alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller 8. - 10. klasse"

Transkript

1 alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse Grundtvigsk Forum i samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester i Fredensborg-Helsingør, Kolding og København-Frederiksberg 2011

2 Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. Pierre Anthon, person i romanen Intet. Hvis vi forestiller os, vi kan melde os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Peter Bastian, Musiker og forfatter. Valget selv er afgjørende for Personlighedens Indhold; ved Valget synker den ned i det Valgte, og naar den ikke vælger, henvisner den i Tæring. Søren Kierkegaard, filosof og forfatter. 02

3 Indholdsfortegnelse FORORD 04 FÆLLES MÅL 05 FORSLAG TIL FORLØB 06 BAGGRUNDSMATERIALE TIL LÆREREN 08 At filosofere en ultrakort introduktion 09 Rationalisme og empiri 10 Eksistentialisme 11 Nihilisme 12 Spontane livsytringer 13 Resumé af bogen 14 Overgangsriter 15 BILAG TIL LÆRERBRUG 17 Centrale symboler og tydninger i romanen Intet 18 Hvad gør livet værd at leve? 19 Filsofikort citater fra romanen 20 Gruppepres og massepsykose 23 Sæt fortællingen i scene 24 En bygning af betydning 26 KOPISIDER TIL ELEVERNE 27 Spørgsmål til romanen Intet 28 Hvad er filosofi? 31 4 filosoffer 33 Hvem er hurtigst? 36 At filosofere 37 Betydningsbunken 39 Overgange og ny identitet 40 03

4 Forord Hvad er det for kræfter, der slippes løs, hvis man rationaliserer sig frem til, at der ikke findes moralske målestokke i verden? Hvad ender man så med at stå tilbage med? Og hvad er mennesket, hvis man ikke vil acceptere, at der findes irrationelle værdier? Hvis intet er helligt? Sådan lyder bagsideteksten til genudgivelsen af romanen Intet af Janne Teller, senest udgivet i december 2010 i 10-året for første udgivelse. Bagsideteksten er også den korte version af omdrejningspunktet for dette undervisningsmateriale. Intet er en sær, grum, mærkelig og tankevækkende bog om en gruppe børn, der forlader barndomslandet, byen Tæring, ved pludselig at fatte interesse for, hvad der er betydningsfuldt i tilværelsen. Ved at skabe deres egen betydningsbunke, forsøger de at hverve sig brugbar erfaring om meningen med livet. Denne bunke bliver imidlertid mere og mere grotesk og bizar, efterhånden som børnenes moral umærkeligt ophæves. Uden at nogen i gruppen magter at råbe vagt i gevær, glider børnene fra at være i det godes tjeneste, til at være motiveret af såret forfængelighed, hævn og had for til sidst at stå tilbage med oplevelsen af, at døden er det eneste resultat af deres ofre og anstrengelser. Materialet henvender sig til grundskolens ældste klasser, klassetrin og indeholder dels baggrundsviden til læreren, dels forslag til fremgangsmåde og derudover elev-opgaver. Vil man igennem hele forløbet skal man regne med at bruge samtlige timer i dansk og kristendomskundskab i 2 3 uger (ca. 20 lektioner). Illustration: Marianne Kardel Knutz Layout: Work of Heart God fornøjelse! Lene Bekhøi, Marianne Kardel Knutz og John Rydahl Vi var ikke engang fyldt 15 endnu. 13, 14, voksen. Død. Bogen er oversat til 13 sprog og har levet et meget omdiskuteret liv på skoler og i intellektuelle kredse i Europa. I Vestnorge blev den forbudt som undervisningsmateriale og nogle steder i Frankrig, har boghandlere pure nægtet at forhandle bogen. Romanen rummer mange betydningslag, og der er derfor mulighed for adskillige veje ind i den. I dette undervisningsoplæg har vi valgt at fokusere på det undrende og filosofiske aspekt med overgangen fra barn til voksen som tydningsramme. 04

5 Fælles mål Undervisningsoplæggets formål er, at eleverne gennem øvelser i filosofisk tænkning og argumentation og ved læsning af romanen Intet af Janne Teller, erhverver sig forudsætninger for egen kritisk stillingtagen i relation til personlig dannelse af livsholdninger og tydninger. Der er således også taget højde for flg. trinmål i kristendomskundskab efter 9. klassetrin, hvor eleverne forventes at kunne: diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Samt den del af fagets formål, der hedder: Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner Hvis man skal låne Intet i klassesæt på centrene for undervisningsmidler rundt omkring i landet, er det en god idé, at være ude i god tid. Romanen er meget efterspurgt. De steder, hvor der henvises til sidetal i g.u. menes der gammel udgave (Dansklærerforeningens udgivelse 2000). Med n.u. menes der ny udgave (Gyldendal 2010). Desuden vægtes flg. trinmål i dansk efter 9. klassetrin: anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 05

6 Forslag til forløb FASE 1 Som indledning til forløbet introduceres eleverne for romanen. Tanken er, at eleverne som hjemmearbejde over en uge læser bogen og hver især løser de opgaver, der findes på kopiside 1a-1c. Disse uddeles til eleverne sammen med romanen og en notes bog (f.eks. et kladdehæfte hvis de da ikke vil skrive alle deres noter på bærbar computer). Notesbogen og de tilhørende opgaver skal bruges til at holde styr på handlingen og de tanker, bogen sætter i gang. FASE 2 Mens eleverne læser romanen introduceres de med afsæt i baggrundsmaterialet og med brug af kopisiderne 2a-2c og 3a-3c om filosofi og filosofferne René Descartes, Søren A. Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Knud Ejler Løgstrup til filosofien. Det skal bemærkes at den filosofiske del er en afgrænset indføring set i lyset af det umiddelbart relevante i romanen, hvorfor det også er en kort og komprimeret præsentation af de udvalgte filosoffer, eleverne møder. Det anbefales at eleverne læser sammen i mindre grupper (4 eller evt. parvis) og f.eks. får til opgave hver især at forklare 1-2 af de fire filosofiske positioner. Som afslutning på denne runde kan man indlægge kopiside 4 Hvem er hurtigst? hvor eleverne i tremandsgrupper prøver om hovedpointerne fra de fire filosofiske positioner umiddelbart har sat sig. I forlængelse af denne introduktion til filosofien, introduceres eleverne for kunsten at filosofere, kopiside 5a-5b. FASE 3 Efter filosofi-introduktionen, der gerne skulle danne grundlag for at forstå romanen og fungere som stadig referenceramme til romanens tematikker, kan arbejdet med denne for alvor tage fat. Dette kan udmærket påbegyndes, inden alle elever er færdige med at læse hele bogen, da de første par lektioner vil gå med opsamling. Der henvises i den forbindelse også til resuméet i baggrundsmaterialet, s. 13. Derudover vil det være oplagt undervejs at introducere nogle symbolske betydninger i romanen, se Bilag 1. Igennem denne første runde, hvor eleverne, uden at gå i dybden med deres forståelse af romanen, udveksler umiddelbare tanker om det læste og problemstillingerne heri, kan man gå direkte til bogens (provokerende) udfordring: Findes der noget af betydning i tilværelsen?! Det tænkes bl.a. gjort via indholdet på Kopiside 5 om Betydningsbunken og oplægget Hvad gør livet værd at leve, Bilag 2. Her holdes elevernes egne prioriteringer op mod det nyligt indsamlede landsgennemsnit og romanens betydninger. Hertil kommer den moral-ansporede diskussion via filosofikortene, Bilag 3 enten i grupper eller på klassen, evt. løbende under hele forløbet. Bilag 4 er et oplæg til at arbejde med /bevidstgøre om, hvilke mekanismer der træder i kraft, når et gruppepres virker. Oplægget spiller op af Episode 2, Bilag 5a. Gennemgangen af romanen falder i 3 faser (sensommer/efterår, vinter, forår) svarende til processen i Platons erkendelsesproces i hulebilledet og samtidig parallelt med faserne i et overgangsritual fra fx barn til voksen. Først tror man, at have forstået livets store sammenhæng (huleboerne/barnet), så risikerer man at blive anfægtet og kommer i tvivl, hvorefter man arbejder sig ud af hulen/barndommen for der at se verden i et andet lys og komme til ny erkendelse om livets sammenhæng. Til belysning heraf benyttes Overgange og ny identitet, Kopiside 7. Denne vinkel giver dels mulighed for at dæmpe effekten af det voldsomme, der sker i romanen, fordi man derved kan forskyde mordet på Pierre Anthon fra noget konkret til noget symbolsk. Noget må dø for at noget nyt kan tage form. FASE 4 I denne fase gennemlever eleverne romanens forskellige faser og pointer via oplægget Sæt 06

7 fortællingen i scene, Bilag 5a-5c. Der er her tale om et tolkningsarbejde, der udføres i mindre grupper, måske to mindre grupper til hvert værksted, der alle skal vises/fremlægges for klassen. Det er oplagt her at animere til, at eleverne i deres dramatiseringer og fremlæggelser, trækker på deres viden fra hele forløbet. FASE 5 I Intet indgår forskellige bygninger og rum, der har en særlig betydning, både direkte og symbolsk: Skolen, husene, kirken, savværket og institutionen, som Sofie ender på. Eleverne skal gennem billedarbejde arbejde med bygningen som et symbolbærende element. Billedarbejdet skal sætte dem i stand til at diskutere, forholde sig til og billedligt udtrykke symbolske referencer. Eleverne skal udvælge en bygning, der som i Intet repræsenterer eller symboliserer noget betydningsfuldt for dem. Ideen med at bruge sider fra gamle bøger til billedarbejdet er, at skabe en kobling mellem litteratur og billedarbejde samt at skabe en sammenhæng mellem 2 medier (litterært værk og visuel billedeffekt), der får ny betydning gennem det personlige billedarbejde. Se opgave-oplæg, Bilag 6. Billederne kan efterfølgende udstilles på et fællesområde eller på skolens bibliotek eller videnscenter. 07

8 Baggrundsmateriale til læreren 08

9 At filosofere en ultrakort introduktion. Den filosofisk-pædagogiske tilgang, der i dette oplæg plæderes for, hedder den maieutiske metode. Begrebet maieutik er græsk og betyder jordmoder. Begrebet trækker tråde tilbage til Sokrates og den spørgeteknik hans elev Platon tillagde ham i sine skrifter: Den sokratiske samtalekunst. Det centrale heri er, at Sokrates ikke var interesseret i at belære folk, men derimod i at samtale med dem. Hans mor var jordemoder, og Sokrates sammenlignede som voksen sin egen virksomhed med jordemoderens "forløsningskunst". På samme måde, som det ikke er jordemoderen, der føder barnet, er det heller ikke filosoffens opgave at give "eleven" de rigtige løsninger (læs: frembringe erkendelse). De har begge to funktioner som fødselshjælpere. Begrundelsen herfor er, at den rette erkendelse som Sokrates og Platon ser den, kun kan komme indefra den enkelte, fordi mennesket dybest set er født med indsigt i idéernes verden, hvilket det dog har glemt. Derfor kan erkendelsen ikke påduttes én udefra af andre, for kun den erkendelse, der som en generindring af idéerne kommer indefra, er virkelig "indsigt". Der er altså tale om at udvikle det vi på godt dansk, kalder den sunde fornuft. Dette begreb har sine rødder, dels i det engelske common sense, som betyder "fælles erfaring", dels i det franske evidence, som betyder "indlysende rigtigt". At have en systematiseret sund fornuft giver et godt og kritisk fundament for at begå sig i tilværelsen i almindelighed. Her ligger en af hovedbegrundelserne for filosofiens berettigelse i skolen. 09

10 Rationalisme og empiri Sokrates og Platon repræsenterer den retning der kaldes rationalismen. Al sand erkendelse kommer fra fornuft og rationel tænkning, hvilket hænger sammen med Platons idé-lære: Det værende er ikke det vi sanser, eksempelvis det konkrete bord, men idéen om bordet. Det er vores evne til rationelt at begribe bordet der, så at sige, giver det eksistens. Det konkrete bord er det tilfældige og tidsbundne, mens bordets idé er det nødvendige og evige, der i streng forstand kan have eksistens! I romanen Intet repræsenterer Pierre Anthon (PA) en variant af den rationelle tænkemåde, som bl.a. Sokrates/Platon og Descartes var fortalere for men dog uden den metafysiske overbygning, som de havde. (Kopisiderne 2a-2c). PA tænker verden og forsøger gennem fornuftsargumentation at overbevise sine klassekammerater om sandheden nemlig at verden er tom og betydningsløs. Filosoffen Aristoteles repræsenterer den modsatte vej til erkendelse, nemlig gennem empiri; erkendelse af verden gennem sansebrug. Sokrates og Platons forestilling om de evige medfødte idéer, der blot skulle hjælpes på vej som en jordemoder hjælper barnet på vej, maner Aristoteles til jorden og siger, at verden skal erfares og erkendes gennem sanserne. Det betyder at mennesket fødes med ren tavle (tabula rasa), der skal fyldes ud. Ifølge Aristoteles er et menneske derfor summen af sine input. I Intet forsøger klassekammeraterne at modbevise PA s argumenter gennem empirisk undersøgelse. 10

11 Eksistentialisme Eksistentialismen er en filosofisk retning, som tog form i forlængelse af Søren Kierkegaard (Kopiside 3a). Ordet eksistens udspringer af det latinske existere, og betyder at træde frem eller at blive synlig. Eksistentialismen omhandler menneskets position i verden om at være til og være i sin væren. Det er begreber som angst, frihed, identitet, valg og «egentlig eksistens» der er det væsentlige. De to verdenskrige med oplevelsen af livets grusomhed og fornuftens fallit gav fornyet vind i sejlene til eksistentialismen. Eksistentialismen prøver at genoprette og rekonstruere et meningsfyldt univers ud fra et begreb om den menneskelige handlingsfrihed. Eksistentialisterne er meget forskellige. Det er således meget betegnende, at Kierkegaard sætter eksistensen i forhold til Gud, mens Sartre og Nietzsche klarer sig fint uden. De er dog alle livsfilosoffer i den forstand, at de er mere optaget af subjektive end af videnskabelige sandheder, og særligt Kierkegaard gjorde oprør med datidens tendens til at kategorisere i særlige systemer (G.W.F. Hegel). Det er individet og individets søgen efter sig selv i verdenen, der står i centrum. Eksistentialismen og særligt Kierkegaard, er optaget af det enkelte menneske kontra masserne og systemerne. Dette fænomen træder tydeligt frem i romanen Intet med Pierre Anthon og Sofie som de individualistiske poler, 7.A som massen og fortælleren Agnes som eksempel på det menneske, der skal træde frem og blive synlig; blive sig sin eksistens og sine værdier bevidst. 11

12 Nihilisme Nihilisme kommer af det latinske ord nihil, som betyder intet. Det er et filosofisk standpunkt, som benægter at den menneskelige tilværelse skulle have noget formål nogen mening eller værdi. Livet er uden indhold og mål og derfor uden betydning. I Intet, er det Pierre Anthons motiv for at forlade skolen og efterfølgende isolere sig i blommetræet. Nihilismen er en form for eksistentialisme, hvor mennesket som udgangspunkt lever i et meningsløst univers, hvorfor mennesket selv må finde mening med tilværelsen. Man forbinder Nietzsche med Nihilismen, men man kan ikke sige Nietzsche var nihilist, da han ikke som sådan benægter mening med tilværelsen, men diskuterer og kritiserer samtidens eksistentielle og religiøse sammenbrud. 12

13 Spontane livsytringer Siden mennesket i perioden mellem renæssancen og oplysningstiden begyndte at ryste Gud ned fra piedestalen og selv overtage styringen af verden, er det den kritiske fornuft, der har haft højeste myndighed i forbindelse med tydningen af tilværelsen. Denne moderne forståelse af verden, hvor det ikke er muligt at komme bagom fænomenerne, som de viser sig for os, og dermed komme til en forståelse af tingen-i-sig-selv, som Kant formulerede det, risikerer man at havne i en reduktionistisk forståelse af tilværelsen, fordi den alene bliver rationel og altså dermed overkommelig og styrbar for mennesket. Det var, hvad den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup ( ) brugte sit professionelle liv til at reagere imod. Med et opgør med Kierkegaard som anledning introducerer han i 1968 begrebet suveræne livsytringer, der dækker over en række fænomener i tilværelsen, som mennesket ikke kan styre, og som det derfor er underlagt. Det drejer sig om fænomener som tillid, talens åbenhed og barmhjertighed. Løgstrup insisterede på, at det gode har forrang i forhold til det onde. Det viser sig i den daglige omgang, vi har med hinanden. Den er i udgangspunktet præget af, at vi har tillid til hinanden. Først hvis tilliden brydes indtræder mistilliden. På samme måde har alle mennesker lettere ved at sige sandheden, fordi den i princippet giver sig selv, mens løgnen hele tiden skal holdes ved lige, fordi den let løber ind i blindgyder, hvor den ikke kommer til at passe til andre ting, man har sagt og derfor lader sig afsløre. Man kan modsat ikke afsløre en sandhed. Det kan højst komme for en dag. 13

14 Resumé af bogen I Intet hører vi om 7.A, der bor i Tæring; en by der, som navnet antyder, ikke just appellerer til en blomstrende ungdom og den videbegærlighed og søgen efter mening med tilværelsen, der følger med jagten på identitet. En af drengene forlader skolen i oprør umiddelbart efter den sommerferie, der går forud for bogens begyndelse. Nu tilbringer han dagene i et blommetræ, hvor han sidder og råber efter sine kammerater, at de er godt dumme, at de gider gå i skole og at de lever et ligegyldigt som-omliv. Ifølge Pierre Anthon (PA), som drengen hedder, er der nemlig ingenting i verden, der har betydning. I begyndelsen forsøger de andre børn at ignorere ham, men efterhånden virker hans provokerende tilråb efter hensigten. PA s tidligere klassekammerater animeres til at skride til handling og beslutter sig for, at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en betydningsbunke en samling af det, som virkelig har betydning. Denne bunke skal være bevisførelse for PA, der så hårdnakket påstår, at alting er ligegyldigt. I begyndelsen ofrer børnene nogle genstande til betydningsbunken, som engang betød noget for dem, men som nu har mistet betydning: en dukke med afbidt hoved, en gammel ubrugelig salmebog, et Beatles bånd der er gået i stykker mm. Men efterhånden som børnene skifter motiv for, hvad de forlanger af deres kammerater, skifter også ofringerne karakter. De går først efter ejendele, som har betydning nu og her: en fodbold, et par nye sko, et par øreringe. Langsomt begynder ofringerne til betydningsbunken at tage overhånd og moralske grænser overskrides lettere og lettere for til sidst at ende med noget der ligner brud på samtlige 10 bud. Først skal en pige aflevere sit kæledyr, en dreng af national familie må aflevere Dannebrog, mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe og en pige må grave sin døde lillebror op. Den missionske dreng må aflevere et krucifiks fra Tæring kirke og en af pigerne må aflevere sin mødom. Intet offer er længere helligt. Da en af drengene får hugget en finger af, når børnenes ofre til betydningsbunken et voldsklimaks. De kan ikke længere lukke deres øjne for den drejning dét, der begyndte i det godes tjeneste, nu har taget. De voksne i Tæring bliver blandet ind i det og med politiets involvering, kommer bunken af betydning også pressen for øre. Børnene kommer i offentlighedens søgelys, hvilket ender med, at et kunstmuseum i New York vil købe deres bunke for flere millioner. Hvis det, som kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd, end at det kan sælges, kan det ikke have betydning! Denne erkendelse giver anledning til uvenskab mellem børnene. Det ender med et voldsomt alle-mod-alle-slagsmål og Sofie, som har holdt mest fast i kampen mod PA og engang har været kæreste med ham, skriger undervejs så voldsomt, at de andre tror, hun er blevet gal. Bogens fortæller løber intuitivt ud til PA i blommetræet. PA, der ellers kun er set på jorden, da klassen i desperation over hans provokationer stenede og sårede ham, springer fluks ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Da fortælleren når tilbage til savværket, er PA imidlertid ovre sit bekymrings-anfald for sin tidligere kæreste og håner nu kammeraternes betydningsbunke og deres salg af den. Det bliver for meget for børnene og med ét bliver han syndebuk for al den meningsløshed, som gruppen oplever ved at høre hans ord. Sofie springer på ham i et afmægtigt raseri. Hun følges af resten, som gennembanker PA, der formentlig dør af sine kvæstelser. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til gengæld får hver af børnene i 7.A som nu for alvor har gjort erfaringer med livet og er blevet voksne hver en æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed også lidt betydningsfulde rester af deres afdøde kammerat. 14

15 Overgangsriter Ritualer hører sammen med bøn, symboler og anden praksis til religionens yderside, mens troen og forståelsen af de hellige skrifter hører til religionens inderside. Det drøftes løbende om den ene side er primær i forhold til den anden, eller der er tale om to sider af samme sag. RITUALER Et ritual kan give associationer i retning af vaner, rutiner og traditioner. Ritualerne hører til religionernes ydre side, fordi de er synlige. At gennemføre et ritual er at illustrere eller udøve sin tro gennem kropslig aktivitet. Ritualer er på en måde at tro med kroppen. Hvad du gør igen og igen eller med særlig intensitet må være helligt for dig. Ritualer kan spores omkring 5000 år tilbage og dækker netop over en traditionsbestemt og regelbundet religiøs handling i symbolsk form. Traditionelt har opfattelsen været den, at ritualer (riter) var tæt forbundet med en religions dogmatik og myter, således at riterne var en symbolsk illustrerende synliggørelse af myternes indhold og betydning i et kultisk drama. Til sammen kom myterne og riterne derved til at omfatte såvel den indre, intellektuelle side af religionen som den ydre, sanselige side. I denne opfattelse er der tydeligvis et rangordningsforhold mellem de to fænomener med dogmatikken og myterne som de styrende. Nyere ritualforskning har imidlertid sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse og forsøgt at vende forholdet på hovedet, således at det skulle være ritualerne, der er primære i forhold til myterne. I korte træk argumenteres der med, at ritualet, fordi det relaterer til kroppen, som en fysisk og biologisk organisme, der er indfældet i naturen, er ældre end myten, der modsat baserer sig på sproget, som et kulturelt kommunikationsmiddel. Nogle går endda så vidt som til at hævde, at sproget er opstået som en udvikling og systematisering af rituelle skrigelyde på et tidligt tidspunkt i evolutionen. Og først som en konsekvens af sprogets opståen har mennesket kunnet formulere myter, der gav ritualerne indhold og betydning. Motivet bag ritualerne i denne opfattelse er, at ritens funktion har været at opretholde den kosmiske orden gennem en rytmisk gentagelse af bestemte bevægelser, som illustrerer denne. Den rytmiske struktur relaterer her til naturens gang og kan således gentage sig inden for et døgn, en uge, en måned, et år eller et helt liv. Også her finder vi altså pointen om, at den cirkulære/hellige tid bruges til at strukturere den mere diffuse lineære/profane og historiske tid. Romanen Intet er et strålende eksempel på pointen i nyere ritualforskning, derved at religionen herunder kirken, troen og de religiøse genstande for de fleste er sat på pension. Den religiøse reference i form af myter og dogmatik spiller ikke nogen aktiv rolle i børnenes bevidsthed. Der er kun det, de har og gør altså de materielle ting og handlingerne. Det har ingen overbygning, men ritualet fremstår stadig i en verden af tilsyneladende meningsløshed som en væsentlig handling i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. OVERGANGSRITUALER En særlig rolle inden for ritualer spiller de såkaldte overgangsritualer. Der er fire store overgangsfaser i et menneskes liv, og de knytter sig til: at komme til verden; at blive voksen; at danne par og at forlade livet igen i kristen sammenhæng: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Hver af disse overgange er behæftet med ritualer, fordi de er afgørende for det enkelte menneskes liv og færden. Af den grund har det op gennem tiden været vigtigt, at overgangen til det nye blev sikret, så alt kunne gå godt. For overgangsritualerne har en proces bestående af tre faser derfor været central: udskillelsesfasen, liminalfasen (isolationsfasen) og inkorporationsfasen (genoptagelsesfasen). Første fase har skullet tjene det formål at hjælpe den enkelte ud af den fase, vedkommende skulle forlade (f.eks. barndommen). Det er i denne fase offeret, som dramatisk element i ritualet, 15

16 hører hjemme. At bevæge sig fra et stadie i tilværelsen til et andet og dermed at forandre sig eller ændre status forudsætter at man ofrer eller aflægger sig en del af sin tidligere identitet for at påtage sig en ny. For at blive voksen, må man holde op med at være barn omend man i praksis må konstatere at overgangen er mere glidende end ritualet foreskriver. Anden fase i overgangsritualet har skullet sikre, at personen, der skulle gennemgå ritualet fik mulighed for at koncentrere sig om og indstille sig på livet i næste fase (voksenlivet), som tredje fase så har skullet sluse vedkommende ind i. Sidestiller man det trefasede forløb med romanen Intet, ser man tydeligt, at den kan læses som en overgangsrite, hvor livet i skolen og på vejen repræsenterer første fase (udskillelsen), fordi skolen og de voksne ikke lærer børnene om, hvad der er betydningsfuldt, mens deres ophold i det nedlagte savværk står for liminalfasen, fordi de her er alene og kan fokusere på betydningen. Endelig strækker inkorporationsfasen sig fra ofringen af Pierre Anthon, over begravelsen, hvor de kommer til erkendelse af, at have mistet barndommen (uskylden) og kun svagt aner konturerne af voksenlivet - en hemmelig pagt symboliseret i æsken med aske. 16

17 Bilag til lærerbrug 17

18 Centrale symboler og tydninger i Intet. Bilag 1 BLOMMETRÆ: Symbol på renhed, styrke, udholdenhed, uafhængighed, barnet som den umodne frugt og sejr. Det sidste understøttes yderligere af, at der her er tale om Victoria-blommer. Viktoria betyder sejr. PIERRE ANTHON: Navnet Pierre er en fransk afledning af navnet Peter (klippe) Det samme navn bar den første af Jesus' disciple, som på den ene side undsagde Jesus 3 gange, da han blev taget til fange, men på den anden side også var den Jesus havde sagt, at han ville bygge sin kirke på. Og Anthon, der er en afledning af Antonius, som betyder blomstrende, men også var en af de første eneboere i kristendommens historie. Han isolerede sig i Egyptens ørken for at være tættre på Gud. SOFIE: Klogskab afledt af filosofi: kærlighed til visdom. AGNES: Guds lam. Morgenrødens gudindes tjener eller ren-hjertet/kysk. TÆRING: At noget langsomt forvitrer og går i opløsning. Også en lungesygdom. ASKEPOT: Eventyrfigur, som forvandles fra det underkuede til det ophøjede og undergår forvandlingen fra barn til voksen. I religiøs betydning er asken et symbol for livets og den materielle verdens forgængelighed, jf. udtrykket ashes to ashes ved jordpåkastelsen i det engelske begravelsesritual. Aske anvendes desuden som et symbol på ydmyghed og bodfærdighed, jf. "klædt i sæk og aske". Asken symboliserer i myten om fugl Fønix, det intet der må være for at noget nyt kan opstå (jf. det nedbrændte savværk). SLANGEN: I bibelen optræder slangen som den der frister menneskene til, at ville være klogere, end godt er ; klogere end Gud. Slangen bliver derved et symbol på fristeren selv og på menneskets efterfølgende syndefald. I Intet ophæves enhver moral og stopklods i dét øjeblik slangen indfinder sig i betydningsbunken, der er ikke længere en moralsk ramme, der holder børnene på plads. Samtidig er slangen også et dyr, der skifter ham, efterhånden som det vokser. Set i lyset af, at rammen for romanen er en overgang fra barn til voksen, kan der her være tale om en dobbelt tydning af slangens placering i fortællingen. SAVVÆRKET: Savværket er et sted, der rummer både det destruktive og det formgivende. Her skæres træet op og bearbejdes, så det tilpasses omgivelsernes behov. Naturen tæmmes. Det er imidlertid et forladt savværk, så børnene må selv søge redskaberne til bearbejdning af de kræfter, der er på spil. 3: 3 er et magisk tal. Fortælleren Agnes brug af de mange treklange er et strålende eksempel på ordets magiske magt; at ord skaber hvad de siger. ASKE: Aske forbinder man almindeligvis med det værdiløse. I folkeeventyrerne indeholder asken ofte en skjult betydning (jf. tændstikæsken til sidst). Asken kan også indikere det selvopofrende. 18

19 Hvad gør livet værd at leve? Bilag 2 I forlængelse af elevernes arbejde med det betydningsfulde, kan man forsøge sig med en diskussion af, hvad der for dem gør livet værd at leve. En indgang kan være at få eleverne til at tænke på nogle af de mørkere sider af tilværelsen. Eksempelvis at de skulle komme ud for et eller andet ubehageligt, så livet pludselig begyndte at gøre ondt det være sig fysisk eller psykisk. Og derefter bede dem om at tænke på, hvad der ville få dem til at ønske at leve videre, eller hvad i tilværelsen, der kunne hjælpe dem til at komme videre i livet og ud af krisen. Som resultat af overvejelserne kan man bede dem om, hver især at skrive 3-5 ting ned og efterfølgende samle op i fællesskab ved at skrive de forskellige ting op på tavlen. Derefter kan man sammenholde det med nedenstående resultater fra en landsdækkende undersøgelse og relatere hele snakken til romanens problematik om betydning. I en undersøgelse fra 2005 har ca danske årige svaret på en række spørgsmål, blandt andet: HVOR LYKKELIG FØLER DU DIG? Meget lykkelig 36% Ret lykkelig 46% Ikke særlig lykkelig 6% Meget ulykkelig 2% Ved ikke 10% HVAD GØR LIVET VÆRD AT LEVE? Venner 80% Familien 72% Kæresten og kærligheden 57% At have det sjovt i fritiden 35% At prøve en masse spændende ting af 30% Sport 25% Fester 22% At gå i skole 7% Religiøs tro 5% Fra Generation Happy, af Rie Frilund Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas Forlag

20 Filosofikort citater fra romanen. Bilag 3a Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. (n.u. s. 9/g.u. s. 5). Hvis vi melder os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Hvorfor lader alle så som om, alt det der ikke er vigtigt, er meget vigtigt, mens de samtidig har uendelig travlt med at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhovedet? (n.u. s. 25/g.u. s. 17). Hvad er ikke vigtigt og hvad er det virkeligt vigtige ifølge Pierre Anthon? Ifølge jer? Alting er ligegyldigt...for alting begynder bare for at slutte. (n.u. s. 11/g.u. s. 8). Hvis alt i verden har samme værdi, lige gyldighed, hvordan ville verden så se ud? Når intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting end noget. Særligt hvis dette noget er at kaste med sten fordi man ikke tør klatre i træer. (n.u. s. 26/g.u. s. 17). Er det bedre at gøre ingenting end at gøre noget? Det hele er et stort skuespil, der bare går ud på at lade som om og på at være bedst til netop det. ( n.u. s. 11/g.u. s. 8). Kan man leve sit liv som et skuespil et som-om-liv? du vil opdage at du er klovn i et ligegyldigt cirkus, hvor alle prøver at bilde hinanden ind, at det er livsvigtigt at se ud på en bestemt måde det ene år og på en anden det næste. Og du opdager også at berømmelsen og den store verden er uden for dig, og at indeni er der ingenting, og at det bliver der ved med at være uanset, hvad du gør. (n.u. s. 28/g.u. s. 18). Formes mennesket udelukkende af det ydre familie, venner, skole, job osv. eller er mennesket født med nogle bestemte egenskaber?

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Troen er ikke et soloshow

Troen er ikke et soloshow Troen er ikke et soloshow Man behøver hverken være et sportsgeni eller særligt interesseret i fodbold for at forstå, at en person ikke udgør hele holdet! Mange hold har individuelt dygtige spillere, men

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere