Skrivning i udskolingen UC Lillebælt, december 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivning i udskolingen UC Lillebælt, december 2016"

Transkript

1 Skrivning i udskolingen UC Lillebælt, december 2016 SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh 16 pointer 1. Et bredt tegnbegreb fokus på skrifttegnet 2. Skriveopgaver kan løses på mange måder 3. Skrivning er en rekursivproces 4. Socialkonstruktivistisk læringsteori 5. Skriv i kontekst 6. Literacy samtænkning mellem læsning og skrivning 7. Multiliteracies 8. Vekselvirkning mellem produktion og analyse 9. Leg med sproget men kend værktøjskassen: Syntaks, semnatik, stilistik og retorik 10. Førskrivning 11. Begrebet genre 12. Hensigt 13. Stavning 14. Vurderingsfokus 15. Vurderingspraksisfællesskaber 16. Skrivehjulet At skrive for at lære At skrive tilnogen At skrive for nogen eller noget Ståsteder Kursusbeskrivelse Få inspiration til skriveundervisning i udskolingen med konkrete idéer, teoretiske input og provokerende oplæg til diskussioner og en hulens masse skriveøvelser Der er meget bred forskningsmæssigt belæg for, at den bedste måde at lære på er ved at forholde sig til et meningsfyldt problem i en social situation. Derfor er repetitiv skrivetræning ude af kontekst læringsmæssigt spild af tid. Samtidig ved alle, at man bliver dygtigere ved at øve sig. Derfor bør skriveundervisning for det første give rig mulighed for at øve sig. For det andet skal den medtænke situationer, for al skrivning og al kommunikation finder altid sted i en situation. Også i skolen. Kom glad og bliv inspireret og provokeret. Undervejs arbejder vi også med vurdering af elevtekster. Kurset har udgangspunkt i materialet Tid til SKRIVNING 1-3 Pointe nr. 1 En bred opfattelse af tekst En bred opfattelse af skrivning Kommunikation først til sidst stavning! Måden tegnet er tegn på Vi er for snævert fokuseret på skrifttegnet i vores skriveforståelse Ståsteder Fastholdelse For denne opfindelse [at skrive]vil producere glemsomhed i hovederne på dem, der lærer at bruge det, fordi de ikke vil øve deres hukommelse (Platon, Phaedrus 275a) Indhold Inspiration til skriveundervisning i udskolingen Konkrete idéer Teoretiske input Provokerende oplæg til diskussioner Hulens masse skriveøvelser med makkerlæsning, feedback osv. Ståsteder Et bredt multimodalt tegnbegreb Sociokulturelt literacy-syn (multiliteracies) I modsætning til et kognitivt syn Sociokulturelt læringssyn Skrivning sker i sociale kontekster Skrive tilnogen Skrive for nogen eller noget Ståsteder Skrivning er en kilde til erkendelse -et redskab for læring og refleksion (Graham & Herbert, 2010). Skrivning gør det muligt at udforske, reflektere, kritisere, bearbejde og videreudvikle viden og erfaringer systematisk. Skrivning er kulturel hukommelse (Vygotsky, 1987).

2 Ståsteder Kildekritisk analyse: Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Vi lever i er skriftbåren verden Vi lever i en tegnbåren, kommunikerende verden, som eleverne skal lære at forholde sig til Afsenderen: Rettentilliv Nejtil abort følelsesladet Nyudsprungebøgeblade, baby, kors, kirkegård Citaterfra kvinder, der harfortrudtabort LandsekretærEllen HøjlundVibe Medlem afindre Mission Abortliniens formand: Medlem afindre Mission (Sogne-og arresthuspræstper DamgaardPedersen) Daglig leder: Abortliniekoordinator Karina BorcherAndersen, ansatafindre Mission Nærforbindelse mellemabortlinien og IndreMission Undgå abort Ikkeobjektiv rådgivning Kristen dogmatisklivsyn, imodabort 13 Giv et indtryk af dagen i går 16 Multimodal, tegnbåren verden: Modelanalyse Kildekritisk analyse: Læsning og skrivning Pointe nr. 2 Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Krak: Fire firmaerog trepersoner: Abortlinien, Rettentil liv og Indre Missions Unge Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne. Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand Ekspedition til Mars. Kampen mod det onde. Det ukendte. Besejre, besætte, befri. Lords of the univers. Ugkvilklarkiggede dybt i telepantoren, for at sikre, at vi ikke ramte de mange asteoixer, der fes rundt omkring os abortlinien.dk Kildekritisk analyse: Læsning og skrivning Flere modaliteter: Tekst, billeder, video, links, bokse Blikfang: Billedet pigenmed ryggen til-anonymitet Helena nederst fortæller close up og personligt Abortlinienønskerat hjælpe dig Man skalnokfindeenvej Personlig, seriøs stil Tjenestens dagligeleder. Smiler envoksen, man trygt kantale med Ensomhed (pigenpåbadebroen) Ikoniskvedstatue: Moder og barn Farver Feminime skrifttyper Seriøs og troværdig Kildekritik Genskrivning Genskriv jeres tekst om i går. Leg med den. Sammenlign to og to Giv to forslag til forbedring Genskriv

3 Pointe nr. 3 Gennemskrivning Læringsteori Skrivning er en rekursivproces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Fravalg til artikel til Læsepædagogen 5/2014 Simon siger til Læsepædagogen: "Se en so", siger Søren. "Fuck dig", siger Mette. Og så gik de ned til en sø og spiste en is.". Behaviorisme Repetitiv træning, belønning og straf InstruktivismeJeg fortæller dig, hvordan verden er KonstruktivismeTilegnelse Socialkonstruktivisme Deltagelse Den nye læsekrig Pointe nr. 4: Socialkonstruktivistisk læringsteori Læringsteori Hvordan lærer man? Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) Den nye læsekrig Diskussion Scenariedidaktik Fornuftige sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvistensporede fjolser Læs, forstå og sammenfatvs. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Hvordan lærer elever i udskolingen at skrive? Scenarier, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Scenariet skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i scenarier, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab

4 Faglighed Faglighed er noget, man gør (Hetmar, 2013) Doingbeing someidentity(gee, 2001) Praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003, 2004) Epstemicframes(Shaffer, 2008) Faglighed er handling(bundsgaard og Fougt, 2017) Stavetræning (basisfaglighed) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk Ponte nr. 5: Skriv i kontekst i scenarier Vekselvirkning mellem produktion og analyse: Læs skriv Skriv (og læs og alt muligt andet i skolen) i meningsfulde situationer = scenarier Skriv, læs, skriv, læs, skriv, læs Stavning og korrektur til sidst Scenariedidaktik Tabel 2. Didaktisk type på trin (lærervægtet) Læremidler i dansk Orienter jer i verden uden for skolen: Hvornår skriver vi? Ikke kun for afgangsprøven er et nødvendigt onde Repetitiv Produktiv Formidlende Stilladserende Praksisstilladserende 2,45 0,67 0,25 Indskoling 0,86 0,00 Mellemtrin 1,78 1,36 1,26 0,39 0,00 Udskoling 1,06 1,70 1,86 0,84 0,00 Uden trin 0,88 0,92 1,37 0,33 0,18 TOTAL 1,67 1,23 1,25 0,45 0,03 Literacy Det nye sort Siger vs. gør Læremiddelundersøgelsen i dansk Literacy Så er der skæld ud Spanskrøret i efteruddannelse af lærere 27% af anvendte læremidler i dansks indhold er stavning Stavning foregår aldeles isoleret fra alt andet indhold Literacyer kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf (Bundsgaard, 2007). 33

5 Skrivning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Literacy Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Faglig skrivning Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Berge, 2009) Udvikling af fagsproggennem skrivning Øget adgang til fagetog dets tænkning (Berge, 2009) Faglærernesopgave Fagenes metoder,begreber,aktiviteter og genrer Literacy Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Skrivning er lige så vigtig som læsning Læsning og skrivning styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Samme vidensområder Samme kognitive processer Læsning Literacy Pointe nr. 6: Literacy Sammentænkningen af læsning og handling Læseforståelse og skriveforståelse Performativt begreb Skrivning og læsning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Læsefærdighed som forudsætning for de fleste fag LITERACYer det nye sort Faglig læsning Læsning og skrivning Literacy Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernesopgave Fagenes metoder, begreber,aktiviteter og genrer Det gamle sort Kommunikation Læring Struktur Skabning af nye virkeligheder Identitetsdannelse Underholdning Orientering Tænkning og sprog (Vygotsky 1978) Vi kommunikerer ikke kun via verbal sprog Visual turn(løvland) Gunther Kress MULTILITERACIESer det næste nye sort

6 Pointe 7: Multiliteracies Klæde dukken af og på Tænk i MULTILITERACIES Hvad er det så, man gør? Værktøjskassen: Leg med sproget og udtrykket En mand kom gående henad gaden En stærk mand kom en varm sommerdag drivende ned ad byens hovedgade En spændstig ungersvend kom en varm og vild sommerdag drivende svedende ned ad byens brede gade En stærk og tilfreds mand kom en varm og lummer sommerdag drevent drivende ned ad byens bredeste boulevard Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 52 Skrivning Pointe nr. 9: Leg med dukker! Genskrivning I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer Fagenes faglighed Faglig skrivning Genskriv jeres tekst om i går. Klæd sætninger af og på Sammenlign to og to Pointe 8: Vekselvirkning Tænk i FAGLIG LÆSNINGog SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Børn på opdagelse i sprogets verden Lily Gad, 1932 Klæde dukken af og på Skrivelyst og dukkeleg Syntaks, semantik, stilistik og retorik i danskundervisningen Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

7 Sætningsled Kasussprog Systemet - grammatik Ordklasser og sætningsled Sætningsled består af (en kombination af) ord Huseter orange Subjekt Jeg ser et hus Objekt Jeg bor i et hus Adverbial Det meget store og helt ufatteligt grimme huser orange Jeg ser et meget stort og helt ufatteligt grimt hus Jeg bor i et hus, for jeg er en husmus Peter giver Niels hesten Præsens = r Den handlende (subjekt) = +a Den modtagende (Indirekte objekt) = +u Genstanden (Objekt) = +i Peteragiver Nielsuhesteni Hesteni Peteragiver Nielsu Sætningerigiver kursisterneusimona Lampenitænder Gertruda Grammatik vs. semantik Sprog er et system Gullerøde harvetærsæderplaskort Jeg hopper et æble,og Peter synger en kampvogn. Huset flyver højt i vandets indre personlighed og ser en kos mejetærsker. Jeg spiller fodbold, og Peter spiller klaver Grammatik vs. semantik Formel vs. funktionel grammatik Byggemateriale: De ordklasser De syv sætningsled Subjekt (grundled) x Manden går, vandet er varmt, vibor i Vejen Verbal (udsagnsled) O Manden går, vandet ervarmt, vi bori Vejen Direkte objekt Jeg giver ham kagen, Peter låner mig bogen (genstandsled) Indirekte objekt (hensynsled) Jeg giver ham kagen, Peter låner mig bogen Subjektsprædikat Jeg hedder Simon, du er lærer (omsagnsled til grundled) Objektsprædikat Vi maler byen rød,vi køber bilen brugt (omsagnsled til genstandsled) Adverbial (biordsled) ~ Vi blev hurtigtforsinket på grund af vejret Dertil kommer et ottende sætningsled, som udelukkende forbinder sætninger, og derfor tælles det ikke med. Konjunktional (bindeordsled) Han siger, athan kommer, ogjeg tror ham, Det er de småord, bindeord, der binder sætninger sammen. Det er også derfor vi ikke rigtigt regner dem for noget. Syntaks Læren om sætningsdannelse De 11 ordklasser Verber(udsagnsord): at gå, damen ser, jeg har set dig, osv. Substantiver(navneord): hest, bilerne, vand, osv. Adjektiver (tillægsord): en flotbil, en godartikel, osv. Adverbier (biord): derfor, hvorfor, temmelig, ikke, aldrig osv. Præpositioner (forholdsord): på gaden, i kassen, osv. Pronominer (stedord): Jeggår, vi ser, man, andre, nogen, nogle, osv. Artikler(kendeord): en hest, den pige, osv. Konjunktioner (bindeord): og, at, om, fordi, osv. Numeralier(talord): tobiler, en, to, tre, hun går i niende klasse, osv. Interjektioner (udråbsord): av, føj, ih hvor dejligt, osv. Onomatopoietika (lydord): miav, kuk-kuk, osv. Sætningsleddet ses i bøjning Grammatik= Regler Kasussprog Syntaks Lad dukken tage tøj af og på og tage tøjet på påforskellige måder Regler for, hvordan man danner sætninger på dansk Syntaks er noget hø Forfelt Centralfelt Slutfelt F v n a V N A Den lille dreng har vist ikke smagt Moster Odas tærte I år har den lille dreng Moster Odas har den lille tærte Skrivelyst og dukkeleg v. cand.pæd. dreng Simon Skov Fougt vist ikke smagt Moster Odas tærte i år vist ikke smagt i år

8 Syntaks Dansk er et topologisk sprog, dvs. med (forholdsvis) fast ledfølge Dansk er ikke et kasussprog Han/ham Syntaks Ledsætninger og ledsætninger Forfelt Centralfelt Slutfelt F v n a V N A Manden, der har vist ikke smagt tærten, i år er min onkel som Moster Oda altid laver i juli Den lille har vist ikke sagt at han kan dreng lide tærte Han sagde, at han var sulten Ombytningsprøven Subjekt Den søde, flinke knægt med briller og seler fra Nørregade, Anton, der på mange måder minder om en spejder, selvom han aldrig har gået til det, og som jeg gik i klasse med sidste år på Fårevejle Skole, Verbal skriver Objekt et langt brev, som handler om sommerferien, Adverbial til sin gamle farmor, der ligger for døden på plejehjemmet i Hedensted Kommune Syntaksskemaet Verbalet indsættes på (v) Alle led, bortset fra verbalet kan stå på egen plads eller i forfeltet (F) Forfeltet (F) er alt, hvad der står før verbalet (v). Slutfeltet starter med det infinitte verbum (V), typisk perfektum og præsens participium (kort og lang tillægsform). Subjekt altid står på pladsen (n), med mindre det er placeret i forfeltet (F), og så er n -pladsen tom. Direkte objekt (genstandsled) placeres altid på (N), med mindre det er placeret i forfeltet. Det samme gælder for at-infinitiver (som typisk er objekt i sætningen Jeg elsker at danse), det indirekte objekt og prædikativerne (omsagnsleddene). De adverbielle led placeres på a -eller A -pladsen, med mindre de placeres i forfeltet (F). De infinitte former af verberne placeres altid på V -pladsen, med mindre de er placeret i forfeltet, men så følger andre led som regel med. Ledsætninger typisk er led i andre sætninger, og derfor kan ledsætninger stå på egne pladser i skemaet, typisk F, N og A. Det gælder dog ikke de såkaldte relativledsætninger (bisætninger), der er en del af et led Indsæt i skemaet Gertrud danser ikke Peter og Mogens spiller fodbold i weekenden Min onkel, som hedder Kaj, lægger stemme til mågen Ib Peter vidste godt, at Yrsa ville være sur på ham, når han kom hjem Pigen og drengen ser heldigvis en god film i biografen i Køge søndag aften kl. 19 Skrivelyst og dukkeleg v. cand.pæd. Simon Skov Fougt Syntaks Forfelt Centralfelt Slutfelt F v n a V N A Subjekt Pigen og drengen Verbal ser Adverbial heldigvis Objekt en god film Adverbial i biografen Adverbial i Køge Adverbial søndag aften Adverbial kl. 19 Adverbialerne Syntaks Forfelt Centralfelt Slutfelt F v n a V N A Den lille har vist ikke smagt Moster i år dreng Odas tærte I år har den lille vist ikke smagt Moster dreng Odas tærte Moster Odas har den lille vist ikke smagt i år tærte dreng Klæd dukken af og på Subjekt Anton Verbal skriver Objekt et brev Adverbial til sin farmor Subjekt Den søde, flinke knægt med briller og seler fra Nørregade, Anton, der på mange måder minder om en spejder, selvom han aldrig hargået til det, og som jeg gik i klasse med sidste år på Fårevejle Skole, Verbal skriver Objekt et langt brev, som handler om sommerferien, Adverbial til sin gamle farmor, der ligger for døden på plejehjemmet i Hedensted Kommune Funktionel grammatik Deltager Pigen og drengen Proces ser Omstændighed heldigvis Deltager en god film Omstændighed i biografen Omstændighed i Køge Omstændighed søndag aften Omstændighed kl. 19

9 Klæd dukken af og på Gertrud danser ikke Peter og Mogens spiller fodbold i weekenden Min onkel, som hedder Kaj, lægger stemme til mågen Ib Peter vidste godt, at Yrsa ville være sur på ham, når han kom hjem Pigen og drengen ser heldigvis en god film i biografen i Køge søndag aften kl. 19 Semantik En kvinde så pludselig en mand på gaden En jomfru betragtede længe en herre på boulevarden En kælling gloede totalt på et svin i smøgen En dulle kiggede betaget på en player En ho Stilistik Vis dukken udvalget af tøj En stærk og tilfreds mand kom en varm og lummer sommerdag drevent drivende ned ad byens bredeste boulevard En stærk mand kom en varm sommerdag drivende ned ad byens hovedgade En spændstig ungersvend kom en varm og vild sommerdag drivende svedende ned ad byens brede gade Skrivelyst og dukkeleg v. cand.pæd. Simon Skov Fougt Semantik Læren om betydning Lad dukken skifte tøj Gertrud danser ikke Peter og Mogens spiller fodbold i weekenden Min onkel, som hedder Kaj, lægger stemme til mågen Ib Peter vidste godt, at Yrsa ville være sur på ham, når han kom hjem Pigen og drengen ser heldigvis en god film i biografen i Køge søndag aften kl. 19 Vis dukken udvalget af tøj Flot mål Kanon kasse Stilistik Skrivelyst og dukkeleg v. cand.pæd. Simon Skov Fougt Semantik Lad dukken skifte tøj Hest, ganger, krikke eller øg Kone, kvinde eller kælling Siger, påstår, fastslår Statsministeren siger roligt, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren påstår skingert, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren fastslår bestemt, at der ikke er råd til skattelettelser Min yndige kone siger, at hendes prægtige hest skal rides til Min fede kælling påstår, at hende lortekrikke skal Stilistik Læren om stil Troper (billedsprog) Allegori (billedsprog):realplan og billedplan: Villa, Volvo og vovhunder et eksempel på billedsprog. Konkret, på realplanet, kan vi forstå udtrykket som et hus, en bil og en hund; i overført betydning, på billedplanet, at man er blevet gammel, kedelig og sat. Antonomasi(tilnavn): Tilnavn: Gucci-tasken for Helle Thorning-Schmidt Eufemisme (forskønnende omskrivning): Folk i den tredje alderi stedet for de gamle Hyperbel (overdrivelse): Jeg har ventet i hundrede år Ironi: Sige det modsatte af, hvad man mener: Du er vel nok dygtig (i betydningen dårlig ) Katakrese: Sammenstilling af ord eller metaforer der modsiger hinanden: Tidens tand læger alle sår Litote (underdrivelse): Det skete ikke sjældent Sammenligning: Direkte metafor. To planer sammenlignes med som/ligesom: Tale som et vandfald Metafor: Sammenligning uden som. Realplan giver ikke mening. Gaderne gaber Der er enormt mange metaforer i dagligsprog: Tiden flyver Vi sidder midt i maden Vandet løber Besjæling: Ting får menneskelige egenskaber (en sjæl): Gaden gaber Personificering: Begreber får menneskelige egenskaber: Kærligheden kalder Metonymi: Ombytning (del for helhed) At læse H.C. Andersen i betydningen at læse H.C. Andersens tekster At svedei betydningen arbejde hårdt Synekdoke (del = helhed):synekdoken minder meget om metonymien. Forskellen er, at synekdoken har et logisk slægtsskab: Man siger humle i stedet for øl. Græsset i stedet for parken Synæstesi: Samsansning, hvor man blander to sanser sammen, der ikke kan blandes. Øjnene smager på maden, det dufter grønt Perifrase (poetisk omskrivning): Guds børn = menneskene Symbol:Konkret udtryk for noget abstrakt: Korset (konkret) er symbol på kristendom (abstrakt)

10 Figurer (ordstilling) Antonym (modsætning): Sort hvid Gentagelse: Gentagelse af samme motiv, evt. med variation Kiasme: Spejlvendt gentagelse: Klap jeres hænder, jeres hænder I klapper Anafor:Gentagelse med variation. Ens begyndelse, forskellige slutninger: Herties, herbies Epifor: Gentagelse med variation. Forskellige begyndelser, ens slutning: Danmarks fader, landets fader, vores fader: Stauning Pleonasme: Overflod af ord: om et ganske lillebitte øjeblik Polyptoton: Gentagelse af et ord i forskellige bøjningsformer: byernes by Tautologi: Overflødig gentagelse: evig og altid Oxymoron: Modsatrettet sammenskrivning: larmende stilhed Hvilket tøj til hvilken lejlighed? Etos (afsender) Patos (modtager) Logos (sagen) Børn i folkeskolen læser ganske enkelt for dårligt Professor på Institut for læsning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Niels Egesen Børn i folkeskolen læser ganske enkelt for dårligt Birthe Marie Jensen. Rengøringskone, Byskolen Skal dit barn lære at læse? Retorik 85 % af eleverne i 3. kl. læser dårligere end forventet landsgennemsnit, viser en ny undersøgelse fra DBU Tid til skrivning Norsk skrivedidaktik møder australsk genrepædagogik i Danmark Lad dukken overveje tøj Det retoriske pentagram SKRIV Vis dukken udvalget af tøj Den nyvalgte statsminister Lars Løkke Rasmussen arbejder på et kursskifte i dansk politik Krigsretorik: Modstander, angreb, forsvar Sømandsretorik: Skifte kurs, bølgegang, hård vind, Gertrud danser ikke Peter og Mogens spiller fodbold i weekenden Min onkel, som hedder Kaj, lægger stemme til mågen Ib Peter vidste godt, at Yrsa ville være sur på ham, når han kom hjem Pigen og drengen ser heldigvis en god film i biografen i Køge søndag aften kl. 19 Omstændigheder Tilhørere Taler Sprog Emne Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid Skrivning som grundlæggende færdighed Norge: Skrivning som gennemgående ckf (mundtlighed, skriftlighed, læsning, numeracy, digitale færdigheder) Solid forskningsviden bag systemet: Michael Halliday, systemisk funktionel lingvistik Det norske norm-projekt Genskrivning Tid til SKRIVNING Retorik Læren om hensigtsmæssig formidling Genskriv jeres tekst om i går. Leg med syntaks, semantik, stilistik og retorik Oversat og bearbejdet til danske forhold Tekster, opgaver, layout Skrivedidaktik: Norge vs. Australien 87

11 Tid til SKRIVNING Give læreren grundlæggende viden om og forståelse af Skrivning som grundlæggende færdighed Skriveudvikling Vurdering af elevtekster Give eleverne grundlæggende viden om og forståelse af Skrivemåder Genrer Skrivning Skriveopgave Du skal deltage som lærerrepræsentant i en debataften på din skole, arrangeret af skolebestyrelsen, hvor elevernes brug af Facebook i skoletiden skal debatteres. Du skal lave et indlæg, hvor du som lærer argumenter for eller imod adgang til Facebook for eleverne i skoletiden på din skole. Skriv indledningen Læringsmål Eksempeltekster Genrebjælke Skriveopgaver (Alene, Par, Grupper) TÆT PÅ SKRIVEMÅDEN FØR I SKRIVER TRE SKRIVEOPGAVER Fagbokse FAGLIGT FOKUSERET PÅ DELELEMENTER Struktur Pointe nr. 10: Førskrivning Lærervejledningen Research Refleksion Forarbejdet før skrivning Førlæsning? Førskrivning Serien Opbygning 30 sider om skrivedidaktikken Hensigt før genre Skrivning og skrivefærdighed Vurderingspraksis Fem kendetegn ved skrivemåden Side-for-side-vejledning til elevbøgerne Forslag til vurderingsfokus Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Skriveopgave førskrivning: Refleksion Struktur Hvad tænker du generelt om Facebook? Hvad tænker du om eleveres brug af Facebook? Er du for eller imod elevers adgang til Facebook i skoletiden? Fem afsnit (skrivemåde) Afsnitsforside og bagside Ind i (kendetegn) og ud af (evaluering) Hvert afsnit består af fem opslag Hvert opslag tre afsluttende skriveopgaver Førskrivning: TÆT PÅ SKRIVEMÅDEN FØR I SKRIVER SKRIVEOPGAVER Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik Tid til SKRIVNING

12 Skriveopgave Genrer Australsk genrepædagogik Undervisning i tekstens opbygning og sproglige mønstre Hvad kommer du til at tænke på, når du ser THE PLASTIC BAG DANCE kortlink.dk/p5f4 Skriv, mens du ser (3 min.) Genre og stavning: Naiz, cføli, whatup? Stilladsering protese Ruth Mulvad (2009): Genre helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan tekststrukturer og sproglige mønstre bruges i det givne fag. Svage elever er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert2010: 13) Diskussionsopgave to og to Fremstillingsformer Australsk genrepædagogik Analyserende Argumenterende Informerende Fiktionens fremstillingsformer Hvad forstår I ved genrer? Hvad forstår I ved fremstillingsformer? Hvad forstår I ved skrivemåder? Berettende Beskrivende Definerende Dialog Diskuterende Dokumenterende Dramatisk Eksemplificerende Forklarende Fortolkende Fortællende Instruerende Karakteriserende Kommenterende Komprimerende Konkluderende Lyrisk Parafraserende Perspektiverende Redegørende Refererende Regulerende Reflekterende Sammenlignende Vurderende Beretning Beskrivelse Dialog Fortællekommentarer Scenisk fremstilling Panoramisk fremstilling Vidensopbygning Modelanalyse Fælles tekstkonstruktion Selvstændig tekstkonstruktion Gengivende En simpel Google-søgning Pointe nr. 11: Begrebet genre Genren er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Genre er kontekst: THE PLASTIC BAG DANCEvol. 2: kortlink.dk/p5f5 Australsk genrepædagogik Slutningen af 1980 erne: Halliday Skriveproblemer i Australien Eksplicit fokus på, hvad sprog og tekster bruges til Genrefokus Fabel Formål: Danne, moralisere Struktur: Tredelt Sproglige træk: 3.persons fortæller, datid, tids og stedsangivelser Genretræk: To dyr, den ene føler sig overlegen Teksters hensigt Teksters anvendelse Zzzz. Dingeling, dingeling, SLAM. Hvad koster en iphone? Jul, det cool, det nu man hygger sig bedst, tørrer snotnæser, bager lidt og spiser for fedt Bestiller mig en togbillet, for far ska på tur, og så ringer ovnens ur og brunkager og literacy, og ble i, nej mel i, hvor meget og ble nu og så vaske fingre og tilbage og skrue ned og tage ud og oghvem handler og hvornår kommer svigerfamilien og hvem henter i morgen og FUCK DET! Kom, lad os sætte os ned og glo ind i ovnen (ikke dig, Knud). De bager. Brunkager. Og drys på? Og namnam? Laver du te? Nam gør huden hår på låret. At bage, så er de båret. Altan? Gåtur. We FRB. Fucking piskrage. Vegetarmad. Tid til skrivning. Tid til tv, tid til zzzz Genrers renhed Genrer er dynamiske størrelser Ændres over tid Pointe nr. 12: Hensigt

13 Skrivemåde Skrivehandling Skriveformål Tid til SKRIVNING Informere Beskrive At samhandle, informere Udveksling af information, at opnå eller vedligeholde kontakt (rettet mod læseren, du-orienteret) Videnssystematisering og -lagring Tid til SKRIVNING At beskrive, organisere, sortere og strukturere information og etableret viden (rettet mod den etablerede virkelighedsforståelse, detorienteret) Problemet At udforske, drøfte, diskutere, Læseren Blichers Hosekræmmeren som biografi eller fiktion om fortælleren eller om kvindeidentitet Osv. Fortælle Argumentere Reflektere analysere, forklare, tolke, undre sig Vidensvurdering og -udvikling (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse, detorienteret) At forestille sig, se for sig, fortælle, Tekstverdenskonstruktion og konstruktion af skabe underholde, spekulere, mulige fiktive virkeligheder (fantasiverdner eller andre virtuelle verdner, fx teoretisere teori) (rettet mod forestillingerne, detorienteret) At overbevise, ytre meninger, Meningsdannelse, påvirkning synspunkter, give råd, vurdere, bedømme (rettet mod læseren, du-orienteret) At reflektere over egne og andres Selvrefleksion, identitetsudvikling, dannelse, metakommunikation og erfaringer tanker, holdninger og selvvurdering følelser; vurdere og reflektere over eget arbejde (rettet mod skriveren selv, jeg-orienteret). Afgangsprøven er stadig rigidt genrebundet Kommunikationssituationen Læsning: Tekstens sammenhæng Skrivning: Formål Hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Mars I går Skriv en tekst om en følelse 3 min. Del med sidemakker Hvilken type tekst er det? Skriveopgave Kære forældre Forældreinfo Den kommende tid arbejder vi med ekspressiv skrivning. Vi skal skrive på papir. På computer. På borde. På vægge. PÅ mennesker. Vi skal skrive med blyant. Med computer. Med sprittuscher. Med sprayflasker. Med f*ckingblod. Det vil være en stor hjælp, hvis Med venlig hilsen Dansklæreren Fem grundlæggende skrivemåder at skrive for at informere at skrive for at beskrive at skrive for at fortælle at skrive for at argumentere at skrive for at reflektere. Skrivemåden er byggeklodser Skrivemåden er ikke målet Tekster indeholder typisk flere skrivemåder Tid til SKRIVNING Pointe nr. 13: Stavning til sidst Det med stavningen Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation Vurdering af tekster Holistisk vurdering vs. vurderingsfokus Udbygget efter Mailand (2009:36) Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

14 Vurder teksten Lyn (kopi) Malte, 7. kl.: Skriv en naturfaglig tekst om et valgfrit emne (1 side, med billeder, modeller, figurer mv.) Brug kopiark 1 Holistisk vurdering Pointe nr. 15: Praksisfællesskaber Vurderingspraksisfællesskaber Gå sammen i fagteam Eller med faglærer (UU-vejleder, historielærer, samfundsfagslærer, fysiklærer ) Vurdering Lærer Hansen Lærer Jensen Lærer Petersen Fortrinlig - fremragende Jævn -god 4-7 Utilstrækkelig tilstrækkelig Ringe -3 Sofie, Erik Sofie Erik Trine, Tom Erik, Trine, Tom Sofie, Tom Trine Pointe nr. 14: Vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgteområder: Vurderingsfokus Konkret og tekstnærfeedback Kopisider med forslagtil vurderingsfokus (2-3) Udslag på karakteren Vurderingspraksis Fokus på genre vs. på modsætninger vs. ordspil vs. stavning vs. intertekstualitet Zzzz. Dingeling, dingeling, SLAM. Hvad koster en iphone? Badebade og mademade. Håndværkere. Hjelm, pedal, kontor, møder, rapport. Pis. Pis af,pisa eller pis til Pisa? Pis hjem. Hjelm. Pedal. Hjem. Altan? Gåtur. I FRB. Fucking piskrage. Vegetarmad. Tid til skrivning. Tid til tv, tid til zzzz Definer vurderingsfoki Sammen med eleverne Vurder kun det aftalte Vurderingspraksis Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Vurderingsfokus Vælg to af nedenstående vurderingsfoki Tydelig præsentation af emnet og valg af delemner Brug af adjektiver Brug af præsens Multimodalitet Indholdet er formuleret med elevens egne ord Vurder teksten Vurderingspraksisfællesskaber Gå sammen 3 og 3: Hvordan vurderer I den udleverede tekst? Vurdering Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Fortrinlig - fremragende Jævn -god 4-7 Utilstrækkelig tilstrækkelig Ringe -3 Vejledning Løbende respons Løbende vurdering Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

15 Skrivemåden? Genren? Hvad er målet? Skrivehjulet Brug skrivehjulet til at vurdere Maltes tekst om lyn Skriv en naturfaglig tekst om et valgfrit emne (1 side, med billeder, modeller, figurer mv.) Fuck novellen! Afgangsprøven Kommunikation Hensigt Kopiark 2 Hvor mange af jer skriver noveller? Hvor mange af jer skriver poetisk, æstetisk? Afgangsprøver (ergo er holistiske vurderinger nødvendige) Skrivehjulet Hensigt vs. tekst Afgangsprøven Læren om uhensigtsmæssig formidling Opsamling Afsluttende betragtninger SKRIVEHJULET Fremhæving af funktionelle sider ved skrivning forståelse) udtrykke meninger, synspunkter, give At reflektere Udveksling af information, at råd, anbefale, over egne og opnå eller vedligeholde vurdere, kontakt andres Selvrefleksion, erfaringer bedømme Skriftens identitetsudvikling, holdninger tanker, (rettet mod Påvirkning, repræsentationsformer: læseren) meningsdannelse grafiske virkemidler, Skrifttegn, ortografi, meta- og følelser; kommunika- tion og vurdere og illustrationer Grammatik og reflektere selvvurdering ordforråd: Tekstsstruktur: over eget Skriftlig dannelse Morfologi, Lokal og global arbejde At forestille mediering Tekst syntaks sammenbinding (rettet mod sig, se for verdenskonstruktion, skriveren selv) sig, fortælle, Manuel skabe, mulige Videnssystematisering skrivning,redskaber: underholde, fiktive Blyant, pen, tastatur. At beskrive, spekulere, og virkeligheder, Brug af skriveredskaber organisere, teoretisere (motorik) -lagring fantasier el. sortere og (rettet mod teorier forestillingerne) strukturere Vidensvurdering og - udvikling information og viden rettet mod Skriveformål At overbevise, At interagere, informere (rettet mod læseren, du-orienteret) At udforske, drøfte, diskutere, analysere, forklare, tolke, undre sig (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse) den etablerede virkeligheds- Skrivehandlinger Skriftens udtryksmidler Skrivehjulet er udviklet af professor Lars Sigfred Evensen (Norge Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim), Professor Ragnar Thygesen (Universitetet i Agder/Læsecenteret), Førsteamanuensis Wenche Vagle, Oslo Universitet og Professor Kjell Lars Berge, Oslo Universitet Afgangsprøven Er en prøve i skriftlig fremstilling Ikke i multimodalitet Rigide genrekrav men under udvikling Læring Læs og skriv i meningsfulde scenarier Sammen Ofte men bliver dygtig ved at øve sig Skrivning er en rekursiv proces

16 Genreskrivning Brug små skriveøvelser en følelse en stemning en situation en meddigtning en tale et digt Tak for i dag simon@fougt.dk Tid til SKRIVNING Scenariebaseret danskundervisning

Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg

Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Professor Kjell Lars

Læs mere

Tid til SKRIVNING 13.03.2014

Tid til SKRIVNING 13.03.2014 Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Skriv en tekst, hvor du giver et indtryk af din

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik, semantik og andre beslægtede emner. Du får 15 spørgsmål i alt. 1. Hvilke af følgende sætninger

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1 Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter STATUS skrive 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Skrive i div genrer skrive enkle

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Planlægningsguide, Klasens avis

Planlægningsguide, Klasens avis Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk

2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk læsevejlederkonference 2013 2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl. 9.00-16.00 University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk Vordingborg Sorø Slagelse Roskilde Læsning Indhold

Læs mere

Dansk kl.

Dansk kl. Dansk 2017-2018 8.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-38 Uge 39-41 Uge 42 Uge 43-47 Uge 48-51 Uge 1-5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9-11 Uge 12-14 Roman: Intet (opgaver vokseværker s. 148-163) Den kære

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

LED EFTER LED FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

LED EFTER LED FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER LED EFTER LED FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i at finde 5 forskellige sætningsled og forklare sammenhængen mellem led og ordklasser. Grundled udsagnsled genstandsled hensynsled

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

SCENARIEBASERET UNDERVISNING

SCENARIEBASERET UNDERVISNING INDTRYK AF UDTRYK SAT MED AFTRYK MED EFTERTRYK ÆSTETISKE TEKSTER I EN SCENARIEBASERET TILGANG, ARKEN 13.4.2016 2 UDTRYK En Ark og en mark To lys på et bord Tre forløsende ord - (jeg skal skide?) Ungdommens

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

Det fælles og det danskfaglige

Det fælles og det danskfaglige Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Lærer: LG Fag: Dansk 8. klasse Efter 9. klasse skal eleverne være i stand til at: -Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst -Eleven kan udtrykke sig

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Et virkelig sjovt fodboldstævne

Et virkelig sjovt fodboldstævne At berette En personlig beretning Læse Målet er, at du kan skrive en personlig beretning, hvor du fortæller om en oplevelse, der både var dårlig og god. Det skal være noget, du har oplevet i virkeligheden.

Læs mere

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Afsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy

Afsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Scenariebaseret undervisning Læsning og skrivning Multimodalitet Læremidler PAUSE Den traditionelle skole Scenariebaseret undervisning Videndeling Læsning og skrivning

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Helle Bonderup 2

Helle Bonderup 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Der var engang På eventyr i Tivoli

Der var engang På eventyr i Tivoli Lærervejledning Der var engang På eventyr i Tivoli Klassetrin: 4. 6. klasse Varighed: 3-7 lektioner á 45 minutter foruden Tivoli-turen Formål Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere