Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 4. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in Spanish and Communication Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Spansk A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5937 AUDD 5937 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervssprog. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget med væsentlige elementer på spansk og udbydes også på Syddansk Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 14 bacheloruddannelser i international virksomhedskommunikation Aarhus Universitet X Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Indstilling... 9 Resumé af kriterievurderingerne Indstilling Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sprog og virksomhedskommunikation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og virksomhedskommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to sprog består af: Kernefaglig ekspert Sunniva Whittaker, professor, Institutt for fagspråk og interkulturell kommunikasjon, Norges Handelshøyskole Cecilia Wadensjö, professor, Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet Mats Heide, docent, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Henrik Ørholst, Marketingchef/kommunikationschef, PA Consulting Group Studerende Minela Biscevic, stud.ling.merc., Copenhagen Business School Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. september 2010: Modtaget supplerende information om Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem 22. september 2010: Supplerende information indhentet af ACE Denmark Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, september 2010: Modtaget supplerende information om Undervisernes forskningstilknytning inden for tysk Revideret opgørelse over undervisernes publikationer Eksempel på undervisningsskema engelsk-kommunikation Antal studerende samt STÅ-produktion på de enkelte uddannelser 30. september 2010: Supplerende information indhentet af ACE Denmark Publikationslister for forskningsaktive undervisere inden for tysk; Publikationslister for forskningsaktive undervisere inden for fransk; og 5

9 15. oktober 2010: Modtaget supplerende information om CV er for to forskere, der underviser på europæiske studier, men er ansat på andre instituttter på Aarhus Universitet 28. oktober 2010: Modtaget supplerende information om CV for nyansat adjunkt Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. og 7. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Gælder: alle uddannelser Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Gælder: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering. Gælder: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier Sagsbehandling afsluttet 22. januar 2011 Bemærkninger Denne akkrediteringsrapport omfatter 14 bacheloruddannelser i international virksomhedskommunikation: Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med to sprog Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med et sprog og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation 6

10 Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med et sprog og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier Oprindeligt blev uddannelserne oprettet med kombinationer med to sprog, men i slutningen af 1990 erne valgte Handelshøjskolen i Århus at oprette uddannelser med et sprog og europæiske studier og et sprog og kommunikation. Inden for det enkelte sprog er der fælles undervisning for alle studerende uanset kombination, og inden for for eksempel europæiske studier har de studerende fælles undervisning, uanset hvilket sprog, de studerer i kombination med. Det vil sige, at alle studerende med fransk har al franskundervisning sammen uanset, om de kombinerer med et andet sprog, europæiske studier eller kommunikation. Da uddannelserne på denne måde er så tæt forbundne, har universitetet efter aftale med ACE Denmark valgt at dokumentere dem samlet, ligesom denne akkrediteringsrapport omfatter alle uddannelserne, men de vurderes og indstilles til akkreditering enkeltvis. Det vil tydeligt fremgå af denne rapport, hvor der er forskelle de enkelte uddannelser imellem. På besøget på uddannelser blev følgende program fulgt: - Møde med den samlede ledelse for alle 14 uddannelser - Møde med studerende fra et sprog og europæiske studier - Møde med studerende fra et sprog og kommunikation - Møde med undervisere fra et sprog og europæiske studier - Møde med undervisere fra et sprog og kommunikation - Møde med ledelsen for europæiske studier og kommunikation - Møde med studerende fra to sprog - Møde med undervisere fra to sprog - Møde med ledelsen fra to sprog Når der i rapporten refereres til ledelsen, er det den samlede ledelse. Er der tale om dele af ledelsen, vil det fremgå eksplicit. Referencerne til sidetal i dokumentationsrapporten henviser til de sidetal, der er genereret af Pitra, de røde tal. 7

11 Indstilling ACE Denmark indstiller Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behov for uddannelsen (kriterium 1) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP o at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombination med kommunikation Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på instituionen ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer. Resumé af kriterievurderingerne Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk, i engelsk og kommunikation, i spansk og kommunikation, i engelsk og europæiske studier og i spansk og europæiske studier Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Indstilling ACE Denmark indstiller Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på uddannelserne ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer. Uddannelserne vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP 9

13 o o o o der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsens fagelementer for uddannelsernes franskdel og tyskdel at tilrettelæggerne på uddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier ikke er aktive forskere at tilrettelæggerne på de øvrige uddannelser i kombination med tysk kun delvist er aktive forskere at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombination med kommunikation Resumé af kriterievurderingerne Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk, tysk og fransk, tysk og spansk, fransk og spansk, fransk og kommunikation, tysk og europæiske studier samt fransk og europæiske studier Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Indstilling ACE Denmark indstiller Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behov for uddannelsen (kriterium 1) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om 10

14 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), da frafaldet på uddannelserne er mere end 33 % højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Det vurderes endvidere, at der ikke er lavet analyser af årsagerne til frafald. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på uddannelserne ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer. Uddannelserne vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP o der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer for franskdelen og tyskdelen o at tilrettelæggerne på uddannelserne i kombination med tysk kun delvist er aktive forskere o at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombination med kommunikation Resumé af kriterievurderingerne Gælder bacheloruddannelserne i engelsk og tysk samt i tysk og kommunikation Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

15 Juridiske opmærksomhedspunkter De korrekte danske og engelske titler skal fremgå af studieordningerne. Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog gælder kombinationer med engelsk og europæiske studier Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på engelsk Sprog gælder kombinationer med fransk Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på fransk Sprog gælder kombinationer med tysk Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på tysk Sprog gælder kombinationer med spansk Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på spansk Hovedområde Humaniora Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 12

16 (Dokumentationsrapporten, side 86) 13

17 Uddannelsens kompetenceprofil OVERORDNEDE KOMPETENCER FOR ALLE UDDANNELSER Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at identificere, formulere og analysere fagrelevante problemstillinger forholde sig reflekterende og analyserende til faglige problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af en problemstilling samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger samt opbygge en logisk og sammenhængende argumentation og formidle de valgte løsninger og resultater anvende relevante informations-, kommunikations- og sprogteknologiske værktøjer arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med andre. SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR TO SPROG Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsprogene og på dansk at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af fremmedsproglige kommunikative opgaver at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af fremmedsprogede kilder at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsproglige kulturer samt generelt at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation. SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR ET SPROG OG EUROPÆISKE STUDIER Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsproget og på dansk at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af kommunikative opgaver på fremmedsproget at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af kilder på fremmedsproget at foretage en omverdensanalyse og rådgive vedr. styrker og problemer, der opstår på baggrund af den europæiske mangfoldighed at bidrage til vellykket kommunikation og effektivt samarbejde på tværs af kulturgrænser, herunder især at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsprogede kulturer at rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet samt generelt at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation. SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR KOMMUNIKATION Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner selvstændigt at varetage fremmedsproglige kommunikationsopgaver at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af fremmedsproglige kommunikative opgaver at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af fremmedsprogede kilder at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsproglige kulturer at løse opgaver inden for personlig, intern og ekstern kommunikation på dansk 14

18 at arbejde med kommunikationsplanlægning under hensyntagen til modtager, kontekst, valg af medie og budskabsform at arbejde med produktion, analyse og reception af verbale og visuelle tekster at analysere og inddrage samspillet mellem kommunikation, den organisatoriske kontekst og den samfundsmæssige og kulturelle kontekst under løsningen af kommunikationsopgaver samt generelt at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation For at opfylde disse formål skal de studerende i løbet af uddannelsen tilegne sig: hvad angår ENGELSK (a) viden om det engelske sprogs strukturer og funktioner engelsksprogede teksters og diskursers strukturer og funktioner kulturteori og kulturel praksis af relevans for hensigtsmæssig engelsksproget kommunikation sociale, politiske og kulturelle forhold i flere engelsksprogede lande erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i et eller flere engelsksprogede land (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet engelsk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt korrekt og hensigtsmæssigt på engelsk analysere og beskrive sproglige fænomener i engelsk løse mundtlige og skriftlige engelsksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art under hensyntagen til relevante parametre foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners engelsksprogede kommunikation - hvad angår FRANSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion sociale, politiske og kulturelle forhold i Frankrig erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i Frankrig (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet fransk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på fransk inden for erhvervsrelaterede genrer løse mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver på fransk under hensyntagen til situation og målgruppe foretage kvalitetssikring af virksomheders fransksprogede kommunikation - hvad angår SPANSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion sociale, politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle forhold i Spanien og i Latinamerika funktioner i spanske erhvervsvirksomheder erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Spanien og evt. også i andre spansktalende lande 15

19 (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet spansk udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk og dansk med hovedvægt på erhvervsrelateret kommunikation foretage de sproglige valg, der gør, at kommunikationen fungerer i den konkrete kontekst udføre forskellige former for fremmedsproglige tekstbearbejdningsopgaver, herunder sprogrevision og resumering af spanske tekster - hvad angår TYSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion sociale, politiske og kulturelle forhold specielt i Tyskland, men også i Østrig og Schweiz kommunikative funktioner i tyske erhvervsvirksomheder erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Tyskland (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på tysk tilpasse mundtlige og skriftlige tekster til bestemte situationer og målgrupper løse mundtlige og skriftlige tysksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art, f.eks. oversættelse fra dansk til tysk og fra tysk til dansk og resumering af tyske tekster foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners tysksprogede kommunikation f.eks. i form af sproglig revision af tyske tekster hvad angår EUROPÆISKE STUDIER (a) viden om europæiske landes samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold EU-systemets interne forhold og globale betydning forskellige kulturanalysemodeller og om, hvordan kulturelt betingede værdier afspejles i samfundet og i virksomheder global marketingtilgang og global marketing for især europæiske virksomheder og deres markeder i og uden for Europa forhandlingsstrategier og -stile (b) færdigheder i at analysere politiske og kulturelle forhold i Europa med henblik på at kunne vurdere konsekvenser for virksomheder, organisationer og institutioner planlægge og implementere afgrænsede forskningsprojekter under inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser anvende kvalitative metoder vurdere risici, der udgår fra myndighedernes reguleringstiltag for virksomheder hvad angår KOMMUNIKATION (a) viden om produktion, analyse og reception af verbale/visuelle tekster personlig kommunikation intern kommunikation ekstern kommunikation kommunikationsplanlægning medieteori 16

20 adfærd i organisationer teori om samfund og kultur (b) færdigheder i at løse interne og eksterne kommunikationsopgaver i tale og skrift på dansk analysere tekster og billeder analysere interne og eksterne kommunikative problemstillinger og behov planlægge interne og eksterne kommunikative opgaver fra koncept til udførelse producere de tekster på dansk, som løsningen af de nævnte kommunikationsopgaver omfatter analysere receptionen af disse tekster beherske principperne for personlig kommunikation på dansk beherske relevante dele af de programmer og teknikker, som anvendes inden for grafisk produktion - hvad angår FÆLLESFAGENE Fællespropædeutikum (a) viden om teorier om sprog og kommunikation teorier om kultur og samfund (b) færdigheder i at anvende ovennævnte teorier i forbindelse med behandling af specifikke problemstillinger udfærdige rapporter med iagttagelse af de akademiske normer herfor udvælge og anvende egnede studieteknikker Samfundsøkonomi (a) viden om hvordan markeder fungerer hvordan mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold påvirker virksomhederne (b) færdigheder i at analysere konkrete og teoretiske sammenhænge mellem samfundsøkonomiske variable udarbejde skriftlige rapporter herom Videnskabsteori (a) viden om forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation kritisk tænkning: argumentationsanalyse og diskussion videnskabelig og valid argumentation (b) færdigheder i at identificere og anvende videnskabsteorier og valid argumentationsteknik inden for sprog og erhvervskommunikation producere og formidle relevant videnskabelig viden Adfærd i organisationer (a) viden om bl.a. organisationsteori organisationsformer organisationskultur 17

21 (b) færdigheder i at forstå og vurdere relevansen af givne teorier/modeller i forhold til en konkret problemstilling. (Studieordningerne) 18

22 Uddannelsens struktur 19

23 20

24 21

25 22

26 23

27 24

28 (Dokumentationsrapporten, side 41ff) 25

29 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt gælder alle uddannelserne tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle bacheloruddannelserne Handelshøjskolen, Aarhus Universitetet (ASB) har dels et overordnet aftagerråd for hele ASB, dels har Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) to uddannelsesspecifikke aftagerpaneler. Af høringssvaret fremgår det, at Dialogen mellem aftagerrådet og aftagerpanelerne koordineres i kraft af personsammenfald, idet prodekanen for uddannelse altid deltager i begge organers møder. (Høringssvar side 3) Det overordnede aftagerråd fungerede som bestyrelse for ASB inden fusioneringen med Aarhus Universitet i 2007, hvilket afspejler sig i aftagerrådets kommissorium. Heraf fremgår det, at aftagerrådet skal rådgive dekan og bestyrelse om en række uddannelsesforhold, men også om intern fordeling af bevilling, strategier og handlingsplaner for forskning og vidensudveksling samt organisation og strategisk samarbejde. Aftagerrådet mødes ca. 5 gange årligt og afholder derudover et årligt møde, hvor temaet er vurdering og evaluering af ASB s uddannelsesportefølje. Aftagerrådet har 7 medlemmer, hvor særligt departementchef Preben Saugtrup fra Generaldirektoratet for Tolkning, Eropakommissionen er relevant for bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation. Udover aftagerrådet har studienævnene inden for sprog og erhvervskommunikation i samarbejde med Institut for Sprog og International Kommunikation (ISEK) nedsat to aftagerpaneler i 2010, et for erhvervssprog og international erhvervskommunikation og et for virksomhedskommunikation. Der har været afholdt ét møde i hvert aftagerpanel, og fremover skal de mødes minimum en gang årligt. Aftagerpanelerne har følgende medlemmer: Aftagerpanelet for Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation: Statsautoriseret tolk og translatør, Jesper O. Andersen, partner, Oversætterhuset Partner Charlotte Støvring, Støvring & Woodward Kommunikation P&C Manager Morten Enggaard Rasmussen, Vestas Technology R&D, Vestas Wind Systems A/S I høringssvaret uddyber universitet, at Aftagerpanelet for fremmedsprogene og europæiske studier har haft et medlem (P&C Manager Morten Enggaard Rasmussen, Vestas), som er udpeget med særligt fokus på Europæiske studier (idet han repræsenterer ledelsen i en virksomhed med omfattende international, herunder europæisk, aktivitet). Den pågældende har af arbejdsmæssige årsager måttet frasige sig arbejdet i panelet. Det er efterfølgende besluttet at udvide antallet af medlemmer i panelet for at gøre det mindre afhængigt af enkelte medlemmer. Det er således hensigten bl.a. at udpege 2 nye medlemmer med fokus på Europæiske studier i løbet af foråret (Høringssvar side 3) Aftagerpanelet for Virksomhedskommunikation: Administrerende direktør Mona Juul, Envision A/S Vice President Susanne Stormer, Global TBL Management, Global Stakeholder Engagement, Novo Nordisk A/S Kommunikationsdirektør Hans Jørgen Sønderby Mogensen, Energinet.dk. 26

30 (Dokumentationsrapporten, side 7) På mødet med ledelsen redegjorde de for, at de i forbindelse med oprettelse af aftagerpanelerne bad alle ansatte på instituttet om at komme med forslag til relevante medlemmer. Ledelsen nedsatte derefter de to aftagerpaneler på baggrund af forslagene og med hensyntagen til, at medlemmerne skulle kunne dække dimittendernes arbejdsmarked bredt. Ledelsen valgte desuden at nedsætte to små aftagerpaneler frem for et større for at sikre bedre fleksibilitet i forhold til at mødes. Derudover er der en aftale med aftagerpanelerne om, at ledelsen kan kontakte dem enkeltvis for at få input i forbindelse med mere specifikke spørgsmål om uddannelserne. Det fremgik dog ikke af mødet, hvilke erfaringer ledelsen har med at anvende aftagerpanelet på denne måde. I høringssvaret skriver universitetet blandt andet, at Uddannelser under samme studieordning har en lang række fællestræk for så vidt angår kompetencemål, struktur, indhold mv., hvilket gør det naturligt at drøfte uddannelserne i blokke i aftagerpanelerne. (Høringssvar side 3) Akkrediteringspanelet finder på trods af dette anledning til at bemærke, at aftagerpanelet skal forholde sig til en stor portefølje af uddannelser. Aftagerpanelet for Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation drøftede på sit første møde blandt andet erhvervslivets behov for erhvervssproglige specialister, herunder bevidstheden om de forskellige sprogniveauer (fra arbejdssprog til slutbrugerniveau svarende til modersmålskompetence), samt hvilke fagligheder der kan være gode at kombinere med den fremmedsproglige kompetence. Aftagerpanelet for Virksomhedskommunikation har ( ) bl.a. drøftet erhvervslivets behov for specialister i Corporate Communication, den internationale dimension i uddannelserne og uddannelsernes profiler/specialiseringer. (Dokumentationsrapporten, side 7f) Af mødet med ledelsen fremgik det, at aftagerpanelerne har haft fokus på kandidatuddannelserne og først senere vil fokusere mere på bacheloruddannelserne. Universitetet skriver endvidere i høringssvaret: Det er korrekt, at man i første omgang har valgt at sætte mest fokus på kandidatstudierne, hvilket skyldes, at de fleste bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse. Desuden mener ASB, at kvalifikationer og læringsmål på bachelorniveauet også skal betragtes som en integreret del for at nå målene på kandidatniveau. Aftagerpanelerne er af ny dato (etableret i 2010), hvorfor der endnu ikke kan dokumenteres konkrete ændringer af uddannelserne med udgangspunkt i dialogen med panelerne. Det må imidlertid understreges, at denne første dialog med panelerne ikke har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved de nuværende uddannelsers kvalitet og relevans. Endvidere kan det fremhæves, som det dokumenteres via notatet fra det første møde i panelet for virksomhedskommunikation (se dokumentationsrapportens bilag 6.2), at panelet bakker op om tiltag, som ASB allerede har iværksat (fx adgangsbegrænsning, pædagogisk udvikling, styrkelse af de studerendes metodiske færdigheder). (Høringssvar side 3) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en løbende dialog med aftagerpanelerne, men at dialogen ikke anvendes i forhold til bacheloruddannelserne, da aftagerpanelet hverken har drøftet bacheloruddannelserne overordnet eller enkeltvis. På uddannelserne benyttes aftagere i høj grad som censorer og eksterne undervisere. På besøget på universitetet blev det uddybet, at ca. 50 % af censorerne er aftagere. Universitetet giver i dokumentationsrapporten eksempler på, hvordan censorindberetninger har ført til ændring af beskrivelsen af den mundtlige eksamen i forbindelse med bachelorprojektet og et øget fokus på introduktion af udenlandske studerende til de danske studietraditioner i forbindelse med skriftligt arbejde. I høringssvaret beskriver universitetet studienævnets procedurerne for anvendelse af tilbagemeldinger fra censorer, og at prodekanen for uddannelsen desuden har et årligt møde med censorerne (Høringssvar side 4-5). På møderne med underviserne fremgik det, at den formelle, systematiske kontakt med censorerne suppleres med, at den enkelte underviser også anvender tilbagemeldinger fra censorer, omend mere uformelt og usystematiskt. Endeligt redegør universitetet i dokumentationsrapporten for, at ASB Karrierecenter har været medvirkende til at styrke kontakten mellem aftagere og de studerende, blandt andet ved bidrag fra aftagere med oplæg og kurser, deltagelse i casestudier, forelæsninger og forskningsprojekter samt samarbejde om bachelorprojekter. Ledelsen og underviserne får også information om arbejdsmarkedet og dimittenderne gennem Karrierecentrets aktiviteter. Af høringssvaret fremgår det: Blandt andet gennem disse tilbagevendende arrangemen- 27

31 ter opsamler ASB Karrierecenter løbende og systematisk information om arbejdsmarkedet, dimittender og aftagere. Hvad angår tilbagemelding og opfølgning til ledelsen, studieleder, studienævn og VIP-miljø, så deltager leder af ASB Karrierecenter Jette Hammer på de månedlige studieledermøder og har hermed dialog med studielederne både på bachelor- og kandidatniveau samt med prodekanen for uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en systematisk opfølgning og tilbagemelding, men at det er uklart, hvordan kontakten bruges i forhold til de enkelte uddannelser. På mødet med ledelsen fremgik det, at der er et tæt samarbejde mellem ledelsen for bacheloruddannelserne og for kandidatuddannelserne i erhvervssprog (cand.ling.merc.), der aftager langt de fleste bachelorer. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at der ikke er kontakt med studieledere for andre kandidatuddannelser, bachelorerne fortsætter på. Dette er særligt relevant for de studerende, der bliver bachelor med et sprog og europæiske studier eller et sprog og kommunikation. Særligt for europæiske studier fremgik det på mødet med de studerende, at der er en interesse for at fortsætte på andre kandidatuddannelser, da en del af de studerende ønsker en tydeligere samfundsfaglig toning i deres uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne af aftagerpanelerne er relevante for uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at institutionen er i løbende dialog med både aftagerpaneler og aftagere, men at dialogen ikke anvendes til sikring af kvalitet og relevans af bacheloruddannelserne. Akkrediteringspanelet anerkender tankerne bag de to aftagerpaneler og planer for det videre arbejde, men vurderer, at dialogen med aftagerpanelerne endnu ikke anvendes til sikring af kvalitet og relevans af de enkelte bacheloruddannelser. Dialogen med aftagerne er ikke systematisk og omfatter ikke de samlede uddannelsesforløb. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er uklart, hvordan dialogen mellem aftagerråd og aftagerpaneler koordineres. Dialog med dimittender Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en løbende dialog med dimittender, men at den ikke er systematisk. Panelet vurderer desuden, at dialogen ikke anvendes til at sikre kvalitet og relevans af de enkelte bacheloruddannelser. ASB gennemfører hvert år en beskæftigelsesundersøgelse. Der har været en meget lille svarprocent for bachelorer, hvorfor det ikke fremgår af dokumentationsrapporten og bilagene, hvilke resultater der har været for bacheloruddannelserne, eller hvordan resultaterne anvendes. Da langt de fleste bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse på ASB, er der dog en naturlig kontakt med dem. ASB har derudover en alumneforening med det formål at styrke kontakten mellem alumnerne og ASB. Universitetet fremhæver, at ASB Alumni er blevet en vigtig del i dialogen med erhvervsliv og det øvrige samfund og i udviklingen af ASB s aktiviteter. (Dokumentationsrapporten side 9). På mødet med underviserne på kommunikation fremgik det, at samarbejdet med alumneforeningen blandt andet er med til at skabe praktikpladser. Det er dog uklart, hvordan dialogen med alumnerne konkret finder sted udover gennem informationsmøder for studerende, eller hvordan den anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Beskæftigelse Det fremgår af dokumentationsrapporten, at for bachelorer i international virksomhedskommunikation er over 90 % fortsat i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i perioden I samme periode har ledigheden været 0 %. Det fremgår desuden, at andelen af bachelorer, der opnår beskæftigelse, er væsentlig lavere end for hovedområdet på landsplan. 28

32 (Dokumentationsrapporten side 10) 29

33 (Dokumentationsrapporten side 11) Størstedelen af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, men af de bachelorer, der finder beskæftigelse efter endt uddannelse, er det hovedsageligt inden for marketing, salg og kommunikation. Universitetets beskæftigelsesundersøgelse har en forholdsvis lille svarprocent blandt bachelorerne (32 ud af 115 mulige, hvilket svarer til 28 %), og det er ikke muligt at adskille de 14 forskellige bacheloruddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer dog på det foreliggende materiale, at bachelorerne opnår relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Dertil kommer, at beskæftigelsesundersøgelsen viser, at kandidaterne i høj grad opnår relevant beskæftigelse (Bilag 12: Resultater af kandidatundersøgelse 2009 CLM). Samlet vurdering af kriteriet - gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 30

34 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 5: ASB s aftagerråd Bilag 6.1.: Retningslinjer for Aftagerpaneler for Uddannelserne under Bachelor- og Kandidatstudienævnene i Sprog og Erhvervskommunikation Bilag 6.2.: Bilag 8 ASB Karrierecenter og partnerskaber Bilag 9: ASB Alumni Bilag 12: Resultater af kandidatundersøgelse 2009 CLM Høringssvar 31

