Henrik Prebensen. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Prebensen. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie."

Transkript

1 )UD)XWXULEOHUQHnUJQURJ±8GJLYHWDI6HOVNDEHWIRU)UHPWLGVIRUVNQLQJ )UHPWLGHQIRUGDQVNIRUVNQLQJRJK MHUHXGGDQQHOVH Henrik Prebensen (QN QKLVWRULH,.LQDYHHGGXMRQRNHU.HMVHUHQHQ.LQH VHURJDOOHGHKDQKDURPVLJHUH.LQHVHUH 'HWHUQXPDQJH$DUVLGHQPHQMXVWGHUIRU HUGHWY UGDWK UH+LVWRULHQI UPDQJOHP PHUGHQ.HMVHUHQV6ORWYDUGHWSU JWLJVWHL 9HUGHQJDQVNHRJDOGHOHVDIILQW3RUFHO Q VDDNRVWEDUWPHQVDDVN UWVDDYDQVNHOLJW DWU UHYHGDWPDQPDDWWHRUGHQWOLJWDJHVLJL $JW,+DYHQVDDPDQGHIRUXQGHUOLJVWH %ORPVWHURJYHGGHDOOHUSU JWLJVWHYDUGHU EXQGHW6 OYNORNNHUGHUNOLQJHGHIRUDWPDQ LNNHVNXOOHJDDIRUELXGHQDWEHP UNH%ORP VWHQ-DDOWLQJYDUVDDXGVSHNXOHUHWL.HMVH UHQV+DYH«H.C. Andersens eventyr, 1DWWHUJDOHQ har som pointe at den organiske natur, den ægte nattergal, overgår al kunstig teknologi, symboliseret med den mekaniske fugl. Pointen er karakteristisk for en brydning i romantikken og det 19. århundrede mellem organicisme og mekanicisme. Organicismen opfatter mennesker, samfund og institutioner som naturligt groende helheder, der i kraft af deres egenvækst på én gang udfolder en indre orden og assimilerer sig til en ydre form, hvorved de opnår en naturlig tilpasning til verden, uden tale om en ydre styring. Den mekanistiske opfattelse ser samfund og institutioner som komplekser, hvis dele kan forandres viljesmæssigt på et rationelt grundlag til gavn for fremskridtet og enkeltmenneskets frigørelse. Der er tale om en ydre orden der determinerer formen og styrer funktionaliteten. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie. Det traditionelle universitet er vokset frem som en oprindeligt kirkelig institution med samme type kollegialt selvstyre som kendes fra kloster- og domkapitler og med studier hvis indhold var præget af megen ortodoksi. Oplysningstiden og revolutionen brød med den gamle universitetsmodel. I Frankrig nedlagde man universiteterne og erstattede dem med skoler: lægeskoler, ingeniørskoler, lærerskoler osv. Tankegangen var at viden er en kilde til beherskelse af naturen og styring af samfundet. I Berlin grundlagde den preussiske sprogforsker von Humboldt et nyt universitet i Det humboldtske universitet byggede på tæt sammenhæng mellem undervisning og forskning, som gensidigt skal stimulere hinanden, og på akademisk frihed i valget af forskningsopgaver og uddannelsesindhold, som skal give plads for udvikling og vækst. Det humboldtske idealuniversitetet har sin egen organiske vækst, der udfolder sig efter videnskabens og dannelsens indre fordringer, og har indsigt og forståelse som egentlige mål. Det lagde stor vægt på mangfoldighed og tværfaglighed. Humboldts idé var at lærere og studerende skulle forenes i forskning og læring. Universiteterne skulle holdes fri for statens styring. Humboldt mente at institutionelt selvstyre og akademisk frihed ville opfylde alle uddannelsernes formål Han skrev i et brev til den preussiske konge i 1809: Der findes simpelthen visse kundskaber, der må være almene, og endnu mere en vis dannelse af mentalitet og karakter, som ingen må være foruden. Man er kun en god håndværker, købmand, soldat eller forretningsdrivende, hvis man i og for sig og uden skelen til erhverv også er en god, anstændig, efter sin stand oplyst person og borger.

2 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse Giv så megen uddannelse, som kræves hertil, så erhverver man sig derefter ganske ubesværet de særlige færdigheder, som kræves til et erhverv, og beholder altid friheden til, som det ofte sker i livet, at kunne flytte sig fra ét til noget andet. Springet til danskerne Grundtvigs og Kolds forestillinger om den formelle lærdoms utilstrækkelighed og nødvendighed af en yderligere form for dannelse er ikke stort. Ligesom man hævdes at blive en bedre bonde af at have hørt om Nordens guder på Askov, ligeså bliver man en bedre akademiker af at have erhvervet kundskaber i engelsk, tysk og fransk, Altertumswissenschaft og historie. Universitetets mission er dannelse baseret på forskning og uddannelse i et akademisk fællesskab. Den humboldtske model blev forbillede for mange universiteter i Europa og USA, også i Danmark for det gamle Københavns Universitet og det nyere Aarhus Universitet. Ved siden af universiteterne opstod tekniske læreanstalter og faglige højskoler med en kraftigere formålsrettet styring af forskning og højere uddannelse. Eksempler herpå er i Danmark Den Polytekniske Læreanstalt fra 1829 eller Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole oprettet i (QNXOWXUXQGHUSUHV Den humboldtske tanke har været en del af virksomhedskulturen på danske universiteter. De protester fra studenter og yngre lærere, der førte til universitetsstyrelsesloven af 1970, var bag al den venstreorienterede retorik i grunden krav om en modernisering og tilpasning af den humboldtske model. De ændringer i universiteternes styrelse, som 1993-loven indførte, var tænkt som en styrkelse af ledelsesfunktionen. De blev i det store og hele absorberet uden de store virkninger på universitetssystemets funktionsmåde. Men mod 1990 rnes slutning kom Humboldtmodellen under hårdt pres. Først rykkede universiteterne skiftevis ind i og ud af forsknings- og undervisningsministerierne, et udtryk for at politikerne ikke længere havde en klar forestilling om universiteternes mission. Var uddannelse og forskning så nøje forbundne, eller havde de hver især missioner uafhængigt af hinanden? Var universitetsuddannelse ikke en del af et personligt dannelsesprojekt, men en produktionsgren der skulle levere højt kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet hurtigt, effektivt og tilpasset dettes behov? Var forskning ikke produktion af teknologisk viden og information til et varemarked, snarere end sandhedssøgen og erkendelse? Forskningsministeriet var kommet til verden med den første Nyrup-regering i 1993, men uden at universiteterne hørte til ansvarsområdet. Efterhånden styrede forskningsministeriet forskningsråd, grundforskningsfond og forskellige programmidler og fik ansvaret for den overordnede forskningsstrategi, dvs, udøvede den økonomiske styring af alle de midler som var konkurrenceudsatte og især rettet mod bestemte forskningsopgaver. I 1998 overtog forskningsministeriet også ejerskabet til universiteterne, mens undervisningsministeriet beholdt ansvaret for uddannelserne. I realiteten var dog også forskningen splittet op på to ministerier. Nogle forskningspenge kom stadig fra undervisningsministeriet i form af basisbevillinger, som universiteterne selv kunne disponere, og som opfattedes som bestemt for grundforskningen. Opdelingen gav universiteterne en masse bøvl og problemer med at behage to ministerier på én gang. Ved årsskiftet flyttede man universiteterne tilbage til undervisningsministeriet, men allerede i november 2001 rykkede universiteterne igen ind i forskningsministeriet, og denne gang også med uddannelserne som en del af ministeriets ressort. På samme tid begyndte et slogan at dukke op i forskellige versioner: Fra viden til faktura, Fra tanke til faktura eller Fra forskning til faktura, som var titlen på en pjece fra sommeren 2001, udgivet af CO-industri og Dansk Industri i fællesskab 1. Pjecen indeholdt store dele af det program for universiteternes frem- 1 )UDIRUVNQLQJWLOIDNWXUD, 2001., 2

3 Henrik Prebensen tid som VK-regeringen et halvt år senere gik i gang med at sætte i værk. Grundidéerne indebar, at universiteterne skal overgå til selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser, sammensat af personer som er uafhængige af universitetet. Bestyrelsen skal udpege den daglige ledelse. Forskere, der dokumenterer høj forskningskvalitet, skal have forbedrede vilkår. Målsætningen for universitetsforskningens indsats er forskningskvalitet og uddannelse af kandidater af høj kvalitet. Regeringen bør prioritere stjernealliancer til styrkelse af det danske forskningslandskab. Der bør tilskyndes til et tættere samarbejde med erhvervslivet og til udnyttelse af oplagte muligheder for fusioner mellem danske universiteter, Større offentlige forsknings- og udviklingsopgaver bør udbydes i fri konkurrence, og der bør iværksættes en analyse med henblik på en reorganisering af hele sektorforskningsområdet Den offentlige forskningsinvestering skal øges med 10 pct. om året, særligt inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder 2. Universiteterne må lære at tænke i forretningsbaner, sagde DI s formand på et seminar, hvor man præsenterede pjecen, så de kan skabe produktion og beskæftigelse. Forskning er for vigtigt for det danske samfund til at overlade det til forskerne, sagde CO-Industris formand 3. Ser vi år frem, kan vi ikke blive ved med at opretholde vores velfærdssamfund, med mindre vi vil investere i viden, og så er vi nødt til at investere i universiteterne. Som det er nu, er der ingen tvivl om, at andre lande vil overhale os, hvis ikke de allerede har gjort det, Investeringen i den offentlige forskning er drastisk faldende. I 1998 havde forskningen en bevilling på 9,3 mia. kroner fra staten, i 2 Op. cit. p FORSKERforum NR.146 JULI / AUGUST 2001 p. 4 dag ligger den på 8,5 mia. kroner, og i 2004 vil den være faldet til 7,7 mia. kroner, udtalte rektorkollegiet. De faldende bevillinger er de allermest skræmmende, men de lave investeringer i uddannelserne kan også blive et problem. På mange af universiteterne er der alt for mange studerende og nedslidte faciliteter. Det er helt sikkert, at vi under-investerer i universiteterne, og det udgør et alvorligt problem for Danmark som videnssamfund og for vores fortsatte konkurrenceevne, sagde forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri. 4 'DQPDUN±YHUGHQVI UHQGHYLGHQVVDP IXQG" Universitetsreformkomplekset, der gennemførtes i løbet af , er en virkeliggørelse af idéerne i Fra forskning til faktura ; selvejende institutioner, bestyrelser, ansatte ledere, udviklingskontrakter, fusioner mellem universiteter og mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner og globaliseringsmidler. Regeringens vision er klar: Danmark skal være et førende vækst-, videns og iværksættersamfund. Videnssamfundet er ifølge teorien om det post-industrielle samfund efterfølgeren til industrisamfundet, og lige så forskelligt fra industrisamfundet, som industrisamfundet var fra landbrugssamfundet. Universiteternes mission på vejen mod videnssamfundet omgives af en sværm af buzzwords : Hvis vi skal sikre fortsatte fremskridt i danskernes velfærd skal viden og nye ideer i højsædet. Forudsætningen for regeringens nye mål er stærke universiteter på internationalt niveau med en kapacitet til strategisk udvikling. Det er ikke altid klart hvad det begrebslige indhold er. Anderledes kan det måske ikke være, eftersom de refererer til fremtidige tilstande, som ingen kan have en præcis forestilling om. Det er imidlertid ret klart at de 4 8GGDQQHOVH'DQVNHXQLYHUVLWHWHULEXQG, Jyllands- Posten, , 1. sektion, side 2 3

4 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse med sig bærer værdier, der strider med den traditionelle universitetskultur.,qvwlwxwlrqhowvhoyhmh Hvis universiteterne i realitetens verden overtog ejendomsretten og driftsforpligtelsen til hele kapitalapparatet, især naturligvis grunde og ejendomme, og bestyrelserne samtidig fik frihed til at agere på grundlag af den dermed disponible egenkapital, ville man have mulighed for at udvikle de danske universiteter på vilkår der kan sammenlignes med førende engelske og amerikanske universiteter. Ganske vist ville egenkapitalen være forholdsvis lille sammenlignet med giganterne, men man ville i kraft af faste indtægter i form af offentlige tilskud til uddannelser (taxameter-penge) og forskning (basismidler og forskningsrådsmidler) have ganske favorable vilkår. Når det kommer til stykket er det institutionelle selveje en udefineret juridisk fiktion uden indhold, og universitetsbestyrelsernes råderum er ikke større, end råderummet var under de gamle styrelseslove. En særlig besværlig omstændighed er den såkaldte SEA-ordning, hvorefter UBST (Universitets- og bygningsstyrelsen) betaler et aktivitetsbestemt huslejetilskud til universiteterne, men derefter opkræver husleje af de bygninger, som staten stiller til rådighed. Huslejen er i princippet en markedsleje, udregnet efter finurlige procedurer. For Københavns Universitets vedkommende betyder det et bygningsmæssigt budgethul. Derfor har universitetet måttet iværksætte en omfattende Campus-plan der reducerer de samlede arealer med ca kvm over en kortere årrække. Det er en ganske kraftig omstilling og opbremsning, hvis grundlag alene er de fysiske vilkår: dyrere grunde i Københavnsområdet, som giver afsmitning på huslejeprisen; en forholdsvis stor historisk og fredet bygningsmasse, der giver mange kvadratmetre som ikke kan udnyttes til universitets kerneformål. Paradoksalt nok indtræffer denne opbremsning samtidig med at der bevilges globaliseringsmidler, der vil afsætte sig i en vis udvidelse af den bygningsmæssige infrastruktur. Det er umuligt på forhånd at udregne hvor stor opdriften her bliver oven på den kvm bygningsfortætning. De bygninger der måtte tilkomme, skal bygges af UBST og udlejes til KU. Intet eje! Selvejet er ikke ensbetydende med den uafhængighed, som et solidt kapitalgrundlag giver en virksomhed. JHGHIULKHGVJUDGHU Efter ministeriets retorik er øgede frihedsgrader til universiteterne det bærende princip i universitetsreformerne. 5 I praksis er universiteternes erfaringer indtil nu diametralt modsatte. De udviklingskontrakter, der blev indgået i 2005 og 2006, indeholder en række meget detaljerede delmål med meget specifikke talmæssige bindinger, som ministeriet har krævet, og som Rigsrevisionen vil kontrollere opfyldelsen af. Eksempelvis etablere 8 stjerneprogrammer, øge til et optag på 632 ph.d. studerende i 2008, på 10 bacheloruddannelser med stort frafald skal andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid samt normeret tid + 1 år, øges med 5 pct. og på 10 udvalgte kandidatuddannelser med lange studietider forøge andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid samt normeret tid + 1 år med 5 pct., osv. Et andet eksempel på detailstyring som modsiger de øgede frihedsgrader er planlagte ændringer i universitetsloven, såsom "Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen". Ministeren får hermed hjemmel til at foretage meget indgribende reguleringer af universiteternes kerneaktiviteter, på kanten af hvad den akademiske frihed, lærernes metodefrihed og de studerendes medbestemmelse via studienævnene kan bære, og til skade for pædagogisk fornyelse og udvikling, der helst skal komme nedefra. 5 8GYLNOLQJHQSnGHGDQVNHXQLYHUVLWHWHU. Redegørelse til Folketinget April s. 6 4

5 Henrik Prebensen Et tredje eksempel er fusionsforløbet. Universiteternes bestyrelser fik ikke reelle muligheder for en fri dialog med ministeren og tid til at analysere og overveje muligheder og ulemper. Der er aldrig givet nogen velfunderet, endsige videnskabelig begrundelse for universitetsfusionernes gavnlighed, hverken for institutionerne som sådanne eller for det overordnede projekt om Danmark som et førende videnssamfund. 6WUDWHJL Universiteterne har fået ny og hierarkiske ledelsesforhold med den begrundelse at skabe et rum for en fornyet ledelseskraft. Men universiteterne holdes i et tæt greb, en grundlæggende nytænkning af relationen mellem universiteterne og videnskabsministeren. Det drejer sig om præcise målsætninger, dialog og rapportering om deres indfrielse, synlighed om strategisk udvikling, Bestyrelserne skal stå i spidsen for udviklingen og fastlægge retningslinier for organisation og langsigtet udvikling, værne om forskningsfriheden og indfri samfundets krav til universitetet. Udviklingskontrakten skal udgøre bestyrelsens VWUDWHJL kernen i den ny GLD ORJ mellem minister og universitet og EDVLV for ministerens tilsyn 6 I januar 2004 offentliggjorde OECD hvad ministeren kalder en evaluering af det danske universitetssystem 7. OECD s rapportører anbefaler en større autonomi og ifølge ministeriet: påpegede OECD, at udviklingskontrakterne er et godt planlægnings- og tilsynsredskab, der kan være grundlag for universiteternes udvikling. OECD fremhævede, at det er afgørende, at udviklingskontrakterne formuleres på et strategisk niveau med vægt på målsætninger, og at regeringen afholder sig fra forsøg på detaljeret kontrol i forbindelse med kontrakterne OECD-rapportens egne ord er faktisk ret anderledes: 6 Ibid. 7 5HYLHZV2I1DWLRQDO3ROLFLHV)RU(GXFDWLRQ8QLYHU VLW\(GXFDWLRQ,Q'HQPDUN Examiners Report, KHH[DPLQHUVGRKRZHYHUVHHVRPH YDOXHLQWKHUHTXLUHPHQWIRUXQLYHUVLWLHV WRSUHSDUHGHYHORSPHQWFRQWUDFWVWR GHPRQVWUDWHKRZWKHEORFNIXQGVZRXOG EHVSHQW7KLVLVDXVHIXOSODQQLQJWRRO IRUXQLYHUVLWLHVZKLOVWRIIHULQJWKH0LQLV WU\DPHDQVRIPRQLWRULQJGHYHORS PHQWV,QWKHOLJKWRIWKHH[DPLQHUV VXSSRUWIRUDXWRQRP\WKHVHFRQWUDFWV ZRXOGQRWEHHQGRUVHGLIWKH\EHFDPH DQRWKHUPHDQVRIHQIRUFLQJFRQWURORYHU ZKDWXQLYHUVLWLHVGRDQGWKHXQLYHUVLWLHV DUHHQFRXUDJHGWRJXDUGDJDLQVWDQ\ GHYHORSPHQWRIWKLVQDWXUH I realiteten har bestyrelserne ikke mulighed for at opfylde forventningerne. Der er ikke nogen klar opfattelse af hvad en strategi egentlig er, ingen værktøjer til strategisk planlægning, utilstrækkelige politiske mål, ingen informationer om ressourcer og udviklingsmuligheder, ingen informationer om personalets forventninger. De eksterne bestyrelsesmedlemmer er travle personer, og der kan ikke holdes mange møder. Bestyrelserne har måttet bruge lang tid på arbejdet med institutionens omorganisering (lederansættelser, institutionel struktur, vedtægter), og megen tid er gået med at indhente ministerielle godkendelser af fx vedtægter og udviklingskontrakter. Strategiarbejdet er desuden blevet forsinket af fusionsarbejdet, der igen medfører en omstrukturering af universitetet, udvidelse af bestyrelserne, udarbejdelse af ny vedtægter. Med fornyede ministerielle godkendelser Der er ingen sammenhæng mellem udviklingskontrakternes meget detaljerede, kvantitative mål, som er i direkte modstrid med OECD s anbefalinger, og en overordnet strategi, som ledelsen har meget svært ved at formulere. Og meget svært ved at legitimere over for de ansatte. 'HWIOHUIDNXOW UHXQLYHUVLWHW Et flerfakultært universitet har særlige vanskeligheder ved et overordnet strategisk arbejde. Det klassiske universitet omfatter fem eller seks fakulteter; de tørre : humaniora, jura samfundsvidenskab, samt teologi, og de våde : naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Så længe troen på videnskabens en- 5

6 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse hed og dannelsesværdi, som er grundlaget i det humboldtske universitet, holdes i hævd, kan fakulteterne holdes sammen i en enhed på trods af diversitet. De tørre videnskaber har alle tekster som et væsentligt element. Dels arbejder de med data som i altovervejende grad er repræsentationer baseret på tegn, og deres output er ligeledes næsten udelukkende tekstligt. Deres kvalitetsbegreb er også i høj grad knyttet til den tekstlige formidling, ikke mindst af den grund at artikler, monografier osv. i meget vidt omfang har et ikke-videnskabeligt publikum, som er interesseret i forskningens resultater i kraft af resultaternes almene, kulturelle, oplysende og ofte underholdende værdi, og som i væsentligt omfang er med til at finansiere forskningspublikationerne ved at købe tidsskrifter og bøger, herunder lærebøger. De elektroniske medier begynder at føje flere ny dimensioner til de tørre fags muligheder. Der kan anvendes visuelle teknikker, animationer, lyd, interaktive præsentationsformer som sikkert på længere sigt vil kunne erstatte de traditionelle måder at formidle forskningen på. Til gengæld har de tørre fag kun i begrænset omfang haft erhvervslivets interesse, når bortses fra forlags- og medieverdenen. Dette forhold kan bestemt ændre sig i takt med informationsteknologiens og de ny mediers hastige udvikling og udbredelse, både som informationsværktøjer og som underholdningsredskaber. Her vil forskning, uddannelse og formidling kunne finde sammen i en dynamisk cocktail, som mutatis mutandis kan give mindelser om de humboldtske og koldske idealer for dannelse og oplysning. De såkaldt våde fag har helt andre traditioner for forskning og omsætning af forskningsresultater og helt andre kvalitetsnormer. De har også helt andre relationer til teknisk og praktisk udnyttelse af forskningsresultater. Det er da også klart de våde fag som sloganet Fra forskning til faktura er møntet på. Og det er i samme optik at en stor del af universitetsreformen er tænkt. Samfundets og befolkningens behov for energiforsyning, transport, logistik, industrielle produkter, herunder sofistikerede våben, gadgets, fødevarer, sundhed og meget mere skaber en massiv efterspørgsel efter varer og tjenester, som samtidig er udsat for en hård konkurrence. Så når DI s og CO s formænd mener, at universiteterne må lære at tænke i forretningsbaner, så de kan skabe produktion og beskæftigelse, og at forskning er for vigtig en sag for det danske samfund til at overlade til forskerne, så er det udtryk for en strategi, der ønsker at gøre forskning og uddannelse på disse områder til centrale dele af fremtidens udvikling for Danmark. Når denne kontante interesse for den våde forskning som forskning faktura temaet er udtryk for manifesterer sig som et krav der stilles til universitetets fremtidige funktion, bliver det ekstremt vanskeligt at skrive en sammenhængende strategi for det samlede universitet, med mindre den skal være så almen, at det nærmer sig det meningsløse eller uinteressante. De strategier der p.t. skrives på, kan ingen hær sendes i felten med. En strategi skal fortælle hvorledes de politiske mål kan nås, hvilke ressourcer der skal sættes ind herfor, og den skal især kunne forstås af de ansatte og engagere dem på en måde, så de arbejder for målenes virkeliggørelse. Udviklingskontrakt og de almene strategiplaner, der arbejdes på, hænger ikke sammen, og strategiplanerne kan ikke engagere bredt. Vanskelighederne er ikke blevet mindre af at fusionerne har øget antallet af fakulteter og ændret på størrelsesforholdene mellem våde og tørre områder. Det rejser problemer som især de universiteter, der er blevet udvidet ved fusionerne, vil komme til at bruge mange kræfter på at løse i de kommende år. )RUVNQLQJVIULKHG Bestyrelserne skal sikre forskningsfriheden. Men nervøsiteten for at forskningsfriheden er truet trods alle de smukke ord i universitetslov, publikationer og pjecer om universiteternes udvikling, ministerielle og andre rapporter, er udbredt, ikke mindst i de våde fag. Et første problem ligger i universitetsloven, der giver institutlederen beføjelse til at på- 6

7 Henrik Prebensen lægge forskningsmedarbejderne særlige opgaver. Det har været hævdet at denne bestemmelse kun giver adgang til at pålægge forskerne andre opgaver end forskning, fortrinsvis undervisning og administration. Imidlertid fremgår det af loven og dens bemærkninger at ledelsen også kan pålægge medarbejderne bestemte forskningsopgaver, og at den individuelle forskningsfrihed i denne sammenhæng alene består i emnevalget og ikke på nogen måde kan omfatte valget af metode, samt at medarbejderne i det omfang de ikke er pålagt særlige opgaver kan forske frit inden for de forskningsstrategiske rammer der fastlægges i udviklingskontrakten. Det vil altså være muligt at begrænse den uindskrænkede individuelle forskningsfrihed ved at pålægge medarbejderen rekvirerede opgaver som kan aftales mellem ledelsen og en ekstern partner, fx en erhvervsvirksomhed. Problemet med forskningsfriheden og den akademiske frihed generelt tilspidses imidlertid yderligere ved indfusionering af sektorforskningsinstitutioner. Disse udfører blandt andet myndighedsopgaver, og der er eksempler på at universitetsforskere i offentligheden har kritiseret forskning udført af sektorforskningsinstitutioner bl.a. på miljøområdet, der ofte er meget ømtåleligt, fordi store erhvervsinteresser kan stå på spil. Hvis en sektorforskningsinstitution inden for rammerne af et universitet bliver udsat for en kritik af en medarbejder inden for samme universitet, opstår der et alvorligt etisk og loyalitetsproblem. Kritikken risikerer at koste universitetet penge, enten som følge af at myndighedsopgaver, der normalt er en del af finansieringsgrundlaget for en sektorforskningsaktivitet, bliver inddraget eller overført til en anden institution, eller i yderste fald at universitetet konfronteres med et erstatningsansvar, fordi myndighedsopgaven er løst bevisligt utilfredsstillende. En ledelse vil have en konflikt mellem to instanser inden for sit eget hus og vil kunne have svært ved at navigere ideelt mellem hensynet til forskningsfriheden og hensynet til sektorforskningens renommé. Der må derfor sikres en indkapsling af sektorforskningsinstitutionen og dens aktiviteter uden at den enstrengede ledelsesstruktur på universitetet i øvrigt bringes i fare. På den anden side må sektorforskningsinstitutionerne så vidt muligt sikres en akademisk frihed som er af samme lødighed som på universitetet i øvrigt..ydolwhwvxgylnolqj Et nøglebegreb i hele universitetsreformen er forbedring af kvaliteten af uddannelse og forskning. Det er imidlertid vanskeligt at anvise konkrete veje til at opnå en sådan. De forsøg der gøres herpå, koncentrer sig væsentligt om konkurrenceudsættelse, evaluering og benchmarking, samt ny incitamentsstrukturer. Med hensyn til konkurrenceudsættelse er det vanskeligt for universitetsbefolkningen at se, hvilket fornyet indhold man kan give til dette begreb. Forsknings- og uddannelsesaktiviteter er allerede udsat for prioriteringer, men prioritering er ikke egentlig konkurrence, hverken i den økonomiske eller den idrætslige forstand der ofte fra erhvervsside og politisk hold lægges i ordet. At en forskningsaktivitet er prisvinder, eller at en underviser får en præmie for god undervisning, spiller næppe nogen praktisk rolle for kvalitetsudvikling. Det kan være en belønning for et vellykket arbejde. Men der kendes ikke eksempler på at noget seriøst forskningsprojekt eller noget ambitiøst undervisningsforløb har været motiveret af ønsket om at blive prisvinder. Og mens der i markedskonkurrence og sportskonkurrencer er tabere, som må lide en reel eller symbolsk død ved at gå ud af markedet eller forlade banen, så kan konkurrenceudsat forskning ikke fungere på den måde. Hvis forskningsprojekter eller et uddannelsesforløb prioriteres, er det fordi de er nødvendige i en eller anden sammenhæng. Den kvalitet man så ønsker at bibringe dem, kan ikke skaffes ved at lade dem konkurrere med andre lignende projekter. Man kan ikke sætte to matematikere til at konkurrere om at finde en løsning på Fermats store teorem eller Riemanns Zeta-hypotese. Hvad skulle de konkurrere på? Hurtighed? Elegance? Og skal 7

8 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse de konkurrere med projekter inden for helt andre områder? Løsningen af kræftens gåde, opfindelsen af en HIV-vaccine eller opklaringen af mordet i Finderup Lade? Hvad er kvalitetskriteriet her? Og hvordan appliceres det inden projektet er fuldført? Konkurrencetanken er typisk en tanke der besnærer ikke-forskere. Forskerne ved godt at den konkurrenceudsættelse, der allerede sker ved udvælgelsen af projekter efter ansøgning, i høj grad bygger på irrationelle valg; mode, bekendtskaber, eller hvis erhvervslivet indblandes i prioriteringen udsigten til profit og gevinst. Og at skrivningen af projektansøgninger også er en retorisk disciplin, hvor den smarte ansøgning i hvert fald somme tider vinder over den solide. Evaluering og benchmarking som de sædvanligvis opfattes, lider af nogle af de samme skavanker. Skal evaluering være andet og mere end en post festum konstatering af resultatets kvaliteter, som når publikum klapper eller buher efter primadonnaens arie, så skal den levere feedback til en proces, således at denne kan justeres og forbedres løbende. Det er især en mulighed inden for undervisningen, men desværre en mulighed der alt for sjældent udnyttes. Den er nemlig planlægningskrævende og dermed tids- og arbejdskrævende. God evaluering forudsætter medvirken af en ekstern evaluator eller supervisor, som kan hjælpe med at justere processen, og den kræver klare målformuleringer som læringsresultaterne kan holdes op imod. Benchmarking og peer reviewing skal tilsvarende være procesorienteret, ikke resultatorienteret for at have effekt. Det er også en tidskrævende foranstaltning, hvilket ikke altid tages i betragtning når evaluering, benchmarking og peer reviewing optræder som buzzwords. Det sidste kvalitetsudviklingsredskab, der refereres til, er det økonomiske incitament. I en interessant artikel i tidsskriftet SROLWLFD har Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen, Anne Line Møller og Thomas M. Pallesen 8, undersøgt hvorvidt motivation for kvalitet hos forskere på danske sektorforskningsinstitutioner og universiteter er belønning eller et ønske om at gøre en indsats i en højere sags tjeneste. Deres konklusion bekræfter en teori om, at effekten af økonomiske incitamenter afhænger af, hvordan de opfattes. Når forskerne opfatter incitamenterne som en positiv understøttelse af deres indre motivation, virker incitamenterne efter hensigten, idet den indre motivation forøges. Opfattes incitamenterne derimod negativt som led i en kontrol, virker de ikke eller kan virke direkte modsat på grund af en fortrængning af den indre motivation. Med udgangspunkt i Ny Løn aftaler, registerdata og en spørgeskemaundersøgelse ser forfatterne til undersøgelsen på, om belønning af publikationer har betydning for publikationsudviklingen på 162 danske forskningsinstitutioner. Det vigtigste eller primære kvalitetsudviklingsinstrument er således motivation. Bo Jacobsen, Mikkel Bo Madsen og Claude Vincent har i bogen 'DQVNHIRUVNQLQJVPLOM HU(Q XQGHUV JHOVHDIXQLYHUVLWHWVIRUVNQLQJHQV DNWXHOOHVLWXDWLRQ 9 undersøgt hvordan forskningsmiljøerne fungerer, hvordan forskernes arbejdsbetingelser og arbejdsprocesser er, hvad forskerne anser for centralt i deres eget virke og hvordan forskningsmiljøet påvirker deres arbejde. Materialet er en detaljeret interviewundersøgelse med 250 danske forskere placeret på 12 institutter ved fem universiteter spændende over naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, både traditionelle enkeltfaglige og moderne tværfaglige institutter, og både grundforsknings- og anvendelsesorienterede institutter. Bogen dokumenterer at det gode forskningsmiljø er præget af engagerende fagligt samarbejde. At forskerne arbejder meget. At forskningsvirksomheden er båret af idéer og idealer. Og at forskningspolitikken opfattes med skepsis. "Flertallet af forskerne mener ikke, at Forskningsministeriets initiativer svarer til kernen i det at forske. I undersøgelsen 8 $UEHMGHUIRUVNHUHMXVWIRUWKHPRQH\"(QDQDO\VHDI 1\/ QSnXQLYHUVLWHWHURJVHNWRUIRUVNQLQJVLQVWLWXWLRQHU politica, årg. 38, nr. 4 9 Hans Reitzel, 2001, ISBN

9 Henrik Prebensen har vi kunnet se, at forskerne mener, der er en konflikt mellem forskningens langsigtede natur og ministeriets korte tidshorisont" 10. Med hensyn til udviklingskontakterne hedder det: Denne undersøgelse tyder på, at det publikationspres, udviklingskontrakterne institutionaliserer, for en god del forskere resulterer i flere publikationer. Men undersøgelsen peger også på, at man ikke uden videre kan tage stigningen i publikationsantallet som udtryk for ny erkendelse eller mere og bedre forskning. En række forskere giver udtryk for, at de udvikler strategier. efter hvilke de kan publicere mere, men uden ny og afgørende erkendelse. 11 Tilsammen dokumenterer de to undersøgelser en foruroligende stor afstand mellem forskernes arbejde og ministeriets og måske politikernes forståelse heraf. Videnssamfundet skal bygge på kreativitet og innovationstrang. Kvalitet på disse områder kan efter forskernes selvforståelse ikke opnås med de redskaber politikerne griber til. Redskaberne vil tværtimod virke mod deres hensigt, fordi de opfattes som udtryk for kontrol, ikke som tilbud om dialog. Med reformer, der åbenbart af universitetsbefolkningerne opleves som truende, og en retorik der opfattes som falsk, prøver minister og politikere at lede universiteternes udvikling i den ønskede retning. Hvordan udviklingen i et noget længere perspektiv vil blive for forskning og uddannelse, er det i den aktuelle situation svært at sige noget præcist om. Universiteterne har altid været gode til at fastholde en vækst i overensstemmelse med deres egen indre orden. Meget vil afhænge af om de ansatte ledere vil være i stand til at skaffe sig legitimitet indadtil og indgive tro på at universiteternes værdier ikke svigtes, uden at tabe troværdighed over for ministre og politikere..rqnoxvlrq På de danske universiteter eksisterer der en institutionskultur, som har sit udgangspunkt i det humboldtske universitets idealer om selvstyre, om en dynamisk sammenhæng mellem forskning og uddannelse, om en tværfaglighed baseret på forestillingen om erkendelsens og videnskabernes enhed, og tro på forskningens og uddannelsernes egenværdi i et dannelsesperspektiv. Denne kultur er under pres af en teori eller ideologi, hvorefter den moderne vidensøkonomi og globaliseringen tvinger samfundene til at forlange forskning og uddannelser der direkte har karakter af produkter som kan faktureres. 10 Op. cit p Id. s

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces

Læs mere

Offentlig forskning for private midler

Offentlig forskning for private midler Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Et nyt paradigme for universiteternes udviklingskontrakter

Et nyt paradigme for universiteternes udviklingskontrakter AC - Sekretariatet Den 24. september 2010 KS Baggrundsnotat Et nyt paradigme for universiteternes udviklingskontrakter Det eksisterende koncept Universiteternes aktuelle udviklingskontrakter gælder for

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Studenterambassadørens kvartalsrapport

Studenterambassadørens kvartalsrapport K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studenterambassadørens kvartalsrapport 1. kvartal 2013 1. Studenterambassadørens formål og opgaver Studenterambassadøren ved Københavns Universitet er den første

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vedtægter for Danske Universiteter

Vedtægter for Danske Universiteter 21. september 2010 J.nr. 2008-1000-03 SB/HR Vedtægter for Danske Universiteter Præambel Viden er det centrale råstof for værdiskabelse og opbygning af velfærd og social og kulturel sammenhæng i samfundet.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Aarhus Universitet 2007

Aarhus Universitet 2007 Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Bilag D. Universiteternes styring og organisation

Bilag D. Universiteternes styring og organisation Bilag D Universiteternes styring og organisation De svenske universiteter var før 1993 udsat for en betydelig grad af detail- og regelstyring fra statsmagtens side, som med reformen i 1993 er søgt erstattet

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere