Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi"

Transkript

1 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise, der ramte verdensøkonomien i I henhold til nationalregnskabet har der været en positiv økonomisk vækst i alle år frem til 2010, som er det sidste år dækket af denne statistik. Det skyldes bl.a., at bloktilskuddet fra Danmark er en stabil indtægtskilde, og at fiskeriet har haft et nogenlunde konstant omfang. Formandskabet for Økonomisk Råd i Grønland vurderer, at der i 2011 var en økonomisk vækst på 3 pct., jf. Økonomisk Råds rapport Væksten i 2010 og 2011 skyldes især en betydelig byggeaktivitet, primært i Nuuk, og en stærkt stigende aktivitet ved efterforskning af olie og mineraler. Desuden nød indkomsterne godt af, at verdensmarkedspriserne i det altdominerende eksporterhverv, fiskeriet, steg i løbet af 2010 og ind i 2011, så økonomien i erhvervet generelt er blevet markant bedre. Det betød samtidig, at de tidligere års stadige forringelse af bytteforholdet ophørte. Der er en betydelig risiko for, at den økonomiske aktivitet falder i Kvoterne i rejefiskeriet, som er det økonomisk set vigtigste fiskeri i Grønland, er sat næsten 20 pct. ned, og aktiviteten ved olieefterforskning vil blive en del lavere end i 2011, da der ikke er planlagt efterforskningsboringer i farvandene ved Vestgrønland i år. En mulig øget aktivitet ved mineralefterforskning kan næppe kompensere herfor. Nationalregnskabet I december 2011 offentliggjorde Grønlands Statistik et produktionsbaseret nationalregnskab for årene 2003 til Det gør det muligt at gennemføre nogenlunde samme tabelopstillinger og analyser som i de fleste andre økonomier. Hovedtræk af forsyningsbalancen er vist i tabel 1. Det fremgår tydeligt, at et dominerende træk har været en meget kraftig vækst i investeringerne, som i 2010 udgjorde over 50 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. En stor del af væksten kan tilskrives investerin- 1 Se htpp://dk.nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/departement_for_finanser/oekonomiskraad.aspx

2 140 FORSYNINGSBALANCEN, REALVÆKST Tabel 1 Pct. (Andel af BNP 2010) Privat forbrug... (51,1) 6,3 5,2 3,1-1,1-1,1 0,3 4,4 Offentligt forbrug... (53,8) -0,1 0,5 6,6 1,0 6,7-2,7-0,3 Bruttoinvesteringer i alt... (55,1) -7,2 41,7 2,1 35,1 45,1-4,2 33,3 Ekskl. investeringer i immaterielle faste aktiver... (27,0) -8,5 37,9 3,1 24,0 36,3 0,8-17,7 Eksport af varer og tjenester (27,9) 12,7 2,9-3,5-1,4 10,6-12,9 6,5 Endelig anvendelse lig samlet tilgang... (188,0) 3,8 7,1 2,6 4,7 12,3-4,2 10,2 Import af varer og tjenester (88,0) 3,0 12,6-3,5 8,7 26,8-10,6 23,3 Bruttonationalprodukt... (100,0) 4,3 3,7 6,6 2,4 3,0 0,8 1,2 Anm.: Investeringer i immaterielle faste aktiver er primært efterforskningsinvesteringer efter olie og mineraler. Kilde: Grønlands Statistik. ger i olie- og mineralefterforskning, nationalregnskabsteknisk kaldet investeringer i immaterielle faste aktiver. Det drejer sig fx om udgifterne til efterforskning af olie i havet vest for Grønland. Hovedparten af disse investeringer foretages af udenlandske selskaber ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft på udenlandske bore- og forsyningsskibe og modsvares i nationalregnskabet af en stor tjenesteimport. Der finder dog også en mindre påvirkning af det grønlandske BNP sted i den udstrækning, som lokale virksomheder bidrager, ligesom aktiviteten har givet skatteindtægter til Grønland. Væksten i de mere traditionelle former for investeringer har dog også været stor. Der har været et betydeligt byggeri af boliger, kollegier og uddannelsesinstitutioner, især i Nuuk, hvortil kommer udbygning af vandkraftkapaciteten. De største grønlandske byer vil i løbet af få år have vandkraftværker som den vigtigste energikilde. Der er også foreta- FAKTA OM GRØNLAND Folketal (antal, primo 2012) Heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2010) Ledighed 2 (2010) Bruttonationalprodukt (mia. kr., 2010)... 12,3 Pr. capita (1.000 kr.) ,5 Disponibel bruttonationalindkomst (mia. kr., 2010)... 16,1 Pr. capita 3 (1.000 kr.) ,2 Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. 1 Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2 Berørte af ledighed, gennemsnit af månedstal. 3 Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det disponible BNI var ca. 0,2 pct. større end BNP.

3 141 get meget store investeringer i infrastrukturen på teleområdet i form af et søkabel, der forbinder Grønland med både Canada og Island. Forbruget, både det offentlige og det private, har i perioden siden 2003 udviklet sig nogenlunde parallelt med forbruget i Danmark, men med noget større udsving i væksten fra år til år, hvilket især skyldes, at økonomien er mindre diversificeret og dermed mere afhængig af udsving i bl.a. fiskeriet end den danske. Summen af det offentlige og det private forbrug overstiger det grønlandske BNP, hvilket er muligt på grund af indkomstoverførsler udefra i form af bloktilskud fra den danske stat og aftaler med EU. Den grønlandske disponible bruttonationalindkomst er således mere end 33 pct. større end BNP. Et bekymrende træk ved de senere års økonomiske udvikling er, at eksporten af varer og tjenester har været stagnerende. Der er herved opstået nogle meget store underskud på nationalregnskabets vare- og tjenestebalance, da importen har været støt stigende, også hvis der ses bort fra det tidligere omtalte store importindhold i olie- og mineralefterforskningen. Mens eksporten har været nogenlunde konstant siden 2004, er importen i faste priser steget betragteligt siden Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i bytteforholdet, idet der har været stagnerende eller faldende priser på eksporten, mens importpriserne har været støt stigende, jf. figur 1. Såfremt eksportpriserne var steget i takt med importpriserne svarende til et uændret bytteforhold i perioden, ville værdien EKSPORT- OG IMPORTDEFLATORER SAMT BYTTEFORHOLDET Figur = Eksportdeflator Importdeflator Bytteforhold Kilde: Grønlands Statistik.

4 142 af den grønlandske produktion i 2010 have været lidt over 1 mia. kr. større, end det faktisk var tilfældet, svarende til 8,5 pct. Der eksisterer endnu ikke en grønlandsk betalingsbalancestatistik, men der kan ikke være tvivl om, at de senere års økonomiske vækst i vidt omfang er lånefinansieret, jf. afsnittet om lån og bankindeståender. Handelsbalancen I 2010 var der et underskud på den grønlandske handelsbalance på 2,4 mia. kr. svarende til næsten 20 pct. af BNP, det største underskud nogensinde. Der blev eksporteret varer for 2,1 mia. kr., mens vareimporten var på 4,5 mia. kr. I de første tre kvartaler af 2011 var underskuddet på handelsbalancen dog 450 mio. kr. lavere end i samme periode af 2010 som følge af prisstigninger på fisk og skaldyr. I et længere tidsperspektiv er der et strukturproblem i form af, at der ikke er kommet et supplement til fiskeriet som eksporterhverv. Eksporten af fisk og skaldyr svinger en del fra år til år, men eksportværdien er i dag på nogenlunde samme niveau som for 20 år siden, jf. figur 2. Ligesom dengang står fiskeriet i dag for ca. 90 pct. af den grønlandske eksport. Mulighederne for at udvikle fiskeriet må anses for begrænsede, da fiskeriet ligger i overkanten af det langtidsholdbare i henhold til den biologiske rådgivning. I overensstemmelse med rådgivningen er kvoterne i rejefiskeriet for 2012 reduceret, og yderligere reduktioner påregnes for 2013, jf. afsnittet om fiskeriet. EKSPORT Figur 2 Mia. kr. 3,25 3,00 2,75 2,50 2,25 2,00 1,75 1, Eksport i alt Eksport af fisk og skaldyr Anm.: Tallene for er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik.

5 143 IMPORT Figur 3 Mia. kr. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1, Import i alt Import ekskl. olie mv. Anm.: Tallene for er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik. Den manglende udvikling af nye eksporterhverv er derfor et stort problem. Der har været en vis udvikling inden for turismen, og der er ikke mindst en række efterforskningsaktiviteter i gang på olie- og mineralområdet, men hidtil har det ikke ført til øget udvinding, og i et enkelt tilfælde, olivinbruddet ved Maniitsoq, er en påbegyndt aktivitet lukket ned igen. Til gengæld er guldminen i Sydgrønland genåbnet i 2011 som arbejdsplads for ca. 80 ansatte og vil bidrage til eksportindtægter sidst i 2011 og videre i Vareimporten er steget i et jævnt tempo, som afspejler den generelle aktivitetsudvikling, jf. figur 3. Den overvejende del af de varer, der indgår i investeringerne og i det private forbrug, bliver importeret. I 2010 var der særlig høj vækst i værdien af importen af energivarer og af kontormaskiner mv., mens importen af forbrugsvarer faldt en anelse. Den stagnerende eksport og den støt stigende import indebærer, at den grønlandske handelsbalance har udvist store og stigende underskud i de senere år, jf. figur 4. De stigende underskud på handelsbalancen og ikke mindst på vare- og tjenestebalancen har fundet sted samtidig med, at grønlandske residenter har øget deres nettogæld via penge- og realkreditinstitutterne, jf. afsnittet om lån og bankindeståender. Det vil stemme med en negativ nettofordringserhvervelse svarende til summen af betalingsbalancens kapitaloverførsler og løbende poster. Som nævnt findes der endnu ikke en opgørelse af betalingsbalancen eller af den grønlandske udlandsgæld og udviklingen heri.

6 144 HANDELSBALANCE Figur 4 Mia. kr. 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2, Anm.: Tallene for er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik. Det private forbrug Den vigtigste konjunkturindikator for udviklingen i det private forbrug er Selvstyrets månedlige opgørelser af provenuet fra punktafgifterne. Da punktafgifterne har været uændrede siden efteråret 2007, afspejler ændringerne i provenuet ændringerne i det private forbrug af de berørte varegrupper. Som det fremgår af figur 5, er provenuet faldet siden Det skyldes især et mindre salg af alkohol og tobak samt af biler. Faldet i provenuet fra tobaks- og alkoholafgifter fortsatte i 2011, mens de øvrige forbrugsområder var nogenlunde konstante. Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at der siden januar 2011 har været stoppet for toldfrit salg af tobak og alkohol ved indrejse i Grønland, så forbrugsudviklingen har været lidt svagere, end afgiftsprovenuerne peger på. Lån og bankindeståender Privatpersoner, virksomheder og det offentlige har overvejende de to lokalt repræsenterede pengeinstitutter, Grønlandsbanken og BankNordik, som bankforbindelse, men det er også almindeligt at være kunde i et institut i Danmark. Hertil kommer, at de danske realkreditinstitutter i de senere år har udvidet deres aktivitet i Grønland. For at belyse udviklingen i befolkningens ind- og udlån er det derfor nødvendigt også at inddrage de danske penge- og realkreditinstitutter. Af figur 6 fremgår det, at bosiddende i Grønland er gået fra at have et indlånsoverskud på ca. 1 mia. kr. i 2004 i forhold til pengeinstitutter i

7 145 INDFØRSELSAFGIFTER Figur 5 Mio. kr Mio. kr Øl, vin og spiritus Cigaretter og tobak Motorkøretøjer Andet I alt (højre akse) Anm.: 12 måneders sum. Seneste observation er februar Kilde: Grønlands Selvstyre. det danske valutaområde, dvs. Danmark, Færøerne og Grønland, til at have omtrentlig balance mellem ud- og indlån. I samme periode har realkreditinstitutterne øget deres udestående lån i Grønland fra ca. 1,2 PENGEINSTITUTTERS UDLÅN TIL OG INDLÅN FRA GRØNLAND Figur 6 Mia. kr Udlån Indlån Anm.: Seneste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank.

8 146 REALKREDITINSTITUTTERS UDLÅN TIL GRØNLAND FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORIER Figur 7 Mia. kr. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Ejerboliger I alt Anm.: Seneste observation er 4. kvartal Kilde: Finanstilsynet. til ca. 2,9 mia. kr., jf. figur 7. Det skyldes dels en større udbredelse af ejerboliger, dels at udlejningsbyggeri i mindre grad end tidligere finansieres direkte af Selvstyret og kommunerne. Realkreditudlånene er alle til fast rente med afdragsbetaling, og pantet skal være beliggende i Nuuk eller enkelte andre byer. Nettoudlånene til Grønland fra de nævnte kilder er således steget med ca. 3 mia. kr. på syv år. Hertil kommer, at Selvstyret i efteråret 2010 optog et lån på 250 mio. kr. i Den Nordiske Investeringsbank, NIB, til delvis finansiering af et vandkraftværk. Dette lån indgår ikke i statistikken. Statistikken understøtter således billedet af, at de seneste års økonomiske vækst har været lånefinansieret, især i tilknytning til byggeri i Nuuk. Det hører med til et balanceret billede, at de samlede bruttoudlån nu er vokset til ca. 65 pct. af BNP, langt mindre end i Danmark, hvor det tilsvarende tal er ca. 200 pct. Ind- og udvandring I de senere år har der været en nettoindvandring af personer født uden for Grønland, jf. figur 8. Samtidig har nettoudvandringen af personer født i Grønland været noget lavere end i årene Da fødselsoverskuddet i Grønland, dvs. forskellen på antallet af fødte og døde, i disse år er ca. 400 personer årlig, har folketallet på ny været svagt stigende. Det skyldes i høj grad, at jobmulighederne i Danmark er blevet dårlige-

9 147 NETTOINDVANDRING Figur 8 Personer Født i Grønland Født uden for Grønland I alt Kilde: Grønlands Selvstyre. re, så ledige stillinger i Grønland bliver hurtigere besat end tidligere. Det vil indebære, at nogle jobfunktioner varetages af personer, der tager bopæl i Grønland, i stedet for af vikarer med kortvarigt ophold, hvilket tidligere var udbredt, især på sundhedsområdet. Det indebærer faldende omkostninger pr. behandling og dermed en bedre kvalitet i det offentlige forbrug end tidligere for et givet beløb i kroner og ører. Den øgede råstofefterforskning i Grønland kan være en yderligere årsag til, at personer født uden for Grønland tager fast ophold. Den overvejende del af efterforskningen udføres dog i sommerhalvåret af personer uden fast ophold i Grønland. Som følge af den tætte sammenhæng mellem det danske og det grønlandske arbejdsmarked er omsvinget i nettovandringerne under alle omstændigheder et tegn på, at den økonomiske vækst i Grønland i de seneste år har været stærkere end i Danmark. Fiskeriet Det økonomisk set vigtigste fiskeri er af rejer. Kvoterne og fangsten af rejer i de senere år har svinget omkring tons, jf. figur 9. Som følge af stigende verdensmarkedspriser i løbet af 2010 har økonomien i dette fiskeri derfor været god. I overensstemmelse med den biologiske rådgivning har det været nødvendigt at nedsætte kvoterne med næsten 20 pct. i 2012, og der er udsigt til en yderligere nedsættelse i Årsagen hertil er en faldende

10 148 GRØNLANDSKE FARTØJERS KVOTER OG FANGST AF REJER Figur tons Kvoter Fangst Anm.: Fangsterne kan lovligt overstige kvoterne i nogle år som følge af kvotefleksordningen. Kilde: Departementet for fiskeri, fangst og landbrug. biomasse og en stigning i mængden af små torsk, der er rejespisende. Torskene er dog endnu for små til at kunne give anledning til et lønsomt kompenserende fiskeri. Fangsterne af hellefisk, som økonomisk set er den næstvigtigste art, har været stabile i en årrække, jf. figur 10. Det er næppe muligt at øge fangsterne, hvis fiskeriet skal være biologisk holdbart. Råstofudvinding I de nærmest kommende år er der derfor udsigt til et formindsket fiskeri. Det understreger behovet for at udvikle andre erhverv. Det behov har været åbenbart i en årrække, men et højt omkostningsniveau, nogenlunde som det danske, en geografisk meget spredt befolkning, dertil hørende høje transportomkostninger og et lavere uddannelsesniveau vanskeliggør en sådan udvikling. Udvinding af råstoffer ser ud til at kunne blive det mest sandsynlige supplement til fiskeriet. På råstofområdet har der været en betydelig efterforskningsaktivitet i de seneste år. Det er især olieefterforskningerne i havområderne vest for Grønland, der har tiltrukket sig opmærksomhed. Der er afholdt omkostninger på tilsammen ca. 5 mia. kr. i 2010 og Hovedparten af efterforskningen finder sted med brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandsk kapitalapparat. Der har dog også været en øget aktivitet i en række serviceerhverv i de mest berørte byer. Der er fundet spor af kulbrinter, men indtil videre ikke i et omfang, der kan danne baggrund

11 149 GRØNLANDSKE FARTØJERS FANGST AF HELLEFISK Figur tons Kilde: Departementet for fiskeri, fangst og landbrug. for udvinding. Der er udsigt til en betydelig nedgang i aktiviteten i 2012, idet der ikke ventes at ville blive foretaget efterforskningsboringer i år. Der ventes dog yderligere prøveboringer i de følgende år. På mineralområdet har der i nogle år ligeledes været en betydelig efterforskningsaktivitet, og nogle selskaber er aktuelt i gang med lønsomhedsstudier af udvindingen af forekomsterne. Det drejer sig bl.a. om udvinding af såkaldt sjældne jordarter i Sydgrønland, udvinding af jern ved Godthåbsfjorden, rubiner syd for Nuuk og zink i Nordgrønland. Der ventes et højt aktivitetsniveau ved disse efterforskninger i indeværende år. Der er desuden planer om at udnytte nogle store uudnyttede vandkraftresurser til energiforsyning af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq. For vandkraftværk og aluminiumssmelter er der i givet fald tale om investeringer i størrelsesordenen 20 mia. kr., hvortil skal lægges investeringer i byudvikling til de beskæftigede i driftsfasen. Inatsisartut, det grønlandske parlament, vil på forårssamlingen i 2012 tage stilling til, hvilke risici Grønland kan påtage sig i forbindelse med storskalaprojekter. Hvis aluminiumsprojektet og nogle store mineprojekter gennemføres, indebærer det, at der skal beskæftiges adskillige tusinde personer i opbygningsfasen og nogle tusinde i udvindingsfasen. I et land med en arbejdsstyrke på ca personer giver det mulighed for en betydelig forøgelse af vellønnet beskæftigelse i samfundet. Det må anses for urea-

12 150 listisk, at investeringsfasen kan udføres med overvejende lokal arbejdskraft, men det er centralt for udviklingen i Grønland, at arbejdskraften i driftsfasen i videst muligt omfang er lokal. Det vil kræve en betydelig indsats for at forbedre uddannelsesniveauet i Grønland, hvor mindre end halvdelen af befolkningen over 25 år har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er samtidig nødvendigt at bevare en vis skepsis. I en årrække har der været store forventninger til kommende mineaktiviteter mv., men forventningerne er hidtil ikke blevet indfriet. Aktuelt er den eneste aktive mine en guldmine i Sydgrønland med ca. 80 beskæftigede. De offentlige finanser I årene havde landskassen underskud på sit drifts-, anlægs- og udlånsbudget, DAU. I 2010 var der balance, men finanslovene for 2011 og 2012 indebærer nye underskud på DAU-saldoen, jf. tabel 2. LANDSKASSENS HOVEDPOSTER Tabel 2 Mio. kr R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 FL 2 FL 2 1. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Udgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Andre indtægter Indtægter i alt Faktisk DAU-saldo: (10)-(5) DA-saldo Nettoudlån til Nukissiorfiit Stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden DAU-saldo korrigeret (11)+(13)+(14) Anm.: I 2011 blev kommunernes bloktilskud forhøjet med 302,6 mio. kr. som følge af udlægningen af handicapområdet. Dette beløb rykkes derfor fra Selvstyrets driftsudgifter til udgifter til tilskud. Kilde: Landskassens Regnskaber, FL2011 og FL Realiserede tal. 2 Foreløbige tal. 3 Aftalte indtægter består overvejende af statens bloktilskud (3.495 mio. kr. i 2010) og af partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU (221 mio. kr. i 2010).

13 151 Underskuddene skyldes til dels udlån til energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit i forbindelse med den igangværende omlægning af de største byers energiforsyning til vandkraft. Der er tale om investeringer, der, ud over at begrænse forbruget af olie, må anses for rentable på markedsmæssige vilkår, men som har øget udgifterne til udlån med mio. kr. årligt siden Drifts- og anlægsbudgettet, DA, for 2012 er netop i balance i henhold til finansloven. Ved vurdering af de offentlige finansers aktivitetsvirkning er det nødvendigt at inddrage Anlægs- og renoveringsfonden. Når en anlægsudgift vedtages, bliver den udgiftsført på anlægsbudgettet, og beløbet overføres til fonden. Når anlægsarbejdet efterfølgende udføres, ofte i efterfølgende år, finansieres det ved træk på samme fond. En stigning i fondens midler udtrykker derfor, at aktiviteten ved anlægsarbejder har været mindre end de anlægsudgifter, som indgår i DAU-saldoen. I 2010 har anlægsaktiviteten tilsvarende været 245 mio. kr. større end anlægsudgifterne på 719 mio. kr. Indtægtssiden domineres af gruppen aftalte indtægter, hvoraf statens bloktilskud udgjorde lidt mere end 90 pct. i Bloktilskuddets størrelse er aftalt i loven om Grønlands Selvstyre og reguleres årligt med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på den danske finanslov. Såfremt Selvstyrets udgifter stiger realt, indebærer et krav om budgetbalance, at de øvrige indtægtskilder skal øges procentvis mere end udgiftsstigningen, hvis inflationen i Grønland er den samme som i Danmark. Da der anvendes samme valuta, er det normalt tilfældet. Den reale fastlåsning af en dominerende indtægtskilde er sammen med et udgiftspres i de kommende årtier som følge af et stigende antal ældre en vigtig grund til, at Økonomisk Råd i sin rapport vurderer, at finanspolitikken ikke er holdbar på langt sigt. Der er beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fastholdt opstramning på op mod 1 mia. kr., hvis den offentlige gæld ikke skal stige frem til Det kræver en betydelig indsats at nå det, da de samlede offentlige driftsudgifter, inkl. kommunerne, er ca. 6 mia. kr. Grønland har et gunstigt udgangspunkt, da landskassen opgjort på nettobasis har finansielle aktiver. Ved udgangen af 2010 var der en bruttogæld på 250 mio. kr. svarende til ca. 2 pct. af BNP, mens de likvide beholdninger i form af bankindeståender og obligationer var ca. 1 mia. kr. De likvide beholdninger er dog mindsket betydeligt i de senere år. Ved udgangen af 2007 havde landskassen en likvid beholdning på mere end 2 mia. kr. Selvstyret har en række andre aktiver, som ikke er medtaget i denne opgørelse, bl.a. udlån til boliger. Disse udlån er i vidt omfang rente- og afdragsfri i en årrække og derfor vanskelige at værdisætte.

14 152 Finansloven for 2012 budgetterer med, at Selvstyret optager yderligere lån for 800 mio. kr. frem til Det hidtil gunstige gældsbillede kompliceres dog af, at aktieselskaber, der har Grønlands Selvstyre som eneaktionær, ved udgangen af 2010 havde en rentebærende bruttogæld på 3,6 mia. kr., hvoraf de 2,3 mia. kr. vedrørte Royal Greenland A/S. Ser man længere frem, er der en lang række infrastrukturprojekter, som trænger sig på. Transportkommissionen, som blev nedsat efter overgangen til selvstyre i sommeren 2009, har afgivet betænkning i vinteren De beregnede kapitalbehov til nye eller forbedrede lufthavne og havneudvidelser løber op i mindst 2-3 mia. kr. Desuden skal et betydeligt boligbyggeri gennemføres i Maniitsoq, hvis planerne om at opføre en aluminiumssmelter føres ud i livet. Der er mange investeringsønsker, og det bliver nødvendigt at prioritere mellem forslagene efter deres betydning for samfundsøkonomen. Samtidig bliver det en udfordring at undgå, at der finder en overophedning af økonomien sted.

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Budgetopfølgning August 2013

Budgetopfølgning August 2013 Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning Greenland Development A/S Januar 2010 Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 3900 Nuuk Telefon +299 32 31 11 E-mail niras@greennet.gl Web www.niras.gl KONTOR I ALLERØD Sortemosevej

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Grønlands Økonomi 2015

Grønlands Økonomi 2015 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2015 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Befolkningsudvikling og regionalpolitik 1 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere