De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:"

Transkript

1 Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3. Situationsuafhængigt sprog. 4. Skriftsprogsstimulering. 5. Sprogarbejdet med førskolebørnene. 6. Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling 7. Overgangen til skole. 8. Den gode historie. 9. Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebæk. 10. Kommende temaarrangement d. 12. april 2010 kl i Århussalen. 11. Nye initiativer i Videncenter for Integration. 12. Yderligere inspiration og nyttige links. 1 Læringsmål og sproglige fokusområder. I dette nyhedsbrev sættes der fokus på, hvordan forældre og dagtilbud kan samarbejde om at støtte udviklingen hos børn med dansk som andetsprog i forhold til skoleparathed med særlig fokus på den sproglige udvikling. De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: 1. Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt. 2. Barnet kommunikerer med sin omverden 3. Barnet eksperimenterer med skriftsproget. Disse læringsmål signalerer bl.a., at der må være særligt fokus på hvordan man støtter barnets ordforrådstilegnelse, og hvordan voksne, der omgiver barnet bliver kompetente sparringspartnere og mentorer i dialogen med barnet. Som det fremgår af Århus kommunes Handlingsplan for sprog og læsning, er det også vigtigt at have fokus på barnets sproglige opmærksomhed. Hvordan der kan arbejdes med den sproglige opmærksomhed er uddybet i Videncenter for Integrations Nyhedsbrev nr. 2, Sproglig opmærksomhed. Specielt når der er tale om børn med dansk som andetsprog, skal der være særligt fokus på ordforrådstilegnelsen for at børnene kan opnå et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd, som det beskrives i Handlingsplan for sprog og læsning. Det er af central betydning, at der er opmærksomhed på at skelne mellem det impressive og det ekspressive ordforråd. Det må altid tages med i betragtning, at der vil være ord barnet forstår i kontekst, men ikke mestrer nok til at anvende selv. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at mange børn med dansk som andetsprog er gode til at navigere i institutionens mange rituelle situationer, men reelt ikke mestrer sproget til at klare sig uden for den kendte kontekst. 1 1 Ordlyden i dette Nyhedsbrev er taget fra Status- og udviklingssamtaler på 0-6 års området Vi gør opmærksom på, at der udkommer et revideret materiale til brug ved status- og udviklingssamtalerne. 1

