Intelligent undervisningsdifferentiering
|
|
- Lasse Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU
2 Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer
3 Intern opdeling Genopdeling af skolen Trindeling Spor/linjer på ældste klasse trin Genopdeling af klassen Henvisning til specialundervisning Fleksible skoler (klassens (delvise) opløsning) Fleksibel mødetid Elevers individuelle læringsstile Elevers individuelle intelligenser Elevers vilje til lektielæsning Opdeling af skoleåret Løbende indskoling (efter fødselsdag)
4 Enhedsskolen Enhedsskole 1993 Proces På linje med nordiske nabolande og fx Canada Forskelligt fra (dele af)tyskland og Singapore
5 Delt skole versus udelt skole Delt skole (Mere) homogene klasser Vanskeligt at ændre placering Gør det dårligt for svage Gå klasse om Angst og repression Mindsker chancelighed Udelt skole Heterogene klasser Fleksibel placering Gør det dårligt for svage og stærke Specialundervisning Tryghed og anerkendelse Øger chancelighed
6 Håndtering af heterogenitet Tilpasset undervisning undervisningsdifferentiering Hensyn til individuelle forskelle Tilpasse undervisningen til elevens behov Gammel problemstilling Ernst Christian Trapp ( ) Undervisning af ikke en, men en flok elever Orientere undervisningen efter Mittelköpfe Problem: Begrænse afvigelser fra gennemsnit Forklaring på enhedsskolens problem med svage og stærke elever
7 Fire reaktionsformer på heterogenitet Ignorere forskellighed (passiv reaktion) Gennemsnitselev Stærke elever bliver bedre, svage elever dårligere Tilpasse eleven til undervisningen (substituerende reaktion) Elevdifferentiering, Selvom det er intentionen, bliver svage elever ikke bedre Tilpasse undervisning til eleverne (aktiv reaktion) Forskellige undervisningsstrategier (metoder) til forskellige elever Optimere læringsudbyttet for alle elever Målstyret undervisning af den enkelte elev (proaktiv reaktion) Erkendelse af, at ikke alle elever kan lære alt og yde det samme Tidlig, realistisk diagnosticering og optimistisk fortolkning af elevernes præstationsgrænser
8 Motto Elever kan under gunstige betingelser tilegne sig mere viden og kunnen end de på forhånd er tiltroet (Franz Weinert) For skolen er meget fortsat individuelt (psykologisk) muligt, hvis det gøres socialt (pædagogisk) muligt (Franz Weinert)
9 Målstyrende læreplaner Styring efter standarder Uddannelsesstandarder, et begreb med mange betydninger Minimumstandarder Grundlæggende forventningsniveau De kompetencer alle elever skal opnå Regelstandarder Gennemsnitligt forventningsniveau De kompetencer eleverne i reglen opnår Empirisk bestemt Maksimumstandarder Højeste forventningsniveau De kompetencer de bedste elever opnår
10 Regel standard
11 Regel standard Minimum standard
12 Maximum standard Regel standard Minimum standard
13 Uddannelsessted Praksis
14 Uddannelsessted Praksis
15 Uddannelsessted Praksis
16 Uddannelsessted Praksis
17 Individualisering eller undervisningsdifferentiering Ikke optimalt læringsudbytte Svækker lærerens muligheder for at styre undervisningen Lærerens styring af undervisningen styrker læringsudbytte Læreren som administrator og kontrollant
18 To retninger i debatten
19 Intelligent undervisningsdifferentiering Indhold og metode er midler til opnåelse af mål Sikre den enkelte elev optimalt udbytte af skolen Indstilling til undervisning Drop længslen efter den homogene klasse Læreren må besidde bredt repertoire af undervisningsformer og vide, hvad de egner sig til Didaktisk begrundet differentiering
20 Skole Klasse Klasseundervisning Stationslæring Projektorienteret undervisning Gruppe Gruppearbejde Par Direkte instruktion Værksted Frit arbejde Alene Fremmedstyret Kontrol Sikkerhed Selvstyret Ansvar Selvstændighed
Undervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereMarkus Krarup Bk10d457
Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning... 3 1.1. Undervisningsdifferentiering som samfundsmæssig forventning... 4 1.1.1. Undervisningsdifferentiering som produkt at konkurrencestaten... 4 1.1.2. Elevens alsidige
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereDebatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen,
Notat Oktober 2010 Undervisningsdifferentiering Baggrund Der er tendenser i den skolepolitiske debat, som peger i retning af en svækkelse af enhedsskolen. For at styrke enhedsskolen må der skabes klarhed
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereUndervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereAttraktive arbejdspladser
X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereHobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010
Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereEvalueringsskema for modul 7.
Evalueringsskema for modul 7. 05-12-2013 Powered by Enalyzer Survey Solution [LAUNCH] 3 [TARGET_GROUP] 3 1. Har de nødvendige informationer om modul 7 været tilgængelige for dig? Procent Nej 0 Ved ikke
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereEvalueringsskema for modul 7.
Evalueringsskema for modul 7. 27-10-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution [LAUNCH] 5 [TARGET_GROUP] 5 1. Har de nødvendige informationer om modul 7 været tilgængelige for dig? Procent Nej 0 Ved ikke
Læs mereSpørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...
Page 1 of 8 Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering 2018-19 Udskrevet fra Lectio: 6/6-2019 13:38 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Fagligt niveau Hvordan oplever du det faglige niveau
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereMøbler og indretning
Møbler og indretning Denne DCUM-vejledning handler om møbler og indretning på uddannelsessteder. en beskriver hvorfor gode og korrekte møbler, og god indretning er vigtig på uddannelsessteder. Den beskriver,
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereNordisk Konference. 7. marts 2007
Nordisk Konference 7. marts 2007 Copyright dette materiale stilles til rådighed i forbindelse med Nordisk Konference om pædagogisk anvendelse af kommunikationstekniske hjælpemidler i undervisningen af
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereNotat om undervisningsdifferentiering September 2011
Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT
LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereSkolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted
Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereNyhedsbrev juni 2015
Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSvendborg Gymnasium & HF
Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,
Læs mereVarde Handelsskole og Handelsgymnasium HG
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Varde Handelsskole og Handelsgymnasium - HG Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Varde
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs merePædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen
Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen A. P. Møller Skolens fællesskoleafdeling på 7.-10. klassetrin er opbygget og arbejder ud fra delstaten Slesvig-Holstens Gemeinschaftsschulverordnung
Læs mereUndervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereSvendborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereDifferentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE
+ Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget
Læs mereLyst Nysgerrighed Glæde
Tilbagemeldinger fra gruppearbejdet Mandag den 9. februar 2009 Gruppe 1: Vidensdeling: På langs på tværs i og af afdelingerne Interaktive tavler (fx Smartsbord) Rød tråd Sundhed: Fælles kost og bevægelsespolitik
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereTilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret
Att. Bestyrelsesformand Anne-Mette Nygaard Jørgensen Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret 2018-2019 Udarbejdet af certificeret tilsynsførende: Heidi Slominski, obbekjærvej 9, 6760 Ribe. slominski@mail.dk
Læs mereGør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland
Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder
Læs mereMit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereKongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereGrundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen
Grundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen Folkeskolen Ny læreruddannelse: Bekendtgørelsesudkast til ny læreruddannelse Ny folkeskolelov: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Læs mereØvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk
Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator
Læs mere