De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

Transkript

1 Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3. Situationsuafhængigt sprog. 4. Skriftsprogsstimulering. 5. Sprogarbejdet med førskolebørnene. 6. Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling 7. Overgangen til skole. 8. Den gode historie. 9. Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebæk. 10. Kommende temaarrangement d. 12. april 2010 kl i Århussalen. 11. Nye initiativer i Videncenter for Integration. 12. Yderligere inspiration og nyttige links. 1 Læringsmål og sproglige fokusområder. I dette nyhedsbrev sættes der fokus på, hvordan forældre og dagtilbud kan samarbejde om at støtte udviklingen hos børn med dansk som andetsprog i forhold til skoleparathed med særlig fokus på den sproglige udvikling. De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: 1. Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt. 2. Barnet kommunikerer med sin omverden 3. Barnet eksperimenterer med skriftsproget. Disse læringsmål signalerer bl.a., at der må være særligt fokus på hvordan man støtter barnets ordforrådstilegnelse, og hvordan voksne, der omgiver barnet bliver kompetente sparringspartnere og mentorer i dialogen med barnet. Som det fremgår af Århus kommunes Handlingsplan for sprog og læsning, er det også vigtigt at have fokus på barnets sproglige opmærksomhed. Hvordan der kan arbejdes med den sproglige opmærksomhed er uddybet i Videncenter for Integrations Nyhedsbrev nr. 2, Sproglig opmærksomhed. Specielt når der er tale om børn med dansk som andetsprog, skal der være særligt fokus på ordforrådstilegnelsen for at børnene kan opnå et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd, som det beskrives i Handlingsplan for sprog og læsning. Det er af central betydning, at der er opmærksomhed på at skelne mellem det impressive og det ekspressive ordforråd. Det må altid tages med i betragtning, at der vil være ord barnet forstår i kontekst, men ikke mestrer nok til at anvende selv. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at mange børn med dansk som andetsprog er gode til at navigere i institutionens mange rituelle situationer, men reelt ikke mestrer sproget til at klare sig uden for den kendte kontekst. 1 1 Ordlyden i dette Nyhedsbrev er taget fra Status- og udviklingssamtaler på 0-6 års området Vi gør opmærksom på, at der udkommer et revideret materiale til brug ved status- og udviklingssamtalerne. 1

2 2 Ordforrådstilegnelsen. Der er forsket i, om børn, der vokser op, med to forskellige sprog udvikler et eller to forskellige mentale leksika til at organisere sprogene. Den nyeste forskning bl.a. af Anne Golden viser dog, at der udvikles et fælles leksikon af ord, som på den måde bliver til en ressource for barnet. Dette understreger betydningen af at inkludere modersmålet i sprogtilegnelsen og se på barnets samlede ordforråd, når der tales om sproglig kompetence. Det vil være typisk, at et barn med dansk som andetsprog - (selvom barnet starter tidligt i dansk vuggestue eller dagpleje) indlærer nogle ord først på modersmålet særligt de ord der er knyttet til hjemmet, de nære relationer og det følelsesmæssige. Andre ord vil barnet indlære først på dansk typisk ord der hører til i daginstitutionsmiljøet. Nogle ord vil barnet tilegne sig simultant (samtidigt), men: Hvornår kan man et ord? Birgit Henriksen (1999) definerer en sprogbruger som kompetent på det leksikale område, når barnet: 1. kender mange ord (kvantitet) 2. ved meget om det enkelte ord (kvalitet) 3. kan bruge ordene i kommunikation (kontrol) Det er af afgørende betydning, at disse tre elementer tænkes ind i sprogstimuleringen af børn med dansk som andetsprog. Det betyder således, at man skal sikre sig, at barnet ikke blot på en papegøjeagtig måde indlærer en masse ord og producerer disse uden egentlig virkelig at kende betydningen (Løntoft, 2004). Børn som hører mange ord, lærer mange ord (Hagtvet, 2004). De voksne, som omgiver barnet, spiller en afgørende rolle for barnets tilegnelse af ord. De nære voksne skal være kompetente rollemodeller, sparringspartnere og mentorer, og må derfor være bevidste om at møde barnet i nærmeste udviklingszone ( NUZO) og her stilladsere barnet ved at møde dets sproglige udspil så hensigtsmæssigt som muligt med den rette anerkendende feedback. Der skal være en bevidsthed om at tale et nuanceret sprog, da det ofte er netop nuancerne børn med dansk som andetsprog mangler i deres sproglige kompetence. Børnene skal således erfare, at der er mange slags stole, sko, service og brød ligesom de skal lære, at man kan gradbøje tillægsord og være andet end sur og glad. Man skal som Jette Løntoft udtrykker det passe på ikke at tale dansk light til børnene. Specifikt i forhold til børnene med dansk som andetsprog skal der differentieres således, at dialogen med dem ikke bliver så indforstået, at det glemmes, at børnene har en anden kulturel baggrund (jfr. Nyhedsbrev nr. 7, Interkulturel pædagogik ). Bente Eriksen Hagtved udtrykker kernen i det at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov således: Et godt pædagogisk tiltag forudsætter individtilpassede løsninger, som tager hensyn til kulturbaggrund såvel som sociale, følelsesmæssige, faglige og sproglige behov. Dette er som sådan kendt stof for enhver pædagog. I forhold til børn med dansk som andetsprog, er det også en reminder om, at der skal være en bevidsthed om at sprogstimulere disse børn efter deres individuelle behov. Det skal sikres, at de udviklingsstøttende samspilssituationer, der er med disse børn, virkelig befordrer en gunstig sprogudvikling. 3 Situationsuafhængigt sprog. For det kommende skolebarn skal det situationsuafhængige sprog helst være i en rivende udvikling, og mange af børnene kappes da også typisk til samling og spisning om at byde ind med beretninger om ferieoplevelser, og om hvad de skal i weekenden. Her er det, at denne dialog kan 2

3 være svær for børn med dansk som andetsprog, fordi de ofte mangler ord, der knytter sig til hjemmedomænet og omverdensforståelsen. Rollelegen, forhandlinger om denne og andre anliggender er for det kommende skolebarn ofte på et højt sprogligt plan, og der leges med ordene på alle tidspunkter af dagen. Nogle børn med dansk som andetsprog deltager uden problemer i disse sproglige udfoldelser, mens andre bliver hægtet af, fordi de endnu ikke mestrer sproget tilstrækkeligt til at indgå på lige fod. I disse tilfælde er det nødvendigt at være bevidst om massivt at styrke ordforrådstilegnelsen ved i det daglige at benævne praktisk talt alt, og kommentere hvad der foregår på samme måde som i kontakten til et langt yngre barn. Herudover kommer selvfølgelig de særligt tilrettelagte sprogstimulerende aktiviteter. For børn, der ikke har opnået et alderssvarende sprog på modersmålet og/eller på dansk kan overgangen til skolen være rigtig problematisk ikke kun fagligt, men også i de sociale relationer og muligheder i og udenfor skolen. Det er ikke nok at kunne spille fodbold eller danse til musikken i gymnastikrummet for at være en attraktiv kammerat man skal også kunne række fingeren op på de rigtige tidspunkter, sige noget klogt og kunne bidrage med noget frugtbart i samarbejdet med de andre børn, (Daniela Cecchin, 2006). Her kan man sige, at vigtigheden af at være kompetent på det leksikale område bliver tydeliggjort. Det er af afgørende betydning for at opfylde de pædagogiske sproglige læringsmål, som fremgår af materialet til Status- og udviklingssamtaler, at det kommende skolebarn: svarer relevant på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad, gengiver en fortælling eller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted, leger, pjatter og eksperimenterer med sproget, benytter mimik og kropssprog, anvender sproget til problem- og konflikthåndtering, kan benytte telefon, leger og lader som om det skriver og læser, logolæsning, skriver småord, eget navn og ord for nogen eller noget, det er optaget af. 4 Skriftsprogsstimulering. At barnet begynder at eksperimentere med skriftsproget, er altså også en indikator for, at man er et sprogligt alderssvarende kommende skolebarn. Nogle børn begynder i en meget tidlig alder at være opmærksomme på skriftsproget, mens det for andre tager længere tid eller ikke kommer naturligt. Der er dog ingen tvivl om, at man som voksen kan inspirere barnet til at fatte interesse for denne del af sproget. Dette forudsætter, at der skabes et skriftsprogsstimulerende miljø omkring barnet. Her er bogen selvfølgelig central, men børn må også se med, når skriften skabes på papiret så det f.eks. bliver synligt, at den handling de skildrer på deres tegning også kan skildres med bogstaver og læses højt igen og igen. Skriftsproget kan også synliggøres ved at skrive navnene på materialer og legetøj på kasser og skuffer, så barnet kan koble indhold med det skrevne ord. Det må understreges, at når der fokuseres på at inddrage skriftsproget naturligt, så det giver mening for barnet, da vil der også finde en læring sted. 5 Sprogarbejdet med førskolebørnene. De fleste dagtilbud i dag lægger vægt på at gøre børnene skoleparate ved hjælp af specifikke aktiviteter målrettet denne aldersgruppe. Typisk vil aktiviteterne have til hensigt at fremme en øget selvstændighed og en øget evne til fordybelse og koncentration om bundne opgaver. Et af elementerne i den øgede selvstændighed er typisk konflikthåndtering. Børnene støttes i selv at løse deres konflikter, og dette er en naturlig følge af den forhandlingsteknik, der gradvis er udviklet ikke mindst gennem rollelegen. Mestringen af forhandlingsteknik og hensigtsmæssig konflikthåndtering fordrer naturligvis et sprog, som er tilstrækkelig nuanceret såvel impressivt som ekspressivt. Netop en succesfuld verbal konflikthåndtering kan være en stor udfordring for barnet med dansk som andetsprog, da det kræver, at man kan reflektere over, hvad der er sket og beskrive, hvad man synes, der skal ske nu. Derfor er det disse aspekter af det situationsuafhængige sprog, der er så vigtige at øve med børnene. 3

4 Dialogisk oplæsning er et sprogpædagogisk tiltag, som har en dokumenteret markant positiv effekt på børns sproglige udvikling. Den dialogiske oplæsning stimulerer ordforrådstilegnelsen, det situationsuafhængige sprog, den sproglige opmærksomhed og introducerer barnet til skriftsproget. Mange forskellige emner og problematikker kan tages op med børnene med udgangspunkt i børnelitteraturen. Der kan herudfra drøftes familiemønstre, venskaber, følelser og konflikter samt de modsætninger som det kommende skolebarn typisk er optaget af: Det gode/det onde, retfærdigt/uretfærdigt og livet/døden. Disse emner bliver lettere at sætte fokus på hos børnene med udgangspunkt i et fælles tredje (billedbogen) Se også Videncenter for Integrations Nyhedsbrev nr. 7, Interkulturel pædagogik og Nyhedsbrev nr. 1. Dialogisk læsning. Diverse fagbøger giver mulighed for at møde børnenes forskellige interesser og kan inspirere til samtaler og emnearbejder, der udvider børnenes omverdensbevidsthed. Disse temaer kan følges op af længere ture ud af huset til museer og andre kulturelle udflugtsmål. For mange børn med dansk som andetsprog vil dette være et betydningsfuldt aspekt, da det ofte er svært for dem at følge skolens samtaler om emner, der er integreret viden for de danske børn. 6 Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling. Da mange børn med dansk som andetsprog er dygtige til at navigere i institutionens trygge rammer, vurderes de ofte til at være mere sprogligt kompetente end de reelt er. Et anerkendt redskab til at afdække barnets sproglige kompetencer er TRAS. For at være ajour med barnets sproglige udvikling, er det optimalt at lave en ny vurdering hvert halve år. Det bliver i dette redskab tydeliggjort præcis, hvor barnets sproglige niveau er, og der kan så sættes ind med målrettet sprogarbejde herudfra. Det må desuden understreges, at der også for børn med dansk som andetsprog kan være tale om sproglige vanskeligheder, som ikke kan relateres til en tosprogsproblematik. Her må søges talepædagogisk bistand (f.eks.via konsultativt team). Med hensyn til ordtilegnelse kan man anvende materialet DE ER HAM SES, som en slags tjekliste f.eks. mht. barnets ordforråd omkring omverdensbevidsthed og hjemmedomæne. Disse områder udvikles ofte først på modersmålet hos børn med dansk som andetsprog. I de fleste dagtilbud i Århus anvendes nu Status- og udviklingssamtaler på 0-6 års området. Gennem dette materiale som anvendes i slutningen af året, får man en pejling af, hvad det er hensigtsmæssigt at sætte fokus på før barnets overgang til skolen. Man opnår en bevidsthed om hvorvidt den sproglige praksis udfordrer tilpas. 7 Overgangen til skole. Dagtilbud, skole og fritidsordning arbejder både hver for sig og sammen på barnets overgang fra børnehavebarn til skolebarn. Med indførelsen af læreplaner blev der fra politisk side gjort foranstaltninger til at koordinere denne overgang. De to sæt læreplaner beskriver umiddelbart sammenlignelige værdier. Derfor er der nu nye muligheder for kontinuitet i børns institutionelle historie. (Overgangen fra Børnehave til skole, BUPL, DLF og Børnehaveklassseforeningen, 2005). Ingen tvivl om at nogle børn med dansk som andetsprog klarer overgangen bedre end andre, men hvad er en succesfuld overgang til skolen for netop disse børn? Nogle dagtilbud og skoler sætter meget fokus på denne overgang ved flere besøg og møder hos hinanden både med og uden børnene. Ved møderne uden børn lægges vægt på at give vigtig information videre til skolen for at denne kan støtte barnets udvikling så hensigtsmæssigt som muligt. Nogle steder gives f.eks. TRAS og udviklingshjulet fra Status- og udviklingssamtalerne videre til skolen. 8 Den gode historie. Følgende er skrevet af pædagogisk leder Mette Søbjerg fra Jellebakkeskolen. Skolen modtager en stor procentdel børn med dansk som andetsprog. Børnene bor ikke i skolens distrikt, men kommer fra flere forskellige børnehaver i Århus V. Mette beskriver, hvordan man skaber en hensigtsmæssig overgang fra børnehave til skole for disse børn. Mette fortæller at man prioriterer 4

5 at besøge hver enkelt institution før barnet starter og få værdifulde oplysninger om det enkelte barn. Man gør også en stor indsats for at integrere forældrene bl.a. via møder og sociale arrangementer og ved hjemmebesøg. Man oplever at disse tiltag virker, og at forældrene oftere end tidligere indskriver børnene i SFO. Mette Søbjerg ridser indsatsen op således: Fokuspunkter i forhold til at støtte op om børnenes start på Jellebakkeskolen: a. Kendskab til det enkelte barns kompetencer og eventuelle vanskeligheder Overlevering (skriftlig og mundtlig) fra børnehave til skolen gennem besøg i de konkrete børnehaver. Opgaven fordeles mellem fritidspædagogisk leder, pædagogisk leder og koordinatoren for støttecenteret. Skriftlig og mundtlig præsentation af det enkelte barn til kommende børnehaveklasseleder og klassepædagog. b. Forælderens kendskab til skolen og SFO en: I juni inviteres alle forældre og børn til et besøg i deres kommende børnehaveklasse, hvor børnene møder deres kommende klassekammerater, børnehaveklasseleder og klassepædagog - imens samler vi forældrene og præsenterer forskellige nøglepersoner på skolen: Formand for skolebestyrelsen, skolepsykolog, tandlæge, sundhedsplejersken, SFO-leder, pæd.leder og skoleleder. I forbindelse med mødet er der mulighed for at besøge SFO en. Vigtig for børnenes indmeldelse i SFO. Skolens to-sprogsmedarbejdere inddrages i den direkte kontakt til forældrene På tværs af årgangen: Forældremøde for de somaliske forældre under ledelse af den somaliske to-sprogsmedarbejder og skolelederen (stor succes). c. Hjemmebesøg - "her bor jeg" Ligesom for de andre børn i skoledistriktet arrangeres der hjemmebesøg hos børnene fra Møllevangskolens skoledistrikt - et besøg, hvor klassen inviteres hjem. 9 Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebek. 28. januar 2010: Temaarrangement for 0-6 års området Der mødte 170 deltagere op for at høre forsker Martha Sif Karrebæk fra Københavns Universitet fortælle om resultaterne fra sit forskningsprojekt om deltagelse og sproglig forhandling i børnehavebørns leg. Et af projektets pointer er, at sproget er socialt indlejret, og at de sociale aktiviteter, som børn deltager i, har betydning for hvilket sprog barnets lærer. 10 Kommende temaarrangement i Århussalen d. 12. april 2010 kl i Århussalen. Pia Thomsen (freelance-konsulent inden for området børns sproglige og psykologiske-kognitive udvikling) kommer og holder oplæg om Det fortællende barn om den sproglige udvikling i børnehave og førskolealderen. Oplægget omhandler karakteristika ved den sproglige og kognitive udvikling i børnehave- og førskolealderen og fokuserer på situationsuafhængigt sprog, tidlig skriftsprogsstimulering og narrativ udvikling. Hvordan stimuleres fortælleudviklingen i det daglige? Hvordan får vi børn til at lytte? Og hvordan giver vi børn lyst til at lære gennem og ved hjælp af sproglige erfaringer. Tilmelding finder sted på kursusbasen og der åbnes for tilmeldning af børnehaveklasseledere d. 17. marts. 5

6 11 Nye initiativer i Videncenter for Integration Investering i børns fremtid dialogisk læsning mm. I foråret 2010 sættes indsatsen Investering i børns fremtid i gang i en række dagtilbud og skoleområder i Århus kommune. Indsatsen sigter mod et massivt sprogligt løft til børn med dansk som andetsprog. Dette sker gennem et styrket samarbejde mellem dagtilbud og distriktsskole, øget fokus på forældresamarbejde og kompetenceudvikling for dagtilbuddets personale. Investering i børns fremtid tager desuden afsæt i et intensivt arbejde med en særlig systematiseret form for dialogisk læsning, udviklet af Jette Løntoft. Dagtilbud, som ikke deltager i indsatsen, vil også kunne få indblik i metoden og låne materialer til dialogisk læsning: Der er etableret en række bogkasser til udlån, som hver indeholder et sæt med 10 bøger til dialogisk oplæsning målrettet 5-6-årige. I forbindelse med Investering i børns fremtid har Jette Løntoft og Videncenter for Integration udarbejdet en metodebog og en række bogforberedelsesfoldere til hver bog i dialogen med børnene. Dette materiale ligger tilgængeligt i kasserne sammen med bogsættene. Kasserne kan udlånes fra Ellekærskolen hver tirsdag ved henvendelse på skolens kontor mellem kl. 10 og 12. Kassernes kan lånes 6 uger af gangen. Ønsker man at reservere en bestemt kasse, kan dette ske ved telefonisk henvendelse til Gitte Møldrup på tlf Materialer til sprogarbejdet med de 3-6-årige Videncenter for Integration udsender en materialepakke til alle børnehaver og integrerede institutioner, der har børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år. Materialesamlingen skal bidrage til ny inspiration til sprogarbejdet med børn med dansk som andetsprog TRAS-kurser Kurset retter sig mod uddannet daginstitutionspersonale, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Teorien bag TRAS-materialet vil blive gennemgået. Herudover vil der være en gennemgang af materialet samt et gruppearbejde, der tager udgangspunkt i konkrete børn, hvor der efterfølgende laves en handleplan. Der vil ligeledes være fokus på brugen af TRAS til børn med dansk som andetsprog. Kurserne afholdes i et samarbejde mellem Videncenter for integration og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Kursus i Sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3-6 års området Kurset sætter fokus på teori og praksis vedr. det sprogpædagogiske arbejde med børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år. Kursisterne vil blive præsenteret for en række metoder til det praktiske sprogarbejde. Der vil blive afsat tid til at afprøve metoderne i praksis i egen pædagogisk afdeling. Efterfølgende vil der være fælles evaluering og opsamling. Kurset er af 3 dages varighed og retter sig mod pædagoguddannet personale. Tilmelding kan ske på kursusbasen, og deltagelse er gratis Dansk som andetsprog i dagtilbud. Grundlæggende viden om, og ledelsens rolle i det sprogpædagogiske arbejde med børn med dansk som andetsprog Kurset giver forskellige vinkler på andetsprogstilegnelsen, tværkulturel kommunikation, de særlige krav det stiller til et dagtilbud, og ledelsens rolle i dette. Kurset er af 2 dages varighed og retter sig mod dagtilbudsleder og pædagogiske ledere. Tilmelding kan ske på kursusbasen, og deltagelse er gratis. Videncenter for Integration anbefaler at dagtilbudsleder og pædagogiske ledere fra samme dagtilbud deltager i samme kursus. 12 Yderligere inspiration og nyttige links Bøger Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, alinea. 6

7 Lotte Salling: Aktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn, Dafolo Jette Løntoft: Mange Ord, Specialpædagogisk forlag. Helle Bylander: Sprog og leg, Specialpædagogisk forlag. Katja Hjorth: Den magiske Skrift, Specialpædagogisk forlag Stig Broström og Jette Schytte: Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole nr. 2/2009 Tema: Overgange. Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr , Grundskolen. Materiale fra pædagogisk afdeling Handlingsplan for Sprog og Læsning udgivet af Århus Kommune Materiale til Status- og udviklingssamtaler udgivet af Århus Kommune. Artikler og pjecer Børn og Unge 19. februar Tema På vej i skole. Links Artikelsamlingen Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole fokus på den sproglige udvikling findes på http.//pub.uvm.dk/2006/overgang/index.html Tosprogs-Taskforcen har en række forslag, der kan være med til at sikre en optimal overgang fra børnehave til skole. Se mere på Se alfabetplakater med forskellige alfabeter og andre materialer, der er relevante for børn med dansk som andetsprog på På "Grafisk giraf" findes ligeledes bogstav- og talplakater med flotte fotos af dyr. Se mere på 7