Forhandling og personlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forhandling og personlighed"

Transkript

1 Institut for Ledelse Bachelorafhandling Forfatter: Cæcilie Thielke Mølgaard Vejleder: Christian Waldstrøm Forhandling og personlighed Et litterature review med anbefaling af et undersøgelsesdesign Aarhus School of Business 2009

2 Abstract The objective of this paper is to give a recommendation of a future research design, to explore the relationship between personality and negotiation. Previous research has found inconclusive results in regards to examining, if there is a relationship between personality and negotiation. This forms the basis for the paper, and is the problem which it wishes to solve. On the basis of a litterature review the paper examines the applied research design. It has in particular focus on the applied research methods, and their setup. It also includes a shorter analysis of the variables and the sample in the research design, to give a complete evaluation of the research design. The primary focus is on examining which methods the previous research has applied and analyze these methods application. This implies an uncovering of the literatures critics, experiences and recommendations for future research. As well as an evaluation of these methods validity and reliability. On the basis of this litterature review the paper gives a recommendation for a research design. The paper recommends a combination of research methods, which means both experimental and realistic methods in a triangulation. But the paper states that a special attention must be paid to the problems outlined in the paper about the experimental research methods as well as setups. In regard to the complete research design a more representative sample must be brought into play, as well as a selection of variables with greater consideration to the subject examined.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemformulering s Disposition s Afgrænsning s Baggrund for analyse af undersøgelsesdesignet s Hvad er en forhandling? s Personlighed i forhandlinger s Analyse af undersøgelsesdesignet s De uafhængige variable s Den afhængige variabel s Stikprøven s Anvendte undersøgelsesmetoder s Historisk analyse af brugen af undersøgelsesmetode s Vurdering af undersøgelsesmetode s Validitet s Pålidelighed s Opsamling s Anvendte undersøgelsessetup s Historisk analyse af de anvendte undersøgelsessetup i forbindelse med laboratorie-eksperimenter s.23

4 Prisoners dilemma s Prisoners dilemmas tilpasning til forhandlingsforholdet s Bilateral Monopoly s Bilateral Monopolys tilpasning til forhandlingsforholdet s Vurdering af de eksperimentelle undersøgelsessetup s Opsamling s Mulige fremtidige undersøgelsesmetoder s Eksperimentel versus virkelighedsnær undersøgelsesmetode s Triangulering s Anbefaling s Vurdering af anbefaling s Konklusion s.47 Litteraturliste

5 1. Indledning. Forhandling er en teknik, som benyttes hver dag, men ofte uden erkendelse af, at man forhandler. Forhandling er i den forstand en nødvendighed, når en konflikt opstår, når modstridende mål kolliderer, og man søger en løsning. Konflikten kan enten opstå hos et individ, mellem flere individer, indenfor en gruppe eller mellem flere grupper. Uanset hvilken type konflikt der er tale om, opstår forhandlingen på grund af forskellige ting. Man forhandler f.eks., fordi man ønsker at blive enige om, hvordan man deler en begrænset ressource. En anden grund til at indgå i en forhandling kan være, fordi man mener at man gennem en forhandling kan skabe en løsning, som ingen af parterne kunne skabe alene. Mange mennesker kan mislykkes i forhandlingssituationen, fordi de slet ikke erkender, at de er i en forhandling. Mange tror, at forhandlinger blot finder sted i forretningsmæssige eller akademiske miljøer, men de finder absolut også sted i vores hverdagsmiljø. Du forhandler med din kæreste om, hvem der skal tage opvasken, med dine venner om hvor i skal se film i aften, med dine kollegaer om hvordan et bestemt problem bør løses, med din chef i en lønforhandling og i mange andre situationer. Du forhandler hver dag både bevidst og ubevidst. I og med man ikke er opmærksom på, at man forhandler, vælger man nogle gange ubevidst ikke at løse konflikten. Ved at vælge uhensigtsmæssige løsninger, mister man ofte de fordele, der er ved en forhandling. Man vælger måske i de fleste tilfælde blot at undvige konflikten, og man får dermed ikke fremført ens mål og behov, samt får løst konflikten. Man skubber blot konflikten videre, så den endnu engang i en fremtidig situation vil opstå. Derfor er det vigtigt, at kunne forstå, hvornår man er i en forhandlingssituation. Når man er bevidst om det, kan man øge muligheden for at maksimere ens resultater. Derfor er forhandlinger en vidt udbredt og vigtig social interaktion, som i høj grad er forsøgt undersøgt, for at forstå forhandlingsprocessen og dens udfald, og dermed forbedre forhandlernes muligheder. Side 1 af 48

6 2. Problemformulering. Det ønskes ved brug af et litterature review, at give en anbefaling af en fremtidig undersøgelsesmetode for en undersøgelse af personlighed, som forklarende faktor for forhandlingsadfærd i en dyadisk forhandling Disposition. Personlighed i forhandlinger er et bredt undersøgt emne, men der er ikke givet et entydigt svar på dets sammenhæng mellem personlighed og forhandlingens udfald. På baggrund af dette uklare svar på feltets utallige af undersøgelser, syntes det oplagt at kigge på de mulige forklaringer herpå, inden flere undersøgelser bliver lavet, for derved måske at få løst problemstillingen omkring undersøgelserne. Flere har overvejet grundene til de modstridende resultater i undersøgelserne, og der findes flere mulige forklaringsmodeller. I opgaven er der valgt fokus på en retning; at de modstridende resultater skyldes undersøgelsesdesignet og i særdeleshed undersøgelsesmetoden. Begrundelsen for dette valg er, at litteraturen udpeger dette som værende en af de gentagende begrundelser for de modstridende resultater. Ligeledes har undersøgelsesdesignets udformning stor indflydelse på undersøgelsen og dermed også resultaterne. Derfor betragtes problemstillingen omkring undersøgelsesdesignet som værende så betydningsfuld, at den bør undersøges sågar forud for de øvrige problemstillinger, da undersøgelsesdesignet er så grundlæggende. Opgaven vil være baseret på litteraturens synspunkter og kritik af det anvendte undersøgelsesdesign og de dertil hørende undersøgelsesmetoder, samt litteraturens anbefalinger til fremtidige undersøgelser. Opgavens første del giver en kort introduktion til emnet forhandling, og giver en begrundelse for interessen for forholdet mellem personlighed og forhandling. Yderligere vil afsnittet indeholde en gennemgang af hvilke resultater, der har været indenfor forskning af dette forhold, samt hvori problemet formodes at bestå. Side 2 af 48

7 På baggrund af denne indledende del, vil opgavens analyse beskrives. Opgavens analysedel bygger på en analyse af de anvendte undersøgelsesdesign og specielt undersøgelsesmetoder, på baggrund af litteraturens synspunkter, kritik og anbefalinger. Analysen vil først dreje sig om en gennemgang af problemstillingerne omkring de forskellige dele af undersøgelsesdesignet, på nær undersøgelsesmetoden. Derefter vil der gennemføres en historisk analyse af, hvilke undersøgelsesmetoder der har været anvendt. Undersøgelsesmetoderne vil blive vurderet på baggrund af kriterierne validitet og pålidelighed. Derefter vil der tages dybere fat i undersøgelsesmetoderne, og gennemføres en analyse af de undersøgelsessetup der anvendes, samt en beskrivelse af de 2 mest anvendte setup. Disse setup vil ligeledes blive vurderet på baggrund af validitet og pålidelighed, samt deres tilpasning til forhandlingsforholdet. På baggrund af denne første del af analysen, hvor de historisk set anvendte undersøgelsesmetoder og setup er analyseret og vurderet, er den næste del af analysen en gennemgang af mulige fremtidige undersøgelsesmetoder. Denne del vil fokusere på litteraturens anbefalinger til fremtidige undersøgelser, og i høj grad fokusere på forskellene mellem undersøgelsesmetoderne, samt mulighederne for triangulering. Endeligt vil der på baggrund af den samlede analyse beskrives en anbefaling af det fremtidige undersøgelsesdesign, specielt med fokus på undersøgelsesmetoden. Opgaven vil efterfølgende vurdere denne anbefaling, for dermed afslutningsvis at konkludere på opgaven Afgrænsning. Litteraturen til emnet forhandling er omfangsrigt, og i forbindelse med udvælgelse af litteratur til opgaven, samt i forbindelse med det valgte fokus på personlighed og forhandling, er der foretaget nogle afgrænsninger i litteraturen. Disse afgrænsninger er sket for at snævre litteraturen ind, men skal samtidig kunne rumme forholdet mellem personlighed og forhandling. Derfor tager opgaven udgangspunkt i en dyadisk forhandling. Det betyder, at det er en forhandling mellem to parter af samme art. Fra dette udgangspunkt afgrænses opgaven fra nogen form for påvirkning af tredje parter, enten direkte eller indirekte i forhandlingen eller i forbindelse med tredje parts indgriben (såsom mægling eller arbitration). Det bety- Side 3 af 48

8 der, at man undgår multiple forhandlinger med yderligere indviklet forhandlingsaktivitet, indirekte påvirkninger i form af, at den ene part forhandler på baggrund af en udestående tredje part, samt muligheden for at mægle og søge råd med udestående tredje part. Alt dette afgrænses der fra, da dette ikke blot komplicerer forhandlingssituationen og aktiviteten, men fordi indgriben, samt indirekte påvirkning fra udestående tredjepart, kan påvirke forhandleren i så høj grad, at forhandlerens personlighedstræk kan blive udvasket til fordel for tredjepartens og dermed ikke i lige så høj grad kan blive undersøges. Ligeledes vil situationer, hvor forhandleren forhandler på baggrund af en tredjeparts ønsker og mål, negligere forhandlerens egne ønsker, som oftest vil komme til udtryk gennem personligheden (Wimsatt og Lozada 1999). Det ønskes yderligere at afgrænse opgaven for den påvirkning kulturelle forskelle ville have på en forhandling. Kultur er en faktor, som påvirker forhandlingsprocessen på flere måder. Ifølge Foster, Hendon & Hendon, Moran & Stripp, Salacuse og Weiss & Stripp (Henholdsvis 1992, 1990, 1991, 1998 og 1985; i Lewicki et al. 2007) påvirker kulturen en forhandling på mindst 10 forskellige måder, hvor nogle af dem henviser til både direkte og indirekte påvirkninger af både forhandlingsprocessen og udfaldet. Den kulturelle faktor ønskes ikke medtaget i opgaven, da dette kan komplicere forhandlingssituationen yderligere og det er der ikke plads til at dække i denne opgave. Litterature review et vil som sagt afgrænse sig til kun at dække det undersøgelsesmæssige perspektiv på problemet. Med dette menes der, at litterature review et vil afdække hvilke problemstillinger der er i forbindelse med selve undersøgelsesdesignet. Dermed vil opgaven ikke forsøge at give nogen fuldendt teoretisk forståelse af, hvordan personlighed og forhandling er forbundet. Men eftersom valg af undersøgelsesdesign er tæt forbundet med den teoretiske tilgang, så vil der i opgaven blive inddraget forskellige teoretiske vinkler og forståelser ind i argumentationen. Men det skal understreges, at disse teoretiske perspektiver ikke er udtømmende for litteraturen, samt at der ikke vil gennemføres analyse af disse perspektiver. De vil blot blive anvendt for at afdække litteraturens meninger og kritik af undersøgelsesdesignet. Yderligere er det vigtigt at understrege, at opgavens hensigt er at give en anbefaling til valg af fremtidigt undersøgelsesdesign, med specielt fokus på undersøgelsesmetoden og dets dertilhørende setup. Med dette menes der, at det primære fokus vil være på under- Side 4 af 48

9 søgelsesmetoden og dets setup. Men undersøgelsesdesignet rummer flere parametre udover undersøgelsesmetoden, og det er kombinationen af alle disse parametre, der påvirker udfaldet af undersøgelserne. Derfor kan de øvrige parametre ikke negligeres fuldstændigt i opgaven. De øvrige parametre i undersøgelsesdesignet, mere specifikt de uafhængige variable, den afhængige variabel og stikprøven, vil derfor inddrages i opgavens analyse. Gennemgangen af disse vil ikke være udtømmende, men begrænse sig til at være en gennemgang af problemstillingerne omkring disse, samt deres formodede påvirkning på resultaterne. 3. Baggrund for analyse af undersøgelsesdesignet 3.1. Hvad er en forhandling? Negotiation is the process whereby people attempt to settle what each shall give and take or perform and receive in a transaction between them. (Rubin og Brown 1975 s. 2) Forhandling er et bredt fænomen, så dets definitioner bliver ofte så generelle, at de ikke er brugbare. På baggrund af dette har Rubin og Brown (1975, s. 18) forsøgt at identificere nogle generelle strukturelle og social-psykologiske karakteristika for et forhandlingsforhold: 1. Mindst 2 parter er involveret. 2. Parterne har en interessekonflikt med hensyn til et eller flere forskellige emner. 3. Uden hensyntagen af tilstedeværelsen af tidligere erfaring eller kendskab til den anden, er parterne foreløbigt forenet i en speciel form for frivilligt relation. 4. Aktiviteten i relationen angår a) delingen eller udvekslingen af en eller flere specifikke ressourcer, og/eller b) beslutningen omkring en eller flere uhåndgribelige emner imellem parterne eller mellem dem, som de repræsenterer. 5. Aktiviteten involverer sædvanligvis præsentation af krav eller forslag af den ene part, evaluering af disse af den anden, efterfulgt af koncession og modkrav. Aktiviteten er ofte på hinanden følgende, i stedet for simultan. Side 5 af 48

10 Disse karakteristika begrænser lidt mere specifikt, hvilke forhold der er tilstede i et forhandlingsforhold, før det kan defineres som en reel forhandling. Forhandlinger er en vidt udbredt og anerkendt social interaktion, som alle mennesker har kendskab til, hvis ikke hverdag, så jævnligt. Derfor er der også en bred interesse for studiet af forhandlingsadfærd, både indenfor psykologi, økonomi, organisationsadfærd, sociologi og jura undersøges forhandlingsadfærd. Det primære teoretiske mål med studierne er, at forudsige processerne og udfaldet af forhandlinger, hvorimod det praktiske og anvendte mål er, at hjælpe mennesket til at forhandle mere effektivt (Thompson 1990). De forskellige felter forsøger hver især at identificere, hvilke faktorer der kan forudsige forhandlingsprocessens adfærd og udfald. Men kendskabet til hvilke faktorer der påvirker forhandlingsprocessen og dens udfald, er ikke i sig selv nok. En forhandling er i mange forretnings- og hverdagssammenhænge af afgørende karakter, og derfor er det en naturlig tanke at man stræber mod at forbedre ens vilkår i sådanne situationer. Derfor afløses det teoretisk kendskab til og viden om forhandlingens påvirkning i disse år af en praktisk anvendelse af disse for at forbedre ens forhandlingsevner. Et væld af eksperimentelle og teoretiske undersøgelser er gennemført indenfor emnet, og der er en essentiel skelnen mellem normative og deskriptive modeller. Normative modeller er baseret på grundsætningen om individuel rationalitet og forskriver hvordan mennesket bør handle i forhandlingssituationer. Modsat de normative står de deskriptive modeller, der foreskriver hvordan forhandlingsadfærden er, altså hvordan forskellige faktorer såsom individuelle karakteristika, motivationer og strukturelle forskelle påvirker adfærden i forhandlingen (Thompson 1990). Ifølge Bazerman og Neale (1983 og 1985, in Thompson 1990) er der ikke empirisk grundlag nok for de kendte normative modeller, der vil beskrive menneskes adfærd i gængse forhandlingssituationer. Forhandlere har ikke den adfærd, som de normative modeller foreskriver, tværtimod bryder forhandlerne nøgleprincipperne i de normative modeller. Det vil sige ingen normativ model kan rigtigt forudse hvad en person vil gøre, men kun sætte på formel hvad man antager personen logisk set bør gøre. Som en del af den deskriptive models beskrivelse af forhandlingsadfærden identificeres der i litteraturen faktorer som påvirker adfærden, de såkaldte uafhængige variable. På Side 6 af 48

11 grund af de mange forskellige fagfelters interesse for emnet, samt de mange års undersøgelser, kan det være svært at finde en entydig inddeling af de mange forskellige faktorer, som der formodes at påvirker forhandlingsadfærden. Men ikke desto mindre har flere forskere forsøgt dette gennem deres egen læsning af den eksisterende litteratur og forskning, for at afdække det integrerede billede af faktorernes påvirkning på forhandlingsadfærden. Neale og Northcraft (1991) inddeler litteraturen i 2 retninger; forskning om for handlingsrammens karakteristik, strukturelle træk og andre mennesker, og forskning om forhandlerne, specifikt deres kognition og interaktions proces. Rubin og Brown (1975) giver et billede af litteraturen i 4 dimensioner; a) den strukturelle kontekst hvori forhandlingerne tager sted, b) de involverede parters adfærds tendenser/anlæg, c) de underliggende karakteristika af forhandlernes indbyrdes afhængighed og d) brugen af social påvirkning og påvirkningsstrategier i forhandling. Thompson (1990) endnu et syn på litteraturens inddeling, nemlig indenfor 3 domæner: 1) individuelle forskelle, 2) motivrelaterede modeller og 3) kognitive modeller. De 3 forskellige forfatteres inddelinger af litteraturen er udvalgt blandt mange øvrige forfatteres inddeling, og viser forskelligheden i læsningen af litteraturen. Hver forsøger systematisk at skærpe emnet, ved at fremhæve visse ting og undlade andre (Rubin og Brown 1975). Men på trods af dette, findes der også flere ligheder imellem forfatternes inddelinger og specielt et emne, nemlig denne opgaves fokus, er en af de mest undersøgte emner indenfor forhandlingsforskning en(ma 2008). Det er de individuelle forskelle i form af personlighed Personlighed i forhandlinger. As bargainers enter into relationships with one another, they bring with them variations in prior experience, background and outlook that may affect the manner and effectiveness with which they interact (Rubin og Brown 1975 s. 157) Side 7 af 48

12 Er der nogle mennesker der er bedre forhandlere end andre? Betyder vores forskelle som mennesker at vi forhandler forskelligt? Er vi på forhånd til en vis grad prædisponeret i vores evner som forhandlere? Forskere har forsøgt at besvare disse spørgsmål, for at undersøge om det er korrekt at formode, at forhandlerens personlighedstræk er relevante for at forstå processen og udfaldet af forhandlingen. Men der søges ikke blot efter forståelse af fænomenet fra forskernes side. Det praktiske mål er i højere grad, at anvende forståelsen af personlighedens rolle i forhandlingen, til at forbedre den enkeltes muligheder i forhandlingen. Med en forståelse af personlighedens rolle, kan forhandlerne i langt højere grad lave en mere målrettet forberedelse. Personlighed er ikke en variabel man fuldt kan styre, men man kan tage højde for den og dette vil om ikke anden give en mere målrettet forberedelse. Og lige præcis forberedelsen er ifølge litteraturens synspunkter, den ting der i høj grad kan være med til at påvirker processen og udfaldet af en forhandling. (Lewicki 2007) Spector (1977) definerer personligheden, som de fundamentale tendenser og tilbøjeligheder som forhandleren besidder i forhold til modstanderen og personens motiver i ens handlinger. King og Hinson (1994, i Wimsatt og Lozada 1999) referer til personlighedstræk som de endogene variable, som forhandlerne hver især medbringer til forhandlingsbordet. Personligheden kan dermed siges at være de grundlæggende menneskelige træk, som til en vis grad forudbestemmer vores adfærd. Personlighedsfaktorer formodes at påvirke vores tilstedeværelse, styrke, personlige mål og potentiale i forskellige situationer og dermed også vores strategier, dvs. den måde vi hver især vælge at handle på i en given situation. Men forskernes undersøgelser af personlighedens indflydelse på forhandlingen, har langt fra været entydig. Nogle forskere har fundet et forhold mellem nogle personlighedsvariable og forhandlingsadfærden, andre fandt enten svage eller slet ikke signifikante forhold og nogle fandt sågar modstridende forhold (Spector 1977). Rubin og Brown (1975) gennemførte i forbindelse med deres bog The social psychology of bargaining and negotiation et review på 200 empiriske studier omkring individuelle forskelles indflydelse på forhandlingen. Rubin og Browns review identificerede hurtigt to særtegn for litteraturen omkring personlighed og forhandling. Litteraturen indeholdt et væld af forskellige personlighedsvariable og træk, hvor få af dem havde været under intensiv og gentagne undersøgelser. Yderligere indeholdt de undersøgelser, hvor personlighedsvariablerne var undersøgt gentagne Side 8 af 48

13 gange, modstridende resultater. For eksempel viste resultaterne af undersøgelser af personlighedsvariablen risk-taking propensity, at 2 ud af de 5 undersøgelser ikke kunne finde noget systematisk og signifikant forhold. Ved gennemgang af undersøgelserne af de andre personlighedsvariabler var dette billede gældende for stort set alle, og nogle gange viste undersøgelserne, der fandt signifikante forhold, direkte modstridende konklusioner i forhold til andre undersøgelser. Lewicki og Litterer (1985) konkluderede på baggrund af dette, at der ikke fandtes nogle personlighedstræk eller typer, der direkte eller tydeligt er forbundet i et signifikant forhold til forhandlinger. Nogle mener dog, at denne konklusion er ukomplet og oversimplificeret, eftersom mennesket udviser konsistens på tværs af situationer og dette hentyder til at personlighed har en vigtig indvirkning på adfærden i forhandlingssituationer (Staw og Ross 1985, i Thompson 1990 og Ma 2008). Disse modstridende konklusioner på emnets overordnede forståelse har følgelig givet et væld af forskere interesse i at undersøge om der overhovedet eksisterer en sammenhæng, samt hvorfor undersøgelserne endnu ikke har kunne entydigt konkludere denne formodede sammenhæng. Helt grundlæggende kan man sige, at for at kunne vurdere, om der overhovedet eksisterer et signifikant forhold mellem personlighed og forhandlingsadfærd, er undersøgelsen den afgørende parameter. Derfor er undersøgernes interesse og kritik af undersøgelsens udformning, som mulig forklaring på de insignifikante resultater også forståelig. Så længe der er problemstillinger i forhold til undersøgelserne, så længe kan man stadig forsøge at undersøge og vurdere antagelsen om et signifikant forhold mellem personlighed og forhandlingen. Men muligheden for at sammenhængen overhovedet ikke eksisterer, vil altid være en realitet, som det er med en del ikke-eksakt forskning. Problemstillingerne i forbindelse med de modstridende og uklare resultater, og mulige forklaringer herpå, er i høj grad af undersøgelsesmæssig karakter(thompson 1990). Denne opgave tager primært udgangspunkt i problemerne omkring undersøgelsesdesignet, og i særdeleshed undersøgelsesmetoden. Side 9 af 48

14 4. Analyse af undersøgelsesdesignet. A research design expresses both the structure of the research problem and the plan of investigation used to obtain empirical evidence on relations of the problem. ( Kerlinger 1986, i Blumberg et al s. 127) Undersøgelsesdesignet er, som citatet foreskriver, bestemt på baggrund af undersøgelsesproblemet, og er den fremtidige plan for hvordan undersøgelsesproblemet bør undersøges. Man har en hypotese, som man søge be- eller afkræftet. Undersøgelsesdesignet er dermed den proces, som omformuler undersøgelsesproblemet til noget operationelt. (Blumberg et al. 2005) Undersøgelsesdesignet kan også defineres som den proces, hvorved man forsøger at få en så lille afstand mellem det vi ønsker at studere og den data vi analyserer på. Med det menes der, at i forbindelse med at man ønsker at måle en bestemt proces, er man nødt til at etablere nogle indikatorer, målestokke og metoder til hvordan dette skal gøres (Andersen 1990). Undersøgelsesdesignet består dermed ikke blot af en undersøgelsesmetode, men også en identifikation af hvilke variable man ønsker at undersøge, samt hvilke stikprøven undersøgelses skal gennemføres på. Det vil sige at undersøgelsesdesignet i sig selv er en afgrænsning af undersøgelsen. Denne opgaves primære fokus er på undersøgelsesmetoden og det her tilhørende undersøgelsessetup. Men før at man slutteligt kan give en anbefaling af dette, kræves der et vist kendskab til de øvrige parametre, som påvirker undersøgelsesmetoden i undersøgelsesdesignet. Dermed inkluderes der indledningsvis en gennemgang og diskussion af de problemstillinger litteraturen fremfører i forhold til både variablene i undersøgelsesdesignet, men også stilkprøven De uafhængige variable. Den uafhængige variabel er den variabel, der er til rådighed i starten af processen, og den hvorpå de følgende er afhængige. Det vil sige at den uafhængige variabel er nøglen. Indenfor dette emne er de uafhængige variable de personlighedsfaktorer, der formodes at kunne identificere individuelle forskelle i forhandlingsadfærden. Men hvordan defineres Side 10 af 48

15 personlighedsvariablene? Og hvordan kvantificeres personlighed, så det er identificerbart og målbart i en undersøgelse? Studierne indenfor individuelle forskelle i personlighed har koncentreret sig om en hel del forskellige personlighedsvariable, hvor kun få har været studeret gentagende gange og intensivt (Rubin og Brown 1975). Når vi er så forskellige som mennesker, kan man overveje, hvordan menneskets personlighed overhovedet kan identificeres og inddeles. Dette inddrager yderligere problemstillingerne i psykometrien, altså om psyken overhovedet kan kvantificeres og måles. Og i den relation om de anvendte personlighedstræk i undersøgelserne er dækkende, og dermed er personlighedstræk der angiver et individs psyke. Dette er en vidtomspændende diskussion, og ikke en diskussion der vil gennemgås yderligere i denne opgave. Men alligevel bør den nævnes, fordi lige så snart man forsøger at kvantificere eller måle personlighed, bør man overveje mulighederne og problemerne i forbindelse med dette. Visse steder i litteraturen mener man, at de udvalgte personlighedsvariable er udvalgt på baggrund af forkerte krav. Blandt andet mener King og Hinson (1994, i Wimsatt og Lozada 1999 ), at det er essentielt for undersøgelserne, at de anvendte personlighedsvariabler er begrebsmæssigt relateret til forhandlingssammenhænge og det mener de ikke er tilfældet for forhandlingslitteraturen. Lewicki og Litterer (1985) fremviser lignende begrundelse for de modstridende resultater, men tilføjer yderligere at de personlighedsvariable der er undersøgt, nærmere er udvalgt af bekvemmelighedshensyn, end af egentlige sammenhænge til forhandlingssituationen. For eksempel mener de, at mange af de tidligere studier har udvalgt personlighedsvariable fordi disse personlighedsvariable allerede har veletablerede skalaer og begreber. Dette kan være en udvælgelse, som fremmer det undersøgelsesmæssige design, eftersom dette giver en vis fortrolighed i henhold til pålidelighed og validitet. Men Lewicki og Litterer anser det som en tydelig fejlkilde at personlighedsvariablerne er udvalgt på dette grundlag, da man ingen pålidelig argumentation har for variablernes forskelle og betydning i forhandlingssammenhænge. Foruden selve diskussionen omkring hvordan personlighedsvariablerne identificeres og defineres, er der ligeledes diskussion om personlighedstræk bedst undersøges separat eller i klynger af relaterede træk (Lewicki et al. 2006). Ved undersøgelse af et enkelt personlighedstræk undersøges relevansen af denne ene variabel i isolation fra andre psyko- Side 11 af 48

16 logiske og sammenhængsrelaterede variabler. Denne procedure forstærker helt klart den eksperimentelle kontrol i det analytiske design. Men den udelukker dimensionen omkring kompleksiteten i mennesket og relationerne, hvor det er samspillet mellem flere faktorer der motiverer og bestemmer udfaldet i forhandlingssituationerne (Spector 1977). Nogen påstår, at eksempelvis The Five Factor Model er god til at analysere personlighed på grund af dens reduktion af de mange personligheds karaktertræk der eksisterer ( Lewicki et al. 2006). Moberg (1998, i Lewicki et al. 2006) hævder dog, at snævre karaktertræk forklarer mere varians i forhandlingsadfærd end de brede personlighedsfaktorer, fordi sammenlægningen af karaktertræk til faktorer tilslører forholdet mellem specifikke karaktertræk og specifikke strategier. Der er en tydelig problemstilling omkring de uafhængige variables tilstrækkelighed og sammensætning, som allerede fra starten formodes at påvirke undersøgelserne og dets resultater indenfor emnet. Det vil sige at undersøgelsesdesignet og det variable er afgørende for udfaldet Den afhængige variabel. Den afhængige variabel skal efterfølgende identificeres, altså hvad bliver hele forhandlingen vurderet på. Dette indebærer oftest en vurdering af forhandlingens effektivitet. Generelt set vurderes dette ud fra en cost-benefit analyse, altså hvilke omkostninger og hvilken gevinst opnår parterne. Men for at denne simple analyse skulle anvendes til at vurdere effektiviteten af forhandlingen, kræver det at alle udfaldene er håndgribelige og er en umiddelbar konsekvens for parterne involveret. Men sådan er virkelighedens forhandlingssituationer ikke. Langt de fleste forhandlingssituationer indeholder både håndgribelige og uhåndgribelige emner som forhandlingsemner (Rubin og Brown 1975). Håndgribelige emner er oftest de emner, der er på vores formelle dagsorden i en forhandling, såsom prisen og betingelserne for aftalen. Uhåndgribelige emner er derimod de psykologiske faktorer, som man ikke direkte forhandler omkring, men som stadig er en del af udfaldet, for eksempel omdømme (Lewicki og Litterer 1985). Derudover har udfaldet af mange forhandlinger ikke en umiddelbar konsekvens, men en længerevarende fremtidig konsekvens, og er dermed svær at måle ved forhandlingens ende. For eksempel kan man i forretnings- Side 12 af 48

17 mæssige forhandlingssituationer ende med et udfald, hvor der indgås en længerevarende samarbejdsaftale. Resultatet af denne aftale kan både indeholde både indtægter og omkostninger for begge parter, hvor nogle dele ved aftalens indgåelse endnu ikke kan identificeres. Men også aspekter som goodwill, omdømme og samarbejde kan være udfald af en forhandling og er aspekter der afgør aftalens effektivitet (Rubin og Brown 1975). Men hvilket mål anvendes i praksis for vurdering af forhandlingens effektivitet, og hvilke vurderes som de mest pålidelige og velbegrundede indikatorer for effektiviteten af en forhandlingssituation? På trods af den brede række af eksperimentelt anvendte afhængige variable for forhandlingseffektivitet, er der to som anvendes mere hyppigt end andre: 1) Antallet af samarbejdsvillige eller konkurrenceprægede valg taget igennem det samlede antal forsøg, 2) Størrelsen på de udfald opnået af forhandlerne (Rubin og Brown 1975). Men for at udvælge den rette variabel for vurderingen af forhandlingssituationens effektivitet, er det vigtigt at vurdere hvilken forhandlingssituation der er tale om. Der er et stor skel i forhandlingsteorien mellem distributive og integrative forhandlingssituationer. Forskellene mellem de to overordnede typer af forhandlingssituationer er om en forhandling vurderes på baggrund af den enkeltes eller en fælles synsvinkel. Ifølge Thompson (1990) kan en distributiv forhandlingssituation defineres som en situation, hvor ethvert udfald der forhøjer den ene parts nytte, formindsker den anden parts nytte i en relation populært sagt en win-lose situation. Hvorimod integrative forhandlingssituationer betyder at en indfrielse af den ene parts ønsker ikke en komplet negligering af den anden parts ønsker dvs. en potentiel win-win situation. Men integrativ og distributiv er ikke blot begreber der henviser til typer af forhandlingssituationer, det inkluderer ligeledes teoretiske forståelser af forhandlings adfærd og strategi. Det vil sige indgår parterne i situationen med målet at maksimere deres egen nytte, eller for at maksimere parternes samlede nytte. Alt efter hvilken strategi man fører, medfører det en bestemt forhandlingsadfærd. Derfor er der i høj grad et kritisk aspekt i diskussionen omkring integrativ og distributiv forståelse, når det gælder den afhængige variabel. Er man i en distributiv forhandlingssituation, vil der i særdeleshed være andre aspekter der angiver en forhandlingseffektivitet end hvis man er i en integrativ forhandlingssituation. For eksempel vil det i højere grad Side 13 af 48

18 være i såkaldte konkurrenceprægede valg der afgør en forhandlings effektivitet. Konkurrenceprægede valg henfører til udtrykket claming value, der definerer den distributive adfærd, hvor man forsøger at anskaffe sig det største stykke af kagen. Det modsatte er creating value, og dette angiver den integrative adfærd og kan være et udtryk for et samarbejdsvilligt valg. Hvilket betyder, at man forsøger at udvide kagen, for dermed at udvide mulighederne med fokus på en god aftale for begge parter. (Lewicki et al. 2007, Thompson 1990) Men mange forskere hævder, at de fleste forhandlingssituationer er integrative, selvom der ikke er noget empirisk bevis til understøttelse af denne formodning (Pruitt og Rubin 1986, i Thompson 1990). Men på trods af dette, er det essentielt at have for øje hvilken forhandlingssituation der er tale om, når den afhængige variabel skal identificeres. Ligesom de uafhængige variabler, indeholder den afhængige variable, ifølge litteraturens synspunkter, også problemstillinger, så man må formodes at påvirke undersøgelsens kvalitet og dermed også dens resultater Stikprøven En tredje vigtig del af et undersøgelsesdesign er selve udtagelsen af den stikprøve hvorpå undersøgelsen skal gennemføres. Denne udvælgelse er særlig vigtig, da stikprøven bør være repræsentativ for populationen, så resultaterne lavet på baggrund af stikprøven dermed repræsentere resultater for hele populationen. Men i forbindelse med de uforenelige resultater i undersøgelser om personlighed og forhandling, henviser flere til, at en af grundende til de modstridende resultater kan være at undersøgelserne ofte har taget udgangspunkt i en homogen stikprøve (Thompson 1990, Lewicki et al. 2006, Gordon et al. 1984). Denne stikprøve er oftest universitetsstuderende, og ofte studerende indskrevet på psykologi eller ledelseskurser. I Buelens et al. s(2007) omfattende review dokumenterede de denne påstand (se tabel 1). Side 14 af 48

19 Tabel 1: Type af stikprøve Type of sample a) (%) (%) Psychology students 12,5 8,2 b)- Business or MBA students Other or nonspecified students 14,2 35,0 b)+ 54,7 37,1 b)- Professional negotiators 3,2 2,5 Managers 1,2 3,0 Public sector employees 2,2 3,0 Private sector employees 4,2 1,6 Mixed 5,9 7,6 Not applicable 2,0 2,1 Kilde: Buelens et al Table 5 s. 332 Note: a) N total =858, N early =413, N recent =445 b) På baggrund af time-based regression analyse blev der afsløret en siginifikant linær trend i retningen af - for en signifikant aftagende trend og + for en signifikant stigende trend. Tallene dokumenterer en klar tendens til at anvende studerende i langt højere grad end enten professionelle forhandlere eller uddannede personer, som forsøgspersoner i stikprøven. Men undersøgelsen identificerer ligeledes en udvikling, hvor der både for psykologistuderende og andre ikke-specificerede studerende har været en aftagende trend, altså en aftagende anvendelse af denne type studerende som stikprøve. Men for økonomi eller MBA studerende har der været en stigende trend. Men på trods af dette har der både i den tidligere periode ( ) og i den nyere periode ( ) konsekvens være en langt større tilbøjelighed til at anvende studerende end professionelle personer i stikprøven. Thompson og Lewicki et al.(1990 og 2006) argumenterede for at denne tendens delvist giver problemer for undersøgelser omkring forholdet mellem personlighed og forhandlingsadfærd, da der indenfor stikprøven ikke er så stor spredning som der er i virkelighedens forhandlinger. Den bestemte stikprøve er homogen indenfor alder, socioøkonomisk forudsætninger og andre karakteristika i en sådan grad, at resultaterne ikke kan siges at Side 15 af 48

20 være brugbare. Dermed er stikprøven ikke generaliserbar i forhold til hele populationen (Barry og Friedman 1998). Ligeledes mener blandt andet Gordon et al. (1984) at der er behov for en stikprøve bestående af forhandlere der reelt set er trænet, ikke kun studerende der gennemgår et kursus omkring forhandling. Argumentet for dette bygges på påstanden om, at en valid simulation af en forhandling eller en anden slags opsætning kræver forsøgspersoner der er trænede til opgaven, ellers vil simulationen ikke være valid (Dawson 1962, i Gordon et al. 1984). På trods af denne diskussion er der i høj grad tilbøjelighed til at udvælge en homogen stikprøve, og man kan overveje om litteraturens bekymring over dette ikke er berettiget. I de tre foregående afsnit identificeres de problemstillinger som er væsentlige i forhold til delene i undersøgelsesdesignet, dvs. udvælgelse af uafhængig variabel, afhængige variable og stikprøvens repræsentativitet. Nogle af punkterne, såsom spørgsmålet omkring hvordan personlighed kvantificeres, er en diskussion som ikke blot er tilstede indenfor denne typer af undersøgelser, men er en generel problemstilling. Andre af punkter såsom diskussionen omkring valget af stikprøve er en mere specifik diskussion i forhold til dette emne. Men uanset om problemstillingerne er generelle eller specifikke, bibringer de alle en vis form for uklarhed til designet af undersøgelsen Anvendte undersøgelsesmetoder Historisk analyse af brugen af undersøgelsesmetode. Forhandlingsadfærd er et undersøgt fænomen indenfor et væld af akademiske fagområder, og flere argumentere for at hvert fagområde har en tendens til at anvende bestemte undersøgelsesmetoder. De Dreu og Carnevale (2005) gennemførte et review hvor de ved hjælp af kodning, undersøgte 345 videnskabelige artikler om forhandling indenfor 5 videnskabelige områder, for netop at undersøge denne specifikke tendens. De Dreu og Carnevale konkluderede overordnet set, at nogle undersøgelsesmetoder såsom laboratorieeksperimenter og surveys var mere anvendt end andre metoder indenfor alle undersøgelserne. Men ligeledes var der indenfor de enkelte videnskabelige områder betydelig forskel- Side 16 af 48

21 le i hvad de fortrak af undersøgelsesmetoder. Organisations adfærd, social- og personlighedspsykologi og kommunikationsvidenskab er i høj grad afhængig af laboratorieeksperimenter, surveys og kodning af kommunikationsprocessen, som undersøgelsesmetoder. Hvorimod de videnskabelige områder som økonomi og politisk videnskab trak mere på matematisk modellering, brug af spil til modeltestning og arkivdata som undersøgelsesmetoder. Disse forskelle indenfor de enkelte fagområder syntes umiddelbart også indlysende, da hvert felt har et bestemt fokus der følgelig kræver en bestemt undersøgelsesmetode, og som har sin egen tradition (De Dreu og Carnevale 2005). De forskellige fagområders anvendelse af forskellige undersøgelsesmetoder leder videre til spørgsmålet omkring hvilke undersøgelsesmetoder, der anvendes i forbindelse med personlighedens påvirkning på forhandlingsprocessen. De Dreu og Carnevale s fund ligger op til en anvendelse af laboratorie-eksperimenter og surveys. Men deres fund er på baggrund af en meget bred inddeling af fagområder og selv indenfor hvert fagområde er der bestemte fokus områder og dermed muligvis forskellige undersøgelsesmetoder. Buelens et al. (2007) har analyseret 941 forhandlingsartikler for, at identificere de mest vigtige metodiske trends fra 1965 til Buelens et al. s review har foruden et mere bredt formål end De Dreu og Carnevale s review, også en bredere tilgang til undersøgelse af de metodiske trends indenfor undersøgelser af forhandling. Buelens et al. s review er for det første lavet over en længere periode, hvor man mener der har været lavet undersøgelser af forhandlingsadfærden. Derudover har undersøgelsen ikke blot fokuseret på artikler fra de mest anerkendte videnskabelig journaler, som De Dreu og Carnevales review gjorde, men inddraget mere end det. Og yderligere har de haft fokus på langt flere aspekter i forbindelse med undersøgelsesmetoder som vurderingskriterier som validitet og reliabilitet. På baggrund af dette giver Buelens et al. s review et mere bredt og alsidigt kendskab til de metodiske trends indenfor undersøgelser af forhandlingen. Blandt reviewets mange fund er et af dem særdeles interessant i forhold til undersøgelsesmetoder af personlighed og forhandling (se tabel 2). Side 17 af 48

22 Tabel 2: Undersøgelsesmetode ved fokus på forhandler personlighed. Negotiator Theoretic/conceptual Laboratory Experimental Case studies, Sample personality articles experiments simulations interviews, surveys observations, field studies. Early period (%) 4,4 82,2 11,1 0 0 Recent period 4,7 65, , (%) Kilde: Uddrag og kopi af Buelens, Woestyne, Mestdagh og Bouckenooghe s (2005) Tabel 4 s Note: Flere af artiklerne indeholdt multiple undersøgelsesmetoder, derfor overskrider den samlede procentsats 100. Tabellen afbilder hvilke undersøgelsesmetoder, der på baggrund af Buelens et al. s review, anvendes til undersøgelse af forhandlerpersonlighed, samt hvilken udvikling der har været. Der er ifølge tabellen klart en tilbøjelighed til anvendelsen af laboratorie-eksperimenter og eksperimentelle simulationer, og i særdeleshed mest laboratorium eksperimenter. Tabellen identificerer dog yderligere en udvikling i anvendelsen af undersøgelsesmetoder. De eksperimentelle metoder, som laboratorie-eksperimenter og simulationer, er faldet over tid og metoderne der i højere grad har fundament i virkelighedens miljø, er gået fra en procentsats på nul til henholdsvis 7 og 9,3 procent. Case studier, interviews, observationer, feltstudier og stikprøve-surveys er i perioden i særdeleshed trådt i karakter. Teoretiske og begrebsmæssige artikler har haft en nogenlunde jævn anvendelse gennem de 4 årtier. Denne udvikling indenfor fokusområdet forhandlerpersonlighed, er dog en generel tendens indenfor forhandlingens undersøgelsesmetoder. Buelens et al. s review (2007) konkludere at hvert fokusområde er domineret af specielt en undersøgelsesmetode, og for forhandlerpersonlighed er dette laboratorie-eksperimenter. Yderligere viste det Side 18 af 48

23 sig, at der har været i fald i anvendelsen af laboratorie-eksperimenter og dette fald gælder ikke kun undersøgelser af forhandlerpersonlighed, men er en generel tendens indenfor forhandlingens undersøgelser. Buelens et al. s undersøgelser konkluderer, at på baggrund af deres regressionsanalyse er der en tydelig signifikant aftagende lineær trend indenfor anvendelsen af laboratorie-eksperimenter, men ikke en tilsvarende stigende trend for de øvrige typer af undersøgelsesmetoder. På baggrund af denne undersøgelse kan det derfor klarlægges hvilken undersøgelsesmetode, der historisk set har været den mest anvendte, samt hvilken udvikling der har været i valget af undersøgelsesmetode. En anden vigtig ting som denne historiske analyse bibringer til den videre opgaven, er dens inddeling af undersøgelsesmetoderne. Undersøgelsesmetoder kan inddeles på forskellig vis. Ifølge Blumberg et al. (2005) kan en undersøgelsesmetode inddeles indenfor kategorier såsom tidsdimensionen, formålet med studiet, det tilhørende paradigme, undersøgelsesmiljøet samt flere mulige kategorier. Denne inddeling af kategorier finder i høj grad anvendelse, når de forskellige undersøgelsesmetoder skal sammenlignes og vurderes. I henhold til litteraturens fokus og dens kritik indeholder denne en entydig skelnen i undersøgelsesmetoder. Ligesom i Buelens et al.s review skelnes der også i den øvrige litteratur mellem undersøgelsesmetoderne ud fra undersøgelsesmiljøet. Dette betyder at der skelnes mellem undersøgelsesmetoderne alt efter om de foregår i aktuelle miljøer eller under opsatte og manipulerede miljøer. (Blumberg et al. 2005) Disse to typer af undersøgelsesmetoder vil henvises til, som henholdsvis virkelighedsnære og laboratorie-undersøgelser. Denne skelnen vil være udgangspunkt for opgavens videre analyse og vurdering. Men foruden dette faktuelle historiske perspektiv præsenteret i dette afsnit, kræver en mulig anbefaling af undersøgelsesmetode, en mere dybdegående analyse og vurdering af undersøgelsesmetoderne Vurdering af undersøgelsesmetode Ethvert undersøgelsesdesign, og den dermed tilhørende undersøgelsesmetode, higer efter at opnå størst mulig kvalitet. Kvalitet betyder, at man ønsker at opnå størst mulig sikkerhed og troværdighed i resultaterne. Side 19 af 48

24 Blandt de kvalitative og kvantitative tilgange til undersøgelser, deler de 2 vurderingskriterier for kvaliteten af undersøgelser. Disse vurderingskriterier er pålidelighed og validitet, og vil være de to kriterier der vil danne baggrund for den videre vurdering af undersøgelsesmetoderne på baggrund af litteraturen Validitet Vurderingskriteriet validitet henviser til undersøgelsens gyldighed. Man skelner oftest mellem intern og ekstern validitet. Intern validitet går på hvor sikker undersøgelsen er, altså om undersøgelsen virkelig måler det, den har til hensigt at måle. Det betyder at man vil vurdere i hvilken udtrækning de forskelle en bestemt undersøgelse finder, i virkeligheden reflektere forskellen mellem deltagerne. For at kunne vurdere dette fuldstændigt, ville det kræve et kendskab til hvilke forskelle der er mellem deltagerne. Og det ved man ikke, for ellers ville man ikke undersøge det et paradoks. På baggrund af dette kan man konkludere, at vurdering af en undersøgelses interne validitet er kompliceret. Ekstern validitet handler derimod om undersøgelsens resultaters generaliserbarhed på tværs af personer, setup og tid (Blumberg et al. 2005). Studier indikerer, at undersøgelsesfund fra konstruerede miljøer, såsom laboratorieeksperimenter, kan være påvirket af efterspurgte karakteristikker fra den eksperimentelle undersøgelse, diskrete adfærdsmæssige stikord hentydet af undersøgeren, undersøgerens blotte tilstedeværelse (Observers Dilemma) og skæve faktorer associeret med rollen som forsøgsperson (Orne 1962, Rosenthal 1963, Back,Hood og Brehm 1971, i Gordon et al. 1984). Disse faktorer kan til dels være trusler mod den interne validitet i laboratorieeksperimenter, da disse er uforudsete påvirkninger, som dermed forringer undersøgelsens gyldighed. Men ikke alle er enige i disse faktorers trussel mod den interne validitet (Berkowits and Donnerstein 1982 og Fromkin og Streufert 1976, i Gordon et al.1984). Men det er dog den gængse opfattelse at de gentagne forcerede valg, som der er nødvendige i matrixspillene i laboratorie-eksperimenterne kan få kvikke forsøgspersoner til at identificere det reelle formål med eksperimentet, og derefter opføre sig efter deres opfattelse af undersøgelsens formål (Morley og Stephenson 1977, i Gordon et al. 1984). Side 20 af 48

25 Laboratorie-eksperimenterne indeholder mange kontrollerede og standardiserede rammer, og disse rammer standardiserer eksperimentet fra forsøgsperson til forsøgsperson, og påvirker dermed både den interne som eksterne validitet. Men de standardiserede rammer i laboratorie-eksperimenterne kan påvirke den interne validitet i to retninger. På den ene side kan de standardiserede rammer give en høj grad af kontrol over det man ønsker at måle. I laboratorie-eksperimenter udvælges en eller få variabler til at blive undersøgt i en standardiserede kontekst, hvor alle andre variabler end dem man ønsker at undersøge forsøges ekskluderet fra undersøgelsen. Dette kan styrke den interne validitet, da man øger sandsynligheden for at det man måler, er det man ønsker at måle, fordi man har standardiseret forsøget så meget, at udefra kommende variables mulige påvirkning minimeres. Men for at dette skaber høj intern validitet, forudsætter det i høj grad en dyb indsigt i emnets udformning, og dermed at ens teoretiske model er korrekt. Er der i den teoretiske model inkluderet de variable, som der bør, og ekskluderer de de variable, der er overflødige. Dette kræver et kendskab til emnet, som man sjældent har forud for en undersøgelse, og dermed er det en vurderingssag om den interne validitet er til stede. På den måde kan man argumentere for at laboratorie-eksperimenternes rammer udelukker mange af de forskellige adfærdsmæssige muligheder, der er i virkeligheden, ned til kun meget få, og dette kan ligeledes forringe den interne validitet. Fordi standardiseringen kan udelukke variable, som kan have en påvirkning, men uden man vidste det, og dette forringer den interne validitet. Standardiseringen betyder dog også at mulighederne for generalisering af resultaterne bliver formindsket. De begrænser som sagt de adfærdsmæssige alternativer i eksperimentet til blot at være en interaktion, begrænset gennem gensidige trusler i fordelingsspil eller spil omkring økonomisk fordeling, og dette er langt fra sammenligneligt med virkelighedens forhandlinger ( Wachtel 1980 og Fischer 1969, i Gordon,Schmitt og Schneider 1984). Flere studier har fundet mangler i de laboratorie-baserede undersøgelsers forsøg på at generalisere virkelige situationer, og dette er en klar indikator for forringet ekstern validitet, da resultaterne dermed ikke er generaliserende på tværs af settings (Gordon et al. 1984). Diskussionen omkring laboratorie-eksperimenternes manglende lighed med virkelighedens forhandlinger, er et bredt debatteret og kritiseret område indenfor undersøgelsesdesignet til undersøgelse af forhandlingen. Spector (1977) argumenterer for at undersøgelser af Side 21 af 48

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Samskabelse er en forhandlingsproces

Samskabelse er en forhandlingsproces Samskabelse er en forhandlingsproces Af Stine Hald, Konsulent KL og Ph.d. studerende CBS At samskabelse mellem kommuner og borgere er en vigtig kilde til innovation, er efterhånden velkendt viden. Kommunale

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

PEOPLE TEST MEDARBEJDER. Måling af adfærd og færdigheder

PEOPLE TEST MEDARBEJDER. Måling af adfærd og færdigheder PEOPLE TEST MEDARBEJDER Måling af adfærd og færdigheder Det unikke ved People Test Medarbejder Måling af både adfærd og færdigheder. PTM har den store styrke at måle både adfærd og færdigheder. Det betyder,

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere