FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR EFTER SAMLIVSOPHØR. - en komparativ analyse af danske og engelske retsforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR EFTER SAMLIVSOPHØR. - en komparativ analyse af danske og engelske retsforhold"

Transkript

1 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR EFTER SAMLIVSOPHØR - en komparativ analyse af danske og engelske retsforhold Af Bitten Nielsen Speciale, cand. ling. merc. engelsk, juridisk sprog, vejleder: Sandro Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, september 2004.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING METODISKE OVERVEJELSER FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK RETSKILDER CENTRALT PRINCIP FORÆLDREMYNDIGHED Forældremyndighedsindehavere Gifte forældre Ugifte forældre Tab af forældremyndighed Forældremyndighedens betydning og indhold Rettigheder for en forælder uden forældremyndighed FORÆLDREMYNDIGHED EFTER SAMLIVSOPHØR Fælles forældremyndighed Ophør af fælles forældremyndighed Genoptagelse af samliv Overførsel af den fulde forældremyndighed Overførsel ved aftale Overførsel til faderen ved dom Ændring ved dom af tidligere aftale eller dom Afgørelser om midlertidig forældremyndighed SAMVÆR Omfang og udøvelse Nyfødte og mindre børn Særlige vilkår Ændring af aftale eller afgørelse Afslag, ophævelse eller indskrænkning af samvær Overvåget samvær Anden kontakt med barnet Evigtverserende sager Afgørelser om midlertidigt samvær...27

3 3.6 ALTERNATIVE KONFLIKTLØSNINGSMETODER OG SAGSBEHANDLING Børnesagkyndig rådgivning Mediation og retsmægling Sagsbehandling ved retten Anke Statsamtets behandling af samværssager Sagsbehandlingstid TVANGSFULDBYRDELSE FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I ENGLAND RETSKILDER CENTRALE PRINCIPPER Velfærdsprincippet (the welfare principle) Velfærdschecklisten Princippet om ingen kendelse (the no order principle) Princippet om sagens fremme (the principle of no delay) FORÆLDREMYNDIGHED Forældremyndighedsindehavere Gifte forældre Ugifte forældre Tab af forældremyndighed Forældremyndighedens betydning og indhold Rettigheder for fædre uden forældremyndighed FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR EFTER SAMLIVSOPHØR Formalia i relation til børn ved skilsmisse Rådgivning om fremtidige ordninger vedrørende børnene Domstolskendelser S. 8-kendelser Bopælskendelse Samværskendelse Forbudskendelse og påbudskendelse Forbudskendelse Påbudskendelse Midlertidige kendelser (interim orders) Kendelse om støtte til familien (family assistance order)...55

4 Kendelse, der begrænser retten til yderligere ansøgninger (order restricting further applications) ALTERNATIVE KONFLIKTLØSNINGSMETODER OG SAGSBEHANDLING Mediation (mediation) Sagsbehandling ved retten Appel TVANGSFULDBYRDELSE Tvangsfuldbyrdelse af bopælskendelser Tvangsfuldbyrdelse af samværskendelser KOMPARATIV ANALYSE AF LIGHEDER OG FORSKELLE RETSKILDER DE CENTRALE PRINCIPPER Hvad der er bedst for barnet kontra velfærdsprincippet Principperne om ingen kendelse og om sagens fremme kontra dansk ret FORÆLDREMYNDIGHED Forældremyndighedsindehavere Forældremyndighedens betydning og indhold Rettigheder for en forælder uden forældremyndighed FORÆLDREMYNDIGHED EFTER SAMLIVSOPHØR Formalia i forbindelse med separation eller skilsmisse Rådgivning om fremtidige ordninger vedrørende børnene kontra dansk ret Udgangspunkt: forældremyndigheden fortsætter uændret Konsekvenserne af uenighed mellem forældrene Ophør og overførsel af forældremyndighed kontra engelsk ret Afgørelser om midlertidig forældremyndighed Genoptagelse af samlivet SAMVÆR Ret til samvær Omfang og udøvelse Afslag, ophævelse og indskrænkning af samvær Overvåget samvær og samvær på samværscentre Anden kontakt kontra indirekte kontakt Evigtverserende sager Afgørelser om midlertidigt samvær ALTERNATIVE KONFLIKTLØSNINGSMETODER OG SAGSBEHANDLING...75

5 5.6.1 Børnesagkyndig rådgivning, mediation og retsmægling Sagsbehandling ved retten Anke TVANGSFULDBYRDELSE KONKLUSION...79 BIBLIOGRAFI BILAGSLISTE

6 INDLEDNING 1 INDLEDNING Dette speciale vil behandle spørgsmålet om, hvordan henholdsvis det danske og det engelske retssystem forholder sig til forældremyndighed og samvær efter samlivsophør samt undersøge, hvilke vigtige forskelle og ligheder der gør sig gældende systemerne imellem. Formålet er at give et billede af den aktuelle retstilstand i de to lande inden for dette emne for på baggrund heraf at kunne sammenholde disse. Problemformuleringen er derfor: Hvordan forholder det danske og det engelske retssystem sig til forældremyndighed og samvær efter samlivsophør, og hvilke væsentlige forskelle og ligheder eksisterer der mellem de to systemers tilgange hertil? Dette vil søges besvaret gennem en undersøgelse af såvel materielle som processuelle regler: Hvilke centrale principper ligger til grund for lovgivningen på området? Hvordan defineres forældremyndighedsbegrebet, og hvem er forældremyndighedsindehavere? Hvad sker der med forældremyndigheden efter samlivsophør, og hvad er konsekvensen af uenighed forældrene imellem om barnets væsentlige forhold? Hvornår og hvordan kan der fastsættes samvær, og hvilke forskellige former for samvær eksisterer der? Hvilke alternative konfliktløsningsmetoder kan tilbydes, og hvordan behandles sager om forældremyndighed og samvær? Hvordan og hvornår kan sager om forældremyndighed og samvær tvangsfuldbyrdes? Den primære målgruppe for specialet er translatører, der søger at skabe sig et overblik over forældremyndighed og samvær efter samlivsophør i Danmark og England forud for at skulle oversætte materiale om dette emne. Specialet vil dog også være af interesse for andre, der ønsker at sætte sig ind i disse regler. Det forudsættes, at målgruppen har et overordnet kendskab til såvel det danske som det engelske retssystem, idet en gennemgang heraf falder uden for dette speciales rammer. Specialet afgrænses yderligere af, at der alene fokuseres på emnet i forhold til forældre, det være sig biologiske eller juridiske forældre, mens andre voksnes forhold og muligheder i relation til barnet kun undtagelsesvis inddrages. Målgruppen taget i betragtning forudsættes der også et vist kendskab til engelsk juridisk sprog, hvorfor engelske citater vil blive bibeholdt på originalsproget. Herved sikres det, at indholdet forbliver intakt. Yderligere vil centrale engelske termer blive inkluderet i parentes efter den danske oversættelse første 5

7 INDLEDNING gang, disse nævnes, samt hvor det i øvrigt findes relevant eller nødvendigt, således at læseren lettere kan drage paralleller til de engelske termer og til den viden om engelske forhold, som den pågældende allerede er i besiddelse af. Den engelske term welfare vil i specialet blive oversat til velfærd, der skal opfattes som et barns trivsel eller velgående. Oversættelse af termen order kan være problematisk, idet betydningen i nogle tilfælde er kendelse og i andre dom. For at undgå forvirring vil kendelse blive anvendt som gennemgående oversættelse. Af samme årsag vil den engelske ækvivalent til det danske paragraftegn, section eller s., blive bibeholdt på engelsk, da det vil understrege det engelske tilhørsforhold og dermed gøre det lettere at holde de to landes regler ud fra hinanden. Det er yderligere vigtigt at bemærke, at udtrykket det engelske retssystem dækker over det system, der gælder for såvel England som Wales. Dette betyder, at de retslige forhold, der omtales i specialet som gældende i England, ligeledes relaterer sig til walisiske forhold. Skotland og Nordirland har derimod deres egne regler på området. Specialet bygger på en lang række kilder. Særligt har Erik Jappes Forældremyndighed & samvær (2002) og Ingrid Lund-Andersen et als Familieret (2003) dannet baggrund for afsnittet om danske forhold, mens Stephen Cretney et als Principles of Family Law (2003) samt Kate Standleys Family Law (2004) er de centrale engelske kilder. Supplerende informationer er bl.a. fundet på internettet, hvor kildekritik naturligvis har været vigtig for vurderingen af informationernes troværdighed. Derfor er informationer på interesseorganisationernes hjemmesider, der kan forekomme ensidige, søgt underbygget på f.eks. hjemmesider for officielle institutioner som det engelske Department for Constitutional Affairs eller på andre anerkendte hjemmesider. Hvad love og bekendtgørelser m.v. angår, vil ændringer efter 9. juni 2004 ikke indgå i specialet. Der vil i specialet blive anvendt forkortelser ved reference til vigtigste love og konventioner. Disse forkortelser er: FML for lov nr. 387 af den 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær BL for lov nr. 460 af 7. juni 2001 Børnelov RPL for lov nr. 90 af 11. april 1916 om rettens pleje (Retsplejelov) CA 1989 for Children Act 1989 ACA 2002 for Adoption and Children Act 2002 MCA 1973 for Matrimonial Causes Act

8 INDLEDNING FPR 1991 for Family Proceedings Rules 1991 FPC 1991 for Family Proceedings Courts (Children Act 1989) Rules 1991 EMK for Den europæiske Menneskerettighedskonvention Specialet er opbygget således, at kapitel 2 vil omtale de metodiske overvejelser, der ligger til grund for specialet. Herefter følger specialets hoveddel, der består af en beskrivende del og en analyserende del. Den beskrivende del vil i kapitlerne 3 og 4 redegøre for forholdene i henholdsvis Danmark og England, og på trods af at emnet er behandling af sager efter samlivsophør, vil disse kapitler også indeholde en gennemgang af de to retssystemers opfattelse af forældremyndighedsbegrebet, idet dette danner basis for spørgsmålet om forældremyndighed efter samlivsophør. I kapitel 5 følger den analyserende del, der vil sammenligne forholdene i de to lande med udgangspunkt i det danske systems tilgang. Endelig vil kapitel 6 konkludere på specialet som helhed og på den analyserende del i særdeleshed. Specialet fylder i alt tegn, dvs. knap 80 sider. 7

9 METODISKE OVERVEJELSER 2 METODISKE OVERVEJELSER Det følgende kapitel vil omhandle de metodiske overvejelser, der ligger til grund for dette speciale. Først vil nogle af det danske og det engelske retssystems overordnede forskelle blive ridset op, og derefter vil de metoder, der anvendes i specialet, kort blive beskrevet, og baggrunden for valget af disse vil blive omtalt. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, at dansk ret og engelsk ret tilhører to forskellige retsfamilier, hvorfor der er mange grundlæggende forskelle på de to retssystemer. Disse skyldes bl.a., at de to familier har udviklet sig forskelligt historisk set, hvor retssystemet i Danmark primært er blevet påvirket af de kontinentale systemer, der i større eller mindre grad er præget af romerretten, mens England har udviklet common law-systemet. Ligeledes er der afgørende forskelle på den juridiske metode. I dansk ret udledes afgørelsen i en konkret sag ud fra retsreglerne, der er formuleret i brede vendinger og med det formål, at de skal gælde i kommende situationer, hvorimod engelske retsregler i stor udstrækning eksisterer i kraft af tidligere afgørelser og dermed skal forstås i lyset af de sager, hvor de blev fastslået. I danske domstole udvikler man retten på basis af loven, man inddrager gerne lovens forarbejder i betragtningerne, og man er villig til at fortolke lovens ord udvidende. Det forholder sig modsat i engelsk ret. Her er tolkningen af lovens ord generelt indskrænkende, og derfor er de engelske lovgivere nødt til at formulere lovene mere detaljeret for at være sikre på at opnå det ønskede resultat. Også inden for retssprog har landene bevæget sig i to forskellige retninger, således at man i dansk ret forsøger at udvikle et klart og entydigt retssprog, mens engelsk retssprog er mindre klart og entydigt, da det er resultatet af forskellige dommeres opfattelser af de juridiske begrebers betydning. Endelig er der væsentlig forskel på den indbyrdes vægtning af retskilderne, hvor man i dansk ret sætter lovene øverst, og man i engelsk ret prioriterer tidligere domme højest. Det er essentielt at være sig disse forskelle bevidst i forbindelse med retssammenligningen. (Lando, 1986: 42-44, 94-96) Da dette speciale fokuserer på to konkrete enkeltproblemer, nemlig forældremyndighed og samvær, anvendes den specielle retssammenligning som overordnet metode. Dog vil der også være elementer af den generelle retssammenligning, dvs. den metode hvor der sættes fokus på et retssystems opbygning, retsreglernes opståen og deres anvendelse, selvom det forudsættes, at læseren har en vis baggrundsviden om det danske og det engelske retssystems opbygning. Dette er derfor alene ment som et supplement til den viden, som læseren allerede er i besiddelse af. (Lando, 1986: 79) Retssammenligning beskæftiger sig overordnet set med, hvordan samfundsspørgsmål løses ved hjælp af retsregler. Dette speciale afgrænses imidlertid gennem den funktionelle metode, og det tager derfor sit udgangspunkt i to beslægtede problemer for derefter at forholde sig til, hvilke retsregler der i hvert enkelt 8

10 METODISKE OVERVEJELSER land har til formål at løse disse i stedet for at tage afsæt i en eller flere specifikke retsregler i et land. Derved undgås den begrænsning, der følger, hvis en lignende retsregel ikke findes i det andet lands retssystem, og fokus bliver bredere, idet andre beslægtede regler med relevans for problemet også kan inddrages. (Lando, 1986: 87-89) Selve redegørelsen foregår efter Länderberichtmetoden, således at de to retssystemers tilgang til problemerne gennemgås hver for sig og derefter sammenlignes. Denne metode anvendes på trods af de gentagelser, som den medfører, da retssystemerne inden for specialets emne er for forskellige til, at den analytiske metode, der sammenligner retssystemernes holdning til hvert enkelt problem, er hensigtsmæssig. (Lando, 1986: 98) Endelig anvendes den statiske beskrivelse, der skildrer retstilstanden i dag. Det er netop formålet med dette speciale samt det, som målgruppen har interesse i. Enkelte steder, hvor dette har relevans, vil den dynamiske fremstillingsform, der gennemgår den historiske udvikling, imidlertid blive brugt med henblik på at omtale ændringer af nyere dato og dermed skabe forståelse for baggrunden for disse ændringer. (Lando, 1986: 98-99) 9

11 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK 3 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Dette kapitel vil behandle spørgsmålet om, hvordan dansk ret stiller sig i forhold til forældremyndighed og samvær. Først vil lovgrundlaget og FML s centrale princip blive omtalt, og dernæst vil konceptet forældremyndighed efterfulgt af forældremyndighed efter samlivsophør blive gennemgået. Næste punkt vil være samværsreglerne, hvorefter der vil blive redegjort for alternative konfliktløsningsmetoder og sagsbehandling. Til sidst vil mulighederne for tvangsfuldbyrdelse via fogedretten blive omtalt. 3.1 RETSKILDER Den lov, der regulerer spørgsmål om forældremyndighed og samvær, er lov nr. 387 af den 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær (FML) 1, som trådte i kraft den 1. januar Seneste ændring af loven skete med lov nr. 466 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). Kompetenceregler samt nærmere regler vedrørende anmeldelse til statsamtet af aftaler om fælles forældremyndighed og vedrørende overvåget samvær er fastsat i bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær nr. 874 af 24. oktober Der eksisterer også en række vejledninger på området. En anden væsentlig retskilde er retsplejeloven (RPL), hvor kapitel 42 omhandler sager om ægteskab eller forældremyndighed, og kapitlerne 45, 46 og 48 vedrører tvangsfuldbyrdelse. FN s konvention om barnets rettigheder af , børneloven (BL), lov nr. 460 af den 7. juni 2001, og værgemålsloven, lov nr. 388 af den 14. juni 1995, er også relevante 3. Endelig har retspraksis og statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis betydning, og i denne sammenhæng er der vigtige informationer at hente i rapporterne fra Skarrildhus, der er udarbejdet i forbindelse med Indenrigsministeriets kurser for statsamtsjurister. 3.2 CENTRALT PRINCIP I forbindelse med sager om forældremyndighed og samvær er det centrale princip hvad der er bedst for barnet. Kriteriet, der dækker over den samme retlige standard som det tidligere anvendte udtryk barnets tarv, ses adskillige gange i FML, og det finder anvendelse i tilfælde af tvist. Hvad det præcist indebærer, er ikke fastsat ved lov, men må udledes af retspraksis samt administrativ praksis. Spørgsmålet om, hvad der er bedst for barnet, er altid en konkret vurdering, hvor alle sagens faktorer indgår, og hvor deres indbyrdes vægtning bl.a. afhænger af, om sagen drejer sig om forældremyndighed eller samvær. Ifølge Jappe (2002: 9-10, 39) og Lund-Andersen et al (2003: 59-65) er nogle af de vigtigste faktorer: 1 Se bilag 1 for relevante uddrag af FML samt af relevante ændringslove. 2 Se bilag 2 for relevante uddrag af FN s konvention om barnets rettigheder 3 Se bilag 3 for relevante uddrag af bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær, retsplejeloven samt relevant ændringslov og børneloven. 10

12 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Forældrenes egnethed til at tage vare på barnet på både kort og langt sigt. Dette er umiddelbart den vigtigste faktor. Uegnethed kan f.eks. skyldes misbrugsproblemer eller psykisk sygdom, og vurderes det, at begge forældre principielt er uegnede, vil forældremyndigheden blive tillagt den mindst uegnede 4. I langt de fleste sager skønnes begge forældre dog at være egnede. Selvom moderen oftest får forældremyndigheden, eksisterer der ikke en formodning om, at kvinder er bedre egnede som forældremyndighedsindehavere, og reglerne er dermed kønsneutrale. Hvem af forældrene, der har været den primære omsorgsperson, samt hvem barnet vurderes at være følelsesmæssigt tættest knyttet til. Hvem af forældrene, der vurderes bedst i stand til at tage sig den nødvendige tid til at varetage barnets interesser set i forhold til arbejdssituation, fritidsinteresser og livsholdning. Forældrenes helbredstilstand, personlighed, psykiske tilstand, alder samt aldersforskellen mellem barnet og hver af forældrene. Hvad angår aldersforskel, kan såvel en meget ung som en forholdsvis gammel forælder blive opfattet som mindre egnet. Barnets alder og køn. Der eksisterede tidligere en tommelfingerregel om, at piger samt børn under 2 år som udgangspunkt havde bedst af at bo hos moderen, mens faderen burde have større drenge boende. I dag mener man ikke, at det nødvendigvis forholder sig sådan, og disse faktorer er derfor af mindre betydning end for år tilbage. Barnets egne ønsker. Disse vægtes set i forhold til barnets alder, modenhed, forståelse af sagen samt eventuel påvirkning fra forældrene. Som udgangspunkt skal rettens eller statsamtets afgørelse være i overensstemmelse med et større barns stærkt udtalte ønsker. Dette skyldes bl.a., at et større barn kan forhindre gennemførelsen af afgørelsen. Barnets helbredstilstand. Forældrenes situation efter samlivsophævelsen, f.eks. hvad angår familie, eventuelle nye partnere, økonomi, bolig, job og socialt netværk. Barnets tilknytning til eventuelle søskende og aldersforskellen mellem disse. Hovedreglen er, at man ikke skiller søskende fra hinanden, men en stor aldersforskel gør en deling mere sandsynlig. Barnets bopæl før og efter samlivsophævelsen. Kontinuitet tillægges stor betydning, således at barnet undgår f.eks. at skulle skifte skole og venskabskreds, og denne faktor kan af og til vurderes at være så væsentlig, at retten for at opretholde status quo tillægger den måske mindst egnede af forældrene forældremyndigheden. Almindeligvis lægges der dog mere vægt på denne faktor, hvor forældrene vurderes at være lige egnede. Forældrenes samarbejdsvilje. Barnet skal så vidt muligt have den største og bedste samlede forældrekontakt, og derfor tillægges det vægt, om en forælder uden rimelig grund har nægtet den 4 Det følger af bistandsloven, at kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde skal føre tilsyn med samt yde støtte til familien og om nødvendigt anbringe barnet uden for hjemmet. 11

13 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK anden forælder samvær eller på anden måde har saboteret samværet, har holdt barnet skjult for den anden forælder eller sågar i ord har udtrykt modvilje mod gennemførelsen af samvær. Indkomstforhold og social status tillægges kun betydning, hvis den ene forælders situation er meget ringe, og hvis der ikke er udsigt til, at den bliver bedre. I sådanne tilfælde vil forældremyndigheden blive tillagt den anden forælder. (Jappe, 2002: 9-10, 39; Lund-Andersen et al, 2003: 59-65; Nielsen, 2002: 40-44; Reimers-Lund, 1998: 41-45) 3.3 FORÆLDREMYNDIGHED Begrebet forældremyndighed beskrives kun ganske kort i FML, hvor der i 2, stk. 1, står, at [f]orældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov Nielsens (2002: 16) definition på begrebet er, at det er summen af de rettigheder og pligter som indehaveren af forældremyndighed har i forhold til barnet eller den unge. Forældremyndighed kan altså beskrives som forældremyndighedsindehaverens pligter og rettigheder i relation til barnet. Forældremyndighedens betydning og indhold vil blive beskrevet i afsnit 3.3.2, men først vil reglerne vedrørende forældremyndighedsindehavere blive gennemgået Forældremyndighedsindehavere Der er i FML en sondring mellem børn af forældre, der enten er eller senere bliver gift, og børn af ugifte forældre. Der vil i det følgende afsnit blive redegjort for de forskellige regler Gifte forældre Gifte forældre har automatisk forældremyndighed, uanset om ægteskabet er indgået før eller efter barnets fødsel. Hvis de ved barnets fødsel er separeret, er moderen dog eneindehaver af forældremyndigheden, jf. FML 4. (Jappe, 2002: 23) Ugifte forældre Fælles forældremyndighed er for ugifte forældre altid et aktivt tilvalg. De får fælles forældremyndighed, hvis de ifølge BL 2, stk. 1, 14, stk. 1 eller 3, eller 19, i forbindelse med barnets fødsel og registreringen af faderskabet underskriver en blanket om, at de sammen vil varetage omsorgen og 12

14 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK ansvaret for barnet, jf. FML 5, stk. 1. Dette gælder kun for børn født efter BL s ikrafttrædelsesdato, dvs. efter 1. juli Uden denne erklæring har moderen forældremyndigheden alene, jf. FML 5, stk. 2, med mindre forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed ifølge FML 6. Det samme gør sig gældende for alle ugifte mødre til børn født før 1. juli 2002, idet de har eneforældremyndighed, såfremt der ikke har indgået en 6-aftale om fælles forældremyndighed. En 6-aftale er gyldig, når den er anmeldt til statsamtet eller meddelt retten, hvis der verserer en sag om forældremyndighed. Reglerne er ens, uanset om forældrene bor sammen, eller moderen bor alene med barnet. (Lange/Skodborg, 2004: 4) BL og FML 5, der omhandler erklæringen vedrørende fælles varetagelse af omsorg og ansvar for barnet, har gjort det lettere for ugifte fædre at opnå fælles forældremyndighed. Automatisk forældremyndighed til disse fædre blev under forældremyndighedsudvalgets overvejelser i 1994 ikke fundet formålstjenligt, da det ville betyde, at en fader, der ikke bor sammen med barnets moder og måske ikke er involveret i barnets opvækst, automatisk ville have de samme rettigheder og pligter som en samboende fader. Man har dog ønsket at give reelt samboende forældre mulighed for let at få fælles forældremyndighed. (Jappe, 2002: 24-25) Tab af forældremyndighed En forældremyndighedsindehaver er ikke garanteret, at den pågældende vil beholde forældremyndigheden, indtil barnet bliver myndigt. Som det vil fremgå af afsnit 3.4 om forældremyndighed efter samlivsophør, kan en forælder miste forældremyndigheden i forbindelse med ophør af fælles forældremyndighed eller overførsel af den fulde forældremyndighed. Derudover mister man forældremyndigheden ved adoption, jf. adoptionsloven Forældremyndighedens betydning og indhold Børn og unge er under forældremyndighed, indtil de fylder 18 år, med mindre de indgår ægteskab, jf. FML 1. Forældremyndighedens virkninger aftager dog, jo nærmere den unge kommer 18-års-alderen. (Kronborg, 1995: 8) Som beskrevet i afsnit 3.3 betyder forældremyndighed, at indehaveren skal tage vare på barnet og varetage dets interesser i både følelsesmæssige og økonomiske forhold, jf. FML 2, stk. 1. Det centrale i forældremyndigheden er dermed omsorgspligten, mens de beføjelser, der følger af forældremyndigheden, eksisterer for at gøre indehaveren i stand til at udføre omsorgspligten. Denne pligt dækker over en lang række ansvarsområder. Den indebærer f.eks. pligt til at sørge for, at barnet får dækket sit behov for mad, tøj, varme, pleje, lægehjælp og bolig. Derudover er man forpligtet til at sørge 13

15 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK for barnets opdragelse, for dets socialisering, og for at det får almindelige kundskaber, skolegang og uddannelse samtidig med, at der tages hensyn til dets interesser og evner. Man har som forældremyndighedsindehaver med andre ord ret til at træffe beslutning om de vigtige forhold i barnets liv, og hvor der er flere forældremyndighedsindehavere, skal disse beslutninger træffes i fællesskab. Hverdagsbeslutninger kan derimod træffes af den ene forældremyndighedsindehaver alene, idet begge forældre har repræsentationsret, dvs. at de hver især har ret til at træffe beslutning på baggrund af et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke. Krav om, at forældrene skulle konsultere hinanden vedrørende mindre beslutninger, ville i høj grad besværliggøre familiens hverdag. (Jappe, 2002: 12; Lund-Andersen et al, 2003: 52-53) Man har også ret til at bestemme, hvordan man vil udøve omsorgspligten. Dette opfattes sædvanligvis som en fordel, men kan også være en ulempe, da mulighederne for at gribe ind over for en forælders uhensigtsmæssige udøvelse af forældremyndigheden er begrænsede. Forældremyndigheden er dog indskrænket via lovreguleringer, således at f.eks. social- og strafferetlige regler er med til at beskytte børn og sikre dem en ordentlig opvækst. Reglerne om børns selv- og medbestemmelsesret, der inden for de enkelte lovområder fastsætter aldersgrænser samt graden af bestemmelsesret, begrænser også forældremyndighedsindehaverens ret til at træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Lund- Andersen et al (2003: ) påpeger dog, at der fortsat mangler regler inden for væsentlige områder som f.eks. uddannelse og fritidsbeskæftigelse, og taler for en styrkelse af børns bestemmelsesret gennem en ændring af FML 2, således at beslutninger vedrørende et barn på 12 år eller derover så vidt muligt skal træffes i forståelse med barnet, mens der for unge over 15 år skal være krav om samtykke. Alternativt foreslås en nedsættelse af myndighedsalderen til 16 år. (Lund-Andersen et al, 2003: , ) Af forældremyndigheden følger også en pligt til at respektere barnet samt beskytte det mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling, jf. FML 2, stk. 2. Bestemmelsen er primært en hensigtserklæring, idet den ikke er strafsanktioneret. Mens revselsesretten er blevet afskaffet, pointerer Jappe (2002: 14) dog, at der stadig findes, hvad han omtaler som en revselsesaccept, da forældre ikke straffes for f.eks. at have givet deres barn en lussing. (Jappe, 2002: 13-14) Det er ikke kun forældremyndighedsindehaveren, der har pligt til at forsørge barnet. Denne pligt påhviler et barns biologiske forældre eller juridiske forældre og har dermed ikke direkte sammenhæng med forældremyndigheden og derigennem omsorgspligten. (Jappe, 2002: 13) 14

16 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Rettigheder for en forælder uden forældremyndighed En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, står dog ikke helt uden rettigheder. Den pågældende har ret til orientering om barnet fra offentlige instanser og private institutioner, jf. FML 19, stk. 1. Det betyder, at skoler, daginstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger efter anmodning fra den pågældende forælder har pligt til at videregive oplysninger om barnets forhold, så længe disse ikke indeholder fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. Den pågældende har dog ikke ret til aktindsigt, aktiv kontakt med myndighederne eller til at repræsentere barnet i f.eks. forældrebestyrelser. I særlige tilfælde har statsamtet mulighed for at fratage den pågældende orienteringsretten, jf. FML 19, stk. 2. Dette kan ske på anmodning fra forældremyndighedsindehaveren, hvor dette har til formål at beskytte denne eller barnet, eller fra de ovennævnte institutioner, hvor den pågældende forælder belaster institutionen med gentagne henvendelser af mindre væsentlig karakter. (Jappe, 2002: ) Denne forælder skal også høres i forbindelse med adoption, uanset om der er tale om bortadoption eller stedbarnsadoption. Der er dog ikke krav om samtykke fra den pågældende, idet det er op til statsamtet at beslutte, om adoptionen skal gennemføres i sager, hvor der ikke foreligger samtykke. (Byriel, 2002: 167) I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at forældremyndighed netop handler om beslutninger af mere overordnet karakter, mens hverdagsbeslutninger også kan træffes af andre end forældremyndighedsindehaveren. (Lange/Skodborg, 2004: 5) 3.4 FORÆLDREMYNDIGHED EFTER SAMLIVSOPHØR I dette afsnit behandles spørgsmålet om forældremyndighed efter samlivsophør. Først vil reglerne i forbindelse med fælles forældremyndighed og ophør af denne blive gennemgået, derefter vil emnet være midlertidige forældremyndighedsafgørelser, og til sidst vil der blive sat fokus på overførsel af forældremyndighed. Hvad angår kompetencer og klageveje i sager om forældremyndighed, skal forældre, hvor de er enige om forældremyndighedens fordeling, anmelde aftalen til statsamtet, mens hvor de ikke kan nå til enighed, behandles sagen ved domstolene. Disse sager høres ved byretten, hvis afgørelse kan påankes til landsretten. Der kan kun undtagelsesvis ankes videre til Højesteret. (Jappe, 2002: 140; Nielsen, 2002: 46-47) 15

17 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Fælles forældremyndighed Loven sidestiller i dag gifte og ugifte par med hensyn til, om fælles forældremyndighed skal fortsætte eller ophøre ved samlivsophør. Indtil en ændring af FML med lov nr. 461 af 7. juni 2001 skulle spørgsmålet om forældremyndighed behandles i forbindelse med separation eller skilsmisse, men idet samlevende ikke var pålagt at skulle tage stilling til forældremyndighedsspørgsmålet ved samlivsophævelse, og idet der i lovgivningen er et princip om ligestilling mellem ægtefæller og ugifte samlevende, er enighed om den fremtidige forældremyndighed ikke længere et vilkår for at opnå bevilling til separation eller skilsmisse. Ved afskaffelsen af dette lagde man ligeledes vægt på, at mange forældre, der skulle separeres eller skilles, valgte at indgå aftale om fortsat fælles forældremyndighed. Udgangspunktet i dag er derfor, at den fælles forældremyndighed fortsætter under forudsætning af, at der er enighed om barnets fremtidige bopæl. (Jappe, 2002: 35; Lund-Andersen et al, 2003: 198) For at fælles forældremyndighed kan fungere efter familiens opløsning, kræver det et relativt lavt konfliktniveau forældrene imellem. Den fælles medbestemmelses- og beslutningsret bevares sammen med retten til alle oplysninger om barnet i form af aktindsigt, og mens det i praksis vil være bopælsforælderen, der træffer de fleste dagligdagsbeslutninger, skal forældrene fortsat kunne nå til enighed om de store beslutninger i barnets liv. Ellers må den fælles forældremyndighed bringes til ophør med den konsekvens, at barnet herefter har bopæl hos eneforældremyndighedsindehaveren, der nu alene træffer de vigtige beslutninger. Der er dog den undtagelse, at forældrene ved uenighed om samvær kan anmode statsamtet om en afgørelse. Fælles forældremyndighed er kun muligt, hvis begge parter ønsker dette og er enige. Parterne kan ikke tvinges til fortsat fælles forældremyndighed, heller ikke selvom dette ville være bedst for barnet. (Jappe, 2002: 25-26, 36; Lund-Andersen et al, 2003: 55-56) I nogle tilfælde bliver forældrene enige om en deleordning, hvor barnet bor ca. halvdelen af tiden hos hver af forældrene. Oftest har disse forældre fælles forældremyndighed. Forudsætningen for, at dette kan fungere, er som udgangspunkt et godt samarbejde forældrene imellem, samt at de bor så tæt på hinanden, at barnet uden de store problemer dagligt kan komme i skole eller daginstitution. Mens ordningen har den fordel, at den sikrer barnet en god kontakt med begge forældre, kan det konstante miljøskift modsat opleves som en belastning for barnet. Der findes i loven ingen hjemmel til, at statsamtet kan fastsætte en deleordning, hvorfor der ikke kan udfærdiges en samværsresolution herom. (Jappe, 2002: 60; Lund- Andersen et al, 2003: 57; Nielsen, 2002: 22) Ophør af fælles forældremyndighed Hver af forældrene kan uden særlig begrundelse kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør, jf. FML 8. Dette er betinget af, at deres samliv er ophævet, eller at de agter at ophæve det. Muligheden for 16

18 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK at ophæve den fælles forældremyndighed før samlivets egentlige ophævelse eksisterer, da nogle forældre af frygt for at stå dårligere i sagen om forældremyndighed ikke tør fraflytte hjemmet uden en afklaring af forældremyndighedsspørgsmålet. Børn over 12 år samt yngre børn af tilstrækkelig modenhed har som udgangspunkt krav på at blive hørt i sagen, jf. FML 29, stk. 1 og stk. 2. Ønsker forældrene ophør af fælles forældremyndighed, og er de enige om, hvem der skal have eneforældremyndighed, skal denne aftale anmeldes til statsamtet. Sker dette ikke, betragtes aftalen som ugyldig. Har forældrene indbragt en sag om forældremyndighed for retten, skal anmeldelse derimod ske til retten, jf. FML 9, stk. 1. Kan forældrene ikke nå til enighed, må spørgsmålet afgøres ved retten under særlig hensyntagen til, hvad der er bedst for barnet, jf. FML 9, stk (Jappe, 2002: 36-39) Genoptagelse af samliv Hvis forældrene genoptager eller fortsætter samlivet efter, at fælles forældremyndighed efter aftale eller afgørelse ifølge 9 er ophørt, genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis forældrene stadig er gift, jf. FML 10. Dette gælder også, hvis forældrene er separeret, hvilket er i overensstemmelse med ægteskabslovgivningen, der fastsætter, at separationens retsvirkninger bortfalder, hvis samlivet genoptages eller fortsættes. Hvis forældrene derimod er blevet skilt, skal de enten gifte sig på ny eller indgå aftale ifølge 6 for igen at opnå fælles forældremyndighed. Ugifte forældre skal indgå en ny aftale efter 6, hvis de igen ønsker fælles forældremyndighed. (Jappe, 2002: 40) Overførsel af den fulde forældremyndighed Hvis den ene forælder har eneforældremyndighed, kan denne overføres til den anden forælder. Det kan ske ved overførsel efter aftale mellem forældrene, overførsel til faderen ved dom eller i forbindelse med ændring af en tidligere aftale eller dom. Også i forbindelse med overførsel har større børn som hovedregel ret til at blive hørt, jf. FML Overførsel ved aftale Forældre kan aftale overførsel af den fulde forældremyndighed til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. FML 11, stk. 1. En sådan aftale skal anmeldes til statsamtet eller til retten, hvis aftalen indgås under en retssag om forældremyndigheden. Reglen om overførsel ved aftale bruges sædvanligvis i tilfælde, hvor forældrene ønsker at ændre en tidligere aftale eller afgørelse, eller når forældremyndigheden skal overføres til den anden forælder og dennes nye ægtefælle i fællesskab. Når forældremyndigheden som i sidstnævnte tilfælde overføres til andre end en af forældrene, kræves det, at 5 Se afsnit om sagsbehandling ved retten. 17

19 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK statsamtet eller retten godkender aftalen under hensyntagen til, hvad der er bedst for barnet. (Jappe, 2002: 43, 45) Overførsel til faderen ved dom Når ugifte forældre, der har været samboende i længere tid uden at have fælles forældremyndighed, ophæver samlivet, og når faderen i denne forbindelse kræver eneforældremyndighed, afgør retten spørgsmålet under særlig hensyntagen til, hvad der er bedst for barnet, jf. FML 12, stk.1. Hvor faderen tidligere havde bevisbyrden og derfor stod ringere i denne situation, er hans retsstilling med denne bestemmelse forbedret. Han er nu ligestillet med moderen, idet spørgsmålet afgøres, som om forældrene havde haft fælles forældremyndighed. Herved anerkendes det, at det kan skyldes en tilfældighed, at forældrene ikke har aftalt fælles forældremyndighed. (Nielsen, 2002: 56-57) Der er, som det antydes ovenfor, to forudsætninger for, at reglen kan anvendes. For det første kræves det, at forældrene har levet sammen i længere tid. Det er et vurderingsspørgsmål, hvornår denne betingelse er opfyldt, men der fokuseres bl.a. på, hvor stor en del af barnets levetid de har boet sammen, samt eventuelt på hvor længe de har boet sammen forud for barnets fødsel. Det er f.eks. ikke nødvendigvis nok, at de har levet sammen de første par måneder af barnets liv, med mindre et ellers stabilt samliv går forud for ophævelsen. Har samlivet derimod eksisteret siden barnets fødsel, og fortsætter det, indtil barnet ikke længere er helt spædt, opfylder forholdet sandsynligvis kriteriet. Den anden forudsætning er, at faderen, med mindre særlige forhold gør sig gældende, anlægger sag om overførsel af forældremyndighed i forbindelse med samlivsophævelsen, dvs. inden for et par måneder. (Jappe, 2002: 46) Er disse forudsætninger ikke opfyldt, er faderen dog ikke afskåret fra at kræve forældremyndigheden overført, men i en sådan retssag har han bevisbyrden og skal således sandsynliggøre, at ændringen vil være bedst for barnet. Det vil sige, at forældrene ikke længere er ligestillet. Retten vil tillægge det vægt, om moderen uden rimelig grund har hindret gennemførelsen af samvær, jf. FML 12, stk. 2, men afgørelsen vil dog stadig blive truffet på baggrund af en samlet vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Vurderes det, at forældrene er lige egnede som forældremyndighedsindehavere, vil moderen bevare forældremyndigheden, med mindre faderen i en længere periode op til sagsanlægget har haft barnet boende, eller barnet udtrykker ønske om at bo hos faderen. (Jappe, 2002: 45-47, Lund-Andersen et al, 2003: 73-74) 18

20 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Ændring ved dom af tidligere aftale eller dom Ændrede forhold kan medføre, at den ene forælder ikke længere mener, at en tidligere aftale eller dom er hensigtsmæssig, og derfor ønsker den ændret. Kan forældrene ikke nå til enighed om en 11-aftale, må retten afgøre spørgsmålet under hensyntagen til, hvad der skønnes bedst for barnet, jf. FML 13, stk. 1, 1. pkt. Retten skal navnlig lægge vægt på, om familiens forhold er væsentligt forandrede. Ordet navnlig er indsat i bestemmelsen for at sikre, at retten i særlige tilfælde kan ændre en tidligere aftale eller dom, selvom forholdene er uforandrede. (Jappe, 2002: 47-48) Har forældremyndighedsindehaveren uden rimelig grund hindret gennemførelsen af samvær, kan dette blive lagt til grund for en overførsel af forældremyndigheden, jf. FML 13, stk. 1, 2. pkt., idet der lægges vægt på, at barnet kan have fast kontakt med samværsforælderen. Trods dette indgår alle sagens omstændigheder i vurderingen. Hvis barnet trives i de eksisterende rammer, kan dette tale imod overførsel, selvom der har været samværssabotage. Hvor samværssabotage ikke indgår som en faktor, tillægges det vægt, om samværsforælderens kontakt med barnet hidtil har været af hyppig eller sporadisk karakter. Derudover vil der blive fokuseret på konsekvenserne af en eventuel flytning, herunder om der for barnet er tale om nye eller velkendte omgivelser. Skyldes ønsket om overførsel, at barnet med forældremyndighedsindehaverens samtykke har boet hos den anden forælder igennem en længere periode, er der i retspraksis en tendens til at overføre forældremyndigheden for at bevare kontinuiteten i barnets liv. Endelig kan der ske overførsel, hvis et større barn udtrykker et stærkt ønske om at bo hos den anden forælder, hvis der foreligger grov forsømmelse af barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren grundet sygdom ikke kan tage tilstrækkeligt vare på barnet. Det kræver meget at få medhold i en sag efter denne bestemmelse, da lovgiverne har ønsket at signalere, at barnet ikke skal gøres til kastebold mellem forældrene. (Lund-Andersen et al, 2003: 66-69) Fædre, der ikke har fået medhold i en overførselssag efter 12, kan anlægge en ny sag efter 13, stk. 1, jf. FML 13, stk. 2. Bestemmelsen anvendes ligeledes, når retten skal tage stilling til en ændring af en aftale om overførsel af forældremyndigheden efter 11, jf. FML 13, stk. 3. (Jappe, 2002: 47-49) Afgørelser om midlertidig forældremyndighed Efter anlæggelse af en retssag om forældremyndighed kan forældrene bede retten afgøre, hvem der midlertidigt skal have forældremyndigheden, jf. FML 22. Der lægges vægt på, hvad der er bedst for barnet under sagen, og almindeligvis bestemmes det, at barnet skal blive i sine vante omgivelser. Dette betyder dog ikke, at sagen nødvendigvis falder ud til den midlertidige forældremyndighedsindehavers fordel, da beslutningsgrundlaget for den midlertidige afgørelse er spinkelt. Retten har ikke pligt til at imødekomme forældrenes anmodning om en midlertidig forældremyndighedsafgørelse, men gør det 19

21 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK sædvanligvis, såfremt det ikke forventes, at der meget snart kan afsiges en eksigibel dom. Sker anmodningen på et tidligt stadie i sagen, vælger retten ofte at fremskynde berammelsen af sagen for derved eventuelt at overflødiggøre en midlertidig afgørelse. En midlertidig forældremyndighedsafgørelse træffes ved kendelse, således at den er umiddelbart eksigibel, og den er gældende, indtil den endelige dom kan fuldbyrdes. Dog bortfalder den, hvis sagen hæves eller afvises. (Lund-Andersen et al, 2003: 69-72) Midlertidig forældremyndighed anvendes også, hvor man vurderer, at der er risiko for, at den ene forælder vil forsøge at forlade landet sammen med barnet for at foregribe en forældremyndighedsafgørelse. Når forældre har fælles forældremyndighed og ikke er enige om, hvem der skal have eneforældremyndigheden i fremtiden, skal begge forældre give tilladelse til, at barnet forlader landet, jf. FML 3. Er der risiko for, at en forælder trodser denne bestemmelse, tillægges forældremyndigheden midlertidigt den anden forælder, jf. FML 23. For at kunne bringe denne regel i anvendelse skal der være tale om et egentligt flugtforsøg og ikke en almindelig ferierejse. Denne afgørelse om midlertidig forældremyndighed er ligeledes gyldig indtil afsigelse af en endelig dom, der kan fuldbyrdes. (Jappe, 2002: 40-42) FML 27 fastsætter dog, at en midlertidig afgørelse kan ændres, hvis det er bedst for barnet. På grund af det spinkle grundlag, som afgørelsen bygger på, kan den forholdsvis let ændres. (Jappe, 2002: 42; Lund- Andersen et al, 2003: 72-73) 3.5 SAMVÆR Dette afsnit vil behandle spørgsmålet om samvær og vil først komme ind på omfang og udøvelse heraf og på muligheden for at ændre en aftale eller afgørelse om samvær. Derefter vil der blive redegjort for afslag, ophævelse eller indskrænkning af samvær, overvåget samvær samt anden kontakt med barnet, og endelig vil evigtverserende sager samt midlertidige afgørelser om samvær blive gennemgået. Samværssager behandles i statsamtet, hvis afgørelser kan påklages til Civilretsdirektoratet, der kan vælge at hjemvise sagen til ny behandling i statsamtet eller høre sagen selv. (Jappe, 2002: 140) Det følger af FML 16, at [b]arnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær 20

22 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK Dermed tildeles den forælder, der ikke bor sammen med barnet, ret til samvær for så vidt muligt at sikre, at barnet ikke mister kontakten med denne forælder. Der lægges i dag vægt på, at et barn har ret til to forældre. Retten til samvær dækker alene retten til at være sammen med barnet, hvilket betyder, at hvis samværsforælderen ikke har del i forældremyndigheden, giver retten til samvær ikke den pågældende de rettigheder og pligter, der tilfalder forældremyndighedsindehaveren. Samvær opfattes som vigtigt for såvel barnets fortsatte tilknytning til samværsforælderen, hvor forældrene har boet sammen gennem en periode i barnets opvækst, som for barnets opbygning af en følelsesmæssig relation til samværsforælderen samt opnåelsen af kendskab til sine rødder, hvor forældrene aldrig eller kun kortvarigt har boet sammen. (Jappe, 2002: 59, 107) Mens langt de fleste forældre selv kan nå til enighed om samværsspørgsmålet, er der i statsamtet hjælp at hente for dem, der ikke umiddelbart kan finde en løsning. Statsamtet kan udfærdige en samværsresolution om samværets længde og hyppighed, uanset om forældrene har fælles forældremyndighed, og uanset om der verserer en sag om forældremyndighed. Behandlingen af samværssagen er således uafhængig af forældremyndighedsspørgsmålet, men en resolution udfærdiget under en forældremyndighedssag skal dog genoptages, hvis resultatet af sagen bliver, at barnet skal flytte bopæl. Hvis parterne indgår en aftale om samvær under en forældremyndighedssag, kan denne noteres i retsbogen, hvilket betyder, at retsforliget kan tvangsfuldbyrdes, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 3. Forældre har også mulighed for at selv indgå en aftale om samvær, som statsamtet efterfølgende godkender i form af en samværsresolution. (Jappe, 2002: 60-61, 64; Lund-Andersen et al, 2003: 82) Kun den forælder, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Andre slægtninge som f.eks. bedsteforældre eller stedforældre, der gennem lang tid har haft tæt tilknytning til barnet, kan ikke opnå samvær. (Jappe, 2002: 61) Omfang og udøvelse Efter anmodning fra forældrene træffer statsamtet afgørelse om omfang og udøvelse af samværet ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. FML 17. Statsamtet er yderligere bemyndiget til at bestemme, om særlige vilkår skal gælde i forbindelse hermed. En samværsresolution kan være formuleret således, at den udelukkende fastlægger de overordnede rammer for samværet, f.eks. at der skal være samvær hver anden weekend, en hverdag hver anden uge, osv., eller den kan være meget præcis og fastsætte samværets start- og sluttidspunkt samt afhentnings- og afleveringssted. Statsamterne foretager altid en konkret vurdering af sagen og fastsætter ud fra denne en individuel ordning. (Jappe, 2002: 61-62, 108; Nielsen, 2002: 51) 21

23 FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR I DANMARK En lang række faktorer indgår i den konkrete vurdering af sagen. Barnets interesse i at have forbindelse med begge forældre indgår med stor vægt. Andre faktorer, der kan få betydning for afgørelsen, kan være barnets alder, barnets hidtidige forbindelse med samværssøgende, barnets dagligliv samt fritidsinteresser og afstanden mellem forældrenes bopæle. Yderligere kan en ny partner, forholdets varighed, partnerens eventuelle børn og barnets eventuelle halvsøskende have indvirkning på afgørelsen. Børn over 12 år samt børn under 12 år af tilstrækkelig modenhed skal indkaldes til samtale hos statsamtet, hvis det har relevans for sagen, jf. FML 29, stk. 1 og stk. 2. Det formodes som udgangspunkt, at børn ønsker samvær. Der stilles derfor større krav til et barns modenhed, optræden og udtalelser, hvor det giver udtryk for, at det ikke vil se den anden forælder, før man tillægger dette afgørende betydning. (Jappe, 2002: 62-63, ) Hvad angår omfanget af samvær, er dette ikke fastsat ved lov. Alligevel kan man se et vist mønster i omfanget af samvær ud fra administrativ praksis. Sædvanlig praksis for børn over 2½ år er ifølge Jappe (2002: 65-70), som følger: Weekendsamvær. Der fastsættes normalt weekendsamvær hver anden weekend fra fredag sidst på eftermiddagen til søndag aften. Efter konkret vurdering kan samværet dog starte allerede tidligere på fredagen eller endda allerede torsdag aften og afsluttes mandag morgen med, at samværsforælderen sender barnet i institution eller skole. I den sammenhæng har det betydning, om barnet, hvis der ikke fastsættes udvidet weekendsamvær, skal opholde sig i institution, da det i så fald findes bedre, at barnet opholder sig sammen med en forælder. Det kan også tale for udvidelse, hvis der grundet afstand mellem forældrenes bopæle eller samværsforælderens arbejdstider ikke kan fastsættes hverdagssamvær, eller hvis der af økonomiske, geografiske, arbejdsmæssige eller lignende årsager fastsættes samvær sjældnere end hver anden weekend. Hverdagssamvær. Det er de seneste år blevet almindeligt, at der fastsættes hverdagssamvær i den uge, hvor der ikke er weekendsamvær. Samværet er med eller uden overnatning alt efter, hvad der vurderes at være bedst for barnet. Feriesamvær. Feriesamvær fastsættes normalt til ca. to uger i sommerferien og nogle dage i juleog påskeferien. Praksis ændrer sig dog langsomt i retning af, at der også fastsættes samvær i efterårs- og/eller vinterferie samt eventuelt en udvidelse af sommerferiesamvær. Hvis der tidligere har været aftalt deleordning, eller hvis barnet alternativt skulle i institution, kan dette tale for en sådan udvidelse. Begrænset weekendsamvær kan også begrunde udvidet feriesamvær. Juleaften og nytårsaften. Ved førstegangsfastsættelse af samvær fastsættes der som udgangspunkt en vekselordning, hvor barnet skiftevis holder jul ved hver af forældrene. Ligger samlivsophævelsen derimod nogle år tilbage, og har barnet i den periode kun holdt jul sammen 22

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11 ISBN 87-7887-415-7 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...9 Lidt historie...11 Kommende ændringer m.v....20 Ændringer som følge af strukturreformen pr. 1.1.2007...20 Kommissorium for udvalget om forældremyndighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Samvær og Trivsel Til barnets bedste!

Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Far, mor og børn Af Per Schaeffner

Far, mor og børn Af Per Schaeffner Far, mor og børn Af Per Schaeffner Karsten Larsen har i Psykolog Nyt 14/1999 et meget engageret indlæg om forældremyndighed. Som børnesagkyndig, der yder rådgivning og laver undersøgelser i sager om samvær

Læs mere

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt.

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. The criterion in Law on parental responsibility 11, 2 nd section Kandidat afhandling i Familieret Aalborg Universitet 15. maj, 2013 Forfatter: Camilla Buur

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed af SABRINA DAM Reglerne om forældremyndighed reguleres i forældreansvarsloven, der trådte i kraft ved lov nr. 499 af 6. juni 2007. Juridisk set

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Børn, forældremyndighed & samvær. Forældreskab i en moderne tid

Børn, forældremyndighed & samvær. Forældreskab i en moderne tid Børn, forældremyndighed & samvær Forældreskab i en moderne tid Indhold Nogle ord om denne folder... Nogle ord om denne folder... 3 Børn og forældremyndighed 5 For børn født efter 1. juli 2002 5 For børn

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

fælles forældremyndighed samværsvanskeligheder børnesagkyndig rådgivning

fælles forældremyndighed samværsvanskeligheder børnesagkyndig rådgivning fælles forældremyndighed samværsvanskeligheder børnesagkyndig rådgivning betænkning afgivet af justitsministeriets forældremyndighedsudvalg! betænkning nr. 1279 københavn 1994 Købes hos boghandleren eller

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

23. maj 2015 FM2015/99 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

23. maj 2015 FM2015/99 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. maj 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. maj 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. maj 2014 Sag 12/2014 A (advokat Maryla Rytter Wróblewski, beskikket) mod B (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Børnebortførelser. Rapport fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

Børnebortførelser. Rapport fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Børnebortførelser Rapport fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Januar 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledende bemærkninger...5 1.1 Arbejdsgruppens nedsættelse...5 1.2 Arbejdsgruppens hovedsynspunkter...5

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende:

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende: Oversigtsnotater For at tydeliggøre, hvilke problemer det er, forældre og børn slås med i relation til forældreansvarsloven - og administrationen af den - har fagnetværket Barnets Tarv Nu udarbejdet nedenstående

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere