Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Dansk sprogpolitik - et år senere. 2004/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Meddelelser. Af Niels Davidsen-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Dansk sprogpolitik - et år senere. 2004/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Meddelelser. Af Niels Davidsen-Nielsen"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2004/4 december Indhold Artikler Dansk sprogpolitik - et år senere Sådan skrev de Spørgsmål og svar Tunnel og tunnél Marokkopude eller rokokopude Fantasillioner og mulliarder Flegne og flejne Janteloven en gang til Meddelelser Fornyelse af abonnement for 2005 Dansk sprogpolitik - et år senere Af Niels Davidsen-Nielsen Den 23. januar 2004 fik Danmark for første gang en samlet sprogpolitik. Den er nedfældet i regeringens sprogpolitiske redegørelse (Kulturministeriet 2004), og i den kan man læse at dansk også i fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog, som kan bruges til at udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen (s. 3). Et nøgleord er parallelsproglighed: Der er behov for en strategi, hvor dansk styrkes, uden at engelsk eller andre relevante fremmedsprog nedprioriteres (s. 7). Ved redegørelsesdebatten var der bred tilslutning til disse mål. Den eneste meningsforskel opstod da oppositionen ønskede sprogpolitisk lovgivning. Det afviste regeringspartiernes sprogpolitiske ordførere med henvisning til at en sådan lovgivning er vanskelig at administrere, og i tillid til at den valgte model ville virke. Baggrunden

2 At sprogpolitik kom på dagsordenen, er ikke overraskende, for i løbet af de sidste årtier har den danske sprogsituation ændret sig væsentligt. Vi har fået mange nye modersmål, herunder store indvandrersprog som tyrkisk, arabisk, urdu og farsi, så Danmark er ikke længere et ensartet sprogsamfund; engelsk breder sig på bekostning af dansk, især i de højere uddannelser og i erhvervslivet; og med overgangen til it-samfundet er kravene til læse- og skrivefærdigheder blevet forøget. Det var baggrunden for at Dansk Sprognævn tog en række initiativer. I 1998 holdt vi en heldagskonference om engelsk indflydelse på dansk, og året efter udgav vi foredragene fra denne konference i debatbogen Engelsk eller ikke engelsk? That is the question (Dansk Sprognævns skrifter 28). I 2001 udkom udredningen Det danske sprogs status i 90 erne med særligt henblik på domænetab af seniorforsker Pia Jarvad (Dansk Sprognævn skrifter 32). For at give et fagkyndigt bidrag til den sprogpolitiske forespørgselsdebat der blev holdt i Folketinget 20. marts 2003, udarbejdede Sprognævnet endvidere et forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik. Dette forslag, der i juni 2003 blev trykt i Nyt fra Sprognævnet, sendte vi til kulturministeren, Folketingets kulturudvalg og pressen, og det kom til at præge debatten. I sin besvarelse af det spørgsmål der var blevet stillet af fire medlemmer af Det Radikale Venstre ( Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion? ), udtalte kulturminister Brian Mikkelsen at han havde nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Litteraturrådet. Arbejdsgruppen, der havde Jørn Lund som formand og mig som medlem, fik til opgave hurtigt at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Rapporten udkom 11. september 2003 under titlen Sprog på spil et udspil til en dansk sprogpolitik (Kulturministeriet). Den foreslår ikke sproglig lovgivning men rammebetingelser der kan fastlægges af regering og folketing. Også heri lægges der vægt på at sikre dansk som et komplet sprog og på behovet for at indføre parallelsproglighed dér hvor dansk nu i vidt omfang erstattes af engelsk, især i den akademiske verden og i erhvervslivet. Sprog på spil indeholder stribevis af anbefalinger, og mange af dem går igen i regeringens sprogpolitiske redegørelse, herunder at dansk skal sikres en placering i de videregående uddannelser som hovedsproget i undervisningen. Men en række af anbefalingerne overlevede ikke, fx at der skulle gives støtte til oversættelse til engelsk af videnskabelige afhandlinger, og at det skulle undersøges hvordan det påvirker mennesker at skifte sprog på deres arbejdsplads. Signalforvirring Allerede i april 2004 opstod der imidlertid sprogpolitisk signalforvirring. I en redegørelse til Folketinget fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om Styrket internationalisering af uddannelserne kunne man læse at regeringen vil sætte fokus på øget brug af engelsk i de videregående uddannelser med henblik på bl.a. at

3 tiltrække højt kvalificerede udenlandske studerende og forskere (s. 12), samt at der i de videregående uddannelser skal udbydes flere forløb på fremmedsprog, især engelsk (s. 14). Herefter henvises der ganske vist til den sprogpolitiske redegørelse og til at de fleste uddannelser fortsat vil være forankrede i det danske sprog, men da antallet af engelsksprogede uddannelser og studieforløb i forvejen er stort og stigende, er det svært at se hvordan dansk vil kunne fastholdes som hovedundervisningssproget samtidig med at man forøger antallet af engelsksprogede uddannelser yderligere. I et indlæg i Politiken skrev undervisningsministeren, videnskabsministeren og kulturministeren som svar på et læserbrev fra mig om signalforvirringen at en sprogpolitik skulle have både rødder og antenner, og at de havde tillid til at universiteterne selv ville finde frem til den rette balance mellem dansk og engelsk. Det må man håbe de kan, men i så fald kræver det at nogle af de sprogpolitiske planer der allerede nu er fremlagt, revideres. Det gælder sprogpolitikken ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) hvorefter det primære undervisningssprog inden år 2010 skal være engelsk for alle kandidatuddannelser hvor det er relevant. Da denne politik blev præsenteret og diskuteret ved en konference om parallelsproglighed på universiteterne (Oslo, juni 2004), kom der fra salen spørgsmål om den ikke mere var udtryk for en sprogskiftestrategi end en strategi for parallelsproglighed, og om konsekvensen ikke ville være hurtig og effektiv overgang til engelsk. Valget af undervisningssprog på universiteterne skal vise om regeringens sprogpolitik på dette punkt bliver ført ud i livet. Det er forventeligt at universitetsledere der arbejder på at internationalisere det danske universitetsvæsen, vil vende sig imod dansk som hovedundervisningssproget, for internationalisering måles gerne i antallet af kurser på engelsk. Det har stor signalværdi at undervise på engelsk, men samtidig er der nu sjældent så mange udlændinge på holdene at det retfærdiggør undervisning på halvgodt engelsk frem for på ordentligt dansk. Kuldsejler Sveriges sprogpolitik? Sprogpolitisk har Sverige været et foregangsland. Allerede i 2002 udkom den monumentale parlamentariske betænkning Mål i mun. I dette værk, der i begyndelsen var en succes og fik talrige positive høringssvar, blev der fremlagt forslag til en langsigtet sprogpolitik med tre overgribende mål der skulle lovfæstes: Alle skal have ret til sprog (svensk, modersmål, fremmedsprog), svensk skal være et komplet og samfundsbærende sprog, og det offentlige svensk skal være korrekt og velfungerende. Men siden er der kommet grus i maskineriet. Som man kan læse i en artikel i Svenska Dagbladet fra 19. oktober 2004 af chefen for det svenske sprognævn Olle Josephson, er rigsdagens behandling af det sprogpolitiske forslag som regeringskancelliet har arbejdet på siden efteråret 2003, blevet udsat i flere omgange. Først hed det foråret 2004, så efteråret 2004 og nu blot at man agter at vende tilbage til sagen. Ifølge Josephson kan man håbe på at udsættelsen skyldes midlertidig pengemangel, for de ca. 25 millioner kroner det kræver at finansiere sprogpolitikken, er jo ikke småpenge. Men han er bange for at de svenske politikere er blevet ramt af berøringsangst, og at

4 forslagene i Mål i mun simpelthen er for kontroversielle. Blandt dem der kan tænkes at vende sig imod disse forslag, nævner han universitetspolitikere der gør alt for at internationalisere de svenske universiteter, og industripolitikere der forestiller sig at konkurrencekraften på eksportmarkedet står i direkte forhold til antallet af firmaer med engelsk som koncernsprog. Han nævner også at udenrigsforvaltningen bl.a. for at spare nogle tolkemillioner anmoder svenske EU-parlamentarikere om at erklære sig engelsksprogede når de meddeler parlamentet deres sprogprofil. Josephson vurderer at det svenske sprogsamfund uden en sprogpolitik snart falder sammen: Överklassen avsöndrer sig med sin engelska. Den fattigaste miljonen får varken chansen att använda sina modersmål eller lära sig den svenska de behöver för att hävda sig. Mitemellan står en befolkningsmajoritet som känner sig hotad från två håll. Det blir mycket obehagligt. Denne vurdering fra en yderst velorienteret sprogmand kan ikke afvises som skrækpropaganda men virker som en realistisk vurdering af konsekvensen af at tage sprogpolitikken af bordet. Afslutning Forslaget til en dansk sprogpolitik der blev fremlagt i Sprog på spil, var på nogle områder mindre ambitiøst end det forslag til en svensk sprogpolitik der blev fremlagt i Mål i mun, bl.a. fordi lovgivning ikke indgik i det. Det var også mindre detaljeret, for arbejdsgruppen havde fået til opgave at skrive det på nogle få måneder. Men netop fordi Sprog på spil var mindre detaljeret, var chancen for at anbefalingerne kunne virkeliggøres, større. Vi fik faktisk en sprogpolitik i Danmark, og som nævnt blev mange af anbefalingerne fastholdt i regeringens sprogpolitik. Denne er så klar og slagkraftig at det vil være helt ved siden af at affærdige den som tomme ord, og derfor var den 23. januar 2004 en mærkedag. Mens De læser dette, er den danske sprogpolitik ved at blive ført ud i livet. Det gælder fx styrkelsen af den sproglige dimension i skolernes undervisning i dansk. Og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der indgået en bred aftale om at afsætte 12 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til en ekstraordinær indsats for det danske sprog gennem øget samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Det arbejde glæder vi os til at gå i gang med. Det er nu vigtigt at sprogpolitikken også bliver fulgt i de videregående uddannelser. En prøve på det får vi når Rektorkollegiet på Videnskabsministeriets anmodning snart holder konference om sprogvalg i universitetsundervisningen. Så vil det vise sig om også denne formulering fra regeringens sprogpolitiske redegørelse (s. 8) bliver omsat til virkelighed: Ud fra den betragtning, at de studerende uddannes til at varetage en række ansvarsfulde poster i samfundslivet, er det regeringens holdning, at dansk fortsat sikres en placering i de videregående uddannelser som hovedsproget i undervisningen.

5 Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor, dr.phil., formand for Dansk Sprognævn. Sådan skrev de Af Vibeke Sandersen Fra offentlighedens side er der stor opmærksomhed over for de unges beherskelse af skriftsproget. Især kritiseres skolen for deres mangel på stavefærdighed. Hvor galt det står til, kommer imidlertid an på i hvilket perspektiv man ser sagen. I en afhandling der blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i december 2003, har jeg undersøgt en stor samling breve, ca. 3000, skrevet til hjemmet af menige danske soldater i treårskrigen , og set i det perspektiv er man mindre rystet over de fejl der begås af nutidens unge. Heraf blev 150 udvalgt til en statistisk baseret stavefærdighedsundersøgelse. Skoleloven 1814 Soldaterbrevene som sammenligningsgrundlag er særlig interessant fordi de er skrevet af de første generationer af danskere tilhørende almuen som har haft tvungen undervisning ikke bare i læsning, men også i skrivning af modersmålet. Den blev indført med skoleloven 1814, og da de fleste af krigsdeltagerne er født i 1820 erne, har de i alle tilfælde på papiret modtaget undervisning i at skrive dansk. Undertiden har denne undervisning givet været mangelfuld fordi en del ældre lærere i almueskolen ikke selv kunne skrive. Hvem har ført pennen Man kan heller ikke være 100 procent sikker på at den der står som afsender af et brev og hvis navn står i underskriften, er den der i virkeligheden har skrevet brevet. nu kan jeg takke mine Kjære Forældre fordi i har lært mig at læse og skrive vor tongt er det ikke for dem som ikke selv kan skrive hjem, jeg har maatted skrevet for mange di önsker blot di kunde skrive som jeg, naar jeg saa faaer Brevet færdig, saa gaaer vi ind i Maggetenderiet saa giver di en Kop Kaffe et Brev skriver jeg paa et Par Timer det er men de andre saaver, dette har jeg skrevet paa igaar med men naar jeg skriver for andre saa Bliver di ikke saa Lange Denne sjællandske husmandssøn har ikke bare skrevet sit eget brev, han skriver også for andre. Og skal man tro ham, så har der været mange som ikke kunne skrive selv. Der er imidlertid ofte bemærkninger i brevene som viser at soldaterne selv har lagt vægt på at fortælle modtageren hvem der har skrevet. Hvad der har afholdt en soldat fra selv at fatte pennen, kan være forskelligt. Nogle får altid andre til at skrive i veed io nok at ieg ikke selv kan skrive, står der i et brev. Andre kan klare det når de har tid nok, og må forklare de skuffede forældre hvorfor et bestemt brev blev skrevet af en kammerat Det skal ieg siger Eder Hordan det Kom sig for det Vold ieg Kom Hen til Dörrup da Havde Han skreven en Brev for sig sel med Penge i og saa spurte Han mig ad om ieg ikke vilde Have noget af min Penge Snart Hiem saa svarede ieg io det veld ieg gjærne da tiden nu er saa kort og Penge skal Hen strag og du ikke Sel Har tid at Bleve saa veld ieg skrive et Brev for dig og sende dem med mine saadan kom det sig Kjære Forældre

6 Man kan gætte på at denne jyske smedesøn har haft vanskeligt ved at referere en situation i skriftsprogets mere indirekte form. I sin forklaring gengiver han scenen direkte med replikker i stedet for referat, kammeratens replik endda uden anførende sætning. Hans stavemåder er tilsvarende påvirket af hans jyske talesprog. Skriftsprogsnormen De mange afvigelser fra vores skriftsprogsnorm er dog ikke stavefejl alle sammen. Nogle skyldes at man skrev anderledes dengang. Når der står ieg og Hiem med i, skyldes det at man endnu ikke havde gennemført skelnen mellem vokalen i og konsonanten j. Men nogen synderlig konsekvent staver er vores skribent jo ikke, for samtidig skriver han Kjære med j. En anden forskel fra nutidens stavemåder var at man skrev <x> i stedet for <ks>, ikke bare i fremmedord som <Expedition> og <Lexicon>, men også i hjemlige ord som <strax> eller <Buxer>. Det var en konvention som soldaterne kendte, men ikke beherskede. De skrev nemlig ikke som man skulle tro, <straks>, derimod <stragx>. At to lyde [k] + [s] skulle skrives med ét bogstav, var der mange som ikke klarede. Nu havde vi ikke nogen helt fast retskrivning ved midten af 1800-tallet. En officiel norm fik vi først i Men de fundamentale principper var man enige om, og de er så identiske med dem vi har i dag, at det har været muligt at beskrive og vurdere en elementær stavefærdighed som soldaternes og relatere den til nutidsmenneskers beherskelse af skriftsprogsnormen. Dominerende fejltyper Der blev opstillet en registrant over fejltyper og andre grupperinger af stavefejl der forekom i materialet. Antallet af fejl inden for hver type blev opregnet for at se hvilke slags stavefejl der var de hyppigst forekommende. Den absolutte topscorer var enkeltskrevet for dobbeltskrevet og omvendt dobbeltskrevet for enkeltskrevet konsonant i indlyd i trykstærk stavelse, altså dobelt for <dobbelt>, liger for <ligger>, træfer for <træffer>, lile for <lille>, samen for <sammen>, dene for <denne>, Taper for <tapper>, Troper for <Tropper>, desvære for <desværre> (en meget udbredt fejl), maate for <maatte>, Næter for <Nætter>, og omvendt hobber for <haaber>, ligge for <lige>, sygge for <syge>, Hosbetallet for <Hospitalet>, stolle paa for <stole paa>, timmer for <Timer>, Jernbannen for <Jernbanen>, vorre for <vore>, løsse for <løse>, Soldatterlivet for <Soldaterlivet>. Undertiden er enkeltskrivning for dobbeltskrivning kombineret med fx g for <k>, således Røge for <rykke> eller n for <nd>, fx Enskjönt for <endskjønt> eller omvendt: hend for <hen>. Af denne type var der 457 fejl, et tal der selvfølgelig kun har interesse i sammenligning med antallet af fejl inden for de andre fejltyper. forlat og blodt Næste nummer på scoringslisten er -t for -dt og omvendt -dt for -t efter trykstærk vokal. Det samlede antal fejl er her 323, fordelt sådan at de 172 består i udeladelse af det såkaldt stumme d, mens der er 151 af hvad man kan betegne som den overkorrekte type. Fejlen let for <lidt> (adjektiv) er særlig udbredt. Det modsatte fejlvalg omfatter så

7 almindelige ord som de possessive pronomener (ejestedordene) midt for <mit> og didt for <dit>. Det tyder på at stavefærdighedsniveauet generelt har været lavt. di for de Dettebekræftes af at pronomenet de med et fejlantal på 262 er den tredjestørste fejlkilde. Foruden fejltyperne er der nemlig undersøgt en lille gruppe enkeltord som forekommer i samtlige tekster, det drejer sig om ordene <det>, <de>, <vi>, <ikke> og <en>. Den hyppigste fejlstavning er di, men der er 29 eksempler på dig. Denne sidste må ligesom dt for t, der er omtalt ovenfor, betragtes som en overkorrekthed. I dette tilfælde skyldes fejlen at flere dialekter havde udpræget svind af det "bløde" g efter vokal. Det vidste mange af de skrivende godt og satte derfor g'er ind efter vokal, men en del af dem var falske. e for i Det er kun vokalfejlen e for <i> repræsenterende udtalen kort [e] i trykstærk stavelse der er undersøgt systematisk. Det skyldes at skriftsprogsnormen ikke lå fast på punktet gengivelse af de korte vokaler - stort set bortset fra forholdet e/i. Der er for de korte vokalers vedkommende en markant tendens til at udtalt kort e gengives med bogstavet <i>. Dette forhold klarer de fleste i dag nærmest automatisk, mange så automatisk at de tror de udtaler i i disse ord. Men de uøvede soldater i treårskrigen skrev i vid udstrækning fonetisk på dette punkt. De skrev vel for <vil> (præsens af verbet <ville>), leger for <ligger>, engen for <ingen> (pronomen), ves for <hvis> (konjunktion og pronomen; om "stumt" h se ndf.). De gjorde det i så vid udstrækning at fejlen e for <i> med 249 eksempler er nummer 4 på scoringslisten. n(n) for nd og nd for n(n) Den femte hyppigste fejltype er n(n) for <nd> og omvendt. Den er der 201 eksempler på, og de rammer både midt i ordet, fx at jeg igjen kunne for <kunde> komme, og i slutningen, fx man for <Mand>, men allerhyppigst er den omvendte type at kunde for <at kunne> og mand for <man> (pronomen). Mange skriver Lanet for <Landet> (substantiv). Nogle skriver en for <end> (sammenligningskonjunktion) og omvendt end for <en> (talord, ubestemt kendeord). Der er en del der skriver kand (præsens af <at kunne>). Men det er uvist om det er en overkorrekthed med baggrund i præteritumsformen <de kunde>, der jo nok er den hyppigst forekommende form af dette verbum, eller om noget af forklaringen skal søges i den omstændighed at man langt ned i 1700-tallet faktisk skrev kand, så soldaterne kan have set formen i salmebøgerne som de fleste læste i hver søndag. Det er ikke min mening at opregne og eksemplificere alle 37 fejltyper fra frekvenslisten, men det er hensigten at demonstrere hvilke vanskeligheder med retskrivningen der er fælles for datidens og nutidens almindelige mennesker, og i hvilke henseender de adskiller sig fra hinanden. En passant kan det bemærkes at l(l)/ld-fejlene kommer langt nede på listen; det må skyldes at der i dansk er langt flere ord med n(n)/nd end med l(l)/ld. Stumt h

8 I vore dage glemmer usikre stavere det såkaldt stumme h- i forlyd foran v- og j-, og nogle synes at vi burde forenkle retskrivningen og skrive ves og vem ligesom svenskerne. Så enkelt er det ikke. Er det østdanskerne eller vestdanskerne (jyderne) vi skal indrette retskrivningen efter? I materialet fra midten af 1800-tallet er det øboerne der skriver jem for <hjem> og omvendt hjerres for <jeres>, og tilsvarende er det øboer (plus tre fra det sydligste Jylland hvor der ligesom i rigsmålet er stumt h-) der skriver ves og vem. Vestdanskerne siger og skriver hiem og normal'>hvem. Svind af blødt d efter vokal For en nutidslæser er en af de mest påfaldende stavefejl i brevene udeladelse af <d> efter vokal og indsættelse af falske (overkorrekte) d'er, og det gælder både trykstærk stavelse og optaktstavelse som i mudsked for <maaskee> (i dag <måske>) og tryksvag stavelse efter trykstærk som i det Bæsted for <det bedste> eller det førsted for <det første>. Ved denne fejltype er det især overkorrekthederne der dominerer, men selvfølgelig forekommer der også direkte fonetiske fejl som ymyghed for <Ydmyghed>. Det svind af "blødt" d som disse fejlstavninger er udtryk for, har været meget udbredt i næsten alle danske dialekter, og de skrivende har været bevidste om deres forhold til skriften på dette punkt. I stillingen efter trykstærk vokal har vi ofte et skrevet <g> der repræsenterer spiranten, det "bløde" g, i udtalen, dvs. i dag er det nærmest helt forsvundet, så udtaleforskellen på ordene <læger> og <lærer>næsten er forsvundet. I ømålsdialekterne var dette svind allerede en realitet ved midten af 1800-tallet. Det gav anledning til stavefejl som Kri for <Krig>, færdi for <færdig> og Retinog for <rigtignok>, men også omvendt fordig for <fordi>, og som det blev nævnt ovf. under omtalen af pronomenet <de> fejlstavningen dig for <de>. Fordelingen af de to spirantsvind på dialekterne har givet sig et karakteristisk udslag idet øboerne ofte staver det højfrekvente pronomen <vi> vig, mens jyderne staver det vid. Men også i gammelt sjællandsk havde man som sagt svind af "blødt" d, og det afspejles i den halvt fonetiske form med det karakteristiske sjællandske stød på enstavelsesord på vokal: nud for <nu>, id for <i> og vid for <vi>, der ses hos et par sjællandske skribenter. r-fejl Stavefejlen +/- r forårsaget af et r i det pågældende ords stamme er et af de største problemer i nutidens staveindlæring. I verber som vandre, hindre o.l. kan man ikke høre præsens-r'et, og derfor glemmer man det og skriver altså vi vandre ad den brede vej eller omvendt jeg kan ikke forhindrer ham i at ryge. Den direkte fonetiske fejl er langt den hyppigste i vore dage. Denne fejltype forekommer også i materialet, men langt nede på frekvenslisten, hvad der til dels skyldes at præsens pluralis i datidens norm endte på -e idet verberne havde talbøjning. Det hed derfor rettelig vi vandre ad den brede vej, vi höre. Af den grund kan man ikke regne den slags pluralisformer for fejl uagtet de fleste af de skrivende ikke overholder brugen af verbal pluralis. Man må nøjes med former som det vare (for <det varer>) længe og modsat fejlvalg du værer hilset (optativ) og i et substantiv: efter Mangen

9 udstanden farer, hvor fejlen muligvis ikke ligger i substantivet, men i pronomenet mangen der af de skrivende i vid udstrækning anvendes som skriftsprogsformen, højtidelig som den er. Den overkorrekte form ser man også i adjektivet kære når der skrives Kjærer Forældre - hvad der måske er en tilsigtet pluralisform, man ved aldrig. Jyske fejl En anden type af r-fejl er forbeholdt de jyske skribenter. Den består i at de i tostavelsesord på -er erstatter den tryksvage endelse -er med -e, fx Min Brode ligge (for <min Broder ligger>) eller Manden forlange (for <Manden forlanger>) eller omvendt (overkorrekt) han stræber at samler sig nogle Karle. Reduktion af tostavelsesord med <e> i den tryksvage andenstavelse er også jyske fejltyper, således sat for <satte>, lade dig vid (for <vide>) eller i lukket stavelse Fodt for <faaet> og godt for <gaaet> (begge perfektum participium). Nye fejl med gamle rødder En stavefejl der består i udeladelse af -r efter vokal i optaktstavelse, har grebet om sig i den sidste menneskealder. Det drejer sig om eksempler som vudere for <vurdere>, potion for <portion>, Kistine for <Kirstine> osv. Den slags fejl forekommer allerede i brevene fra treårskrigen. Man finder Coporalskab for <Corporalskab>, transpoteret for <transporteret>, Hvodant for <hvordan> med det jyske t, og Tonyster for <Tornyster>. Desuden en række eksempler efter a, fx masere for <marsere>, indqvateret for <indqvarteret>, men dem har man kendt i århundreder. Der er også spredte eksempler på stavemåder der kan tolkes som udtryk for vokalåbning efter r, således Skrader for <Skrædder> i navnet Anders Skrader, for Rasten for <for Resten>, stednavnet Bradholt for <Bredholt>, Adraser for <adresser> (imperativ), Laserat for <Lasaret> i navnet Augustenborg Laserat. Videre er der den jyske dialektform omendtrandt for <omtrent>. Jeg har overvejet hvordan det kan være gået til at disse stavemåder - og udtaler - har eksisteret i dialekterne, derpå har været forsvundet en tid lang og så er dukket op igen i det 20. århundrede, nu i København hvorfra de har spredt sig til hele landet. Det er min hypotese at disse former og udtaler, som har været fælles for en række dialekter, med industrialiseringen og vandringen fra land til by har sejret som socialt bestemte udtaler dér, men at den intensiverede skoleundervisning i sidste del af tallet udøvet af dialekttalende lærere hvis "rigssprogsudtale" følgelig var stærkt bogstavret, har formået at undertrykke disse udtaler på landet, hvor de har ligget latent og derfor har haft mulighed for relativt hurtigt at blive genoplivet da påvirkningen fra København tog fart i det 20. århundrede. Ingen sociale forskelle i stavefærdighed på landet Undersøgelsen af soldaternes stavefærdighed blev lagt an mhp. at afgøre om der var socialt betingede forskelle på de skrivendes kompetence. Landbefolkningen kunne deles op i tre stænder eller sociale lag efter boligform, gårdmænd, husmænd der levede af deres jord, og permanente indsiddere. De sidste omfattede først og fremmest daglejere o.a. landarbejdere og enlige kvinder der levede af håndarbejde ("spind og bind"). Man kunne

10 forestille sig at sønner af gårdmænd generelt befandt sig på et højere niveau end sønner af husmænd og indsiddere. En undersøgelse af rekrutterne fra 1881 har påvist at det forholdt sig således på det tidspunkt. Navnlig hævede de gårdmandssønner der havde været på højskole, sig over gennemsnittet både mht. læse- og skrivefærdighed. Nu var der af gode grunde ingen af deltagerne i krigen der havde gået på højskole. Men der er måske også andre grunde til at det ikke har været muligt at påvise nogen socialt betinget forskel i stavefærdigheden hos de menige soldater i treårskrigen. En forklaring kunne være at de der stavede allerdårligst, slet ikke var i stand til at sætte et brev sammen, så denne gruppe, der evt. kunne have været en socialgruppe, derfor ikke er repræsenteret i materialet. Det kan også have været en medvirkende faktor at de alle gik i den samme landsbyskole, og at de boglige kundskaber endnu ikke var dem der talte mest i agrarsamfundet. Hvis man er interesseret i grundigere informationer om den mandlige danske befolknings stave- og skrivefærdighed, der også omfatter syntaktiske og stilistiske studier, kan man læse i Vibeke Sandersen: "Jeg skriver dig til for at lade dig vide". Skrivefærdighed og skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen , bd. I-II (C.A. Reitzels Forlag 2003). Vibeke Sandersen (f. 1936), dr.phil., seniorforsker ved Dansk Sprognævn Fornyelse af abonnement på Nyt fra Sprognævnet for 2005 I forbindelse med en større omlægning af vores abonnementssystem vil opkrævningen for 2005 blive forsinket. Vores udenlandske abonnenter får således ikke en giroopkrævning sendt ud sammen med 2004/4, men får sammen med vores øvrige abonnenter en faktura først i det nye år. Vi arbejder samtidig på at give vores abonnenter mulighed for at betale over PBS. Vi beder om forståelse for evt. skønhedsfejl i adresseangivelsen og modtager gerne rettelser. Spørgsmål og svar Tunnel og tunnél Spørgsmål: Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun et spørgsmål om udtale, eller er der rent faktisk en betydningsforskel? Svar: Det ord der staves tunnel, betyder ifølge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, 'en udgravet passage under jorden eller gennem et bjerg'. Traditionelt har de to udtaler af

11 ordet, túnnel (med tryk på første stavelse) og tunnél (med tryk på anden stavelse), været opfattet som sociolektale varianter af det samme ord. I Ordbog over det Danske Sprog, bind 24, 1948, angives den neutrale udtale som túnnel med tryk på første stavelse, mens udtalen tunnél bliver betegnet som "nu i mere folkeligt sprog". En lignende skelnen finder man i Den Store Danske Udtaleordbog, Munksgaard, Her er túnnel både betegnet som den distinkte udtale og som hovedudtale, mens udtalen tunnél betegnes dels som lavsprog, dels som højprovinsiel. Sprognævnet har tidligere anbefalet udtalen tunnel med tryk på første stavelse (Nyt fra Sprognævnet 1989/1, side 13). Den lavsproglige variant, tunnél, har vundet terræn i de senere årtier. Derfor besluttede man med Retskrivningsordbogens 2. udgave, 1996, at indføre dobbeltform for flertal og bestemt form. Ved siden af de traditionelle tunnelen og tunneler fik vi derfor tunnellen og tunneller som afspejler den "nye" udtale med tryk på anden stavelse (Nyt fra Sprognævnet 1996/4, side 3). Med den seneste udgave af Nudansk Ordbog, Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001, er der imidlertid sket en ændring i tolkningen af udtalen af tunnel. Hvor de to udtaler tidligere opfattedes som udtalevarianter af det samme ord, så tillægger NDO 2001 de to udtaler hver sin betydning og rubricerer dem som to forskellige ord. Túnnel med tryk på første stavelse betyder ifølge NDO 2001 'en udgravet passage under jorden eller gennem et bjerg'. Der gives en række eksempler, bl.a.: Toget kørte gennem en mørk tunnel, banen er ført i en tunnel gennem bjerget, en tunnel vil forbedre trafikken mellem landsdelene, en tunnel under havet, bore en tunnel samt sammensætningerne tunnelbyggeri, tunnelføring, jernbanetunnel, vejtunnel. Tunnél betyder ifølge samme ordbog 'en vejunderføring under en jernbane eller anden vej'; som synonym anføres viadukt. Der gives eksemplet Vejen førtes under jernbanen gennem en tunnél og sammensætningen jernbanetunnél. Det ser ud til at længden er den væsentligste forskel på de to betydninger. Tunnelen er længere end tunnellen. Faktisk er det tilsyneladende et kendetegn ved tunneller at man kan se fra den ene ende til den anden. Det er derfor heller ikke overraskende at den billedlige brug af tunnel i fodbold (når man spiller bolden mellem modstanderens ben) så vidt vi ved, kun kan udtales med tryk på anden stavelse. Tunnellen her er jo netop kendetegnet ved at være meget kort. I dagligsproget er særligt parret jernbanetúnnel/jernbanetunnél interessant. Hvor de altså tidligere var to forskellige udtaler af den samme betegnelse for en vejunderføring, så får de med den nye skelnen klart forskellige betydninger, en betydningsforskel som ikke afspejles i skriften. En jernbanetúnnel er en udboret tunnel som toget kører i, fx Storebæltstunnelen; en jernbanetunnél derimod er en sti under banelegemet på en station eller en viadukt hvor en vej føres under jernbanesporet. Om denne nye skelnen på udtaleniveau stemmer overens med hvordan ordene faktisk bliver brugt, er det vanskeligt at afgøre: Sprognævnets ordsamling indeholder jo først og fremmest skriftligt materiale og kan derfor dårligt afgøre spørgsmålet. Redaktionen af Den

12 Danske Ordbog, der er under udgivelse, oplyser at de, i lighed med tidligere udgaver af NDO, opfører túnnel/tunnél som ét ord med to udtaler, den almindelige túnnel og en lavsproglig tunnél. Vores to nyeste deskriptive ordbøger, NDO 2001 og DDO, er altså ikke enige om hvorvidt túnnel og tunnél er ét eller to ord. Endelig tyder en rundspørge blandt Sprognævnets ansatte på at kun de alleryngste kender og bruger den nye skelnen. Det ville være interessant at høre hvordan Nyt fra Sprognævnets læsere opfatter de to udtaler: 1) Har De to udtaler af tunnel? Hvis, ja, hvad betyder så túnnel? og hvad betyder tunnél? 2) Hvis De har én udtale, så anfør om De siger túnnel eller tunnél. Opgiv venligst alder og opvækststed. Vi bringer så resultatet af denne rundspørge i et senere nummer af tidsskriftet. JT Marokkopude eller rokokopude Spørgsmål: Vi er nogle kolleger der har en lille sag vi gerne vil have afgjort: Den runde læderpude mange har stående i deres stuer, hedder den en marokkopude eller en rokokopude? Vi er delt i to lige store lejre. Svar: I Gyldendals Dansk Fremmedordbog, 2. udgave, 2. oplag, 2002, står om ordet marokkopude at det er en 'stor pude til at lægge på gulvet og sidde på'. Marokkopude står herudover også i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, i Pia Jarvads Nye Ord , 1999, og i det kommende fjerde bind af Den Danske Ordbog. I de sidstnævnte to værker dateres marokkopude i øvrigt til Rokokopude står derimod ikke i nogen af de ordbøger eller opslagsværker vi har adgang til. Men rokokopude er en ret udbredt betegnelse for den store pude i læder. Vi har fundet en del forekomster af rokokopude på internettet og i avisdatabasen Infomedia, og vi får ofte dette spørgsmål i Sprognævnets svartjeneste (første gang i 1994). De to udtryk eksisterer altså i dag side om side, selvom marokkopude sandsynligvis har været det oprindelige udtryk. Betegnelsen marokkopude kommer formentlig af at der er tale om læderpuder som ofte er importeret fra Marokko. Derimod er det lidt af en gåde hvordan betegnelsen rokokopude er opstået. Rokoko er en europæisk stilperiode inden for arkitektur og kunst der var fremherskende i 1700-tallet mellem barok og nyklassicisme, og som kendetegnes ved svungne linjer, snirklet ornamentik og lyse pastelfarver (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001). Den omtalte pude kan ikke just beskyldes for at være udformet i rokokostil. Hvis man alligevel skal prøve at forklare hvordan betegnelsen rokokopude er opstået, kan det dels tænkes at bunde i den lydlige lighed mellem rokoko og marokko, dels kan det skyldes at vi har ord som rokokobord, rokokomøbel og rokokostol, så hvorfor ikke også rokokopude? Der er jo ingen møbelstil der hedder marokko. Herudover findes en faktor som uden tvivl har fremmet udbredelsen af rokokopude, hvis

13 ikke den ligefrem har været årsagen til denne betegnelse. Det drejer sig om den danske ungdomsfilm Zappa fra Filmen er baseret på romanen af samme navn fra 1977 skrevet af forfatteren Bjarne Reuter, der sammen med filmens instruktør Bille August også har skrevet filmmanuskriptet. I filmen (episoden er ikke med i bogen) vinder en af hovedpersonerne, drengen Mulle, en læderpude, og Mulle omtaler den stolt som sin rokokopude. Betegnelsen rokokopude bruges altså i filmen Zappa, og dette faktum bliver ofte brugt som forsvar af dem der kalder puden for rokokopude. Men der bliver også sagt marokkopude i filmen! Manuskriptforfatterne har altså været bevidste om at der fandtes to betegnelser eller de har opfundet rokokopude til lejligheden. Et tegn på at de to betegnelser eksisterede forud for filmen (og altså således kun er taget op, ikke opfundet) er at en af vores spørgere kan berette om at de i hans familie skulle have brugt betegnelsen rokokopude i begyndelsen af 60 erne. Under alle omstændigheder har forfatterne brugt de to varianter til at karakterisere personerne i filmen, og det er således sandsynligvis ikke tilfældigt at det er den kiksede arbejderdreng Mulle der siger rokokopude, mens det er den smarte overklassedreng Steen der siger marokkopude. Man kan tolke det sådan at Mulle ikke er klar over hvad den korrekte betegnelse er. Denne spidsfindige måde at karakterisere filmens personer på er af en eller anden grund gået i glemmebogen eller druknet i resten af den fremragende films replikker og persontegninger - og den store læderpude har fået sig et nyt navn, rokokopude. Tidligere var altså marokkopude sandsynligvis det korrekte, men i dag må vi konstatere at marokkopude har fået konkurrence af rokokopude. MR Fantasillioner og mulliarder Spørgsmål: Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 nuller, men jeg er i tvivl om de tre nævnte. Svar: I Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001, finder man talordene million, billion og trillion med endelsen -ion, og milliard, billiard og trilliard med endelsen -iard. Ud over disse har Dansk Fremmedordbog, 2. udg., 2. oplag, Gyldendal, 2002, kvadrillion, kvintillion, sekstillion, septillion og octillion, mens Munksgaards Matematisk Leksikon, 1994, fortsætter -iard-rækken op til septilliard. Talordene med endelsen -ion er dannet som "million i n'te potens" hvor præfikset angiver n. Fx er en billion lig "en million i anden potens = ", og en trillion lig "en million i tredje potens = ". Denne række kan principielt fortsættes i hvert fald til dodekallion (en million i tolvte potens = ), idet dodeka vist er det største præfiks vi almindeligvis bruger - fx i dodekaeder tolvkantet rumlig figur. Talordene med endelsen -iard er dannet som "tusind gange det tilsvarende talord med -

14 ion". En milliard er altså tusind millioner = 10 9, en billiard er tusind billioner = 10 15, og en trilliard er tusind trillioner, Denne talrække kunne ligeledes fortsættes op til i hvert fald dodekalliard = Men det er altså ikke lykkedes os at finde belæg i ordbøgerne på tal større end octillion, et ettal med 48 nuller efter. Når man kaster sig ud i at benævne de store tal, er det dog værd at vide at andre sprog, bl.a. amerikansk-engelsk, bruger ordene anderledes end dansk. Det der på dansk hedder en milliard, hedder på amerikansk billion, den danske billion hedder på amerikansk trillion, og det der på amerikansk hedder en quadrillion, svarer til det danske trilliard. Denne forvirring fremkommer fordi den amerikanske talrække ikke indeholder talord med iard, og den amerikanske talrække med -ion er derfor forskubbet i forhold til den danske. De amerikanske talord kan dannes som tusind gange tusind i n te hvor præfikset angiver n. En amerikansk billion er altså 1000 gange = 10 9, og en amerikansk trillion er 1000 gange = osv. NB: Overskriftens talord, fantasillioner og mulliarder, er hentet fra den sproglige kreativitets forpost og medtaget for at vise at -ion og -iard er yderst produktive på dansk. Fantasillion kan man finde hos Anders And (onkel Joakim ejer if. Disney.dk 27 fantasillioner, 12 multiplioner, 11 trillioner, 27 milliarder, 19 millioner kroner og 25 øre). Mulliard kan man finde i tale- og uformelt skriftsprog, fx: En film kan godt være god selvom den ikke sælger en mulliard billetter. Det er formentlig dannet som en humoristisk sammensætning af multi og milliard. Både fantasillion og mulliard dækker over ikke nærmere definerede, ufatteligt store tal tal der sprænger rammerne for vores almindelige talsystem. JT Flegne og flejne Spørgsmål: I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer det egentlig af, og er det bare os der bruger det? Jeg er også i tvivl om stavemåden. Svar: Vi kender godt udtrykket flejne ud, og det er ikke bare jer der bruger det. Udtrykket anvendes nok fortrinsvis af unge mennesker, og endnu har det ikke fundet vej til ordbøgerne. I vores ordsamling har vi derimod enkelte forekomster (også med stavemåden flegne og både med og uden ud), og på internettet og i forskellige tekstdatabaser kan man ligeledes støde på eksempler: Hun var også med til at følge pigen hjem, da hun en dag var blevet skubbet voldsomt ind i en mur. "Hendes mor "flejnede" helt ud, men det kan jeg godt forstå," mumler Lenda (Jyllands-Posten ) Men én gang blev jeg så bustet, og mine forældre flegnede totalt! De forbød mig at se ham og alt muligt. Da jeg så satte i med et stortuderi, forbarmede de sig lidt og jeg fik så lov at se ham alligevel

15 ( dateret ) Jeg var simpelthen så morgensur. Det var helt vildt overdrevet. Min mor var bare A-menneske, og hun snakkede og snakkede og snakkede om morgenen. Jeg kunne flegne helt ud som en bombe, hvis folk snakkede til mig tidligt om morgenen (B.T ) Lige så snart hun ser en butiksansat så flejner hun, det må være en sygdom eller noget lign. ( dateret ) Af eksemplerne fremgår det at flegne (eller flejne) bruges i betydningen 'flippe ud, gå amok, blive (meget) vred, te sig' eller lignende. Oprindelsen til udtrykket er det straks sværere at sige noget om. I dialekterne er substantivet flejn (eller flen eller flæn) velkendt. Det har flere betydninger. Ømålsordbogen (bd. 4, 1998) nævner fx 'kløftet kvist eller gren (fx til slangebøsse), 'tand eller gren på greb, fork, gaffel e.l.' og 'tavs, indesluttet, lidt sær person'. Ordbogen kender desuden verbet flene, der dels kan betyde 'bøje udad og nedad' (om horn på ko), dels 'flække, revne på langs' (om halmstrå, tagrør o.l.), og verbet fline (eller flejne eller flæjne), der dels kan betyde tude, flæbe, dels smile grinende (drillende eller hånligt), grine fnisende eller ondskabsfuldt. Det er dog ikke umiddelbart oplagt at flejne ud skulle være afledt af nogen af disse dialektord. De ældste eksempler vi kender på flegne ud, er forholdsvis nye (jf. ovenfor), og oprindelsen til udtrykket skal derfor nok snarere søges i mere ungdommeligt og slangpræget sprog. Nærmere kan vi desværre ikke komme det, men hvis der skulle være læsere der har et bud på hvor udtrykket stammer fra, hører vi meget gerne fra dem. Indtil videre må det kunne forsvares at skrive både flejne og flegne.vi hælder dog mest til stavemåden flegne (jf. regne, tegne, segne, blegne osv.) JNJ Janteloven en gang til En læser har gjort os opmærksom på at der i Munksgaards Dansk-Tysk Ordbog, 1991, findes et forsøg på at oversætte begrebet jantelov til tysk som ikke ligger så langt fra de engelske og franske gengivelser, nemlig das Prinzip: Glaube nicht, dass du wer bist. Vi takker for rettelsen som vi hermed delagtiggør vores læsere i.

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål.

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål. Mobbeundersøgelsen er beskrevet på en række regneark i Excel. De er opdelt således : fanekort 1 til 22 viser elevernes besvarelser af de forskellige spørgsmål spørgsmål viser de 22 spørgsmål illustration

Læs mere

Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over

Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over Prøve i dansk sprog Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over Ret denne tekst 1 stavefejl og tegn Martin vil gerne være mure, eftersom forskellige typer murer

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere