EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Præjudicielle spørgsmål

Transkript

1 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Præjudicielle spørgsmål

2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer næste gang fredag den 21., kl Repetition 3. Præjudicielle spørgsmål

3 Repetition Kan en privat sagsøge en medlemsstat ved EFD? Kan en privat tvinge KOM til at anlægge et traktatbruds- eller annullationssøgsmål? Kan en medlemsstat iht. EU-retten ifalde erstatningsansvar for en kommunes ansvarspådragende adfærd? Hvorfor er det nødvendigt med en doktrin om medlemsstaternes erstatningsansvar i EU-retten? En forarget dansker mener, at et direktiv er i strid med grundrettighederne iht. EU-retten. Hvad skal han gøre? Hvad hvis det var en dansk lov?

4 TEF art 234 Hvorfor nødvendigt med præjudicielle spørgsmål i EU? Fordi EU-rettens udgangspunkt er, at den administreres i de nationale retssystemer. Derfor eksisterer en fare for at 27 landes forskellige dommere fortolker EU-retten på 27 forskellige måder og skaber 27 forskellige retsstillinger. Præjudicielle spørgsmål skal sikre at EUretten bliver anvendt ensartet i EU

5 Forholdet til nationale lovgivning Det følger modsætningsvist af TEF art 234, at der er en klar kompetencefordeling mellem EFD og de nationale domstole. Udgangspunktet er, at EFD kun udtaler sig om spørgsmål om EU-retlige forhold, mens den nationale ret afgør den konkrete tvist i hovedsagen. Udgangspunktet modificeres til tider ved nogle meget konkrete svar fra EFD, der udtaler sig om fx en national lovs forenelighed med EU-retten

6 EFD s kompetence iht. TEF art 234 er afgrænset i litra a-c 1. Fortolke traktaten 2. Fortolke og tage stilling til gyldigheden af sekundære retsakter 3. Fortolke vedtægter for organer oprettet af Rådet (når bestemt i vedtægterne)

7 EFD har selv fortolket bestemmelsen således, at kompetencen omfatter enhver retsregel, der har retsvirkninger og kan få betydning for udfaldet af en national sag. EFD udtaler sig om forståelsen af traktaten eller retsakten, mens det overlades til den nationale ret at anvende fortolkningen på den konkrete tvist, jf. ovenfor om arbejdsfordelingen

8 Af litra b fremgår, at EFD tillige kan tage stilling til gyldigheden af sekundære retsakter, jf. passus om gyldigheden Derved kan en præjudiciel forelæggelse blive et annullationssøgsmål ad bagveje, idet den private som måske ikke er umiddelbart og individuelt berørt (og altså ikke kan anlægge annullationssøgsmål direkte ved EFD) under en national sag kan få prøvet gyldigheden af en retsakt

9 Hvad er en ret i medlemsstaten i art 234 s forstand? EFD har fastlagt begrebet i retspraksis Tale om en konkret vurdering ud fra bl.a. følgende kriterier: Organ stiftet ved lov? Permanent organ? Kontradiktoriske procesbestemmelser? Uafhængigt af statsadministrationen? Træffes bindende afgørelser i konkrete tvister?

10 Ved vurderingen af om et organ er omfattet vil EFD ofte lade hensynet til retsenheden få en vis vægt. I DK: De almindelige domstole omfattet Specialdomstole, som fx arbejdsretten er omfattet Offentlige voldgiftsretter (men ikke private, se dog henvisningsbestemmelsen i Voldgiftsloven)

11 TEF art 234, stk. 2 og stk. 3 sondrer mellem forelæggelsesberettigede retter og forelæggelsesforpligtede retter. Iht. stk. 2 kan den nationale ret forelægge, når dens afgørelse kan ankes Iht. stk. 3 skal den nationale ret forelægge, når dens afgørelser ikke kan ankes

12 Forelæggelsesret ( kan ) En national ret kan efter eget skøn afgøre om relevant at forelægge et spørgsmål for EFD. 2 betingelser skal være opfyldt: 1. Spørgsmål om fortolkningen/gyldigheden skal rejses i forbindelse med hovedsagen 2. Nødvendigt at fortolke en EU-retsakt før sagen kan afgøres

13 Udgangspunktet er, at EFD ikke censurerer den nationale rets skøn over forelæggelsen. EFD afviser dog spørgsmål, hvor Uden relevans for hovedsagen Konflikten ved den nationale ret ikke er reel, sag 104/79 Foglia Manglende kvalitet i forelæggelsen

14 Forelæggelsespligt ( skal ) Der sondres i teorien mellem en abstrakt og konkret fortolkning af forelæggelsespligten Abstrakt forståelse: De eneste retter som har forelæggelsespligt er de, hvis afgørelser aldrig kan ankes. Konkret forståelse: Afgørende om sagen faktisk kan appelleres. Ved sag C-99/00 Lyckeskog synes EFD at have favoriseret den abstrakte fortolkning, men må fortsat bero på en konkret vurdering af den enkelte situation

15 Modifikationer til forelæggelsespligten EFD har i retspraksis fortolket forelæggelsespligten således, at den ikke er absolut Cilfit-dommen, sag 283/

16 acte clair-doktrinen ; Hvor anvendelsen af en EU-retsakt ikke giver anledning til noget problem for den nationale retsinstans skal ikke forelægges Hvor et rejst spørgsmål allerede er blevet behandlet af EFD, vil EFD ikke tage stilling igen, og der skal ikke forelægges (ikke strengt identitetskrav) Relevans; National domstol må vurdere hvorvidt relevant at forelægge

17 Generelt bør undtagelserne anvendes med nogen forsigtighed af hensyn til retsenheden Dette er blevet yderligere accentueret ved sag C- 224/02 Köbler, ved hvilken dom EFD statuerede, at en medlemsstat kan blive erstatningspligtig, såfremt en national ret ikke opfylder forelæggelsespligten

18 Farvel og på gensyn! Næste gang: Overblik over det indre marked samt introduktion til varernes frie bevægelighed Læs gerne: Engsig/Runge: Kp. 6 Rasmussen: Kp