35 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Engelsk og spansk, engelsk og europæiske studier, spansk og europæiske studier, engelsk og kommunikation samt spansk og kommunikation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Tysk og europæiske studier, tysk og fransk, fransk og kommunikation, tysk og kommunikation, engelsk og fransk, engelsk og tysk, tysk og spansk, fransk og spansk samt fransk og europæiske studier Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningen bag uddannelserne er primært knyttet til ISEK. Enkelte fag dækkes af andre institutter; Institut for Marketing og Statistik, Nationaløkonomisk Institut og Institut for Ledelse. På ISEK leveres forskningen bag uddannelserne af følgende centre og forskergrupper: Center for Leksikografi med fokus på fremtidens leksikografi som eksponent for behovstilpasset informations og datatilgang. Center for Virksomhedskommunikation med fokus på alle former for kommunikation, hvor danske eller udenlandske virksomheder optræder som enten afsender, modtager eller omtalt. Forskergruppen for Videnskommunikation med fokus på specialiseret viden som begreb samt formidling af specialiseret viden. Knowledge Communication Lab (KCL) er tilknyttet forskergruppen for Videnskommunikation. KCL har fokus på udvikling af dynamiske it-redskaber med udgangspunkt i den nyeste forskning i videndeling, sprog og erhvervskommunikation. Forskergruppen for Oversættelse og Tolkning med fokus på erhvervsrettet oversættelses- og tolkeforskning herunder udforskning af såvel processer som produkter i forbindelse med oversættelse og tolkning. Forskergruppen for Sprogsystem og Sprogbrug med fokus på at beskrive og forklare den specifikt menneskelige evne til at tilegne sig og bruge sprog med det mål at redegøre for, hvad det indebærer at producere og forstå sproglige udtryk. Kulturforskningsgruppen med fokus på en emergent, dynamisk og procesorienteret forståelse af kultur, der skabes i de sproglige og sociale interaktioner mellem individer og i relation til organisationer og samfund. Instituttets forskningsmiljø, som ledes af en institutleder, består af 7 professorer, 36 lektorer, 12 adjunkter/ 32

36 postdoc er, 3 videnskabelige assistenter/sprogassistenter og endelig 16 ph.d.-studerende. (Dokumentationsrapporten side 14) ISEK har en forholdsvis stor gruppe af fastansatte VIP uden forskningsforpligtigelse, som på særligt fransk og tysk i høj grad varetager både undervisning og opgaven som fagansvarlig. Disse VIP indgår i VIP-kategorien, selvom de ikke har forskningsforpligtigelse. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvilke undervisere, fagansvarlige og forskningsområder der er knyttet til de enkelte fagelementer. Gælder kun for fællesfag, engelsk, spansk og kommunikation Af skemaet fremgår det, at underviserne og de fagansvarlige for engelsk, spansk, kommunikation og fællesfagene i høj grad er tilknyttet relevante forskningsområder. Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at for en del af de valgfri fagelementer inden for spansk varetages både undervisningen og funktionen som fagansvarlig af en DVIP og/eller en VIP uden forskningsforpligtigelse. Der er i perioden udbudt 8 valgfag. Kun på 2 af disse har en DVIP både fagansvar og undervisning. (Høringssvar side 8) Gælder kun for tysk Det obligatoriske fag Wissenschaftsrhetorik og valgfagene International markedskommunikation for sprogstuderende, International Markedskommunikation for kommunikationsstuderende og Textlinguistik und Textproduktion har aktive forskere som fagansvarlige, men kun Wissenschaftsrhetorik undervises af forskere. De øvrige kurser på tyskdelen af uddannelserne har DVIP og/eller VIP uden forskningsforpligtigelse som undervisere og fagansvarlige. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at for uddannelserne med tysk, er der ikke sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer forstået på den måde, at der ikke er tilstrækkelig forskningsdækning bag uddannelsen. Gælder kun for fransk Hvad angår fransk, er underviserne og de fagansvarlige kun i meget lille grad aktive forskere. Det obligatoriske fag Forhandlingsteknik har en VIP som fagansvarlig. For kurset Det franske Forbrugermarked varetages undervisning og fagansvar af en forsker, dog med forskningsområde inden for oversættelse og tolkning. Fagansvaret for to ud af fire af valgfagene i fransk varetages af en VIP, og det ene undervises også af en VIP. For de øvrige obligatoriske og valgfri kurser varetages fagansvar og undervisning af DVIP og/eller VIP uden forskningsforpligtigelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at for uddannelserne med fransk er der ikke sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer forstået på den måde, at forskningen kun dækker en mindre del af franskdelens indhold og desuden kun har relaterede forskningsområderne til fagelementerne i meget få tilfælde. Gælder kun for europæiske studier Forskningsområdet bag europæiske studier er i høj grad Kulturforskningsgruppen. Derudover trækker instituttet på en adjunkt fra Afdeling for Europastudier ved Aarhus Universitetet. På mødet med ledelsen for europæiske studier fremgik det desuden, at der er blevet ansat en adjunkt med forskning inden for WTO law, EU external trade, Legal regimes og Legalization of international relations (Supplerende oplysninger 15. oktober 2010). Nedenfor fremgår forskningsdækningen af de obligatoriske fagelementer inden for europæiske studier: 33

37 (Dokumentationsrapporten, side 16) Europæiske studier indholder en politik/politikvidenskab-søjle, der blandt andet indeholder fag, der retter sig mod EU-systemet, og som blandt andet skal medvirke til at sikre, at de studerende når kompetenceprofilens mål om, at de skal kunne rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet (Studieordning for Bachelor uddannelsen i international virksomhedskommunikation i et fremmedsprog og Europæiske studier). Universitetet uddyber høringssvaret, hvordan forskningsbaseringen af denne søjle sikres: Mht. forskningsmiljøets bredde kan oplyses, at i og med ansættelse af lektor fra Juridisk Institut pr. 1/ har Europæiske studier tilknyttet forskere fra fire forskellige institutter. Det er ASB s vurdering, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en tilstrækkelig bredde. (Høringssvar side 8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og høringssvaret, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelsen og fagelementerne. Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen bag uddannelserne samvirker med praksis. Universitetet giver en række eksempler på samvirke med praksis: Forskningen er i høj grad fokuseret på aktuelle problemstillinger i dansk og internationalt erhvervsliv, og instituttet arbejder løbende på at etablere og bevare tætte relationer med virksomheder og organisationer. Af samarbejdsinitiativer kan fremhæves erhvervs-ph.d.- studerende tilknyttet instituttet, formidlingstidsskriftet Language at Work bridging theory and practice (med bidrag fra både praktikere og forskere inden for sprog og kommunikation), erhvervsseminarer og gåhjem-møder for erhvervslivet, virksomhedskonferencer, samt at flere af instituttets tolkeforskere selv er praktiserende tolke. (Dokumentationsrapporten side 20) Universitetet giver derudover som eksempel forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i data indhentet i samarbejde med virksomheder. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder alle uddannelserne Tilrettelæggerne af uddannelserne er Bachelorstudienævnet for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningskoordinatorer og fagansvarlige. Universitetet har vedlagt CV er for studienævnsmedlemmerne og undervisningskoordinatorerne, der uddyber de enkeltes forskningsaktiviteter. I høringssvaret uddybet universitetet ansvaret for tilrettelæggelse af uddannelserne: Studienævnet har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelserne, herunder fagudbuddet og fagenes faglige indhold, samt for udviklingen af uddannelserne. Studienævnet består på VIP-siden af 6 personer, 5 forskere og 1 ikke-forsker. De fagansvarlige udarbejder fagog prøvebeskrivelser, der skal godkendes af studienævnet. Undervisningskoordinatorerne (ved delegation fra institutlederen) og studielederen varetager udelukkende administrative opgaver vedr. uddannelserne. (Høringssvar side 8). Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af dokumentationen, at særligt undervisningskoordinatorerne varetager en betydende rolle i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelserne, idet de i samarbejde med studienævnet blandt andet skal sikre koordination af uddannelsens fagudbud, således at der til enhver tid er sammenhæng, progression og relevans i det samlede udbud af fag og løbende revurdering af uddannelsens faglige indhold ud fra den nyeste forskning, samfundets og erhvervslivets behov (Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer). 34

38 Studienævnet Studienævnet varetager den overordnede planlægning af uddannelserne og følger blandt andet op på undervisningsevalueringer. Medlemmerne af studienævnet er alle aktive forskere undtagen formanden, der også fungerer som studieleder. (Dokumentationsrapporten side 21) Undervisningskoordinatorer Der er undervisningskoordinatorer for henholdsvis hvert af de fire sprog, europæiske studier og kommunikation. o En undervisningskoordinator har kompetencer/beføjelser til og ansvar for følgende: i samarbejde med studienævnene at bidrage til at sikre kvaliteten af undervisningen på området gennem o koordination af uddannelsens fagudbud, således at der til enhver tid er sammenhæng, progression og relevans i det samlede udbud af fag o løbende revurdering af uddannelsens faglige indhold ud fra den nyeste forskning, samfundets og erhvervslivets behov samt evalueringer af undervisningen, således at uddannelsen sikres en stærk og fremadrettet profil på grundlag af ovenstående at foreslå ændringer til fagbeskrivelser og nye fag over for studienævnene at udarbejde lærerdækningsplaner for uddannelsen ud fra studienævnenes timeudmeldinger at ansætte og varetage den løbende kontakt til eksterne undervisere at sikre, at de eksterne underviseres faglige og undervisningsmæssige kompetencer svarer til deres undervisningsopgaver at holde undervisningsgruppen orienteret samt sikre en løbende faglig debat i gruppen at informere om uddannelsen, især på arrangementer for nuværende og potentielle studerende (fx Studiepraktik) løbende at orientere institutlederen om planer, idéer og nye tiltag på området samt, efter anmodning fra institutlederen, orientere om områdets behov for nye, faste undervisere at deltage i instituttets strategiarbejde på undervisnings- og uddannelsesområdet (Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer) Med undtagelse af undervisningskoordinatorerne for tysk og europæiske studier er alle aktive forskere. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at undervisningskoordinatoren for europæiske studier har haft forskningsområde inden for sprogudviklingen i Tyskland efter genforeningen og konstrativ sprogbeskrivelse (serbokroatisk/tysk). 35

39 (Dokumentationsrapporten side 22) Fagansvarlige Det fremgår af beskrivelsen af opgaven som fagansvarlig (bilag 16), at de fagansvarlige, der er fastansatte - herunder VIP uden forskningsforpligtigelse - skal medvirke til at sikre forskningsbaseringen og kvaliteten af undervisningen ved blandt andet at - udarbejde fagbeskrivelser inkl. kompetencebeskrivelser - udarbejde litteraturliste til faget - bidrage til lærerdækning af faget: foreslå koordinatoren undervisere til faget, herunder bidrage til at finde nye eksterne undervisere og medvirke ved bedømmelsen af ansøgninger fra eksterne - instruere eksterne og nye fastansatte undervisere i faget Hvis en DVIP er fagansvarlig, varetages en del af ovenstående opgaver af en fastansat tovholder. VIP uden forskningsforpligtigelse Det fremgik af mødet med ledelsen, at der gøres meget for at inddrage VIP erne uden forskningsforpligtigelse i forskningsmiljøerne, blandt andet har en lektor fra fransk haft forskningssabbat, hvor vedkommende har lavet et forskningslignende projekt. På tysk har flere været med til at skrive lærebøger. Akkrediteringspanelet bemærker positivt de mange tiltag, der er for at inddrage VIP er uden forskning i forskningsmiljøet. Universitetet uddyber i høringssvaret, at Det skal bemærkes, at for VIP uden forskning er 24% af arbejdstiden afsat til faglig udvikling/forskning, ligesom de har adgang til forskningssabbat hvert 9. semester på lige fod med instituttets VIP med forskning. De har således en ganske anden faglig status end DVIP. (Høringssvar side 6) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, besøget og høringssvaret, at VIP uden forskningsforpligtigelse har en anden faglig status end DVIP, men vurderer samtidigt, at de ikke har den samme forskningsmæssige ballast som VIP med forskningsforpligtigelse. Gælder kun for tysk og europæiske studier Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelserne ikke er aktive forskere, da studienævnsformanden/studielederen, undervisningskoordinatoren og en stor del af de fagansvarlige ikke er aktive forskere. Akkrediteringspanelet er opmærksom på, at det fremgår af høringssvaret, at: Vedr. Europæiske studier Uddannelsen omfatter 7 obligatoriske fag. Alle disse fag har en VIP som fagansvarlig, nemlig 6 med forskning og 1 uden forskning (men dog med forskningserfaring og tilknytning til en forskningsgruppe på ISEK). Der har været oprettet 4 valgfag i perioden, 2 af fagene med en forsker som fagansvarlig. 36

40 Vedr. Tysk Fagansvaret varetages på alle fag af fastansatte VIP. Det er korrekt, at der i de fleste tilfælde er tale om VIP uden forskningsforpligtelse, men som det er beskrevet ovenfor, samarbejder disse VIP med aktive forskere i undervisningsgrupperne, hvor der arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes fagelementer. Hertil kommer, som også nævnt ovenfor, at der for VIP uden forskning er afsat tid og mulighed for faglig udvikling/forskning. (Høringssvar side 8) Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at høringssvaret ikke ændrer vurderingen, da det vurderes, at tilrettelæggerne af uddannelsen i tysk og europæiske studier samlet set ikke er aktive forskere i tilstrækkelig grad. Gælder alle uddannelserne undtagen tysk og europæiske studier Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelserne i tilstrækkelig grad er aktive forskere. Panelet bemærker dog kritisk, at for uddannelserne med kombination med europæiske studier, er tilrettelæggerne kun i nogen grad aktive forskere. Desuden bemærker panelet kritisk, at undervisningskoordinatoren på europæiske studier ikke er aktiv forsker, og at der er mange fagansvarlige på fransk, der ikke er aktive forskere,. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af underviserne ikke er VIP er. Således er andelen af VIP er mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for fællesfagene og de enkelte fagområder. Gennemsnittet for humaniora var i ,40, og af tabellen fremgår det, at undtagen for tysk er ratioen på mere end 25 % under gennemsnittet på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene yderligere skal ses i lyset af, at VIP-kategorien indeholder VIP uden forskningsforpligtigelse.universitetet anfører, at landsgennemsnittet omfatter både bachelor- og kandidatuddannelser, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Desuden minder det faglige miljø strukturelt mere om det samfundsvidenskabelige miljø, hvor fastlærerdækningen er lavere. Gennemsnittet for det samfundvidenskabelige hovedområde på landsplan var i ,51, hvorfor ratioen for alle fagområderne undtagen tysk også her er mere end 25 % lavere. Forskellen er dog mindre end ved sammenligning med det humanistiske hovedområde. Universitetet fremfører desuden, at der på uddannelserne er mange store forelæsninger, der dækkes af VIP ere, og at der er valgt at bruge DVIP er frem for instruktorer. Brugte universitetet instruktorer frem for DVIP, ville de ikke tælle med i statistikken, og ratioen ville dermed være bedre. Endeligt fremhæver universitetet, at undervisningskoordinatorerne har en tæt kontakt med DVIP erne, dog er to af undervisningskoordinatorerne ikke aktive forskere, jf. ovenfor. Universitetet fremfører i dokumentationsrapporten, at instituttet har en strategi for at øge VIP-dækningen af: ( ) ISEK arbejder målrettet på at øge instituttets VIP-dækning ved ansættelse af nye forskningsmedarbej- 37

41 dere. Mere konkret har instituttet i løbet af de sidste par år fulgt en rekrutteringsstrategi og bemandingsplan, der målrettet går efter at rekruttere på de to undervisningsområder med lavest fastlærerdækning: Kommunikation og Engelsk. Desuden er der indført adgangsbegrænsning på netop Engelsk-Kommunikation for bacheloroptag (Dokumentationsrapporten side 24). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det endnu ikke er muligt at se en effekt af strategien på VIP-dækningen. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at strategien ikke omfatter fagområder med lav VIP-dækning eller en strategi for at øge forskningsdækningen af uddannelserne med tysk og fransk. Universitetet skriver i høringssvaret følgende om den lave VIP/DVIP-ratio: For alle uddannelserne gælder, at der er en forholdsvis lav VIP/DVIP-ratio. Der er imidlertid allerede iværksat foranstaltninger, der vil øge fastlærerdækningen i de kommende år (rekruttering, adgangsbegrænsning, samarbejde med Aarhus Faculty of Arts) som beskrevet i kommentaren til kriterium 5. (Høringssvar side 9)Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke bibringer nye oplysninger om forholdet og fastholder derfor vurderingen. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort antal studerende pr. VIP samlet for alle 14 bacheloruddannelser. (Dokumentationsrapporten side 24) Der er mange VIP tilknyttet uddannelsen, men undervisningsandelen er lav. Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen opgjort i antal personer er lav, og at ratioen opgjort i årsværk er høj. På møderne med de studerende fremgik det, at de studerende oplevede en god kontakt med underviserne generelt, men nogle af de studerende bemærkede, at meget holdundervisning varetages af DVIP er og at det netop er i holdundervisningen, der er bedst mulighed for en tættere kontakt mellem studerende og underviser. Universitetet har indsendt supplerende information med en opgørelse af antal studerende og STÅ på de enkelte uddannelser. VIP ernes tilknytning til uddannelserne opgøres imidlertid på fagområde og dermed ikke på de enkelte uddannelser. Ser man på, hvor mange studerende der er på en uddannelse og forudsætter, at de bruger ca. halvdelen af tiden på hvert fagområde, kan man få et billede af fordelingen. Gælder kun kombinationer med kommunikation Ifølge opgørelsen i dokumentationsrapporten er der 3 VIP, der underviser på kommunikationsdelen og i studieåret var der 494 studerende, der læste en kombination med kommunikation, hvilket giver en stud/vip-ratio på 82,3. Den laveste ratio er på spansk, der udregnet på samme måde giver 15,4. Stud/VIPratioen for kombinationen spansk-kommunikation bliver således gennemsnitligt 48,9 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kombinationer med kommunikation ikke har mulighed for tæt kontakt med VIP er. Universitetet skriver i høringssvaret om stud/vip-ratioen: På kombinationer med kommunikation har de studerende ifølge akkrediteringsrapporten ikke mulighed for tæt kontakt til forskere. I vurderingen bør der imidlertid tages hensyn til, at de studerende inden for deres sprogdel og i fællesfagene har mulighed for tæt kontakt til forskere; disse dele af uddannelserne vægter minimum 85 og maksimum 115 ECTS af uddannelserne, dvs. mellem knap halvdelen og op til knap to tredjedele af de samlede uddannelser. (Høringssvaret side 9) Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at der er taget højde for dette forhold og fastholder derfor vurderingen. 38

42 Gælder alle uddannelser undtagen kombinationer med kommunikation Udregnet på samme måde er ratioen for de andre fagområder mellem 15,4 og 38,6. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på disse uddannelser har mulighed for tæt kontakt med VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet For de 81 VIP, der er tilknyttet ISEK var produktionen af publikationer i perioden : (Dokumentationsrapporten side 26) Universitetet har efterfølgende fremsendt supplerende oplysninger om forskningsproduktionen for de 45 VIP, der er tilknyttet uddannelserne. På mødet med ledelsen blev det oplyst, at tallene for instituttet er trukket fra universitetets forskningsregistreringsdatabase, mens tallene for uddannelsernes forskere er fremkommet ved en håndoptælling, hvilket er årsagen til, at nogle af tallene er større for 45 personer end for 81. For de 45 VIP, der er tilknyttet uddannelserne, var produktionen af publikationer i perioden : A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelig bog, monografi Review, videnskabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat (Supplerende information 28. september 2010) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne, samlet set er af høj kvalitet, dog bemærkes det, at underviserne og de fagansvarlige inden for tysk og underviserne inden for fransk kun i meget lille grad aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet gælder kun engelsk og tysk samt tysk og spansk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsens fagelementer for uddannelsernes tyskdel, men at der er forskningsdækning for engelskdelen og spanskdelen at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at tilrettelæggerne kun i nogen grad er aktive forskere at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og spansk, engelsk og europæiske studier samt spansk og europæiske studier Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP 39

43 at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og fransk, fransk og europæiske studier samt fransk og spansk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer for uddannelsernes franskdel, men at der er forskningsdækning for europæiske studier, engelsk- og spanskdelen at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet gælder tysk og europæiske studier Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer for uddannelsens tyskdel, men at der er forskningsdækning for europæiske studier at tilrettelæggerne ikke er aktive forskere at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet gælder tysk og fransk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer at tilrettelæggerne kun i nogen grad er aktive forskere at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag til uddannelserne er af høj kvalitet, men bemærker, at undervisningen i meget lille grad varetages af aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og kommunikation samt spansk og kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt med forskere at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. 40

44 Samlet vurdering af kriteriet gælder fransk og kommunikation samt tysk og kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt med forskere at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer for uddannelsernes tyskdel og franskdel, men at der er forskningsdækning for kommunikationsdelen at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet. For overblikkets skyld viser nedenstående oversigt de forhold for de enkelte uddannelser, der har været udslagsgivende for vurderingerne: Engelsk/fransk Engelsk/tysk Engelsk/spansk Tysk/fransk Tysk/spansk Lav VIP/DVIP Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for fransk Lav VIP/DVIPratio Ikke tilfredsstillende Lav VIP/DVIPratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk Tilrettelæggerne er delvist forskere Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Lav VIP/DVIP Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk og fransk Tilrettelæggere er delvist forskere Ikke tilfredsstillende Lav VIP/DVIPratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk Tilrettelæggere delvist forskere Ikke tilfredsstillende Fransk/spansk Engelsk/komm Tysk/komm Fransk/komm Spansk/komm Lav VIP/DVIPratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for fransk Lav VIP/DVIPratio Høj stud/vip-ratio Lav VIP/DVIPratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk Høj stud/vip-ratio Tilrettelæggere er Lav VIP/DVIP Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for fransk Høj stud/vip-ratio Lav VIP/DVIPratio Høj stud/vip-ratio Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende delvist forskere Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Engelsk/EUS Tysk/EU's Fransk/EUS Spansk/EUS Lav VIP/DVIPratio Lav VIP/DVIPratio Delvist tilfredsstillende Lav VIP/DVIPratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk Tilrettelæggere er ikke forskere Ikke tilfredsstillende Lav VIP/DVIP Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for fransk Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende 41

45 Dokumentation Ansøgning, s Bilag 13 Forskningsgrupper/-centre Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer Bilag 15 Opgaven som fagansvarlig Bilag 16 Bachelorstudienævnet for Sprog og Erhvervskommunikation Bilag 17 Institutleder, ISEK Bilag 18 Undervisningskoordinatorer Bilag 19 Forskningsmiljøet ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation 19.1 Medlemmer af forskningsmiljøet ved ISEK 19.2 Publikationsliste for nøgletallene: 1A, 1.1C, 1.1D og 1.2 for ISEK 19.3 Yderligere forskningsnøgletal for ISEK Supplerende information 28. september 2010 Supplerende information indhentet af ACE Denmark: 30. september 2010: CV er for underviserne inden for tysk og fransk Supplerende information modtaget 15. oktober Høringssvar 42

46 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt gælder alle uddannelserne tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel gælder alle uddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler svarer til uddannelsernes titel og navn. Uddannelsernes titler er: Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Af kompetenceprofilerne for de forskellige uddannelser fremgår som centrale kompetencer: løsning af kommunikationsopgaver på fremmedsprog og/eller dansk, formidling mellem kulturer, omverdensanalyse, kommunikationsplanlægning og kommunikationsanalyse. Fælles for disse kompetencer er, at de alle er rettet mod erhvervslivet i bred forstand, dvs. private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner. De grundlæggende elementer er således erhverv fremmedsprog kultur kommunikation Det er disse begreber, der er søgt afspejlet i uddannelsens betegnelse International virksomhedskommunikation, idet International relaterer sig til fremmedsprog og kultur, virksomheds til erhverv og endelig kommunikation naturligvis til kommunikation. (Dokumentationsrapporte, side 27). Det fremgår desuden af titlen, hvilken kombination af sprog og/eller fagområde, uddannelsen indeholder. Niveau gælder alle uddannelserne Universitetet har i en oversigt vist sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og kompetenceprofilen i studieordningen henholdsvis kompetencemålene (læringsmålene) for de enkelte fagområder samt fællesfag. Af oversigten fremgår for eksempel, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder og skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige metoder og praksis opnås gennem de generelle kompetencemål for uddannelserne, at de studerende skal kunne: 43

47 Arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger Forholde sig reflekterende og analyserende til faglige problemstillinger Anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet gælder alle uddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

48 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Engelsk og fransk, engelsk og spansk, tysk og fransk, engelsk og kommunikation, spansk og kommunikation, engelsk og europæiske studier, tysk og europæiske studier, fransk og europæiske studier, spansk og europæiske studier, fransk-spansk, spansk-tysk samt fransk-kommunikation Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Engelsk-tysk, og tysk-kommunikation Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De generelle adgangskrav til uddannelserne er en bestået gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau og historie, idehistorie samt samfundsfag eller samtidshistorie på B-niveau. Derudover gælder nedenstående specifikke adgangskrav for de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapporten side 37f). - for uddannelseskombinationer med engelsk: Engelsk A - for uddannelseskombinationer med fransk: Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B - for uddannelseskombinationer med tysk: Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B - for uddannelseskombinationer med spansk: Spansk A Adgangskravene er ifølge universitetet en forudsætning for, at de studerende gennem det 3-årige bachelorforløb kan opnå tilstrækkelige fremmedsproglige kompetencer (Dokumentationsrapporten side 38). På mødet med de studerende fremgik det, at der kan være væsentlige forskelle i de studerendes sprogkompetencer, og det kan derfor være en udfordring for underviserne at tilrettelægge undervisningen, så den passer til alle. I dokumentationsrapporten fremgår det, at studerende på tysk og fransk på 1. studieår har mulighed for at deltage i ( ) grammatikværksteder, hvor de studerende, der ikke har det ønskede indgangsniveau, kan få individuel vejledning inden for områder, der volder dem særlige vanskeligheder. (Dokumentationsrapporten side 55). På mødet med de studerende fortalte de, at de på fransk og tysk gennemfører en grammatikprøve i starten af 1. semester for at fastlægge deres sproglige niveau. Dem på det laveste niveau får tilbud om at deltage i grammatikværkssteder, hvor de får mulighed for at træne mundtlige og skriftlige kompetencer. På spansk sker der en gruppeinddeling af de studerende i forhold til deres sproglige niveau. Der arbejdes med samtalegrupper i forbindelse med undervisningen, og de studerende gav ved besøget udtryk for, at de oplever, at der er en god differentiering i undervisningen. 45

49 På engelsk gennemføres der værkstedsundervisning, hvor de studerende laver øvelser, og der er en underviser til stede. Derudover foregår en stor del af undervisningen på engelsk, hvorved sprogfærdighederne trænes yderligere. På 1. semester udbydes faget fællespropedeutikum, der har til formål ( ) at sikre, at de studerende får en fælles faglig og studieteknisk referenceramme. De studerende lærer bl.a. om informationssøgning og normer for akademisk skrivning (Dokumentationsrapporten side 38). Akkrediteringspanelet vurderer, at faget fungerer som et studieintroducerende element i uddannelserne og dermed bidrager til at skabe sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsernes faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne har en tydelig struktur, og at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofiler. Uddannelserne består af to fagområder, der ifølge universitetet kan betragtes som selvstændige elementer, forstået på den måde at ( ) undervisningen indenfor et fagområde er den samme, uanset hvilket andet fagområde det kombineres med (Dokumentationsrapporten side 39). Sammenhængen mellem fagområderne etableres via de obligatoriske fællesfag, der udbydes på 1. studieår. Alle uddannelserne består af obligatoriske fællesfag, obligatoriske fag inden for fremmedsproget, valgfag og et bachelorprojekt. Fordelingen af ECTS-point på henholdsvis obligatoriske fag og valgfag varierer i overensstemmelse med de tre studieordninger (Dokumentationsrapporten side 40). Studieordningen for uddannelserne i to sprog: Obligatoriske fag inden for fremmedsprogene: ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point Valgfag: ECTS-point Bachelorprojekt: 20 ECTS-point Studieordningen for uddannelserne i sprog og Europæiske studier: Obligatoriske fag inden for fremmedsproget: ECTS-point Obligatoriske fag inden for Europæiske studier: 50 ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point Valgfag: ECTS-point Bachelorprojekt: 20 ECTS-point Studieordningen for uddannelserne i sprog og Kommunikation: Obligatoriske fag inden for fremmedsproget: ECTS-point Obligatoriske fag inden for Kommunikation: 55 ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point Valgfag: ECTS-point Bachelorprojekt: 20 ECTS-point En skematisk fremstilling af uddannelsernes struktur fremgår på side i denne akkrediteringsrapport. De obligatoriske fællesfag er: Fællespropædeutikum, Videnskabsteori, Samfundsøkonomi og Adfærd i organisationer. Formålet med fagene er både at introducere de studerende for teorier og metoder af relevans for uddannelsen samt at give de studerende indblik i samfundsøkonomiske og organisatoriske forhold, der kan have betydning for offentlige og private virksomheder. Udover fællesfagene er der obligatoriske fag inden 46

50 for begge fagområder, og formålet med fagene er ifølge universitetet ( ) at give de studerende central viden inden for uddannelsens fagområder, udvikle deres analytiske og kommunikative færdigheder og sætte dem i stand til at arbejde kritisk og metodisk med faglige problemstillinger (Dokumentationsrapporten side 39). Valgfagene giver de studerende mulighed for at supplere eller få uddybet den viden, de har fået i de obligatoriske fag. De studerende skal sammensætte en valgfagsportefølje, der inddrager begge fagområder, hvilket er beskrevet nærmere i uddannelsernes studieordninger. Bachelorprojektet skal omhandle et fagområde, der er relevant for uddannelsen, og kan enten behandle en teoretisk problemstilling eller tage afsæt i løsningen af en konkret problemstilling for f.eks. en virksomhed (Dokumentationsrapporten side 39f). Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, hvordan de obligatoriske fællesfag skaber en fælles referenceramme og et videnskabsteoretisk grundlag for de to fagområder, som de øvrige fag bygger videre på. Der sker ligeledes en progression inden for prøveformerne, der gradvist bliver mere komplekse, og både udprøver overordnede akademiske kompetencer og mere specifikke kompetencer, der kan relateres til de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapporten side 55). Undervisningen i sprogfagene bygger videre på de sprogkompetencer, de studerende har erhvervet på de gymnasiale uddannelser, og derfra sker der ifølge universitetet en naturlig progression i sprogundervisningen. På 1. studieår fokuseres der på ( ) videreudvikling af de studerendes sproglige færdigheder med hensyn til at læse, lytte til, skrive og tale på fremmedsproget, herunder deres grammatiske færdigheder (Dokumentationsrapporten side 38). På 2. studieår lægges der mere vægt på fag med et erhvervskommunikativt indhold og på, at de studerende tilegner sig viden om de pågældende sprogområder/markeder. 3. studieår består af henholdsvis obligatoriske fag og valgfag. I de obligatoriske fag er der fokus på, at opøve ( ) de studerendes evne til at identificere og analysere forholdsvis komplekse kommunikative problemstillinger i relation til fremmedsprogsområderne og formulere løsninger på sådanne problemstillinger. (Dokumentationsrapporten side 38) I valgfagene opnår de studerende mere specifik viden eller færdigheder inden for f.eks. Persuasion, Francophonie, Juridisk sprog (spansk), Messeplatz Deutschland. Der arbejdes på alle uddannelser med erhvervsrelaterede cases, hvilket ifølge universitetet betyder, at de studerende må inddrage og kombinere den viden, som de har opnået i forskellige fag i løbet af deres studieforløb i en relevant kontekst (Dokumentationsrapporten side 55). På fagområdet europæiske studier beskrives progressionen med, at der først fokuseres på politologisk og kulturteoretisk viden samt metoder og andre redskaber og dernæst på anvendelsen af de tilegnede kompetencer i relevante kontekster. På fagområdet kommunikation beskrives progressionen med, at ( ) man går fra det nære og enkle til det fjerne og komplekse. De studerende arbejder således med tre dimensioner indenfor kommunikation: personlig kommunikation, intern kommunikation og ekstern kommunikation. Dimensionerne introduceres løbende i fagene, og de studerende opnår derved forudsætninger for at kunne arbejde med dimensionerne (Dokumentationsrapporten side 55). På mødet med de studerende, der læser kommunikation, gav flere udtryk for at de oplever en god progression og sammenhæng mellem fagene fra semester. Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og læringsmålene i de enkelte fagelementer. Tabellen nedenfor angiver et udsnit af oversigten, idet den illustrerer sammenhængen mellem de studerendes vidensniveau inden for engelsk og de obligatoriske fag, hvor der særligt er fokus på at indfri læringsmålene (Dokumentationsrapporten side 57). I bilag 3 findes en samlet oversigt over sammenhængen for de enkelte fagkombinationer. 47

51 I kompetenceprofilerne for tysk og spansk fremgå det, at de studerende skal opnå viden om erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i henholdsvis Tyskland og Spanien. Inden for tysk understøttes dette blandt andet af fagelementet wirttschaftskommunikation, hvor de studerende skal opnå viden om centrale økonomiske og juridiske forhold, som har betydning for virksomhedens internationale kommunikation og færdigheder i forstå indholdet af forelæsninger om erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og juridiske forhold i Tyskland ( Hvad spansk angår, opnås kompetenceprofilens mål gennem kurset faglig tekstproduktion og eksportmarkedsføring, hvor formålet er at sætte de studerende i stand til at: - deltage i den løbende kontakt med virksomhedens forbindelser i Spanien og Latinamerika via telefon eller mails - udfærdige korrespondance til forretningsforbindelser i spansktalende lande - udføre informationssøgning om spanske og latinamerikanske forhold f.eks. ved opdyrkning af nye markeder i Spanien og Latinamerika - assistere ved markedsundersøgelser i Spanien og Latinamerika - assistere ved eksport til Spanien og Latinamerika, f.eks. tilbudsgivning, bekræftelse af ordre, afklaring af detaljer i forbindelse med fakturering, fortoldning, forsendelse og håndtering af ordren/varerne generelt - medvirke ved udarbejdelse af præsentationsmateriale i forbindelse med fx messer ( Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, kompetencemålene understøttes af de enkelte fagområders læringsmål, som det fremgår af studieordningernes kompetencebeskrivelser, men bemærker kritisk at kompetencemålene for uddannelsernes spanskdel ikke understøttes fuldt ud, da de studerende ikke i tilstrækkelig grad opnår viden om erhvervsøkonomi. På besøget uddybede ledelserne og underviserne desuden, hvordan de studerende opnår metodiske kompetencer og arbejder med videnskabelig litteratur. Metodeundervisningen indgår videnskabteori og fællespropædeutikum, hvilket der bygges videre på på 5. og 6. semester som forberedelse til og i forbindelse med bachelorprojektet. Uddannelserne har fokus på kvalitativ metode frem for kvantitativ, hvilket er et bevidst valg. Metode indgår også implicit i andre fag. Universitetet har angivet frafaldet efter 1. studieår særskilt for de enkelte uddannelser. På flere af uddannelserne og årgangene er frafaldet mere end 33 % over landsgennemsnittet for humaniora. I 2008 gælder det kombinationerne engelsk-tysk, fransk-spansk, spansk-tysk, fransk-kommunikation og tysk-kommunikation (Dokumentationsrapporten side 62f). I høringssvaret skriver universitetet: Det bemærkes, at der som nævnt i dokumentationsrapporten er tale om meget små optagelsestal (opgjort i antal studerende), hvilket gør tallene meget følsomme over for små ændringer. For uddannelsen i engelsk og tysk var der et optag på 9 stude- 48

52 rende i 2008 og et frafald på 4 studerende, for uddannelsen i tysk og spansk var optaget i studerende og frafaldet 3 studerende, for fransk og spansk var de tilsvarende tal hhv. 2 og 1, for fransk og kommunikation 16 og 5 og for tysk og kommunikation 38 og 11. (Høringssvar side 11) (Dokumentationsrapporten side 62f) 49

53 Universitet påpeger, at de lave optagelsestal på nogle af uddannelserne gør frafaldsprocenterne følsomme overfor ændringer (Dokumentationsrapporten side 63). Akkrediteringspanelet anerkender, at enkeltpersoners frafald har betydning for de store udsving. Universitetet skriver desuden om frafaldstallene i høringssvaret: ASB er et lille hovedområde, og de frafaldstal, der opgøres herfra, vil grundet områdets størrelse være forholdsvis højere end for de større hovedområder, da studieskift inden for hovedområder, som beskrevet ovenfor, ikke tæller som frafald. Eftersom ASB er et lille hovedområdet, vil studieskift på ASB som oftest betyde et skift til et andet hovedområde og dermed tælle med i frafaldsstatistikken. Desuden bliver man på ASB registreret på et studium, dvs. hvis en studerende vælger at skifte studieretning, bliver det ligeledes registreret som frafald. STADS-systemet giver ikke mulighed for at frasortere disse studerende i frafaldsprocenten. (Høringssvar side 10). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, at det på baggrund af frafaldstallene kan vurderes, at uddannelserne i engelsk og tysk og i tysk og kommunikation har frafald på første år, der er mere end 33 % over landsgennemsnittet for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til at ændre vurderingen. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere på baggrund af dokumentationsrapporten og høringssvaret, at det på baggrund af de meget små tal ikke kan vurderes, at frafaldet for uddannelserne i fransk og spansk, spansk og tysk samt fransk og kommunikation generelt er for højt i forhold til hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de øvrige uddannelser har et frafald, der er på niveau med frafaldet inden for hovedområdet på landsplan. Universitetet har igangsat forskellige tiltag for at nedbringe frafaldet (dokumentationsrapporten, side 63f): Fra 2010/2011 gennemføres der forskellige initiativer, der skal forbedre introugen, og i højere grad målrette indholdet til de behov som forskellige grupper af studerende har. På 1. semester bliver der gennemført forskellige studierelaterede aktiviteter, der skal introducere de studerende for grundlæggende studiekompetencer som f.eks. brug af læsegrupper. På 1. semester gives der et tilbud om deltagelse i et halvdagsseminar, hvor der bl.a. er fokus på studieteknik og teamsamarbejde. Hos ASB Learning Styles Lab har nye studerende mulighed for at gennemføre en læringsstilstest og efterfølgende drøfte resultaterne. Studerende, der ikke består førsteårsprøven, har mulighed for en samtale med underviseren, som vejleder i, hvordan det faglige niveau kan forbedres. Grammatikværkstederne, der blev beskrevet ovenfor, betragtes også som en del af indsatsen for at nedbringe frafaldet, da de studerende kan få hjælp til at udfylde faglige huller. Det multikulturelle læringsrum er et tiltag, der sigter på at håndtere mange nationaliteter i undervisningssituationen. Formålet er bl.a. at styrke de internationale studerendes kontakt med underviserne Derudover tilføjer universitetet i høringssvaret følgende tiltag: Planlagt oprettelse af nyt tværfakultært center for Sprog og Kommunikation ved Aarhus Universitet (som en konkretisering af drøftelser mellem det tidligere ASB (nu Aarhus School of Business and Social Sciences) og det tidligere humanistiske fakultet (nu Faculty of Arts) ved Aarhus Universitet). Centret får til opgave at fremme såvel forsknings- som undervisningssamarbejdet inden for sprog og kommunikation. Se bilag 2. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af centerplanerne er sket efter akkrediteringspanelets besøg. (Høringssvar side 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at oprettelse af dette center ikke ændrer vurderingen, da det oprettes på baggrund af sammenlægningen af fakulteter, og det er ikke muligt at vurdere, om det vil have en positiv indflydelse på frafaldet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har igangsat initiativer for at nedbringe frafaldet. Der har desuden været sporadiske forsøg på at tage kontakt til de studerende, der er faldet fra, men det har ikke medført brugbar information om årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet vurderer derfor kritisk, at der ikke er indhentet systematisk information om frafaldet eller gennemført systematiske analyser, der kan 50

54 bidrage til at belyse årsagerne til frafald. Da tiltagene mod frafald først er indført fra 2010, er det endnu ikke muligt at evaluere tiltagenes effekt. Samlet set vurderer Akkrediteringspanelet på baggrund af ovenstående, at de studerende på alle uddannelserne vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer som fremgår af kompetenceprofilerne. Det vurderes dog samtidigt, at frafaldet er højt på uddannelserne i engelsk-tysk og tysk-kommunikation. Prøveformer Ifølge universitetet er det de samme prøveformer, der anvendes på de 14 uddannelser, men de anvendes i forskellige kombinationer, der tilgodeser udprøvningen af alle elementer i uddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapporten side 65). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at det er studienævnet, der har fastlagt eksamensformerne, men at de kan ændres på baggrund af input fra underviserne. Følgende prøveformer anvendes på uddannelserne: Stedprøver og hjemmeprøver Bundne prøver (besvarelse af en opgave stillet af eksaminator) samt frie prøver (besvarelse af en problemstilling som den studerende selv har formuleret og fået godkendt). Skriftlige prøver, mundtlige prøver og kombinationer heraf. Prøver med hhv. et fast start- og sluttidspunkt eller et frit starttidspunkt kombineret med en fastlagt afleveringsfrist (Dokumentationsrapporten side 65). Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, at prøveformerne både har til formål at udprøve specifikke fagrelaterede kompetencer samt mere overordnede akademiske kompetencer. Universitetet fremhæver prøven i faget Cultural Studies som et eksempel, hvor den mundtlige prøve, der tager udgangspunkt i en synopsis, udprøver evnen til selvstændigt at identificere en faglig problemstilling, til at anvende relevant teori, til at arbejde reflekteret og metodisk, til at formulere sig stringent og struktureret samt til at kommunikere skriftligt og mundtligt på korrekt engelsk. (Dokumentationsrapporten side 65) Universitetet har udarbejdet et skema der viser sammenhængen mellem prøveformer og de kompetencer der udprøves i de obligatoriske fag (Dokumentationsrapporten side 66f). Nedenfor er der vist et udsnit af skemaet, der eksemplificerer, hvilke kompetencer en af de mundtlige prøveformer kan relateres til. I højre side af skemaet henvises til de specifikke kompetencer, der fremgår af studieordningerne. Tallet 1 refererer f.eks. til den specifikke sprogkompetence selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsprogene og på dansk (Dokumentationsrapporten side 56). (Dokumentationsrapporten side 66) Universitetet redegør endvidere for, hvilke overvejelser der ligger bag anvendelsen af forskellige prøveformer i valgfag og fællesfag (Dokumentationsrapporten side 66 f). 51