Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhversvøkonomi, HA Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Copenhagen Business Schools (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar april 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid,

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 18. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA Bachelor of Science (BSc) in Economics and Business Administration Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Historie på B-niveau eller Idehistorie på B-niveau eller International økonomi på B-niveau eller Samfundsfag på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau Matematik på B-niveau ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekode: 5700 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5700 AUDD 5700 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Arhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bacheloruddannelse i almen erhvervsøkonomi, HA Copenhagen Business School Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi består af: Kernefaglig ekspert Professor Geir Gripsrud, Institutt for markedsføring, Handelshøyskolan BI, Oslo Aftagerrepræsentant Partner, Martin Bo Sørensen, Brinch & Partners - Executive Search/HR Management Studerende Stud.scient.pol, Anna Bager, statskundskab, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 3. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget Der er ikke modtaget høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010 Bemærkninger 28. oktober 2009: Supplerende oplysninger om sammenhængen mellem uddannelsens fagområder, institutionens forskningsområder og undervisere. 14. december 2009: Supplerende oplysninger om uddannelsens titel 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1), Akkrediteringspanelet vuderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS har et Advisory Board, der diskuterer HA ved revisioner af uddannelsen, men at der ikke er en løbende dialog om uddannelsen gennem Advisory Board. Det vurderes, at der ikke er en systematisk dialog med andre aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS kun i nogen grad har dialog med dimittender, idet en egentlig dimittendundersøgelse ikke er iværksat og ikke omfatter bacheloruddannelserne, men der er en uformel dialog med dimittender, der læser cand.merc. på CBS. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at underviserne i planlægningen af undervisningen er opmærksomme på at koordinere fagene på bachelor- og kandidatniveau. uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), da VIP/DVIP-ratioen er meget lav. Dette indtryk blev bekræftet på mødet med de studerende, underviserne og ledelsen, samt af CBS oversigt over undervisere på uddannelsens fag. Det vurderes, at tilrettelæggerne er aktive forskere, og at der sikres forskningsbasering på kurser, fag og projekter, hvor undervisningen varetages af DVIP. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde. Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 618 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 1571 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 500 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant. 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil HA er en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse, der er målrettet mod beskæftigelse i danske og internationale virksomheder og organisationer. De studerende tilegner sig kernekompetencer inden for fagene afsætningsøkonomi, finansiering, organisationsteori og regnskabsvæsen. I disse og øvrige fag erhverver de studerende sig dels redskaber og metoder til at foretage analyser af virksomhedsnære problemstillinger, dels en helhedsforståelse af styringsmæssige udfordringer for virksomheder og organisationer. De studerende lærer grundlæggende erhvervsøkonomisk og samfundsøkonomisk teori og trænes i evnen til at ræsonnere konstruktivt og kritisk på både individ-, organisations- og samfundsniveau. Gennem arbejde med emner og problemer fra dansk og internationalt erhvervs- og samfundsliv erhverver de studerende sig endvidere et bredt kendskab til de vigtigste områder og aspekter af erhvervslivet. Dimittenderne er således kvalificerede til at arbejde med centrale funktioner i virksomheder og organisationer, ligesom HA giver adgang til videre uddannelse på kandidatniveau. Studiets tre år udvikler, ved anvendelse af en række forskellige arbejds- og læringsmetoder, personlige kompetencer med hensyn til at tilrettelægge, gennemføre og formidle analytiske og beslutningsorienterede opgaver. (Studieordning, s. 2) 8

12 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 3f) 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel CBS har et Advisory Board for dekanen, som mødes 4 gange årligt og diskuterer CBS s strategiske ageren på uddannelsesområdet. Advisory Board giver ifølge CBS råd om udvikling af nye og eksisterende uddannelser i relation til arbejdsmarkedets behov (Dokumentationsrapporten side 2). Der er vedlagt to referater fra møder i Advisory Board (bilag 2), hvoraf det fremgår, at diskussionen på disse møder ikke tager udgangspunkt i HA, men at der diskuteres emner som eksempelvis forskningsbasering og et generelt fag i corporate social responsibility i bacheloruddannelser på CBS, som kan have relevans for HA. Studielederen fra HA deltager i disse møder. På mødet med ledelsen fremgik det, at dekanens Advisory Board har diskuteret revisionen af HA-studiet, som gennemføres i Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der i Advisory Board diskuteres HA ved større revisioner, men at der ikke er en løbende specifik dialog om uddannelsen i Advisory Board. CBS har planer om at etablere advisory boards på institutter og centre med det formål at sikre dialog med aktører fra erhvervslivet, studerende, alumner og andre interessenter (Dokumentationsrapporten side 2). Modellen for aftagerpaneler vil ikke være standardiseret, men afhænge af det enkelte instituts/centers behov og kontekst. På mødet med ledelsen fremgik det, at institutterne er i gang med at nedsætte panelerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at CBS vil nedsætte aftagerpaneler, der er tilpasset instituttets/centerets kontekst, men at aftagerpanelerne endnu ikke er etableret. Aftagere Cand.merc.-studielederen og linjekoordinatorerne er de direkte aftagere til HA-almen. CBS har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med dem i juni 2009 og spurgt til oplevelsen af HA-dimittenderne. De fleste besvarelser viste, at der ikke observeres en forskel mellem HA-dimittender og andre studerende (Dokumentationsrapporten side 3). På mødet med ledelsen fremgik det, at der normalt ikke er løbende kontakt om uddannelsen mellem HA-studielederen og cand.merc.-linjekoordinatorerne, men at studielederen gennem kontakt med HA-dimittender på cand.merc. får information om, hvordan de klarer sig på kandidatuddannelsen. På mødet med underviserne fremgik det, at underviserne i tilrettelæggelsen af uddannelsen diskuterer på institutterne, hvad fagene skal indeholde på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen er etableret, men at den ikke er løbende og kun i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dog bemærkes det at være positivt, at underviserne på institutterne har en dialog om undervisningens indhold, som anvendes i planlægningen af undervisningen. CBS har kontakt med aftagere gennem de mange eksterne undervisere (80-90), men dialogen er ifølge CBS ikke systematisk (Dokumentationsrapporten side 3). Af mødet med underviserne fremgik det, at DVIP bidrager med input og konkrete eksempler fra erhvervslivet, og at der desuden er dialog med censorer om undervisningens indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med de eksterne undervisere og censorer, men at det er uklart, hvordan resultaterne anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, da dialogen ikke er systematisk. 10

14 Dimittender/alumner CBS planlægger at foretage dimittendundersøgelse og arbejder på at udarbejde et koncept for den. Det er planen, at der skal afholdes en pilotundersøgelse i efteråret 2009 for 1 uddannelse (Dokumentationsrapporten side 3). Dimittendundersøgelserne skal foretages som en spørgeskemaundersøgelse, der sendes til personer og følges op af fokusgrupeinterviews af dimittender fra den enkelte uddannelse. Undersøgelsen skal gennemføres hvert 3. år første gang i foråret 2010 (bilag 3). Dimittendundersøgelsen henvender sig ikke til bacheloruddannelser, da dimittender herfra i overvejende grad læser videre på en kandidatuddannelse, men for eksempel spørgsmål til opnåede kompetencer gennem ens uddannelse omfatter det samlede uddannelsesforløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er en etableret dialog med dimittender/alumner, men bemærker, at det er positivt, at det iværksættes fremover, selvom det kun i mindre grad vil få indflydelse på bacheloruddannelserne. Akkrediteringspanelet bemærker også, at det er positivt, at der ifølge ledelsen er en uformel dialog med dimittender fra uddannelsen, som læser cand.merc. på CBS. Endelig har CBS Career Center kontakt og dialog med de studerende, inden de dimitterer. Dermed oparbejder Career Center ifølge CBS en solid viden om, hvor dimittenderne søger hen, og hvor de får job (Dokumentationsrapporten side 4). Det vurderes, at der ikke er tale om en systematisk måde at få viden om dimittenderne. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vuderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS har et Advisory Board, der diskuterer HA ved revisioner af uddannelsen, men at der ikke er en løbende dialog om uddannelsen gennem Advisory Board. Det vurderes, at der ikke er en systematisk dialog med andre aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS kun i nogen grad har dialog med dimittender, idet en egentlig dimittendundersøgelse ikke er iværksat og ikke omfatter bacheloruddannelserne, men der er en uformel dialog med dimittender, der læser cand.merc. på CBS. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at underviserne i planlægningen af undervisningen er opmærksomme på at koordinere fagene på bachelor- og kandidatniveau. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 2-4 Bilag 2: Referater fra Advisory Board Bilag 3: Paradigme for koncept for dimittendundersøgelser på CBS Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse på cand.merc. 11

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Ledighedsfrekvens for nyuddannede Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Således viser tabellen nedenfor, at over 90 % af dimittenderne enten er i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, og at ledigheden ligger på mellem 0 % og 2 %. Ledighedsprocenten på det samfundsvidenskabelige hovedområde er 0 %. Relevant beskæftigelse Hovedparten af dimittenderne læser videre. 9 % finder beskæftigelse, og det er CBS s indtryk fra dialogen med dimittender og arbejdsmarked, at en del af de 9 % senere søger ind på en kandidatuddannelse (Dokumentationsrapporten side 5). CBS Career Center vurderer, at meget få dimittender i 2009 er kommet i arbejde pga. finanskrisen. Vælger de beskæftigelse, er det typisk trainee-stillinger (Dokumentationsrapporten side 4). Samlet set vurderes det, at hovedparten af dimittenderne fortsætter i videreuddannelse og dermed fortsætter i et relevant uddannelsesforløb. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 4 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Uddannelsens forskningsbasering sikres ifølge CBS ved, at ansvaret for de enkelte fag varetages af ansatte forskere ved CBS. De fagansvarlige udarbejder forslag til pensa, fagbeskrivelser og læseplaner inden for de enkelte fag. De fagansvarlige afholder møder med underviserne, behandler evalueringer og studenterklager, varetager vedligeholdelsen af instituttets korps af eksterne undervisere, udarbejder eksamensspørgsmål og koordinerer evalueringerne af de studerendes præstationer. (Dokumentationsrapporten side 5) Studienævnet, som består af 10 medlemmer, heraf 5 fastsansatte forskere, behandler pensumforslag, fagbeskrivelser og læseplaner (Dokumentationsrapporten side 5). CBS har indsendt en oversigt over uddannelsens fagområder, forskningsområder og fagansvarlige (Supplerende oplysninger 28. oktober 2009). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål HA-almen har som mål (jf. studieordningens 4 se bilag 5) at give de studerende kompetencer indenfor erhvervsøkonomiens klassiske områder, at sætte dem i stand til at analysere virksomheders adfærd og handlemuligheder, at give de studerende et omfattende kendskab til praksis og strukturer i dansk og internationalt erhvervsliv og at forsyne de studerende med personlige kompetencer, der giver dem mulighed for at deltage i drift og styring af private og offentlige organisationer. (Dokumentationsrapporten side 5). CBS opdeler på baggrund af dette fagene i økonomiske teorier og metoder, funktionsfag og analytiske kompetencer. CBS viser i en tabel sammenhængen mellem kompetenceprofilens læringsmål og de enkelte fagelementers læringsmål. Eksempelvis viser CBS, at læringsmålet In the discussion of problems and solutions, emphasize the possibilities for innovation that flow from crossdisciplinary work understøttes af fagene Commercial Law og bachelorprojektet. Tabellen omfatter samtlige obligatoriske fag. På mødet med ledelsen fremgik det, at det er intentionen at videreudvikle tabellen og skærpe sammenhængene. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Uddannelsens 1. år har basale teoriområder, erhvervsøkonomi og samfundsøkonomi. 2. år indeholdet de 4 centrale funktionsfag - regnskab, organisation, finansiering og afsætning disse fag findes også på 2. og 5. semester. Fagets videnskabsteori og bachelorprojektet ligger til sidst. Videnskabsteorifaget lægger vægt på at præsentere metodiske og videnskabsteoretiske perspektiver på en måde, der motiverer de studerende ved at være relevante for det straks bagefter kommende bachelorprojekt. 13

17 På mødet med de studerende fremgik det, at de studerende oplever, at faget videnskabsteori ligger for sent på uddannelsen, og at fokus på videnskabsteori og metode generelt ikke er stort. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen er meget praksisorienteret, og at videnskabelig teori og metode ikke integreres i stort omfang i uddannelsen. Både studerende og ledelsen fortalte, at uddannelsen har fokus på redskabsfag og er praksisorienteret. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 5-8 Bilag 5: Studieordning for HA Supplerende oplysninger 28. oktober

18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere CBS definerer tilrettelæggere som lærerrepræsentanterne i studienævnet samt fagkoordinatorer for de 4 kernefag og Managerial Economics. Følgende er tilrettelæggere af uddannelsen: Eric Bentzen, lektor, PEØ fagkoordinator Managerial Economics Sven Bislev, lektor, IKL studienævn, studieleder Bjarne Florentsen, lektor, FIN fagkoordinator finansiering, studienævn Christian Frankel, lektor, IOA fagkoordinator organisationsanalyse Kurt Jakobsen, professor, LPF studienævn Carsten Rohde, professor, RR studienævn, fagkoordinator Økonomistyring Marcus Schmidt, lektor, AØ fagkoordinator Afsætningsøkonomi Jan Rose Skaksen, professor, ECON studienævn, fagkoordinator Makroøkonomi Ole Sørensen, lektor, RR fagkoordinator Eksternt Regnskab Der er vedlagt CV og publikationslister for tilrettelæggerne i bilag 6, som viser, at tilrettelæggerne er aktive forskere inden for uddannelsens fagområde. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende muliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således er der i perioden mellem 24 og 21 studerende per VIP, hvilket svarer til en VIP/studerende ratio på mellem 0,04 og 0,05. VIP/DVIP-ratioen VIP/DVIP-ratioen er i ,46 (1,46), i ,5 (1,41) og i ,42. Tallene i parentes angiver VIP/DVIP-ratioen på det samfundsvidenskabelig hovedområde på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at en væsentlig andel af underviserne ikke er VIP er. Således er andelen af VIP er mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. De studerende fortalte, at de som oftest ikke har forskere på holdundervisning, og når de har, er det ph.d.-studerende. Dette bekræftes af CBS oversigt over undervisere på holdene, der viser, at langt hovedparten af underviserne er undervisningsassistenter, instruktorer og i mindre omfang eksterne lektorer. Således anvendes der kun i få fag VIP til undervisningen. Underviserne fortalte i den forbindelse, at der på nogle forelæsninger er VIP, men at øvelsestimer og holdtimer primært afholdes af DVIP. Ifølge CBS har HA-almen en usædvanligt høj andel af deltidsundervisere, hvilket skyldes uddannelsens størrelse og organisering. Optaget på 600 studerende betyder, at de studerende opdeles i 16 parallelle hold, hvor der skal undervises ensartet for at sikre uddannelsens sammenhæng. Derfor er de fleste holdundervisere undervisningsassistenter, eksterne lektorer, studenterundervisere eller PhD-studerende. En studerende på HA møder således oftest en forsker som forelæser i hvert fag, samt en ekstern underviser som varetager holdundervisningen. Disse to aktiviteter kan være af samme størrelse set fra den studerendes side, mens det i timeregnskabet vil se ud som en VIP/DVIP-ratio på fx 14/1. (Dokumentationsrapporten side 10). Det afsættes mange VIP-timer til forberedelse, udvikling og koordinering af undervisningen (Dokumentationsrapporten side 10). Undervisningen i valgfag varetages primært af forskere. 15

19 Der er fastansatte forskere som fagansvarlige på alle kurser og projektforløb (Dokumentationsrapporten side 10), og på mødet med underviserne fremgik det, at der er et godt samarbejde mellem institutterne og eksterne lektorer, og at der afholdes møder angående undervisningsformer, studieplan etc. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen varetages af DVIP. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da VIP/DVIPratioen er meget lav. Dette indtryk blev bekræftet på mødet med de studerende, underviserne og ledelsen, samt af CBS oversigt over undervisere på uddannelsens fag. Det vurderes, at tilrettelæggerne er aktive forskere, og at der sikres forskningsbasering på kurser, fag og projekter, hvor undervisningen varetages af DVIP. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 9-10 Bilag 6: CV og publikationslister for studienævnet 16

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. CBS betegner sin organisation som en matrix mellem forskningsmiljøer og uddannelser. De enkelte uddannelser har en bredere faglig profil end det enkelte institut og trækker ofte på undervisning fra 3-5 institutter. Det indebærer, at de faglige miljøer ikke har direkte ansvar for hele uddannelser. Forskningsmiljøerne på institutter og centre er koblet til uddannelserne gennem dels repræsentation i studienævn, og dels gennem studienævnets delegering af ansvar for uddannelsens delelementer og undervisningsforløb til de involverede institutter (Dokumentationsrapporten side 12). Akkrediteringspanelet bemærker, at koblingen mellem forskningsmiljø og uddannelsen resulterer i, at det inden for nogle fagområder ifølge underviserne og ledelsen kan være vanskeligt at få fastlærerdækning på fagene. Ledelsen fortalte, at institutledelserne er opmærksomme på, at de har et uddannelsesansvar for HA. Af dokumentationsrapporten fremgår forskningspublikationer for 2006, 2007 og 2008 for følgende institutter og centre, som leverer mindst 15 ECTS-point obligatoriske fag: RR: Institut for Regnskab og Revision ECON: Økonomisk Institut FIN: Institut for Finansiering AØ: Institut for Afsætningsøkonomi PEØ: Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi IOA: Institut for Organisation (Uddrag af tabel, dokumentationsrapporten side 11f). Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Af dokumentationsrapporten fremgår antal CBS-forskere på ophold i udlandet, antal medlemskaber af editorial boards, antal gæsteforskere og antal internationale konferencer i 2007 og 2008 for de ovennævnte 6 institutter (Dokumentationsrapporten side 13). Det fremgår, at stort set alle de tilknyttede institutter og centre har internationalt samarbejde i tilfredsstillende omfang i 2007 og

21 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 1. år indeholder basale teoriområder, erhvervsøkonomi og samfundsøkonomi. To af de fire kernefag (regnskab og finansiering) på 2. år bygger på disse teorier. De to andre kernefag, organisation og afsætning, har et mere kvalitativt og teoretisk udgangspunkt og ligger på 4. og 5. semester. Redskabsfagene er placeret på semester, så ingen semestre domineres af redskabsfag. Videnskabsteori og bachelorprojektet ligger til sidst, og her kan de disciplinfaglige kompetencer afprøves i et analytisk arbejde (Dokumentationsrapporten side 13). Studiet rummer ifølge CBS introduktion til forskelige fagområder, men der er en vis integration mellem fagene i nogle semestre. Således undervises der på 1. semester i to fag, hvis grundlag er mikroøkonomi: faget mikroøkonomi og faget virksomhedens beslutningsanalyse. På 3. semester ligger statistik og finansiering side om side; begge fag rummer matematiske elementer og anvendelse af sandsynlighedsteori. På 4. semester er fagene organisationsanalyse og kontekstuel virksomhedsteori stærkt beslægtede. På 6. semester er integrationen af FVT og bachelorvalgfag og -projekt en væsentlig målsætning. (Dokumentationsrapporten side 13) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene er: Matematik B, Engelsk B og et samfundsvidenskabeligt eller historisk B-niveau. Engelskkravet muliggør, at der kan læses tekster på engelsk og i mindre omfang undervises på engelsk. Ifølge CBS kan der være problemer med matematikniveauet i de mest matematisk prægede fag, da gymnasiepensumet for nogen ikke er i frisk erindring (Dokumentationsrapporten side 15). På mødet med de studerende fremgik det, at matematikniveauet på uddannelsen opleves som passende. Frafald Nedenstående tabel viser frafaldet på 1. år og frafaldet efter normeret tid + 1 år samt landsgennemsnittet. Frafald 1. år HA 18 % 18 % 19 % Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på landsplan 20 % 19 % - Frafald normeret tid + 1 år HA 26 % 29 % 27 % Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på landsplan 30 % 30 % - (Tal fra dokumentationsrapporten side 14) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på bacheloruddannelsens første år ikke er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. 19

23 Ifølge CBS er årsagen til, at frafaldet ikke er større er, at HA har en relativt fast struktur, og CBS vurderer, at frafaldet kan bringes længere ned, uden at det faglige niveau sænkes. Frafaldet skyldes blandt andet, at nyoptagne studerende erkender, at studiet ikke er noget for dem, at studiets miljø ikke tiltaler enkelte studerende og at andre lider nederlag fagligt og socialt undervejs. CBS s strategi for at imødegå dette er følgende: Et introduktionsforløb der har til formål at skabe et socialt fællesskab mellem de nye studerende. Introduktionsforløbet optimeres løbende. En mentorordning som har til hensigt at samle miljøfremmede studerende op. Studiets karakter i 1. semester er tilpasset de nye studerende, så der er gruppearbejde og arbejdsdage i stedet for øvelser (Dokumentationsrapporten side 14f) Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at CBS arbejder med at nedbringe frafaldet yderligere. Studieprogression Nedenstående tabel viser studieprogressionen for HA i Studieprogression HA 0,82 0,79 0,71 Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på landsplan 0,69 0,70 - (Tal fra supplerende oplysninger, 8. december 2009) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression ikke er markant langsommere end på hovedområdet på landsplan. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Således inddrages praksis på flere måder: DVIP er rekrutteret fra erhvervslivet er i stand til at koble praksis og teori sammen ved cases og eksempler. Cases, projektarbejde og andre problemorienterede undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i konkrete virksomhedsproblemer indgår i undervisningen. Gæsteforelæsere: CBS inviterer repræsentanter for erhvervs- og arbejdsliv som gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapporten side 16) På møderne med de studerende og underviserne blev det bekræftet, at der inddrages cases i stort omfang. Derudover har CBS på institutionelt plan tilknyttet 25 corporate parternes med det formål at bygge bro mellem uddannelses- og forskningsverdenen og erhvervslivet. (Dokumentationsrapporten side 16) Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. CBS har en strategi om at styrke de studerendes internationale kompetencer gennem studieophold i udlandet. CBS har etableret udvekslingsaftaler med over 350 partneruniversiteter. Antallet af HAstuderende på udveksling er forholdsvis højt, idet 9 % af de studerende i 2008 var på udveksling. Samtidig var 10,2 % på uddannelsen udenlandske studerende. CBS ønsker, at det internationale perspektiv går gennem så mange dele af studiet som muligt, blandt andet ved anvendelse af engelsksproget faglitteratur og krav om engelsksproget undervisning i mindst et valgfag og et obligatorisk fag (Dokumentationsrapporten side 17). De studerende fortalte, at de oplever, at det er meget nemt at tage ud. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at så mange studerende tager på udlandsophold. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: 20

24 Dokumentationsrapporten side Bilag 5: Studieordning for HA Supplerende oplysninger 8. december 2009: Studieprogression 21

25 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder HA indeholder en række introduktioner til faglige paradigmer, hvor formålet er, at de studerende skal kende de almindelige erhvervsøkonomiske discipliner og bruge deres teoretiske redskaber til at analysere og agere i virksomheder og andre organisationer. Undervisningen i disse grundlæggende fag og i redskabsfag foregår på traditionel vis som forelæsninger og øvelser (Dokumentationsrapporten side 17). Nogle fag har andre undervisningsformer, og for eksempel benytter kurset Virksomhedens beslutningsanalyse arbejdsdage, hvor de studerende i grupper løser opgaver med konsultation med undervisere. Faget Organisationsanalyse og afsætningsøkonomi bruger projektarbejde, da problemstillingerne bedst forstås gennem et konkret og detaljeret arbejde med problemer fra praksis. Finansiering har et seminarforløb, som kombinerer den abstrakte finansieringsteori med de institutionelle forhold for finansieringssektorens enkelte dele (Dokumentationsrapporten side 17f). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Generelt ønsker CBS en variation af prøveformer, da prøveformerne har forskellige styrker og svagheder. Variationen er væsentlig for at få et dækkende helhedsbillede af den studerendes kompetencer (Dokumentationsrapporten side 18). CBS har i dokumentationsrapporten lavet en oversigt over eksamensformerne, for eksempel er eksamensformerne på 1. år mulitple choice, 4 timers skriftlige eksaminer, 3 døgns case, gruppeprojekt med mundtlig eksamen, individuel hjemmeprøve. Eksamensformerne på 1. år afspejler at der er tale om introducerende fag, hvor en del af indlæringen består i at tilegne sig terminologi og grundlæggende rationaler. (Dokumentationsrapport, s. 18). På 2. og 3. år er der også stor variation i prøveformerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Undervisernes pædagogiske kompetencer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en strategi og en konkret praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. CBS har på institutionsniveau CBS Learning Lab, der afholder obligatoriske kurser for alle nye undervisere og en obligatorisk pædagogisk adjunktuddannelse. Desuden udbyder Learning Lab åbne kurser til undervisere og faggrupper (Dokumentationsrapporten side 19). I bilag 7 vedlægges Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling ved CBS. Bilag 8 om CBS kvalitetsmodel indeholder en beskrivelse af VIP-uddannelser inden for pædagogik, didaktik, undervisnings- og uddannelsesledelse og for DVIP-uddannelser inden for kompetenceudvikling (Bilag 8 side 39ff). På institutniveau er pædagogisk kompetenceudvikling et tema på de årlige MUS-samtaler. Med den nye evalueringsmodel vil institutlederen få tilsendt evalueringsresultater (Dokumentationsrapporten side 19). Ifølge CBS deltog VIP erne på CBS i 5684 kursustimer om efteruddannelse sidste år, men det fremgår ikke af dokumentatiosnrapporten, hvor mange timer, underviserne på HA-uddannelsen har brugt. 22

26 På uddannelsesniveau har HA i mange år gennemført evalueringer hvert semester af alle kurser. Blandt spørgsmålene i undersøgelsen er en del, som handler om oplevelsen af undervisernes færdighed i at undervise. Efter hver evaluering gennemgås resultatet i studienævnet, og studieleder og fagkoordinator gennemgår resultaterne. Er gennemsnittet af de studerendes vurderinger under ca. 2,5 point (ud af 5), taler fagkoordinatoren med underviseren, og der aftales tilbud om passende pædagogiske kurser. (Dokumentationsrapporten side 19) På mødet med de studerende fremgik det dog, at de oplever, at undervisernes pædagogiske kompetencer er svingende. De studerende havde indtryk af, at det er svært at tiltrække gode undervisere til bacheloruddannelsen. De studerende valgte at udtrykke deres utilfredshed ved at følge en anden underviser. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at ledelsen er opmærksom på problemet med, at de studerende udvandrer fra undervisningen. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. CBS faciliteter er fælles for alle CBS studerende. For HA er det vigtigt, at disse faciliteter har en størrelse og et antal, som tillader undervisning og eksamen af store hold. Det er af og til nødvendigt at supplere CBS s egne lokaler med lejede lokaler, men generelt er lokalestandarden høj. CBS s indflytning på Solbjerg Plads i 2000 kan tydeligt ses på en højere udtrykt tilfredshed i studenterevalueringerne. (Dokumentationsrapporten side 20) De studerende fortalte på mødet, at de overordnet oplever de fysiske forhold som gode. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling ved CBS Bilag 8: CBS kvalitetspolitik 23

27 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse CBS har vedlagt et udkast til en ny kvalitetsmodel, der er udarbejdet i foråret På mødet med ledelsen fremgik det, at kvalitetsmodellen er implementeret, da modellen tager udgangspunkt i, hvordan der allerede arbejdes med kvalitet på CBS. Det fremgår også af udkastet: Den aktuelle version af CBS kvalitetspolitik (med underliggende beskrivelser af strategier og aktiviteter) er udviklet i løbet af foråret De tilhørende dokumenter giver for første gang i sammenhængende, koordineret beskrivelse af de mange dokumenter, procedurer, aktiviteter, mål og ambitioner der tilsammen skaber og vedligeholder kvalitet i CBS brede portefolio af uddannelser. I forbindelse med de årlige studielederberetninger vil kvalitetspolitikken fortsat blive tilpasset og videreudviklet. (Bilag 11 side 2) CBS kvalitetsmodel består af 4 delstrategier, og for hvert underpunkt er der beskrevet, hvorfor det gøres, hvordan det gøres, hvem der indgår og hvordan det anvendes. De 4 delstrategier indeholder følgende elementer: Kvalitetssikringsstrategi: Kvalitetssikring af studerende, kvalitetssikring i forhold til eksamen, sikring af administrative procedurer, akkreditering, plagiat, ankesager og studieordninger. Videndelingstrategi: Kommunikationsstruktur, Business Intelligence, studieledelseshåndbog og benchmarking. Evalueringsstrategi: Dialog med studerende, dialog med aftagere og dialog med dimittender. Læringsstrategi: VIP uddannelse, DVIP-uddannelse og uddannelse for administrative medarbejdere. (Bilag 8 side 4) HA-uddannelsens anvendelse af kvalitetssikringssystemet består af: Studienævnet drøfter undervisningsevalueringer, tilbagemeldinger fra eksterne undervisere, eksamensog andre studieresultater, undervisningsmiljøvurderinger og intern information om gennemførelse og frafald. Studieleder følger op på de diskussioner, som afføder ønsker om handling. Studieleder mødes med de enkelte linjekoordinatorer. Evalueringer jf. kriterium 7 om opfølgning. Det erhvervsøkonomiske censorkorps er en del af kvalitetssikringssystemet, selvom det indtil videre ikke har været et særligt vigtigt led. Studielederen udarbejder en studielederberetning, som forholder sig til opfyldelsen af målsætninger i de institutionelle strategier og politikker, identificerer studierelevante udfordringer og peger på mulige indsatsområder. Beretningen behandles af studienævnet og fremsendes herefter til uddannelsesdekanen og danner grundlag for et evalueringsmøde mellem dekan og studieleder (Dokumentationsrapporten side 20f). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen anvender kvalitetssikringssystemet i forhold til uddannelsen, og at der er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikringen af uddannelsen. Det vurderes desuden, at institutionen via kvalitetssikringsarbejdet tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Således fremgår det i kriterium 7, at der handles på baggrund af evalueringerne, såfremt en underviser får under 2,5 point. På mødet med ledelsen fremgik det, at underviseren ved dårlig evaluering et år tilbydes kurser; og ved dårlig evaluering to år i træk udskiftes underviserne. Derudover fremgår det af kriterium 6, at CBS arbejder med frafaldet, selvom frafaldet er lavere end på hovedområdet på landsplan. 24

28 Studenterevalueringer Ifølge kvalitetsmodellens afsnit om evalueringsstrategi evalueres alle undervisningsforløb undervisere der har undervist mere end 2 gange på samme forløb alle studieår og den samlede uddannelse (slutevaluering) Der evalueres som minimum med standardspørgskema i forhold til undervisningsforløb og studieår (Bilag 8 side 29). Studienævnet modtager og drøfter alle evalueringsresultater, og studielederen har ansvaret for at iværksætte nødvendige tiltag på baggrund heraf. Studenterevalueringerne anvendes til at identificere udviklingspotentialer i undervisningen/uddannelsen. Evalueringsresultaterne sendes til de fag/kursusansvarlige og undervisere samt den personaleansvarlige institutleder eller centerleder. Ved årets afslutning modtager uddannelsesdekanen rapporter med studieårsevalueringerne (Bilag 8 side 29). Af mødet med de studerende fremgik det, at de studerende ikke ved, hvordan der følges op på evalueringerne og ikke får tilbagemeldinger. På mødet med ledelsen fremgik det, at svarprocenten var faldende, og at der skulle tages tiltag for at øge den blandt andet ved at kommunikere, at der faktisk handles på baggrund af evalueringerne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 8: CBS kvalitetspolitik 25

29 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Således skriver CBS: HA-almen er en bacheloruddannelse med hovedvægt på erhvervsøkonomi og den dækker både de grundlæggende teoriområder: økonomi og erhvervsøkonomi (i alt 30 ECTS plus nært liggende fag i statistik og strategi mm.), og de fire funktionsområder, som almindeligvis anses for hørende til fagområdet erhvervsøkonomi: organisation, regnskab, finansiering og afsætning (15 ECTS hver). (Dokumentationsrapporten side 21) Niveau Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer. Viden: De studerende skal have viden om og kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis indenfor et eller flere fagområder eller professioner. Uddannelsen rettet sig mod et bredt fagområde erhvervsøkonomi. Kurserne tilsigter at give de studerende viden om og forståelse for de fag, som alment accepteres som grundlæggende for området erhvervsøkonomi: økonomi, regnskab, finansiering, organisation og markedsføring. Disse fag indlæres både gennem grundlæggende og indførende kurser, samt gennem projekter og specielle anvendelser. (Dokumentationsrapport, s. 21) Færdigheder: De studerende skal beherske metoder, færdigheder og redskaber, og de skal kunne analysere og formidle. Disse færdigheder læres i redskabsfag, samt udvikles og afprøves i opgaver, seminarer og projekter. Fagene statistik, erhvervsret og IT regnes for redskabsfag, hvis indhold har karakter af at være redskaber for en virksomhedspraksis. Næsten alle fag har opgaver, som skal løses i løbet af undervisningen. Her indøves de simpleste analytiske redskaber. Fagene empirisk økonomi, eksternt regnskab, finansiering, kontekstuel virksomhedsanalyse, organisationsanalyse og markedsføring samt bachelorprojekt rummer større opgaver, hvor der stilles krav om problemformulering, kritisk teorivalg, analyse og formidling. (Dokumentationsrapport, s. 21f). Kompetencer: de studerende skal kunne håndtere komplekse situationer, indgå i samarbejde og organisere egen videre læring. Disse kompetencer er ganske vanskelige at måle. På HA-almen er evnen til at håndtere komplekse situationer og samarbejde nødvendig for at kunne indgå i det gruppearbejde, som er en forudsætning for de fleste projektopgaver og seminarer. Ansvar for egen læring og en indsigt i den proces, den foregår i, ligger i valget af valgfag, i faget Videnskabsteori og i valg og tilrettelæggelse af bachelorprojekt. (Dokumentationsrapporten side 22) Akkrediteringspanelet har foretaget en sammenligning med kvalifikationsrammen og vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, og at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 5: Studieordning for HA 26