Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Kontoret: Telefax: Lærerværelset: Hjemmeside:

Transkript

1

2 Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Kontoret: Telefax: Lærerværelset: Hjemmeside: Kontortid Mandag-fredag Rektor Jens Per Nielsen Inspektorer Hardy Andersen Henrik Arbo-Bähr Lars Bugge Andersen Lis Bjerre Ole Sohl (ledende) Jan Sørensen Kontor Tina Klintenberg Trine Pedersen Susanne Wichman Karin Reynheim Pedel Ole Jensen Kantine Bjarne Hansen Studievejledning Gymnasiet Suzanne Gudbjerg-Hansen Kirsten Hede, Jes Jørgensen Torsten Jøhncke HF Inge Jensen Ulrik Wiwe HF-enkeltfag Lene Engelberg, Kirsten Hjelt Anne Louise Lau, Jan Petersen Redaktion Hardy Andersen, ansv. Kirsten Hede Anne Louise Lau Ellen Møllesøe Signe Berthelsen (elevrepræsentant) Ditte Wulff Graa (elevrepræsentant) Fotos Ellen Møllesøe /Kjell Örnfelt Hardy Andersen Layout/desktop Hardy Andersen Tryk Nofoprint Oplag: 3000

3 Indhold Randrups legat 4 I Kina laver de lektier 6 Bestyrelsen bakker op 9 SKOLENS HVERDAG 10 Eleven og elevrådet 11 Tværfagligt projektarbejde 13 Bohemian Rhapsody 14 Årets musical 15 Læreren og computeren 18 Skolens hjemmeside 19 Et kig i scrapbogen 20 VERDEN UDENFOR 24 HF-ENKELTFAG 31 Studievejlederne 32 Tradition og fornyelse 33 Sundhedsklassen 34 Voksenudvalget 36 Stjernestunder i Damaskus 38 ABC 41 Årsplan Personalefotos 50 Afgangsklasser 57 Legater 59 Plan over skolen 60 Internationale kontakter 25 Blandt havørne og isbjerge 27 I London med højniveau 30

4 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Randrups legat Af rektor Jens Per Nielsen På Espergærde Gymnasium og HF s Torv hænger en bronceplade med navnet Aage Randrup. Eleverne haster forbi med cola i den ene hånd og sandwich i den anden. På baggrund af testamentarisk disposition af 26. april 1934 med ubevidnet tillæg af 7. september 1969 blev der ved fundats af 22. juli 1971, stadfæstet ved kongelig konfirmation af 30. august 1971, oprettet følgende legat: Forhenværende skibsmægler Aage Randrups legat til fordel for flittige elever fra Helsingørs Latin- og Realskole. Legatets hovedformål er i dag, gennem udbetaling af flere legatbeløb ved afslutningen af hvert skoleår, at understøtte tidligere flittige elever med studenter- eller højere forberedelseseksamen fra Espergærde Gymnasium til fortsat faglig uddannelse, herunder studieophold i udlandet. Legatets grundkapital opgjordes til kr ,32 den 9. december Den samlede kapital androg ultimo 2000 kr Elevrådsformand Signe Berthelsen hænger en krans ved mindepladen for Aage Randrup. Således markeres hvert år oprettelsen af Randrups legat. Ingen tænker i det daglige på Aage Randrup - det skulle lige være i maj måned, når ansøgningen til Randrups legat annonceres. Ca kr. kan uddeles hvert år i legatportioner på mellem 8000 og kr. Legatet uddeles primært til tidligere elever, der studerer i udlandet, og gennem ansøgningerne får skolen et fint billede af de mange spændende uddannelser, tidligere elever fra Espergærde Gymnasium og HF er i gang med. Historien om Aage Randrup blev i 1991 samlet af cand.jur. Jesper Pandorff og gengives her i forkortet og bearbejdet form: Forhenværende skibsmægler Niels Johan Aage Randrup blev født i Holbæk den 31. maj 1885 og afgik ved døden på Rigshospitalet i København den 12. september Baggrunden for Niels Johan Aage Randrup til at testamentere hovedparten af sin formue som et legat til sin gamle skole, Helsingør Latin- og Realskole nu Espergærde Gymnasium og HF, må efter det oplyste formodes at være begrundet med, at skolen netop havde givet ham den fornødne baggrund, hvormed han selv havde opbygget sin formue. Denne blev skabt ved skibsmæglervirksomhed i Helsingør fra 1901 og frem til 1920 samt ved børs- og ejendomsinvestering i København fra 1920 og frem til Dog skal det tilføjes, at han hele sit liv har levet yderst sparsommeligt, hvorved det sammenlagt blev muligt, efter afslutningen af boet, at overføre over ½ million kroner som grundkapital til legatet. Hvem var Aage Randrup? Der findes ikke et fotografi af Aage Randrup, men i en samtale med en tidligere bekendt af Aage Randrup, overtoldkontrollør Ernst

5 Christensen får vi et personligt billede af Randrup: I perioden cirka 1920 til 1970 besøgte Ernst Christensen hver anden søndag formiddag Randrup. Dette skete udelukkende for at de to gensidigt kunne drøfte udviklingen på børsen i Danmark. Ernst Christensen nævnte, at Randrup bestemt ikke kunne tåle, når Ernsts forudsigelser angående kursudsvingene efterfølgende viste sig at være rigtige. Endvidere kan det tilføjes, at Ernst Christensen jævnligt talte i telefon med Randrup. Telefonsamtalerne fandt nogle gange sted flere gange om dagen. Ernst Christensen måtte sparke på døren til Randrup hver gang han besøgte ham, idet ringeklokken altid var i uorden. Randrup ville ikke bruge penge til et nyt apparat. Ernst Christensen opfattede Randrup som et spændende og venligt menneske, men meget sparsommelig og dette ikke mindst overfor sig selv. Ernst Christensen foreslog jævnlig Randrup at spise vitaminer og sundere mad, men det afslog Randrup med, at dette kostede penge. Randrup kogte grød til sig selv een gang om ugen for at spise af den i hele den næste uge. Ernst sagde flere gange til Randrup, at det måtte ende med, at han sultede sig ihjel. I de cirka 50 år, hvor Randrup boede i København i samme ejendom, levede han udelukkende af sine egne penge. Han var nøjsom og meget sparsommelig. Hans væsentligste interesse var tilsyneladende at reinvestere og spekulere på fondsbørsen i København. Ernst Christensen fortalte, at Randrups bekendtskabskreds var meget lille. Til denne hørte blandt andet de to damer, kongelig skuespillerinde Anna Hage og tidligere rejsekonge Simon Spies s moder. Randrup var på udlandsrejse til Rom omkring 1930, idet trikotagefabrikant Løvengren inviterede og betalte rejsen. Niels Johan Aage Randrup havde allerede i året 1934 besluttet, at hans gamle skole skulle have hovedparten af hans formue efter hans død. Randrup omtalte dette flere gange overfor Ernst Christensen. Begrundelsen var hver gang den samme. Nemlig, at skolen havde givet ham den fornødne baggrund, hvormed han selv havde skabt sin formue. Ernst Christensen fortalte blandt mere, at Randrup havde en gammel radio, hvorpå han alene lyttede til børsnoteringerne, idet alt andet var uinteressant. Ernst havde flere gange foreslået Randrup at købe et fjernsyn, men det, mente han, var alt for dyrt. I den periode hvor Randrup boede med sin søster i lejligheden, havde de sammen to katte i lejligheden. Den ene af kattene faldt en dag ud af vinduet og døde. Dette var til stor sorg for dem begge. Hans søster Inger testamenterede hele sin formue til foreningen Kattens Værn. 5

6 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF I Kina laver de lektier Jens Per Nielsen er rektor for Espergærde Gymnasium og HF. På en studietur til Kina i efteråret oplevede han, hvorledes der satses på uddannelse i Kina både af myndighederne og af de studerende. Det gav anledning til nogle overvejelser over det danske uddannelsessystem og fremtidens gymnasium. 6 Når man kommer ind i forhallen til en kinesisk skole, ser man som noget af det første en stor tavle med en oversigt over, hvilken klasse der klarer sig bedst. For i Kina konkurrerer de i skolesystemet. Den bedste folkeskoleelev kommer på det bedste gymnasium, den bedste gymnasieelev kommer på det bedste universitet. I Kina gør man sig i undervisningsministeriet tanker om, hvordan man forhindrer elever i at lave så mange lektier. I Danmark er konkurrence i skolesystemet en by i Kina. Vi hæger om den udelte folkeskole med sit fokus på sociale kompetencer. Et sådant demokratisk skolesyn og menneskesyn har sine fordele, men det har også sine svagheder - især hvis man overfører dem på de studieforberedende ungdomsuddannelser. Det er de kommende generationer danske studenter, der skal konkurrere om pladserne på de bedste internationale universiteter, som skal konkurrere om jobs på et globalt arbejdsmarked, og i den konkurrence er sociale kompetencer ikke nok. Det nye gymnasium En gymnasiereform er varslet og nødvendig, og den nærmeste fremtid vil bringe en række forslag til, hvordan fremtidens gymnasium skal se ud. Dansk Industri har sluppet sit talent løs med debatoplægget af samme navn, Undervisningsministeriet har iværksat sit udviklingsprogram for de samlede ungdomsuddannelser, og ude på gymnasierne arbejdes der på højtryk med forsøgs- og udviklingsarbejde. Så alt er som det plejer inden en reform - trygt og godt forankret i interessegruppernes mudrede farvand og med al sandsynlighed for at udsagnet school changes slower than church endnu engang vil vise sig at holde. Om kort tid vil vi se en debat, om latin fortsat skal være obligatorisk fag, om geografi etc. etc., og så ender vi igen med halve løsninger, hvor ingen tør gå ind og tage ansvar og gå mod interessegruppernes modsatrettede ønsker. Det kan ingen være tjent med - og slet ikke de unge. Hierarkiets forbandelse Debatten om gymnasiet bliver også forplumret af, at vi opererer med et hierarki i ungdomsuddannelserne og ikke betragter dem som ligeværdige. Det skaber et modsætningsforhold, en jalousi og en misundelse mellem uddannelserne, og det er med til at skabe en polarisering af samfundet, fordi vi har nogle meget fastlåste forestillinger om sammenhængen mellem uddannelsesniveau og personlig kompetence. Derfor skal alt

7 REKTOR JENS PER NIELSEN helst ligne gymnasiet, og man er næsten som forældre nødt til at undskylde over for omverdenen, hvis ens børn ikke bliver studenter, og man derfor ikke kan invitere på kransekage og champagne. Lad gymnasiet træde i karakter Med en reform af den almene gymnasieuddannelse her i begyndelsen af det nye årtusinde har vi en enestående chance for at give denne nødvendige skoleform et tiltrængt kvalitetsløft. Inden for de næste 10 år stiger antallet af 16-årige med 50%. Amterne er allerede ved at forberede bygningen af nye gymnasier, så man kan opsuge de mange nye elever. Men tænk nu hvis vi lader antallet af optagne elever være konstant, at vi kvalificerer optaget til det 3-årige gymnasium. Så undgår amterne de store anlægsudgifter og kan i stedet satse på et kvalitetsløft i driften af de eksisterende skoler, og gymnasiet kan arbejde med en styrkelse af indhold og pædagogik. Selvfølgelig skal vi opfylde regeringens målsætning om at mindst 95% af en årgang skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, men en spredning på flere ungdomsuddannelser vil betyde en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og et mindre pres på gymnasiet. I samme takt som elevtallet stiger, så stiger også antallet af gymnasielærere, der går på pension. Resultatet vil blive lærermangel, hvis vi lader antallet af elever i gymnasierne eksplodere. Gymnasiet ikke for alle Udsagnet rummer stor grad af politisk ukorrekthed. Tænke sig at udelukke borgere fra en bestemt offentlig ydelse i en tid, hvor alle politiske bestræbelser går på at give alle lige muligheder. Vi ligger underdrejet for en skolepolitisk ideologi, der grundlæggende ikke vil anerkende, at børns intellektuelle evner er forskellige. Derfor har vi netop den udelte folkeskole og forsøger at reparere på skaden med undervisningsdifferentiering, dobbeltlærer etc. Derfor har politikerne nu afskaffet egnethedserklæringen til gymnasiet og erstattet den med en individualiseret handleplan. Hvorfor diskuterer vi ikke, om elevers indlæring ikke ville styrkes, hvis vi på en fornuftig måde sikrede nogle mere homogene læringsmiljøer? Med stigende driftsudgifter som følge af et forøget elevtal i folkeskolen bliver lærerressourcerne mindre og mindre, og dermed bliver et klasserum, hvor eleverne møder med så forskellige evner og indstillinger ikke et læringsrum, men et individualiseret rum, hvor den enkelte selv sætter dagsordenen, og hvor lærerens undervisningsplan i højere grad bliver en overlevelsesstrategi. En kommende reform En kommende reform af de almene ungdomsuddannelser skal tage højde for denne udvikling i folkeskolen. Vi skal lave en reform af gymnasiet, der sikrer, at gymnasiet bliver for de elever, der vil og kan, og hvor de faglige mål er tilpasset mellemlange og lange videregående uddannelser. Vi skal lave en reform af HF, der sikrer et fortsat bredt optag, der strukturelt sikrer stor fleksibilitet, og hvor de faglige mål er tilpasset korte og mellemlange uddannelser. Vi skal også være åbne for HF s placering. En tydeliggørelse af de faglige og strukturelle forskelle mellem gymnasiet og HF kan måske netop være HF s chance for at tiltrække unge, som ikke vil søge et fremtidigt mere fagligt fokuseret gymnasium. Plads til fordybelse Et karakteristisk træk for udviklingen op gennem 90 erne i gymnasiet har været 7

8 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF udvidelsen af fagrækken. En lang række nye fag og niveauer er kommet til, uden at man har beskåret rækken af obligatoriske fag. Man har i stedet skåret ned på timetallet i en række fag for at skabe plads til elevernes valg; dermed har man fjernet fordybelsen fra gymnasiet. Samtidig har man udvisket forskellene mellem sprogligt og matematisk gymnasium. En fremtidig reform skal tydeliggøre henholdsvis det sproglige og det naturvidenskabelige aspekt i gymnasiet. Den skal indeholde færre obligatoriske fag og mulighed for en langt større faglig fordybelse i de enkelte fag gennem en forøgelse af timetallet i faget. Den pædagogiske debat i disse dage handler bl.a. om en tidligere start på fremmedsprogsundervisningen, men det er allerede skudt i sænk af undervisningsministeren, som ikke ønsker en udvidelse af elevernes timetal - ikke af økonomiske grunde, men fordi skolen ikke skal stille flere krav...i Kina begynder en række offentlige skoler engelskundervisning i 1. klasse... På samme måde må man i skolen tone rent flag med hensyn til de naturvidenskabelige discipliner. Den faglige fordybelse i disse fag skal give den forøgede interesse for de naturvidenskabelige uddannelser, og synergieffekten mellem de naturvidenskabelige fag skal udnyttes konsekvent. almene gymnasium bliver et reelt valg og ikke bare en ureflekteret fortsættelse af folkeskolen. Derved styrkes de øvrige ungdomsuddannelser, og dermed får vi uddannet flere unge bedre til den brede vifte af uddannelser, der er behov for i fremtidens samfund. På den måde får vi en generation af unge, der kan tage konkurrencen op med unge fra andre kulturer, hvor uddannelse er hårdt arbejde, og hvor man har lært at sætte sig mål og kæmpe for dem. Det er den konkurrence, vore unge skal vinde, og de må godt være bedre forberedt på den. Det er den dagsorden vi har på Espergærde Gymnasium og HF. Bryd den onde cirkel 8 Selvfølgelig skal vi ikke tilbage til en sort skole uden kreative elementer, men et fremtidigt gymnasium skal stille større krav til elevernes forudsætninger og interesse. På den måde får vi bedre uddannede studenter, og vi får brudt den onde cirkel, hvor overliggende uddannelser hele tid skal bruge flere og flere ressourcer på at lappe på det, man ikke fik lært på det underliggende niveau. At en sådan tankegang måske gør gymnasiet mindre bredt vil kun betyde, at valget af det

9 SKOLENS BESTYRELSEN Bestyrelsen bakker op At sidde i bestyrelsen for et af Danmarks største gymnasier er en udfordring. En gymnasiebestyrelse har som følge af sin sammensætning mange interesser. Frederiksborg Amts interesser skal varetages, lokalområdets interesser skal varetages, de ansattes, forældrenes, og ikke mindst elevernes interesser. Udfordringen ligger selvfølgelig i at være sparringspartner for den dynamiske udvikling, Espergærde Gymnasium og HF gennemløber i disse år. Det er derfor en fornøjelse i bestyrelsen at møde de engagerede elever, medarbejdere og ledelse og støtte de initiativer, de tager. I år har bestyrelsen på opfordring fra eleverne lavet nye rygeregler, så vi beskytter mod passiv rygning. Der må nu ikke længere ryges inde i gymnasiets bygning. Bestyrelsen bakker også op om den teknologiske udvikling på skolen og udbygningen af skolens studiecenter. Samtidig har bestyrelsen været meget aktiv i sikringen af en fortsat god rengøring på skolen efter privatiseringen af rengøringsfunktionen. Bestyrelsen har igen i år konstateret, at søgetallet til Espergærde Gymnasium viser, at skolen sammen med Frederiksborg Gymnasium er amtets mest attraktive skoler. Meget få skoler har i en periode med færre unge kunnet øge tilgangen til gymnasiet med 80% - det er tegn på kvalitet i skolens arbejde. Den store udfordring i det kommende år bliver derfor udbygningsplanerne for gymnasier og hf i Frederiksborg Amt. I dette skoleår må Espergærde Gymnasium sende mere end 2 klasser elever til andre skoler. Det er en uholdbar situation og må få indflydelse på, hvor udbygningen af kapaciteten i Helsingørområdet skal ske. At bygge et nyt gymnasium tættere på Helsingørs centrum uden samtidig at udbygge Espergærde Gymnasium og HF vil gøre det meget vanskeligt at betjene nærområdet. Bestyrelsens opgave bliver derfor i det kommende år at sikre, at udviklingen kan fortsætte på Espergærde Gymnasium, og at alle, der søger skolen, kan optages. Thomas Lykke-Pedersen Formand for bestyrelsen Bestyrelsen ved Espergærde Gymnasium og HF Thomas Lykke Pedersen (Frb./Humlebæk kommune, formand) Lis Mejsler (Forældrerep., næstformand) Søren Nygaard (PR-formand, lærer) Signe Birkving Berthelsen (elevrådet) Jørgen Svaneberg (Frederiksborg Amt) Birgit Basse Larsen (forældrerepræsentant) Matthias Helmer Steen (elevrådet) Margot Riis (Helsingør Kommune) Helge Scholz (GL/lærer) Trine Hütten Pedersen (TAP) Kursistrådet enkeltfag (Ubesat) Jens Per Nielsen (Rektor, tilforordnet) 9

10 Skolens hverdag

11 SKOLENS HVERDAG Eleven og elevrådet Elevrådsformand Signe Berthelsen (tv) og næstformand Ditte Wulff Graa (th) fortæller om de mange muligheder, der ligger i arbejdet i elevrådet. opgaver. Udvalgsarbejdet er derfor vigtigt. De enkelte udvalg arbejder i høj grad selvstændigt, men melder løbende tilbage til elevrådet om, hvilke projekter de arbejder på at få gennemført. Arbejdet i mindre fora øger effektiviteten og gør samtidig, at den enkelte repræsentant får mulighed for at engagere sig mere specifikt. Fest og farver Takket være stort engagement og masser af nytænkning i fest- og caféudvalg har de forskellige fredagsarrangementer spillet en vigtig rolle for skolens sociale liv i år. Temafester, livemusik og stand-upaften har fået bred opbakning fra alle elever på tværs af klasser og årgange samt fra lærere og ledelse. Netop fordi at sådanne arrangementer skaber en god stemning på skolen, er de også med til at give Espergærde Gymnasium og HF et ry som et farverigt og spændende uddannelsessted. Vores mål i år har været at udvide forståelsen for elevrådets funktion hos den enkelte elev, hvilket indebærer, at flere og flere gør brug af muligheden for indflydelse. Klasserne har en tendens til at overlade alt elevrådsarbejde til den valgte repræsentant, og placerer dermed sig selv i en passiv rolle i forhold til elevernes muligheder for at påvirke skolens hverdag og fremtid. Elevrådet får let status som en lukket kerne fremfor et bredt forum. Da det er en lang proces at ændre denne udbredte opfattelse, vil det også de kommende år være en af hovedopgaverne for elevrådet på Espergærde Gymnasium og HF. Samtidig vil det være et stort skridt for elevdemokratiet på skolen. Projektuger En stor opgave i år har været, i samarbejde med lærere og ledelse, at udforme de nyindførte projektuger. Elevrådet har også i denne proces haft stor indflydelse, og elevernes kritikpunkter er blevet taget til efterretning. Projektideen er generelt populær hos eleverne, men det er en større fælles opgave at finde Effektivitet Da vi er et stort elevråd, kræver det en fast arbejdsdeling for at kunne gennemføre vores 11

12 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF frem til den rette form. Derfor vil dette også i de kommende år udgøre en del af elevrådets arbejde. Muligheder i elevrådsarbejdet Der er mange gode grunde til at deltage i elevrådsarbejdet på skolen. Dels får man, gennem sit engagement, direkte mulighed for indflydelse på egen hverdag. Og dels er elevrådet et socialt forum, hvor man arbejder sammen med kreative og energiske mennesker fra andre klasser og årgange. For mange vil elevråds- og udvalgsarbejde udgøre en spændende og afvekslende side af deres skoletid på Espergærde Gymnasium og HF. 12 En effektiv arbejdsdeling er vigtig, når elevrådet vil have gennemført opgaver. Udvalgene arbejder selvstændigt med præcise projekter. Derved får den enkelte repræsentant bedre mulighed for at sætte sig ordentlig ind i en sag, og det giver selvfølgelig også større indflydelse.

13 SKOLENS HVERDAG Tværfagligt projektarbejde Det vrimler med danskere i første halvdel af 1800-tallet der blev kendte på hver deres felt: Forfatterne Oehlenschläger og H. C. Andersen, videnskabsmanden H.C. Ørsted, filosoffen Kierkegaard, malerne Eckersberg og Købke. Det var en af grundene til at romantikken, som perioden også kaldes, blev valgt som projektemne i 2.z. Bodil Haue-Pedersen der deltog i projektet som klassens dansklærer, fortæller her om forløbet. Vi ville arbejde tværfagligt, så mange fag blev inddraget: historie, fysik, geografi, dansk og tysk. I ugerne fra juleferien og op til projektugen i februar arbejdede vi i de enkelte fag med Danmark i perioden I historie bl.a. med den begyndende nationalisme, og i dansk analyserede vi fædrelandssange og Jens og Anette gav koncert for fløjte og sang. Guldalderens København Som optakt til selve projektugen hvor eleverne skulle skrive opgave om et selvvalgt emne, var vi på ekskursion til guldalderens København. Nationalmuseets udstilling, Ånden i naturen, var første stop. Her fik vi en glimrende rundvisning og foredrag om romantikkens videnskabelige og åndelige strømninger med særlig vægt på H. C. Ørsteds opfindelser. Sammen med os i København var en klasse fra Tycho Braheskolan i Helsingborg som 2.z også arbejdede sammen med sidste år i forbindelse med skolens deltagelse i Øresundsprojektet. Svenske og danske elever var nu sammen i grupper rundt til forskellige institutioner fra perioden. Thorvaldsens Museum, Bakkehuset, den tyske Sct. Petri Kirke, Assistens Kirkegård og Carlsbergbryggeriernes museum var nogle af de steder eleverne undersøgte, og resultatet af arbejdsopgaverne her er en hjemmeside på internettet. Klassens web-gruppe har stået for det tekniske med at få siden samlet. Projektugen Nu skulle der vælges emner til den egentlige projektopgave. Kravet var at opgaven skulle være tværfaglig. Nogle af eleverne valgte at arbejde videre med besøget i København. En af opgaverne i historie og geografi kom fx til at handle om den tidligere industrialisering i Danmark med Carlsberg som eksempel. Formidling af naturfag var emnet for en opgave i historie og fysik. Her blev Thieles lille bog Naturlære for Fruentimmere grundigt læst. Andre elever kastede sig over nye emner, fx hvilken indflydelse land- og skovbrugsreformerne i 1700-tallet fik for guldaldermalernes landsskabsbilleder. En opgave i historie og dansk handlede om landliggerlivet ved Øresundskysten i 1800-tallet, og hvordan det er beskrevet hos danske forfattere. Tyske tekster indgik selvfølgelig i opgaver om forholdet mellem Danmark og Tyskland i perioden. I projektugen skulle eleverne selv tilrettelægge deres arbejde, men kom til vejledning to gange. Sidste dag fremlagde de for klassen og de involverede lærere hvad de var kommet frem til i deres arbejde, og et par uger senere blev den endelige opgave afleveret. 13

14 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Bohemian Rhapsody Tværfagligt multimedieprojekt i billedkunst og musik Af Gunnar Mühlmann Is this the real life? Is this just Fantasy? Sådan indledes det legendariske nummer Bohemian Rhapsody. Men det kunne også være en metafor for Marianne Bühlmanns (billedkunst) og Gunnar Mühlmanns (musik) oplevelser med 1pq: nemlig HF når det er allerbedst. 1) Det indebar bl.a. at den tværfaglige gud overlevede! - selv når han krævede det for unge allerhelligste offer: weekenden. I Bohemian Rhapsody blandede Freddie Mercury og bandet Queen med ironisk lethed balladestil, opera buffa og Sladetungrock. De skabte hermed en forløber for postmoderne arkitektur i musikalsk form. At så mange ingredienser tilsammen kunne skabe en vellykket blanding, gik igen i billedkunsts fabelagtige billedkompositioner, der via en computerstyret lyskanon ledsagede opførelsen til forårskoncerten den 28. marts. IT i projektet blev anslået i selve indstuderingsfasen, hvor de enkelte stemmegrupper bl.a. kunne øves via internettet. ( Alt i alt var det en dejlig premiere på en tværfaglig fremtid i musik og billeder. 14 Note 1. Den flotte indsats leveret af sangere og musikere fra voksenholdet i musik og fra 1.x er ikke glemt!

15 SKOLENS HVERDAG Årets musical William Shakespeare En Skærsommernats Drøm teaterstykke, en cabaret, en révy eller en musical. I år faldt valget på en musical, og i fællesskab kom dramalærer Anne Kristensen og dans/ musik-lærer Michael Netschajeff frem til at det måtte være William Shakespeares En Skærsommernatsdrøm der stod for tur. Et stykke der handler om kær-lighedens magt, og hvilke forviklinger man kan skabe hvis man kunne bestemme over denne kraft. I stykket forårsager alfekongen Oberon og hans højre hånd, den lille alf Puk, stor forvirring blandt menneskene med en fortryllet blomst. Rører man en persons øjenlåg med blomsten, vil han/hun blive dødeligt forelsket i den næste han/hun får øje på. Der er derfor lagt op til store problemer og mange intriger når alfekongen forsøger at hjælpe to ulykkeligt forelskede par i Athen. Holdet samles Alfekongen Oberon og hans højre hånd, den lille alf Puk, forårsager stor forvirring blandt menneskene med en fortryllet blomst. Rører man en persons øjenlåg med blomsten, vil han/hun blive dødeligt forelsket i den næste han/hun får øje på. Jon Mikkel Hansen var med i årets musical og beretter her om det store arbejde der gik forud inden deltagerne kunne modtage publikums bifald. Det blev besluttet at lave en mindre produktion dette år, uden de store rekvisitter og udstyrsstykker, og istedet koncentrere sig om at få skuespillet til at træde frem. Scenen skulle være et mini-amfiteater, og publikum skulle kunne komme meget tæt på skuespillerne. Anne tog sit dramahold med ind i projektet, og Michael begyndte sammen med sit Det er en tradition på Espergærde Gymnasium hvert andet år at opføre et 15

16 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF stod af, og et helt kor til at bakke dem op. The og pizza 16 dansehold at koreografere forskellige dansestykker til musicalen. Også Per Juul Larsens musikhold var med i projektet, og eleverne begyndte selv at komponere musikstykker der, foruden nogle klassiske musikstykker og et enkelt Abba-nummer, skulle bruges i musicalen. Men igen i år var der åbent for frivillig deltagelse, og det lykkedes til sidst at stable hele to hold skuespillere på benene. Det ene med elever fra Annes dramahold, og det andet med frivillige. Til projektet trådte også idrætslærer Louise Brekke ind som koordinator, og flere lærere meldte sig under fanerne til at sy kostumer og lave rekvisitter. Man fik også samlet et hav af frivillige sangere til at tage over dér hvor skuespillerne Og så gik prøverne ellers igang. Hver lørdag morgen kl. 10 (ok, næsten kl. 10) mødte søvnige gymnasieelever op på skolen for at recitere let omskrevne Shakespeare-replikker, spille på guitar eller øve en af de mange sange. For at hjælpe søvnen ud af øjnene startede hver prøvedag med en teatersport og forskellige strækøvelser, og det hjalp som regel. Alle medvirkende var sat på en streng diæt bestående af the og udbragte pizza er, og dette skulle vise sig at være opskriften på et energisk og udholdende hold af skuespillere, dansere og musikere. Panikken breder sig Der var stor entusiasme hos alle medvirkende, men på trods af dette så det alligevel til sidst ikke ud som om man kunne nå at blive færdige til premieredagen, og panikken begyndte at brede sig. Musik og teater manglede at blive synkroniseret, og danseholdet havde været plaget af afbud, så det var meget få dansere der vidste hvad der foregik. Men hele projektet holdt stand, og vha. en hel weekends intenst arbejde hvor hele amfiteateret bl.a. skulle bygges op af hundredevis af europa-paller, lykkedes det til sidst at

17 SKOLENS HVERDAG kunne gå på scenen på premieredagen. Det var Annes dramahold der lagde ud, og det blev en stor succes. Men det frivillige hold stod heller ikke tilbage, og stykket kørte fire aftener for næsten fulde huse. Det kører Stykket bød bl.a. på flotte musik/dansescener hvor en løbsk røgmaskine nær havde taget livet af de forreste rækker af publikum samt store dele af danseholdet. Der var også plads til en drabelig fægtescene mellem de to mandlige hovedpersoner, og de to tvillinger Mette og Maria Stjerne stod for det mystiske og undrende når de, iklædt to identiske kostumer, først var ét sted og så pludselig et andet. eufori i kulisserne da det frivillige hold gik på scenen. Som det sig hør og bør, blev den sidste aften ikke helt almindelig, og flere festlige indslag krydrede stykket til publikums bifald. Efter stykket og den obligatoriske uddeling af blomster, skulle scenen pakkes ned igen, og der skulle dækkes op til fest. Som de andre år sluttede dette års musical nemlig også med en stor fest på skolen for alle medvirkende. Den sidste aften var der stor spænding og 17

18 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF 18 Læreren og computeren Brug af computere stiller andre pædagogiske krav til lærerne. Espergærde Gymnasium og HF tilbyder derfor en ny efterudannelse for alle undervisere på gymnasialt niveau i Frederiksborg Amt: Pædagogisk IT-kørekort. IT-udvalget fortæller her nærmere om den nye efteruddannelse. I de sidste 3 år er der på Espergærde Gymnasium og HF anvendt mange ressourcer på ITområdet. Lærerne har - for at erhverve de nødvendige kvalifikationer - deltaget i både interne og eksterne IT-kurser, og skolen er nu særdeles godt rustet til at indfri elevers og kursisters krav, også hvad angår inddragelse af IT i undervisningen. Men IT i undervisningen er ikke kun et spørgsmål om teknik, om hardware og software. De nye arbejdsredskaber er så anderledes, at kravet om udvikling af ny didaktik og nye pædagogiske metoder trænger sig på i stadig højere grad. Kravet om didaktisk og pædagogisk nytænkning gælder alle de gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor har Undervisningsministeriet i et samarbejde med UNI-C udviklet et lærerkursus med titlen "Pædagogisk IT-kørekort Gymnasie-IT". Formålet med kurset er, at deltagerne, dvs. lærerne i det almene gymnasium, HF, HTX og HHX, bliver i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en sådan måde, at computerens muligheder også udnyttes pædagogisk. Gymnasie-IT-kurset består af 8 moduler, der hver afsluttes med en modulopgave. Et kig i scrapbogen Opgaverne tager typisk udgangspunkt i planlægning af undervisningsforløb, der integrerer IT, faglighed og pædagogik. Til hvert modul er der tilknyttet en vejleder, som giver kursisterne kvalificeret respons på opgaverne og de pædagogiske overvejelser Espergærde Gymnasium og HF har indledt et samarbejde med UNI-C. Skolen har to færdiguddannede Gymnasie-IT-vejledere og fungerer fra den 1. maj 2001 som officiel kursusudbyder. Vi er således nu klar til at modtagere lærere fra alle amtets gymnasiale ungdomsuddannelser som kursister på Gymnasie-IT. Henning Agesen og Jes Sixtus Jørgensen, skolens to nyuddannede vejledere, der skal undervise deres kolleger i Frederiksborg Amt i pædagogisk anvendelse af IT. Læs mere om Pædagogisk IT-kørekort Gymnasie-IT på: home.eg-gym.dk/gymnasieit/index.htm

19 SKOLENS HVERDAG Skolens hjemmeside Af Hardy Andersen, webmaster Hvilke lektier har jeg for, er der kommet billeder fra den sidste klassetur, hvilken hjælp kan jeg hente på studiecentret til min skriftlige opgave, er der nye indlæg på konferencen, kan jeg få SU, hvordan lærer jeg at bruge PowerPoint? Det er blot et lille udpluk af de mange spørgsmål du kan finde svar på ved at gå ind på skolens hjemmeside. Hjemmesiden fungerer i dag som et slags fælles informationscenter for skolen. Mængden af oplysninger kan være overvældende og papir kan blive væk. Vi har derfor forsøgt at samle alle de oplysninger vi mener du har brug for på et sted. Information På denne del af hjemmesiden finder du bl.a. en gennemgang af de tre uddannelser på skolen - gymnasiet, 2-årigt hf og hf-enkeltfag. Hvad indeholder uddannelsen, hvilke krav stilles der til dig, hvilke valgmuligheder har du? Interne sider Disse sider er meget omfattende og bliver hele tiden udvidet med nye funktioner. Et par overskrifter giver et indtryk af omfanget. Elever ABC: korte artikler om elevrådet, fester, forårskoncert, kantinen, karakterer osv. Eksamen: datoer for eksaminer og gennemgang af regler. Med din egen log-on kode kan du gå ind og se dine karakterer og du kan også selv udregne dit gennemsnit. Siden opdateres løbende i eksamensperioden. Fravær: Skulle det være et problem, kan du selv følge med - og få det stoppet i tide. IT: Brugerkurser i Internet, Word, Excel, PowerPoint, FrontPage osv. Klasser: Her finder du klassernes egne hjemmesider, som bruges meget forskelligt, afhængigt af fantasi og temperament. Konference: Du kan selv oprette konferencer om emner du gerne vil diskutere, eller deltage i debatten på andre konferencer. Lektier: Her kan du se hvilke lektier du har for til de enkelte fag eller til en bestemt dag. Du kan også vælge at se skriftlige lektier. Kalender. Datoer og tidspunkter for alle arrangementer på skolen. Scrapbogen. Billeder fra livet på skolen. Skoleskema. Elever, hold, lokaler, lærere, projektuger, skemaændringer. Studiecenter. Søgevejledning til internettet og masser af nyttige links. Studievejledning. Oplysninger om studievejledning på skolen. Links om økonomi, videreuddannelse herhjemme og i udlandet. Her kan du også stille spørgsmål direkte til studievejlederne. Se mere på 19

20 Et kig i scrapbogen Idrætsdag med salza-dans Translokation juni 2000 ØMU-debat med politikerne De nye 1. klasser får trænet deres sangstemmer. UddannelsesKaravanen på besøg Idrætsdag med boldspil

21 Skolens fødselsdag: 1. Fødselsdagen startede med en forrygende morgenunderholdning. 2. Danseholdet er i aktion på scenen. 3. Designholdet gør sig klar til det store modeshow. 4. Og aftenen indledes med det store bal med les Lanciers.

22 Santa Lucia-tid og snart er det jul. 2. Årets musical : En Skærsommernats Drøm. Deltagerne havde lavet deres helt egen version af Shakespeares stykke, og det blev modtaget med begejstring af publikum. 3. Efter premieren blev der også tid til at posere for fotograferne. 4. Forårskoncert for fuld udblæsning. 3 4

23 Eksamensfagene offentliggøres for 3. g'erne 2. Og se så hvor glad man kan blive for at komme op i de rigtige fag. 3. Sidste skoledag, skriftlig eksamen er overstået og der er tid til at slappe lidt af i det gode vejr. 4. Så er der kun mundtlig eksamen tilbage, og så

24 Verden udenfor

25 VERDEN UDENFOR Internationale kontakter Af Heidrun Christensen, International koordinator Også skoleåret gav eleverne og lærerne på skolen mange forskellige muligheder for internationale kontakter. To udvekslingselever, Kaja Odegard fra USA og Mario Calderon fra Mexico, har som gæster i henholdsvis 3z og 2x kunnet lære meget om dansk kultur, og de kommunikerer nu fint på dansk. Men de var også udmærkede ambassadører for deres eget lands kultur og har givet en hel del af vores elever lejlighed til at afprøve deres engelsk- og spanskkundskaber på en native speaker. Otte elever fra forskellige klasser deltog i oktober sammen med gymnasieelever fra Kiel i en usædvanlig form for undervisning: Ombord på en to-master var de med i et sejlseminar med emnet: Broer og brobygning, dvs. broernes funktion og virkning på økonomi og økologi, og på befolkningen på begge sider af farvandet, især når forskellige lande knyttes sammen. Til dette formål fik gruppen bl.a. lov til at interviewe borgmester Per Tærsbøl om samarbejdet tværs over sundet. Igennem mødet med en afrikansk gæstelærer, Mary Armah-Brako fra Ghana, fik vores Italienskholdet fra 2b og 2u knyttede med Margrethe Brems en ny og meget lovende kontakt til et gymnasium i Siena i Norditalien. De danske elever drog sydpå i oktober og delte deres tid mellem skolegangen sammen med deres værter og udflugter i Toscana. De italienske unge kom på genbesøg i marts måned og fik sig mange nye indtryk, overvejende formidlet på engelsk, som kunne sætte deres egen tilværelse i relief. 25

26 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF elever lejlighed til at danne sig et mere nuanceret indtryk af afrikansk selvforståelse end det, medierne normalt byder på. Kulturforskelle diskuteredes ivrigt, og samarbejdet med to skoler fra Ghana skal udbygges med et elevbesøg her til næste år. Elever fra IKT-klassen 1x fik elektroniske pen pals på den anden side af Atlanten, i Utah, som de frit kan skrive sammen med om alt det, der optager dem. og fritid. Mange af vores elever fik efterfølgende i fagene engelsk, fransk og spansk mulighed for at beskrive deres eget syn på ungdomskulturen indenfor familien og i skolen for franske og spanske elever på de tre sprog. en blev brugt til at skabe de første kontakter på fremmedsproget, til at kommunikere om deres selv-forfattede engelske short stories eller at diskutere den ideelle skole. Se mere på skolens hjemmeside under Comenius. Repræsentanter fra elevrådet fik lov til at afprøve deres forhandlingsteknik i et internationalt forum med deltagere fra mange nationer, da de drøftede menneskerettigheder, økologi, økonomi og socialpolitik på en Model United Nations - konference på vores partnerskole i Leiden i Holland. Elevkontakten mellem 1b og gymnasieelever fra Tyskland blev indledt med brevveksling og en rejse via Berlin til skolen i Thale i den østlige del af Harzen. Undervisningen viste sig ikke at være så forskellig fra danske skolers, som mange havde forestillet sig, og turen var en stor oplevelse. Genbesøget skal finde sted i september. 26 Et samarbejdsprojekt støttet af EU, opkaldt efter den tjekkiske videnskabsmand og pædagog Comenius, muliggjorde i første omgang en planlægningskonference for vores nye 3- årige forløb under emnet Youth Culture Anno Som europæisk koordinatorskole prøvede vi med hjælp fra elevrepræsentanter at give kolleger fra Frankrig, Spanien og Sverige et overblik over de kulturelle tilbud til de danske unge indenfor undervisning

27 VERDEN UDENFOR Blandt havørne og isbjerge I 2.g deltog skolens ene biologi højniveau hold i en konkurrence med hovedtemaet bioteknologi og vandt en andenpræmie på kr. Allerede før pengene blev vundet var der forbløffende stor enighed om, hvad de skulle bruges til: en studietur til den mest urealistiske destination: Grønland! vandrede til Tasiusaq, hvor vi skulle tilbringe de næste 5 dage. Vandrerhjemmet er meget spartansk indrettet, toilettet fører bare ned til et hul i jorden. I hytten blev der skruet op for hammond-evergreens 1 & 2 de kendte klassikere i ny og spændende instrumentalindspilning. Onsdag den Dagens dyr: Havørnen Første bioøvelse skulle finde sted ved et vandløb. O 2 -indholdet og vandgennemstrømning blev målt, og flora og fauna blev undersøgt. Det regnede hele formiddagen, og den varme kakao var nyttig. Havørnen en kæmpe fugl kiggede forbi. En velvoksen dør som Ole betegnede den. Lines fod er i udu, så hun må blive hjemme, og alligevel var hun så heldig at se havørnen gennem vinduet. Drengene havde deres helt egen opfattelse af, hvordan man hygger. De mandede sig op og gjorde, hvad der i bund og grund er deres pligt, nemlig skaffede aftensmaden: en torsk og en ulk. Nu var vi jo heller ikke mere end 17 mennesker Frit efter Majbrits rejsedagbog, redigeret af Majbrit Ø. Nielsen 3.y og Line Lykke Nielsen 3.u Tirsdag den Dagens dyr: Motorbåden Dagens mission var først og fremmest at komme over fjorden fra lufthavnsbyen Narsarsuaq til Qasiarsuq. Det gik der også en rum tid med på grund af den kraftige storm. Først forsøgte vi os med en mindre motorbåd, men ham motorbådsmanden ville slet ikke forsøge at lægge til bølgerne ville nok mase hans skib i smadder, mente han. Så vi prøvede en anden kutter Putut som var rød og en hel del stærkere. Alligevel så vi desperationen i motorbådsførerens øjne, før han gav sig til at kyle vores rygsække op på kajen. Taskerne blev anbragt i et skur, og vi 27

28 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Når vejret er for dårligt til at sejle, er det jo rart at der findes andre muligheder. Jernfuglen er sendt til undsætning og lander her lige neden for Erik den Rødes Kongsgård. 28 Torsdag den Dagens dyr: Sælen I dag skulle den store vandretur foretages. Det var meningen, at vi skulle gå til et plateau, hvorfra man kan se indlandsisen kælve. Turen var flot i solskinsvejret, men også 18 km lang. Isbjergene dukkede op af disen, og efterhånden som vi bevægede os mod plateauet, blev vi overbevist om, at vi nok ikke kunne nå om til det. Så vi satte os et mindre ambitiøst mål, vi forsøgte at nå op på et mindre plateau. Ingen sti førte derop kun en masse fucking-grå-blå pil. Men udsigten var bare turen værd, og det viste sig at vi faktisk godt kunne se vores bræ fra toppen. Fredag den Dagens dyr: Fårebæen Vandretur til Nunataq. Majbrit var dagens stifinder og jagede hele flokken over et bjerg på vejen, de går jo som lemminger! Efter nedstigningen undersøgte vi søens økologi. På hjemturen placerede Jon hånden på en skarp sten, hvorefter blodet sprøjtede ud over hans ganske underarm. Om aftenen måtte han forbindes af bygdens barfodslæge Jørgine. Imens var det Majbrits tur til at passe på, at kagen ikke brændte på det gjorde den alligevel. Fuck-shit-imit! Lørdag den Dagens dyr: Jernfugl Tilbage mod Qasiarsuq. Så var det vi så på vejret og vidste, at vi nok ikke kom over til Narsarsuaq med båd. Ingen havde lyst til at vandre tilbage til vandrerhjemmet og vente på bedre vejr. Yes! Rejsebureauet sendte en helikopter over for at hente os. Den landede på den lokale grusvej lige nedenfor Erik den Rødes Kongsgård. Så fløj vi ellers tilbage over vejen til Tasiusaq og over skoven mod Narsarsuaq. Hvilken tur! Søndag den Dagens dyr: Fjeldørred Dagens tur gik ind til indlandsisen fra Narsarsuaq. Vi kørte til Hospitalsdalen, hvorfra vores vandring udgik. Udfordringen tog form af et fjeld, hvilket stien af en eller anden mærkelig grund partout skulle gå over.

29 VERDEN UDENFOR Selve isen er absolut smukkest langtfra, fordi den er helt sort af mudder og grus, når først man kommer helt tæt på. Men fascinerende er det. Christina S. leverede underholdningen hun faldt i en mindre smeltevandssø lige neden for isen. Efter hjemkomsten og ovenpå den strabadserende tur fulgte en solbeskinnet sejltur til en kælvende bræ i nabofjorden. Der var mange og store isbjerge, som vi skulle udenom eller ind i. Det sidste var en følge af at vores bådfører overlod styringen til Kirsten, som ved roret trygt og med overlæg styrede os direkte ind i et isbjerg. Men som tilfældet altid er med Kirsten, var der også en årsag til hendes hasarderede sejlads. Hun skulle servere dry martini on the rocks med indlandsis. Situationen overgik nu langt smagsoplevelsen. Hjemme på hotellet igen satte vi rekord i brusebad på tid. 1 bad og 9 piger (mere eller mindre langhårede) på 45 minutter. Vi havde en smule travlt, da vi skulle fortære en stooor grøndlandsbuffet med både hvalhud og spæk blot en time efter hjemkomsten. Der var afgang mandag omkring middag, hvor vi satte os godt tilrette i flysæderne, udmattede efter en uges alternativ feltundervisning. Oplevelsen har været hård, men alt i alt uforglemmelig. I 2.g var vi alle jo på studieture, hvorfor vi naturligvis havde forventninger til denne tur. Disse forventninger omkring socialt samvær og faglig adspredelse blev opfyldt til fulde, men alligevel er det ikke det, der har prentet sig i vores hukommelse. Det er derimod lyset, farverne og den buldrende stilhed Der blev motioneret flittigt på fjeldsiderne, men udsigten var alle anstrengelserne værd. Lyset, farverne og den buldrende stilhed står prentet i hukommelsen. 29

30 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF I London med højniveau Der var både kloning og Shakespeare på programmet. Christina Blaunfeldt 3.z og Line Lykke 3.u beretter om en spændende tur til London, For 3.g matematikere med engelsk på højniveau er det et krav at der læses et naturvidenskabeligt tema som en del af pensum. Vi valgte emnet kloning, idet temaet er meget aktuelt især i England, hvor en ny lov vedrørende kloning blev vedtaget i december For at få indblik i problematikken omkring den nye lovgivning læste vi en masse artikler med såvel naturfaglig som etisk indfaldsvinkel til emnet. Her imellem var der selvfølgelig både kritikere og varme fortalere repræsenteret. Efterhånden som vi fik større indblik i begrebet kloning, gav det anledning til diskussioner og overvejelser over, hvor langt man i virkeligheden kan gå. Derfor var det helt naturligt her, fokus for vores tur lå. embryonic cloning (=foster kloning), og Peter Saunders, en kristen læge med et meget kritisk syn på denne teknologi, han så som værende kyniske menneskers leg med liv. Det var en stor oplevelse pludselig at sidde i London, over for en person, hvis artikler man har læst og arbejdet med hjemme i Espergærde, få lov at stille alle de spørgsmål, der trænger sig på, når emnet er så følsomt. Samtidig var det også sjovt at se to så stærke holdninger repræsenteret og forsøgt argumenteret for. Men en ting var sikkert der blev rykket lidt ved vores indstilling til emnet. Men en studietur til London er ikke gennemført uden også at komme ind på det mere kulturelle og historiske. Så det blev selvfølgelig også til besøg på National Gallery, Tower of London, London Bridge og meget mere. Men det var ikke kedeligt Shakespeare er jo i sagens natur ikke til at komme udenom, og vi besøgte da også The Globe, Shakespeares berømte teater. Den er en del af et helt Shakespeare-museum, hvor vi fik en rundvisning af en guide, der var så entusiastisk, at vi alle måtte give efter for hendes smittende begejstring. Alt i alt var det en tur, der havde det hele og lidt til, i form af det anderledes udgangspunkt vi havde for turen. 30 Vores lærere havde kæmpet en brav kamp for at hive nogle aftaler i land, der kunne give os de bedst mulige chancer for at få yderligere indsigt i emnet; det var lykkedes dem at få aftaler med Julia Pollak, chefforsker i

31 HF-enkeltfag 31

32 ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Fagtilbud Billedkunst Biologi Dansk Engelsk Film & TV Filosofi Fransk Fysik-kemi Geografi Historie Italiensk Kemi Kinesisk Matematik Musik Oldtidskundskab Psykologi Religion Retorik Samfundsfag Spansk Tysk Studievejlederne Lene Engelberg Kirsten Hjelt Særlige tilbud Broen for fremmedsprogede Kinesisk Metodekursus Middelalderens betydning Psykologi på B-niveau Pædagogklassen Retorik Samfundsfag og IT Sundhedsklassen Anne Louise Lau 32 Jan Petersen

33 HF-ENKELTFAG Tradition og fornyelse Af Anne Louise Lau, studievejleder og Jan Sørensen, inspektor Ifølge en undersøgelse fra OECD, Education Policy Analysis 2001, har danskerne andenpladsen i brugen af voksenog efteruddannelse blandt de 17 OECDlande. To ud af tre danskere i 40-årsalderen deltager i en form for undervisning; og uddannelse ser også ud til at være blevet en populær form for otium i Danmark. Hver fjerde årig deltager i voksenuddannelse. Den gode placering skyldes en lang tradition for folkeoplysning og voksenundervisning. Selve tanken om at uddannelse fortsætter ind i voksenlivet, er velforankret og en anerkendt del af kulturen. Det hænger også sammen med at vi har et alsidigt voksenuddannelsessystem. Det betyder at vores uddannelse, hfenkeltfag, også har sine meget vigtige opgaver at løse. Her er netop tale om opgaver, i flertal. Kursisterne på enkeltfag har meget forskellig baggrund, og de har forskellige formål med deres studier, og netop derfor må hf-enkeltfag tilgodese mange behov og ikke mindst reagere på nye behov der viser sig. Det kræver fleksibilitet og evne til omstilling, fx udmøntet i forsøg, nye fag og nye tilrettelæggelsesformer. Nye tilbud til nye kursister Udviklingen i de senere år er gået hen imod to store grupper af kursister: En gruppe af yngre som efter nogle år ude af uddannelsessystemet har brug for enten en fuld hf eller en pakke af fag for at komme ind på en videregående uddannelse. Denne gruppe er meget bevidst om hvad de vil, og hvad de har brug for. Derfor har vi i de sidste par år med succes haft en pædagogklasse og en sundhedsklasse, netop for kursister der ønsker at gå videre på pædagogseminarium og sygeplejeskole, og vi samarbejder med disse aftagende skoler om optagelsesgaranti efter endt forløb her på skolen. Den anden store gruppe af kursister på hfenkeltfag er con-amore-kursister som typisk går hos os i mange år til et enkelt fag ad gangen. Her tilbyder vi som noget nyt i år retorik, psykologi på b-niveau og samfundsfag med IT. Et særligt forløb med udgangspunkt i historie, Middelalderens betydning, som også er nyt, er et eksempel på hvordan det kan lade sig gøre at tænke tværfagligt på enkeltfag. Et andet nyt indsatsområde for os næste skoleår bliver broen til hf for fremmedsprogede. Hf-enkeltfag er en god mulighed for fremmedsprogede til at få adgang til videregående uddannelser, og vores forsøg "Broen til hf" retter sig netop mod fremmedsprogede med en gymnasial eksamen fra deres hjemland som mangler kompetence i dansk. Og igen er det et eksempel på samarbejde med andre institutioner: Dette tilbud oprettes i samarbejde med AVU og sprogskolen i Helsingør. Det store hus Konklusionen er at vores skole er en innovativ skole, også når det gælder hfenkeltfag, dvs. præget af nytænkning og udvikling. En anden konklusion er også vigtig: Innovationen er i høj grad skabt på grundlag af samarbejde i det store hus der udgør Espergærde Gymnasium og HF. Det vil sige at det konkrete udviklingsarbejde på enkeltfag netop er blevet styrket af det der foregår andetsteds i huset, i gymnasiet og 33