Henrik Prebensen. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Prebensen. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie."

Transkript

1 )UD)XWXULEOHUQHnUJQURJ±8GJLYHWDI6HOVNDEHWIRU)UHPWLGVIRUVNQLQJ )UHPWLGHQIRUGDQVNIRUVNQLQJRJK MHUHXGGDQQHOVH Henrik Prebensen (QN QKLVWRULH,.LQDYHHGGXMRQRNHU.HMVHUHQHQ.LQH VHURJDOOHGHKDQKDURPVLJHUH.LQHVHUH 'HWHUQXPDQJH$DUVLGHQPHQMXVWGHUIRU HUGHWY UGDWK UH+LVWRULHQI UPDQJOHP PHUGHQ.HMVHUHQV6ORWYDUGHWSU JWLJVWHL 9HUGHQJDQVNHRJDOGHOHVDIILQW3RUFHO Q VDDNRVWEDUWPHQVDDVN UWVDDYDQVNHOLJW DWU UHYHGDWPDQPDDWWHRUGHQWOLJWDJHVLJL $JW,+DYHQVDDPDQGHIRUXQGHUOLJVWH %ORPVWHURJYHGGHDOOHUSU JWLJVWHYDUGHU EXQGHW6 OYNORNNHUGHUNOLQJHGHIRUDWPDQ LNNHVNXOOHJDDIRUELXGHQDWEHP UNH%ORP VWHQ-DDOWLQJYDUVDDXGVSHNXOHUHWL.HMVH UHQV+DYH«H.C. Andersens eventyr, 1DWWHUJDOHQ har som pointe at den organiske natur, den ægte nattergal, overgår al kunstig teknologi, symboliseret med den mekaniske fugl. Pointen er karakteristisk for en brydning i romantikken og det 19. århundrede mellem organicisme og mekanicisme. Organicismen opfatter mennesker, samfund og institutioner som naturligt groende helheder, der i kraft af deres egenvækst på én gang udfolder en indre orden og assimilerer sig til en ydre form, hvorved de opnår en naturlig tilpasning til verden, uden tale om en ydre styring. Den mekanistiske opfattelse ser samfund og institutioner som komplekser, hvis dele kan forandres viljesmæssigt på et rationelt grundlag til gavn for fremskridtet og enkeltmenneskets frigørelse. Der er tale om en ydre orden der determinerer formen og styrer funktionaliteten. Denne dobbelthed genfindes i universiteternes historie. Det traditionelle universitet er vokset frem som en oprindeligt kirkelig institution med samme type kollegialt selvstyre som kendes fra kloster- og domkapitler og med studier hvis indhold var præget af megen ortodoksi. Oplysningstiden og revolutionen brød med den gamle universitetsmodel. I Frankrig nedlagde man universiteterne og erstattede dem med skoler: lægeskoler, ingeniørskoler, lærerskoler osv. Tankegangen var at viden er en kilde til beherskelse af naturen og styring af samfundet. I Berlin grundlagde den preussiske sprogforsker von Humboldt et nyt universitet i Det humboldtske universitet byggede på tæt sammenhæng mellem undervisning og forskning, som gensidigt skal stimulere hinanden, og på akademisk frihed i valget af forskningsopgaver og uddannelsesindhold, som skal give plads for udvikling og vækst. Det humboldtske idealuniversitetet har sin egen organiske vækst, der udfolder sig efter videnskabens og dannelsens indre fordringer, og har indsigt og forståelse som egentlige mål. Det lagde stor vægt på mangfoldighed og tværfaglighed. Humboldts idé var at lærere og studerende skulle forenes i forskning og læring. Universiteterne skulle holdes fri for statens styring. Humboldt mente at institutionelt selvstyre og akademisk frihed ville opfylde alle uddannelsernes formål Han skrev i et brev til den preussiske konge i 1809: Der findes simpelthen visse kundskaber, der må være almene, og endnu mere en vis dannelse af mentalitet og karakter, som ingen må være foruden. Man er kun en god håndværker, købmand, soldat eller forretningsdrivende, hvis man i og for sig og uden skelen til erhverv også er en god, anstændig, efter sin stand oplyst person og borger.

2 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse Giv så megen uddannelse, som kræves hertil, så erhverver man sig derefter ganske ubesværet de særlige færdigheder, som kræves til et erhverv, og beholder altid friheden til, som det ofte sker i livet, at kunne flytte sig fra ét til noget andet. Springet til danskerne Grundtvigs og Kolds forestillinger om den formelle lærdoms utilstrækkelighed og nødvendighed af en yderligere form for dannelse er ikke stort. Ligesom man hævdes at blive en bedre bonde af at have hørt om Nordens guder på Askov, ligeså bliver man en bedre akademiker af at have erhvervet kundskaber i engelsk, tysk og fransk, Altertumswissenschaft og historie. Universitetets mission er dannelse baseret på forskning og uddannelse i et akademisk fællesskab. Den humboldtske model blev forbillede for mange universiteter i Europa og USA, også i Danmark for det gamle Københavns Universitet og det nyere Aarhus Universitet. Ved siden af universiteterne opstod tekniske læreanstalter og faglige højskoler med en kraftigere formålsrettet styring af forskning og højere uddannelse. Eksempler herpå er i Danmark Den Polytekniske Læreanstalt fra 1829 eller Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole oprettet i (QNXOWXUXQGHUSUHV Den humboldtske tanke har været en del af virksomhedskulturen på danske universiteter. De protester fra studenter og yngre lærere, der førte til universitetsstyrelsesloven af 1970, var bag al den venstreorienterede retorik i grunden krav om en modernisering og tilpasning af den humboldtske model. De ændringer i universiteternes styrelse, som 1993-loven indførte, var tænkt som en styrkelse af ledelsesfunktionen. De blev i det store og hele absorberet uden de store virkninger på universitetssystemets funktionsmåde. Men mod 1990 rnes slutning kom Humboldtmodellen under hårdt pres. Først rykkede universiteterne skiftevis ind i og ud af forsknings- og undervisningsministerierne, et udtryk for at politikerne ikke længere havde en klar forestilling om universiteternes mission. Var uddannelse og forskning så nøje forbundne, eller havde de hver især missioner uafhængigt af hinanden? Var universitetsuddannelse ikke en del af et personligt dannelsesprojekt, men en produktionsgren der skulle levere højt kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet hurtigt, effektivt og tilpasset dettes behov? Var forskning ikke produktion af teknologisk viden og information til et varemarked, snarere end sandhedssøgen og erkendelse? Forskningsministeriet var kommet til verden med den første Nyrup-regering i 1993, men uden at universiteterne hørte til ansvarsområdet. Efterhånden styrede forskningsministeriet forskningsråd, grundforskningsfond og forskellige programmidler og fik ansvaret for den overordnede forskningsstrategi, dvs, udøvede den økonomiske styring af alle de midler som var konkurrenceudsatte og især rettet mod bestemte forskningsopgaver. I 1998 overtog forskningsministeriet også ejerskabet til universiteterne, mens undervisningsministeriet beholdt ansvaret for uddannelserne. I realiteten var dog også forskningen splittet op på to ministerier. Nogle forskningspenge kom stadig fra undervisningsministeriet i form af basisbevillinger, som universiteterne selv kunne disponere, og som opfattedes som bestemt for grundforskningen. Opdelingen gav universiteterne en masse bøvl og problemer med at behage to ministerier på én gang. Ved årsskiftet flyttede man universiteterne tilbage til undervisningsministeriet, men allerede i november 2001 rykkede universiteterne igen ind i forskningsministeriet, og denne gang også med uddannelserne som en del af ministeriets ressort. På samme tid begyndte et slogan at dukke op i forskellige versioner: Fra viden til faktura, Fra tanke til faktura eller Fra forskning til faktura, som var titlen på en pjece fra sommeren 2001, udgivet af CO-industri og Dansk Industri i fællesskab 1. Pjecen indeholdt store dele af det program for universiteternes frem- 1 )UDIRUVNQLQJWLOIDNWXUD, 2001., 2

3 Henrik Prebensen tid som VK-regeringen et halvt år senere gik i gang med at sætte i værk. Grundidéerne indebar, at universiteterne skal overgå til selvejende institutioner med uafhængige bestyrelser, sammensat af personer som er uafhængige af universitetet. Bestyrelsen skal udpege den daglige ledelse. Forskere, der dokumenterer høj forskningskvalitet, skal have forbedrede vilkår. Målsætningen for universitetsforskningens indsats er forskningskvalitet og uddannelse af kandidater af høj kvalitet. Regeringen bør prioritere stjernealliancer til styrkelse af det danske forskningslandskab. Der bør tilskyndes til et tættere samarbejde med erhvervslivet og til udnyttelse af oplagte muligheder for fusioner mellem danske universiteter, Større offentlige forsknings- og udviklingsopgaver bør udbydes i fri konkurrence, og der bør iværksættes en analyse med henblik på en reorganisering af hele sektorforskningsområdet Den offentlige forskningsinvestering skal øges med 10 pct. om året, særligt inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder 2. Universiteterne må lære at tænke i forretningsbaner, sagde DI s formand på et seminar, hvor man præsenterede pjecen, så de kan skabe produktion og beskæftigelse. Forskning er for vigtigt for det danske samfund til at overlade det til forskerne, sagde CO-Industris formand 3. Ser vi år frem, kan vi ikke blive ved med at opretholde vores velfærdssamfund, med mindre vi vil investere i viden, og så er vi nødt til at investere i universiteterne. Som det er nu, er der ingen tvivl om, at andre lande vil overhale os, hvis ikke de allerede har gjort det, Investeringen i den offentlige forskning er drastisk faldende. I 1998 havde forskningen en bevilling på 9,3 mia. kroner fra staten, i 2 Op. cit. p FORSKERforum NR.146 JULI / AUGUST 2001 p. 4 dag ligger den på 8,5 mia. kroner, og i 2004 vil den være faldet til 7,7 mia. kroner, udtalte rektorkollegiet. De faldende bevillinger er de allermest skræmmende, men de lave investeringer i uddannelserne kan også blive et problem. På mange af universiteterne er der alt for mange studerende og nedslidte faciliteter. Det er helt sikkert, at vi under-investerer i universiteterne, og det udgør et alvorligt problem for Danmark som videnssamfund og for vores fortsatte konkurrenceevne, sagde forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri. 4 'DQPDUN±YHUGHQVI UHQGHYLGHQVVDP IXQG" Universitetsreformkomplekset, der gennemførtes i løbet af , er en virkeliggørelse af idéerne i Fra forskning til faktura ; selvejende institutioner, bestyrelser, ansatte ledere, udviklingskontrakter, fusioner mellem universiteter og mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner og globaliseringsmidler. Regeringens vision er klar: Danmark skal være et førende vækst-, videns og iværksættersamfund. Videnssamfundet er ifølge teorien om det post-industrielle samfund efterfølgeren til industrisamfundet, og lige så forskelligt fra industrisamfundet, som industrisamfundet var fra landbrugssamfundet. Universiteternes mission på vejen mod videnssamfundet omgives af en sværm af buzzwords : Hvis vi skal sikre fortsatte fremskridt i danskernes velfærd skal viden og nye ideer i højsædet. Forudsætningen for regeringens nye mål er stærke universiteter på internationalt niveau med en kapacitet til strategisk udvikling. Det er ikke altid klart hvad det begrebslige indhold er. Anderledes kan det måske ikke være, eftersom de refererer til fremtidige tilstande, som ingen kan have en præcis forestilling om. Det er imidlertid ret klart at de 4 8GGDQQHOVH'DQVNHXQLYHUVLWHWHULEXQG, Jyllands- Posten, , 1. sektion, side 2 3

4 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse med sig bærer værdier, der strider med den traditionelle universitetskultur.,qvwlwxwlrqhowvhoyhmh Hvis universiteterne i realitetens verden overtog ejendomsretten og driftsforpligtelsen til hele kapitalapparatet, især naturligvis grunde og ejendomme, og bestyrelserne samtidig fik frihed til at agere på grundlag af den dermed disponible egenkapital, ville man have mulighed for at udvikle de danske universiteter på vilkår der kan sammenlignes med førende engelske og amerikanske universiteter. Ganske vist ville egenkapitalen være forholdsvis lille sammenlignet med giganterne, men man ville i kraft af faste indtægter i form af offentlige tilskud til uddannelser (taxameter-penge) og forskning (basismidler og forskningsrådsmidler) have ganske favorable vilkår. Når det kommer til stykket er det institutionelle selveje en udefineret juridisk fiktion uden indhold, og universitetsbestyrelsernes råderum er ikke større, end råderummet var under de gamle styrelseslove. En særlig besværlig omstændighed er den såkaldte SEA-ordning, hvorefter UBST (Universitets- og bygningsstyrelsen) betaler et aktivitetsbestemt huslejetilskud til universiteterne, men derefter opkræver husleje af de bygninger, som staten stiller til rådighed. Huslejen er i princippet en markedsleje, udregnet efter finurlige procedurer. For Københavns Universitets vedkommende betyder det et bygningsmæssigt budgethul. Derfor har universitetet måttet iværksætte en omfattende Campus-plan der reducerer de samlede arealer med ca kvm over en kortere årrække. Det er en ganske kraftig omstilling og opbremsning, hvis grundlag alene er de fysiske vilkår: dyrere grunde i Københavnsområdet, som giver afsmitning på huslejeprisen; en forholdsvis stor historisk og fredet bygningsmasse, der giver mange kvadratmetre som ikke kan udnyttes til universitets kerneformål. Paradoksalt nok indtræffer denne opbremsning samtidig med at der bevilges globaliseringsmidler, der vil afsætte sig i en vis udvidelse af den bygningsmæssige infrastruktur. Det er umuligt på forhånd at udregne hvor stor opdriften her bliver oven på den kvm bygningsfortætning. De bygninger der måtte tilkomme, skal bygges af UBST og udlejes til KU. Intet eje! Selvejet er ikke ensbetydende med den uafhængighed, som et solidt kapitalgrundlag giver en virksomhed. JHGHIULKHGVJUDGHU Efter ministeriets retorik er øgede frihedsgrader til universiteterne det bærende princip i universitetsreformerne. 5 I praksis er universiteternes erfaringer indtil nu diametralt modsatte. De udviklingskontrakter, der blev indgået i 2005 og 2006, indeholder en række meget detaljerede delmål med meget specifikke talmæssige bindinger, som ministeriet har krævet, og som Rigsrevisionen vil kontrollere opfyldelsen af. Eksempelvis etablere 8 stjerneprogrammer, øge til et optag på 632 ph.d. studerende i 2008, på 10 bacheloruddannelser med stort frafald skal andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid samt normeret tid + 1 år, øges med 5 pct. og på 10 udvalgte kandidatuddannelser med lange studietider forøge andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid samt normeret tid + 1 år med 5 pct., osv. Et andet eksempel på detailstyring som modsiger de øgede frihedsgrader er planlagte ændringer i universitetsloven, såsom "Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen". Ministeren får hermed hjemmel til at foretage meget indgribende reguleringer af universiteternes kerneaktiviteter, på kanten af hvad den akademiske frihed, lærernes metodefrihed og de studerendes medbestemmelse via studienævnene kan bære, og til skade for pædagogisk fornyelse og udvikling, der helst skal komme nedefra. 5 8GYLNOLQJHQSnGHGDQVNHXQLYHUVLWHWHU. Redegørelse til Folketinget April s. 6 4

5 Henrik Prebensen Et tredje eksempel er fusionsforløbet. Universiteternes bestyrelser fik ikke reelle muligheder for en fri dialog med ministeren og tid til at analysere og overveje muligheder og ulemper. Der er aldrig givet nogen velfunderet, endsige videnskabelig begrundelse for universitetsfusionernes gavnlighed, hverken for institutionerne som sådanne eller for det overordnede projekt om Danmark som et førende videnssamfund. 6WUDWHJL Universiteterne har fået ny og hierarkiske ledelsesforhold med den begrundelse at skabe et rum for en fornyet ledelseskraft. Men universiteterne holdes i et tæt greb, en grundlæggende nytænkning af relationen mellem universiteterne og videnskabsministeren. Det drejer sig om præcise målsætninger, dialog og rapportering om deres indfrielse, synlighed om strategisk udvikling, Bestyrelserne skal stå i spidsen for udviklingen og fastlægge retningslinier for organisation og langsigtet udvikling, værne om forskningsfriheden og indfri samfundets krav til universitetet. Udviklingskontrakten skal udgøre bestyrelsens VWUDWHJL kernen i den ny GLD ORJ mellem minister og universitet og EDVLV for ministerens tilsyn 6 I januar 2004 offentliggjorde OECD hvad ministeren kalder en evaluering af det danske universitetssystem 7. OECD s rapportører anbefaler en større autonomi og ifølge ministeriet: påpegede OECD, at udviklingskontrakterne er et godt planlægnings- og tilsynsredskab, der kan være grundlag for universiteternes udvikling. OECD fremhævede, at det er afgørende, at udviklingskontrakterne formuleres på et strategisk niveau med vægt på målsætninger, og at regeringen afholder sig fra forsøg på detaljeret kontrol i forbindelse med kontrakterne OECD-rapportens egne ord er faktisk ret anderledes: 6 Ibid. 7 5HYLHZV2I1DWLRQDO3ROLFLHV)RU(GXFDWLRQ8QLYHU VLW\(GXFDWLRQ,Q'HQPDUN Examiners Report, KHH[DPLQHUVGRKRZHYHUVHHVRPH YDOXHLQWKHUHTXLUHPHQWIRUXQLYHUVLWLHV WRSUHSDUHGHYHORSPHQWFRQWUDFWVWR GHPRQVWUDWHKRZWKHEORFNIXQGVZRXOG EHVSHQW7KLVLVDXVHIXOSODQQLQJWRRO IRUXQLYHUVLWLHVZKLOVWRIIHULQJWKH0LQLV WU\DPHDQVRIPRQLWRULQJGHYHORS PHQWV,QWKHOLJKWRIWKHH[DPLQHUV VXSSRUWIRUDXWRQRP\WKHVHFRQWUDFWV ZRXOGQRWEHHQGRUVHGLIWKH\EHFDPH DQRWKHUPHDQVRIHQIRUFLQJFRQWURORYHU ZKDWXQLYHUVLWLHVGRDQGWKHXQLYHUVLWLHV DUHHQFRXUDJHGWRJXDUGDJDLQVWDQ\ GHYHORSPHQWRIWKLVQDWXUH I realiteten har bestyrelserne ikke mulighed for at opfylde forventningerne. Der er ikke nogen klar opfattelse af hvad en strategi egentlig er, ingen værktøjer til strategisk planlægning, utilstrækkelige politiske mål, ingen informationer om ressourcer og udviklingsmuligheder, ingen informationer om personalets forventninger. De eksterne bestyrelsesmedlemmer er travle personer, og der kan ikke holdes mange møder. Bestyrelserne har måttet bruge lang tid på arbejdet med institutionens omorganisering (lederansættelser, institutionel struktur, vedtægter), og megen tid er gået med at indhente ministerielle godkendelser af fx vedtægter og udviklingskontrakter. Strategiarbejdet er desuden blevet forsinket af fusionsarbejdet, der igen medfører en omstrukturering af universitetet, udvidelse af bestyrelserne, udarbejdelse af ny vedtægter. Med fornyede ministerielle godkendelser Der er ingen sammenhæng mellem udviklingskontrakternes meget detaljerede, kvantitative mål, som er i direkte modstrid med OECD s anbefalinger, og en overordnet strategi, som ledelsen har meget svært ved at formulere. Og meget svært ved at legitimere over for de ansatte. 'HWIOHUIDNXOW UHXQLYHUVLWHW Et flerfakultært universitet har særlige vanskeligheder ved et overordnet strategisk arbejde. Det klassiske universitet omfatter fem eller seks fakulteter; de tørre : humaniora, jura samfundsvidenskab, samt teologi, og de våde : naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Så længe troen på videnskabens en- 5

6 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse hed og dannelsesværdi, som er grundlaget i det humboldtske universitet, holdes i hævd, kan fakulteterne holdes sammen i en enhed på trods af diversitet. De tørre videnskaber har alle tekster som et væsentligt element. Dels arbejder de med data som i altovervejende grad er repræsentationer baseret på tegn, og deres output er ligeledes næsten udelukkende tekstligt. Deres kvalitetsbegreb er også i høj grad knyttet til den tekstlige formidling, ikke mindst af den grund at artikler, monografier osv. i meget vidt omfang har et ikke-videnskabeligt publikum, som er interesseret i forskningens resultater i kraft af resultaternes almene, kulturelle, oplysende og ofte underholdende værdi, og som i væsentligt omfang er med til at finansiere forskningspublikationerne ved at købe tidsskrifter og bøger, herunder lærebøger. De elektroniske medier begynder at føje flere ny dimensioner til de tørre fags muligheder. Der kan anvendes visuelle teknikker, animationer, lyd, interaktive præsentationsformer som sikkert på længere sigt vil kunne erstatte de traditionelle måder at formidle forskningen på. Til gengæld har de tørre fag kun i begrænset omfang haft erhvervslivets interesse, når bortses fra forlags- og medieverdenen. Dette forhold kan bestemt ændre sig i takt med informationsteknologiens og de ny mediers hastige udvikling og udbredelse, både som informationsværktøjer og som underholdningsredskaber. Her vil forskning, uddannelse og formidling kunne finde sammen i en dynamisk cocktail, som mutatis mutandis kan give mindelser om de humboldtske og koldske idealer for dannelse og oplysning. De såkaldt våde fag har helt andre traditioner for forskning og omsætning af forskningsresultater og helt andre kvalitetsnormer. De har også helt andre relationer til teknisk og praktisk udnyttelse af forskningsresultater. Det er da også klart de våde fag som sloganet Fra forskning til faktura er møntet på. Og det er i samme optik at en stor del af universitetsreformen er tænkt. Samfundets og befolkningens behov for energiforsyning, transport, logistik, industrielle produkter, herunder sofistikerede våben, gadgets, fødevarer, sundhed og meget mere skaber en massiv efterspørgsel efter varer og tjenester, som samtidig er udsat for en hård konkurrence. Så når DI s og CO s formænd mener, at universiteterne må lære at tænke i forretningsbaner, så de kan skabe produktion og beskæftigelse, og at forskning er for vigtig en sag for det danske samfund til at overlade til forskerne, så er det udtryk for en strategi, der ønsker at gøre forskning og uddannelse på disse områder til centrale dele af fremtidens udvikling for Danmark. Når denne kontante interesse for den våde forskning som forskning faktura temaet er udtryk for manifesterer sig som et krav der stilles til universitetets fremtidige funktion, bliver det ekstremt vanskeligt at skrive en sammenhængende strategi for det samlede universitet, med mindre den skal være så almen, at det nærmer sig det meningsløse eller uinteressante. De strategier der p.t. skrives på, kan ingen hær sendes i felten med. En strategi skal fortælle hvorledes de politiske mål kan nås, hvilke ressourcer der skal sættes ind herfor, og den skal især kunne forstås af de ansatte og engagere dem på en måde, så de arbejder for målenes virkeliggørelse. Udviklingskontrakt og de almene strategiplaner, der arbejdes på, hænger ikke sammen, og strategiplanerne kan ikke engagere bredt. Vanskelighederne er ikke blevet mindre af at fusionerne har øget antallet af fakulteter og ændret på størrelsesforholdene mellem våde og tørre områder. Det rejser problemer som især de universiteter, der er blevet udvidet ved fusionerne, vil komme til at bruge mange kræfter på at løse i de kommende år. )RUVNQLQJVIULKHG Bestyrelserne skal sikre forskningsfriheden. Men nervøsiteten for at forskningsfriheden er truet trods alle de smukke ord i universitetslov, publikationer og pjecer om universiteternes udvikling, ministerielle og andre rapporter, er udbredt, ikke mindst i de våde fag. Et første problem ligger i universitetsloven, der giver institutlederen beføjelse til at på- 6

7 Henrik Prebensen lægge forskningsmedarbejderne særlige opgaver. Det har været hævdet at denne bestemmelse kun giver adgang til at pålægge forskerne andre opgaver end forskning, fortrinsvis undervisning og administration. Imidlertid fremgår det af loven og dens bemærkninger at ledelsen også kan pålægge medarbejderne bestemte forskningsopgaver, og at den individuelle forskningsfrihed i denne sammenhæng alene består i emnevalget og ikke på nogen måde kan omfatte valget af metode, samt at medarbejderne i det omfang de ikke er pålagt særlige opgaver kan forske frit inden for de forskningsstrategiske rammer der fastlægges i udviklingskontrakten. Det vil altså være muligt at begrænse den uindskrænkede individuelle forskningsfrihed ved at pålægge medarbejderen rekvirerede opgaver som kan aftales mellem ledelsen og en ekstern partner, fx en erhvervsvirksomhed. Problemet med forskningsfriheden og den akademiske frihed generelt tilspidses imidlertid yderligere ved indfusionering af sektorforskningsinstitutioner. Disse udfører blandt andet myndighedsopgaver, og der er eksempler på at universitetsforskere i offentligheden har kritiseret forskning udført af sektorforskningsinstitutioner bl.a. på miljøområdet, der ofte er meget ømtåleligt, fordi store erhvervsinteresser kan stå på spil. Hvis en sektorforskningsinstitution inden for rammerne af et universitet bliver udsat for en kritik af en medarbejder inden for samme universitet, opstår der et alvorligt etisk og loyalitetsproblem. Kritikken risikerer at koste universitetet penge, enten som følge af at myndighedsopgaver, der normalt er en del af finansieringsgrundlaget for en sektorforskningsaktivitet, bliver inddraget eller overført til en anden institution, eller i yderste fald at universitetet konfronteres med et erstatningsansvar, fordi myndighedsopgaven er løst bevisligt utilfredsstillende. En ledelse vil have en konflikt mellem to instanser inden for sit eget hus og vil kunne have svært ved at navigere ideelt mellem hensynet til forskningsfriheden og hensynet til sektorforskningens renommé. Der må derfor sikres en indkapsling af sektorforskningsinstitutionen og dens aktiviteter uden at den enstrengede ledelsesstruktur på universitetet i øvrigt bringes i fare. På den anden side må sektorforskningsinstitutionerne så vidt muligt sikres en akademisk frihed som er af samme lødighed som på universitetet i øvrigt..ydolwhwvxgylnolqj Et nøglebegreb i hele universitetsreformen er forbedring af kvaliteten af uddannelse og forskning. Det er imidlertid vanskeligt at anvise konkrete veje til at opnå en sådan. De forsøg der gøres herpå, koncentrer sig væsentligt om konkurrenceudsættelse, evaluering og benchmarking, samt ny incitamentsstrukturer. Med hensyn til konkurrenceudsættelse er det vanskeligt for universitetsbefolkningen at se, hvilket fornyet indhold man kan give til dette begreb. Forsknings- og uddannelsesaktiviteter er allerede udsat for prioriteringer, men prioritering er ikke egentlig konkurrence, hverken i den økonomiske eller den idrætslige forstand der ofte fra erhvervsside og politisk hold lægges i ordet. At en forskningsaktivitet er prisvinder, eller at en underviser får en præmie for god undervisning, spiller næppe nogen praktisk rolle for kvalitetsudvikling. Det kan være en belønning for et vellykket arbejde. Men der kendes ikke eksempler på at noget seriøst forskningsprojekt eller noget ambitiøst undervisningsforløb har været motiveret af ønsket om at blive prisvinder. Og mens der i markedskonkurrence og sportskonkurrencer er tabere, som må lide en reel eller symbolsk død ved at gå ud af markedet eller forlade banen, så kan konkurrenceudsat forskning ikke fungere på den måde. Hvis forskningsprojekter eller et uddannelsesforløb prioriteres, er det fordi de er nødvendige i en eller anden sammenhæng. Den kvalitet man så ønsker at bibringe dem, kan ikke skaffes ved at lade dem konkurrere med andre lignende projekter. Man kan ikke sætte to matematikere til at konkurrere om at finde en løsning på Fermats store teorem eller Riemanns Zeta-hypotese. Hvad skulle de konkurrere på? Hurtighed? Elegance? Og skal 7

8 Fremtidens danske forskning og højere uddannelse de konkurrere med projekter inden for helt andre områder? Løsningen af kræftens gåde, opfindelsen af en HIV-vaccine eller opklaringen af mordet i Finderup Lade? Hvad er kvalitetskriteriet her? Og hvordan appliceres det inden projektet er fuldført? Konkurrencetanken er typisk en tanke der besnærer ikke-forskere. Forskerne ved godt at den konkurrenceudsættelse, der allerede sker ved udvælgelsen af projekter efter ansøgning, i høj grad bygger på irrationelle valg; mode, bekendtskaber, eller hvis erhvervslivet indblandes i prioriteringen udsigten til profit og gevinst. Og at skrivningen af projektansøgninger også er en retorisk disciplin, hvor den smarte ansøgning i hvert fald somme tider vinder over den solide. Evaluering og benchmarking som de sædvanligvis opfattes, lider af nogle af de samme skavanker. Skal evaluering være andet og mere end en post festum konstatering af resultatets kvaliteter, som når publikum klapper eller buher efter primadonnaens arie, så skal den levere feedback til en proces, således at denne kan justeres og forbedres løbende. Det er især en mulighed inden for undervisningen, men desværre en mulighed der alt for sjældent udnyttes. Den er nemlig planlægningskrævende og dermed tids- og arbejdskrævende. God evaluering forudsætter medvirken af en ekstern evaluator eller supervisor, som kan hjælpe med at justere processen, og den kræver klare målformuleringer som læringsresultaterne kan holdes op imod. Benchmarking og peer reviewing skal tilsvarende være procesorienteret, ikke resultatorienteret for at have effekt. Det er også en tidskrævende foranstaltning, hvilket ikke altid tages i betragtning når evaluering, benchmarking og peer reviewing optræder som buzzwords. Det sidste kvalitetsudviklingsredskab, der refereres til, er det økonomiske incitament. I en interessant artikel i tidsskriftet SROLWLFD har Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen, Anne Line Møller og Thomas M. Pallesen 8, undersøgt hvorvidt motivation for kvalitet hos forskere på danske sektorforskningsinstitutioner og universiteter er belønning eller et ønske om at gøre en indsats i en højere sags tjeneste. Deres konklusion bekræfter en teori om, at effekten af økonomiske incitamenter afhænger af, hvordan de opfattes. Når forskerne opfatter incitamenterne som en positiv understøttelse af deres indre motivation, virker incitamenterne efter hensigten, idet den indre motivation forøges. Opfattes incitamenterne derimod negativt som led i en kontrol, virker de ikke eller kan virke direkte modsat på grund af en fortrængning af den indre motivation. Med udgangspunkt i Ny Løn aftaler, registerdata og en spørgeskemaundersøgelse ser forfatterne til undersøgelsen på, om belønning af publikationer har betydning for publikationsudviklingen på 162 danske forskningsinstitutioner. Det vigtigste eller primære kvalitetsudviklingsinstrument er således motivation. Bo Jacobsen, Mikkel Bo Madsen og Claude Vincent har i bogen 'DQVNHIRUVNQLQJVPLOM HU(Q XQGHUV JHOVHDIXQLYHUVLWHWVIRUVNQLQJHQV DNWXHOOHVLWXDWLRQ 9 undersøgt hvordan forskningsmiljøerne fungerer, hvordan forskernes arbejdsbetingelser og arbejdsprocesser er, hvad forskerne anser for centralt i deres eget virke og hvordan forskningsmiljøet påvirker deres arbejde. Materialet er en detaljeret interviewundersøgelse med 250 danske forskere placeret på 12 institutter ved fem universiteter spændende over naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, både traditionelle enkeltfaglige og moderne tværfaglige institutter, og både grundforsknings- og anvendelsesorienterede institutter. Bogen dokumenterer at det gode forskningsmiljø er præget af engagerende fagligt samarbejde. At forskerne arbejder meget. At forskningsvirksomheden er båret af idéer og idealer. Og at forskningspolitikken opfattes med skepsis. "Flertallet af forskerne mener ikke, at Forskningsministeriets initiativer svarer til kernen i det at forske. I undersøgelsen 8 $UEHMGHUIRUVNHUHMXVWIRUWKHPRQH\"(QDQDO\VHDI 1\/ QSnXQLYHUVLWHWHURJVHNWRUIRUVNQLQJVLQVWLWXWLRQHU politica, årg. 38, nr. 4 9 Hans Reitzel, 2001, ISBN

9 Henrik Prebensen har vi kunnet se, at forskerne mener, der er en konflikt mellem forskningens langsigtede natur og ministeriets korte tidshorisont" 10. Med hensyn til udviklingskontakterne hedder det: Denne undersøgelse tyder på, at det publikationspres, udviklingskontrakterne institutionaliserer, for en god del forskere resulterer i flere publikationer. Men undersøgelsen peger også på, at man ikke uden videre kan tage stigningen i publikationsantallet som udtryk for ny erkendelse eller mere og bedre forskning. En række forskere giver udtryk for, at de udvikler strategier. efter hvilke de kan publicere mere, men uden ny og afgørende erkendelse. 11 Tilsammen dokumenterer de to undersøgelser en foruroligende stor afstand mellem forskernes arbejde og ministeriets og måske politikernes forståelse heraf. Videnssamfundet skal bygge på kreativitet og innovationstrang. Kvalitet på disse områder kan efter forskernes selvforståelse ikke opnås med de redskaber politikerne griber til. Redskaberne vil tværtimod virke mod deres hensigt, fordi de opfattes som udtryk for kontrol, ikke som tilbud om dialog. Med reformer, der åbenbart af universitetsbefolkningerne opleves som truende, og en retorik der opfattes som falsk, prøver minister og politikere at lede universiteternes udvikling i den ønskede retning. Hvordan udviklingen i et noget længere perspektiv vil blive for forskning og uddannelse, er det i den aktuelle situation svært at sige noget præcist om. Universiteterne har altid været gode til at fastholde en vækst i overensstemmelse med deres egen indre orden. Meget vil afhænge af om de ansatte ledere vil være i stand til at skaffe sig legitimitet indadtil og indgive tro på at universiteternes værdier ikke svigtes, uden at tabe troværdighed over for ministre og politikere..rqnoxvlrq På de danske universiteter eksisterer der en institutionskultur, som har sit udgangspunkt i det humboldtske universitets idealer om selvstyre, om en dynamisk sammenhæng mellem forskning og uddannelse, om en tværfaglighed baseret på forestillingen om erkendelsens og videnskabernes enhed, og tro på forskningens og uddannelsernes egenværdi i et dannelsesperspektiv. Denne kultur er under pres af en teori eller ideologi, hvorefter den moderne vidensøkonomi og globaliseringen tvinger samfundene til at forlange forskning og uddannelser der direkte har karakter af produkter som kan faktureres. 10 Op. cit p Id. s

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Administrerende direktør SFI

Administrerende direktør SFI Stillings- og personprofil Administrerende direktør SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2013 Opdragsgiver Bestyrelsen for SFI Adresse SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere