En digital lydtegneserie til unge ordblinde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En digital lydtegneserie til unge ordblinde"

Transkript

1 En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet. Vi fire studerende; Helle Tandrup Nielsen, Mai Østergaard Skipper, Belinda Andersen og Marie Hune har i samarbejde med Nota arbejdet med en problemstilling om, hvordan unge dyslektikere kan få øget lyst til at læse i deres fritid. I det følgende vil vi indledende præsentere projektarbejdet, derefter vores resultater og slutteligt vil vi præsentere nogle anbefalinger til Nota omkring hvilke kriterier, der bør medtænkes når den digitale lydtegneserie skal udformes. Præsentation af projektarbejde Figur 1: Del 1:2 af egen produceret tegneserie, der visualiserer udgangspunktet for vores projekt Fundamentet for projektet blev skabt igennem projektvejleder Søren Bolvig, som præsenterede os for Nota og de projektmuligheder, som lå i denne virksomhed. Derfor deltog vi tidligt i projektskrivningsprocessen i en workshop hos Nota, hvor vi efterfølgende havde et møde med vores kontaktpersoner. Her blev vi præsenteret for en ny idé, som er under udvikling; en såkaldt digital lydtegneserie til tablets. En mulig målsætning for denne digitale lydtegneserie kunne være at, den skal skabe øget læsemotivationen hos unge dyslektikere. Netop her fandt vi derfor et fælles interessefelt for projektet, idet vi havde et ønske om at arbejde med de unge ordblinde. Også et produkt som den digitale lydtegneserie ligger i høj grad indenfor vores interessefelt som studerende på Interaktive Digitale Medier. Derfor endte vi med følgende problemformulering for projektarbejdet: Hvordan kan digitale lydtegneserier på tablets motivere unge dyslektikere mellem 12 og 16 år til at læse disse i deres fritid? Netop læsemotivationen hos de unge dyslektikere er en problemstilling for Nota. Notas primære målgruppe har tidligere været de blinde og svagtseende, men i dag udgør de ordblinde brugere 52 procent af Notas

2 medlemmer. Herunder er 29 procent af dyslektikerne i aldersgruppen 12 til 16 år. Denne målgruppe er relativt ny for Nota og har været stærkt voksende de sidste fem år, som det ses i nedenstående illustration. Vækst i antallet af dyslektikere mellem 12 og 16 år Figur 2: Vækst i antallet af dyslektikere mellem 12 og 16 år fra Dog oplever Nota, at hele 40 procent af denne brugergruppe kun logger ind på E17 en enkelt eller to gange for derefter at være inaktive på siden. Dette er en problematik, som Nota på nuværende Total tidspunkt forsøger at gå i dybden med ved igangværende undersøgelser. Ifølge Nota selv kan en del af problematikken muligvis skyldes, at mange unge i alderen år ikke bruger synderligt meget af deres fritid på at læse skønlitteratur uafhængigt af, om der er tale om dyslektikere eller ej. Det var netop i forlængelse af denne problemstilling, at Nota havde et ønske om at få undersøgt, hvorvidt de digitale lydtegneserier kan øge unge dyslektikeres lyst til at læse og om disse på den måde vil kunne åbne døren for, at unge dyslektikere vil komme til at bruge Notas bibliotek, E17, mere kontinuerligt. For at kunne finde svar på problemstillingen igangsatte vi vores egne empiriske undersøgelser på to efterskoler med ordblinde elever. Vi havde stor appetit på at dykke ned i undersøgelserne og se på hvilke faktorer ved den digitale lydtegneserie, der kunne virke motiverende for de ordblinde unge. Rent teoretisk ville vi undersøge dette nærmere ved at se på, hvilke principper fra Persuasive Design vi, ud fra vores interviews, kunne identificere i tegneserien. Derudover ville vi se på, hvordan en tablet, som afspilningsværktøj, ville påvirke motivationen i forhold til om de unge dyslektikere følte stigmatisering. Undersøgelserne fandt sted på Mejlby Efterskole 1 ved Hobro og Sjørringvold Efterskole 2 i Thy. På efterskolerne viste vi de unge to forskellige tegneserier på en ipad. Den ene var Notas tegneserie, som automatisk afspilles, og som har indtalt lyd på. Den anden tegneserie var skrevet på engelsk og var uden lyd. Derudover krævede den engelsksprogede tegneserie, at man selv skulle skifte mellem billederne for at læse den. Dermed gav vi vores interviewpersoner mulighed for at sammenligne to forskellige produkter og derudfra vurdere, hvad de synes var godt og skidt ved de forskellige. På begge efterskoler foretog vi de samme undersøgelser, der bestod af en produktpræsentation af de to tegneserier og efterfølgende et fokusgruppeinter

3 view. På Mejlby Efterskole havde vi otte respondenter i alderen år, og på Sjørringvold Efterskole havde vi seks respondenter i alderen år. Præsentation af resultater Overordnet oplevede vi meget stor interesse for Notas digitale lydtegneserie. Vi fandt frem til, at det helt grundlæggende er kombinationen af de tre modaliteter, lyd, billede og tekst, der fanger de unge dyslektikere. Multimodaliteten bidrager til, at underholdningsværdien øges, og den digitale lydtegneserie bliver derfor sjovere og mere spændende at læse end en almindelig bog eller lydbog. Det skulle være i alle bøger. - Peter, 14, Mejlby Efterskole Vi havde en idé om, at respondenterne ville have størst interesse for det manuelle flow altså hvor man selv styrer, hvornår man går videre til næste side eller billede. Det viste sig dog, at størstedelen af respondenterne foretrak, at man bare kunne ligge og lytte og på den måde i højere grad koncentrere sig om forståelsen. Vi erfarede at multimodaliteten i den digitale lydtegneserie simplificerer forståelsen af tegneseriens handling for de unge dyslektikere. På den måde skal de ikke igennem den krævende afkodning af ordene i tegneserien, de skal blot koncentrere sig om handlingen. I denne forbindelse blev vi overraskede i vores interviews, da vi spurgte ind til, hvad tegneserien med dens modaliteter og automatiske flow gjorde ved deres fantasi for det viste sig faktisk, at mange af de unge ordblinde syntes, at det satte gang i meget mere, fordi de havde meget nemmere ved at forstå historien. Man kan ikke altid selv få de der, hvis det er en sur person. Det kan man ikke altid lave inde i hovedet. Det virker meget bedre, når der er en der gør det for en. - Jacob, 15, Sjørringvold Efterskole Det sætter meget mere i gang ( ) det sætter sådan nogle billeder i gang derinde ( ) man kan forestille sig det hele. - Kenni, 16, Sjørringvold Efterskole Her havde vi ellers en forventning om, at en tegneserie, med sin eksplicitering af historien, ville sætte grænser for fantasien. Ud over det automatisk flow efterspurgte en del af respondenterne yderligere simplificering af Notas tegneserie, i form af en slags læsemarkering, der indikerer, hvor i tegneserien, man be-

4 finder sig. En sådan funktion vil gøre det endnu nemmere for læseren at følge med og forstå historien, hvilket er motiverende for de unge dyslektikere. Det viste sig gennem hele vores analytiske arbejde, at netop simplificering og lettelse af forståelsen er noget af det vigtigste for at motivere de unge dyslektikere. Respondenterne fandt billederne og lyden i Notas digitale lydtegneserie appellerende. Dette er også et vigtigt træk og bør tages i betragtning ved produktioner af digitale lydtegneserier. Respondenterne foretrak, at det er en virkelig person, der indtaler lyden, frem for syntetisk tale. Reallyden motiverede de unge dyslektikere til at læse den digitale lydtegneserie. Respondenterne efterspurgte også, at Nota udbyder forskellige genrer af tegneserier. Udbuddet skal tilpasses målgruppen, hvilket betyder, at der skal være mange forskellige varianter af tegneserier; på trods af, at respondenterne er diagnosticerede dyslektikere, er de også unge mennesker, der har forskellige interesser. Det er nødvendigt, at der er minimum én tegneserie, der fanger deres interesse, for at de kommer i gang med at læse de digitale lydtegneserier. Men så skal det også være nogle tegneserier, man kan lide at læse. - Kenni, 16, Sjørringvold Efterskole Gennem interviewene ønskede vi som sagt at undersøge, hvordan en tablet som værktøj til afspilning ville påvirke de unge dyslektikere i forhold til stigmatisering. Nogle af eleverne havde tidligere oplevet negative og ubehagelige situationer i forbindelse med brug af bestemte hjælpemidler til deres dysleksi. Jeg måtte ikke bruge det på Vorupør skole, fordi det larmede i timerne. - Annika, 17, Sjørringvold Efterskole Folk synes, det var snyd, at jeg fik læst sådan nogle svære bøger op og sådan noget ( ) det synes de, var snyd, at jeg fik gjort hvorfor jeg ikke skulle læse dem ligesom dem. - Kenni, 16, Sjørringvold Efterskole Næsten alle vores respondenter synes, at en tablet som hjælpemiddel er en god idé, fordi det bl.a. er smart. En tablet er et medie, som har en større målgruppe end normale hjælpemidler til dyslektikere, fx en scannerpen, og på den måde er det nemmere for de unge dyslektikere at undgå stigmatiseringen, og derfor vil netop en tablet være et godt hjælpemiddel. Ud fra respondenternes udtalelser kan en tablet både give positiv og negativ opmærksomhed. Vi fandt dog frem til, at de har en forventning om, at der generelt vil være positiv opmærksomhed omkring en tablet. Den negative opmærksomhed vil, ifølge respondenterne, opstå under specielle omstændigheder, fx hvis en skole betaler for en tablet til en svag elev. Heraf kan

5 der opstå misundelse fra andre elever. En tablet er ikke et direkte stigmatiserende hjælpemiddel, og på baggrund af det vurderer vi, at det vil være et motiverende hjælpemiddel for dyslektikere, idet de netop fremstår som normal ved brugen af en tablet. En tablet som hjælpemiddel vil derfor kunne motivere de unge dyslektikere til hyppigere brug af hjælpemidlet, end hvis de skulle bruge andre hjælpemidler. Konkluderende på vores undersøgelser kan vi derfor sige, at der blandt de unge dyslektikere er stor interesse for den digitale lydtegneserie og alle kunne godt forestille sig at komme til at læse dem i deres fritid. Derfor peget alt på, at et produkt som dette i høj grad kan være medvirkende til at skabe en øget læsemotivation hos de unge ordblinde. Figur 3: Del 2:2 af egen produceret tegneserie, der visualiserer undersøgelsens resultat.

6 Anbefalinger til Nota Generelt kan vi på baggrund af undersøgelserne pege på nogle overordnede præferencer i forhold til, hvordan udformningen af den digitale lydtegneserie skal være. Respondenterne lagde stor vægt på, at tegneseriernes lyd skal være indtalt af et menneske og ikke syntetisk tale. Et par af eleverne kunne også godt tænke sig lydeffekter, som eksempelvis torden og regn, mens andre mente at det ville være i overkanten. Alle var dog enige om, at billederne skal være tydelige og i god kvalitet, idet det er vigtigt for respondenterne, at de kan se det hele tydeligt, og at de kan læse teksten. Hvad angår flowet i den digitale lydtegneserie kunne størstedelen af respondenterne bedst lide det automatiske flow. Dette afhænger dog meget af, hvilken målgruppe Nota ønsker at ramme. Vores fornemmelse er, at dem der har sværest ved at læse foretrækker det automatiske flow, hvorimod de lidt stærkere læsere gerne vil være mere interaktive. Hvis Nota vælger det automatiske flow, vil brugerne gerne have en markering af, hvor i teksten, de befinder sig. Enten skal det være en markering af hele billedet eller under hvert enkelt ord. Igen skal Nota være opmærksomme på målgruppen, for hvis der bliver gjort for meget ud af markeringen, kan det for nogle virke stigmatiserende dette er især ved for mange farvemarkeringer af hvert ord. Det er vigtigt, at der er flere forskellige genrer af tegneserier, så der er noget for enhver smag ellers kan det være en udfordring for de unge dyslektikere at blive motiverede til i første omgang at komme i gang med at bruge dem. Det skal samtidig være nemt at komme til, og det teknologiske skal fungere, ellers vil de heller aldrig komme til at bruge det. Vores generelle indtryk ved besøgene på de to efterskoler var, at respondenterne havde ret ringe kendskab til Nota og E17. Det kunne være en idé at gøre en større indsats på efterskoler for dyslektikere, for at få dem i gang og dermed udbrede kendskabet til Nota og E17. Respondenterne gav dog udtryk for, at de var meget interesserede i både E17 og den digitale lydtegneserie. Dermed kan en del af problemstillingen bunde i manglen på kendskab på efterskolerne. Vi anbefaler derfor Nota, at de lægger øget fokus på udbredelse af kendskabet jo større viden dyslektikerne har om Nota, jo større sandsynlighed er der for, at de vil komme til at bruge E17 kontinuerligt, hvilket kan være medvirkende til at reducere antallet af inaktive medlemmer på hjemmesiden. Tegneserien vakte stor begejstring hos alle respondenterne, og de gav klart udtryk for, at de ville benytte sig af den, såfremt det bliver et veludviklet produkt med forskellige genrer. Vi vil derfor, på baggrund af undersøgelserne, som er foretaget i forbindelse med dette projekt, helt klart anbefale Nota at videreudvikle deres produkt, den digitale lydtegneserie.

7

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

DRENGE AKADEMIET FORSKNINGSRAPPORT. Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten 2013-2014

DRENGE AKADEMIET FORSKNINGSRAPPORT. Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten 2013-2014 FORSKNINGSRAPPORT DRENGE AKADEMIET Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten 2013-2014 Lektor, ph.d, Frans Ørsted Andersen, Skoleforskning, IUP (DPU) 2014 LøkkeFonden og forfatteren RESUMÉ

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere