Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster"

Transkript

1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster 1. Indledning og sammenfatning Hovedsigtet med udredningsarbejdet er at få tegnet grundskitsen til et langsigtet system, der kan sikre, at det offentlige sundhedstilbud leverer ydelserne til borgerne bedst og billigst. I det lange løb skal det gerne bidrage til, at der ikke længere sondres mellem patienter under det udvidede frie valg og øvrige patienter. Det vil sige, at rettigheden til udvidet frit valg så at sige bliver integreret i det ordinære sundhedstilbud. DRG-taksten, som i dag anvendes i mange henseender til de fleste former for afregning, styring mv. i det offentlige sygehusvæsen udtrykker et gennemsnit for, hvad det vil koste at få udført aktiviteten på offentlige sygehuse. Dette udvidede frie valg har i de første år, hvor ordningen er løbet i gang taget udgangspunkt i DRG-taksten. Det har vist sig, at ydelserne i en del tilfælde kan fås billigere end DRG-taksten. Dette er ikke mindst illustreret ved, at Udbud i flere tilfælde (f.eks. Nordjylland og Midtjylland) har resulteret i markant lavere priser end DRG-taksten, ligesom offentlige sygehuse i en del tilfælde kan levere ydelser til en væsentligt lavere (marginal)omkostning end DRG-taksten. De aftalte priser under det udvidede frie valg er i gennemsnit lidt lavere end DRG-taksten, og på trods heraf er der alligevel en kritik af, at afregningen er for høj. Det afspejler, at DRG-taksten ikke tager højde for de forskellige rammevilkår, der gælder for offentlige og private sygehuse. DRGtaksten er således ikke længere et velegnet referencepunkt for forhandlingerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Disse to konkrete problemstillinger peger på, at en løsning må rettes mod dels at nyttiggøre de positive erfaringer med udbud, dels at finde en løsning med et bedre referencepunkt for forhandlingerne end DRG-taksten. I udredningsarbejdet arbejdes der i det lys med en modelramme, der er bygget op om tre overordnede veje til at fastlægge takster med det formål at understøtte fair konkurrence mellem offentlige og private leverandører, jf. figur 1: På konkurrenceegnede områder vil udbud fremadrettet skulle anvendes til at fastlægge afregningspriser i forhold til offentlige og private udbydere, jf. afsnit 2. I forhold til forhandlingerne under det udvidede frie valg vil der blive fastlagt referencetakster, som afspejler omkostningerne på de mest effektive, offentlige sygehuse. Disse skal være på plads senest den 1. juli, hvor det udvidede frie valg genindføres. I afsnit 3 beskrives forskellige tilgange til

2 2 beregningen af referencetakster, som indebærer en afregningspris på mellem ca. 50 og 85 pct. af DRG. DRG-taksten vil endelig fortsat være den takst, der bruges til afregning mellem regionerne, afregning i forhold til den statslige aktivitetspulje etc. og som et grundlag i regionernes styring af sygehusene, samt muligvis som udgangspunkt for afregning af få mindre diagnoser under det udvidede frie valg. Figur 1 Beskrivelse af de systemer/veje til fastlæggelse af afregningstakster i forhold til private sygehuse. 2. Udbud Én tilgang kunne være alene at sætte ydelser under det udvidede frie valg i udbud. Det er imidlertid heller ikke hensigtsmæssigt at afgrænse udbud til kun at gælde den begrænsede del af aktiviteten, der foregår under det udvidede frie valg. For at høste gode priser via udbud vil det givet forudsætte, at udbyderne får en form for sikkerhed for et relativt stort volumen. Hertil kommer, at det i lovgivningen er fastsat, at afregningstaksterne under det udvidede frie valg skal fastlægges ved forhandling, hvorfor det ville kræve en lovændring, hvis afregningstaksterne under det udvidede frie valg skulle fastsættes direkte via udbud. Det er derfor udgangspunktet, at udbud skal anvendes bredere end ydelser under det udvidede frie valg. Der er i dag intet til hinder for, at regionerne anvender udbudsinstrumentet i forhold til den generelle sygehusaktivitet. Og i det omfang udbud rent faktisk kan føre til lavere priser og højere aktivitet for de samme penge, vil det føre til hurtigere behandling og dermed trække i retning af, at færre omfattes af det udvidede frie valg, fordi behandlingen kan tilbydes hurtigere i det almindelige system. Det centrale spørgsmål i forhold til udbud er, hvordan det kan sikres, at regionerne gør mere brug af udbud.

3 3 Her kan der peges på flere forskellige muligheder, hvoraf særligt to som kan supplere hinanden - analyseres nærmere. Den første er muligheden for, at man mellem regeringen og Danske Regioner aftaler et generelt krav om, at regionerne skal foretage udbud af en vis procentdel af deres samlede sygehusaktivitet. Denne model vil være hensigtsmæssig i forhold til at kunne sikre en høj grad af konkurrenceudsættelse og dermed en større grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Modellen giver dog ikke fuld garanti for, at situationer, hvor enkelte behandlingsområder under det udvidede frie valg udviser en ekstraordinært stor vækst (f.eks. fedmeoperationer), helt kan undgås. Denne model kan rummes indenfor eksisterende lovgivning. Den anden mulighed er at fastlægge en særskilt tærskelværdi således, at et behandlingsområde skal sættes i udbud, hvis omsætningen overstiger et på forhånd fastsat niveau. Denne mulighed kan skærme mod konsekvenserne af en forkert prissætning under det udvidede frie valg på enkelte behandlingsområder (f.eks. fedmeoperationer). Denne model er juridisk mere kompliceret, og der er behov for nærmere at analysere, om den kan rummes indenfor gældende regler eller vil forudsætte lovændring. En bred anvendelse af udbud, der sikrer mere sundhed for pengene og hurtigere adgang til behandling som del af det normale offentligt finansierede sundhedstilbud vil i sig selv begrænse borgernes behov og mulighed - for at trække på det udvidede frie valg. Dermed trækker det også i retning af at mindske betydningen af diskussionen om afregningspriserne under det udvidede frie valg og dermed integreres patientbehandlingen i et samlet system. For at sikre mangfoldighed på leverandørsiden kan der evt. anvendes rammeaftaler. Udbud vil tage tid at gennemføre og vil ikke altid i sig selv være en tilstrækkelig løsning til at sikre det udvidede frie valg. Det sidste kan f.eks. være tilfældet på områder, der ikke vurderes udbudsegnede på grund af for få egnede udbydere. Der vil derfor uanset udbud være behov for en mekanisme til fastlæggelse af afregningspriserne under det udvidede frie valg. 3. Referencetakster Udgangspunktet for fastlæggelsen af referencetaksterne bør være, at det offentlige ideelt ikke bør betale mere for at få ydelserne leveret fra en privat leverandør, end ydelserne kunne leveres til af de bedste og mest effektive, offentlige leverandører. Referencetaksterne bør ud fra den tilgang fastsættes til det omkostningsniveau, som gælder på de mest effektive, offentlige sygehuse, der arbejder under vilkår, der ligner de private sygehuses, f.eks. friklinikker o.l. Referencetaksterne kan beregnes af Sundhedsstyrelsen og vil dernæst være et udgangspunkt for den efterfølgende forhandling mellem Danske Regioner og de private sygehuse om afregningspriserne. I lyset af de seneste meldinger om væsentlige fald i behandlingspriserne hos private sygehuse efter suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg kan der være forventning om, at fremtidige, aftalte afregningspriser generelt vil være en del lavere end DRG-taksten. De afregningspriser, der fastlægges via udbud, kan ligeledes anvendes i forhold til at understøtte referencetaksterne. Hvis udbud på de fleste behandlingsområder

4 4 generelt fører til priser, der er f.eks pct. lavere end DRG-taksten, da kan det understøtte en formodning om, at noget tilsvarende bør gøre sig gældende på områder, hvor udbud ikke er foretaget. Priserne via udbud kan således understøtte Sundhedsstyrelsens beregninger. Det kan signaleres, at referencetaksterne (og udbudspriserne) vil være styrende for den pris, der vil blive fastlagt, hvis Danske Regioner og de private sygehuse ikke selv kan nå til enighed. Det forhold, at tilbagefaldspunktet formentligt bliver væsentligt lavere takster end den nuværende DRG-takst må dog formodes at svække de private sygehuses interesse i at bede ministeren om at fastsætte taksterne og kan derved bidrage til at sikre god armslængde. Det skal dog bemærkes, at generelle udbud som hovedregel foretages af regionerne enkeltvist. Det vil derfor kunne forekomme, at regionerne betaler forskellige priser for den samme ydelse. Der vil således ikke altid kunne henvises til entydige udbudspriser. DRG-taksten, som i dag anvendes i mange henseender til de fleste former for afregning, styring mv. i det offentlige sygehusvæsen udtrykker et gennemsnit for, hvad det vil koste at få udført aktiviteten på offentlige sygehuse. Det udvidede frie frie valg har i de første år, hvor ordningen er løbet i gang taget udgangspunkt i DRG taksten. Det har vist sig, at ydelserne i en del tilfælde kan fås billigere end DRG-taksten. Dette er ikke mindst illustreret ved at udbud i flere tilfælde (f.eks. Nordjylland og Midtjylland) har resulteret i markant lavere priser end DRGtaksten, ligesom offentlige sygehuse i en del tilfælde kan levere ydelser til en væsentlige laver omkostning end DRG taksten. De aftalte priser under det udvidede frie sygehusvalg er i gennemsnit lidt lavere end DRG-taksten, og på trods heraf er der alligevel en kritik af, at afregningen er for høj. Det afspejler, at DRG-taksten ikke tager højde for de forskellige rammevilkår, der gælder for offentlige og private sygehuse. DRG-taksten er således ikke længere et velegnet referencepunkt for forhandlingerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Private DRG systemer. Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet behandlede problemstillingen i en rapport fra september Udvalget har ikke nogen entydig konklusion om, hvilken model der anbefales. Derimod har udvalget (bortset fra Danske Regioner) en anbefaling af at der arbejdes med at anvende udbud som strategisk instrument. Det kan ske uafhængigt af om der etableres et PrivatDRG eller ej. PrivatDRG kan bl.a. etableres på tre niveauer. 1. I den mest enkle model kan der ske en justering af niveauet for DRGtaksterne for de offentlige sygehuse på grundlag af en skønnet beregning af forskellen i de gennemsnitlige omkostninger pr. udskrivning på hhv. offentlige og private sygehuse. 2. Alternativt kan der foretages en korrektion af de offentlige takster, hvor der tages højde for forskellene mellem rammevilkårene og omkostningsstrukturerne mellem de offentlige og private sygehuse. 3. Endelige kan der foretages en beregning af PrivatDRG efter samme retningslinjer som for DRG-taksterne for offentlige sygehuse. I praksis har det vist sig, at det ikke er muligt at beregne en gennemsnitlig omkostning pr. udskrivning på private sygehuse eller at foretage en beregning af Pri-

5 5 vatdrg efter samme retningslinjer som for offentlige sygehuse på grundlag af de offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger. I begge tilfælde vil det derfor være nødvendigt at indhente yderligere information fra de private sygehuse, og det forekommer ikke sandsynligt, at der vil være vilje og inden for de eksisterende regler at pålægge de private sygehuse en øget indberetningsbyrde om detaljerede fordelingsregnskaber mv. til brug for takstberegninger. Desuden har forskellene i produktionsbetingelsen mellem de to sektorer været debatteret efter offentliggørelse af udvalgets rapport, oftest indeholdt elementer af. I den ovennævnte rapport fra Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet er denne problemstilling behandlet. Resultatet af udvalget overvejelser er gengivet i tabel 1 Tabel 1: Ændring i forhold til de offentlige DRG-takster Forskning, uddannelse og vagtberedskaber Patienttyngde (cream-skimming) Moms Lønsumsafgift Forrentning og afskrivninger Dyre særydelser og komplikationer Genoptræning under indlæggelse Fradrag (formodentlig i størrelsesordenen pct.) Korrektionsfaktor der skal vurderes nærmere Tillæg (ca. 5 pct.) Tillæg (ca. 3 pct.) Tillæg (formodentlig i størrelsesordenen 5 pct.) Tillæg (afhænger af aftalerne i øvrigt) Der kan indføres mere målrettede takster Sygesikringsområdet Fradrag (skal vurderes nærmere) Mængderabatter Fradrag (skal vurderes nærmere) Forløbstakster Der kan på sigt indføres mere målrettede takster Aftale om løsning af særlige forpligtelser Tillæg (Aftales konkret med det enkelte privatsygehus) Kilde: Rapport fra Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet, side 63. En retvisende værdifastsættelse af de i tabel 1 nævnte forhold, vil ligeledes være forbundet med betydelige usikkerhed og ligeledes være forbudet med ikke ubetydlige administrative byrder på såvel offentlige som private sygehuse. Alternative modeller for fastsættelsen af referencetakster De foreløbige overvejelser peger i stedet i retning af en model, hvor der udarbejdes et grundlag for regionernes og de private sygehuses forhandling af afregningspriserne under det udvidede frie valg, der i højere grad tager højde for de forskelle i rammevilkårene, der er mellem offentlige og private, og som samtidig anvender konkurrenceinstrumentet mere aktivt.

6 6 Det talmæssige grundlag for forhandlingerne bør ideelt bestå i afregningstakster, der afspejler, hvad det ville koste det offentlige at få udført produktionen på den bedste del af de offentlige sygehuse, såkaldte reference- eller best-practice - takster. Dette er ud fra betragtningen, at det offentlige som udgangspunkt ikke bør betale mere for produktionen end de kunne få den udført til ved at få udført produktionen over på de mest effektive af de offentlige sygehuse, f.eks. elektive klinikker. Der kan peges på en række alternative forskellige modeller for fastsættelsen af referencetakster ud fra de eksisterende oplysninger Både private og offentlige sygehuse indberetter sygehusaktivitet og ydelser til Sundhedsstyrelsen. Til fastsættelse af de offentlige DRG takster indberetter de offentlige sygehuse endvidere omkostningsoplysninger Der kan med udgangspunkt i dette peges på en række modeller for fastsættelse for referencetakster. 1) En 70 pct.-model, hvor referencetaksten fastsættes som 70 pct. af den gældende DRG-takst, svarende til enhedsomkostningsniveauet ved det mest effektive offentlige sygehus (Friklinikken Brædstrup) 2) En fraktil -model, hvor referencetaksten fastsættes som gennemsnittet 3) En benchmark-model, hvor referencetaksten fastsættes efter omkostningerne på tilsvarende elektive klinikker ( fri-klinikker ), (Dette er en udvidelse af model 1 hvor man fastsætter referencetaksten konkret for hver DRG gruppe på baggrund af den klinik der levere mest omkostningseffektivt. 4) En sidestillingsmodel, hvor referencetaksten fastsættes efter tilsvarende behandlinger på offentlige sygehuse, givet f.eks. liggetid ved de private sygehuses. Ad 1) Ifølge opgørelserne i tredje delfapport fra de løbende offentliggørelser af produktivitet i sygehussektoren er de mest omkostningseffektive sygehuse Vejle og Friklinikken Brædstrup med en produktivitetsniveau på hhv. 119 og 140 i Disse sygehuse har således fuldomkostningsdækning ved et takstniveau på hhv. 84 og 71 pct. af den offentlige DRG-takst. Fordele: Stabilt grundlag et vist omfang af store tals lov. Ulemper: Takstniveauet er uniformt => fortsat mulighed for behandlingsområdet der ikke fuldt vil være udgiftsdækning for og andre der er overnormal afkast på. Ad 2) 33 Fraktil -modellen 33 Fraktil -modellen - patienter Der er beregnet et referencetakstforslag ved at tage 33 % fraktilen for de enkelte patienters omkostninger. For gråzonegrupperne er taksten beregnet ved at benytte samme metode for de ambulante patienter og tage det vægtede gennemsnit ud fra aktiviteten på de offentlige sygehuse i Beregningerne lavet på baggrund af 33 % fraktilen for de enkelte patienters omkostninger kan ses i nedenstående tabel 2.1. Ingen af de godt 200 DRG grupper som bliver anvendt i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg ville med denne metode udgøre under 25 pct. Af den lands-

7 7 gennemsnitlige DRG takst. Af referencetaksterne som ville ligge mellem 25 og 49 pct. Af DRG taksten udgør 33 pct. af de anvendt DRG takster, dog er der kun en begrænset aktivitet i disse grupper og deres produktionsværdi (opgjort ved 100 DRG takst) udgør ca. 7,3 pct. af aktiviteten på den private sygehuse som bliver finansieret af det offentlige. Metoden implicerer endvidere, at for godt halvdelen af de aktive DRG grupper og for ca. 29,2 pct. af aktiviteten, udgør reference taksten mellem 50 pct. og 74 pct. af den almindelige DRG takst. For et mindre antal takster, 13,5 pct. men for en betydelig del af aktiviteten 63,5 pct. af taksten udgør referencetaksten mellem 75 og 99 pct. af DRG taksten. I gennemsnit udgør en referencetakst opgjort på denne vis knap 72 pct. af DRG taksten. Tabel 2.1. Den 33 % fraktil billigste patient i hver DRG gruppe Ref.tatst andel af DRG-takst Andel af aktivitet (pct.) Andel grupper (pct) 0-24 pct. 0, pct. 7,3 33, pct. 29,2 53, pct. 63,5 13, pct. 0,0 0,0 Alle 100 Samlet takst andel 71,9 pct. I figur 2.1 er de tilsvarende opgørelser vist, på første akse vises andelen af produktionsværdien og på anden akse reference andel af DRG taksten. Taksterne er sorteret således de reference takster som udgør den største andel af DRG taksten er angive først. Længden på de vandrette dele af kurven angiver andelen af produktionsværdien som det enkelte behandlingsområde udgør. Figur 2.1. Den 33 % fraktil billigste patient i hver DRG gruppe Ref. Takst/DRG takst Andel af privat produktionsværdi Fordele: Stabilt grundlag et vist omfang af store tals lov. Ulemper: Takstniveauet er uniformt => fortsat mulighed for behandlingsområdet der ikke fuldt vil være udgiftsdækning for og andre der er overnormal afkast på.

8 8 33 Fraktil -modellen sygehuse I denne model for fastlæggelse af reference taksten udvælges ved at tage 33 % fraktilen for gennemsnitsomkostningerne for patienterne i en gruppe på de enkelte sygehuse. Det vil sige, at for hver DRG gruppe findes det sygehus, svarende til 33 pct. fraktilen i listen for alle sygehusene rangeret efter omkostninger for at producerer en given DRG aktivitet. Denne model giver en gennemsnitlig referencetakst på ca. 85 pct. af DRG taksten. Kun ca. 25 pct. af reretaksterne ligger under 75 pct. af drg taksten og ca. 11 pct. af aktiviteten. Tabel 2.2. Det 33 % fraktil billigste sygehus i hver DRG gruppe Ref.tatst andel af DRG-takst Andel af aktivitet (pct.) Andel grupper (pct) 0-24 pct. 0,0 0, pct. 0,5 4, pct. 10,7 19, pct. 88,6 76, pct. 0,2 0,5 Alle 100 Samlet takst andel 84,8 pct. Figur 2.2. Ref. Takst/DRG takst Andel af privat produktionsværdi Fordele: Stabilt grundlag et vist omfang af store tals lov. Ulemper: Takstniveauet er uniformt => fortsat mulighed for behandlingsområdet der ikke fuldt vil være udgiftsdækning for og andre der er overnormal afkast på. Ad 3) I stedet for at anvende 33 pct. fraktilen blandt sygehusene anvendes til dannelse af denne referencetakst det mest effektive sygehus. Denne referencetakst udtrykker således omkostninger for samtlige patienter ved det mest omkostningseffektive sygehuse for hver enkelt DRG-gruppe.

9 9 Ved anvendelse af denne model ligger referencetaksten i gennemsnit på 48 pct. af DRG taksten. Tabel 3.1. billigste sygehus i hver DRG gruppe Ref.tatst andel af DRG-takst Andel af aktivitet (pct.) Andel grupper (pct) 0-24 pct. 7, pct. 31,2 30, pct. 61,0 40, pct. 0,1 2, pct. 0,0 0,0 Alle Samlet takst andel 48,3 pct. Figur 3.1. billigste sygehus i hver DRG gruppe Ref. Takst/DRG takst Andel af privat produktionsværdi Fordele: Som udgangspunkt må dette være bedste praksis taksten. Ulemper: Afhænger meget af kvaliteten i det takstfastsættende sygehus omkostningsdatabase. Det udelukkes således ikke at taksten fastsættes tilfældig og det eventuelt er et generelst meget lidt produktivt sygehus der tages udgangspunkt fra. Ad 4) Liggetidskorrigerede DRG-takster Denne referencetakst er fastsat ud fra konstaterede ligheder i behandlingseffektivitet mellem offentlige og private sygehuse. Patienter på de offentlige sygehuse har oftest en længere liggetid end patienter i samme DRG på de private sygehuse. Referencetakster beregnet med udgangspunkt i den gennemsnitlige forskel i liggetid samt den gennemsnitlige sengeomkostning pr. dag i de enkelte grupper. I disse beregninger indgår kun offentlige sygehuse, der har registreret en sengeomkostning. Den forslåede private takst beregnes ved at trække den forventede gennemsnitlige besparelse ved den kortere liggetid fra den gennemsnitlige totale omkostning på de sygehuse der indgår i beregningen. Når man beregner en privat takst på denne måde, går man ud fra at forskellen ligger i forskellen i sengeomkostningerne og ikke i forskelle i procedureomkostninger. På denne måde fastsættes referencetaksten ud tilsvarende udgifter ved offentlige sygehuse med tilsvarende liggetid som på det private sygehus.

10 10 Metoden resulterer i 200 referencetakster baseret på DRG systemet. Sammenligninger mellem taksten for hver referencegruppe med den tilsvarende DRG giverne en spredning hvor 1 referencetakst udgør under 25 pct. af den offentlige DRG takst, vægtet med aktiviteten svarende til 0,2 pct. af aktivitet som den offentlige betaler. 50 referencetakster fastsættes til at udgøre mellem pct. af DRG taksten, dog udgør aktiviteten ikke meget blandt disse behandlinger og udgør dermed kun 1,2 pct. af aktiviteten på de private sygehuse. 102 referencetakster bliver ligger i intervallet pct. af den offentlige DRG takst, vægtet med aktiviteten fylder Tabel 4.1. Ref.tatst andel af DRG-takst Andel af aktivitet (pct.) Andel grupper (pct) 0-24 pct. 0,004 0, pct. 2, pct. 25, pct. 67, pct. 4,8 3 Alle Samlet takst andel 80 pct. Figur 4.1. Ref. Takst/DRG takst Andel af privat produktionsværdi AD 4.B) Liggetids- og ydelseskorrigerede DRG-takster Data til denne model Dette er en kombinationsmodel hvor 4.a kombineres med ydelses udgifterne med 33 Fraktil -modellen sygehuse for så vidt angår ydelsesudgifterne.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Sagsliste Med parter og dokumenter

Sagsliste Med parter og dokumenter Side 1 af 53 0902235 Afregning med private sygehuse Peter Munch Jensen, SUMPMJ 081, Statistiske/økonomiske analyser vedr. sundhedsvæsenet og sygehusvæsenet DIVERSE, Diverse Analysearbejde vedr. afregning

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

6. Modeller for privat DRG

6. Modeller for privat DRG 6. Modeller for privat DRG 6.1 Sammenfatning Kapitlet fokuserer på modeller for dannelsen af privat DRG samt de fordele og ulemper, der vil være knyttet hertil. Overordnet set bør det være et bærende princip

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2016

Kommunal medfinansiering 2016 Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Faktanotat til samråd den 29. oktober 2010 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen Ministeriet fandt

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2018

Kommunal medfinansiering 2018 NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Sammenfatning af rapport om afregning med private

Sammenfatning af rapport om afregning med private Sammenfatning af rapport om afregning med private sygehuse Offentligt-privat samarbejde i sygehusvæsenet Det udvidede frie sygehusvalg, der giver en patient ret til at få tilbudt behandling på et privat

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen vedrørende det udvidede frie sygehusvalg.

Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen vedrørende det udvidede frie sygehusvalg. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009 Håndtering af lønsumsafgift i regionerne Folketinget har vedtaget en ændring af lønsumsafgiften (Lov nr. 526 den 17. juni 2008), der betyder, at den offentlige sektor ikke længere er undtaget fra at betale

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE

DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE DRG konference - kursusdag d.28. oktober 2015 Ina Willaing Tapager & Mathilde Louise Barington Meraktivitet@ssi.dk meraktivitet@ssi.dk OVERBLIK DRG-systemet Grupperingslogik

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr. Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker 11.06.2012 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse?

Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Den mest effektive styring sikres ved en så høj grad af budgetmæssig decentralisering som muligt Af Per Nikolaj Bukh I løbet af 2010 blev det mere og

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: Beretningsudkast

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

BEDRE BRUG AF SUNDHEDSRES-

BEDRE BRUG AF SUNDHEDSRES- Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) BEDRE BRUG AF SUNDHEDSRES- SOURCERNE 10. DECEMBER 2009 KOLOFON Forfatter: Kunde: Partner Christian Jervelund, Managing Økonom Helge Sigurd Næss-Schmidt

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1.

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Afregning med private sygehuse

Afregning med private sygehuse Afregning med private sygehuse baggrundsrapport maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

7. Øget brug af udbud

7. Øget brug af udbud 7. Øget brug af udbud 7.1. Indledning og sammenfatning Kapitlet fokuserer på mulighederne for at øge brugen af strategisk udbud i sygehusvæsenet generelt. Det overordnede sigte med at anvende udbud som

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af recidiv varicer og varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling

Læs mere

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: John Erik Pedersen Sendt: 1. maj 2009 15:17 Til: Charlotte Hougaard Møller Emne: Beretningsudkast om private sygehuse til høring 22 04 2009 (word 97 format) (3).docx Vedhæftede

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET 3 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax:

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere