Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Udviklet af: Michael Beck, Lars Petersen og Karoline Raundal Social- og Sundhedsskolen i Svendborg Hulgade Svendborg Tlf.: Februar 2006

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsesmålet hører til i følgende fælles kompetencebeskrivelser 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge 2688 Patientrelateret service på sygehusene 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper i FKB en; primært social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Kompetenceudviklingen har derfor fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: Hjemmeplejen, plejecentre, amtslige institutioner, daginstitutioner i form af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagplejehjem. Arbejdsfunktioner Deltagerne skal kunne indgå i forandringsprocesser som part, hvor de kan stille krav og komme med forslag til forbedringer. I forbindelse med opgave- og strukturreformen, som træder i kraft 1. januar 2007, vil de berørte målgrupper blive mødt af både organisatoriske og indholdsmæssige forandringer i jobfunktionen. Se mere under formål med uddannelsen. Deltagerforudsætninger I uddannelsen lægges vægt på at medarbejderen ikke kun bliver forandringsparat, men i lige så grad høj grad bliver forandringsrobust. Mange medarbejdere er usikre og forholder sig passivt til forandringerne. Eller de formår ikke at gå tilstrækkeligt konstruktivt ind i dem, hvorfor deres ressourcer og energier kunne bruges langt bedre. Struktur Uddannelsen kan udbydes enkeltstående, men kan med fordel kombineres med andre uddannelser. Deltagerne kan supplere uddannelsen med eksempelvis Samarbejde og organisation, Etablering af selvstyrende grupper, men også faglige temaer i -regi som Måltidet i pædagogisk arbejde, Forebyggelse og sundhedsfremme, Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede med flere alt afhængig af forandringsprocessens fokus. 1 af 23

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Formålet med uddannelsen. Uddannelsen sigter på, at deltagerne som medarbejdere skal kunne indgå i forandringsprocesser som part, hvor de kan stille krav og komme med forslag til forbedringer. Målet er, at de bliver klædt på til at deltage som en positiv sparringspartner overfor kolleger, ledelsen og andre interessenter, for at de sammen kan udvikle de bedste løsninger for deres arbejdsplads. Sigtet med uddannelsen er yderligere, at deltagerne skal kunne tage initiativ til forandringer, kunne vurdere forandringer og i sidste ende beslutte, hvorledes de vil involvere sig. En grundtanke for kurset er, at medarbejderne bør deltage konstruktivt i forandringsprocesser for at få et ejerskab til de løsninger, som forandringerne kræver. Hvad enten forandringerne hedder værdibaseret ledelse, selvstyrende teams, handleplaner for børn, nye aktiviteter for xx etc. En anden grundtanke er, at forandringer altid bør ses i relation til at arbejdspladsens mål. Disse mål formodes på en eller anden måde, at have til formål lave de bedste serviceydelser for arbejdets slutaftager (borgere, børn, klienter etc.). I uddannelsen lægges vægt på at medarbejderen ikke kun bliver forandringsparat, men i lige så grad høj grad bliver forandringsrobust. Mange medarbejdere er usikre og forholder sig passivt til forandringerne. Eller de formår ikke at gå tilstrækkeligt konstruktivt ind i dem, hvorfor deres ressourcer og energier kunne bruges langt bedre. Formålet med uddannelsen er således, at deltagerne: kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job. kan forstå egen rolle i en forandringsproces og kan tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer som er relevante for deltagerens jobfunktion. generelt bliver rustet til, som medarbejdere, at håndtere de forandringer, som opstår i deres arbejdsliv. Uddannelsen kan tænkes udbudt til enkeltpersoner fra forskellige arbejdspladser. Men et spændende tiltag kunne være at tilbyde uddannelsen til 2 eller 3 forskellige grupper fra forskellige arbejdspladser. Medlemmerne af de enkelte grupper skulle komme fra samme arbejdsplads, således at det blev en gruppeudvikling og en arbejdspladsudvikling. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at indrette præsentation og cases efter dette. Der gives senere et forslag til en arbejdsmetode, der kan anvendes til en sådan sammensætning i uddannelsen (CPS). Den praktiske organisering i forslaget kan dog være en barriere, men burde kunne løses. 2 af 23

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET De gennemgående fokusområder i uddannelsen er: Egen rolle i forandringsprocesser. Værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser. Medinddragelse af deltagerne i diskussioner om forandringer. Deltagernes aktive indsats i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange og problembearbejdningsprocesser, der er relevante for deltagernes jobfunktion. Uddannelsen bør tage udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og egne oplevelser af forandringer. Samtidig søges at bevidstgøre deltagerne om, hvordan de kan medvirke til at gennemføre de forandringer, som deres arbejdssted kunne have gavn af. Involveringen af deltagerne søges gennem: Afdækning af deltagernes behov i forandringsprocesser. Hvilke forandringer står de overfor, som andre har iværksat eller vil iværksætte? Hvilke forandringer ønsker de selv at iværksætte? Fokus på hvad deltagerne kan gøre for at indgå konstruktivt i forandringsprocesser. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at uddannelsen medvirker til at deltagerne fastholder eller udvikler faglig stolthed, hvilket fx kan gøres via egen deltagelse og medejerskab til arbejdsopgaverne. Uddannelsen kan opbygges af forskellige teoretiske oplæg indsat i temaer. I disse temaer indgår cases eller andre deltagerinvolverende arbejdsmetoder. I forbindelse med temaerne kan deltagerne arbejde med værktøjer, der senere kan anvendes i forbindelse med egne forandringsprocesser fx, Problemløsningsmetoden (bilag 3) Appreciativ Inquiry (bilag 4), CPS-metoden (bilag 5). Der kunne også tænkes at indgå teori om konflikter som en del af forandringer, konflikthåndtering, forsvarsmekanismer og gruppepsykologi (se punktet Struktur). 3 af 23

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Tema 1 Præsentation af og introduktion til uddannelsen Tema 2 Forandring og udvikling. Tema 3 Værdier og vore personlige meningsfiltre. Tema 4 Teori om motivation, Appreciativ Inquiry og problemløsningsmodeller. Tema 5 Hvordan kan deltagerne håndtere egne ønsker til forandring i praksis. (Arbejd med egne forandringer eller cases). Tema 1: Præsentation. Formål: At deltagerne bliver introduceret for hinanden, uddannelsen og underviser. Der skal samtidig skabes en tryg og åben stemning på holdet. Introduktionen er fyldigt beskrevet under denne uddannelse. Årsagen er, at forandringsprocesser ofte går tæt på personlige egenskaber/holdninger og værdier. Derfor foreslås det, at der skal lægges specielt vægt på at skabe trygge, men også udviklende rammer. Introduktionen skal lægge den basis, som er nødvendig, for at deltagerne både tør sige noget og lytte åbent og nysgerrigt til læreren og hinanden. Det foreslås også, at der skal gøres specielt opmærksom på, at deltagerne er eksperter i deres egne forhold. I introduktionen kan følgende indgå i en præsentation: Navn. Hvor lang tid deltageren har været på sin arbejdsplads? Hvad er deltagerens vigtigste arbejdsopgaver? Hvilke forandringer har deltageren lige deltaget i eller står overfor? Uddannelsens/skolens/lærerens forventninger til deltagerne. 1. I er nysgerrige! Og spørger derfor gerne. 2. I hjælper med at skabe en god stemning. 3. I deltager positivt! Giver og modtager. 4. I er imødekommende med åbenhed og udfordringer. 5. I ved, at alles meninger her på uddannelsen er lige meget værd. 1. introduktionsøvelse: Øvelsens formål er, at lære hinanden at kende, skabe tillid, være underholdende 4 af 23

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET og uhøjtidelige, give mulighed for at grine sammen og at få deltagerne til at gå lidt ud over de normale rammer. Giver underviserne mulighed for at snakke forventninger og motivation for uddannelsen. Hvilket øvelsens sidste spørgsmål giver anledning til. Øvelsen beskrevet i praksis: Alle deltagerne bliver bedt om at stå på et reb. Regel: deltager skal hele tiden røre ved rebet. Deltagere skal nu bytte plads efter højde- således at den højeste og laveste står i hver sin ende af rebet. Deltagere skal nu bytte plads efter alder således den yngste og ældste står i hver sin ende af rebet. Deltagere skal nu bytte plads efter motivation for uddannelsen således den mindst og mest motiverede står i hver sin ende af rebet. Dette sidste spørgsmål er placeret, for at kunne samle op på deltagerne, der har fået at vide at de skal deltage på uddannelsen (fx fordi ledelsen mener, at de ikke deltager konstruktivt i forandringsprocesser). I disse erfaringsudvekslinger er det vigtigt at anerkende og kvittere for deltagernes bidrag, da det skaber fundamentet for det videre forløb. Spørgsmålet rummer også mulighed for at få ord på fra de personer, der er meget motiverede for uddannelsen. Disse deltagere spørges til sidst, da de vil give en positiv tilgang til det næste arbejde. 2. Introduktionsøvelse: Formål: At deltagerne i trygge rammer får lært hinanden at kende. At alle deltagerne kommer til orde, og at de får talt sig ind på egne og andres forventninger, samt at de bliver opmærksomme på egne ressourcer. Øvelsen beskrevet i praksis: Deltagerne interviewer hinanden 2 og 2 og en ad gangen om: Hvilke forventninger har de til uddannelsen, og hvad kan de hver især bidrage med? Herefter går de 2, der lige har interviewet hinanden sammen med 2 andre. De præsentere så (genfortæller) interviewet for de 2 nye deltagere. Selvom vi mener, at det specielt i denne uddannelse er vigtigt at skabe nogle gode rammer, vil vi foreslå, at der af tidsmæssige årsager maximalt bruges 2 lektioner på introduktionen. 5 af 23

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 2: Forandring og udvikling. Formålet er at give deltagerne indsigt i, hvordan udviklingen har ændret kravene til medarbejdernes kompetencer på arbejdsmarkedet altså forandring over tid. Deltagerne får indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet har ændret sig, og hvorfor der kan være forskellige holdninger og værdier til, hvad en god medarbejder er i dag. Udviklingen er gået fra pligt- og ansvarsoverdragede medarbejdere (medarbejderne får ordrer, bindes af regler og ufleksible jobfunktioner etc.) til den ansvarstagende medarbejder (arbejder efter mål og værdier og tager selv ansvaret for at disse nås). Kompetencer som pligt, ansvar og loyalitet gælder stadig på arbejdsmarkedet, men nye kompetencer som omstillingsparathed, initiativrigdom og selvansvarlighed hørere til helt almindelige krav og forventninger i et job i dag. Vilkårene for medarbejderne har ændret sig, og derfor kan medarbejderne befinde sig personligt forskellige steder alt efter hvilke personlige værdier de har. Ligesom medarbejderne har forskellige værdier, afhængig af hvilken arbejdskultur de er opdraget i, findes der stadig gammeldags og meget moderne arbejdspladser i dag. Forskellen i arbejdspladskulturen er meget afgørende for, hvilke forventninger medarbejderen kan have til indflydelse på forandringer, og hvad der vil blive forventet og krævet af medarbejderen i forandringsprocesser. Vigtige emner under dette tema er: Deltagerne får indsigt i, hvad værdier er. (Vi forstår værdier som holdninger, der er retningsvisende for de handlinger, vi foretager os.) Deltagerne kan identificere egne værdier i forhold til deres job => hvad synes de er godt for borgerne Deltagerne kan identificere deres arbejdspladsværdier => Hvad synes arbejdspladsen er godt/rigtigt for borgerne. Deltagerne kan reflektere over forskellige værdisæt og sætte dem ind i en historisk, organisatorisk og individuel ramme. Som forslag kan der startes med et oplæg, der tilgodeser de overordnede formål med temaet og lægger op til en deltageropgave. Deltageropgave: Beskriv din egen arbejdsplads ud fra nogle af de kerneord, der er gennemgået i oplægget: 6 af 23

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Hvordan er din arbejdskultur - værdier/holdninger til arbejde? Beskriv kulturen på din arbejdsplads i forhold til forandringer. Mulighederne for at udføre arbejdet på forskellige måder, men at forfølge de samme værdier på arbejdspladsen. De emner hver enkelt har arbejdet med samles nu op i en diskussion - enten som dialog i klassen eller via andre metoder. Som forslag kan café-metoden fx bruges. Fordelen ved café-metoden er, at alle deltagere vil diskutere samtlige emner, og inspirere hinanden. Café-metoden anslås at ville bruge ca. 1-1½ lektion i tid. Strukturen i café-metoden: Deltagerne placerer sig ved forskellige café-borde med 5 personer i hver gruppe, hvoraf en udnævnes til café-bordsbestyrer. Bestyrerens opgave er at lede diskussionerne og skrive de væsentligste punkter ned. Efter ca. 20 min. går gæsterne (4) på visit hos hinanden. 2 og 2 hen til et andet café-bord. Bestyreren byder de nye gæster velkommen og fortæller så godt vedkommende kan, hvad der er blevet drøftet i den første gruppe. Gæsterne kommer med deres tanker og ideer til diskussionen. Efter ca. 20 min går gæsterne tilbage til deres oprindelige cafe bord. Cafebestyreren fortæller hvad, der har været diskuteret med de besøgende cafe-gæster. Til sidst samler cafebestyreren op. Hvis der skal reduceres i nogle af temaerne af hensyn til tidsforbruget på uddannelsen, vil vi anbefale, at der skæres i dette tema. Årsagen er, at deltagerne vil komme til at arbejde med en del af temaets formål under de andre temaer. Tema 3: Værdier og vore personlige meningsfiltre. Formål: Deltagerne får yderligere indsigt i, hvad værdier betyder, hvorfor dannes de, og hvordan arbejdes der efter dem. Med udgangspunkt i værdier er det vigtigt, at deltagerne får fokus på årsager til, at vi, som individ og som gruppe, handler forskelligt i forhold til værdier og forandringer. For at gøre deltagerne opmærksomme på, om medarbejderne har de kompetencer forandringer kræver, vil det være relevant at behandle kompetencebegrebet. Illustreret ved kompetenceprofilens tre dimensioner: Den individuelle den orga- 7 af 23

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET nisatoriske og læringsdimensionen. Uddybning af disse begreber findes bla. i bogen: Den interne Konsulent Iværksætter og koordinator af læreprocesser. Temaet tænkes introduceret med oplæg indenfor ovenstående formål. Deltagerne kunne herefter arbejde med temaet via en case eller med udgangspunkt i deres egen arbejdssituation. Der kunne laves cases indenfor: 1. Overgang til selvstyrende team i hjemmeplejen, med eget budget som følge af bestiller-udfører modeller. 2. Tilrettelægge arbejdet efter kvalitetsstandarder, læreplaner. 3. Virksomhedsliggørelse af pleje og praktisk hjælp, og i dagpasning som følge af frit valg og ændret styreform i kommunen (ex Bornholm). 4. Kompetenceafklaringsprocesser som følge af kommunesammenlægninger. 5. Arbejde i "værdiledede" organisationer. 6. Arbejde i kontraktstyrede organisationer. 7. Forberedelse og opfølgning på MUS i forbindelse med organisationsændringer/sammenlægninger. 8. Arbejde med udvikling, dokumentation og kvalitetsstyring. 9. Arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud 10. Samarbejde med forældre om børneliv. 11. Forberedelse, afvikling og evaluering i det pædagogiske arbejde. Vi har som eksempel lavet et forslag til en case: bilag 1. Casen indeholder 2 gruppers forskellige værdier og nogle af gruppemedlemmernes forskellige værdisæt. Opgave i casen: fremgår af bilag 1. Der er 2 forskellige bud på deltager-opgaver i casen. Såfremt uddannelsen består af kursister fra 2-3 forskellige arbejdspladser. Her som ide foreslås, at der arbejdes med en af to metoder; loppemarkedet eller CPS. Loppemarkedet er en metafor for en metode, der kan anvendes af deltagerne til at gøre op med værdier og få inspiration til andre. Metoden går i korthed ud på, at deltagerne finder de værdier, de absolut ikke vil af med, eller som skal være meget dyre. De finder de værdier, de gerne vil af med, og så de værdier, der må betegnes om gammelt ragelse og de ikke engang vil være bekendt at sælge. Herefter etableres et loppemarked, hvor grupperne kan købe og sælge værdier af hinanden. CPS-metoden er vedlagt som bilag 5. 8 af 23

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Loppemarkedet er bla. Beskrevet i bogen: Undervisningsevaluering En håndbog af Dinna Balling og Camilla Kølsen de Wit. Metoden kan anvendes i redigeret form. Tema 4: Teori om motivation - Appreciativ Inquiry og problemløsningsmodellen. Formål: At give deltagerne indsigt i og mulighed for at gribe forandringer an med forskellige metoder. Det forslås, at deltagerne stifter bekendtskab med 2 modeller; Appreciativ Inquiry og problemløsningsmodellen. I forhold til motivation kan det foreslås, at der bliver lagt vægt på den motivation, der ligger i at sætte sig visioner: at ture drømme, turde tro på en bedre måde at gøre arbejdet på. Her kan det foreslås at der bliver lagt vægt på, at meningsforskelle er et gode og en nødvendig vej til udvikling. Der skal være fokus på, at konflikter kan katalysere en positiv udvikling, hvis de behandles godt, men samtidig være meget destruktive, hvis de ikke håndteres ordentligt. Derfor er det relevant at komme ind på læringsteori og læring i grupper samt teori om konflikter og konflikthåndtering. Andre motiverende faktorer som anerkendelse, behovstilfredsstillelse, medindflydelse, selvstændighed og belønning kan også være relevante at inddrage under dette tema. Et generelt udgangspunkt kan hentes i første del af Gitte Haslebo s bog: Konsultation i organisationer. I forhold til Appreciativ Inquiry og problemløsningsmodellen kan der tages udgangspunkt i Nanna Eriksens let læselige og meget instruktive bog: Arbejdspladsudvikling. I forhold til konflikter og meningsforskelle kan foreslås Tina Monbergs bog: Konfliktens redskaber og ellers materiale fra Center for konfliktløsning, fx deres kompendium der findes på: Der kunne i forhold til arbejdet med dette tema indgå en gruppeopgave. Gruppearbejde med udgangspunkt i deltagernes egen arbejdssituation kunne eksempelvis være: 1. Beskriv den sidst store forandring på din arbejdsplads 2. Redegør for hvilken metode (fremgangsmåde) der blev anvendt i forandringsprocessen. 3. Beskriv, hvordan deltageren og dennes kollegaer taklede forandringerne. Erfaringerne deles i gruppen, hvor hver enkelt fremlægger sin besvarelse, og hvor de andre gruppemedlemmer kan stille spørgsmål, men ikke løse problemstillinger. Hvert gruppemedlem færdiggør sin historie, før der tages hul på næste gruppemedlems historie. Inddel deltagerne i grupper af 3-4 kursister. Hvis grupperne er for små, tabes der 9 af 23

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET dynamik, hvis de er for store risikeres der tab af fokus og enkelte kursisters historie kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget: Fælles opsamling i plenum med fokus på, hvordan forandringerne blev taklet. Dette punkt er afsættet til næste tema. Tema 5: Hvordan kan du håndtere dine ønsker til forandring i praksis? Formålet er at give den enkelte deltager nogle metoder og praktiske tommelfingerregler, som deltagerne kan bruge til selv at tage initiativ i forandringsprocesser på egen arbejdsplads. Det kan her foreslås, at der gives oplæg om følgende emner i forhold til at gennemføre forandringer: 1. Oplæg om strategiske overvejelser i en forandringsproces. 2. Oplæg om salg og forhandling af forandringer. 3. Oplæg om planlægning af forandringsprocesser. Ad 1) Under dette emne foreslås det at, deltagerne bliver bevidste om de forskellige deltageres/interessenters interesse-, behovs- og magtpositioner. Formålet er, at give deltagerne et grundlag for at vurdere deres muligheder for at kunne gennemføre forandringsprocesser. Heri medarbejderens egen rolle, deres kollegers roller og lederens rolle. Ligeledes er det relevant at gøre sig overvejelser om hvor, hvordan og hvornår ideer fremlægges. Det er også vigtigt, at deltagerne bliver opmærksomme på vigtigheden af at forberede sig på de væsentligste argumenter for forandringerne. Samt at de bliver opmærksomme på vigtigheden af at anerkende og håndtere andre personers modstand mod forandringerne. Ad 2) Dette punkt ligger i forlængelse af pkt. 1, men fokus er her på, hvordan ideer til forandringer præsenteres og forhandles. Forhandlingerne kan siges at ligge i periferien af den ideelle forandringsproces, hvor alle parterne går ind for forandringer, og kan se sig selv og andre i dem. Men i forandringsprocesser må imødeses modstand, og i den forbindelse kan det foreslås, at komme ind på assertive teknikker og forhandlingsteknikker. Som inspiration kan anvendes Barbro Lennéer-Axelson og Ingela Thylefors afsnit om konfliktstil og roller i bogen OM konflikter. I forbindelse med forhandling kan bogen af Roger Fisher: Få Ja! Når du forhandler uden at give efter anvendes. Ad 3) Her vil vi foreslå, at emnerne fra punkt 1 og 2 sættes i spil, ved at deltagerne planlægger og gennemfører en forandring, de kunne tænke sig på deres egen arbejdsplads. Gennemførelsen er fiktiv, men tænkes gennemført via et rollespil. Delta- 10 af 23

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET gerne bliver her sat til at argumentere for deres ideer til forandringer overfor en gruppe af andre kursister, der skal spille deres skeptiske kollegaer djævlenes advokater Forberedelsen til dette arbejde sker via et skema se bilag Opgaver og undervisningsmaterialer Se bilag Litteraturliste mv. Balling Dinna & Kølsen de Wit, 2004: Undervisningsevaluering - En håndbog. MCD Metode- og Dokumentations Center, Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt Eriksen, Nanna: Arbejdsplads-udvikling. Frydenholm 2005 Christensen K. Søren mf:. Pædagogisk udviklingsarbejde en nødvendighed. Semiforlaget 1994 Christensen K. Søren mf.: Udviklingskonsulenter i udviklingsarbejde en invitation til samarbejde. Semiforlaget 2000 Fisher Roger og Ury William ved Claus Bech: Få Ja når du forhandler uden at give efter. Forlag Borgen 2005 Fuglsang Lars og Jensen Fussing Christjan: Gruppeledelse og trivsel i hjemmeplejen. Valby 2002 Haslebo Gitte og Nielsen Sanne Kit: Konsultation i organisationer. Dansk psykologisk forlag 1997 Henrietta Haukrogh og Flemming Riishøj: "Den interne konsulent iværksætter og koordinator af læreprocesser. Forlag Dfhnet Kotter P. John 2002: Hvad ledere egentlig gør. Forlaget Birmar Haslebo Gitte mf.: Konsultation i organisationer - hvordan mennesker skaber ny mening. 1 udgave, 2. oplag. Dansk psykologisk forlag af 23

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Lennéer-Axel, B. & Thylerfors, I: Arbejdsgruppens psykologi. Hans Reitzels forlag 1993 Lennéer-Axel, B. & Thylerfors, I.: Om konflikter hjemme og på arbejde. København: Hans Reitzels Forlag 1998 Monberg Tina: Konfliktens Redskaber. Børsens forlag 2005 Pedersen Møller Peter og Foged Brita: Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. 1. udgave, 1. oplag. Forlaget PUC 2003 Internet links, der alle indeholder temaer, som kan være relevante i forbindelse med uddannelsen Horsdal Marianne 2001 Pædagogisk forskning og udvikling Konferencerapport Institut for pædagogisk forskning og udvikling. 12 af 23

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1: Case til identificering af værdier og disse værdier sat i spil. Case 1. På plejehjemmet Bøgelykken, hvor du er ansat som medarbejder, arbejder man værdibaseret. Der er nedskrevne værdier for borgerne og for medarbejderne. Værdierne er udarbejdet af TR og ledelse i fællesskab, og er efterfølgende vedtaget i samarbejdsudvalget. Torsdag den 15. juni er der planlagt en udflugt for 8 af afdelingens 20 beboere. Der er handlet ind til madpakker, som beboerne skal være med til at smøre. Der er reserveret bus, som en af hjælperne skal køre til den nærliggende fuglepark, som beboerne glæder sig til at besøge. Det er planlagt, at der er 6 hjælpere på arbejde. 3 hjælpere skal med på turen, og 3 hjælpere bliver tilbage i afdelingen sammen med de resterende 12 beboere. Om morgenen den 15. juni er der en sygemelding fra en af de hjælpere, der skal være tilbage i afdelingen. Der kan ikke skaffes afløsning. Derudover er en af beboerne, som ikke skal med på turen blevet syg, og skal i lægehuset med ledsagelse af en hjælper fra afdelingen. Karen og Hanne, som er de to hjælpere, der skal være tilbage på afdelingen, kan ikke overskue at være alene om arbejdet og besøget i lægehuset, hvorfor de foreslår, at udflugten udsættes til en anden gang. Kirsten, Birgit og Marianne, som skal på tur, er ikke meget for at aflyse, idet alt er klar til turen og beboerne har glædet sig længe. Der opstår en diskussion, hvor følgende værdier kommer i spil : Borgerne skal opleve tryghed og plejen skal være tilrettet ud fra den enkeltes behov Borgerne skal opleve glæde, livskvalitet og selvbestemmelse, og der skal skabes stjernestunder Medarbejderne skal opleve respekt for hinanden og hinandens arbejdsområder og ressourcer Situationen udvikler sig til et skænderi, primært mellem Hanne og Marianne. Marianne siger, at hun altid har ment, at Hanne sætter forhindringer i vejen for de sjove oplevelser i sin stræben efter orden og renlighed. Hanne siger, at Marianne 13 af 23

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET kun gider alt det sjove, og så kan de andre bare stå tilbage med de tunge borgere og rengøringen. 1. forslag til gruppearbejde: Tag notater af gruppens arbejde i relation til følgende punkter: 1. Tag en diskussion i gruppen i relation til emnet 2. Kunne en sådan konflikt opstå på jeres egen arbejdsplads? 3. Find mulige årsager til konflikten 4. Hvilke forslag kunne der være til en løsning? 5. Beslut hvem der fremlægger gruppens arbejde 2. Forslag til gruppearbejde Find nogle af de værdier der er nedskrevet (Lave eventuelt et udvidet værdigrundlag til case) og som kan bruges af medlemmerne i deres argumentation i casen. Lav en diskussion hvor hver deltager påtager sig en rolle fra casens medlemmer: Karen, Hanne, Marianne, Kirsten og Birgit Hvilke tanker gør I jer i forhold til de kompetencer, der skal udvikles. Hvad betyder det for de enkelte medlemmer og for hele gruppen? I den ovennævnte case. 14 af 23

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2: Forberedelsesark til forandringer. Hvad drejer forandringen sig om? Dit mål: Din modparts (formodede) mål: Alternative løsninger: Hvad er dine/jeres interesser? Hvad er din/jeres modparts interesser? Er der andre interessenter i sagen? Og hvad vil de sige? Hovedpunkter i din argumentation: (tænk på assertion) 15 af 23

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3: Problemløsningsmetoden. Identificer problemet Analyser problemets årsager Løsningsmuligheder Handlingsplan Problemløsning Hvilken metode, der er bedst kan ikke afgøres, men hver metode indeholder nogle fordele og ulemper. Kort kan det siges, at problemløsningsmetoden er meget analyserende med fokus på problemet (-erne). Hvilket er godt til at holde fokus og gå lige på årsagen. Den kan være en meget rationel tilgang. Ulempen kan være, at metoden kan have en tendens til at fokusere på fejl, problemer, vanskeligheder og de steder hvor der ikke er succes, men tværtimod manglende kompetencer, underskud og utilstrækkelighed. Appreciative Inquriy er en metode, der fokuserer på det modsatte. Altså på hvor der er succes, overskud og noget man eller organisationen bare er god til er. Ideen er, at vi kan lære af hinandens succes, og at det ikke er nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Man bruger altså de gode resultater fra et sted til et andet. Ulempen ved metoden kan være, at dens fokus på succes gør, at væsentlige problemer ikke bliver behandlet, samt at det kan være vanskeligt at lære af andres succes. En succes kan desuden sætte ens egen uformåen i relief. Og det sidste, man har lyst til at høre på, når det går en selv dårligt, er måske at høre på, hvor godt det går andre. Men den anerkendende tilgang til en udvikling, hvor man samtidig tænker i fremtiden, vinder mere og mere indpas i forandringsprocesser. 16 af 23

18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 4: Apperciative Inquiry metoden. Undersøge de bedste oplevelser og erfaringer i organisationen. Del drømme, ønsker og visioner for fremtiden. Skab et fælles billede af en realistisk fremtid ud fra visionerne. Få omsat billedet til handling. 17 af 23

19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 5: Creativ Problem Solving (CPS-metoden). Metoden opstod tilbage i 1940 erne på det amerikanske reklamebureau BBDO. Den bygger på brainstorm princippet, hvor hver deltager efter tur kan komme med sit bud/input i hver fase. Metodens effektivitet afhænger af, at der ikke diskuteres undervejs, og at faseopdelingen respekteres. Faserne er: Fakta indsamling Problemkatalog Idé generering Analyse Handlingsplan Gennemførelsen af en CPS følger nogle spilleregler, som her er beskrevet ganske kortfattet. Mødeleder driver processen fremover kaldet CPS en. Eventuelt assisteret af en referent, som noterer bud/input på en tavle, overhead eller flipover. Alle skal kunne følge med i det, der bliver skrevet. Deltagerne i gruppen, som helst skal være placeret i en kreds eller hestesko, spørges derefter en for en: Alle spørges efter tur Der må gives et bud/input i stikord eller kort sætning Der må ikke kommenteres Der kan om nødvendigt stilles uddybende spørgsmål 18 af 23

20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Har man ikke et bud/input meldes pas Har man meldt pas kan der stadig bidrages med nye bud/input i næste runde Der spørges rundt til alle melder pas Fase 1 Fakta indsamling: Situationen: Problemansvarlig beskriver kort situationen/modsætningsforholdet. Fakta: Ordstyrer spørger deltagerne: Hvilke konkrete, objektive data har vi omkring vores situation? Deltagerne giver deres bidrag til ordstyrer, der noterer det på tavlen. Der fortsættes efter tur rundt i gruppen, indtil der ikke er flere bidrag. Problemansvarlig er med på lige fod med de øvrige deltagere Ordstyrer og problemansvarlig sorterer ikke-fakta fra efter først at have spurgt til forståelse i gruppen. Runden afsluttes med, at deltagerne diskuterer og beslutter, om der mangler fakta til problembearbejdningen. Venstre hjernehalvdel - den analyserende/vurderende del Tale/ord Tal Logik Kontrol Dominerende Aktiv Analytisk Matematisk Sekventiel Idéen er god! Jeg har en idé! Højre hjernehalvdel - den åbne/kreative del Følelser Toner/musik Intuition Farveopfattelse Helhedsorienteret Stille/tavs Syntese Receptiv 19 af 23

21 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Begge hjernehalvdele bidrager til problemløsning, men det er bedst, når de får plads til at virke hver for sig i adskilte faser. 20 af 23

22 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Fase 2 Problemkatalog: Princip: Princippet er, at man opdeler aktiviteten i en åben, kreativ, højrehjernet aktivitet, efterfulgt af en lukket, vurderende, venstrehjernet aktivitet. Gennemførelse af den åbne del: Ordstyrer spørger: Hvilke problemer ser vi på baggrund af situationsbeskrivelsen, modsætningsforholdet og de fakta vi har noteret? Ordstyrer fremhæver spillereglerne og minder om, at det er den kreative fase undlad at vurdere fyr løs! Bidrag samles som i fase 1 der spørges rundt til der ikke er flere bud. Ordstyrer noterer præcis det der fremføres, og undgår at redigere eller stille uddybende spørgsmål. Gennemførelse af den lukkede/vurderende del: Ordstyrer kan nu give adgang til spørgsmål til forståelsen (uddybning af punkter) Ordstyrer og problem ejer sorterer problemstillinger fra som er maskerede løsningsforslag Problem ejer vælger den eller de problemformuleringer, som gruppen går videre med (man kan vælge at lade gruppen vælge problemerne fx ved simpel afstemning brug af et antal stemmer eller ved anvendelse af prioriteringsskema). Udbytte Indsats 21 af 23

23 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Fase 3 Idégenerering: Gennemførelse af den åbne del: Problemejer spørger: Hvordan kan vi? (Ordstyrer fremhæver spillereglerne og) minder om, at det er den kreative fase undlad at vurdere fyr løs! Bidrag samles som i fase 1 der spørges rundt til der ikke er flere bud. Ordstyrer noterer præcis det der fremføres, og undgåar at redigere eller stille uddybende spørgsmål. Gennemførelse af den lukkede/vurderende del: Ordstyrer og problemejer sorterer og grupperer idéerne uden at smide væk Problemejer vælger, hvilke idéer der umiddelbart synes bedst Problemejer præsenterer sin beslutning for gruppen med begrundelse Fase 4 Analyse: Fordele og ulemper ved løsningsidéen: Problemejer spørger: Hvilke mulige fordele og ulemper kan tænkes i gennemførelse af? 1. først fordele de skrives op på tavlens venstre side 2. Dernæst ulemper de skrives op på tavlens højre side 3. Der diskuteres åbent primært med henblik på forslag til at fjerne ulemperne 4. Vær sikker på, at alle ulemper er med også de politisk ubehagelige og dem der er vanskelige at formulere Fase 5 Handlingsplan: 1. Start handlingsplanen med at formulere målet (løsningen) 2. Diskutér derefter hvilke aktiviteter, der vil sikre mål opnåelse 3. Sæt aktiviteterne i rækkefølge og beslut tidsplan, ansvarspersoner og opfølgning. 22 af 23

24 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET CPS-metoden sikrer: struktur i bearbejdningen af udfordringer at kreativiteten frigøres for hele teamet at alle kan bidrage på lige fod en hurtig, effektiv problemformulering at alle støtter den endelige løsning Metoden modvirker at teamet: drager forhastede konklusioner definerer problemet forkert overser væsentlige fakta overser alternative løsninger begrænses af traditionelle løsninger presser enkelte personers løsning igennem på bekostning af teamet 23 af 23

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytårsnyt fra EPOS EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytår 2005 Jr. nr. 1.10.03 I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB AMU COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB KursusCentrets Coaching som Arbejdsredskab er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 13 dage fordelt over 4 måneder og baseret på AMU. Coaching modul 1-5 sigter på at

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Jounalnr. 2010022758 Center for Økonomi og Personale Dato: 1.9.2012 HR og Personalejura Bilag 4 MED-uddannelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Formål Det overordnede formål for MED-uddannelsen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere