Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2013

2 Indhold Formål... 3 Faglige resultater... 4 De pædagogiske læreplaner... 5 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgange Ressourcer Medarbejdere Ledelse Viborg Kommunes egne indsatser

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig primært til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Med kvalitetsrapporten forpligter Viborg Kommunes dagtilbudsområde sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som Børn & Unge forvaltningen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus dagtilbudsområdet har på det pædagogiske praksisfelt. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Det illustreres på nedenstående model: Den kommunale kvalitetsmodel I kvalitetsrapporten forpligter Viborg Kommune sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1, 7 og 8 i dagtilbudsloven formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til de elementer i den pædagogiske praksis, der har været mest fokus på i kommende baserer oplysningerne sig udelukkende på baggrund af evalueringsresultatet. Evalueringsresultatet forholder sig udelukkende til de 6 læreplanstemaer og for 3-6 års området også i forhold til børn med særlige behov. Nedenfor ses det samlede resultat af evalueringen som blev foretaget i foråret FCCERS - Fordelt på lærerplanstemaer Gennemsnit Viborg Kommune 0-3 års alderen 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. I perioden har der været fokus på læringsmiljøerne og hvilke tiltag, der er blevet iværksat for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er evalueret ved hjælp af ECERS/ FCCERS metoden. Som dokumentationsmetode er der arbejdet med praksisfortællinger, videoklip, billeder og iagttagelser. De pædagogiske læreplaner er opbygget over en SMTTE model, hvor den enkelte institution har beskrevet læringsmål for læringsmiljøet, tegn, tiltag og hvilke dokumentationsformer, der ligger til grund for evalueringen. 1,00 0,00 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprogudvikling ECERS - Fordelt på lærerplanstemaer Gennemsnit Viborg Kommune 3-6 års alderen 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Krop og bevægelse Natur og Kulturelle naturfænomener udtryksformer og værdier 4 Oplysningerne er hentet fra det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan og gennem det pædagogiske tilsyn. For dagplejens ved- 0,00 Barnets personlige og alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprogudvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov 1 = utilstrækkelig praksis. 3 = minimal praksis. 5 = god praksis. 7 = udmærket praksis.

5 De pædagogiske læreplaner Beskrivelse af evalueringsværktøj Som evalueringsværktøj har vi anvendt FCCERS (Family Child Care Enviroment Rating Scale) i 0-3 års området og ECERS (Early Childhood Enviroment Rating Scale) i 3-6 års området. ECERS/FCCERS er et dialogbaseret selvevalueringsværkstøj, hvor det pædagogiske personale i samarbejde med kolleger eller tilsynsførende i dagplejen, skal reflektere over den pædagogiske praksis. Værktøjet bygger på værdier som demokrati, relationer, læring og inklusion i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Resultatet, som ses ovenfor har givet anledning til, at der i 2013 og 2014 er blevet iværksat 3 indsatsområder i forhold til de pædagogiske læreplaner. Det drejer sig om temaerne Krop og bevægelse, Kultur og kulturelle udtryksformer og Natur og naturfænomener. Projektet har fået navnet Tusindbenet læreplaner på tusind måder. Alsidig personlig udvikling Resultatet af denne indsats vil først kunne ses i den kommende kvalitetsrapport for 2015, da evalueringsprocessen løber fra januar juni 2014 Nedenstående er et sammenskriv af de parametre, der er opstillet i evalueringsmaterialet Evalueringsresultat Dagplejen Det gennemsnitlige billede er, at børnene i Viborg Kommunes dagpleje (0-3 år) har gode muligheder for at udvikle deres alsidige personlige udvikling. Dagplejer tager imod hvert barn individuelt og sørger ved afhentning for, at situationen er præget af venlighed, og at der er styr på barnets ting, fx ved at tale med forældre, når barnet afleveres og lægge tøjet klar ved afhentning. Problemer i forbindelse med aflevering/afhentning håndteres omsorgsfuldt, fx ved at dagplejer trøster barnet, når forældre siger farvel, lader barnet lege, mens dagplejer taler med forældrene. Der tages godt imod alle forældre. Dagplejer udveksler oplysninger om barnets rutiner med forældrene dagligt. Når børnene skal sove bliver børnene hjulpet til at slappe af fx med blid musik og beroligende strøg på ryggen af barnet. Alle vugger/køjer/madrasser placeres med en hensigtsmæssig afstand. Opsynet foregår på en venlig, imødekommende og varm måde. Måltidet er velorganiseret fx er maden forberedt på forhånd, så ventetiden for de mindste minimeres. Børnene er på en sikker måde inddraget i forberedelse af måltidet fx borddækning. Måltidet er afslappet og hyggeligt fx er dagplejer tålmodig overfor rod/griseri, langsomme spisere får god tid til at spise, og der er samtaler mellem dagplejer og børnene. Basale hygiejneprocedurer udføres normalt. Der gives information om menu, og om hvad barnet har spist. Der er sat plads af til, at et eller flere børn kan lege uforstyrret fx ved at: sætte barnet ind i et afskærmet område med populært legetøj, opsætte en `ikke-forstyrre regel, lille rum afgrænset af reol. Rum afgrænset til uforstyrret leg er tilgængeligt det meste af dagen. Der er kontinuerlig og omhyggeligt opsyn med og vejledning af alle børn tilpasset det enkelte barns udvikling. Dagplejer er opmærksom på hele gruppen, også når han/hun er optaget af ét barn eller en mindre gruppe fx danner dagplejer sig tit et overblik over hele rummet, når han/hun arbejder med ét barn. Dagplejer reagerer hurtigt for at løse problemer på en positiv og støttende måde. Dagplejer deltager i aktiviteter sammen med børnene og viser interesse for eller anerkendelse af, hvad børnene laver fx hjælper, støtter og opmuntrer børnene, hjælper børn med at blive involveret i leg, hjælper småbørn med at få fat i legetøj. Fortsættes 5

6 6 Evalueringsresultat Udvikling Børnehusene Det gennemsnitlige billede er, at børnene i Viborg Kommunes Børnehuse (3 6 års tilbud) har gode muligheder for at udvikle deres personlige og alsidige udvikling. Ved måltiderne sidder pædagogerne med ved bordet og skaber en hyggelig stemning. Børnene sidder i små grupper, så de har mulighed for at tale med hinanden. Måltidet bruges bl.a. som anledning til, at børnene udvikler selvstændighed bl.a. ved, at de hjælper til med borddækning. I forhold til barnets personlige hygiejne og velvære opøves der gode vaner fx at vaske hænder. Som understøtning af muligheder for personlig og alsidig udvikling, findes der basisudstyr og forskellige materialer såsom, træ naturprodukter staffeli, musikinstrumenter og god plads til aktiviteter og plads til opbevaring. Der er også indrettet hyggelige steder, som altid er tilgængelige for børnene, og som bl.a. bruges til læsning, drama og leg - elementer, som fremmer børnenes afslapning og trivsel. Der er indrettet tre eller flere aktivitetsområder, der er afgrænsede og tilpas udstyrede. Stille og støjende områder er adskilte, og der er god plads til leg på hvert område med mulighed for adskilthed. På legepladsen er der høj grad af variation i legpladslandskabet. Udstyret er varieret og materialerne er let tilgængelige. Personalets opgaver og roller på legepladsen er overvejet, og personalet følger med i børnenes leg og aktivitet, der hvor der skønnes at være behov og igangsætter også lejlighedsvis leg og aktivitet. Dagplejen Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode praksis, og udviklingsmuligheden ligger primært i at udvikle relationen mellem dagplejer forældre og barnet. Således at barnets trivsel udvikling og læring dagligt er på dagsordenen. Dvs. at den daglige praksis i højere grad er tilpasset hvert enkelt barn. Der sættes større fokus på læringspotentialet i hverdagssituationer fx ved måltidet, hvor barnet understøttes i at være selvhjulpet, og at der i samarbejde med forældrene er fokus på gode madvaner. Der kan også arbejdes på, at børnene i højere grad kan lege uforstyrret alene eller samme med andre. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode praksis, og udviklingsmulighederne ligger primært i at udbygge det relationelle arbejde i forhold til det enkelte barn, men også i forhold til forældrene. Fx kan den daglige kontakt med alle forældre udvikles til en respektfuld og varm relation. Måltidet udvikles i højere grad til et læringsrum for udviklende samtale såvel socialt som intellektuelt, og pædagogerne taler med børnene om det, de lærer og er interesserede i i forhold til fx maden. Den personlige hygiejne indgår i planlagte aktiviteter, for at børnene kan udvikle gode vaner m.h.t. selvstændighed, kropsbevidsthed og sundhed. I forhold til udstyr og materialer udvides med materialer indenfor forskellige specifikke interesseområder og sværhedsgrader. Fx digitalkamera, computer, lupper, og materialet skal være let tilgængeligt. Fx er forskellige tekster og matematiske symboler synlige for børnene (i øjenhøjde), og de bruges til at stimulere kommunikation, kreativitet, nysgerrighed, koncentration, udholdenhed osv. Fx adgang til værksted. Børnenes muligheder for afslapning og trivsel fremmes ved, at der er mange hyggelige rum og hjørner plus mange bløde ting. Der er fokus på læringsmiljøerne, så børnene får mulighed for varierende læring, så børnene kan fremme deres selvstændige valg, som indbyder til fleksibilitet og kreativ brug. I forhold til legepladsen er alt udstyr, materiale og legepladslandskab udformet bevidst med henblik på børnenes læring. Personalet både iagttager, deltager, støtter og udfordrer børnene aktivt til at udnytte legepladsens mangfoldighed og skabe egne konstruktioner. Personalet agerer ud fra en høj grad af orientering mod børnenes læring.

7 Sociale kompetencer Evalueringsresultat Dagplejen Den pædagogiske praksis i forhold til udvikling af børnenes sociale kompetencer er generelt god. Der er et positivt samspil mellem barnet og dagplejeren, og dagplejeren udviser respekt for børnene ved fx at lytte til dem og skabe øjenkontakt. Dagplejeren reagerer anerkendende ved at hjælpe de børn, som er oprørte, kede af det eller vrede. Dagplejeren er en god rollemodel i forhold til at praktisere sociale kompetencer fx ved at være venlig overfor andre, lytte, være empatisk og at samarbejde. Dagplejeren faciliteter positive og ligeværdige relationer mellem børnene, og ved at inkludere børn med særlige behov i leg med andre. Der, hvor der er børn af forskellige etniske herkomst, findes der i et vist omfang materialer, der understøtter de forskellige kulturer fx bøger og dukker. Børnehusene Mulighederne for at udvikle børnenes sociale kompetencer er generelt gode Der er bl.a. afsat plads til at være alene, så børnene får mulighed for at lege i fred og ro. Legetøjet er varieret og børnene har gode valgmuligheder til at vælge legetøj, spil og udstyr til egne aktiviteter. Medarbejderne er hjælpsomme, og taler med de børn, der har svært ved at vælge selv, og der er dagligt plads til selvvalgte aktiviteter. Der er også planlagt aktiviteter i både store og små grupper, og aktiviteterne er tilpasset børnenes erfaringer og interesser. Der etableres også smågrupper ud fra børnenes interesser og individuelle behov. Samarbejde foregår generelt i en positiv og rolig atmosfære, og børnene virker til at trives. Der er en indbyrdes respekt mellem pædagoger og børn. Personalets håndtering af konflikter sker på baggrund af reflekterede mål, principper og metoder, og det forsøges at få børnene til at samtale om konflikterne. Udvikling Kulturel bevidsthed afspejles i materialer, indhold og sprogbrug, som sigter til at modvirke fordomme mht. kulturel mangfoldighed Dagplejen Der arbejde fortsat på at fastholde den gode praksis, og en udviklingsmulighed er, at dagplejeren i højere grad anerkender og afstemmer sig til børnenes følelser og reaktioner. Dagplejeren kan også i højere grad opmuntre til opbygning af relationer og gensidig respekt mellem børn og voksne. Fx vente med at svare indtil børnene er færdige med at stille spørgsmålene. I forhold til samspil og relationer mellem børnene kan dagplejeren i højere grad forklare børns handlinger, intentioner og følelser for andre børn. Dagplejeren kan også tale om eksempler på det positive samspil, fx rose et barn for at trøste et andet barn, eller at hjælpe et mindre barn. Der kan også i højere grad igangsættes aktiviteter, som giver børnene erfaringer med at samarbejde og at lege sammen. Dagplejeren kan også fx planlægge aktiviteter med fokus på at støtte børnenes læring, både individuelt og i mindre grupper. Fx kan dagplejeren opmuntre til deltagelse ved at imødekomme barnets individuelle behov. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er, at medarbejderne i højere grad er opmærksomme på de børn, som har brug for at være alene og kan lave noget på egen hånd, koncentrere sig og koble af. Samtidig skal der også være rigelige muligheder for at vælge lege og egne aktiviteter ude og inde. Pædagogerne lærer børnene at vælge selv med en opmærksomhed på det enkelte barns interesser, evner og behov. Aktiviteter i grupperne tager udgangspunkt i forskellig gruppesammensætning og afvekslende interesser. I gruppeaktiviteterne er der ofte personlig kontakt mellem pædagoger og børn. Det dominerende er, at børnenes leg og organisering i løbet af dagen kan tilpasses såvel spontane som planlagte begivenheder. Fortsættes 7

8 8 Udvikling Sproglig udvikling Evalueringsresultat Samarbejdsklimaet hindrer konflikter gennem grundig observationer og forhandlingsteknikker. Fx hjælpes børnene inden små problemer bliver alvorlige, og diskuterer konfliktløsning med børnene. Personalet er orienteret mod at være børnenes hjælpere og skabe dialog om konflikten. Der planlægges arbejde med udvikling af sociale kompetencer fx. gennem drama, historier og samtaler. Dagplejen Generelt er der en rigtig god praksis i dagplejen i forhold til at understøtte børnenes sprogudvikling. Dagplejeren er god til at hjælpe børnene med at forstå sproget. Dagplejeren taler ofte til børnene gennem hele dagen, både i forbindelse med rutiner og leg, og om ting, der giver mening for børnene (fx oplevelser). Der er øjenkontakt og barnets navn bliver brugt i kommunikationen, og der kan anvendes alternativ kommunikation om nødvendigt. Dagplejeren er god til at hjælpe børnene med at bruge sproget. Der bliver reageret på en positiv måde på barnets forsøg på at kommunikere, og der bliver fulgt op herpå. Dagplejeren opmuntrer også til kommunikation børnene imellem. Dagplejeren har mange dialoger med børnene. Brugen af bøger i dagplejen er god. Bøgerne er tilgængelige for børnene, og dagplejeren læser bøger med børnene hver dag. Der anvendes dialogisk læsning. Børnehusene Den pædagogiske praksis i forhold til børnenes sproglige udvikling er generelt god. Der er meget forskelligt materiale, som står fremme til fri afbenyttelse og som benyttes til aktiviteter, som er styret af pædagogerne. Der er planlagt mindst en aktivitet hver dag fx at læse bøger eller fortælle historier. Der bruges dialogisk læsning. Der findes også materiale, der stimulerer børnenes interesser for skriftssprog og symbolforståelse. Udvikling Der er stor bevidsthed om sprogets kommunikative funktion i forhold til leg og fx samling. Der arbejdes bevidst med logisk tænkning og begrebsindlæring, og hertil anvendes relevante spil, materialer og aktiviteter. I den daglige pædagogisk praksis er der samtaler mellem børnene og pædagogerne i det sociale samspil. Børnene får spørgsmål, der indledes med hvorfor, hvordan, hvis, tænk efter, som kræver mere uddybende svar. Dagplejen Der arbejdes forsat på at fastholde den gode praksis. I forhold til at hjælpe børnene med at bruge sproget, kan dagplejeren i højere grad bruge et større ordforråd i kommunikation med børnene. Der kan fx tales om mange forskellige emner, og ting og handlinger kan i højere grad benævnes, og der kan lyttes endnu mere aktivt til børnene. Sproget tilpasses her i forhold til de enkelte børns alder. I kommunikation med barnet kan dagplejere i højere grad fylde ord på fx hvis barnet siger mælk, kan dagplejeren reagere ved at sige her er din mælk. Det er din kop Der opretholdes en god balance mellem at lytte og tale til børnene. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. Pædagogerne kan arbejde mere med bevidstheden om at være gode rollemodeller, der giver klare beskeder, og bruger et nuanceret tale og skriftssprog i samvær med børnene. Pædagogerne kan i højere grad opmuntre børnene til et nuanceret sprogbrug og skabe ideer til, hvordan børnene kan udvikle deres kommunikative færdigheder og udtrykke deres tanker. Der kan i højere grad planlægges lege og aktiviteter, hvor børnene skal tænke, reflektere, regne ud, se sammenhænge og løse problemer. Det optimale vil være, at pædagogen gør sig bevidst umage med at tale med hvert barn hver dag, og udvider børnenes egne ideer verbalt.

9 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Dagplejen I dagplejen er der generelt en god pædagogisk praksis for udvikling af børnenes behov i forhold til krop og bevægelse. Der er mange varierede materialer til udvikling af finmotoriske færdigheder tilgængelige. Dagplejeren er aktiv sammen med børnene i forhold til leg med materialerne. Fx taler med baby om lyden fra en rangle, der rystes, hjælper barnet med at lægge brikkerne rigtig i puslespil, viser ældre børn, hvordan man bygger med klodser. Der er dagligt aktiviteter, hvor børnene bevæger sig til musik, herunder brug af musikredskaber. Dagplejeren synger og leger med børnene. Indspillet musik bruges i begrænsede tidsrum med positive formål, og slukkes, når børnene mister interessen. Børnene har jævnligt mulighed for at lege med sand og vand, og der forefindes et bredt udvalg af legetøj hertil. Børnehusene I Børnehusene er der generelt en god pædagogisk praksis for udvikling af børnenes behov for bevægelse og udfordringer for kroppen. Der er velorganiseret plads både ude og inde, og der er let adgang til udstyr, som stimulerer forskellige færdigheder. Medarbejderne er i nærheden af børnene og er opmærksom på deres aktiviteter. Der er oplevelser, der stimulerer musik og bevægelse fx. er der planlagt aktiviteter, hvor sang, bevægelse og instrumenter indgår. Børnene får vejledning i brug af finmotoriske materialer, og der er et rigt udbud såsom perler, puslespil, legoklodser, byggeklodser, sakse og tegneredskaber. Pædagogerne viser interesse og begejstring for børnenes arbejde. Udvikling Dagplejen I dagplejen arbejdes der fortsat på at fastholde den gode praksis. En udviklingsmulighed er, at materialerne til udvikling af de finmotoriske færdigheder udskiftes månedligt, og har forskellig sværhedsgrader. I forhold til musik og bevægelse kan der i højere grad anvendes forskellige typer af musik, og dagplejeren kan i højere grad danse og klappe til rytmerne sammen med børnene. Leg med sand eller vand kan i højere grad inddrages i den pædagogiske praksis. Børnehusene I børnehusene arbejdes der forsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er at pædagogerne i højere grad planlægger organiserede lege, og at børn og voksne i samarbejde diskuterer og opfinder lege, og at der er et meget varieret udstyr, som kan bruges til kreative og fantasifulde lege. I forhold til musik og bevægelse er en udviklingsmulighed, at der er musik hver dag enten som fri leg eller gruppeaktivitet, at der er et udvalg af rekvisitter til musik bevægelse og dans, og at der er afsat plads og tid hertil. 9

10 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Dagplejen Dagplejen har gennemsnitlig en rigtig god praksis i forhold til natur og naturfænomener. Børnene har ugentlige oplevelser i naturen, og dagplejeren gør børnene opmærksomme på ting fra naturen. Der er daglige oplevelser med levende planter og dyr, og hverdagsbegivenheder bliver brugt som udgangspunkt for at tale om natur og naturfænomener, de taler fx om vejret, udpeger insekter og fugle. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Dagplejen I dagplejen er der generelt en forholdsvis god praksis i forhold til kreative processer. Der er hensigtsmæssige materialer tilgængelige, og børnene opfordres til at deltage. Børnene får lov at udtrykke sig individuelt, og der er åbenhed overfor børnenes ideer, selvom processerne er styret af dagplejeren. I forhold til at fremme kulturel mangfoldighed forefindes i et vist omfang materialer, der understøtter forskellige kulturer Dagtilbudsloven 1 Udvikling Børnehusene I Børnehusenes arbejde med natur og naturfænomener er der en forholdsvis god praksis, hvor pædagogerne bruger naturen som læringsrum for børnene. I nogle børnehuse er der indrettet rum eller områder med plads til fordybelse i natur og naturfænomener. Pædagogerne har i nogen grad gjort sig tanker i forhold til miljø og klima, og der tilrettelægges sporadiske aktiviteter med dette fokus. Dagplejen Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er, at dagplejen i højere grad udviser respekt for naturen/naturfænomener fx ved at vise omsorg for kæledyr og hjælpe børnene med at udvise miljøbevidsthed. Materialer om natur og naturfænomener er veltilrettelagte og i god stand. Børnehusene Der arbejdes med at udvikle den pædagogiske praksis, hvor læringspotentialet i natur og naturfænomener i højere grad inddrages, så det bliver en del af den daglige pædagogiske praksis. Der tilrettelægges flere aktiviteter om miljø og klima, og pædagogerne lytter til børnene og samtaler med børnene om de miljømæssige emner i hverdagen. I institutionens indretning får børnene mulighed for at diskutere og reflektere over miljøet, og børnene støttes i miljørigtig adfærd som fx at slukke for lyset og lukke for vandet. Udvikling Børnehusene I børnehusene, er der generelt en forholdsvis god praksis i forhold til billedkunst og formgivning. Der er aktiviteter, hvor der lægges vægt på individuelle udtryk og frie valg i skabelsesprocessen, men der er også aktiviteter, hvor børnene efterligner modeller og mønstre. Børnenes egne produkter er repræsenteret og hænger i børnehøjde. I forhold til kulturelle værdier og samværsformer har personalet gjort sig overvejelser over, hvilke kulturelle værdier, normer, skikke og traditioner, der skal udfolde sig i børnehaven. I forhold til kulturel mangfoldighed er der i nogen omfang bevidsthed om at variere materialer og aktiviteter, der relaterer til anden etnisk herkomst end dansk. Dagplejen I dagplejen arbejdes der på at udvikle børnenes muligheder for kreative processer. For de større børn kan materiale til kreative processer stilles til rådighed dagligt, og børnene kan i højere grad opfordres til et individuelt udtryk med udgangspunkt i barnets færdigheder. Dagplejeren kan fx gøre det nemmere at bruge materialerne passende fx tape papiret fast, så der kan tegnes/males kruseduller, og opfordre børnene til at male på papir og ikke spise farverne. For at fremme accepten af den kulturelle mangfoldighed kan der i højere grad findes materialer og genstande, der repræsentere forskellige kulturer. Det gælder også musik, mad og andre skikke. Fortsættes

11 Udvikling Børnehusene I børnehusene arbejdes der på at udvikle børnenes muligheder for kreativeaktiviteter. Der lægges i højere grad vægt på det individuelle udtryk og frie valg i skabelsesprocessen, og de kreative aktiviteter kobles til projekt/temaarbejde, så mange udtryksformer kan komme i spil. Børnenes individuelle produkter er dominerende, og der er et varieret udbud af materialer og ting, som relaterer sig til temaer, og som trækker opmærksomhed i dagligdagens samtaler. I forhold til kulturelle værdier skabes der større bevidsthed og refleksion, og børnene inddrages. I forhold til kulturel mangfoldighed arbejdes der med at skabe større bevidsthed om at variere materialer og aktiviteter, der afspejler anden etniske herkomst end dansk. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Udvikling I institutionernes læreplaner er der udarbejdet mål for arbejdet med børn med særlige behov. Der er ikke udarbejdet særlige læreplaner for børn med særlige behov. Da de er en del af børnegruppen, bliver børnene gennem læringsmiljøerne stimuleret i forhold til de 6 temaer. De konkrete børn med særlige behov har en individuel udviklingsplan, hvor det er beskrevet hvilke områder, der har behov for en særlig stimulation. I nogle tilfælde er Kompetencehjulet anvendt som observationsmetode. Som en naturlig og vigtig del af arbejdet med børnene involveres forældrene. Der arbejdes fortsat med udarbejdelse af mål og dermed beskrivelser af, hvordan arbejdet med disse børn skal tilrettelægges. Der skal fortsat være fokus på, at børnene bliver understøttet i deres behov og udviklingspotentiale, så de derved får optimale lærings- og udviklingsbetingelser. Samtidig arbejdes der på at få børnene med særlige behov til naturligt at indgå i børnefællesskaberne. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling Mål for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er indarbejdet som en integreret del af den pædagogiske læreplan, og er derfor et arbejdspunkt under alle læreplanstemaerne. Dagtilbuddene har en god praksis for at inddrage børnenes perspektiver, og personalet arbejder hver dag på at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor børnene trives og udvikles. Børnemiljøet skal have et større fokus, så personalet får større bevidsthed om børnemiljøets betydning i hverdagens aktiviteter. Samtidig skal de beskrive konkrete observationer, mål, tegn eller tiltag for det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. En udviklingsmulighed er også, at der arbejdes mere systematisk med inddragelse af barneperspektivet med afsæt i værktøjer fra eksempelvis DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Der er udarbejdet læreplaner i alle dagtilbud, som medarbejderne har ejerskab til. Alle institutioner arbejder med den pædagogiske læreplan som et aktivt arbejdsredskab. Der arbejdes med dokumentation og evaluering på forskellige niveauer. Generelt er der her plads til udvikling, så der i højere grad fokuseres på dokumentation af læreplanens opstillede tegn. Dokumentationen bør efterfølgende danne afsæt for evalueringen af den pædagogiske praksis, således at evalueringens fokus er om man gør det, man tror man gør. 11

12 12 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evalueringsresultat Udvikling I alle dagtilbud er personalet optaget af at arbejde med værktøjerne i Tidlig opsporing og indsats (TOPI). Alle børn bliver gennemgået 3 gange om året ud fra et trivselsskema, og der bliver på baggrund af observationer og dialog udarbejdet et trivselsbarometer, der vurderer om barnet er i rød, gul eller grøn position. Hvis børnene befinder sig i en gul eller rød position, udarbejdes en handleplan. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene. Der arbejdes også ud fra Den tværfaglige model, hvor der bl.a. i fokusgrupperne arbejdes med LP-analysemodeller i et tværfagligt perspektiv. Også dette sker i et tæt samarbejde med forældrene. Børn med særlige behov, der ikke kan inkluderes i den almene pædagogisk praksis, har mulighed for at komme i en specialgrupperne, der er tilpasset barnets udvikling og behov. I alt er der 4 specialgrupper. 2 af specialgrupperne er integreret i et alment tilbud (Spurvehuset og Rørsangervej) og 2 af grupperne er separate institutioner (Skovhuset og Nørrehus). I alle specialgrupperne har personalet særlige forudsætninger for at understøtte disse børns trivsel og udvikling. Ressourcekorpset yder råd og vejledning til personalet i kommunens dagtilbud i forhold til at håndtere børn med særlige behov, og der tildeles også timer til konkrete børn. Der har i et enkelt område været et pilotprojekt i forhold til tildeling af ekstra ressourcer i form af to personer, der ydede en ekstra indsats omkring børn med særlige behov. Projektet bidrog med positive erfaringer. I forhold til børn med behov for en særlig sprogindsats tilbydes forskellige indsatser i den sammenhæng. (Se mere under sprogindsats) Arbejdet i Fokusgrupperne bliver p.t. midtvejsevalueret, da det Der arbejdes fortsat med implementering af TOPI og inklusion af børn med særlige behov. Samtidig bliver der hele tiden arbejdet på at styrke den tværfaglige indsats omkring børn og familier, der er knyttet til kommunens dagtilbud. Barnet i centrum Viborg Kommune deltager i et forskningsprojekt i 2013 og 2014, hvor der er fokus på 0-3 års området. I projektet bliver der forsket i: 1) Samspil og Læring 2) Emotionel relatering og modtagelse 3) Dokumentation planlægning, praksis Århus Universitet leder forskningsprojektet og 18 kommuner er involveret. I Viborg Kommune er der deltagere fra dagplejen i område Sydøst og Vest, og fra vuggetuer i Nord, Øst og Vest. I 2013 har de været afholdt fyraftensmøder med videndeling, og teoretiske input hvor mange interesserede kolleger var mødt frem, og der er planlagt nye fyraftensmøder i Projektet er med til at skærpe den faglige praksis og understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer i kommunens dagtilbud.

13 4 Dagtilbudsloven 11 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 I dette afsnit beskrives Viborg Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Børnehusene er i 2013 tildelt ekstra midler til arbejdet med at understøtte den sproglige indsats. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvor mange sprogvurderinger gennemføres? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Alle institutioner har personale, som har gennemgået et kursus, som sætter dem i stand til at evaluere børns sprog ved hjælp af sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll Sprog. Materialet giver mulighed for at vurdere barnets sprog i 3 og 5 års alderen. Nogle institutioner vælger at screene alle tre årige, mens andre kun screener de børn, hvor pædagogen vurderer at barnet har brug for en sprogunderstøttende indsats. Den enkelte leder har ansvaret for at der gennemføres sprogvurderinger på de børn, som har et behov. Sprogvurderingen foregår i børnehaven. I 2013 blev 74,6 % af alle 3 årige og 56,6 % af alle 5 årige sprogvurderet. Vurderingen foretages af barnets kontaktpædagog eller institutionens sprogpædagog. Generel indsats: Der er udarbejdet en sprog/læsestrategi, som sætter mål og ramme for Viborg Kommunes sprogstrategi. Sproggrupperne og Legeteket, Vævervej understøtter pædagogernes indsats ved råd og vejledning samt afholdelse af kurser og oplæg til forældre og pædagoger. Fokuseret indsats: Alle institutioner har en eller flere sprogpædagoger, som er særlig kvalificerede til at varetage eller vejlede om den fokuserede indsats. Særlig indsats: Udføres af tale/hørekonsulenter fra PPR eller barnet visiteres til Sproggrupperne Vævervej. I forhold til børn, der taler flere sprog, er der etableret sproggrupper i flere dagtilbud. Der bliver foretaget en sprogvurdering af børn der ikke går i dagtilbud, og der gives om nødvendigt tilbud om daginstitutionsplads. Det samlede overblik over resultaterne af sprogvurderingerne i 2013 ses i tabellen nedenfor: Sprogvurderinger årige (samlet antal i Viborg 1163 i dagtilbud) 5 årige (samlet antal 1269 i dagtilbud) Særlig indsats 103 = 9,4 % 53 = 4,2 % Fokuseret indsats 83 = 7,5 % 76 = 6,0 % Generel indsats 635 = 54,6% 494 = 38,9% Totalt antal sprogvurderede 821 = 74,6 % 623 = 56,6 % I arbejdet med at understøtte sprogarbejdet i Viborg Kommune udlånes der bl.a. en lang række kufferter med materialer til dialogisk læsning til fagpersonale og forældre. Samtidig afholdes der korte kurser i sprogarbejdet. 13

14 Overgange I dette afsnit beskrives, hvordan Viborg Kommune organiserer og arbejder med børns overgange, og der er en opgørelse over, hvor mange børn der har fået udsat deres skolegang. I nedenstående tabel er en opgørelse over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2013 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes mellem de fagprofessionelle, har stor betydning for barnets overgang fra en institution til en anden og for barnets trivsel og gode start `det nye sted. Derfor har Viborg Kommune med TOPI valgt, at alle forældre/ børn inviteres til at deltage i en overgangssamtale hver gang barnet skifter fra en institution til en anden. For at sikre, at alle børn får den bedst mulige overgang fra en institution til en anden, og for at sikre at vigtig viden ikke går tabt i overgange, er der i Viborg Kommune udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema. Overgangsmodellen og overgangsskemaet anvendes hver gang et barn skifter fra sundhedsplejen til dagpleje og vuggestue, fra dagpleje og vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole og SFO. Overgangsmodellen beskriver rammen for, hvordan samarbejdet skal foregå mellem de voksne ved barnets overgang fra et sted til det næste. Overgangsskemaet udfyldes i en dialog mellem forældre og de professionelle og skal være med til at sikre, at relevant viden om barnet bringes med ind i den nye sammenhæng. Rammen omkring samarbejdet i overgangene mellem dagtilbud og skole er siden starten af 2013 blevet implementeret i hele Viborg Kommune, og allerede efter et år viser evalueringer, at samarbejdet på tværs af fagområder er blevet styrket. Skoleudsættelser Antal Procent Antal Procent Drenge 36 5,7 % 29 2,2 % Piger 23 3,8 % 19 1,4 % I alt 59 4,8 % 48 3,6 % 14

15 Ressourcer 5 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/ deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. antal indskrevne helårsbørn x 100 antal børn i aldersgruppen 9 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysiskadskilte huse. Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Her kan ses opgørelse af kapaciteten, dagtilbudstyper, beskrivelse af dagtilbudsstrukturen, økonomi, personaleressourcer, særlige indsatser, specialtilbud, og takster. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst Dagtilbudstyper årige daginstitution til børnehavetakst Kommunaledagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) ,0 39, ,5 25, ,3 78, Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Puljeordninger Samdrevne institutioner

16 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter Udgifter til økonomisk og/ eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Viborg kommunes dagtilbudsområde er opdelt i fem geografiske områder. Dagpleje og daginstitutioner er i hvert område samlet i én enhed under en områdeleder (se nedenstående figur). I hvert af de 5 områder er der én bestyrelse, ét MED-udvalg og ét budget ud fra princippet om én pose penge. Daginstitutionerne og dagplejen har overgivet en række administrative opgaver til sekretariatsfunktioner, som er under skolernes ledelse. Der er tre ledelsesniveauer i områderne: områdeledere, børnehusledere og afdelingsledere. Derudover er der i meget små afdelinger teamkoordinatorer uden ledelsesbeføjelser frem for afdelingsledere. I nedenstående figur illustreres de forskellige ledelsesniveauer i et område. De selvejende daginstitutioner er selvstændige enheder med egen bestyrelse. Børnehusleder Børnehusleder Børnehusleder Afdelingsleder Områdeleder Børnehusleder Leder af dagplejen Børnehusleder Børnehusleder

17 10 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 11 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 12 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårsog fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 13 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 14 I råd og vejledningsopgaver er indeholdt 6 faglige oplæg samt 13 gange coaching af pædagogisk personale. Samlede udgift til søskende tilskud Personaleresurser og åbningstid Vuggestue 6, Antal helårsbørn 10 opgjort i fuldtidspladser 11 pr. pædagogisk medarbejder 12 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 13 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år ,5 50,5 0 0 Børnehave 6,7 50,5 50, ,8 Integrerede 6,7 50,5 50,5 0 0 daginstitutioner Kommunal dagpleje Særlige indsatser og specialtilbud Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 3,5 3, Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Antal børn i Sproggruppe med særlig indsats i 2013 Fonologi Dysfasi og udredning Samlet Antal børn Den korteste periode for børn i denne type indsats har været 3 måneder, mens den længste periode har været på 1 år. Fordelingen af ressourcekorpsets opgaver i Antal enkelte børn, der har fået tildelt ekstra ressourcer 36 Antal børn, hvor der har været tilkøbt ekstra ressourcer af skoler ved barns skolestart Antal råd og vejledningsopgaver

18 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning. 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift. Fuldtidstakst 15 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i procent af beregningsgrundlaget Dagpleje % 25% 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% 18

19 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne løfte de opgaver, der er forbundet med de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Der findes også en opgørelse af sygefravær i afsnittet. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 18 Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale ,4 % 47,35 8,4 % 120,13 21,2 % 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Fraværsdage pr. årsværk x 100 mulige arbejdsdage Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Sygefravær Sygefravær i procent 19 Det pædagogiske personale ,5 % 5,4 % 19

20 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau 20 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud ,4 % 45,5 % ,3 % 29,5 % ,3 % 25 % 20 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. Dato for opgørelse: marts

21 Viborg Kommunes egne indsatser Til brug for planlægningen af den pædagogiske indsats i Viborg Kommunes dagtilbud, tages der udgangspunkt i et 2 årshjul. (Se nedenstående model). Udgangspunktet for alle indsatserne i kommunen tager afsæt i Børn og Unge politikken Lys i øjnene samt dagtilbudsloven 7 og 8. Lederseminar i oktober Aflevere ny læreplan senest 1. september OKTOBER Godkendelse af læreplanen Evaluering af læreplanens mål på baggrund af ECERS og FCCERS OKTOBER Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn slut sept. AUGUST JANUAR Udarbejde Kvalitetsplan/ rapport på forvaltningsniveau AUGUST Sætte nye mål og udarbejde ny læreplan Evaluering deadline 1. juni APRIL Indtastning af evalueringsresultater kan starte 1. januar Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn APRIL Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn Indsatsområder og projekter 2013/14 i forhold til den pædagogiske praksis: Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskemaer udfyldes i januar, april og oktober (hvert år fremover) Tusindbenet 2013 og 2014 Barnet i centrum (forskningsprojekt 3 vuggestuer/4dagplejere) afsluttes forår

22 Her beskrives uddrag af Børn- og Ungepolitikken og formålet med dagtilbudsloven Lys i Øjnenes værdisæt / Børne- og ungesyn: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne - Derfor anvender vi den viden, der virker Dagtilbudslovens 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Dagtilbudslovens 8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. 22

23 Konklusion Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Viborg Kommunes dagtilbud har et højt ambitionsniveau. Vi vil være med til at skabe de bedste muligheder for både børn og voksnes muligheder for udvikling og trivsel. At være ambitiøs er også at fokusere på en tidlig indsats og følge op på de børn, der har brug for en særlig indsats. Samtidig er det vores opgave at være med til at understøtte den bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole, så både børn og forældre føler sig parate til de nye omgivelser og forventninger. I Viborg Kommunes dagtilbud arbejder vi bl.a. systematisk med de pædagogiske læreplaner, selvevalueringsværktøjet ECERS/FC- CERS samt trivselsskemaerne og overgangsskemaerne i TOPI, så det er en lang række forskelligartede data, der ligger til grund for kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet. Disse redskaber, indsatser og systematikker er alt sammen med til at skabe faglige refleksioner hos det pædagogiske personale, der i det daglige løfter en rigtig stor opgave med at skabe de bedste betingelser for børn i Viborg Kommunes dagtilbud. 23

24 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2013

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Faglige resultater De pædagogiske læreplaner Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

T Å R N B Y K O M M U N E

T Å R N B Y K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET T Å R N B Y K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Tårnby Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning

Læs mere

T Å R N B Y K O M M U N E

T Å R N B Y K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET T Å R N B Y K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Tårnby Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2011

Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2011 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2011 Indhold Baggrund...2 Formål...3 Den kommunale kvalitetsmodel........................ 3 Faglige resultater...4 De pædagogiske læreplaner...4 Sprogindsats og sprogvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

S I L K E B O R G K O M M U N E

S I L K E B O R G K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET 20 14 S I L K E B O R G K O M M U N E 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Faglige resultater... 4 De pædagogiske læreplaner...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Pædagogisk leder, mail. Tlf. Antal fastansatte medarbejder Antal børn (enheder) Idrætsbørnehuset Troldhøjen

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET HOLSTEBRO KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Holstebro Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013 1 Formål Kvalitetsrapporten er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport...

Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport... Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport... 5 Faglige resultater... 7 Børnemiljøvurderinger... 7 Fysisk

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

D a g tilbud 2 0 1 2

D a g tilbud 2 0 1 2 K v a litetsrapport D a g tilbud 2 0 1 2 Dagtilbuddets navn E v e n t y r s k o v e n F r e d e r i k s d a l Adresse F r e d e r i k s d a l s v e j 2 2 Telefonnummer 2 2 7 4 1 8 2 5 Mailadresse Leder

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET I HØRSHOLM K O MMUNE 2011 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Formål Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Et billede af kvaliteten i Hjørring kommunes dagtilbud

Et billede af kvaliteten i Hjørring kommunes dagtilbud K VALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2012 Et billede af kvaliteten i Hjørring kommunes dagtilbud kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 FORMÅL SIDE 3-4

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere