Forhandling og personlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forhandling og personlighed"

Transkript

1 Institut for Ledelse Bachelorafhandling Forfatter: Cæcilie Thielke Mølgaard Vejleder: Christian Waldstrøm Forhandling og personlighed Et litterature review med anbefaling af et undersøgelsesdesign Aarhus School of Business 2009

2 Abstract The objective of this paper is to give a recommendation of a future research design, to explore the relationship between personality and negotiation. Previous research has found inconclusive results in regards to examining, if there is a relationship between personality and negotiation. This forms the basis for the paper, and is the problem which it wishes to solve. On the basis of a litterature review the paper examines the applied research design. It has in particular focus on the applied research methods, and their setup. It also includes a shorter analysis of the variables and the sample in the research design, to give a complete evaluation of the research design. The primary focus is on examining which methods the previous research has applied and analyze these methods application. This implies an uncovering of the literatures critics, experiences and recommendations for future research. As well as an evaluation of these methods validity and reliability. On the basis of this litterature review the paper gives a recommendation for a research design. The paper recommends a combination of research methods, which means both experimental and realistic methods in a triangulation. But the paper states that a special attention must be paid to the problems outlined in the paper about the experimental research methods as well as setups. In regard to the complete research design a more representative sample must be brought into play, as well as a selection of variables with greater consideration to the subject examined.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemformulering s Disposition s Afgrænsning s Baggrund for analyse af undersøgelsesdesignet s Hvad er en forhandling? s Personlighed i forhandlinger s Analyse af undersøgelsesdesignet s De uafhængige variable s Den afhængige variabel s Stikprøven s Anvendte undersøgelsesmetoder s Historisk analyse af brugen af undersøgelsesmetode s Vurdering af undersøgelsesmetode s Validitet s Pålidelighed s Opsamling s Anvendte undersøgelsessetup s Historisk analyse af de anvendte undersøgelsessetup i forbindelse med laboratorie-eksperimenter s.23

4 Prisoners dilemma s Prisoners dilemmas tilpasning til forhandlingsforholdet s Bilateral Monopoly s Bilateral Monopolys tilpasning til forhandlingsforholdet s Vurdering af de eksperimentelle undersøgelsessetup s Opsamling s Mulige fremtidige undersøgelsesmetoder s Eksperimentel versus virkelighedsnær undersøgelsesmetode s Triangulering s Anbefaling s Vurdering af anbefaling s Konklusion s.47 Litteraturliste

5 1. Indledning. Forhandling er en teknik, som benyttes hver dag, men ofte uden erkendelse af, at man forhandler. Forhandling er i den forstand en nødvendighed, når en konflikt opstår, når modstridende mål kolliderer, og man søger en løsning. Konflikten kan enten opstå hos et individ, mellem flere individer, indenfor en gruppe eller mellem flere grupper. Uanset hvilken type konflikt der er tale om, opstår forhandlingen på grund af forskellige ting. Man forhandler f.eks., fordi man ønsker at blive enige om, hvordan man deler en begrænset ressource. En anden grund til at indgå i en forhandling kan være, fordi man mener at man gennem en forhandling kan skabe en løsning, som ingen af parterne kunne skabe alene. Mange mennesker kan mislykkes i forhandlingssituationen, fordi de slet ikke erkender, at de er i en forhandling. Mange tror, at forhandlinger blot finder sted i forretningsmæssige eller akademiske miljøer, men de finder absolut også sted i vores hverdagsmiljø. Du forhandler med din kæreste om, hvem der skal tage opvasken, med dine venner om hvor i skal se film i aften, med dine kollegaer om hvordan et bestemt problem bør løses, med din chef i en lønforhandling og i mange andre situationer. Du forhandler hver dag både bevidst og ubevidst. I og med man ikke er opmærksom på, at man forhandler, vælger man nogle gange ubevidst ikke at løse konflikten. Ved at vælge uhensigtsmæssige løsninger, mister man ofte de fordele, der er ved en forhandling. Man vælger måske i de fleste tilfælde blot at undvige konflikten, og man får dermed ikke fremført ens mål og behov, samt får løst konflikten. Man skubber blot konflikten videre, så den endnu engang i en fremtidig situation vil opstå. Derfor er det vigtigt, at kunne forstå, hvornår man er i en forhandlingssituation. Når man er bevidst om det, kan man øge muligheden for at maksimere ens resultater. Derfor er forhandlinger en vidt udbredt og vigtig social interaktion, som i høj grad er forsøgt undersøgt, for at forstå forhandlingsprocessen og dens udfald, og dermed forbedre forhandlernes muligheder. Side 1 af 48

6 2. Problemformulering. Det ønskes ved brug af et litterature review, at give en anbefaling af en fremtidig undersøgelsesmetode for en undersøgelse af personlighed, som forklarende faktor for forhandlingsadfærd i en dyadisk forhandling Disposition. Personlighed i forhandlinger er et bredt undersøgt emne, men der er ikke givet et entydigt svar på dets sammenhæng mellem personlighed og forhandlingens udfald. På baggrund af dette uklare svar på feltets utallige af undersøgelser, syntes det oplagt at kigge på de mulige forklaringer herpå, inden flere undersøgelser bliver lavet, for derved måske at få løst problemstillingen omkring undersøgelserne. Flere har overvejet grundene til de modstridende resultater i undersøgelserne, og der findes flere mulige forklaringsmodeller. I opgaven er der valgt fokus på en retning; at de modstridende resultater skyldes undersøgelsesdesignet og i særdeleshed undersøgelsesmetoden. Begrundelsen for dette valg er, at litteraturen udpeger dette som værende en af de gentagende begrundelser for de modstridende resultater. Ligeledes har undersøgelsesdesignets udformning stor indflydelse på undersøgelsen og dermed også resultaterne. Derfor betragtes problemstillingen omkring undersøgelsesdesignet som værende så betydningsfuld, at den bør undersøges sågar forud for de øvrige problemstillinger, da undersøgelsesdesignet er så grundlæggende. Opgaven vil være baseret på litteraturens synspunkter og kritik af det anvendte undersøgelsesdesign og de dertil hørende undersøgelsesmetoder, samt litteraturens anbefalinger til fremtidige undersøgelser. Opgavens første del giver en kort introduktion til emnet forhandling, og giver en begrundelse for interessen for forholdet mellem personlighed og forhandling. Yderligere vil afsnittet indeholde en gennemgang af hvilke resultater, der har været indenfor forskning af dette forhold, samt hvori problemet formodes at bestå. Side 2 af 48

7 På baggrund af denne indledende del, vil opgavens analyse beskrives. Opgavens analysedel bygger på en analyse af de anvendte undersøgelsesdesign og specielt undersøgelsesmetoder, på baggrund af litteraturens synspunkter, kritik og anbefalinger. Analysen vil først dreje sig om en gennemgang af problemstillingerne omkring de forskellige dele af undersøgelsesdesignet, på nær undersøgelsesmetoden. Derefter vil der gennemføres en historisk analyse af, hvilke undersøgelsesmetoder der har været anvendt. Undersøgelsesmetoderne vil blive vurderet på baggrund af kriterierne validitet og pålidelighed. Derefter vil der tages dybere fat i undersøgelsesmetoderne, og gennemføres en analyse af de undersøgelsessetup der anvendes, samt en beskrivelse af de 2 mest anvendte setup. Disse setup vil ligeledes blive vurderet på baggrund af validitet og pålidelighed, samt deres tilpasning til forhandlingsforholdet. På baggrund af denne første del af analysen, hvor de historisk set anvendte undersøgelsesmetoder og setup er analyseret og vurderet, er den næste del af analysen en gennemgang af mulige fremtidige undersøgelsesmetoder. Denne del vil fokusere på litteraturens anbefalinger til fremtidige undersøgelser, og i høj grad fokusere på forskellene mellem undersøgelsesmetoderne, samt mulighederne for triangulering. Endeligt vil der på baggrund af den samlede analyse beskrives en anbefaling af det fremtidige undersøgelsesdesign, specielt med fokus på undersøgelsesmetoden. Opgaven vil efterfølgende vurdere denne anbefaling, for dermed afslutningsvis at konkludere på opgaven Afgrænsning. Litteraturen til emnet forhandling er omfangsrigt, og i forbindelse med udvælgelse af litteratur til opgaven, samt i forbindelse med det valgte fokus på personlighed og forhandling, er der foretaget nogle afgrænsninger i litteraturen. Disse afgrænsninger er sket for at snævre litteraturen ind, men skal samtidig kunne rumme forholdet mellem personlighed og forhandling. Derfor tager opgaven udgangspunkt i en dyadisk forhandling. Det betyder, at det er en forhandling mellem to parter af samme art. Fra dette udgangspunkt afgrænses opgaven fra nogen form for påvirkning af tredje parter, enten direkte eller indirekte i forhandlingen eller i forbindelse med tredje parts indgriben (såsom mægling eller arbitration). Det bety- Side 3 af 48

8 der, at man undgår multiple forhandlinger med yderligere indviklet forhandlingsaktivitet, indirekte påvirkninger i form af, at den ene part forhandler på baggrund af en udestående tredje part, samt muligheden for at mægle og søge råd med udestående tredje part. Alt dette afgrænses der fra, da dette ikke blot komplicerer forhandlingssituationen og aktiviteten, men fordi indgriben, samt indirekte påvirkning fra udestående tredjepart, kan påvirke forhandleren i så høj grad, at forhandlerens personlighedstræk kan blive udvasket til fordel for tredjepartens og dermed ikke i lige så høj grad kan blive undersøges. Ligeledes vil situationer, hvor forhandleren forhandler på baggrund af en tredjeparts ønsker og mål, negligere forhandlerens egne ønsker, som oftest vil komme til udtryk gennem personligheden (Wimsatt og Lozada 1999). Det ønskes yderligere at afgrænse opgaven for den påvirkning kulturelle forskelle ville have på en forhandling. Kultur er en faktor, som påvirker forhandlingsprocessen på flere måder. Ifølge Foster, Hendon & Hendon, Moran & Stripp, Salacuse og Weiss & Stripp (Henholdsvis 1992, 1990, 1991, 1998 og 1985; i Lewicki et al. 2007) påvirker kulturen en forhandling på mindst 10 forskellige måder, hvor nogle af dem henviser til både direkte og indirekte påvirkninger af både forhandlingsprocessen og udfaldet. Den kulturelle faktor ønskes ikke medtaget i opgaven, da dette kan komplicere forhandlingssituationen yderligere og det er der ikke plads til at dække i denne opgave. Litterature review et vil som sagt afgrænse sig til kun at dække det undersøgelsesmæssige perspektiv på problemet. Med dette menes der, at litterature review et vil afdække hvilke problemstillinger der er i forbindelse med selve undersøgelsesdesignet. Dermed vil opgaven ikke forsøge at give nogen fuldendt teoretisk forståelse af, hvordan personlighed og forhandling er forbundet. Men eftersom valg af undersøgelsesdesign er tæt forbundet med den teoretiske tilgang, så vil der i opgaven blive inddraget forskellige teoretiske vinkler og forståelser ind i argumentationen. Men det skal understreges, at disse teoretiske perspektiver ikke er udtømmende for litteraturen, samt at der ikke vil gennemføres analyse af disse perspektiver. De vil blot blive anvendt for at afdække litteraturens meninger og kritik af undersøgelsesdesignet. Yderligere er det vigtigt at understrege, at opgavens hensigt er at give en anbefaling til valg af fremtidigt undersøgelsesdesign, med specielt fokus på undersøgelsesmetoden og dets dertilhørende setup. Med dette menes der, at det primære fokus vil være på under- Side 4 af 48

9 søgelsesmetoden og dets setup. Men undersøgelsesdesignet rummer flere parametre udover undersøgelsesmetoden, og det er kombinationen af alle disse parametre, der påvirker udfaldet af undersøgelserne. Derfor kan de øvrige parametre ikke negligeres fuldstændigt i opgaven. De øvrige parametre i undersøgelsesdesignet, mere specifikt de uafhængige variable, den afhængige variabel og stikprøven, vil derfor inddrages i opgavens analyse. Gennemgangen af disse vil ikke være udtømmende, men begrænse sig til at være en gennemgang af problemstillingerne omkring disse, samt deres formodede påvirkning på resultaterne. 3. Baggrund for analyse af undersøgelsesdesignet 3.1. Hvad er en forhandling? Negotiation is the process whereby people attempt to settle what each shall give and take or perform and receive in a transaction between them. (Rubin og Brown 1975 s. 2) Forhandling er et bredt fænomen, så dets definitioner bliver ofte så generelle, at de ikke er brugbare. På baggrund af dette har Rubin og Brown (1975, s. 18) forsøgt at identificere nogle generelle strukturelle og social-psykologiske karakteristika for et forhandlingsforhold: 1. Mindst 2 parter er involveret. 2. Parterne har en interessekonflikt med hensyn til et eller flere forskellige emner. 3. Uden hensyntagen af tilstedeværelsen af tidligere erfaring eller kendskab til den anden, er parterne foreløbigt forenet i en speciel form for frivilligt relation. 4. Aktiviteten i relationen angår a) delingen eller udvekslingen af en eller flere specifikke ressourcer, og/eller b) beslutningen omkring en eller flere uhåndgribelige emner imellem parterne eller mellem dem, som de repræsenterer. 5. Aktiviteten involverer sædvanligvis præsentation af krav eller forslag af den ene part, evaluering af disse af den anden, efterfulgt af koncession og modkrav. Aktiviteten er ofte på hinanden følgende, i stedet for simultan. Side 5 af 48

10 Disse karakteristika begrænser lidt mere specifikt, hvilke forhold der er tilstede i et forhandlingsforhold, før det kan defineres som en reel forhandling. Forhandlinger er en vidt udbredt og anerkendt social interaktion, som alle mennesker har kendskab til, hvis ikke hverdag, så jævnligt. Derfor er der også en bred interesse for studiet af forhandlingsadfærd, både indenfor psykologi, økonomi, organisationsadfærd, sociologi og jura undersøges forhandlingsadfærd. Det primære teoretiske mål med studierne er, at forudsige processerne og udfaldet af forhandlinger, hvorimod det praktiske og anvendte mål er, at hjælpe mennesket til at forhandle mere effektivt (Thompson 1990). De forskellige felter forsøger hver især at identificere, hvilke faktorer der kan forudsige forhandlingsprocessens adfærd og udfald. Men kendskabet til hvilke faktorer der påvirker forhandlingsprocessen og dens udfald, er ikke i sig selv nok. En forhandling er i mange forretnings- og hverdagssammenhænge af afgørende karakter, og derfor er det en naturlig tanke at man stræber mod at forbedre ens vilkår i sådanne situationer. Derfor afløses det teoretisk kendskab til og viden om forhandlingens påvirkning i disse år af en praktisk anvendelse af disse for at forbedre ens forhandlingsevner. Et væld af eksperimentelle og teoretiske undersøgelser er gennemført indenfor emnet, og der er en essentiel skelnen mellem normative og deskriptive modeller. Normative modeller er baseret på grundsætningen om individuel rationalitet og forskriver hvordan mennesket bør handle i forhandlingssituationer. Modsat de normative står de deskriptive modeller, der foreskriver hvordan forhandlingsadfærden er, altså hvordan forskellige faktorer såsom individuelle karakteristika, motivationer og strukturelle forskelle påvirker adfærden i forhandlingen (Thompson 1990). Ifølge Bazerman og Neale (1983 og 1985, in Thompson 1990) er der ikke empirisk grundlag nok for de kendte normative modeller, der vil beskrive menneskes adfærd i gængse forhandlingssituationer. Forhandlere har ikke den adfærd, som de normative modeller foreskriver, tværtimod bryder forhandlerne nøgleprincipperne i de normative modeller. Det vil sige ingen normativ model kan rigtigt forudse hvad en person vil gøre, men kun sætte på formel hvad man antager personen logisk set bør gøre. Som en del af den deskriptive models beskrivelse af forhandlingsadfærden identificeres der i litteraturen faktorer som påvirker adfærden, de såkaldte uafhængige variable. På Side 6 af 48

11 grund af de mange forskellige fagfelters interesse for emnet, samt de mange års undersøgelser, kan det være svært at finde en entydig inddeling af de mange forskellige faktorer, som der formodes at påvirker forhandlingsadfærden. Men ikke desto mindre har flere forskere forsøgt dette gennem deres egen læsning af den eksisterende litteratur og forskning, for at afdække det integrerede billede af faktorernes påvirkning på forhandlingsadfærden. Neale og Northcraft (1991) inddeler litteraturen i 2 retninger; forskning om for handlingsrammens karakteristik, strukturelle træk og andre mennesker, og forskning om forhandlerne, specifikt deres kognition og interaktions proces. Rubin og Brown (1975) giver et billede af litteraturen i 4 dimensioner; a) den strukturelle kontekst hvori forhandlingerne tager sted, b) de involverede parters adfærds tendenser/anlæg, c) de underliggende karakteristika af forhandlernes indbyrdes afhængighed og d) brugen af social påvirkning og påvirkningsstrategier i forhandling. Thompson (1990) endnu et syn på litteraturens inddeling, nemlig indenfor 3 domæner: 1) individuelle forskelle, 2) motivrelaterede modeller og 3) kognitive modeller. De 3 forskellige forfatteres inddelinger af litteraturen er udvalgt blandt mange øvrige forfatteres inddeling, og viser forskelligheden i læsningen af litteraturen. Hver forsøger systematisk at skærpe emnet, ved at fremhæve visse ting og undlade andre (Rubin og Brown 1975). Men på trods af dette, findes der også flere ligheder imellem forfatternes inddelinger og specielt et emne, nemlig denne opgaves fokus, er en af de mest undersøgte emner indenfor forhandlingsforskning en(ma 2008). Det er de individuelle forskelle i form af personlighed Personlighed i forhandlinger. As bargainers enter into relationships with one another, they bring with them variations in prior experience, background and outlook that may affect the manner and effectiveness with which they interact (Rubin og Brown 1975 s. 157) Side 7 af 48

12 Er der nogle mennesker der er bedre forhandlere end andre? Betyder vores forskelle som mennesker at vi forhandler forskelligt? Er vi på forhånd til en vis grad prædisponeret i vores evner som forhandlere? Forskere har forsøgt at besvare disse spørgsmål, for at undersøge om det er korrekt at formode, at forhandlerens personlighedstræk er relevante for at forstå processen og udfaldet af forhandlingen. Men der søges ikke blot efter forståelse af fænomenet fra forskernes side. Det praktiske mål er i højere grad, at anvende forståelsen af personlighedens rolle i forhandlingen, til at forbedre den enkeltes muligheder i forhandlingen. Med en forståelse af personlighedens rolle, kan forhandlerne i langt højere grad lave en mere målrettet forberedelse. Personlighed er ikke en variabel man fuldt kan styre, men man kan tage højde for den og dette vil om ikke anden give en mere målrettet forberedelse. Og lige præcis forberedelsen er ifølge litteraturens synspunkter, den ting der i høj grad kan være med til at påvirker processen og udfaldet af en forhandling. (Lewicki 2007) Spector (1977) definerer personligheden, som de fundamentale tendenser og tilbøjeligheder som forhandleren besidder i forhold til modstanderen og personens motiver i ens handlinger. King og Hinson (1994, i Wimsatt og Lozada 1999) referer til personlighedstræk som de endogene variable, som forhandlerne hver især medbringer til forhandlingsbordet. Personligheden kan dermed siges at være de grundlæggende menneskelige træk, som til en vis grad forudbestemmer vores adfærd. Personlighedsfaktorer formodes at påvirke vores tilstedeværelse, styrke, personlige mål og potentiale i forskellige situationer og dermed også vores strategier, dvs. den måde vi hver især vælge at handle på i en given situation. Men forskernes undersøgelser af personlighedens indflydelse på forhandlingen, har langt fra været entydig. Nogle forskere har fundet et forhold mellem nogle personlighedsvariable og forhandlingsadfærden, andre fandt enten svage eller slet ikke signifikante forhold og nogle fandt sågar modstridende forhold (Spector 1977). Rubin og Brown (1975) gennemførte i forbindelse med deres bog The social psychology of bargaining and negotiation et review på 200 empiriske studier omkring individuelle forskelles indflydelse på forhandlingen. Rubin og Browns review identificerede hurtigt to særtegn for litteraturen omkring personlighed og forhandling. Litteraturen indeholdt et væld af forskellige personlighedsvariable og træk, hvor få af dem havde været under intensiv og gentagne undersøgelser. Yderligere indeholdt de undersøgelser, hvor personlighedsvariablerne var undersøgt gentagne Side 8 af 48

13 gange, modstridende resultater. For eksempel viste resultaterne af undersøgelser af personlighedsvariablen risk-taking propensity, at 2 ud af de 5 undersøgelser ikke kunne finde noget systematisk og signifikant forhold. Ved gennemgang af undersøgelserne af de andre personlighedsvariabler var dette billede gældende for stort set alle, og nogle gange viste undersøgelserne, der fandt signifikante forhold, direkte modstridende konklusioner i forhold til andre undersøgelser. Lewicki og Litterer (1985) konkluderede på baggrund af dette, at der ikke fandtes nogle personlighedstræk eller typer, der direkte eller tydeligt er forbundet i et signifikant forhold til forhandlinger. Nogle mener dog, at denne konklusion er ukomplet og oversimplificeret, eftersom mennesket udviser konsistens på tværs af situationer og dette hentyder til at personlighed har en vigtig indvirkning på adfærden i forhandlingssituationer (Staw og Ross 1985, i Thompson 1990 og Ma 2008). Disse modstridende konklusioner på emnets overordnede forståelse har følgelig givet et væld af forskere interesse i at undersøge om der overhovedet eksisterer en sammenhæng, samt hvorfor undersøgelserne endnu ikke har kunne entydigt konkludere denne formodede sammenhæng. Helt grundlæggende kan man sige, at for at kunne vurdere, om der overhovedet eksisterer et signifikant forhold mellem personlighed og forhandlingsadfærd, er undersøgelsen den afgørende parameter. Derfor er undersøgernes interesse og kritik af undersøgelsens udformning, som mulig forklaring på de insignifikante resultater også forståelig. Så længe der er problemstillinger i forhold til undersøgelserne, så længe kan man stadig forsøge at undersøge og vurdere antagelsen om et signifikant forhold mellem personlighed og forhandlingen. Men muligheden for at sammenhængen overhovedet ikke eksisterer, vil altid være en realitet, som det er med en del ikke-eksakt forskning. Problemstillingerne i forbindelse med de modstridende og uklare resultater, og mulige forklaringer herpå, er i høj grad af undersøgelsesmæssig karakter(thompson 1990). Denne opgave tager primært udgangspunkt i problemerne omkring undersøgelsesdesignet, og i særdeleshed undersøgelsesmetoden. Side 9 af 48

14 4. Analyse af undersøgelsesdesignet. A research design expresses both the structure of the research problem and the plan of investigation used to obtain empirical evidence on relations of the problem. ( Kerlinger 1986, i Blumberg et al s. 127) Undersøgelsesdesignet er, som citatet foreskriver, bestemt på baggrund af undersøgelsesproblemet, og er den fremtidige plan for hvordan undersøgelsesproblemet bør undersøges. Man har en hypotese, som man søge be- eller afkræftet. Undersøgelsesdesignet er dermed den proces, som omformuler undersøgelsesproblemet til noget operationelt. (Blumberg et al. 2005) Undersøgelsesdesignet kan også defineres som den proces, hvorved man forsøger at få en så lille afstand mellem det vi ønsker at studere og den data vi analyserer på. Med det menes der, at i forbindelse med at man ønsker at måle en bestemt proces, er man nødt til at etablere nogle indikatorer, målestokke og metoder til hvordan dette skal gøres (Andersen 1990). Undersøgelsesdesignet består dermed ikke blot af en undersøgelsesmetode, men også en identifikation af hvilke variable man ønsker at undersøge, samt hvilke stikprøven undersøgelses skal gennemføres på. Det vil sige at undersøgelsesdesignet i sig selv er en afgrænsning af undersøgelsen. Denne opgaves primære fokus er på undersøgelsesmetoden og det her tilhørende undersøgelsessetup. Men før at man slutteligt kan give en anbefaling af dette, kræves der et vist kendskab til de øvrige parametre, som påvirker undersøgelsesmetoden i undersøgelsesdesignet. Dermed inkluderes der indledningsvis en gennemgang og diskussion af de problemstillinger litteraturen fremfører i forhold til både variablene i undersøgelsesdesignet, men også stilkprøven De uafhængige variable. Den uafhængige variabel er den variabel, der er til rådighed i starten af processen, og den hvorpå de følgende er afhængige. Det vil sige at den uafhængige variabel er nøglen. Indenfor dette emne er de uafhængige variable de personlighedsfaktorer, der formodes at kunne identificere individuelle forskelle i forhandlingsadfærden. Men hvordan defineres Side 10 af 48

15 personlighedsvariablene? Og hvordan kvantificeres personlighed, så det er identificerbart og målbart i en undersøgelse? Studierne indenfor individuelle forskelle i personlighed har koncentreret sig om en hel del forskellige personlighedsvariable, hvor kun få har været studeret gentagende gange og intensivt (Rubin og Brown 1975). Når vi er så forskellige som mennesker, kan man overveje, hvordan menneskets personlighed overhovedet kan identificeres og inddeles. Dette inddrager yderligere problemstillingerne i psykometrien, altså om psyken overhovedet kan kvantificeres og måles. Og i den relation om de anvendte personlighedstræk i undersøgelserne er dækkende, og dermed er personlighedstræk der angiver et individs psyke. Dette er en vidtomspændende diskussion, og ikke en diskussion der vil gennemgås yderligere i denne opgave. Men alligevel bør den nævnes, fordi lige så snart man forsøger at kvantificere eller måle personlighed, bør man overveje mulighederne og problemerne i forbindelse med dette. Visse steder i litteraturen mener man, at de udvalgte personlighedsvariable er udvalgt på baggrund af forkerte krav. Blandt andet mener King og Hinson (1994, i Wimsatt og Lozada 1999 ), at det er essentielt for undersøgelserne, at de anvendte personlighedsvariabler er begrebsmæssigt relateret til forhandlingssammenhænge og det mener de ikke er tilfældet for forhandlingslitteraturen. Lewicki og Litterer (1985) fremviser lignende begrundelse for de modstridende resultater, men tilføjer yderligere at de personlighedsvariable der er undersøgt, nærmere er udvalgt af bekvemmelighedshensyn, end af egentlige sammenhænge til forhandlingssituationen. For eksempel mener de, at mange af de tidligere studier har udvalgt personlighedsvariable fordi disse personlighedsvariable allerede har veletablerede skalaer og begreber. Dette kan være en udvælgelse, som fremmer det undersøgelsesmæssige design, eftersom dette giver en vis fortrolighed i henhold til pålidelighed og validitet. Men Lewicki og Litterer anser det som en tydelig fejlkilde at personlighedsvariablerne er udvalgt på dette grundlag, da man ingen pålidelig argumentation har for variablernes forskelle og betydning i forhandlingssammenhænge. Foruden selve diskussionen omkring hvordan personlighedsvariablerne identificeres og defineres, er der ligeledes diskussion om personlighedstræk bedst undersøges separat eller i klynger af relaterede træk (Lewicki et al. 2006). Ved undersøgelse af et enkelt personlighedstræk undersøges relevansen af denne ene variabel i isolation fra andre psyko- Side 11 af 48

16 logiske og sammenhængsrelaterede variabler. Denne procedure forstærker helt klart den eksperimentelle kontrol i det analytiske design. Men den udelukker dimensionen omkring kompleksiteten i mennesket og relationerne, hvor det er samspillet mellem flere faktorer der motiverer og bestemmer udfaldet i forhandlingssituationerne (Spector 1977). Nogen påstår, at eksempelvis The Five Factor Model er god til at analysere personlighed på grund af dens reduktion af de mange personligheds karaktertræk der eksisterer ( Lewicki et al. 2006). Moberg (1998, i Lewicki et al. 2006) hævder dog, at snævre karaktertræk forklarer mere varians i forhandlingsadfærd end de brede personlighedsfaktorer, fordi sammenlægningen af karaktertræk til faktorer tilslører forholdet mellem specifikke karaktertræk og specifikke strategier. Der er en tydelig problemstilling omkring de uafhængige variables tilstrækkelighed og sammensætning, som allerede fra starten formodes at påvirke undersøgelserne og dets resultater indenfor emnet. Det vil sige at undersøgelsesdesignet og det variable er afgørende for udfaldet Den afhængige variabel. Den afhængige variabel skal efterfølgende identificeres, altså hvad bliver hele forhandlingen vurderet på. Dette indebærer oftest en vurdering af forhandlingens effektivitet. Generelt set vurderes dette ud fra en cost-benefit analyse, altså hvilke omkostninger og hvilken gevinst opnår parterne. Men for at denne simple analyse skulle anvendes til at vurdere effektiviteten af forhandlingen, kræver det at alle udfaldene er håndgribelige og er en umiddelbar konsekvens for parterne involveret. Men sådan er virkelighedens forhandlingssituationer ikke. Langt de fleste forhandlingssituationer indeholder både håndgribelige og uhåndgribelige emner som forhandlingsemner (Rubin og Brown 1975). Håndgribelige emner er oftest de emner, der er på vores formelle dagsorden i en forhandling, såsom prisen og betingelserne for aftalen. Uhåndgribelige emner er derimod de psykologiske faktorer, som man ikke direkte forhandler omkring, men som stadig er en del af udfaldet, for eksempel omdømme (Lewicki og Litterer 1985). Derudover har udfaldet af mange forhandlinger ikke en umiddelbar konsekvens, men en længerevarende fremtidig konsekvens, og er dermed svær at måle ved forhandlingens ende. For eksempel kan man i forretnings- Side 12 af 48

17 mæssige forhandlingssituationer ende med et udfald, hvor der indgås en længerevarende samarbejdsaftale. Resultatet af denne aftale kan både indeholde både indtægter og omkostninger for begge parter, hvor nogle dele ved aftalens indgåelse endnu ikke kan identificeres. Men også aspekter som goodwill, omdømme og samarbejde kan være udfald af en forhandling og er aspekter der afgør aftalens effektivitet (Rubin og Brown 1975). Men hvilket mål anvendes i praksis for vurdering af forhandlingens effektivitet, og hvilke vurderes som de mest pålidelige og velbegrundede indikatorer for effektiviteten af en forhandlingssituation? På trods af den brede række af eksperimentelt anvendte afhængige variable for forhandlingseffektivitet, er der to som anvendes mere hyppigt end andre: 1) Antallet af samarbejdsvillige eller konkurrenceprægede valg taget igennem det samlede antal forsøg, 2) Størrelsen på de udfald opnået af forhandlerne (Rubin og Brown 1975). Men for at udvælge den rette variabel for vurderingen af forhandlingssituationens effektivitet, er det vigtigt at vurdere hvilken forhandlingssituation der er tale om. Der er et stor skel i forhandlingsteorien mellem distributive og integrative forhandlingssituationer. Forskellene mellem de to overordnede typer af forhandlingssituationer er om en forhandling vurderes på baggrund af den enkeltes eller en fælles synsvinkel. Ifølge Thompson (1990) kan en distributiv forhandlingssituation defineres som en situation, hvor ethvert udfald der forhøjer den ene parts nytte, formindsker den anden parts nytte i en relation populært sagt en win-lose situation. Hvorimod integrative forhandlingssituationer betyder at en indfrielse af den ene parts ønsker ikke en komplet negligering af den anden parts ønsker dvs. en potentiel win-win situation. Men integrativ og distributiv er ikke blot begreber der henviser til typer af forhandlingssituationer, det inkluderer ligeledes teoretiske forståelser af forhandlings adfærd og strategi. Det vil sige indgår parterne i situationen med målet at maksimere deres egen nytte, eller for at maksimere parternes samlede nytte. Alt efter hvilken strategi man fører, medfører det en bestemt forhandlingsadfærd. Derfor er der i høj grad et kritisk aspekt i diskussionen omkring integrativ og distributiv forståelse, når det gælder den afhængige variabel. Er man i en distributiv forhandlingssituation, vil der i særdeleshed være andre aspekter der angiver en forhandlingseffektivitet end hvis man er i en integrativ forhandlingssituation. For eksempel vil det i højere grad Side 13 af 48

18 være i såkaldte konkurrenceprægede valg der afgør en forhandlings effektivitet. Konkurrenceprægede valg henfører til udtrykket claming value, der definerer den distributive adfærd, hvor man forsøger at anskaffe sig det største stykke af kagen. Det modsatte er creating value, og dette angiver den integrative adfærd og kan være et udtryk for et samarbejdsvilligt valg. Hvilket betyder, at man forsøger at udvide kagen, for dermed at udvide mulighederne med fokus på en god aftale for begge parter. (Lewicki et al. 2007, Thompson 1990) Men mange forskere hævder, at de fleste forhandlingssituationer er integrative, selvom der ikke er noget empirisk bevis til understøttelse af denne formodning (Pruitt og Rubin 1986, i Thompson 1990). Men på trods af dette, er det essentielt at have for øje hvilken forhandlingssituation der er tale om, når den afhængige variabel skal identificeres. Ligesom de uafhængige variabler, indeholder den afhængige variable, ifølge litteraturens synspunkter, også problemstillinger, så man må formodes at påvirke undersøgelsens kvalitet og dermed også dens resultater Stikprøven En tredje vigtig del af et undersøgelsesdesign er selve udtagelsen af den stikprøve hvorpå undersøgelsen skal gennemføres. Denne udvælgelse er særlig vigtig, da stikprøven bør være repræsentativ for populationen, så resultaterne lavet på baggrund af stikprøven dermed repræsentere resultater for hele populationen. Men i forbindelse med de uforenelige resultater i undersøgelser om personlighed og forhandling, henviser flere til, at en af grundende til de modstridende resultater kan være at undersøgelserne ofte har taget udgangspunkt i en homogen stikprøve (Thompson 1990, Lewicki et al. 2006, Gordon et al. 1984). Denne stikprøve er oftest universitetsstuderende, og ofte studerende indskrevet på psykologi eller ledelseskurser. I Buelens et al. s(2007) omfattende review dokumenterede de denne påstand (se tabel 1). Side 14 af 48

19 Tabel 1: Type af stikprøve Type of sample a) (%) (%) Psychology students 12,5 8,2 b)- Business or MBA students Other or nonspecified students 14,2 35,0 b)+ 54,7 37,1 b)- Professional negotiators 3,2 2,5 Managers 1,2 3,0 Public sector employees 2,2 3,0 Private sector employees 4,2 1,6 Mixed 5,9 7,6 Not applicable 2,0 2,1 Kilde: Buelens et al Table 5 s. 332 Note: a) N total =858, N early =413, N recent =445 b) På baggrund af time-based regression analyse blev der afsløret en siginifikant linær trend i retningen af - for en signifikant aftagende trend og + for en signifikant stigende trend. Tallene dokumenterer en klar tendens til at anvende studerende i langt højere grad end enten professionelle forhandlere eller uddannede personer, som forsøgspersoner i stikprøven. Men undersøgelsen identificerer ligeledes en udvikling, hvor der både for psykologistuderende og andre ikke-specificerede studerende har været en aftagende trend, altså en aftagende anvendelse af denne type studerende som stikprøve. Men for økonomi eller MBA studerende har der været en stigende trend. Men på trods af dette har der både i den tidligere periode ( ) og i den nyere periode ( ) konsekvens være en langt større tilbøjelighed til at anvende studerende end professionelle personer i stikprøven. Thompson og Lewicki et al.(1990 og 2006) argumenterede for at denne tendens delvist giver problemer for undersøgelser omkring forholdet mellem personlighed og forhandlingsadfærd, da der indenfor stikprøven ikke er så stor spredning som der er i virkelighedens forhandlinger. Den bestemte stikprøve er homogen indenfor alder, socioøkonomisk forudsætninger og andre karakteristika i en sådan grad, at resultaterne ikke kan siges at Side 15 af 48

20 være brugbare. Dermed er stikprøven ikke generaliserbar i forhold til hele populationen (Barry og Friedman 1998). Ligeledes mener blandt andet Gordon et al. (1984) at der er behov for en stikprøve bestående af forhandlere der reelt set er trænet, ikke kun studerende der gennemgår et kursus omkring forhandling. Argumentet for dette bygges på påstanden om, at en valid simulation af en forhandling eller en anden slags opsætning kræver forsøgspersoner der er trænede til opgaven, ellers vil simulationen ikke være valid (Dawson 1962, i Gordon et al. 1984). På trods af denne diskussion er der i høj grad tilbøjelighed til at udvælge en homogen stikprøve, og man kan overveje om litteraturens bekymring over dette ikke er berettiget. I de tre foregående afsnit identificeres de problemstillinger som er væsentlige i forhold til delene i undersøgelsesdesignet, dvs. udvælgelse af uafhængig variabel, afhængige variable og stikprøvens repræsentativitet. Nogle af punkterne, såsom spørgsmålet omkring hvordan personlighed kvantificeres, er en diskussion som ikke blot er tilstede indenfor denne typer af undersøgelser, men er en generel problemstilling. Andre af punkter såsom diskussionen omkring valget af stikprøve er en mere specifik diskussion i forhold til dette emne. Men uanset om problemstillingerne er generelle eller specifikke, bibringer de alle en vis form for uklarhed til designet af undersøgelsen Anvendte undersøgelsesmetoder Historisk analyse af brugen af undersøgelsesmetode. Forhandlingsadfærd er et undersøgt fænomen indenfor et væld af akademiske fagområder, og flere argumentere for at hvert fagområde har en tendens til at anvende bestemte undersøgelsesmetoder. De Dreu og Carnevale (2005) gennemførte et review hvor de ved hjælp af kodning, undersøgte 345 videnskabelige artikler om forhandling indenfor 5 videnskabelige områder, for netop at undersøge denne specifikke tendens. De Dreu og Carnevale konkluderede overordnet set, at nogle undersøgelsesmetoder såsom laboratorieeksperimenter og surveys var mere anvendt end andre metoder indenfor alle undersøgelserne. Men ligeledes var der indenfor de enkelte videnskabelige områder betydelig forskel- Side 16 af 48

21 le i hvad de fortrak af undersøgelsesmetoder. Organisations adfærd, social- og personlighedspsykologi og kommunikationsvidenskab er i høj grad afhængig af laboratorieeksperimenter, surveys og kodning af kommunikationsprocessen, som undersøgelsesmetoder. Hvorimod de videnskabelige områder som økonomi og politisk videnskab trak mere på matematisk modellering, brug af spil til modeltestning og arkivdata som undersøgelsesmetoder. Disse forskelle indenfor de enkelte fagområder syntes umiddelbart også indlysende, da hvert felt har et bestemt fokus der følgelig kræver en bestemt undersøgelsesmetode, og som har sin egen tradition (De Dreu og Carnevale 2005). De forskellige fagområders anvendelse af forskellige undersøgelsesmetoder leder videre til spørgsmålet omkring hvilke undersøgelsesmetoder, der anvendes i forbindelse med personlighedens påvirkning på forhandlingsprocessen. De Dreu og Carnevale s fund ligger op til en anvendelse af laboratorie-eksperimenter og surveys. Men deres fund er på baggrund af en meget bred inddeling af fagområder og selv indenfor hvert fagområde er der bestemte fokus områder og dermed muligvis forskellige undersøgelsesmetoder. Buelens et al. (2007) har analyseret 941 forhandlingsartikler for, at identificere de mest vigtige metodiske trends fra 1965 til Buelens et al. s review har foruden et mere bredt formål end De Dreu og Carnevale s review, også en bredere tilgang til undersøgelse af de metodiske trends indenfor undersøgelser af forhandling. Buelens et al. s review er for det første lavet over en længere periode, hvor man mener der har været lavet undersøgelser af forhandlingsadfærden. Derudover har undersøgelsen ikke blot fokuseret på artikler fra de mest anerkendte videnskabelig journaler, som De Dreu og Carnevales review gjorde, men inddraget mere end det. Og yderligere har de haft fokus på langt flere aspekter i forbindelse med undersøgelsesmetoder som vurderingskriterier som validitet og reliabilitet. På baggrund af dette giver Buelens et al. s review et mere bredt og alsidigt kendskab til de metodiske trends indenfor undersøgelser af forhandlingen. Blandt reviewets mange fund er et af dem særdeles interessant i forhold til undersøgelsesmetoder af personlighed og forhandling (se tabel 2). Side 17 af 48

22 Tabel 2: Undersøgelsesmetode ved fokus på forhandler personlighed. Negotiator Theoretic/conceptual Laboratory Experimental Case studies, Sample personality articles experiments simulations interviews, surveys observations, field studies. Early period (%) 4,4 82,2 11,1 0 0 Recent period 4,7 65, , (%) Kilde: Uddrag og kopi af Buelens, Woestyne, Mestdagh og Bouckenooghe s (2005) Tabel 4 s Note: Flere af artiklerne indeholdt multiple undersøgelsesmetoder, derfor overskrider den samlede procentsats 100. Tabellen afbilder hvilke undersøgelsesmetoder, der på baggrund af Buelens et al. s review, anvendes til undersøgelse af forhandlerpersonlighed, samt hvilken udvikling der har været. Der er ifølge tabellen klart en tilbøjelighed til anvendelsen af laboratorie-eksperimenter og eksperimentelle simulationer, og i særdeleshed mest laboratorium eksperimenter. Tabellen identificerer dog yderligere en udvikling i anvendelsen af undersøgelsesmetoder. De eksperimentelle metoder, som laboratorie-eksperimenter og simulationer, er faldet over tid og metoderne der i højere grad har fundament i virkelighedens miljø, er gået fra en procentsats på nul til henholdsvis 7 og 9,3 procent. Case studier, interviews, observationer, feltstudier og stikprøve-surveys er i perioden i særdeleshed trådt i karakter. Teoretiske og begrebsmæssige artikler har haft en nogenlunde jævn anvendelse gennem de 4 årtier. Denne udvikling indenfor fokusområdet forhandlerpersonlighed, er dog en generel tendens indenfor forhandlingens undersøgelsesmetoder. Buelens et al. s review (2007) konkludere at hvert fokusområde er domineret af specielt en undersøgelsesmetode, og for forhandlerpersonlighed er dette laboratorie-eksperimenter. Yderligere viste det Side 18 af 48

23 sig, at der har været i fald i anvendelsen af laboratorie-eksperimenter og dette fald gælder ikke kun undersøgelser af forhandlerpersonlighed, men er en generel tendens indenfor forhandlingens undersøgelser. Buelens et al. s undersøgelser konkluderer, at på baggrund af deres regressionsanalyse er der en tydelig signifikant aftagende lineær trend indenfor anvendelsen af laboratorie-eksperimenter, men ikke en tilsvarende stigende trend for de øvrige typer af undersøgelsesmetoder. På baggrund af denne undersøgelse kan det derfor klarlægges hvilken undersøgelsesmetode, der historisk set har været den mest anvendte, samt hvilken udvikling der har været i valget af undersøgelsesmetode. En anden vigtig ting som denne historiske analyse bibringer til den videre opgaven, er dens inddeling af undersøgelsesmetoderne. Undersøgelsesmetoder kan inddeles på forskellig vis. Ifølge Blumberg et al. (2005) kan en undersøgelsesmetode inddeles indenfor kategorier såsom tidsdimensionen, formålet med studiet, det tilhørende paradigme, undersøgelsesmiljøet samt flere mulige kategorier. Denne inddeling af kategorier finder i høj grad anvendelse, når de forskellige undersøgelsesmetoder skal sammenlignes og vurderes. I henhold til litteraturens fokus og dens kritik indeholder denne en entydig skelnen i undersøgelsesmetoder. Ligesom i Buelens et al.s review skelnes der også i den øvrige litteratur mellem undersøgelsesmetoderne ud fra undersøgelsesmiljøet. Dette betyder at der skelnes mellem undersøgelsesmetoderne alt efter om de foregår i aktuelle miljøer eller under opsatte og manipulerede miljøer. (Blumberg et al. 2005) Disse to typer af undersøgelsesmetoder vil henvises til, som henholdsvis virkelighedsnære og laboratorie-undersøgelser. Denne skelnen vil være udgangspunkt for opgavens videre analyse og vurdering. Men foruden dette faktuelle historiske perspektiv præsenteret i dette afsnit, kræver en mulig anbefaling af undersøgelsesmetode, en mere dybdegående analyse og vurdering af undersøgelsesmetoderne Vurdering af undersøgelsesmetode Ethvert undersøgelsesdesign, og den dermed tilhørende undersøgelsesmetode, higer efter at opnå størst mulig kvalitet. Kvalitet betyder, at man ønsker at opnå størst mulig sikkerhed og troværdighed i resultaterne. Side 19 af 48

24 Blandt de kvalitative og kvantitative tilgange til undersøgelser, deler de 2 vurderingskriterier for kvaliteten af undersøgelser. Disse vurderingskriterier er pålidelighed og validitet, og vil være de to kriterier der vil danne baggrund for den videre vurdering af undersøgelsesmetoderne på baggrund af litteraturen Validitet Vurderingskriteriet validitet henviser til undersøgelsens gyldighed. Man skelner oftest mellem intern og ekstern validitet. Intern validitet går på hvor sikker undersøgelsen er, altså om undersøgelsen virkelig måler det, den har til hensigt at måle. Det betyder at man vil vurdere i hvilken udtrækning de forskelle en bestemt undersøgelse finder, i virkeligheden reflektere forskellen mellem deltagerne. For at kunne vurdere dette fuldstændigt, ville det kræve et kendskab til hvilke forskelle der er mellem deltagerne. Og det ved man ikke, for ellers ville man ikke undersøge det et paradoks. På baggrund af dette kan man konkludere, at vurdering af en undersøgelses interne validitet er kompliceret. Ekstern validitet handler derimod om undersøgelsens resultaters generaliserbarhed på tværs af personer, setup og tid (Blumberg et al. 2005). Studier indikerer, at undersøgelsesfund fra konstruerede miljøer, såsom laboratorieeksperimenter, kan være påvirket af efterspurgte karakteristikker fra den eksperimentelle undersøgelse, diskrete adfærdsmæssige stikord hentydet af undersøgeren, undersøgerens blotte tilstedeværelse (Observers Dilemma) og skæve faktorer associeret med rollen som forsøgsperson (Orne 1962, Rosenthal 1963, Back,Hood og Brehm 1971, i Gordon et al. 1984). Disse faktorer kan til dels være trusler mod den interne validitet i laboratorieeksperimenter, da disse er uforudsete påvirkninger, som dermed forringer undersøgelsens gyldighed. Men ikke alle er enige i disse faktorers trussel mod den interne validitet (Berkowits and Donnerstein 1982 og Fromkin og Streufert 1976, i Gordon et al.1984). Men det er dog den gængse opfattelse at de gentagne forcerede valg, som der er nødvendige i matrixspillene i laboratorie-eksperimenterne kan få kvikke forsøgspersoner til at identificere det reelle formål med eksperimentet, og derefter opføre sig efter deres opfattelse af undersøgelsens formål (Morley og Stephenson 1977, i Gordon et al. 1984). Side 20 af 48

25 Laboratorie-eksperimenterne indeholder mange kontrollerede og standardiserede rammer, og disse rammer standardiserer eksperimentet fra forsøgsperson til forsøgsperson, og påvirker dermed både den interne som eksterne validitet. Men de standardiserede rammer i laboratorie-eksperimenterne kan påvirke den interne validitet i to retninger. På den ene side kan de standardiserede rammer give en høj grad af kontrol over det man ønsker at måle. I laboratorie-eksperimenter udvælges en eller få variabler til at blive undersøgt i en standardiserede kontekst, hvor alle andre variabler end dem man ønsker at undersøge forsøges ekskluderet fra undersøgelsen. Dette kan styrke den interne validitet, da man øger sandsynligheden for at det man måler, er det man ønsker at måle, fordi man har standardiseret forsøget så meget, at udefra kommende variables mulige påvirkning minimeres. Men for at dette skaber høj intern validitet, forudsætter det i høj grad en dyb indsigt i emnets udformning, og dermed at ens teoretiske model er korrekt. Er der i den teoretiske model inkluderet de variable, som der bør, og ekskluderer de de variable, der er overflødige. Dette kræver et kendskab til emnet, som man sjældent har forud for en undersøgelse, og dermed er det en vurderingssag om den interne validitet er til stede. På den måde kan man argumentere for at laboratorie-eksperimenternes rammer udelukker mange af de forskellige adfærdsmæssige muligheder, der er i virkeligheden, ned til kun meget få, og dette kan ligeledes forringe den interne validitet. Fordi standardiseringen kan udelukke variable, som kan have en påvirkning, men uden man vidste det, og dette forringer den interne validitet. Standardiseringen betyder dog også at mulighederne for generalisering af resultaterne bliver formindsket. De begrænser som sagt de adfærdsmæssige alternativer i eksperimentet til blot at være en interaktion, begrænset gennem gensidige trusler i fordelingsspil eller spil omkring økonomisk fordeling, og dette er langt fra sammenligneligt med virkelighedens forhandlinger ( Wachtel 1980 og Fischer 1969, i Gordon,Schmitt og Schneider 1984). Flere studier har fundet mangler i de laboratorie-baserede undersøgelsers forsøg på at generalisere virkelige situationer, og dette er en klar indikator for forringet ekstern validitet, da resultaterne dermed ikke er generaliserende på tværs af settings (Gordon et al. 1984). Diskussionen omkring laboratorie-eksperimenternes manglende lighed med virkelighedens forhandlinger, er et bredt debatteret og kritiseret område indenfor undersøgelsesdesignet til undersøgelse af forhandlingen. Spector (1977) argumenterer for at undersøgelser af Side 21 af 48

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere