Budget Bind 1: Generelle bemærkninger og oversigter

Transkript

1 2014 Bind 1: Generelle bemærkninger og oversigter Økonomi og Analyse - November 2013

2 INDHOLD GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. Indledning Kommunalbestyrelsens vision resultatet Fordeling af kommunens driftsudgifter og indtægter Udviklingen i kommunens udgiftsbudget Udviklingen i likviditeten Udviklingen i kommunens gæld Resultatopgørelse Forudsætninger Befolkningsudvikling Demografikorrektioner Fødselsunderskud og nettotilflytning Udvikling i beskatningsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning samt ledighed Økonomiaftalen for Økonomiske vilkår BUDGETFORUDSÆTNINGER 1. Pris- og lønforudsætninger Korrektioner indarbejdet i budget Kommunalbestyrelsens prioritering Forudsætninger for finansieringssiden BEVILLINGSREGLER 1. Bevilling Bevillingsniveau Bevillingsstyring styring Overførselsadgang Alternative udefra kommende indtægter OVERSIGTER Bevillingsoversigt Driftsoversigt pr. virksomhed Investeringsoversigt Hovedoversigt Sammendrag af budgettet Tværgående artsoversigt Takster og gebyrer i Takster til tilbudsportalen i Den kirkelige ligning Specifikationer til budgettet... 77

3 GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. Indledning tet for 2014 med overslagsårene er vedtaget i kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober Bornholms Regionskommunes budget 2014 består af to bøger. Bind 1 indeholder de generelle bemærkninger, budgetteringsforudsætninger, kommunens bevillingsregler, bevillingsoversigt, investeringsoversigt og andre budgetoversigter samt taksterne for Bind 2 indeholder de specielle bemærkninger for hvert politikområde samt for hvert budgetområde, samt en oversigt over den enkelte virksomheds budget. 1.1 Kommunalbestyrelsens vision Kommunalbestyrelsen har drøftet og fastlagt fire visioner for udviklingen på Bornholm. De fire visioner er: Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Grøn bæredygtig Ø Økonomisk bæredygtig Ø Med udgangspunkt i visionerne er der vedtaget tilhørende fire-årige strategiske mål. De strategiske mål fremgår af budgetbemærkningerne i bind 2. Visionerne og de tilhørende strategiske mål har været styrende for budgetlægningen for resultatet resultatet er i hovedtræk: o Skatten forhøjes med 0,3 pct. til 26,2 pct. i o Grundskylden er fastsat til 33,41 promille. Dette er uændret i forhold til forhold til o Kirkeskatten fastholdes uændret på 0,93 pct. o Den langfristede gæld øges med 85,6 mio. kr. Det dækker over afdrag på 23,6 mio. kr. og optagelse af nye lån på 109,2 mio. kr. o Kommunens kassebeholdning forøges med 4,4 mio. kr

4 GENERELLE BEMÆRKNINGER Tabel 1: 2014 sammenlignet med budget 2013 MIO. KR. (2014-PRISER) BUDGET 2014 BUDGET = indtægt Drifts- og anlægsposter Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 2 19 Forsyningsvirksomheder mv. 0 0 Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur 5 3 Sundhedsområdet 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v. 0 4 Drifts- og anlægsudgifter i alt Finansielle poster Renter 0 4 Finansforskydninger Afdrag på lån Lånoptagelse Bloktilskud mv Skatter Forøgelse/forbrug af kassebeholdning 4-49 Finansindtægter i alt Total Fordeling af kommunens driftsudgifter og indtægter Figur 1 viser fordelingen af kommunens nettoudgifter til driften i Udgifterne til de kommunale kerneopgaver som børnepasning, skoler, børn og unge samt ældre udgør 40 pct. af driftsudgifterne i 2014, svarende til mio. kr. Indkomstoverførsler og Beskæftigelse er også en stor post på det kommunale driftsbudget. I 2014 udgør udgifterne hertil 26 pct. af de samlede driftsudgifter, svarende til 696 mio. kr. Indkomstoverførslerne udgør 574 mio. kr. eller 82 pct. heraf, og dækker over bl.a. udbetalinger af førtidspensioner, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Beskæftigelse udgør 122 mio. kr. og dækker over udgifter til ordninger, der skal få såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige i beskæftigelse. En anden større post på kommunens driftsbudget er udgifter til administration og erhverv m.m. Denne post udgør 11 pct. af udgifterne, svarende til 284 mio. kr. De mindre poster på kommunens driftsbudget er uddannelse, kultur og idræt, sundhedsområdet, handicapområdet samt trafik og miljø. Til sundhedsområdet er der i 2014 afsat - 4 -

5 GENERELLE BEMÆRKNINGER 229 mio. kr., til handicapområdet 157 mio. kr., til trafik og miljø 116 mio. kr., mens der til uddannelse samt kultur og idræt er afsat hhv. 25 mio. kr. og 64 mio. kr. Figur 1: Fordeling af nettodriftsudgifterne i budget 2014 Figur 2 viser fordelingen af kommunens indtægter i Den vigtigste indtægtskilde er personskatterne, som tegner sig for 56,3 pct. af kommunens indtægter i Dette svarer til mio. kr. En anden betydningsfuld indtægtspost er udligning og bloktilskud, som udgør 39,1 pct. af indtægterne, svarende til mio. kr. Ejendomsskatterne udgør 4,8 pct. af indtægterne, svarende til 129 mio. kr., mens selskabsskatter og andre skatter udgør 0,4 pct., svarende til 10 mio. kr. Figur 2: Fordeling af indtægterne i budget

6 GENERELLE BEMÆRKNINGER 2.2 Udviklingen i kommunens udgiftsbudget I 2014 er det samlede nettodriftsbudget lavere end budgettet for Som det fremgår af tabel 2 er budgettet 2,6 pct. lavere i 2014 sammenlignet med Dette dækker over større eller mindre udsving i de enkelte udvalgs budgetter. Tabel 2: Nettodriftsbudgettet fordelt på udvalgsområder UDVALGSOMRÅDER KR. (2014-PRISER) BUDGET 2014 BUDGET 2013 ÆNDRING I PCT. Børne- og Skoleudvalget ,3% Socialudvalget ,5% Beskæftigelsesudvalget ,2% Teknik- og Miljøudvalget ,3% Økonomi- og Erhvervsudvalget ,5% Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget ,1% Nettodriftsbudget i alt ,6% Børne- og Skoleudvalget På Børne- og Skoleudvalgets område er budgettet faldet med 12,3 pct. fra 2013 til Heraf skyldes 7,7 pct. af faldet, at budgetansvaret for kommunens bygninger er overført til Teknik- og Miljøudvalget og budgettet derfor flyttet. Resten af faldet skyldes først og fremmest den demografiske udvikling, hvor børnetallet falder. Herudover får en række besparelser i budget 2013, primært på skoleområdet, fuld årsvirkning fra 2014, ligesom der gennemføres besparelser i budget Socialudvalget Socialudvalgets budget er faldet med 2,5 pct. fra 2013 til Heraf skyldes 1,6 pct. af faldet, at budgetansvaret for kommunens bygninger er overført til Teknik- og Miljøudvalget. Resten af faldet skyldes et fald udgifterne til førtidspensioner og at der gennemføres besparelser i budget 2014 både på ældreområdet og psykiatri- og handicapområdet. Omvendt er budgettet på ældreområdet forhøjet som følge af den demografiske udvikling. Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalgets budget falder med 0,2 pct. fra 2013 til Faldet skyldes dels et fald i udgifterne til forsikrede ledige, sygedagspenge og kontanthjælp, og dels at besparelser på beskæftigelsesindsatsen. Teknik- og Miljøudvalget På Teknik- og Miljøudvalgets område er budgettet steget med 44,3 pct. fra 2013 til tet er forhøjet med 50 pct. i forbindelse med, at budgetansvaret for kommunens bygninger på sektorområderne er overført til Teknik- og Miljøudvalget. Så udvalgets budget er reelt faldet med 5,7 pct. i forbindelse med besparelser på vejområdet og natur- og miljøområdet samt på de kommunale bygninger. Økonomi- og Erhvervsudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget er fra 2013 til 2014 faldet med 9,5 pct. En stor del af faldet skyldes, at besparelser på udlicitering og administration m.m. er placeret under Økonomiudvalget. Herudover gennemføres der besparelser på området i budget

7 GENERELLE BEMÆRKNINGER Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget Af faldet i budgettet på Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalgets område på 8,1 pct. fra 2013 til 2014 skyldes 5,0 pct. overførslen af budgetansvaret for bygningerne til Teknik- og Miljøudvalget. Herudover gennemføres der besparelser bredt set på udvalgets område i budget Anlægsbudgettet i 2014 I 2014 er der netto afsat 40,5 mio. kr. til anlægsprojekter. Anlægsbudgettet indeholder indtægter i form af salg af bygninger, grunde og arealer m.m. for i alt 11,4 mio. kr. og anlægsindtægter i form af ekstern finansiering i øvrigt på 10,0 mio. kr. Bruttoanlægsudgifterne udgør således 61,8 mio. kr. På Børne- og Skoleudvalgets område er der afsat 2,4 mio. kr. til arbejdspladser til lærerne i forbindelse med skolereformen. På Socialudvalgets område er der afsat 2,9 mio. kr. til færdiggørelse af nybygningen af plejeboliger på Snorrebakken etape 2. På Teknik- og Miljøudvalgets område er der i 2014 afsat brutto 47,7 mio. kr. til anlægsarbejder. Heraf er 3,9 mio. kr. vedr. områdefornyelse, 24,0 mio. kr. til vejområdet, 1,4 mio. kr. til havne, 7,3 mio. kr. til ny børnehave i Nexø, 5,8 mio. kr. vedr. renovering og vedligeholdelse af bygninger og 5,1 mio. kr. til energirenovering af kommunale bygninger. Der er anlægsindtægter i form af tilskud fra staten til omfartsvejen ved Rønne på 4,1 mio. kr. og indtægter vedr. områdefornyelse på 3,4 mio. kr. Der er forudsat indtægter fra salg af ejendomme på 5,5 mio. kr. i forbindelse med bedre udnyttelse af de kommunale bygninger samt en nettoindtægt fra køb og salg af bygninger og grunde i øvrigt på 0,9 mio. kr. Under Fritids- og Kulturudvalget er der på idrætsområdet afsat i alt 1,5 mio. kr. til renovering af haller. 2.3 Udviklingen i likviditeten Bornholms Regionskommunes budget for 2014 viser en styrkelse af likviditeten 4,4 mio. kr. Bornholms Regionskommune har i 2013 oplevet et stort fald i likviditeten, dels som følge af overgangen til Udbetaling Danmark, og dels som følge af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for Dette er slået fuldt igennem, således at den faktiske kassebeholdning pr. ultimo august 2013 er opgjort til 47 mio. kr. Kommunernes likviditet opgøres også som gennemsnittet af de sidste 365 dages beholdninger. Faldet i den faktiske likviditet slår langsomt igennem på den gennemsnitlige kassebeholdning over 365 dage, som pr. ultimo august 2013 er opgjort til 198 mio. kr. Den gennemsnitlige beholdning forventes at falde yderligere frem udgangen af 1. kvartal 2014, hvor den forventes at udgøre ca. 100 mio. kr. 2.4 Udviklingen i kommunens gæld Kommunalbestyrelsen har gennem en årrække arbejdet på at nedbringe kommunens langfristede gæld. I forbindelse med plejeboligbyggerierne er der dog optaget lån til finansiering af byggerierne i overensstemmelse med finansieringsreglerne på området. Ultimo 2013 udgør den langfristede gæld ca. 561 mio. kr. Bornholms Regionskommune afdrager ca. 23,6 mio. kr. på gælden i

8 GENERELLE BEMÆRKNINGER I budgettet for 2014 er det forudsat at der optages lån på 10 mio. kr. i 2014 og i hvert af overslagsårene og lån i forbindelse med energirenovering med 5,1 mio. kr. i hvert af årene 2014 og Der er forudsat låneoptagelse i forbindelse med anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne med 3,6 mio. kr. i 2014 samt 1,6 mio. kr. vedr. tilskud til Bornholms Museum i 2015, og endelig optages der lån vedr. plejeboligbyggeri med 90,4 mio. kr. i Netto forøges kommunens gæld med 52,3 mio. kr. i budgetperioden, idet gælden ekskl. lån til ældre-/plejeboliger reduceres med 0,4 mio. kr. Mio. kr. Langfristet gæld primo 561,4 647,0 640,6 627,4 Afdrag på gæld -23,6-23,0-23,2-23,7 Optagelse af lån 109,2 16,6 10,0 10,0 Langfristet gæld ultimo 647,0 640,6 627,4 613,7 2.5 Resultatopgørelse I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene opstillet som en resultatopgørelse. Tabellen viser regnskabet for 2012, det oprindelige budget for 2013, budgetforslaget for 2014 og budgetoverslagene for Mio. kr. - årets priser R2011 R2012 B2013 B2014 BO2015 BO2016 BO2017 Indtægter , , , , , , ,5 Skatter , , , , , , ,9 Tilskud og udligning , , , ,0-978,7-980,1-976,6 Driftsvirksomhed 2.533, , , , , , ,2 Renter m.v. 1,6 5,2 4,2 0,1 0,1 0,2 0,2 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -63,2-60,0 25,4-21,2 32,9 42,5 68,9 Anlægsvirksomhed 214,9 123,8 117,3 40,5 43,9 28,9 29,4 - heraf pleje-/ældreboliger 118,2 58,4 62,5 4,5 0,0 0,0 0,0 Resultat af det skattefinansierede område 151,7 63,9 142,7 19,2 76,8 71,5 98,3 Det brugerfinansierede område 32,0-6,0-4,5-5,4-5,6-5,8-6,0 Samlet resultat 183,7 57,9 138,2 13,8 71,2 65,6 92,3 Øvrige poster -110,0-54,3-89,8-18,2 2,6 9,5 10,0 Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri -107,8-52,0-62,5-4,5 0,0 0,0 0,0 Optagelse af lån -16,4-11,3-30,5-18,7-16,7-10,0-10,0 Afdrag på lån 26,7 20,0 27,5 23,6 22,9 23,2 23,7 Øvrige balanceforskydninger -12,5-11,0-24,5-18,6-3,6-3,7-3,7 Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + ) 73,7 3,6 48,3-4,4 73,8 75,2 102,3 Den skattefinansierede driftsvirksomhed i 2014 er fordelt på serviceudgifter med 1.799,9 mio. kr., og 836,2 mio. kr. uden for serviceudgifterne. Disse er fordelt på 83,2 mio. kr. vedr. overførselsudgifter, 107,4 mio. kr. vedr. forsikrede ledige og 178,2 mio. kr. vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering, samt indtægter fra den centrale refusionsordning på 13,6 mio. kr. og nettoindtægter vedr. ældreboliger på 13,6 mio. kr. Der er fra 2014 fastsat en regel om, at kommunerne skal have overskud på den ordinære driftsvirksomhed i budgetåret og overslagsårene. tet for 2014 lever op til dette krav

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Der er endvidere givet adgang til at budgettere med generelle reserver på op til 1 pct. af serviceudgifterne. Der er i budgetforslaget for 2014 afsat generelle reserver med 15 mio. kr

10 GENERELLE BEMÆRKNINGER 3. Forudsætninger Kommunalbestyrelsen har i budgetlægningen for 2014, som beskrevet i afsnit 2.1, foretaget en række omprioriteringer mellem de enkelte politikområder. Der er flere faktorer der er medvirkende hertil, hvoraf nogle af rammebetingelserne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 3.1 Befolkningsudvikling I januar 2013 var det samlede indbyggertal på Bornholm personer. I forhold til året før er det et fald på 588 personer og fra 2013 til 2014 forventes yderligere et fald i befolkningstallet på 441 personer, svarende til 1,1 pct. Frem mod 2025 forventes et fald på ca personer. Dette svarer til en tilbagegang i indbyggertallet på 8,0 pct. Den demografiske udvikling på Bornholm adskiller sig på flere områder fra den demografiske udvikling på landsplan. For hele landet forventes en vækst i befolkningen fra 2013 til 2014 på 0,4 pct. og frem mod 2025 forventes en samlet stigning i indbyggertallet på 4,0 pct. Den samlede udvikling i antallet af indbyggere på Bornholm dækker over forskellige bevægelser i de enkelte aldersgrupper. I figur 3 er en sammenligning af den forventede befolkningsudvikling i forskellige aldersgrupper på Bornholm og i hele landet. Figur 3. Procentvis ændring i befolkningen fordelt på aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik og Bornholms Regionskommunes egne tal I 2013 er der årige. Som det fremgår af figur 3, forventes der et fald i antallet af 0-5 årige på 4,8 pct., svarende til at der i 2014 er årige. I 2013 er der børn i den skolepligtige alder (6-16 årige). Det forventes, at antallet af børn i skolealderen falder til i 2014, svarende til et fald på 2,9 pct. Den nedadgående tendens i antallet af børn og unge er en fortsættelse af den udvikling, der har været på Bornholm i en årrække. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (17-64 årige) forventes at falde med 447 personer fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 1,9 pct. For hele landet forventes et uændret antal personer i den erhvervsaktive alder fra 2013 til

11 GENERELLE BEMÆRKNINGER Derimod stiger antallet af ældre på Bornholm, hvilket også gælder for udviklingen på landsplan. Antallet af de årige forventes at stige fra personer i 2013 til personer i Dette svarer til en stigning på 2,8 pct., hvilket nu er lidt lavere end den forventede stigning for hele landet på 2,9 pct. Stigningen i antallet af de 75+ årige på 77 personer, eller 1,9 pct., er også lavere end stigningen på 2,4 pct. på landsplan. Befolkningssammensætningen på Bornholm ændres således med tiden der bliver færre børn og unge og flere ældre. Det medfører, at efterspørgslen efter forskellige kommunale serviceydelser tilsvarende ændres. Samtidig er der et fald i antallet af erhvervsaktive, hvilket alt andet lige betyder et faldende indtægtsgrundlag. 3.2 Demografikorrektioner For at tage højde for den ændrede befolkningssammensætning indarbejdes der demografikorrektioner på de berørte serviceområder. På den måde tilpasses budgetterne på de enkelte serviceområder, så udgiften pr. bruger på området fastholdes, uanset om der bliver færre eller flere brugere. I kommunens budget reguleres børnepasningsområdet og skoleområdet inkl. skolefritidsordninger, PPR og sundhedspleje samt ældreområdet inkl. hjælpemidler, for den demografiske udvikling. I budget 2014 er børneområdet (børnepasning, skoler, skolefritidsordninger, PPR og Sundhedspleje) samlet set reduceret med 9,1 mio. kr. i forhold til budget 2013 som følge af det faldende børnetal, mens ældreområdet er tilført 11,5 mio. kr. i forhold til budget Fødselsunderskud og nettotilflytning Befolkningstallet på Bornholm er faldende. En af forklaringerne er, at der i en lang årrække har været et fødselsunderskud på Bornholm. Det betyder, at der bliver født færre børn end det antal personer, som dør. I 2012 var der 566 personer, som døde, mens der samme år blev født 261 børn på Bornholm. Der var således et samlet fødselsunderskud i 2011 på 305 personer. Samtidig har der i en årrække været en negativ nettotilflytning til Bornholm. I 2012 flyttede 866 personer til Bornholm, mens personer fraflyttede øen. Det betyder, at der i 2012 var en negativ nettotilflytning på 372 personer. Figur 4. Fødselsunderskud og nettotilflytning, Kilde: Danmarks Statistik

12 GENERELLE BEMÆRKNINGER Figur 4 viser udviklingen i fødselsunderskud og nettotilflytning i perioden Den samlede negative nettotilflytning i 2012 på 372 personer dækker over forskellige flyttemønstre inden for de forskellige aldersgrupper. I figur 5 ses nettoflytningen til/fra Bornholm i 2012 fordelt på aldersgrupper. Figur 5. Nettoflytning til/fra Bornholm i 2012 fordelt på aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik I 2012 skete den største fraflytning i aldersgruppen af årige, men også unge mellem år har en stor fraflytning. Den store fraflytning af unge mennesker kan i overvejende grad forklares med, at mange unge fraflytter øen for at tage en uddannelse. Nettotilflytningen i 2011 er kendetegnet ved, at det er familier med helt små børn der flytter (tilbage) til øen, mens der også er fraflytning i de øvrige aldersgrupper. 3.4 Udvikling i beskatningsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning samt ledighed Som beskrevet under afsnit 3.1 bliver der færre i den erhvervsaktive alder på Bornholm, og samtidig bliver der færre børn og flere ældre. Som beskrevet i afsnit 3.2 betyder den ændrede befolkningssammensætning bl.a., at der skal flyttes ressourcer fra børne- og skoleområdet til ældreområdet. Bornholm har altid haft et lavere beskatningsgrundlag pr. indbygger end landsgennemsnittet, men spændet mellem beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm og i hele landet er indsnævret de sidste 10 år. Tallene er imidlertid baseret på budgetterne, og dermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag hvis det er anvendt, og viser derfor ikke den reelle forskel. I 2004 var beskatningsgrundlaget pr. indbygger kr. lavere på Bornholm end i hele landet, svarende til at beskatningsgrundlaget udgjorde 80,2 pct. af landsgennemsnittet. I 2013 er forskellen kr. svarende til et beskatningsgrundlag på 86,9 pct. af landsgennemsnittet. Figur 6 viser udviklingen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm og i hele landet fra 2004 til

13 GENERELLE BEMÆRKNINGER Figur 6. Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal Figur 7 viser de åriges tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden Samlet set er antallet af årige på Bornholm reduceret med personer i perioden, mens antallet af beskæftigede i perioden er reduceret med personer. Antallet af personer i beskæftigelse har været nogenlunde stabilt frem til Siden 2008 er beskæftigelsen imidlertid faldet med ca personer i kølvandet på finanskrisen og de ugunstige konjunkturer. Figur 7. De åriges tilknytning til arbejdsmarkedet, Bornholm, Kilde: Danmarks Statistik Note: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken dækker primært over personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Tilbagetrækning dækker over personer på overgangsydelse (kun i perioden ) og efterløn, andre uden for arbejdsstyrken dækker over bl.a. studerende og kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken

14 GENERELLE BEMÆRKNINGER Fra 2009 anvendes e-indkomst som datagrundlag, hvilket har bevirket forskydninger i kategorierne uden for de beskæftigede. Ledigheden på Bornholm er generelt højere end på landsplan, men spændet er indsnæret betydeligt i de seneste år. Ledigheden har været faldende frem til midten af 2008, hvor finanskrisen trådte ind. Siden er ledigheden steget som følge af konjunkturafmatningen og ligger i august 2013 på 6,5 pct. På landsplan ligger ledigheden på 5,6 pct. Tendenserne i udviklingen af den bornholmske ledighed følger således udviklingen på landsplan, som det ses i figur 8. Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighed i procent af arbejdsstyrken, jan august 2013 Kilde: Danmarks Statistik 3.5 Økonomiaftalen for 2014 Aftalens hovedelementer er i oversigtsform: Den økonomiske ramme o Serviceudgifterne er reduceret med 2 mia. kr. o Begrænsede muligheder for at hæve skatten o God økonomistyring i k0mmunerne o Sanktioner vil blive gennemført, hvis aftalen ikke holdes o Pulje til vanskeligt stillede kommuner Anlægsudgifterne i 2013 sættes til 18,1 mia. kr. Kvalitetsfonden udbetales via bloktilskuddet uden krav til medfinansiering Folkeskolereformen Fokus på sundhed og sundhedsaftaler Styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen, nyt refusionssystem og regelforenkling Socialområdet eftersyn og evt. forenklinger Lokalpolitisk råderum og demokrati Modernisering og bedre ressourceanvendelse

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringen og KL indgik i februar 2013 som led i Vækstplan DK en forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale investeringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. I henhold til aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014, reduceres kommunernes serviceudgifter i 2014 med 2 mia. kr. og må ikke stige med mere end pris og lønreguleringen. Der er dog afsat 200 mio. kr. til øget normering i daginstitutioner og 300 mio. kr. til at styrke kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre. Nulvæksten har dermed været et vilkår i flere år, og videreføres i kraft af budgetloven, hvor der er fastsat et udgiftsloft for kommunerne frem til Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet er en uændret kommunal skattefastsættelse i Enkelte kommuner får dog mulighed for at hæve skatten, hvis andre sænker den tilsvarende. Anlægsinvesteringer må i 2014 maksimalt udgøre 18,1 mia. kr. idet der forudsættes investeringer på mindst 7,4 mia. kr. Regnskabssanktionen fra 2011 videreføres, således at hvis kommunerne samlet overskrider regeringens økonomiske ramme, skal de skyldige kommuner individuelt betale de 60 % heraf tilbage, mens resterende 40 pct. bliver en kollektiv sanktion for alle kommunerne. Aftalen for 2014 vil som aftalen for 2013 medføre et pres på kommunernes økonomi, hvor udfordringen for Bornholms Regionskommune bliver at flytte investeringer og tilpasse service, fra områder hvor vi bliver færre til områder hvor vi bliver flere. I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring. Regeringen og KL er enige om en revitaliseret udgave af principperne og vil gensidigt støtte og arbejde for de aftalte principper, herunder i KL s vejledning af kommunerne og i regeringens samarbejde med Folketinget. 3.6 Økonomiske vilkår Bornholms Regionskommune har i 2011 vedtaget en politik for økonomiske vilkår, som er beskrevet nedenfor. A. Proces Hvert år drøfter Kommunalbestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsudvalget de økonomiske vilkår for kommunen, og koordinerer disse med de aftaler der indgås mellem kommunerne og staten. Processen er: 1. Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Kommunalbestyrelsen tager i første kvartal - hvert år - stilling til de økonomiske vilkår 2. Samme parter forholder sig til aftale om kommunernes økonomi, mellem KL og Regeringen i slutningen af 2. kvartal. 3. Ansøgninger om diverse puljer o.l. 4. Vedtagelse af budget og langsigtede investeringsplaner

16 GENERELLE BEMÆRKNINGER B. Målsætninger Elementerne i dette afsnit bygger på betragtninger om: Kassebeholdning Langfristet gæld Øvrige finansieringsmæssige overvejelser opfølgninger og regnskab Kassebeholdning Regionskommunen skal til enhver tid overholde de centralt fastsatte regler for kassebeholdningens størrelse. Det er målsætningen, at kassebeholdningen er 100 mio. kr. over det centralt udmeldte krav for likviditetsstyring i kommunen. De overordnede betragtninger vedrørende ekstraordinært forbrug af kassebeholdninger skal ses i forhold til anlæg, jf. afsnit C. Langfristet gæld Den langfristede gæld skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt pr. indbygger. De overordnede betragtninger vedrørende ekstraordinære låneoptagelser skal ses i forhold til anlæg, jf. afsnit C. Øvrige finansieringsmæssige overvejelser Heri ligger forhold i form af: Renter Kortfristet gæld Tilgodehavende (langfristet og kortfristet) M.fl. Forskydninger af disse har budget- og regnskabsmæssig betydning, uden at de dog er fuldstændig styrbare. I arbejdet med budget og vedtagelsen af dette er der fokus på: Ordinær drift Målet for overskuddet på ordinær drift afstemmes ved budgetforhandlingerne hvert år Grundlæggende er dette resultat grundlaget for investeringer i anlæg, uforudsete udgifter, kassekonsolidering, afdrag på lån, satsning på udviklingstiltag etc. Anlæg Regionskommunen vil i de kommende år foretage investeringer i henhold til afsnit 3 nedenfor. Disse investeringer kan blandt andet ske via træk på kassebeholdningen og lånoptagelser, men i overensstemmelse med de øvrige økonomiske vilkår for disse. Herudover kan regionskommunen via diverse puljer skabe muligheder for investeringer. Og endelig kan man via fokus på ordinær drift skabe mulighed for investeringer i anlæg- gennem indtægtsmaksimering eller/og omkostningsminimering. Nettogældsætning (afdrag på lån og låneoptagelse) Hvis regionskommunen fremadrettet vil foretage investeringer i anlæg, vil dette kunne ske gennem mulig kassefinansiering eller typiske via lånoptagelser. Lånoptagelser skal dog ses i forhold til målsætningen om den langfristede gælds størrelse, jf. ovenfor i afsnit B. Kassebeholdning

17 GENERELLE BEMÆRKNINGER Hvis regionskommunen fremadrettet vil foretage investeringer i anlæg, vil dette eksempelvis kunne ske via forbrug af kassebeholdningen. Et forbrug af denne skal dog ses i forhold til målsætningen om kassebeholdningens størrelse, jf. ovenfor i afsnit B. opfølgninger og regnskab Det er vores målsætning at fastholde en stram økonomistyring, hvorfor tillægsbevillinger ikke er udgangspunktet for kommunens drift, indstillinger fra udvalg og beslutninger i kommunalbestyrelsen. Skulle der være behov for en positiv tillægsbevilling, bør der ved indstilling også være et forslag til negativ tillægsbevilling indenfor bevillingsniveauet. Det er vores målsætning at skabe overensstemmelse mellem budget og regnskab. C. Investeringer Der er i dette punkt alene tale om anlægsinvesteringer og ikke investeringer i drift. Med hensyn til anlægsinvesteringer er følgende nævnt i ikke-prioriteret rækkefølge: Anlægsinvesteringer, set i forhold til kvalitets- og serviceforbedringer Energirigtige investeringer Investeringer i henhold til Facility management / vedligehold Anlægsinvesteringer i øvrigt, der genererer driftsrationaliseringer Anlægsinvesteringer, som er udviklingsorienterede D. Adgang til tilgængelige puljer I forbindelse med de samlede vurderinger af økonomiske vilkår sker der også en samlet analyse, vurdering, anbefaling og beslutning vedrørende regionskommunens samlede økonomiske profil. Dette ses i forhold til aftalen om kommunernes økonomi og de deraf vedtagne spilleregler, herunder også i forhold til adgangen til tilgængelige puljer. Et element i dette er regionskommunens profil i forhold til: Likviditet Gældsætning Anlægsbudget Driftsbudget

18 BUDGETFORUDSÆTNINGER forudsætninger Dette afsnit omhandler de budgetforudsætninger, som ligger til grund for udarbejdelsen af budget Det gælder: 1. Pris- og lønforudsætninger 2. Korrektioner indarbejdet i budget 2014 Ændringer fra budgetoverslag 2014 til budget 2014 Tekniske korrektioner Demografikorrektioner Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Politiske prioriteringer forliget 3. Forudsætninger for finansieringssiden Udskrivningsgrundlag og grundskyld Tilskud og udligning Optagelse af lån

19 BUDGETFORUDSÆTNINGER 1. Pris- og lønforudsætninger 2014 bygger på en række forudsætninger vedrørende udviklingen i priser og lønninger. Forudsætningerne er beskrevet i dette afsnit. Lønforudsætninger I budget 2014 er den samlede lønudvikling fra 2013 til 2014 forudsat at være på 1,19 pct. på baggrund af de overenskomster, der blev indgået pr. 1. april I budget 2013 var der forudsat en lønstigning fra 2012 til 2013 på 1,44 pct. Efter indgåelse af overenskomsten i 2013 er lønstigningen fra 2012 til 2013 nedsat til 0,52 pct. I forhold til det oprindelige budget 2013 er lønnen således fremskrevet med 0,28 pct. Prisforudsætninger KL har udmeldt en prisstigning på 1,62 pct. fra 2013 til Samtidig er prisskønnene for 2012 til 2013 ændret, således at prisstigningen i forhold til det oprindelige budget 2013 udgør 1,05 pct. Samlet set indebærer KL s skøn en pris- og lønstigning på 1,3 pct. fra ekskl. overførsler. I forhold til det oprindelige budget 2013 er der tale om en pris- og lønstigning på 0,5 pct. Prisfremskrivningen vedr. anlæg udgør 1,6 pct. fra 2013 til 2014, mens overførslerne fremskrives med satsreguleringsprocenten på 1,8 pct. KL har opgjort den samlede pris- og lønstigning fra inkl. anlæg og overførsler til 1,4 pct. Overslagsårene De samlede pris- og lønstigninger ekskl. overførsler i overslagsårene ligger på 1,8 pct. Tabellen nedenfor viser de fremskrivningsprocenter, der er anvendt for 2014 og overslagsårene. 2013/ / / /2017 Løn 1,19 1,80 1,80 1,80 Brændsel 2,20 1,06 1,06 1,06 Øvrige varer og anskaffelser 0,69 1,06 1,06 1,06 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,60 1,60 1,60 1,60 Øvrige tjenesteydelser 1,80 1,80 1,80 1,80 I alt ekskl. overførsler 1,3 1,7 1,7 1,7-19 -

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER 2. Korrektioner indarbejdet i budget 2014 I dette afsnit er der en gennemgang af de forskellige korrektioner og reguleringer som er indarbejdet i budget Ændringer fra budgetoverslag 2014 til budget 2014 Ændringerne fra budgetoverslag 2014 i sidste års budget til vedtaget budget 2014 fremgår nedenfor: Mio. kr. Drift og anlæg Finansiering, renter og afdrag Balance overslag 2014 i budget , ,5-39,9 Demografi -10,5 Korrektioner på overførselsindkomster 5,2 Korrektioner på aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet 12,7 Tekniske korrektioner i øvrigt - drift 5,7 Lov- og cirkulæreprogram -1,5 Tekniske korrektioner anlæg -0,1 Politiske prioriteringer drift -37,0 Politiske prioriteringer anlæg -2,8 Politiske prioriteringer renter -4,9 Renter, afdrag på lån og finansforskydninger -25,1 Ændring i tilskud og udligning 21,0 Ændring i skatter 14,6 Ændring i pris- og lønfremskrivning -21, , ,0 4,4 Note: Positive beløb i balancen er udgifter/træk på kassebeholdningen, negative tal er indtægter/tilgang til kassebeholdningen Demografikorrektioner De indarbejdede demografikorrektioner i budgetoverslagsårene er tilrettet på baggrund af befolkningsprognosen for Den demografiske udvikling betyder, at budgetrammerne reguleres med nedenstående beløb i , målt i forhold til et demografireguleret budget I det demografiregulerede budget for 2013 er budget 2013 beregningsmæssigt reguleret i forhold til den faktiske befolkningsudvikling fra 2012 til

21 BUDGETFORUDSÆTNINGER kr., 2013-pl Børnepasning Folkeskoler Skolefritidsordninger PPR og Sundhedspleje Ældre Hjælpemidler Samlet virkning af demografikorrektionerne Tekniske korrektioner I 2014 er der indarbejdet tekniske korrektioner for i alt 23,6 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Tekniske korrektioner kr., 2013-pl Indregning af kommunalbestyrelsesbeslutninger Tjenestemandspensioner Ændringer fra hvor 2015 er videreført i det tekniske budget Korrektioner vedrørende forsikrede ledige Korrektioner vedr. øvrige overførselsindkomster Korrektioner vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering Niveautilpasning på ældreområdet Nulstilling af besparelser fra tidligere år Udbetaling Danmark -500 Udbud af IT-systemer Boliger og ejendomme Gebyrer Administrationsbidrag Bornholms Forsyning Øvrige tekniske korrektioner Tekniske korrektioner i alt Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Nedenfor ses de samlede reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet: kr., 2014-pl Regulering af budgetrammerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet De væsentligste ændringer på lov- og cirkulæreprogrammet er overførslen af høreapparat-området til regionerne pr. 1. januar 2013 og ændringen af seniorjob-ordningen i 2013, hvor flere blev omfattet af ordningen

22 BUDGETFORUDSÆTNINGER 3. Kommunalbestyrelsens prioritering Kommunalbestyrelsen har i budget 2014, ud over de økonomiske prioriteringer, vedtaget en række mål, hvoraf størstedelen ikke har en tilknyttet økonomi i form af udvidelse eller reduktion af budgettet. Politiske prioriteringer I 2014 er der indarbejdet en række ændringer i driftsbudgetterne som følge af den politiske prioritering. Ændringerne beløber sig til i alt -52,0 mio. kr., og fordeler sig således på politikområderne: kr., 2013-pl 01 Dagpasning Undervisning Børn og familier Sociale ydelser Ældre Psykiatri og Handicappede Forebyggelse og behandling Beskæftigelse og aktivering Forsørgelsesydelser Teknik og Miljø Forsyning og drift Erhverv og samfund Organisation, personale og politikere Informationsteknologi Fællesadministration Fritid og Kultur Biblioteker Ufordelt I alt forliget tet for 2014 er et resultat af et forlig indgået Socialdemokratiet, Venstre, SF, Borgerlisten, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. forliget indebærer, at skatteprocenten forhøjes fra 25,9 pct. til 26,2 pct. idet det forudsættes, at det kommunen ikke modregnes individuelt i bloktilskuddet som følge af skattestigningen. forliget lægger op til ambitiøse mål om mere samarbejde mellem det offentlige og private via konkurrenceudsættelse og udlicitering af nye områder, der planlægges en ny struktur på ledelse og administration med betydelige besparelser og der er taget relativt store besparelser på beskæftigelsesområdet som følge af nedgang i aktiviteten. Derudover ligger der besparelser på alle serviceområder. På anlægssiden er der afsat midler til investering i IT til folkeskolelærerne ved folkeskolereformen og der er afsat midler til anlægstilskud til Bornholms Museum

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER I starten af 2014 vil kommunalbestyrelsen drøfte den fremtidige driftsform for kollektiv trafik på Bornholm. Øget samarbejde mellem offentlige og private Det er et mål at øge samarbejdet mellem offentlige og private om kommunale opgaver, ikke fordi udlicitering er et mål i sig selv, men for at løse opgaverne mest hensigtsmæssigt til den bedste pris. Ved udbud af opgaverne vil der blive stillet krav om sociale klausuler, så det store ansvar kommunen løfter for at uddanne unge og ansætte medarbejder på særlige vilkår følger med opgaven. Der vil endvidere blive stillet krav om dansk overenskomst, også i forbindelse med underleverancer. At opgaverne skal løses til den bedste pris indebærer også, at den kommunale driftsorganisation har mulighed for at afgive kontrolbud på opgaverne. Reduktion i administrationen og ledelse i den øvrige organisation Bornholms Regionskommune skal kontinuerligt tilpasses organisatorisk og opgavemæssigt til ændringerne i samfundet. Der skal udarbejdes en række analyser og peges på konkrete besparelser på administrationsomkostninger, virksomhedssammensætning og på ledelsesstrukturen. Anbefalingerne skal være klar til politisk behandling inden udgangen af Beskæftigelsesområdet Det er et mål at kunne implementere flex- og førtidspensionsreformen på tværs af socialog sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Derfor er der afsat en pulje til jobskabelse for målgruppen for reformen samt til sikring af EGU-pladser. Folkeskolen tet lægger grunden for en langsigtet plan for folkeskolen, både i forhold til folkeskolereformen i 2014 og en ny skolestruktur. Det er optil den kommende kommunalbestyrelse at tage stilling til en eventuel ændring af skolestrukturen. Det er ambitionen at tilvejebringe muligheder for nye it-baserede læringsformer og samarbejde med nye aktører omkring folkeskolen fx i form af partnerskaber med foreningslivet, musik, drama- og billedskolen, erhvervslivet og lokalsamfundet. Herunder skal der iværksættes et arbejde for at få samdrift mellem skolebibliotekerne og folkebiblioteket. Bornholms Museum Bornholms Museum står over for store udfordringer for at kunne opretholde sin status som statsanerkendt museum. For at støtte museet afsættes der i alt 16,6 mio. kr. i anlægstilskud til Bornholms Museum, idet 6,6 mio. kr. overføres fra det aflyste byggeri i Rønne Svømmehal mens der afsættes 10 mio. kr. i Midlerne skal matches op med en ø-indsamling og fundraising i forhold til nationale puljer til projektet. Partnerskaber på Bornholm Ud over det øgede samarbejde mellem offentlige og private fastholdes niveauet i forhold til dialogen med alle aktører på øen, idet ambitionerne for borgerinddragelse og samarbejde med foreninger og frivillige organisationer ikke ændres. Kommunalbestyrelsen skal i løbet af 2014 behandle et forslag om at overdrage dele af brandvæsenet til Beredskabsstyrelsen. Forliget indeholder en række ændringer til budgettet i form af udvidelser eller reduktioner af service og aktiviteter og de tilhørende økonomiske rammer. Ændringerne til budgettet fremgår af den følgende tabel, idet beløbene er anført i pris- og lønniveau og i kr

24 BUDGETFORUDSÆTNINGER kr priser Børne- og Skoleudvalget BSU 1 Tilskudsprocent til fritvalgspladser BSU 2 Sammenlægning af to afdelingers drift BSU 3 Kvalitetstilpasning i dagtilbud BSU 4 Ændrede klassekvotienter BSU 5 Skolereform BSU 6 Takstbeløbet for 10. klasse centeret reduceres med 10% BSU 7 Hævning af SFO takst BSU 8 Nedjustering af pladser i Kildebakken BSU 9 Ændret normering og udlægning af pladser på Heldagsskolen BSU 10 Nedjustering af serviceniveau på Heldagsskolen BSU 11 Demografikorrektion i Ungdomsskolen Anlæg Skolereform - anlæg Socialudvalget SU 1 Førtidspensioner SU 2 Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med bad SU 3 SU 4 SU 5 SU 6 SU 7 SU 8 Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med personlig hygiejne Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med forflytninger Besparelse på tidsforbrug på rengøring (hver 2. uge) Midlertidig/tidsbegrænset hjælp intensiveret opfølgning Besparelse på tidsforbruget ved tilberedning/anretning af mad i døgnplejen Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med medicingivning SU 9 Medarbejderdisponeret tid - Døgnplejen Bornholm SU 10 Effektivisering af dagcentertilbuddet SU 11 Medarbejderdisponeret tid - plejeboligområdet SU 12 Tilpasning af boligstrukturen på plejeboligområdet SU 13 Besparelse på tidsforbruget på ydelser til borgere i plejebolig SU 14 Betalt ledsagelse på koloni og ferierejser SU 15 Rønne botilbud - konvertering af stilling SU 16 Rønne botilbud - Aftendækning og sammenlægning: SU 17 Rønne botilbud - adm. medarbejder SU 18 Natdækning Rønne Botilbud (Gartnerparken) SU , Aktivitets- og Samværstilbud (SACS) SU 20 SACS kulturhus overdrages til Psykiatri og Handicap-virksomheden

25 BUDGETFORUDSÆTNINGER kr priser SU 21 Generel besparelse på private/udenøs botilbud og SU 22 Alkoholbehandling SU 23 Stofbehandling SU 24 Organisationsstruktur indenfor socialpsykiatrien SU 25 Aktivitetsniveau Bornholms Mosteri og Plantagen SU 26 Værestedet Nettet i Åkirkeby nedlægges SU 27 Bostøtte/mentorordning SU 28 Reduceret/justeret serviceniveau, hjælpemidler SU 29 Lukning af tandklinikken i Klemensker - fortsat kørselsordning SU 30 Sundhedsambassadøruddannelsen SU 31 Forebyggelse og sundhed Anlæg Lukning af tandklinikken i Klemensker - fortsat kørselsordning Beskæftigelsesudvalget BU 1 BU 2 BU 3 BU 4 Tilpasning af tilbud a)ændring af Remisen og flytning af Genbrugsbutik Mentorer (Projekt P/H og JC 2013) evt potentiale til mere Fælles projekt mellen BFC, UC og JC vedr. tilbud til 15-17(23) årige Tilpasning af tilbud b) Ændring af redskabsvifte til forsikrede ledige BU 5 Øget anvendelse af jobrotation BU 6 Omlægning af jobkonsulentfunktionen BU 7 Psykoedukation - færre hold BU 8 Lukning af IT tilbud BU 9 Lukning af projekt Arbejdsliv BU 10 Tilpasning af administration BU 11 Eksterne tilbud - Iværksætterkursus BU 12 BU 13 Tilpasning af ydelser vedr. forsikrede ledige, sygedagpenge og kontanthjælp Tilbyde virksomhedsrettede tilbud til ledighedsydelsesmodtagere BU 14 Omlægning af turist og regnskabskurser på Campus Teknik- og Miljøudvalget TMU 1 Afmelding af Blå Flag TMU 2 Besparelse på drift af grønne områder og legepladser TMU 3 Besparelse på servicefaciliteter i skovene TMU 4 Agenda 21 - fjernelse af pulje til miljøprojekter TMU 5 Forlængelse af kontraktperiode med Østkraft vedr. gadebelysning TMU 6 Lukning af veje TMU 7 Besparelse på asfaltbelægninger

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER kr priser TMU 8 Parkeringsafgifter, Gudhjem, hæves TMU 9 Havnetakster hæves for fastliggere og gæstesejlere TMU 10 Effektiviseringer Vej & Park Bornholm TMU 11 Rammebesparelse BRK Ejendomsservice TMU 12 Effektivisering af mødeforplejningssystemet TMU 13 Udlicitering af vinduespolering samt måtteservice på/i BRK Ejendomsservice s bygninger TMU 14 Serviceforringelser, flagning og flytning TMU 15 Trimning af bygningsmassen, Muleby Børnehus og Solen Økonomi- og Erhvervsudvalget ØKE 1 Erhvervsfremmekontoen ØKE 2 Tjenestemandsforsikring - bibeholde sats ØKE 3 Back up-procedure, besparelse ved omlægning fra tape til diske ØKE 4 Internationale aktiviteter, udtræden af B ØKE 5 Vækstforum, betaling af regionale kontingenter ØKE 6 ØKE 7 Centralisering/samling af lønadministration fra enheder med egen lønadministration Generel personalebesparelse ved ændring af arbejdstidsbestemmelser, udnyttelse af rådighedsforpligtelse og ændring af diverse pauser ØKE 8 Puljen til længerevarende uddannelser reduceres ØKE 9 Skabelse af fleksjob og EGU pladser Økonomi- og Erhvervsudvalget - Tværgående ØKE-T 1 ØKE-T 2 ØKE-T 3 15% reduktion af IT anskaffelser fordelt efter virksomhedernes indkøb i 2012 Provision af kommunegarantier til forsyningsvirksomhed EFI-system - afledte effekter af nyt system til inddrivelse ØKE-T 4 Besparelse på el ved fastprisaftale for ØKE-T 5 Forbedret udnyttelse af BRK's ejendomme og lejemål ØKE-T 6 Udliciteringspakke ØKE-T 7 Administration Anlæg Forbedret udnyttelse af BRK's ejendomme og lejemål Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget FKF 1 Rammebesparelse - Idrætsområder FKF 2 Tilskud til selvejende idræts- og svømmehaller FKF 3 Overnatning ved idrætsstævner FKF 4 Bornholms Idrætsråd FKF 5 Nedlæggelse af svømmesalen ved Søndermarkshallen FKF 6 Conventus FKF 7 Drift af fritidshuse

27 BUDGETFORUDSÆTNINGER kr priser FKF 8 Tilskud til fritids- og kulturhuse FKF 9 Tilskud til borgerforeninger - Lokalpulje FKF 10 Folkeoplysning - lokaletilskud FKF 11 Rammebesparelse - Kulturelle puljer FKF 12 Tilskud til kunstforeninger FKF 13 Frie midler - Kulturbus FKF 14 Driftstilskud - Oluf Høst Museet FKF 15 Musikhuzet - driftstilskud FKF 16 Kulturaftale, herunder skoletjeneste FKF 17 Forslag til samdrift af biblioteker og skolebiblioteker Anlæg Bornholms Museum - nyt museum Finansiering Lån vedr. museet I alt De enkelte emner er kort beskrevet nedenfor og er uddybet i de specielle bemærkninger i bind 2. Børne- og skoleudvalget BSU 1: Tilskudsprocent til fritvalgspladser Tilskuddet til privat pasning nedsættes fra 85 pct. til dagtilbudslovens minimumssats på 75 pct. af det billigste tilbud. BSU 2: Sammenlægning af to afdelingers drift Rytmehuset Villa Bælla i Pedersker lukker som selvstændig afdeling og lægges sammen med den nybyggede institution Børnehuset Trilobitten i Aakirkeby. BSU 3: Kvalitetstilpasning i dagtilbud Afsatte midler til øget normering i dagtilbud fordeles ikke, og serviceniveauet fastholdes på uændret niveau. BSU 4: Ændrede klassekvotienter Alle klasser optimeres til max. 28 elever jf. lovens krav. BSU 5: Skolereform Afsættelse af midler i 2014 til implementering af folkeskolereformen. BSU 6: Takstbeløbet for 10. klasse centeret reduceres med 10 pct. tildelingen til 10. klasses centret reduceres med 10 pct. for normalklasserne fra skoleåret 2014/

28 BUDGETFORUDSÆTNINGER BSU 7: Hævning af SFO takst Forældrebetalingen i SFO forhøjes med 100 kr. pr. måned. BSU 8: Nedjustering af pladser i Kildebakken tet til Kildebakken nedjusteres til 47 pladser, svarende til det nuværende elevtal. BSU 9: Ændret normering og udlægning af pladser på Heldagsskolen Reduktion af Heldagsskolens normering fra 67 pladser i skoleåret 2013/2014 til 58 elever i skoleåret 2014/15, idet halvdelen af besparelsen overføres til distriktsskolerne. BSU 10: Nedjustering af serviceniveau på Heldagsskolen Tilpasning af serviceniveau uafhængigt af pladsantal. BSU 11: Demografikorrektion i Ungdomsskolen tildelingen til ungdomsskolen demografireguleres. Anlæg: Skolereform Indkøb af arbejds-pcere til lærerne i forbindelse med folkeskolereformen. Socialudvalget SU 1: Førtidspensioner Reduktion af udgifterne førtidspensioner som følge af generel nedgang i antallet af nytilkendelser, færre førtidspensioner som følge af fleks- og førtidspensionsreformen og faldende udgifter som konsekvens af den refusionsmæssige udvikling. SU 2: Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med bad Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med bad baseret på en individuel vurdering. SU 3: Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med personlig hygiejne Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med personlig hygiejne baseret på en individuel vurdering. SU 4: Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med forflytninger Besparelse på tidsforbruget i forbindelse med forflytning fx løft af borgeren, baseret på en individuel vurdering. SU 5: Besparelse på tidsforbrug på rengøring (hver 2. uge) Rengøring hos borgeren hver 2. uge fastholdes. Den tid borgeren tildeles til en fuld rengøring reduceres fra 60 minutter til 40 minutter og tiden til de enkelte elementer i rengøringen reduceres tilsvarende. SU 6: Midlertidig/tidsbegrænset hjælp intensiveret opfølgning Der sættes større fokus på borgerens selvhjulpenhed samt at hjælpen altid gives som hjælp til selvhjælp. SU 7: Besparelse på tidsforbruget ved tilberedning/anretning af mad Besparelse på tidsforbruget ved tilberedning/anretning af mad baseret på en individuel vurdering