Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2013

2 Indhold Formål... 3 Faglige resultater... 4 De pædagogiske læreplaner... 5 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgange Ressourcer Medarbejdere Ledelse Viborg Kommunes egne indsatser

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig primært til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Med kvalitetsrapporten forpligter Viborg Kommunes dagtilbudsområde sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som Børn & Unge forvaltningen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus dagtilbudsområdet har på det pædagogiske praksisfelt. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Det illustreres på nedenstående model: Den kommunale kvalitetsmodel I kvalitetsrapporten forpligter Viborg Kommune sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1, 7 og 8 i dagtilbudsloven formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til de elementer i den pædagogiske praksis, der har været mest fokus på i kommende baserer oplysningerne sig udelukkende på baggrund af evalueringsresultatet. Evalueringsresultatet forholder sig udelukkende til de 6 læreplanstemaer og for 3-6 års området også i forhold til børn med særlige behov. Nedenfor ses det samlede resultat af evalueringen som blev foretaget i foråret FCCERS - Fordelt på lærerplanstemaer Gennemsnit Viborg Kommune 0-3 års alderen 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. I perioden har der været fokus på læringsmiljøerne og hvilke tiltag, der er blevet iværksat for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er evalueret ved hjælp af ECERS/ FCCERS metoden. Som dokumentationsmetode er der arbejdet med praksisfortællinger, videoklip, billeder og iagttagelser. De pædagogiske læreplaner er opbygget over en SMTTE model, hvor den enkelte institution har beskrevet læringsmål for læringsmiljøet, tegn, tiltag og hvilke dokumentationsformer, der ligger til grund for evalueringen. 1,00 0,00 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprogudvikling ECERS - Fordelt på lærerplanstemaer Gennemsnit Viborg Kommune 3-6 års alderen 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Krop og bevægelse Natur og Kulturelle naturfænomener udtryksformer og værdier 4 Oplysningerne er hentet fra det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan og gennem det pædagogiske tilsyn. For dagplejens ved- 0,00 Barnets personlige og alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprogudvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov 1 = utilstrækkelig praksis. 3 = minimal praksis. 5 = god praksis. 7 = udmærket praksis.

5 De pædagogiske læreplaner Beskrivelse af evalueringsværktøj Som evalueringsværktøj har vi anvendt FCCERS (Family Child Care Enviroment Rating Scale) i 0-3 års området og ECERS (Early Childhood Enviroment Rating Scale) i 3-6 års området. ECERS/FCCERS er et dialogbaseret selvevalueringsværkstøj, hvor det pædagogiske personale i samarbejde med kolleger eller tilsynsførende i dagplejen, skal reflektere over den pædagogiske praksis. Værktøjet bygger på værdier som demokrati, relationer, læring og inklusion i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Resultatet, som ses ovenfor har givet anledning til, at der i 2013 og 2014 er blevet iværksat 3 indsatsområder i forhold til de pædagogiske læreplaner. Det drejer sig om temaerne Krop og bevægelse, Kultur og kulturelle udtryksformer og Natur og naturfænomener. Projektet har fået navnet Tusindbenet læreplaner på tusind måder. Alsidig personlig udvikling Resultatet af denne indsats vil først kunne ses i den kommende kvalitetsrapport for 2015, da evalueringsprocessen løber fra januar juni 2014 Nedenstående er et sammenskriv af de parametre, der er opstillet i evalueringsmaterialet Evalueringsresultat Dagplejen Det gennemsnitlige billede er, at børnene i Viborg Kommunes dagpleje (0-3 år) har gode muligheder for at udvikle deres alsidige personlige udvikling. Dagplejer tager imod hvert barn individuelt og sørger ved afhentning for, at situationen er præget af venlighed, og at der er styr på barnets ting, fx ved at tale med forældre, når barnet afleveres og lægge tøjet klar ved afhentning. Problemer i forbindelse med aflevering/afhentning håndteres omsorgsfuldt, fx ved at dagplejer trøster barnet, når forældre siger farvel, lader barnet lege, mens dagplejer taler med forældrene. Der tages godt imod alle forældre. Dagplejer udveksler oplysninger om barnets rutiner med forældrene dagligt. Når børnene skal sove bliver børnene hjulpet til at slappe af fx med blid musik og beroligende strøg på ryggen af barnet. Alle vugger/køjer/madrasser placeres med en hensigtsmæssig afstand. Opsynet foregår på en venlig, imødekommende og varm måde. Måltidet er velorganiseret fx er maden forberedt på forhånd, så ventetiden for de mindste minimeres. Børnene er på en sikker måde inddraget i forberedelse af måltidet fx borddækning. Måltidet er afslappet og hyggeligt fx er dagplejer tålmodig overfor rod/griseri, langsomme spisere får god tid til at spise, og der er samtaler mellem dagplejer og børnene. Basale hygiejneprocedurer udføres normalt. Der gives information om menu, og om hvad barnet har spist. Der er sat plads af til, at et eller flere børn kan lege uforstyrret fx ved at: sætte barnet ind i et afskærmet område med populært legetøj, opsætte en `ikke-forstyrre regel, lille rum afgrænset af reol. Rum afgrænset til uforstyrret leg er tilgængeligt det meste af dagen. Der er kontinuerlig og omhyggeligt opsyn med og vejledning af alle børn tilpasset det enkelte barns udvikling. Dagplejer er opmærksom på hele gruppen, også når han/hun er optaget af ét barn eller en mindre gruppe fx danner dagplejer sig tit et overblik over hele rummet, når han/hun arbejder med ét barn. Dagplejer reagerer hurtigt for at løse problemer på en positiv og støttende måde. Dagplejer deltager i aktiviteter sammen med børnene og viser interesse for eller anerkendelse af, hvad børnene laver fx hjælper, støtter og opmuntrer børnene, hjælper børn med at blive involveret i leg, hjælper småbørn med at få fat i legetøj. Fortsættes 5

6 6 Evalueringsresultat Udvikling Børnehusene Det gennemsnitlige billede er, at børnene i Viborg Kommunes Børnehuse (3 6 års tilbud) har gode muligheder for at udvikle deres personlige og alsidige udvikling. Ved måltiderne sidder pædagogerne med ved bordet og skaber en hyggelig stemning. Børnene sidder i små grupper, så de har mulighed for at tale med hinanden. Måltidet bruges bl.a. som anledning til, at børnene udvikler selvstændighed bl.a. ved, at de hjælper til med borddækning. I forhold til barnets personlige hygiejne og velvære opøves der gode vaner fx at vaske hænder. Som understøtning af muligheder for personlig og alsidig udvikling, findes der basisudstyr og forskellige materialer såsom, træ naturprodukter staffeli, musikinstrumenter og god plads til aktiviteter og plads til opbevaring. Der er også indrettet hyggelige steder, som altid er tilgængelige for børnene, og som bl.a. bruges til læsning, drama og leg - elementer, som fremmer børnenes afslapning og trivsel. Der er indrettet tre eller flere aktivitetsområder, der er afgrænsede og tilpas udstyrede. Stille og støjende områder er adskilte, og der er god plads til leg på hvert område med mulighed for adskilthed. På legepladsen er der høj grad af variation i legpladslandskabet. Udstyret er varieret og materialerne er let tilgængelige. Personalets opgaver og roller på legepladsen er overvejet, og personalet følger med i børnenes leg og aktivitet, der hvor der skønnes at være behov og igangsætter også lejlighedsvis leg og aktivitet. Dagplejen Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode praksis, og udviklingsmuligheden ligger primært i at udvikle relationen mellem dagplejer forældre og barnet. Således at barnets trivsel udvikling og læring dagligt er på dagsordenen. Dvs. at den daglige praksis i højere grad er tilpasset hvert enkelt barn. Der sættes større fokus på læringspotentialet i hverdagssituationer fx ved måltidet, hvor barnet understøttes i at være selvhjulpet, og at der i samarbejde med forældrene er fokus på gode madvaner. Der kan også arbejdes på, at børnene i højere grad kan lege uforstyrret alene eller samme med andre. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode praksis, og udviklingsmulighederne ligger primært i at udbygge det relationelle arbejde i forhold til det enkelte barn, men også i forhold til forældrene. Fx kan den daglige kontakt med alle forældre udvikles til en respektfuld og varm relation. Måltidet udvikles i højere grad til et læringsrum for udviklende samtale såvel socialt som intellektuelt, og pædagogerne taler med børnene om det, de lærer og er interesserede i i forhold til fx maden. Den personlige hygiejne indgår i planlagte aktiviteter, for at børnene kan udvikle gode vaner m.h.t. selvstændighed, kropsbevidsthed og sundhed. I forhold til udstyr og materialer udvides med materialer indenfor forskellige specifikke interesseområder og sværhedsgrader. Fx digitalkamera, computer, lupper, og materialet skal være let tilgængeligt. Fx er forskellige tekster og matematiske symboler synlige for børnene (i øjenhøjde), og de bruges til at stimulere kommunikation, kreativitet, nysgerrighed, koncentration, udholdenhed osv. Fx adgang til værksted. Børnenes muligheder for afslapning og trivsel fremmes ved, at der er mange hyggelige rum og hjørner plus mange bløde ting. Der er fokus på læringsmiljøerne, så børnene får mulighed for varierende læring, så børnene kan fremme deres selvstændige valg, som indbyder til fleksibilitet og kreativ brug. I forhold til legepladsen er alt udstyr, materiale og legepladslandskab udformet bevidst med henblik på børnenes læring. Personalet både iagttager, deltager, støtter og udfordrer børnene aktivt til at udnytte legepladsens mangfoldighed og skabe egne konstruktioner. Personalet agerer ud fra en høj grad af orientering mod børnenes læring.

7 Sociale kompetencer Evalueringsresultat Dagplejen Den pædagogiske praksis i forhold til udvikling af børnenes sociale kompetencer er generelt god. Der er et positivt samspil mellem barnet og dagplejeren, og dagplejeren udviser respekt for børnene ved fx at lytte til dem og skabe øjenkontakt. Dagplejeren reagerer anerkendende ved at hjælpe de børn, som er oprørte, kede af det eller vrede. Dagplejeren er en god rollemodel i forhold til at praktisere sociale kompetencer fx ved at være venlig overfor andre, lytte, være empatisk og at samarbejde. Dagplejeren faciliteter positive og ligeværdige relationer mellem børnene, og ved at inkludere børn med særlige behov i leg med andre. Der, hvor der er børn af forskellige etniske herkomst, findes der i et vist omfang materialer, der understøtter de forskellige kulturer fx bøger og dukker. Børnehusene Mulighederne for at udvikle børnenes sociale kompetencer er generelt gode Der er bl.a. afsat plads til at være alene, så børnene får mulighed for at lege i fred og ro. Legetøjet er varieret og børnene har gode valgmuligheder til at vælge legetøj, spil og udstyr til egne aktiviteter. Medarbejderne er hjælpsomme, og taler med de børn, der har svært ved at vælge selv, og der er dagligt plads til selvvalgte aktiviteter. Der er også planlagt aktiviteter i både store og små grupper, og aktiviteterne er tilpasset børnenes erfaringer og interesser. Der etableres også smågrupper ud fra børnenes interesser og individuelle behov. Samarbejde foregår generelt i en positiv og rolig atmosfære, og børnene virker til at trives. Der er en indbyrdes respekt mellem pædagoger og børn. Personalets håndtering af konflikter sker på baggrund af reflekterede mål, principper og metoder, og det forsøges at få børnene til at samtale om konflikterne. Udvikling Kulturel bevidsthed afspejles i materialer, indhold og sprogbrug, som sigter til at modvirke fordomme mht. kulturel mangfoldighed Dagplejen Der arbejde fortsat på at fastholde den gode praksis, og en udviklingsmulighed er, at dagplejeren i højere grad anerkender og afstemmer sig til børnenes følelser og reaktioner. Dagplejeren kan også i højere grad opmuntre til opbygning af relationer og gensidig respekt mellem børn og voksne. Fx vente med at svare indtil børnene er færdige med at stille spørgsmålene. I forhold til samspil og relationer mellem børnene kan dagplejeren i højere grad forklare børns handlinger, intentioner og følelser for andre børn. Dagplejeren kan også tale om eksempler på det positive samspil, fx rose et barn for at trøste et andet barn, eller at hjælpe et mindre barn. Der kan også i højere grad igangsættes aktiviteter, som giver børnene erfaringer med at samarbejde og at lege sammen. Dagplejeren kan også fx planlægge aktiviteter med fokus på at støtte børnenes læring, både individuelt og i mindre grupper. Fx kan dagplejeren opmuntre til deltagelse ved at imødekomme barnets individuelle behov. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er, at medarbejderne i højere grad er opmærksomme på de børn, som har brug for at være alene og kan lave noget på egen hånd, koncentrere sig og koble af. Samtidig skal der også være rigelige muligheder for at vælge lege og egne aktiviteter ude og inde. Pædagogerne lærer børnene at vælge selv med en opmærksomhed på det enkelte barns interesser, evner og behov. Aktiviteter i grupperne tager udgangspunkt i forskellig gruppesammensætning og afvekslende interesser. I gruppeaktiviteterne er der ofte personlig kontakt mellem pædagoger og børn. Det dominerende er, at børnenes leg og organisering i løbet af dagen kan tilpasses såvel spontane som planlagte begivenheder. Fortsættes 7

8 8 Udvikling Sproglig udvikling Evalueringsresultat Samarbejdsklimaet hindrer konflikter gennem grundig observationer og forhandlingsteknikker. Fx hjælpes børnene inden små problemer bliver alvorlige, og diskuterer konfliktløsning med børnene. Personalet er orienteret mod at være børnenes hjælpere og skabe dialog om konflikten. Der planlægges arbejde med udvikling af sociale kompetencer fx. gennem drama, historier og samtaler. Dagplejen Generelt er der en rigtig god praksis i dagplejen i forhold til at understøtte børnenes sprogudvikling. Dagplejeren er god til at hjælpe børnene med at forstå sproget. Dagplejeren taler ofte til børnene gennem hele dagen, både i forbindelse med rutiner og leg, og om ting, der giver mening for børnene (fx oplevelser). Der er øjenkontakt og barnets navn bliver brugt i kommunikationen, og der kan anvendes alternativ kommunikation om nødvendigt. Dagplejeren er god til at hjælpe børnene med at bruge sproget. Der bliver reageret på en positiv måde på barnets forsøg på at kommunikere, og der bliver fulgt op herpå. Dagplejeren opmuntrer også til kommunikation børnene imellem. Dagplejeren har mange dialoger med børnene. Brugen af bøger i dagplejen er god. Bøgerne er tilgængelige for børnene, og dagplejeren læser bøger med børnene hver dag. Der anvendes dialogisk læsning. Børnehusene Den pædagogiske praksis i forhold til børnenes sproglige udvikling er generelt god. Der er meget forskelligt materiale, som står fremme til fri afbenyttelse og som benyttes til aktiviteter, som er styret af pædagogerne. Der er planlagt mindst en aktivitet hver dag fx at læse bøger eller fortælle historier. Der bruges dialogisk læsning. Der findes også materiale, der stimulerer børnenes interesser for skriftssprog og symbolforståelse. Udvikling Der er stor bevidsthed om sprogets kommunikative funktion i forhold til leg og fx samling. Der arbejdes bevidst med logisk tænkning og begrebsindlæring, og hertil anvendes relevante spil, materialer og aktiviteter. I den daglige pædagogisk praksis er der samtaler mellem børnene og pædagogerne i det sociale samspil. Børnene får spørgsmål, der indledes med hvorfor, hvordan, hvis, tænk efter, som kræver mere uddybende svar. Dagplejen Der arbejdes forsat på at fastholde den gode praksis. I forhold til at hjælpe børnene med at bruge sproget, kan dagplejeren i højere grad bruge et større ordforråd i kommunikation med børnene. Der kan fx tales om mange forskellige emner, og ting og handlinger kan i højere grad benævnes, og der kan lyttes endnu mere aktivt til børnene. Sproget tilpasses her i forhold til de enkelte børns alder. I kommunikation med barnet kan dagplejere i højere grad fylde ord på fx hvis barnet siger mælk, kan dagplejeren reagere ved at sige her er din mælk. Det er din kop Der opretholdes en god balance mellem at lytte og tale til børnene. Børnehusene Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. Pædagogerne kan arbejde mere med bevidstheden om at være gode rollemodeller, der giver klare beskeder, og bruger et nuanceret tale og skriftssprog i samvær med børnene. Pædagogerne kan i højere grad opmuntre børnene til et nuanceret sprogbrug og skabe ideer til, hvordan børnene kan udvikle deres kommunikative færdigheder og udtrykke deres tanker. Der kan i højere grad planlægges lege og aktiviteter, hvor børnene skal tænke, reflektere, regne ud, se sammenhænge og løse problemer. Det optimale vil være, at pædagogen gør sig bevidst umage med at tale med hvert barn hver dag, og udvider børnenes egne ideer verbalt.

9 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Dagplejen I dagplejen er der generelt en god pædagogisk praksis for udvikling af børnenes behov i forhold til krop og bevægelse. Der er mange varierede materialer til udvikling af finmotoriske færdigheder tilgængelige. Dagplejeren er aktiv sammen med børnene i forhold til leg med materialerne. Fx taler med baby om lyden fra en rangle, der rystes, hjælper barnet med at lægge brikkerne rigtig i puslespil, viser ældre børn, hvordan man bygger med klodser. Der er dagligt aktiviteter, hvor børnene bevæger sig til musik, herunder brug af musikredskaber. Dagplejeren synger og leger med børnene. Indspillet musik bruges i begrænsede tidsrum med positive formål, og slukkes, når børnene mister interessen. Børnene har jævnligt mulighed for at lege med sand og vand, og der forefindes et bredt udvalg af legetøj hertil. Børnehusene I Børnehusene er der generelt en god pædagogisk praksis for udvikling af børnenes behov for bevægelse og udfordringer for kroppen. Der er velorganiseret plads både ude og inde, og der er let adgang til udstyr, som stimulerer forskellige færdigheder. Medarbejderne er i nærheden af børnene og er opmærksom på deres aktiviteter. Der er oplevelser, der stimulerer musik og bevægelse fx. er der planlagt aktiviteter, hvor sang, bevægelse og instrumenter indgår. Børnene får vejledning i brug af finmotoriske materialer, og der er et rigt udbud såsom perler, puslespil, legoklodser, byggeklodser, sakse og tegneredskaber. Pædagogerne viser interesse og begejstring for børnenes arbejde. Udvikling Dagplejen I dagplejen arbejdes der fortsat på at fastholde den gode praksis. En udviklingsmulighed er, at materialerne til udvikling af de finmotoriske færdigheder udskiftes månedligt, og har forskellig sværhedsgrader. I forhold til musik og bevægelse kan der i højere grad anvendes forskellige typer af musik, og dagplejeren kan i højere grad danse og klappe til rytmerne sammen med børnene. Leg med sand eller vand kan i højere grad inddrages i den pædagogiske praksis. Børnehusene I børnehusene arbejdes der forsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er at pædagogerne i højere grad planlægger organiserede lege, og at børn og voksne i samarbejde diskuterer og opfinder lege, og at der er et meget varieret udstyr, som kan bruges til kreative og fantasifulde lege. I forhold til musik og bevægelse er en udviklingsmulighed, at der er musik hver dag enten som fri leg eller gruppeaktivitet, at der er et udvalg af rekvisitter til musik bevægelse og dans, og at der er afsat plads og tid hertil. 9

10 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Dagplejen Dagplejen har gennemsnitlig en rigtig god praksis i forhold til natur og naturfænomener. Børnene har ugentlige oplevelser i naturen, og dagplejeren gør børnene opmærksomme på ting fra naturen. Der er daglige oplevelser med levende planter og dyr, og hverdagsbegivenheder bliver brugt som udgangspunkt for at tale om natur og naturfænomener, de taler fx om vejret, udpeger insekter og fugle. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Dagplejen I dagplejen er der generelt en forholdsvis god praksis i forhold til kreative processer. Der er hensigtsmæssige materialer tilgængelige, og børnene opfordres til at deltage. Børnene får lov at udtrykke sig individuelt, og der er åbenhed overfor børnenes ideer, selvom processerne er styret af dagplejeren. I forhold til at fremme kulturel mangfoldighed forefindes i et vist omfang materialer, der understøtter forskellige kulturer Dagtilbudsloven 1 Udvikling Børnehusene I Børnehusenes arbejde med natur og naturfænomener er der en forholdsvis god praksis, hvor pædagogerne bruger naturen som læringsrum for børnene. I nogle børnehuse er der indrettet rum eller områder med plads til fordybelse i natur og naturfænomener. Pædagogerne har i nogen grad gjort sig tanker i forhold til miljø og klima, og der tilrettelægges sporadiske aktiviteter med dette fokus. Dagplejen Der arbejdes fortsat på at fastholde den gode pædagogiske praksis. En udviklingsmulighed er, at dagplejen i højere grad udviser respekt for naturen/naturfænomener fx ved at vise omsorg for kæledyr og hjælpe børnene med at udvise miljøbevidsthed. Materialer om natur og naturfænomener er veltilrettelagte og i god stand. Børnehusene Der arbejdes med at udvikle den pædagogiske praksis, hvor læringspotentialet i natur og naturfænomener i højere grad inddrages, så det bliver en del af den daglige pædagogiske praksis. Der tilrettelægges flere aktiviteter om miljø og klima, og pædagogerne lytter til børnene og samtaler med børnene om de miljømæssige emner i hverdagen. I institutionens indretning får børnene mulighed for at diskutere og reflektere over miljøet, og børnene støttes i miljørigtig adfærd som fx at slukke for lyset og lukke for vandet. Udvikling Børnehusene I børnehusene, er der generelt en forholdsvis god praksis i forhold til billedkunst og formgivning. Der er aktiviteter, hvor der lægges vægt på individuelle udtryk og frie valg i skabelsesprocessen, men der er også aktiviteter, hvor børnene efterligner modeller og mønstre. Børnenes egne produkter er repræsenteret og hænger i børnehøjde. I forhold til kulturelle værdier og samværsformer har personalet gjort sig overvejelser over, hvilke kulturelle værdier, normer, skikke og traditioner, der skal udfolde sig i børnehaven. I forhold til kulturel mangfoldighed er der i nogen omfang bevidsthed om at variere materialer og aktiviteter, der relaterer til anden etnisk herkomst end dansk. Dagplejen I dagplejen arbejdes der på at udvikle børnenes muligheder for kreative processer. For de større børn kan materiale til kreative processer stilles til rådighed dagligt, og børnene kan i højere grad opfordres til et individuelt udtryk med udgangspunkt i barnets færdigheder. Dagplejeren kan fx gøre det nemmere at bruge materialerne passende fx tape papiret fast, så der kan tegnes/males kruseduller, og opfordre børnene til at male på papir og ikke spise farverne. For at fremme accepten af den kulturelle mangfoldighed kan der i højere grad findes materialer og genstande, der repræsentere forskellige kulturer. Det gælder også musik, mad og andre skikke. Fortsættes

11 Udvikling Børnehusene I børnehusene arbejdes der på at udvikle børnenes muligheder for kreativeaktiviteter. Der lægges i højere grad vægt på det individuelle udtryk og frie valg i skabelsesprocessen, og de kreative aktiviteter kobles til projekt/temaarbejde, så mange udtryksformer kan komme i spil. Børnenes individuelle produkter er dominerende, og der er et varieret udbud af materialer og ting, som relaterer sig til temaer, og som trækker opmærksomhed i dagligdagens samtaler. I forhold til kulturelle værdier skabes der større bevidsthed og refleksion, og børnene inddrages. I forhold til kulturel mangfoldighed arbejdes der med at skabe større bevidsthed om at variere materialer og aktiviteter, der afspejler anden etniske herkomst end dansk. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Udvikling I institutionernes læreplaner er der udarbejdet mål for arbejdet med børn med særlige behov. Der er ikke udarbejdet særlige læreplaner for børn med særlige behov. Da de er en del af børnegruppen, bliver børnene gennem læringsmiljøerne stimuleret i forhold til de 6 temaer. De konkrete børn med særlige behov har en individuel udviklingsplan, hvor det er beskrevet hvilke områder, der har behov for en særlig stimulation. I nogle tilfælde er Kompetencehjulet anvendt som observationsmetode. Som en naturlig og vigtig del af arbejdet med børnene involveres forældrene. Der arbejdes fortsat med udarbejdelse af mål og dermed beskrivelser af, hvordan arbejdet med disse børn skal tilrettelægges. Der skal fortsat være fokus på, at børnene bliver understøttet i deres behov og udviklingspotentiale, så de derved får optimale lærings- og udviklingsbetingelser. Samtidig arbejdes der på at få børnene med særlige behov til naturligt at indgå i børnefællesskaberne. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling Mål for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er indarbejdet som en integreret del af den pædagogiske læreplan, og er derfor et arbejdspunkt under alle læreplanstemaerne. Dagtilbuddene har en god praksis for at inddrage børnenes perspektiver, og personalet arbejder hver dag på at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor børnene trives og udvikles. Børnemiljøet skal have et større fokus, så personalet får større bevidsthed om børnemiljøets betydning i hverdagens aktiviteter. Samtidig skal de beskrive konkrete observationer, mål, tegn eller tiltag for det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. En udviklingsmulighed er også, at der arbejdes mere systematisk med inddragelse af barneperspektivet med afsæt i værktøjer fra eksempelvis DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Der er udarbejdet læreplaner i alle dagtilbud, som medarbejderne har ejerskab til. Alle institutioner arbejder med den pædagogiske læreplan som et aktivt arbejdsredskab. Der arbejdes med dokumentation og evaluering på forskellige niveauer. Generelt er der her plads til udvikling, så der i højere grad fokuseres på dokumentation af læreplanens opstillede tegn. Dokumentationen bør efterfølgende danne afsæt for evalueringen af den pædagogiske praksis, således at evalueringens fokus er om man gør det, man tror man gør. 11

12 12 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evalueringsresultat Udvikling I alle dagtilbud er personalet optaget af at arbejde med værktøjerne i Tidlig opsporing og indsats (TOPI). Alle børn bliver gennemgået 3 gange om året ud fra et trivselsskema, og der bliver på baggrund af observationer og dialog udarbejdet et trivselsbarometer, der vurderer om barnet er i rød, gul eller grøn position. Hvis børnene befinder sig i en gul eller rød position, udarbejdes en handleplan. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene. Der arbejdes også ud fra Den tværfaglige model, hvor der bl.a. i fokusgrupperne arbejdes med LP-analysemodeller i et tværfagligt perspektiv. Også dette sker i et tæt samarbejde med forældrene. Børn med særlige behov, der ikke kan inkluderes i den almene pædagogisk praksis, har mulighed for at komme i en specialgrupperne, der er tilpasset barnets udvikling og behov. I alt er der 4 specialgrupper. 2 af specialgrupperne er integreret i et alment tilbud (Spurvehuset og Rørsangervej) og 2 af grupperne er separate institutioner (Skovhuset og Nørrehus). I alle specialgrupperne har personalet særlige forudsætninger for at understøtte disse børns trivsel og udvikling. Ressourcekorpset yder råd og vejledning til personalet i kommunens dagtilbud i forhold til at håndtere børn med særlige behov, og der tildeles også timer til konkrete børn. Der har i et enkelt område været et pilotprojekt i forhold til tildeling af ekstra ressourcer i form af to personer, der ydede en ekstra indsats omkring børn med særlige behov. Projektet bidrog med positive erfaringer. I forhold til børn med behov for en særlig sprogindsats tilbydes forskellige indsatser i den sammenhæng. (Se mere under sprogindsats) Arbejdet i Fokusgrupperne bliver p.t. midtvejsevalueret, da det Der arbejdes fortsat med implementering af TOPI og inklusion af børn med særlige behov. Samtidig bliver der hele tiden arbejdet på at styrke den tværfaglige indsats omkring børn og familier, der er knyttet til kommunens dagtilbud. Barnet i centrum Viborg Kommune deltager i et forskningsprojekt i 2013 og 2014, hvor der er fokus på 0-3 års området. I projektet bliver der forsket i: 1) Samspil og Læring 2) Emotionel relatering og modtagelse 3) Dokumentation planlægning, praksis Århus Universitet leder forskningsprojektet og 18 kommuner er involveret. I Viborg Kommune er der deltagere fra dagplejen i område Sydøst og Vest, og fra vuggetuer i Nord, Øst og Vest. I 2013 har de været afholdt fyraftensmøder med videndeling, og teoretiske input hvor mange interesserede kolleger var mødt frem, og der er planlagt nye fyraftensmøder i Projektet er med til at skærpe den faglige praksis og understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer i kommunens dagtilbud.

13 4 Dagtilbudsloven 11 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 I dette afsnit beskrives Viborg Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Børnehusene er i 2013 tildelt ekstra midler til arbejdet med at understøtte den sproglige indsats. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvor mange sprogvurderinger gennemføres? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Alle institutioner har personale, som har gennemgået et kursus, som sætter dem i stand til at evaluere børns sprog ved hjælp af sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll Sprog. Materialet giver mulighed for at vurdere barnets sprog i 3 og 5 års alderen. Nogle institutioner vælger at screene alle tre årige, mens andre kun screener de børn, hvor pædagogen vurderer at barnet har brug for en sprogunderstøttende indsats. Den enkelte leder har ansvaret for at der gennemføres sprogvurderinger på de børn, som har et behov. Sprogvurderingen foregår i børnehaven. I 2013 blev 74,6 % af alle 3 årige og 56,6 % af alle 5 årige sprogvurderet. Vurderingen foretages af barnets kontaktpædagog eller institutionens sprogpædagog. Generel indsats: Der er udarbejdet en sprog/læsestrategi, som sætter mål og ramme for Viborg Kommunes sprogstrategi. Sproggrupperne og Legeteket, Vævervej understøtter pædagogernes indsats ved råd og vejledning samt afholdelse af kurser og oplæg til forældre og pædagoger. Fokuseret indsats: Alle institutioner har en eller flere sprogpædagoger, som er særlig kvalificerede til at varetage eller vejlede om den fokuserede indsats. Særlig indsats: Udføres af tale/hørekonsulenter fra PPR eller barnet visiteres til Sproggrupperne Vævervej. I forhold til børn, der taler flere sprog, er der etableret sproggrupper i flere dagtilbud. Der bliver foretaget en sprogvurdering af børn der ikke går i dagtilbud, og der gives om nødvendigt tilbud om daginstitutionsplads. Det samlede overblik over resultaterne af sprogvurderingerne i 2013 ses i tabellen nedenfor: Sprogvurderinger årige (samlet antal i Viborg 1163 i dagtilbud) 5 årige (samlet antal 1269 i dagtilbud) Særlig indsats 103 = 9,4 % 53 = 4,2 % Fokuseret indsats 83 = 7,5 % 76 = 6,0 % Generel indsats 635 = 54,6% 494 = 38,9% Totalt antal sprogvurderede 821 = 74,6 % 623 = 56,6 % I arbejdet med at understøtte sprogarbejdet i Viborg Kommune udlånes der bl.a. en lang række kufferter med materialer til dialogisk læsning til fagpersonale og forældre. Samtidig afholdes der korte kurser i sprogarbejdet. 13

14 Overgange I dette afsnit beskrives, hvordan Viborg Kommune organiserer og arbejder med børns overgange, og der er en opgørelse over, hvor mange børn der har fået udsat deres skolegang. I nedenstående tabel er en opgørelse over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2013 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes mellem de fagprofessionelle, har stor betydning for barnets overgang fra en institution til en anden og for barnets trivsel og gode start `det nye sted. Derfor har Viborg Kommune med TOPI valgt, at alle forældre/ børn inviteres til at deltage i en overgangssamtale hver gang barnet skifter fra en institution til en anden. For at sikre, at alle børn får den bedst mulige overgang fra en institution til en anden, og for at sikre at vigtig viden ikke går tabt i overgange, er der i Viborg Kommune udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema. Overgangsmodellen og overgangsskemaet anvendes hver gang et barn skifter fra sundhedsplejen til dagpleje og vuggestue, fra dagpleje og vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole og SFO. Overgangsmodellen beskriver rammen for, hvordan samarbejdet skal foregå mellem de voksne ved barnets overgang fra et sted til det næste. Overgangsskemaet udfyldes i en dialog mellem forældre og de professionelle og skal være med til at sikre, at relevant viden om barnet bringes med ind i den nye sammenhæng. Rammen omkring samarbejdet i overgangene mellem dagtilbud og skole er siden starten af 2013 blevet implementeret i hele Viborg Kommune, og allerede efter et år viser evalueringer, at samarbejdet på tværs af fagområder er blevet styrket. Skoleudsættelser Antal Procent Antal Procent Drenge 36 5,7 % 29 2,2 % Piger 23 3,8 % 19 1,4 % I alt 59 4,8 % 48 3,6 % 14

15 Ressourcer 5 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/ deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. antal indskrevne helårsbørn x 100 antal børn i aldersgruppen 9 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysiskadskilte huse. Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Her kan ses opgørelse af kapaciteten, dagtilbudstyper, beskrivelse af dagtilbudsstrukturen, økonomi, personaleressourcer, særlige indsatser, specialtilbud, og takster. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst Dagtilbudstyper årige daginstitution til børnehavetakst Kommunaledagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) ,0 39, ,5 25, ,3 78, Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Puljeordninger Samdrevne institutioner

16 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter Udgifter til økonomisk og/ eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Viborg kommunes dagtilbudsområde er opdelt i fem geografiske områder. Dagpleje og daginstitutioner er i hvert område samlet i én enhed under en områdeleder (se nedenstående figur). I hvert af de 5 områder er der én bestyrelse, ét MED-udvalg og ét budget ud fra princippet om én pose penge. Daginstitutionerne og dagplejen har overgivet en række administrative opgaver til sekretariatsfunktioner, som er under skolernes ledelse. Der er tre ledelsesniveauer i områderne: områdeledere, børnehusledere og afdelingsledere. Derudover er der i meget små afdelinger teamkoordinatorer uden ledelsesbeføjelser frem for afdelingsledere. I nedenstående figur illustreres de forskellige ledelsesniveauer i et område. De selvejende daginstitutioner er selvstændige enheder med egen bestyrelse. Børnehusleder Børnehusleder Børnehusleder Afdelingsleder Områdeleder Børnehusleder Leder af dagplejen Børnehusleder Børnehusleder

17 10 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 11 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 12 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårsog fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 13 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 14 I råd og vejledningsopgaver er indeholdt 6 faglige oplæg samt 13 gange coaching af pædagogisk personale. Samlede udgift til søskende tilskud Personaleresurser og åbningstid Vuggestue 6, Antal helårsbørn 10 opgjort i fuldtidspladser 11 pr. pædagogisk medarbejder 12 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 13 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år ,5 50,5 0 0 Børnehave 6,7 50,5 50, ,8 Integrerede 6,7 50,5 50,5 0 0 daginstitutioner Kommunal dagpleje Særlige indsatser og specialtilbud Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 3,5 3, Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Antal børn i Sproggruppe med særlig indsats i 2013 Fonologi Dysfasi og udredning Samlet Antal børn Den korteste periode for børn i denne type indsats har været 3 måneder, mens den længste periode har været på 1 år. Fordelingen af ressourcekorpsets opgaver i Antal enkelte børn, der har fået tildelt ekstra ressourcer 36 Antal børn, hvor der har været tilkøbt ekstra ressourcer af skoler ved barns skolestart Antal råd og vejledningsopgaver

18 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning. 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift. Fuldtidstakst 15 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i procent af beregningsgrundlaget Dagpleje % 25% 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% % 25% 18

19 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne løfte de opgaver, der er forbundet med de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Der findes også en opgørelse af sygefravær i afsnittet. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 18 Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale ,4 % 47,35 8,4 % 120,13 21,2 % 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Fraværsdage pr. årsværk x 100 mulige arbejdsdage Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Sygefravær Sygefravær i procent 19 Det pædagogiske personale ,5 % 5,4 % 19

20 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau 20 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud ,4 % 45,5 % ,3 % 29,5 % ,3 % 25 % 20 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. Dato for opgørelse: marts

21 Viborg Kommunes egne indsatser Til brug for planlægningen af den pædagogiske indsats i Viborg Kommunes dagtilbud, tages der udgangspunkt i et 2 årshjul. (Se nedenstående model). Udgangspunktet for alle indsatserne i kommunen tager afsæt i Børn og Unge politikken Lys i øjnene samt dagtilbudsloven 7 og 8. Lederseminar i oktober Aflevere ny læreplan senest 1. september OKTOBER Godkendelse af læreplanen Evaluering af læreplanens mål på baggrund af ECERS og FCCERS OKTOBER Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn slut sept. AUGUST JANUAR Udarbejde Kvalitetsplan/ rapport på forvaltningsniveau AUGUST Sætte nye mål og udarbejde ny læreplan Evaluering deadline 1. juni APRIL Indtastning af evalueringsresultater kan starte 1. januar Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn APRIL Pædagogisk tilsyn og ledelsestilsyn Indsatsområder og projekter 2013/14 i forhold til den pædagogiske praksis: Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskemaer udfyldes i januar, april og oktober (hvert år fremover) Tusindbenet 2013 og 2014 Barnet i centrum (forskningsprojekt 3 vuggestuer/4dagplejere) afsluttes forår

22 Her beskrives uddrag af Børn- og Ungepolitikken og formålet med dagtilbudsloven Lys i Øjnenes værdisæt / Børne- og ungesyn: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne - Derfor anvender vi den viden, der virker Dagtilbudslovens 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Dagtilbudslovens 8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. 22

23 Konklusion Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Viborg Kommunes dagtilbud har et højt ambitionsniveau. Vi vil være med til at skabe de bedste muligheder for både børn og voksnes muligheder for udvikling og trivsel. At være ambitiøs er også at fokusere på en tidlig indsats og følge op på de børn, der har brug for en særlig indsats. Samtidig er det vores opgave at være med til at understøtte den bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole, så både børn og forældre føler sig parate til de nye omgivelser og forventninger. I Viborg Kommunes dagtilbud arbejder vi bl.a. systematisk med de pædagogiske læreplaner, selvevalueringsværktøjet ECERS/FC- CERS samt trivselsskemaerne og overgangsskemaerne i TOPI, så det er en lang række forskelligartede data, der ligger til grund for kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet. Disse redskaber, indsatser og systematikker er alt sammen med til at skabe faglige refleksioner hos det pædagogiske personale, der i det daglige løfter en rigtig stor opgave med at skabe de bedste betingelser for børn i Viborg Kommunes dagtilbud. 23

24 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2013

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013

KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013 1 Formål Kvalitetsrapporten er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

D a g tilbud 2 0 1 2

D a g tilbud 2 0 1 2 K v a litetsrapport D a g tilbud 2 0 1 2 Dagtilbuddets navn E v e n t y r s k o v e n F r e d e r i k s d a l Adresse F r e d e r i k s d a l s v e j 2 2 Telefonnummer 2 2 7 4 1 8 2 5 Mailadresse Leder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T H V I D O V R E K O M M U N E 2 0 1 2 Side 1 af 27 K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T Kommunens

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet

Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2014

Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2014 April 2015 Kvalitetsrapport Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Afdelingen for Dagtilbud Fotos: Susan Klausen og Bøgebjerg Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Stestrup Børnegård - Stestrup Pædagogisk leder, mail. Tlf. Louise Wolter low@holb.dk - 72366086

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Side 1 af 6 Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Indledning: DBA aftale 2009 Dagtilbudsområdet arbejder udfra Den fælles børne- og ungepolitik, herunder de politiske delmål. Der er desuden vedtaget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsrapport Udgivet af Vordingborg Kommune 2013 Udarbejdet af: Fagsekretariatet for Dagtilbud Fotos: Børnehuset Bøgebjerg Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013 Marts 2014 Center for Dagtilbud & skoler Indhold 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ OG OPMÆRSOMHEDSPUNKTER... 5 2.1. Rammerne for dagtilbuddene i Greve Kommune...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere