Udlandet presser danske virksomheder

Transkript

1 2. Nr. årgang 8 2. årgang Nr. 1 Januar Januar Juli Grafisk forlæg: Jørgen Stamp og Mark Airs TEMA UNFAIR KOKURRENCE Udlandet presser danske virksomheder 75 % af de danske bygge- og anlægsvirksomheder føler sig pressede af udenlandske virksomheder, der arbejder ulovligt i landet. Ingen kender reelt omfanget af problemet, og det er Dansk Byggeri ikke tilfreds med Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 75 % af branchens virksomheder i større eller mindre grad føler, at deres arbejde er truet af udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark uden at afregne moms og skat. - Vi ser grundlæggende konkurrence som en sund ting, der er med til at styrke branchen også når konkurrencen kommer fra udenlandske virksomheder. Men der findes desværre brodne kar overalt, og hvis firmaer snyder og bedrager og dermed kan udføre arbejdet til meget lave priser, er det pludselig konkurrence på meget ulige vilkår, siger adm. dir. Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Tallet vækker ikke overraskelse hos Skatteministeriet, der dog ikke umiddelbart vil lave yderligere tiltag mod problemet. - Danske virksomheder har god grund til at føle sig truet af sort arbejde, hvad enten det bliver lavet af danske eller udenlandske håndværkere. Det er lige meget, om de kommer fra Dannevang eller Nordtyskland. Vores indsats mod sort arbejde er henvendt både mod danske og udenlandske virksomheder, og det her giver ikke anledning til at ændre vores fremgangsmåde, siger Niels Anker Jørgensen, kontorchef i Skatteministeriets koncerncenter. Fortsætter side 3 Hr. og Fru Danmark vil have det sort Det er i høj grad forbrugerne, som foreslår, at arbejdet skal laves sort. Køberne af sort arbejde bør derfor have et medansvar, mener Dansk Byggeri. Store forventninger til BoligJobplanen Knap 6 af byggevirksomhederne forventer, at BoligJobplanen vil øge antallet af opgaver. Der er også store forventninger til, at ordningen bliver et værn mod sort arbejde. På sporet af milliardinvesteringer Frem til 2020 skal der investeres 27 mia. kr. på jernbaneområdet. De store investeringer giver udsigt til mere end fuldtidsstillinger. Læs mere side 4 Læs mere side 6 Læs mere side 7

2 LEDER Vi spiller på samme bane, men med forskellige spilleregler Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Danske virksomheder har skabt den danske velstand og rammerne for vores velfærd. Det er især sket i kraft af dygtighed og evne til at udvikle danske produkter og sælge disse og andre ydelser i udlandet. Det kan med god ret siges, at den solide danske økonomiske succes i gennem de sidste halvtreds år i høj grad er skabt på baggrund af vores evne til at skabe gode resultater på udebane. Vi siger tit, at byggeriet er et hjemmemarkedserhverv, men også byggeriet har tradition for at tilbyde dansk know-how og kompetencer, når der udbydes opgaver i nabolande eller under mere eksotiske himmelstrøg. Det er traditioner, som vi ser på med stolthed, fordi det er noget særligt at spille med på den store bane, som verdensmarkedet udgør. I dag møder vi også det store udland på hjemmebanen. Det har vi ikke noget imod. Det er udtryk for, at de mål, vi har været med til at sætte om øget konkurrence på åbne markeder, er ved at udfolde sig. Det indre marked i EU er realiseret, og rent faktisk ser vi nu virksomheder fra andre dele af verdenen gøre deres indtog i de europæiske lande - herunder Danmark. Og som regel fører det rent faktisk ofte noget godt med sig at blive inspireret af andre og få egne vaner og traditioner udfordret. Men vi vil have ens spilleregler, og den simple forudsætning for en fair kamp er desværre ikke altid til stede. Lad mig give et eksempel. Lande i OECD-familien skal leve op til særlige krav, når vi fx bruger de nationale eksportkreditsystemer. Det er regler om miljø, sundhed og sikkerhed, sociale vilkår og så videre. Det er regler, som vi støtter og derfor gerne vil have, at de lande, som vi konkurrerer med, og som ikke er en del af OECD, også følger. Vi bør vel også spørge, om det er rimeligt, at statsejede kinesiske virksomheder med fordelagtige statslån og andre støtteordninger i ryggen kan byde på EU-finansierede projekter eller er det unfair konkurrence. Det er det vel, når det samtidig stort set er umuligt for udenlandske entreprenører at komme ind på det kinesiske marked. Pointen er, at EU på mange måder er blevet for lille et forum at aftale regler i. Det er således nødvendigt for vores politikere om de er blå eller røde at forstå, at denne involvering af ikke-oecd lande bør have endog meget høj prioritet i deres erhvervspolitiske programmer. Vi må i dag indse, at Kina og Indien udgør ca. 4 af verdens befolkning, og vi kan derfor ikke bare sige til dem: Adopter vores spilleregler. Vi er nødt til at udvikle et sæt globale spilleregler, og her har G20 tidligere vist sit værd. Og når det næste G20-topmøde holdes i Cannes primo november under fransk formandskab, bør spillereglerne på den store globale bane sættes på dagsordenen. 2 EU-direktiv lover godt for byggeriet Europaparlamentet har vedtaget et direktiv, der vil blive et kæmpespring i forhold til at få den offentlige bygningsmasse energieffektiviseret. For byggeriet vil det medføre et betragteligt løft ikke bare beskæftigelsesmæssigt men også i forhold til udvikling af nye kompetencer på renoveringsområdet. Dansk Byggeri vurderer, at virkningen vil være ca byggearbejdspladser årligt, når direktivet er gjort til dansk lovgivning. Falsk markedsføring udløser store bøder Et Byg Garanti-logo sikrer flere kunder. Det får useriøse virksomheder til at markedsføre sig med logoet, selvom de ikke er medlem af Dansk Byggeri og dermed omfattet af ordningen. Dansk Byggeri politianmelder falsk markedsføring, og fem virksomheder er netop blevet idømt bøder på mellem kr. og kr. - Vi er glade for, at der bliver slået hårdt ned på virksomheder, der benytter falsk markedsføring, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri. Flere firmaer overlever Efter at antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen flere år i træk er steget, ser det nu ud til, at kurven er knækket. I år har der indtil videre været 306 konkurser mod 445 i samme periode i Hvis tendensen fortsætter resten af året, ender vi på mindre end 800 konkurser i år. - Det vil sige, at vi kan opleve færre konkurser end i både 2009 og Det skal dog huskes, at selvom antallet af konkurser er faldet markant, så er det stadig meget langt fra niveauet før krisen, hvor der var mellem 300 og 400 konkurser om året i bygge- og anlægsbranchen, siger økonomisk chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. Juli 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA UNFAIR KONKURRENCE Udlandet presser danske virksomheder Fortsat fra forsiden Intet overblik Ifølge Lars Storr-Hansen er et af de største problemer med ulovlig udenlandsk arbejdskraft, at der reelt ikke er noget overblik over omfanget. Der er ikke udarbejdet danske undersøgelser, der specifikt er rettet mod udenlandske virksomheder. Det er der til gengæld i Norge, hvor man har regnet sig frem til, at 29 % af det sorte arbejde bliver lavet af udenlandsk arbejdskraft. Overfører man dette tal til danske forhold, er resultatet, at der årligt udføres arbejde for fem mia. kr., som ikke bliver indberettet. - Der er jo tale om sort arbejde af en værdi, der ville lune - Globaliseringen har bragt meget godt med sig, men det har også åbnet et marked for useriøse virksomheder, der gerne snyder for hurtige penge, siger Lars Storr-Hansen, adm. dir. i Dansk Byggeri. 2 Foto: Ricky John Molloy Føler du, at din virksomhed er truet af udenlandske virksomheder, som ikke afregner moms og/eller skat? Ja, i høj grad gevaldigt i statskassen. Men vi ved ikke, om vi kan sammenligne os med Norge på det punkt, og derfor ser vi gerne, at en lignende undersøgelse bliver lavet i Danmark, siger Lars Storr-Hansen. Svært at lave undersøgelser Niels Anker Jørgensen er enig i, at problemets omfang ikke er ordentligt afdækket. Han mener dog ikke, at SKAT vil kunne stå for udarbejdelsen af en undersøgelse af emnet. - Det er meget vanskeligt for SKAT at lave den slags undersøgelser. Vi får ikke noget ud af at gå ud og spørge folk, om de har fået lavet sort arbejde og om hvem, der lavede det. Derfor må vi gå ud fra private undersøgelser, siger han. Dansk Byggeri er ikke tilfreds med den indsats, der er på området. Man hæfter sig især ved, at problemet har eksisteret i en lang periode. - Globaliseringen har bragt meget godt med sig, men det har også åbnet et marked for useriøse virksomheder, der gerne snyder for hurtige penge. Det Ja, i nogen grad Ja, en lille smule problem skulle være løst med det samme, det opstod, men blev det ikke. Derfor ser vi i branchen i dag en grad af generel mistro over for udenlandske kollegaer en mistro der bunder i den usikkerhed, der er skabt af, at ingen har overblik over problemets omfang, forklarer Lars Storr-Hansen. Omvendt moms og mere kontrol Den unfair udenlandske konkurrence giver sig både udslag i sort arbejde, som er aftalt mellem de udenlandske håndværkere og de danske købere, og i skatte- og momssnyd, når udenlandske virksomheder udsteder en regning til danske købere i god tro og så lader være med at afregne skat og moms over for skattevæsenet bagefter. I et forsøg på at imødegå problemerne med skatte- og momssnyd i byggeriet har Dansk Byggeri tidligere fremsat et forslag om, at der indføres omvendt momsbetaling for private på alle køb af tjenesteydelser over kroner. Rent praktisk ville det betyde, at hånd- Nej værkeren på regningen anfører det momsbeløb, der skal indbetales, hvorefter det så er kunden, der står for selve betalingen. Ifølge Dansk Byggeri vil en ordning som den have en virkning på problemet med udenlandske virksomheder såvel som over for danske virksomheder, der snyder. - Det vil ikke fjerne problemet fuldstændigt. Der vil altid være personer både blandt kunder og virksomheder, der er parate til at svindle for at få en billigere pris. Men det vil eliminere de tilfælde, hvor kunder, der handler i god tro, bliver opkrævet moms af firmaer, der så rejser ud af landet uden at sende pengene videre til myndighederne, siger Lars Storr-Hansen. Problemerne med aftalt sort arbejde mellem udenlandske byggevirksomheder og villige danske købere skal ifølge Dansk Byggeri derimod bekæmpes via en større kontrolindsats, hvis problemet for alvor skal mindskes. Her peger Dansk Byggeri på flere midler og bredere beføjelser til de myndigheder, der står for kontrollen. 2 3

4 TEMA UNFAIR KONKURRENCE Hr. og Fru Danmark vil have det sort Det er i høj grad forbrugerne, som foreslår, at arbejdet skal laves sort, viser en ny undersøgelse. Køberne af sort arbejde bør derfor have et medansvar, mener Dansk Byggeri Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk I knap 7 af tilfældene er det de private kunder, der foreslår, at arbejdet bliver lavet sort, viser en ny undersøgelse lavet af Dansk Byggeri. Det står i skarp kontrast til erhvervskunderne, hvor der stort set aldrig bliver foreslået sort arbejde hverken fra virksomhedens eller fra erhvervskundens side af. - Det er tankevækkende, at det i høj grad er Hr. og Fru Danmark, som beder om at få arbejdet udført sort. En aftale om sort arbejde kræver naturligvis, at virksomheden siger ja til forslaget, men der kan være virksomheder, som føler sig fristede til at acceptere "en sort aftale", hvis de er bange for ellers at miste ordren, siger Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Hvem foreslår, at arbejdet for privatkunder bliver udført sort? altid Privatkunden Ingen risiko for køberen Forbrugernes store tilbøjelighed til at efterspørge sort arbejde kan hænge sammen med, at det i Danmark er uden risiko for køberne at få udført arbejde sort. Hvor virksomhederne kan blive straffet for den manglende afregning af skat og moms, går forbrugerne fri. Det ønsker et flertal af byggevirksomhederne at lave om på, da over 6 mener, at køberne af det sorte arbejde skal kriminaliseres. I Dansk Byggeri er Henrik Keinicke enig i, at køberne skal have et medansvar: - At gøre sort arbejde ulovligt har kun effekt, hvis det følges op med meget omfattende kontrol og sanktion over for de private købere fra myndighedernes side. Og det er nok urealistisk at forestille sig i det nødvendige omfang. Men køber bør bestemt have et medansvar. Det medansvar bør ifølge Dansk Byggeri ske ved at indføre elektronisk betalingspligt for private ved køb af tjenesteydelser på over kr. Ved at be- Privatkunden Håndværkeren tale elektronisk kan køber "holde 100 ryggen % fri", og har dermed ikke længere et ansvar for at skulle 80 bevise, % om der er tale om hvidt 60 eller % sort arbejde Ved at lade private betale elektronisk, 4 når de køber tjenesteydelser, 2 undgår vi kontant 6 8 betaling, der ikke kan spores og derfor er vanskelig for SKAT at 4 Op til 25 % % kontrollere, ingen ligesom vi reducerer selve markedet for sort ar- 2 alle bejde, fordi der er en stærk sammenhæng mellem sort arbejde og kontant betaling, siger ingen Henrik Keinicke. 9 betaler elektronisk Dansk Byggeris undersøgelse viser, at det ikke ville betyde den store forskel for hverken kunder eller virksomheder, hvis kunderne får pligt til at betale større fakturaer elektronisk. I forvejen afregner knap 9 af privatkunderne nemlig regningerne via netbanken eller lignende. - Samtidig vil det give kunderne det nødvendige ansvar. For når der er pligt til at betale elektronisk, og du i stedet betaler kontant, så bryder du loven og kan derfor straffes, fortæller Henrik Keinicke Ofte En gang 2 imellem 1 Håndværkeren Sjældent altid aldrig Ofte Hvor stor en andel af dine privatkunder afregner fakturaer kontant? Køberen indbetaler momsen Ud over den elektroniske betalingspligt ønsker Dansk Byggeri, at der ved køb på over kr. også indføres omvendt momspligt for private. - Hvis det i fremtiden er de private, der får ansvaret for at indbetale momsen til SKAT, vil det både være med til at reducere det sorte arbejde og bidrage til at sikre en fair konkurrence fra udenlandske virksomheder, siger Henrik Keinicke Han peger på, at der er eksempler på udenlandske virk- En gang imellem Ønsker ikke at svare Sjældent aldrig Op til 25 % % alle somheder, der kræver momsen fra kunderne og rejser hjem uden at afregne med den danske stat. Også danske virksomheder snyder bevidst eller går konkurs med store momsrestancer og tab for samfundet til følge. - Omvendt moms vil også have den fordel, at det vil have en effekt på villavejene, hvor det sorte arbejde i vid udstrækning foregår, og hvor der hidtil ikke har været nogen stor kontrolindsats fra SKAT, slutter Henrik Keinicke. 2 Øn ikk sva 4

5 TEMA UNFAIR KONKURRENCE Sort arbejde ødelægger byggebranchen To tredjedele af byggevirksomhederne mener, at sort arbejde ødelægger branchen, viser en ny undersøgelse lavet af Dansk Byggeri. Byggebranchen vil ikke acceptere sort arbejde, og der er vilje til at komme det til livs Sort arbejde er unfair konkurrence over for de virksomheder, som følger reglerne, siger Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy Af ANJA 5 BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Men størstedelen af byggebranchen er også bevidst om de Det er et faktum, at sort arbejde 4 er et omfattende problem i byggebranchen. Ifølge Rockwool sort arbejde, viser en ny under- skadelige virkninger, der er ved 3 Fonden 2 bliver der hvert år lavet søgelse lavet af Dansk Byggeri. sort 10 arbejde % til en værdi af 48 Her svarer 6 af bygge- og mia. kr. i Danmark heraf bliver de 19 mia. Enigkr. lavet i bygge- Uenig arbejde Ønsker ikke ødelægger at svare Ved branchen, ikke anlægsvirksomhederne, at sort riet. Byggebranchen er dermed og 55 % vil ikke acceptere, at den branche, hvor der bliver lavet mest sort arbejde. sort arbejde er en del af byggeriet. - Vi ser heldigvis, at der er et stadigt større fokus fra branchen på at skabe seriøse virksomheder. For de brodne kar snyder ikke blot samfundet for skatteindtægter. De snyder også alle de øvrige virksomheder i branchen, fortæller Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Muligt at reducere det sorte Undersøgelsen viser, at der er vilje og vej til at reducere det. Over 7 af bygge- og anlægsvirksomhederne svarer således, at det er muligt at gøre mængden af sort arbejde mindre. Den holdning støtter Dansk Byggeri. - Danskerne er glade for sort arbejde, og det høje skattetryk i Danmark er bestemt ikke med til at gøre glæden mindre. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. I Dansk Byggeri har vi forslag til to enkle initiativer, der tilsammen kan gøre et betydeligt indhug i sort arbejde og momssnyd. Til glæde for statskassen og for de seriøse virksomheder, siger Henrik Keinicke. Dansk Byggeri foreslår, at private skal betale elektronisk, når de køber tjenesteydelser, og der bør indføres omvendt momspligt, så private selv skal afregne moms til SKAT. Læs mere om de to initiativer i artiklen "Hr. og Fru Danmark vil have det sort". Mindre sort er mere fair Selv om det er urealistisk at tro, at man fuldstændigt kan afskaffe sort arbejde, mener Dansk Byggeri, at man med målrettede initiativer, som de to ovennævnte, kan reducere omfanget af det sorte arbejde væsentligt ikke mindst til gavn for de lovlydige virksomheder. - Vi er godt klar over, at vi ikke kan komme alt sort arbejde til livs. Men vi skal helst komme meget tæt på. For sort arbejde er unfair konkurrence over for de virksomheder, som følger reglerne og betaler moms og skat, slutter Henrik Keinicke. 2 Mængden af sort arbejde kan ikke gøres mindre Enig Uenig Ønsker ikke at svare Sort arbejde ødelægger branchen Enig Uenig Ønsker ikke at svare 5

6 TEMA UNFAIR KONKURRENCE Store forventninger til BoligJobplanen Knap 6 af byggevirksomhederne forventer, at BoligJobplanen vil øge antallet af opgaver. Mange virksomheder har også en forventning om, at ordningen bliver et værn mod sort arbejde 2 Foto: Ricky John Molloy Vurderer du, at BoligJobplanen er en hjælp for din virksomhed? Vurderer du, at du har fået flere ordrer som følge af BoligJobplanen? Ja, en stor Ja, hjælp en stor hjælp Ja, en lille Ja, hjælp en lille hjælp Nej, den Nej, gør hverken hver- fra den gør ken eller fra til eller til Ja, mange flere Ja, lidt flere Nej, samme Ja, mange flere Ja, lidt flere Nej, antal samme ordrer antal ordrer Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk BoligJobplanen er som en længe ønsket gave, man næsten har opgivet at få. I hvert fald for Dansk Byggeri som længe havde arbejdet for at få tilslutning til en plan, der kunne hjælpe med at sætte gang i efterspørgslen. Men hvilken effekt får ordningen reelt ude hos de trængte bygge- og anlægsvirksomheder? Dansk Byggeri har nu undersøgt, hvordan BoligJobplanen er blevet modtaget i branchen. Det er meget tidligt i forløbet, men ikke desto mindre tegner der sig et billede af en ordning, som følges med stor interesse og forventning i virksomhederne. Flere byggeopgaver Ordningen trådte i kraft den 1. juni, og un- Nej, den Nej, giver den blot unødigt giver blot unødigt papirarbejde papirarbejde dersøgelsen er foretaget medio juni. På det tidspunkt har hver femte byggevirksomhed fået flere opgaver som følge af BoligJobplanen, og knap 6 af de adspurgte virksomheder forventer, at ordningen vil øge antallet af opgaver. At ordningen ikke straks har ført til fyldte ordrebøger handler ifølge Dansk Byggeri om, at der i modsætning til tidligere tilskudsordninger ikke er tale om en "først-til-mølle"-ordning, men en ordning som vil løbe frem til udgangen af Vi tolker det meget positivt, at hver femte byggevirksomhed allerede fra start oplever tilgang af opgaver, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Henrik Keinicke, som har tilrettelagt undersøgelsen. Evaluering af ordningen Spørgsmålet er så, hvor stor en ekstra omsætning virksomhederne kan se frem til at få som følge af ordningen. For et fradrag på kr. på arbejdslønnen pr. voksen i husstanden sætter selvfølgelig sine begrænsninger. - Det er naturligvis et spørgsmål, vi vil rejse, når ordningen skal evalueres. Men foreløbigt skal vi glæde os over en ubureaukratisk ordning, der er nem at administrere og løber over en lang periode, fastslår Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Værn mod sort arbejde Ved lanceringen blev BoligJobplanen blandt andet motiveret med, at den vil blive et effektivt værn mod sort arbejde. For at opnå fradrag skal forbrugerne nemlig fremvise regninger for udført arbejde, hvilket vil konvertere sort arbejde til hvidt. Dansk Byggeri har spurgt byggeriets virksomheder, om de tror, at BoligJobplanen vil bidrage til at mindske det sorte arbejde i byggebranchen. Knap halvdelen har positive forventninger til, at ordningen får en effekt. Det er en lille overvægt i forhold til de virksomheder, som ikke tror på en effekt. - Vi er glade for at konstatere, at knap halvdelen af branchen tror på, at vi med BoligJobplanen har fået et middel til at gøre et indhug i det sorte arbejde. Det er vigtigt for os, at man også ude i virksomhederne kan se de gunstige muligheder, der er i ordningen, siger Lars Storr-Hansen. Han understreger dog, at BoligJobplanen ikke bør stå alene i kampen om sort arbejde. Dertil er problemet for stort: - Når det handler om sort arbejde skal vi også sætte ind med effektive tiltag som elektronisk betalingspligt og omvendt momspligt for private. Desuden skal der styr på de problemer, vi har med uregistrerede udenlandske virksomheder eller enkeltpersoner. Her kan vi ikke klare os med et lønfradrag men kun gennem en skærpet linje fra kontrolmyndighedernes side. 2 6

7 På sporet af milliardinvesteringer 27 milliarder. Så mange penge bliver investeret frem til 2020 på jernbaneområdet. De store investeringer giver udsigt til mere end fuldtidsstillinger, men festen slutter ikke her. Også efter 2020 er der planer om store investeringer Af HENRIETTE DØSSING, Jernbaneområdet vil i de kommende mange år være præget af omfattende investeringer. Der skal skabes langt større kapacitet end i dag, så jernbanerne kan indfri behovet for fragt af mere gods og mange flere passagerer og dermed bidrage til opbygningen af et effektivt og klimavenligt transportsystem. - Selvom opgaverne skal i EUudbud, så er der en god chance for, at en del af opgaverne og dermed også en del af jobbene vil ende hos de danske jernbaneentreprenører. Dermed kan branchen se frem til nogle spændende år, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Sporarbejde i lange baner Banedanmark har allerede nu sat gang i fornyelsesprojekter for 5,2 mia. kr. Heraf investeres 2,6 mia. kr. i nye spor, mens de øvrige investeringer sker på områderne broer, kørestrøm, stærkstrøm, tele & IT, bygninger, grønne områder samt veje og pladser. Desuden anlægges et ekstra hovedspor, som skal forbedre ka- paciteten ved udkørsel fra København H mod Valby og Køge, og et nyt dobbeltspor mellem København H og Vigerslev. Senere sættes gang i anlæggelsen af en parallelt spor mellem Lejre og Vipperød, således at hele strækningen Roskilde Holbæk bliver dobbeltsporet, og der anlægges en ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Disse to projekter har et budget på henholdsvis 1,3 mia. kr. og 10,4 mia. kr. Endelig er der en række jernbaneprojekter i forbindelse med Femernforbindelsen. Disse investeringer forventes at beløbe sig til mellem 8 og 9 mia. kr. Investeringer af Storebælt-størrelse - Der er tale om meget markante investeringer. Frem til 2020 vil der blive investeret 27 mia. kroner i infrastrukturen på land. Dertil kommer selve sænketunnelen til Femern-forbindelsen, som vil koste omkring 38 mia. kr., siger Finn Bo Frandsen og tilføjer, at det til sam- - Selvom opgaverne skal i EU-udbud, er der en god chance for, at en del af dem vil ende hos de danske jernbaneentreprenører, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. 2 Foto: Ricky John Molloy menligning kostede det 35 mia. kr. at bygge Storebæltsforbindelsen. Han har beregnet, at projekterne vil give arbejde til fuldtidsansatte, fordelt over byggeperioden frem til Regner man beskæftigelsen som følge af sænketunnelen med, bliver der tale om godt fuldtidsstillinger fordelt over byggeperioden. Men også efter 2020 vil der være gang i arbejdet. Her er der planlagt projekter og investeringer for mellem 21 og 100 mia. kr., alt efter hvilken løsning, der vælges til realiseringen af 1-times-visionen, hvor det skal være muligt at rejse mellem de store byer på en time. Dermed er der udsigt til mellem og fuldtidsstillinger fordelt over byggeperioden. 2 Beskæftigelse på jernbaneområdet Projekt Budget i mio. kr. Direkte beskæftigelse i mandår Indirekte beskæftigelse i mandår Samlet beskæftigelse i mandår Fornyelse: Spor, broer, sikring & fjernstyring, kørestrøm, stærkstrøm, tele og it, bygninger, grønne områder samt veje og pladser 6. hovedspor Nye dobbeltspor: Kbh. H Vigerslev Lejre Vipperød København Ringsted Danske jernbaneanlæg ifm. Fermern Bælt I alt Mandår er det samme som fuldtidsbeskæftiget i et kalenderår. 2 Den direkte beskæftigelseseffekt er beskæftigelsen af arbejdere, funktionærer og mestre i de udførende byggevirksomheder. 2 Den indirekte beskæftigelse er beskæftigelsen af arbejdere og funktionærer hos byggematerialeproducenter, byggevareforhandlere, transporterhvervet, arkitekter, rådgivende ingeniører, advokater og revisorer mv. Jernbaneentreprenørerne danner interessegruppe På baggrund af de kommende års høje aktivitet med vedligeholdelse, fornyelse og udbygning af jernbanerne har de private jernbaneentreprenører stiftet en interessegruppe. Gruppens medlemmer udfører anlægsarbejder på jernbanerne i form af spor, kørestrøm og sikring. Interessegruppen for jernbaneentreprenører er i Vejbygningssektionen under Dansk Byggeri. 7

8 Nick Hækkerup, skatteordfører (S) 2 Foto: Henrik Sørensen Mikkel Dencker, skatteordfører (DF) 2 Foto: Henrik Sørensen Byggeduellen Unfair konkurrence fra sort arbejde og udenlandske virksomheder, der ikke betaler skat og moms, er med til at presse den danske byggebranche. Udenlandske virksomheder kan dels unddrage sig moms og skat gennem sort arbejde, som er aftalt med køber. Dels gennem arbejde som køber tror er hvidt og får kvittering for, men hvor virksomheden efterfølgende forlader Danmark uden at afregne skat og moms. Dansk Byggeri opfordrer derfor myndighederne til at lave en målrettet indsats mod de udenlandske lovovertrædere samt at øge indsatsen mod sort arbejde. Vi har spurgt to MF ere, hvad de vil gøre for at komme unfair konkurrence til livs. Vil I arbejde for at få SKAT til at øge kontrollen med de udenlandske virksomheder, som arbejder for private? Nick Hækkerup: Ja, det vil vi. Desværre er det i løbet af de seneste år gået den forkerte vej. Siden 2001 har regeringen og Dansk Folkeparti skåret næsten årsværk væk i SKAT det svarer til, at der er blevet sagt farvel til én medarbejder hver eneste dag året rundt. Det går hårdt ud over kontrolindsatsen. Derfor vil Socialdemokraterne og SF ansætte flere medarbejdere i SKAT og styrke kontrolindsatsen markant. 2 Mikkel Dencker: Ja, det er nødvendigt med mere kontrol med de udenlandske byggevirksomheder. Erfaringen viser, at mange af de udenlandske virksomheder snyder. Derfor er det nødvendigt både af hensyn til at få skatte- og afgiftsprovenuet ind, men ikke mindst fordi systematisk svindel med skat og afgifter skaber en urimelig konkurrencesituation for lovlydige virksomheder. 2 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Mener I, at købere af sort arbejde skal bære et større ansvar? Vil I arbejde for at få udenlandske virksomheders sorte arbejde samt moms- og skatteunddragelse bedre belyst? Nick Hækkerup: Ja, vi mener, at det er en helt afgørende præmis for at have et åbent arbejdsmarked og fri bevægelighed af varer og arbejdskraft, at ingen virksomheder hverken danske eller udenlandske snyder og viger uden om de danske moms-, skatte- og arbejdsmiljøregler. Udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, skal leve op til de samme skattemæssige krav som danske virksomheder. 2 Mikkel Dencker: Med så mange udenlandske byggevirksomheder i Danmark, som vi har, er det vigtigt, at SKAT har overblik over, hvem der opererer i Danmark. Alt andet lige er det lettere at drive sort arbejde og moms- og skatteunddragelse for en virksomhed, der opererer på tværs af grænser, end for en ren dansk virksomhed, som er langt lettere for SKAT at kontrollere. Derfor er det nødvendigt at skabe sig et overblik over markedet, så der er det bedste udgangspunkt for at sætte ind over for svindel og snyd. 2 Nick Hækkerup: Ja, vi mener, at købere af sort arbejde i langt højere grad end i dag skal bære et medansvar. Samfundet bliver årligt snydt for mange milliarder kroner på grund af sort arbejde derfor skal alle være bevidste om, at det ikke er i orden at være med til at understøtte det sorte arbejde. Det kan ske ved, at det bliver strafbart at købe sort arbejde i tilfælde, hvor der er tale om omfattende, professionelt arbejde. 2 Mikkel Dencker: I visse sammenhænge finder jeg det rimeligt, at køberen af sort arbejde skal stå til ansvar for medvirken til unddragelse. Det skal kunne ske, når en køber af sort arbejde ikke har kunnet undgå at vide, at der var tale om sort arbejde. Men hvis man indfører ansvar for køberen af sort arbejde, skal der være en bagatelgrænse, sådan at det kun er i sager med meget store beløb, der kan blive tale om ansvar for køberen. 2