2 2 Ordforrådstilegnelsen. Der er forsket i, om børn, der vokser op, med to forskellige sprog udvikler et eller to forskellige mentale leksika til at organisere sprogene. Den nyeste forskning bl.a. af Anne Golden viser dog, at der udvikles et fælles leksikon af ord, som på den måde bliver til en ressource for barnet. Dette understreger betydningen af at inkludere modersmålet i sprogtilegnelsen og se på barnets samlede ordforråd, når der tales om sproglig kompetence. Det vil være typisk, at et barn med dansk som andetsprog - (selvom barnet starter tidligt i dansk vuggestue eller dagpleje) indlærer nogle ord først på modersmålet særligt de ord der er knyttet til hjemmet, de nære relationer og det følelsesmæssige. Andre ord vil barnet indlære først på dansk typisk ord der hører til i daginstitutionsmiljøet. Nogle ord vil barnet tilegne sig simultant (samtidigt), men: Hvornår kan man et ord? Birgit Henriksen (1999) definerer en sprogbruger som kompetent på det leksikale område, når barnet: 1. kender mange ord (kvantitet) 2. ved meget om det enkelte ord (kvalitet) 3. kan bruge ordene i kommunikation (kontrol) Det er af afgørende betydning, at disse tre elementer tænkes ind i sprogstimuleringen af børn med dansk som andetsprog. Det betyder således, at man skal sikre sig, at barnet ikke blot på en papegøjeagtig måde indlærer en masse ord og producerer disse uden egentlig virkelig at kende betydningen (Løntoft, 2004). Børn som hører mange ord, lærer mange ord (Hagtvet, 2004). De voksne, som omgiver barnet, spiller en afgørende rolle for barnets tilegnelse af ord. De nære voksne skal være kompetente rollemodeller, sparringspartnere og mentorer, og må derfor være bevidste om at møde barnet i nærmeste udviklingszone ( NUZO) og her stilladsere barnet ved at møde dets sproglige udspil så hensigtsmæssigt som muligt med den rette anerkendende feedback. Der skal være en bevidsthed om at tale et nuanceret sprog, da det ofte er netop nuancerne børn med dansk som andetsprog mangler i deres sproglige kompetence. Børnene skal således erfare, at der er mange slags stole, sko, service og brød ligesom de skal lære, at man kan gradbøje tillægsord og være andet end sur og glad. Man skal som Jette Løntoft udtrykker det passe på ikke at tale dansk light til børnene. Specifikt i forhold til børnene med dansk som andetsprog skal der differentieres således, at dialogen med dem ikke bliver så indforstået, at det glemmes, at børnene har en anden kulturel baggrund (jfr. Nyhedsbrev nr. 7, Interkulturel pædagogik ). Bente Eriksen Hagtved udtrykker kernen i det at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov således: Et godt pædagogisk tiltag forudsætter individtilpassede løsninger, som tager hensyn til kulturbaggrund såvel som sociale, følelsesmæssige, faglige og sproglige behov. Dette er som sådan kendt stof for enhver pædagog. I forhold til børn med dansk som andetsprog, er det også en reminder om, at der skal være en bevidsthed om at sprogstimulere disse børn efter deres individuelle behov. Det skal sikres, at de udviklingsstøttende samspilssituationer, der er med disse børn, virkelig befordrer en gunstig sprogudvikling. 3 Situationsuafhængigt sprog. For det kommende skolebarn skal det situationsuafhængige sprog helst være i en rivende udvikling, og mange af børnene kappes da også typisk til samling og spisning om at byde ind med beretninger om ferieoplevelser, og om hvad de skal i weekenden. Her er det, at denne dialog kan 2

3 være svær for børn med dansk som andetsprog, fordi de ofte mangler ord, der knytter sig til hjemmedomænet og omverdensforståelsen. Rollelegen, forhandlinger om denne og andre anliggender er for det kommende skolebarn ofte på et højt sprogligt plan, og der leges med ordene på alle tidspunkter af dagen. Nogle børn med dansk som andetsprog deltager uden problemer i disse sproglige udfoldelser, mens andre bliver hægtet af, fordi de endnu ikke mestrer sproget tilstrækkeligt til at indgå på lige fod. I disse tilfælde er det nødvendigt at være bevidst om massivt at styrke ordforrådstilegnelsen ved i det daglige at benævne praktisk talt alt, og kommentere hvad der foregår på samme måde som i kontakten til et langt yngre barn. Herudover kommer selvfølgelig de særligt tilrettelagte sprogstimulerende aktiviteter. For børn, der ikke har opnået et alderssvarende sprog på modersmålet og/eller på dansk kan overgangen til skolen være rigtig problematisk ikke kun fagligt, men også i de sociale relationer og muligheder i og udenfor skolen. Det er ikke nok at kunne spille fodbold eller danse til musikken i gymnastikrummet for at være en attraktiv kammerat man skal også kunne række fingeren op på de rigtige tidspunkter, sige noget klogt og kunne bidrage med noget frugtbart i samarbejdet med de andre børn, (Daniela Cecchin, 2006). Her kan man sige, at vigtigheden af at være kompetent på det leksikale område bliver tydeliggjort. Det er af afgørende betydning for at opfylde de pædagogiske sproglige læringsmål, som fremgår af materialet til Status- og udviklingssamtaler, at det kommende skolebarn: svarer relevant på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad, gengiver en fortælling eller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted, leger, pjatter og eksperimenterer med sproget, benytter mimik og kropssprog, anvender sproget til problem- og konflikthåndtering, kan benytte telefon, leger og lader som om det skriver og læser, logolæsning, skriver småord, eget navn og ord for nogen eller noget, det er optaget af. 4 Skriftsprogsstimulering. At barnet begynder at eksperimentere med skriftsproget, er altså også en indikator for, at man er et sprogligt alderssvarende kommende skolebarn. Nogle børn begynder i en meget tidlig alder at være opmærksomme på skriftsproget, mens det for andre tager længere tid eller ikke kommer naturligt. Der er dog ingen tvivl om, at man som voksen kan inspirere barnet til at fatte interesse for denne del af sproget. Dette forudsætter, at der skabes et skriftsprogsstimulerende miljø omkring barnet. Her er bogen selvfølgelig central, men børn må også se med, når skriften skabes på papiret så det f.eks. bliver synligt, at den handling de skildrer på deres tegning også kan skildres med bogstaver og læses højt igen og igen. Skriftsproget kan også synliggøres ved at skrive navnene på materialer og legetøj på kasser og skuffer, så barnet kan koble indhold med det skrevne ord. Det må understreges, at når der fokuseres på at inddrage skriftsproget naturligt, så det giver mening for barnet, da vil der også finde en læring sted. 5 Sprogarbejdet med førskolebørnene. De fleste dagtilbud i dag lægger vægt på at gøre børnene skoleparate ved hjælp af specifikke aktiviteter målrettet denne aldersgruppe. Typisk vil aktiviteterne have til hensigt at fremme en øget selvstændighed og en øget evne til fordybelse og koncentration om bundne opgaver. Et af elementerne i den øgede selvstændighed er typisk konflikthåndtering. Børnene støttes i selv at løse deres konflikter, og dette er en naturlig følge af den forhandlingsteknik, der gradvis er udviklet ikke mindst gennem rollelegen. Mestringen af forhandlingsteknik og hensigtsmæssig konflikthåndtering fordrer naturligvis et sprog, som er tilstrækkelig nuanceret såvel impressivt som ekspressivt. Netop en succesfuld verbal konflikthåndtering kan være en stor udfordring for barnet med dansk som andetsprog, da det kræver, at man kan reflektere over, hvad der er sket og beskrive, hvad man synes, der skal ske nu. Derfor er det disse aspekter af det situationsuafhængige sprog, der er så vigtige at øve med børnene. 3

4 Dialogisk oplæsning er et sprogpædagogisk tiltag, som har en dokumenteret markant positiv effekt på børns sproglige udvikling. Den dialogiske oplæsning stimulerer ordforrådstilegnelsen, det situationsuafhængige sprog, den sproglige opmærksomhed og introducerer barnet til skriftsproget. Mange forskellige emner og problematikker kan tages op med børnene med udgangspunkt i børnelitteraturen. Der kan herudfra drøftes familiemønstre, venskaber, følelser og konflikter samt de modsætninger som det kommende skolebarn typisk er optaget af: Det gode/det onde, retfærdigt/uretfærdigt og livet/døden. Disse emner bliver lettere at sætte fokus på hos børnene med udgangspunkt i et fælles tredje (billedbogen) Se også Videncenter for Integrations Nyhedsbrev nr. 7, Interkulturel pædagogik og Nyhedsbrev nr. 1. Dialogisk læsning. Diverse fagbøger giver mulighed for at møde børnenes forskellige interesser og kan inspirere til samtaler og emnearbejder, der udvider børnenes omverdensbevidsthed. Disse temaer kan følges op af længere ture ud af huset til museer og andre kulturelle udflugtsmål. For mange børn med dansk som andetsprog vil dette være et betydningsfuldt aspekt, da det ofte er svært for dem at følge skolens samtaler om emner, der er integreret viden for de danske børn. 6 Redskaber til løbende vurdering af barnets dansksproglige udvikling. Da mange børn med dansk som andetsprog er dygtige til at navigere i institutionens trygge rammer, vurderes de ofte til at være mere sprogligt kompetente end de reelt er. Et anerkendt redskab til at afdække barnets sproglige kompetencer er TRAS. For at være ajour med barnets sproglige udvikling, er det optimalt at lave en ny vurdering hvert halve år. Det bliver i dette redskab tydeliggjort præcis, hvor barnets sproglige niveau er, og der kan så sættes ind med målrettet sprogarbejde herudfra. Det må desuden understreges, at der også for børn med dansk som andetsprog kan være tale om sproglige vanskeligheder, som ikke kan relateres til en tosprogsproblematik. Her må søges talepædagogisk bistand (f.eks.via konsultativt team). Med hensyn til ordtilegnelse kan man anvende materialet DE ER HAM SES, som en slags tjekliste f.eks. mht. barnets ordforråd omkring omverdensbevidsthed og hjemmedomæne. Disse områder udvikles ofte først på modersmålet hos børn med dansk som andetsprog. I de fleste dagtilbud i Århus anvendes nu Status- og udviklingssamtaler på 0-6 års området. Gennem dette materiale som anvendes i slutningen af året, får man en pejling af, hvad det er hensigtsmæssigt at sætte fokus på før barnets overgang til skolen. Man opnår en bevidsthed om hvorvidt den sproglige praksis udfordrer tilpas. 7 Overgangen til skole. Dagtilbud, skole og fritidsordning arbejder både hver for sig og sammen på barnets overgang fra børnehavebarn til skolebarn. Med indførelsen af læreplaner blev der fra politisk side gjort foranstaltninger til at koordinere denne overgang. De to sæt læreplaner beskriver umiddelbart sammenlignelige værdier. Derfor er der nu nye muligheder for kontinuitet i børns institutionelle historie. (Overgangen fra Børnehave til skole, BUPL, DLF og Børnehaveklassseforeningen, 2005). Ingen tvivl om at nogle børn med dansk som andetsprog klarer overgangen bedre end andre, men hvad er en succesfuld overgang til skolen for netop disse børn? Nogle dagtilbud og skoler sætter meget fokus på denne overgang ved flere besøg og møder hos hinanden både med og uden børnene. Ved møderne uden børn lægges vægt på at give vigtig information videre til skolen for at denne kan støtte barnets udvikling så hensigtsmæssigt som muligt. Nogle steder gives f.eks. TRAS og udviklingshjulet fra Status- og udviklingssamtalerne videre til skolen. 8 Den gode historie. Følgende er skrevet af pædagogisk leder Mette Søbjerg fra Jellebakkeskolen. Skolen modtager en stor procentdel børn med dansk som andetsprog. Børnene bor ikke i skolens distrikt, men kommer fra flere forskellige børnehaver i Århus V. Mette beskriver, hvordan man skaber en hensigtsmæssig overgang fra børnehave til skole for disse børn. Mette fortæller at man prioriterer 4

5 at besøge hver enkelt institution før barnet starter og få værdifulde oplysninger om det enkelte barn. Man gør også en stor indsats for at integrere forældrene bl.a. via møder og sociale arrangementer og ved hjemmebesøg. Man oplever at disse tiltag virker, og at forældrene oftere end tidligere indskriver børnene i SFO. Mette Søbjerg ridser indsatsen op således: Fokuspunkter i forhold til at støtte op om børnenes start på Jellebakkeskolen: a. Kendskab til det enkelte barns kompetencer og eventuelle vanskeligheder Overlevering (skriftlig og mundtlig) fra børnehave til skolen gennem besøg i de konkrete børnehaver. Opgaven fordeles mellem fritidspædagogisk leder, pædagogisk leder og koordinatoren for støttecenteret. Skriftlig og mundtlig præsentation af det enkelte barn til kommende børnehaveklasseleder og klassepædagog. b. Forælderens kendskab til skolen og SFO en: I juni inviteres alle forældre og børn til et besøg i deres kommende børnehaveklasse, hvor børnene møder deres kommende klassekammerater, børnehaveklasseleder og klassepædagog - imens samler vi forældrene og præsenterer forskellige nøglepersoner på skolen: Formand for skolebestyrelsen, skolepsykolog, tandlæge, sundhedsplejersken, SFO-leder, pæd.leder og skoleleder. I forbindelse med mødet er der mulighed for at besøge SFO en. Vigtig for børnenes indmeldelse i SFO. Skolens to-sprogsmedarbejdere inddrages i den direkte kontakt til forældrene På tværs af årgangen: Forældremøde for de somaliske forældre under ledelse af den somaliske to-sprogsmedarbejder og skolelederen (stor succes). c. Hjemmebesøg - "her bor jeg" Ligesom for de andre børn i skoledistriktet arrangeres der hjemmebesøg hos børnene fra Møllevangskolens skoledistrikt - et besøg, hvor klassen inviteres hjem. 9 Forrige temaarrangement i Århussalen med Martha Sif Karrebek. 28. januar 2010: Temaarrangement for 0-6 års området Der mødte 170 deltagere op for at høre forsker Martha Sif Karrebæk fra Københavns Universitet fortælle om resultaterne fra sit forskningsprojekt om deltagelse og sproglig forhandling i børnehavebørns leg. Et af projektets pointer er, at sproget er socialt indlejret, og at de sociale aktiviteter, som børn deltager i, har betydning for hvilket sprog barnets lærer. 10 Kommende temaarrangement i Århussalen d. 12. april 2010 kl i Århussalen. Pia Thomsen (freelance-konsulent inden for området børns sproglige og psykologiske-kognitive udvikling) kommer og holder oplæg om Det fortællende barn om den sproglige udvikling i børnehave og førskolealderen. Oplægget omhandler karakteristika ved den sproglige og kognitive udvikling i børnehave- og førskolealderen og fokuserer på situationsuafhængigt sprog, tidlig skriftsprogsstimulering og narrativ udvikling. Hvordan stimuleres fortælleudviklingen i det daglige? Hvordan får vi børn til at lytte? Og hvordan giver vi børn lyst til at lære gennem og ved hjælp af sproglige erfaringer. Tilmelding finder sted på kursusbasen og der åbnes for tilmeldning af børnehaveklasseledere d. 17. marts. 5

6 11 Nye initiativer i Videncenter for Integration Investering i børns fremtid dialogisk læsning mm. I foråret 2010 sættes indsatsen Investering i børns fremtid i gang i en række dagtilbud og skoleområder i Århus kommune. Indsatsen sigter mod et massivt sprogligt løft til børn med dansk som andetsprog. Dette sker gennem et styrket samarbejde mellem dagtilbud og distriktsskole, øget fokus på forældresamarbejde og kompetenceudvikling for dagtilbuddets personale. Investering i børns fremtid tager desuden afsæt i et intensivt arbejde med en særlig systematiseret form for dialogisk læsning, udviklet af Jette Løntoft. Dagtilbud, som ikke deltager i indsatsen, vil også kunne få indblik i metoden og låne materialer til dialogisk læsning: Der er etableret en række bogkasser til udlån, som hver indeholder et sæt med 10 bøger til dialogisk oplæsning målrettet 5-6-årige. I forbindelse med Investering i børns fremtid har Jette Løntoft og Videncenter for Integration udarbejdet en metodebog og en række bogforberedelsesfoldere til hver bog i dialogen med børnene. Dette materiale ligger tilgængeligt i kasserne sammen med bogsættene. Kasserne kan udlånes fra Ellekærskolen hver tirsdag ved henvendelse på skolens kontor mellem kl. 10 og 12. Kassernes kan lånes 6 uger af gangen. Ønsker man at reservere en bestemt kasse, kan dette ske ved telefonisk henvendelse til Gitte Møldrup på tlf Materialer til sprogarbejdet med de 3-6-årige Videncenter for Integration udsender en materialepakke til alle børnehaver og integrerede institutioner, der har børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år. Materialesamlingen skal bidrage til ny inspiration til sprogarbejdet med børn med dansk som andetsprog TRAS-kurser Kurset retter sig mod uddannet daginstitutionspersonale, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Teorien bag TRAS-materialet vil blive gennemgået. Herudover vil der være en gennemgang af materialet samt et gruppearbejde, der tager udgangspunkt i konkrete børn, hvor der efterfølgende laves en handleplan. Der vil ligeledes være fokus på brugen af TRAS til børn med dansk som andetsprog. Kurserne afholdes i et samarbejde mellem Videncenter for integration og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Kursus i Sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3-6 års området Kurset sætter fokus på teori og praksis vedr. det sprogpædagogiske arbejde med børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år. Kursisterne vil blive præsenteret for en række metoder til det praktiske sprogarbejde. Der vil blive afsat tid til at afprøve metoderne i praksis i egen pædagogisk afdeling. Efterfølgende vil der være fælles evaluering og opsamling. Kurset er af 3 dages varighed og retter sig mod pædagoguddannet personale. Tilmelding kan ske på kursusbasen, og deltagelse er gratis Dansk som andetsprog i dagtilbud. Grundlæggende viden om, og ledelsens rolle i det sprogpædagogiske arbejde med børn med dansk som andetsprog Kurset giver forskellige vinkler på andetsprogstilegnelsen, tværkulturel kommunikation, de særlige krav det stiller til et dagtilbud, og ledelsens rolle i dette. Kurset er af 2 dages varighed og retter sig mod dagtilbudsleder og pædagogiske ledere. Tilmelding kan ske på kursusbasen, og deltagelse er gratis. Videncenter for Integration anbefaler at dagtilbudsleder og pædagogiske ledere fra samme dagtilbud deltager i samme kursus. 12 Yderligere inspiration og nyttige links Bøger Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, alinea. 6

7 Lotte Salling: Aktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn, Dafolo Jette Løntoft: Mange Ord, Specialpædagogisk forlag. Helle Bylander: Sprog og leg, Specialpædagogisk forlag. Katja Hjorth: Den magiske Skrift, Specialpædagogisk forlag Stig Broström og Jette Schytte: Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole nr. 2/2009 Tema: Overgange. Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr , Grundskolen. Materiale fra pædagogisk afdeling Handlingsplan for Sprog og Læsning udgivet af Århus Kommune Materiale til Status- og udviklingssamtaler udgivet af Århus Kommune. Artikler og pjecer Børn og Unge 19. februar Tema På vej i skole. Links Artikelsamlingen Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole fokus på den sproglige udvikling findes på http.//pub.uvm.dk/2006/overgang/index.html Tosprogs-Taskforcen har en række forslag, der kan være med til at sikre en optimal overgang fra børnehave til skole. Se mere på Se alfabetplakater med forskellige alfabeter og andre materialer, der er relevante for børn med dansk som andetsprog på På "Grafisk giraf" findes ligeledes bogstav- og talplakater med flotte fotos af dyr. Se mere på 7

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

evaluering af Samarbejdet mellem skole og dagtilbud bærer frugt Børnene er blevet bedre til dialog. evaluering af Investering i børns fremtid

evaluering af Samarbejdet mellem skole og dagtilbud bærer frugt Børnene er blevet bedre til dialog. evaluering af Investering i børns fremtid evaluering af Investering i børns fremtid Selv de små rødder har respekt for bøgerne. De kan sidde roligt og bladre i bøgerne Før tænkte vi tit, at børnene flagrede og ikke legede. Det gør vi ikke nu Samarbejdet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar PÅ VEJ I SKOLE Fra dagtilbud til + En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

indikatorer for social kompetence og sprog

indikatorer for social kompetence og sprog Mål l for børns b læringl Opstilling af målbare m indikatorer for social kompetence og sprog Onsdag den 17. september, 2008 Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitetskole www.dpu.dk/om/stbr Pædagogiske

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 Forord...3 1.1 Strategi og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi og handleplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Dette materiale beskriver en række sprogstimulerende aktiviteter, som kan bruges til børn på 3

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere