Effektsikring af uddannelse. af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen. K&K Lederudvikling A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektsikring af uddannelse. af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen. K&K Lederudvikling A/S www.kk-leder.dk"

Transkript

1 Effektsikring af uddannelse af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen K&K Lederudvikling A/S K&K Lederudvikling A/S 1997

2 Indledning Der har gennem de senere år været en stadigt stigende fokus på, hvilken effekt der er af de investeringer, der foretages i udviklingen af de menneskelige ressourcer. Fokus har i første omgang været rettet imod, hvordan man kan dokumentere effekten af de aktiviteter, der gennemføres (se for eksempel kilde 1 og 2). I de organisationer, der har de største erfaringer med at foretage effektmåling, er man imidlertid ved at nå til den erkendelse, at dokumentation af effekten af udviklingsaktiviteterne har en række begrænsninger. Dette skyldes at målingen af den realiserede effekt er en resultatmåling, der, som alle andre resultatmålinger, har den begrænsning, at den foretages efter aktiviteten er gennemført. Resultatet af målingen foreligger således først når investeringen er foretaget og midlerne måske mere eller mindre er spildt. Selvom erfaringerne med effektmåling, og en række af de klassiske motivationsteorier, som f.eks. Hackman & Oldham (kilde 3), viser, at alene det at foretage en form for effektmåling har en meget positiv påvirkning af selve uddannelsesprocessen og dermed af resultaterne, er fokus derfor i højere grad begyndt at blive rettet mod, hvordan man kan sikre inden investeringerne foretages at der vil være en høj effekt af udviklingsaktiviteterne. I denne artikel vil vi vise, hvordan man i praksis kan effektsikre uddannelsesaktiviteterne. Forudsætninger for effekt af uddannelse. Før vi gennemgår de metoder og teknikker man kan benytte til at effektsikre uddannelsesaktiviteterne, vil vi først beskrive de forudsætninger, der skal være tilstede for at uddannelse kan have effekt. Figur 1: De fire hjørnesten i effektbegrebet. Jobmæssige forudsætninger Deltager forudsætninger Organisatoriske forudsætninger Pædagogiske forudsætninger Kilde: Villemoes (kilde 4). De jobmæssige forudsætninger er knyttet til det forhold, at uddannelse kun kan have en effekt, hvis det man har lært efterfølgende anvendes. Samtidig skal der være en nær tidsmæssig sammenhæng K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 2

3 imellem uddannelsesaktiviteten og anvendelsen. Hvis det ikke er tilfældet, vil det man har lært være glemt når det skal anvendes, og læringen må, som illustreret i nedenstående figur, starte forfra. Figur 2: Glemselskurven Udbytte Kursus slut D C B A Kursus start Tid Note: Figuren viser sammenhængen mellem indlæring, udbytte og glemsel. Hvis der kun finder indlæring sted på kurset, og de nye kvalifikationer ikke bliver trænet efter kurset, bliver udbyttet ringe. Glemselskurven falder brat (kurve A og B). Hvis man derimod vil mindske glemslen (kurve C-D), må de nye kvalifikationer fortsat trænes. Kilde: Kilde 5 side 26. Glemselskurven er specielt fremtrædende når der er tale om færdighedsrelateret uddannelse indenfor faglige eller tekniske områder, hvilket oftest er tilfældet med de virksomhedsinterne uddannelsesaktiviteter (se kilde 6). Man bør derfor som hovedregel kun gennemføre uddannelsesaktiviteter, der reflekterer nuværende eller umiddelbart forestående opgaver i jobbet, hvis man vil undgå, at en stor del af investeringen ofres på glemslens alter. I de tilfælde hvor man arbejder med fremadrettet kompetenceudvikling, hvor målet oftest er at uddanne medarbejderne til at kunne håndtere fremtidige udfordringer, er strategien kun vellykket, hvis der er meget kort tid imellem indlæringssituationen og anvendelsestidspunktet. Og man bør derfor i disse tilfælde tilstræbe undervisning Just in Time. Et praktisk eksempel på investeringer, der ofres på glemslens alter er en række af de PCuddannelser, der blev gennemført i starten af 90 erne. I denne periode investerede mange virksomheder mange penge i at styrke medarbejdernes kompetence indenfor standard softwareprogrammer, for senere at konstatere, at færdighederne var væk når installationerne blev gennemført blot få måneder senere 1. 1 Som et eksempel på denne form for fejlinvestering, gennemførte en stor dansk virksomhed i 1994 en førtidsuddannelse hvor 200 medarbejdere blev uddannet i at benytte et PC-baseret projektstyringsprogram. På grund af et investeringsstop, blev installationen af PC erne imidlertid udskudt 1 år. Konsekvensen var, at man et år senere, da PC erne blev indkøbt, måtte investere godt 1 mio. kr. i at træne medarbejderne endnu engang. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 3

4 Deltagerforudsætningerne, der i figur 1 er nævnt som en anden forudsætning for effekt af uddannelse, er et spørgsmål om motivation. Et gammelt ordsprog siger du kan trække en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Billedligt talt gælder ordsproget også for uddannelse. Hvis ikke hver enkelt deltager i uddannelsesforløbet er motiveret for at gå konstruktivt ind i uddannelsesaktiviteten, vil effekten være begrænset uanset hvor meget der er taget højde for de øvrige forudsætninger. For at uddannelse kan have en effekt, skal deltagerne således have et erkendt udviklingsbehov et forhold, der stiller store krav til omgivelserne og ikke mindst til ledelsen. De pædagogiske forudsætninger, den tredje forudsætning i figur 1, er primært et spørgsmål om at skabe sammenhæng imellem målet med uddannelsen og de pædagogiske virkemidler, der tages i anvendelse. Sammenhængen mellem mål og midler er specielt vigtig når man ønsker at benytte uddannelse som et led i en organisationsudviklingsproces, eller når man ønsker gennemgribende at påvirke ledelsesprocesserne. I de tilfælde hvor uddannelse benyttes som en løftestang for en organisationsudviklingsproces kan man med fordel benytte den uddannelsesmodel der ofte omtales som kaskadeprincippet. Udgangspunktet for kaskadeprincippet er, at indlæringen styrkes ved at det er en ledelsesmæssig opgave at undervise på uddannelsen og at lederne herefter tager initiativer til at uddannelsen anvendes umiddelbart efter træningen er gennemført. Endelig styrkes indlæringen ved, at lederne, efter at have deltaget i uddannelsen, selv formidler uddannelsen i egen organisation og dermed får en langt større indlæringsdybde. Kaskadeprincippet er illustreret i nedenstående figur. Figur 3: Kaskadeprincippet Niveau 1 Lære Bruge Lede Feedback Niveau 2 Lære Bruge Lede Feedback Niveau 3 Lære Bruge Lede Feedback Når man arbejder med lederudvikling bør man ved valget af midler være opmærksom på følgende forhold: Der skal være et stærkt erkendelseselement i træningen (hvilket kan sikres gennem en foranalyse af lederprofilen blandt samtlige deltagere i programmet) Uddannelsen skal være meget handlingsorienteret (ledertræning handler oftest 75% om at påvirke holdninger og 25% om at udvikle færdigheder. Da holdninger påvirkes via erfaringer må der gennem uddannelsen skabes nogle nye erfaringer) K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 4

5 Der skal sikres forankring af uddannelsen i hver enkelt deltagers daglige arbejde (hvis ikke forbindelsen mellem uddannelsen og dagligdagen er tæt, falder man let tilbage til de gamle vaner noget der eventuelt kan undgås ved hjælp af Action Learning) Udover det at sikre overensstemmelse imellem mål og midler, er de pædagogiske forudsætninger også et spørgsmål om underviserens formidlingsevne og den accept underviseren har blandt deltagerne. Specielt når der er tale om uddannelse indenfor områder, hvor indholdet primært er af holdningsprægende karakter, bliver underviserens evner og accept blandt deltagerne af afgørende betydning for effekten. Når vi i figur 1 taler om tilstedeværelsen af en række organisatoriske forudsætninger som den sidste af de fire forudsætninger for effekt af uddannelse, er fokus rettet imod det forhold, at meget uddannelse ikke lykkes på grund af tilstedeværelsen af en eller flere organisatorisk betingede implementeringsbarrierer. Disse barrierer er ofte knyttet til en række strukturelle eller kulturelle forhold, der på en eller anden måde hæmmer effekten af uddannelsen. Tilstedeværelsen af de organisatoriske forudsætninger kaldes derfor ofte, sammen med de jobmæssige forudsætninger, for de ledelsesmæssige forudsætninger for effekt af uddannelse. Det skyldes for det første, at det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at uddannelsesindsatsen rettes imod forhold, der er afgørende for organisationens succes nu og i fremtiden. Og for det andet, at det er en ledelsesmæssig opgave at efterspørge det, der formidles gennem uddannelsen. Endelig er det også en ledelsesmæssig opgave at eliminere de barrierer, der måtte være for anvendelsen af uddannelsen. Kort sagt, er det en ledelsesmæssig opgave at sikre implementering. Hvordan sikres tilstedeværelsen af de fire forudsætninger for effekt? Midlet til at effektsikre uddannelsesaktiviteterne er først og fremmest at benytte en struktureret udviklingsmodel, hvor leverandøren af uddannelsen (uanset om der er tale om en intern uddannelsesfunktion eller et konsulentfirma) i et tæt samarbejde med kunden, udvikler og tilrettelægger trænings- og uddannelsesforløbet. Og at udviklingsarbejdet baseres på facts. Der findes en række forskellige modeller, der giver et bud på, hvordan udviklingsforløb bedst tilrettelægges (se kilde 8), men vi anbefaler, at man benytter den model, der er vist i figur 4. Ideen med modellen er, at det er den ønskede tilstand, der er ledestjernen for udviklingsarbejdet. Herefter er en af de væsentligste opgaver at konkretisere kompetenceudviklingsbehovet. Og det vil i praksis sige, at afdække de kompetenceudviklingsområder kunden (den eller de personer, der efterspørger uddannelsen) og deltagerne i målgruppen tillægger størst betydning og beskrive størrelsen af kompetencegabet. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 5

6 Figur 4: Kursusudviklingsmodellen Identifikation af behovet Kompetenceanalyse Udvikling af aktiviteten Afvikling af aktiviteten Effektmåling Kilde 1 side 8 Når disse forhold er tilstrækkeligt afklaret, er den næste opgave at formulere formålet med udviklingsaktiviteten i målbare termer det man også kalder den tilstræbte effekt. At vi benytter begrebet den tilstræbte effekt, skyldes en erkendelse af at det ikke er praktisk muligt at måle den totale effekt af en udviklingsaktivitet. Man må derfor i stedet på forhånd fastlægge nogle konkrete effektmål for uddannelsen og samtidig tage stilling til, hvordan man vil måle den aktuelle tilstand, fastsætte det operationelle mål, og efterfølgende foretage den endelige eftermåling. Når målene er fastsat udvikles uddannelsesaktiviteten, således at der sikres overensstemmelse mellem formålet og de pædagogiske virkemidler. Herefter afvikles uddannelsen, og man måler efterfølgende om den tilstræbte effekt realiseres. I praksis kan grundlaget for arbejdet med at effektsikre uddannelsesaktiviteterne etableres ved at gennemføre tre enkle målinger, og efterfølgende integrere resultatet af målingerne i udviklingsarbejdet. De tre målinger, og hovedprincipperne i målingerne er: Kompetence Tilfredsheds Indeks (KTI): Deltager Tilfredsheds Indeks (DTI): KTI er en måling, der gennemføres umiddelbart efter at der er identificeret et træningsbehov og målgruppen er defineret. Hovedprincippet i målingen er, at man, inden uddannelsen påbegyndes, måler i hvilket omfang deltagerne oplever at de har et behov for uddannelsen (deltagerforudsætningerne) og om deltagerne mener, at uddannelsen kan anvendes i jobbet (de jobmæssige forudsætninger). Målingen af DTI foretages umiddelbart efter at hver enkelt træningsaktivitet i uddannelsesforløbet er gennemført. Og målingen har derfor størst værdi når der er tale om et uddannelsesforløb med en større deltagerkreds, hvor de enkelte moduler i uddannelsesforløbet gentages. DTI er først og fremmest en måling af kvaliteten af den pædagogiske proces (tilstedeværelsen af de pædagogiske forudsætninger), men målingen er også med til at skabe et mere sikkert billede af, om de jobmæssige forudsætninger er tilstrækkeligt K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 6

7 dækket (er uddannelsen vigtig for succesfuld udfyldelse af jobbet?). Loyalitets Indikator (LI): LI er en måling der, som DTI, gennemføres umiddelbart efter træningen er gennemført. Ved LI er fokus rettet imod de organisatoriske- og de jobmæssige forudsætninger, idet man beder deltagerne om, umiddelbart efter træningen er gennemført, at tage stilling til, om uddannelsen kan anvendes (er der implementeringsbarrierer?). Og om det man har lært vil blive efterspurgt. Kort sagt beder man deltagerne om at tage stilling til, i hvilket omfang de ledelsesmæssige forudsætninger for effekt af uddannelsen er til stede. Sammenhængen mellem målingerne og de fire hjørnesten i effektbegrebet er illustreret i nedenstående figur. Figur 5: Effektsikring af uddannelsesaktiviteterne ved hjælp af målinger. KTI Jobmæssige forudsætninger Deltager forudsætninger DTI Organisatoriske forudsætninger Pædagogiske forudsætninger LI I de følgende afsnit beskrives de tre målinger mere detaljeret herunder hvordan målingerne konstrueres og tolkes samt de ledelsesmæssige implikationer ved målingerne. Og den praktiske anvendelse af målingerne illustreres via eksempler fra anvendelsen af målingerne ved nogle cases fra en række større private virksomheder og offentlige institutioner. Måling af Kompetence Tilfredsheds Indekset (KTI). Kompetencetilfredshedsindekset er som nævnt et udtryk for, hvor tilfredse en gruppe af mennesker er med deres kompetence indenfor nogle givne områder. Tanken med indekset er, med ét tal at udtrykke, hvor stor den relative tilfredshed er i respondentgruppen med kompetencen indenfor de områder, der indgår i analysen. Når vi anvender begrebet den relative tilfredshed er det fordi der ved beregningen af tilfredsheden tages højde for, hvor stor betydning respondenterne tillægger emneområderne inden den samlede tilfredshed beregnes. Filosofien bag indekset er, at kun emneområder, der har en stor betydning og hvor tilfredsheden med den eksisterende kompetence er lav, bør have fokus. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 7

8 Det er en forudsætning for konstruktion af indekset, af der er gjort et vist forarbejde. Indekset kan således først anvendes, når man er så langt i tilrettelægningen af et kompetenceudviklingsprogram, at man har identificeret et udviklingsbehov, og har defineret målgruppen. Dette arbejde kan eventuelt være foretaget i forbindelse med en redefinition af organisationens strategi, hvorved der er opstået nogle kompetencebehov. Eller den indledende kompetenceanalyse kan være gennemført ved hjælp af kvalitativ analyse (ex. ved hjælp af semistrukturerede interviews i målgruppen og/eller blandt målgruppens kunder). Når det indledende arbejde er gjort, må man dele kompetenceudviklingsprogrammet op i nogle logiske emneområder. Det er vigtigt, at man gør sig umage med at beskrive emnerne i en terminologi som er kendt for målgruppen. Hvis der er tale om nye kompetenceområder, må man udarbejde en vejledning, der sikrer, at målgruppen forstår, hvad der ligger i de nye begreber. Herefter beder man målgruppen om, ved hjælp af et spørgeskema, at vurdere de enkelte emneområder ud fra 2 dimensioner: Hvor stor betydning mener respondenterne hvert enkelt emneområde vil have for udførelsen af jobbet indenfor de næste 2-3 år? Hvor tilfredse er respondenterne med deres evner (viden og færdigheder) til fremover at leve op til kravene i jobbet indenfor emneområderne? På basis af de udfyldte spørgeskemaer beregnes herefter den gennemsnitlige betydning (Wi) og den gennemsnitlige tilfredshed (Ci) for hvert enkelt emneområde. Afgørende for beregningen af kompetencetilfredshedsindekset (KTI) er det enkelte emneområdes relative vægt (Rwi), der beregnes ved at dividere den samlede vægt (summen af Wi erne) med det enkelte moduls vægt (Wi). KTI er herefter et simpelt vejet gennemsnit, der beregnes ifølge kilde 7 således: KTI = RWI x C1 + RW2 x C2 + RW3 x C3..Wn x Cn (n = antal emneområder). Udover beregningen af det samlede KTI kan man også beregne de væsentligste indsatsområder i kompetenceudviklingsprogrammet. Indsatsområderne er et udtryk for den indbyrdes styrke i kompetenceudviklingsområderne, således at de elementer i kompetenceudviklingsområdet, der har den laveste score bør have højest prioritet i kompetenceudviklingsprogrammet. Indsatsområderne beregnes ved at dividere de enkelte delelementers tilfredshed (Ci) med elementernes relative vægt (Rwi) og bagefter dividere med antallet af elementer. KTI kan efterfølgende bruges til at få et fingerpeg om, hvorvidt man har fat i nogle vigtige kompetenceudviklingsområder, eller der blot er tale om nice to have. Samtidig kan indekset også bruges til at evaluere vigtigheden af konkurrerende udviklingsprogrammer, og dermed skabe større kvalitet i diskussionen om anvendelsen af de ofte begrænsede udviklingsressourcer. Herudover giver beregningen af indsatsområderne også mulighed for at vurdere styrken af de enkelte elementer i kompetenceudviklingsprogrammet, således at man kan afgøre: Om enkelte elementer bør udgå af programmet (hvis betydningen af emneområdet er lav og tilfredsheden med den nuværende kompetence samtidig er høj) K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 8

9 Hvordan man bør prioritere elementerne i programmet, hvor de elementer der har den største difference imellem betydningen og tilfredsheden bør prioriteres højest. Om der bør informeres yderligere om betydningen af de enkelte elementer i programmet inden kompetenceudviklingen gennemføres for at øge deltagernes motivation for emnet (dette gælder for emner, hvor respondenterne vurderer betydningen lav, mens kunden til uddannelsesprogrammet vurderer betydningen høj). Kompetencetilfredshedsindekset er hermed et væsentligt værktøj ved tilrettelægningen og gennemførelsen af udviklingsprogrammer, hvor man ved aktiv brug af de informationer, der ligger i indekset kan undgå, at der spildes ressourcer på emner, der har lav relevans for organisationen. Samtidig kan man benytte indekset til på forhånd at sikre, at man inddrager målgruppens forventninger i kompetenceudviklingen, således at man herigennem øger effekten af aktiviteterne. I tabel 1 er der vist et eksempel på beregningen af et KTI blandt nogle personer, der stod overfor at skulle uddannes til at varetage en ny funktion som superbrugere på informatikområdet i en stor kommune. Tabel 1: Kompetencetilfredshedsindekset blandt superbrugerne i kommune X. Emne Betydning (Wi) Tilfredshed (Ci) Relativ vægt (Rwi) Indsatsområde Prioritet Analyser af IT-uddannelsesbehovene i 4,08 2,46 0,084 1,62 8 afdelingen Udvikling af IT-kurser 4,23 2,31 0,088 1,92 2 Undervisning på IT-kurser 4,31 2,46 0,089 1,85 3 Hjælpe og vejlede brugere 4,77 3,08 0,098 1,69 5 Instruere nye medarbejdere i programmerne 4,92 2,85 0,102 2,08 1 Fungere som sparringspartner og teste nye 3,92 2,62 0,081 1,31 11 programmer for IT-kontoret Færdigheder i Windows 95 4,31 2,85 0,089 1,45 10 Færdigheder i Word 4,62 3,08 0,096 1,54 9 Færdigheder i Excel 4,38 2,62 0,091 1,77 4 Færdigheder i Schedule+ (som kalendersystem) 4,38 2,69 0,091 1,69 5 Færdigheder i Exchange (som e-post) 4,38 2,69 0,091 1,69 5 Samlet vægt 48,3 Kompetence Tilfredsheds Index (KTI) 2,68 Som det fremgår af tabellen, prioriterede de kommende superbrugere udvikling af deres kompetence indenfor de pædagogiske områder højere end udvikling af deres færdigheder som superbrugere i programmerne. Og dette var en overraskelse for IT-kontoret, der var kunden til uddannelsen. IT-kontoret havde således planlagt at der primært skulle satses på den faglige uddannelse af superbrugerne og sekundært på udvikling af superbrugernes pædagogiske færdigheder. Samtidig viste en mere detaljeret analyse af superbrugernes kompetence indenfor de enkelte programmer, at den faglige uddannelse kunne komprimeres langt mere end oprindeligt planlagt, hvorved kommunen kunne reducere investeringen i uddannelsen med ca kr. Samtidig fik K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 9

10 kommunen et uddannelsesprogram, der var skræddersyet behovene i målgruppen og dermed et uddannelsesprogram, der havde en langt højere effekt end det, der oprindeligt var planlagt. Måling af Deltager Tilfredsheds Indekset (DTI). Målingen af tilstedeværelsen af de pædagogiske forudsætninger foretages bedst ved at måle den spontane tilfredshed blandt deltagerne, umiddelbart efter uddannelsen er gennemført. En isoleret måling af den spontane tilfredshed har imidlertid den begrænsning (udover at den ikke viser, hvor meget aktiviteten reelt forandrer), at den ikke tager højde for deltagernes behov for træning. Man kan i mange uddannelsessammenhænge være godt tilfreds med den måde uddannelsen blev gennemført på, men ikke føle at uddannelsen har nogen relevans. Vi kender sikkert alle bemærkninger som det var et udmærket kursus og en dygtig underviser. Jeg tror at mange kan have stor glæde af træningen, men for mig. Tilfredsheden er altså høj, men effekten lav, da deltageren ikke føler noget behov for træningen. Tilstedeværelsen af denne effekthæmmende faktor kan måles ved at man, udover at spørge om tilfredsheden, også spørger om betydningen af træningen (de jobmæssige forudsætninger). Når man både kender tilfredsheden og betydningen kan man herefter beregne den relative tilfredshed eller DTI (Deltager Tilfredsheds Indeks) efter samme metode, som blev anvendt ved beregning af KTI. Før man kan beregne DTI, må man først opdele uddannelsen i en række moduler. Deltagerne skal herefter evaluere hvert modul, således at de både angiver betydningen og tilfredsheden med det enkelte modul, hvorefter den gennemsnitlige betydning (Wi) og den gennemsnitlige tilfredshed (Ci) kan beregnes. Den afgørende faktor ved beregningen af DTI er, som ved beregningen af KTI, det enkelte moduls relative vægt (Rwi), der beregnes ved at dividere den samlede vægt ( WI) med det enkelte moduls vægt (Wi). DTI er herefter et simpelt vejet gennemsnit: DTI = RWI*C1 + RW2*C2.Wn*CN (n = antal moduler) For vurderingen af den forventede effekt af træningen er denne metode afgørende, idet der herved tages højde for den anden forudsætning for uddannelseseffekten tilstedeværelsen af et erkendt behov. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 10

11 I nedenstående tabel er der vist et konkret eksempel på, hvordan beregningen kan anvendes i praksis. Bemærk, at der også er angivet de væsentligste indsatsområder, hvormed menes de områder, det er vigtigst at videreudvikle, hvis træningens samlede effekt skal øges. Beregningen er vist for et kursus i forhandlingsteknik, hvor der er anvendt et spørgeskema med en skala fra 1 til 5 for både betydning og tilfredshed. Tabel 2: Beregning af DTI for et kursus i kundeservice og forhandlingsteknik. Emne Betydning Tilfredshed Relativ vægt Indsatsområde Prioritet Wi Ci Rwi Adfærdsformer 4,33 4,33 0,14 4,48 3 Servicebegrebet 4,33 5,00 0,14 5,16 7 Kundens valg af leverandør 4,00 4,33 0,13 4,48 6 Kommunikation 4,67 4,00 0,15 3,84 1 Styring og opbygning af kundesamtalen 4,67 4,33 0,15 4,16 2 Præsentation af løsningen 4,33 4,33 0,14 4,48 3 Situationsspil 5,00 5,00 0,16 4,48 5 Samlede vægt 31,33 1 DTI = 4,48 I eksemplet kan man for det første se, at den totale deltagertilfredshed er meget høj (4,48 på en skala hvor 5 er maksimum). Og man kan dermed konstatere at de jobmæssige forudsætninger (at deltagerne finder uddannelsen af stor betydning for udførelsen af deres arbejde) og de pædagogiske forudsætninger (overensstemmelse mellem pædagogiske mål og midler samt underviserens formidlingsevne og accept) har været tilstede ved undervisningen. Herudover kan man ud fra tabellen konstatere, at såfremt man en anden gang skal gennemføre kurset og ønsker at øge DTI, skal man først og fremmest forbedre modulet kommunikation da dette modul er indsatsområde nummer 1. Endelig kan man konstatere at tre moduler (adfærdsformer, servicebegrebet og præsentation af løsningen) har den laveste betydning, og det derfor er indenfor disse områder man kan reducere i kurset, hvis dette er ønsket. Måling af Loyalitets Indikatorerne (LI). Som det fremgår af navnet er formålet med målingen af Loyalitets Indikatorerne, at få en indikation af, i hvilket omfang deltagerne, efter at have gennemført undervisningen, vil være loyale overfor indholdet i uddannelsen det vil sige at få en indikation af om uddannelsen vil blive anvendt. Det teoretiske grundlag for målingen af LI er hentet fra Hackmans og Oldhams Jobcaracteristics Model (kilde 3). Når denne model anvendes er det fordi den siger noget om de parametre, der er afgørende for, hvilke opgaver medarbejderne vælger at fokusere på i jobbet. Det afgørende for medarbejdernes fokus, er som illustreret i figur 6, opgavens identitet og faglige afveksling, selvstændigheden i opgaveløsningen og den feedback medarbejderne modtager vedrørende kvaliteten af opgavens udførelse (den ledelsesmæssige fokus). K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 11

12 Figur 6: Hackman & Oldhams Jobcaracteristics Model Indre Jobdimension Kritisk psykologisk tilstand Resultat Faglig afveksling Opgave identitet Opgave betydning Selvstændighed Tilbagemelding Oplevelse af meningsfyldt arbejde Oplevelse af ansvar for arbejdsresultat Kendskab til de faktiske resultater af arbejdet Høj indre arbejdsmotivation Arbejdsydelse af høj kvalitet Stor tilfredshed med arbejdet Lavt fravær og udskiftning Kilde 3. Målingen af LI gennemføres ved at stille deltagerne i uddannelsesprogrammet en række spørgsmål vedrørende de forhold der jfr. figur 6 er afgørende for deltagernes motivation for at anvende uddannelsen. Deltagerne bliver således bedt om, på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig, at tage stilling til gyldigheden af en række udsagn (vigtigheden af indholdet i uddannelsen, synligheden ved anvendelsen af indholdet i uddannelsen, muligheden for selvstændigt at anvende uddannelsen, sandsynligheden for feedback ved anvendelse af uddannelsen etc.). LI beregnes herefter som et simpelt gennemsnit af besvarelserne for hvert enkelt udsagn og for samtlige udsagn. I nedenstående tabel er der vist et eksempel på en LI-måling fra en større produktionsvirksomhed. I eksemplet havde man valgt at iværksætte en omfattende kaskaderingsproces, hvor der i første omgang skulle uddannes en række interne konsulenter (facilitatorer), som fik til opgave, at udvikle træningsmaterialet til kaskaden og støtte lederne i kaskaderingen. Tabel 3: Loyalitets Indikatorerne ved uddannelsen af interne forandringskonsulenter i et OUprojekt. Udsagn Gennemsnitlig enighed Enighed Gennemførelse af kaskaden er afgørende for realisering 4,8 Helt enig af organisationens mål Kaskaden er meget efterspurgt i organisationen 3,2 Hverken enig eller uenig Jeg er meget motiveret for at undervise på kaskaden 4,9 Helt enig Resultaterne af kaskaden afhænger af min indsats 4,2 Delvis enig Det vil være tydeligt, hvilke resultater jeg opnår når jeg 4,4 Delvis enig underviser på kaskaden. Jeg vil modtage feedback på min undervisning 5,0 Helt enig Note: Deltagerne blev bedt om at markere hvor enige de var i udsagnene på en fem-punktsskala fra helt uenig til helt enig hvorefter gennemsnittet er beregnet ved at tildele hver svarmulighed en karakter fra 1-5. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 12

13 Som det fremgår af tabellen, viste LI i det konkrete tilfælde, at der var en stærk motivation blandt deltagerne for at anvende uddannelsen. Der var imidlertid et væsentligt problem vedrørende organisationens efterspørgsel af uddannelsen. Man havde således svigtet opgaven med at informere og motivere organisationen for emnet, og kunne forvente, såfremt man ikke gjorde yderligere for at mobilisere organisationen for uddannelsen, at effekten ville være meget begrænset på trods af deltagernes stærke motivation og uddannelsens store betydning for realiseringen af organisationens strategiske mål. I det konkrete tilfælde lykkedes det at sikre effekten af uddannelsesprogrammet ved at iværksætte en række korrigerende handlinger. Man besluttede således, at udskyde den resterende del af træningsprogrammet til en ekstern kundetilfredshedsmåling havde dokumenteret organisationens behov for træningsprogrammet. Og der blev ligeledes iværksat et omfattende informations- og mobiliseringsprogram, hvor direktionen gik i dialog med alle medarbejderne om de bagvedliggende årsager til uddannelsen og de strategiske mål. Pointen i eksemplet er, at såfremt målingen af LI ikke var gennemført, havde organisationen, på trods af en omfattende kompetenceanalyse og etablering af et veludbygget effektmålingsprogram for uddannelsen, ikke været opmærksom på implementeringsbarriererne, og investeringen i uddannelsesprogrammet havde derfor ikke givet den ønskede effekt. Konklusion. Der investeres store summer i voksen- og efteruddannelse i Danmark i privat såvel som offentligt regi. Undersøgelser har således vist, at godt 2% af bruttonationalproduktet anvendes på efteruddannelse, og at ca. 1/3 af investeringerne foretages af private virksomheder (kilde 9). Og der er ingen tvivl om, at investeringerne fremover vil vokse som en konsekvens af den stigende forandringshastighed i samfundet. De store investeringer i efteruddannelse har naturligt rejst en øget fokus på, hvilken effekt der er af efteruddannelsesaktiviteterne. I første omgang i form af et ønske om at kunne identificere om investeringerne også giver de ønskede resultater (om den tilstræbte effekt realiseres). Denne form for effektmåling er naturligvis også vigtig, men har den begrænsning, at den som alle andre resultatmålinger er bagudrettet. Effekten opgøres således først når investeringen er foretaget og måske er mere eller mindre spildt. Dette har naturligt fået mange organisationsteoretikere og HRM-medarbejdere til at efterspørge metoder til, hvordan man i højere grad kan arbejde fremadrettet og på forhånd effektsikre uddannelsesinvesteringerne, således at ressourcerne ikke benyttes forkert. I denne artikel har vi givet et bud på, hvordan man i praksis, gennem en struktureret udviklingsmodel, støttet af tre enkle målinger (Kompetencetilfredsheds Indekset, Deltagertilfredsheds Indekset og Loyalitets Indikatoren), kan skabe et faktuelt grundlag for udviklingsarbejdet og sikre, at udviklingsaktiviteterne når de tilstræbte mål ved anvendelse af så få ressourcer som muligt. K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 13

14 Kildeoversigt: 1. Guldbrandsen, Klaus (1995): Hvordan dokumenteres og optimeres effekten af virksomhedens uddannelsesaktiviteter (Børsens artikelsamling Virksomhedens strategi og udvikling ) 2. Asmussen, Niels og Christensen, Poul B. (1988): Uddannelsesplanlægning transformation og evaluering (Asmussen) 3. Hackmann, J. R. og Oldham, G. R. (1979): Work Design (Addison Wesley) 4. Villemoes, Niels (1985): Personalepolitikken et ledelsesværktøj (Noter til cand. merc. Undervisningen, HHÅ). 5. El-Salanti, Nadia (1995): Uddannelse med udbytte effektsikring og effektmåling (Dansk Industri). 6. Mandag Morgen, Strategisk Forum (April 1995): De menneskelige ressourcer, Arbejdsmarkedets behov for en ny kompetencestrategi 7. Dahlgaard, Jens Jørgen og Kristensen, Kai (1992): Vejen til kvalitet (Centrum) 8. Bratton, John og Gold, Jeffrey (1994): Human Ressource Management Theory and Practice (Macmillan Press Ltd) 9. Bramming, Pia og Larsen, Henrik Holt (1995): Kompetenceudvikling en nøgle til konkurrenceevne? (Dansk Management Forum) K&K Lederudvikling A/S 1997 Side 14

Effektmåling af uddannelse. af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen. K&K Lederudvikling A/S www.kk-leder.dk

Effektmåling af uddannelse. af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen. K&K Lederudvikling A/S www.kk-leder.dk Effektmåling af uddannelse af direktør, cand. merc. Klaus Guldbrandsen K&K Lederudvikling A/S www.kk-leder.dk K&K Lederudvikling A/S 2002 1. Indledning Vi befinder os i en tid med knappe ressourcer, hvor

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet

Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet Selvom det er sjovt, kan det godt være lærerigt. Guldminen suppleret med andre legende og lærende aktiviteter. Titlerne dækker over stærkt motiverende

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 Midt i mulighederne FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORMÅL OG FORVENTET UDBYTTE Lederakademiet skal bidrage til at fastholde eller rekruttere nye ledere

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003

Medarbejdertilfredshed 2003 Medarbejdertilfredshed 2003 Rapporten er baseret på 77 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 78%. Medarbejdertilfredshed 2003 Side 1 Introduktion Om undersøgelsen Konklusion Side 2 Introduktion

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Lean Six Sigma Master Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Master Black Belt-uddannelse Statistik BPM Facilitering Coaching e- Learning Strategi DfLSS BB- Erfaring QFD DOE Forandringsledelse Lean Six Sigma -uddannelse For dig, der arbejder med Lean Six Sigma på strategisk niveau Dit udbytte

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Sales Team Leadership

Sales Team Leadership Sales Team Leadership - Optimér dit salgsteam Sales Team Leadership - 1 Ledelse af salgsteams Har du det bedste salgsteam? I en dynamisk verden kan kundesituationen ændre sig hurtigt. Derfor må en leder

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE LEDELSE I PRAKSIS 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Ledelse i Praksis 1. 2. 3. Lederuddannelse og træning af din personlige lederprofil Leder du efter et professionelt kursus, hvor du lærer ledelse i praksis,

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse Lean Six Sigma Sponsoruddannelse For dig, der skal til at fungere som sponsor på et Lean Six Sigma forbedringsprojekt og er interesseret i at være klædt bedst muligt på til denne nye rolle. Baggrund Vores

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere