Samarbejde med pårørende. - forebyggelse og håndtering af konflikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde med pårørende. - forebyggelse og håndtering af konflikter"

Transkript

1 Samarbejde med pårørende - forebyggelse og håndtering af konflikter

2 Denne håndbog er udarbejdet på baggrund af: - viden om forebyggelse og konflikthåndtering i praksis - erfaringer fra praktikere på plejeområdet - videnskabelig litteratur om forebyggelse og konflikthåndtering, herunder Center for konflikthåndterings kompendium Kunsten at løse konflikter (2000) - samtaler med interesseorganisationer og undervisningssteder Afsnittet Handleanvisninger er udarbejdet i samarbejde med Socialrådgiver Marianne Engel (Dialog om Demens) og Cand. Psych. Malene Rasmussen (Center for Hjerneskade), og bygger på deres metoder, viden og erfaring. De har gennem en årrække arbejdet med konflikthåndtering og pårørendeproblematikker i praksis bl.a. på danske plejecentre. Begge er tilknyttet VISOs specialistnetværk. Håndbogen er udarbejdet af Tor Sundberg, Julie Møller og Randi Lykou, Servicestyrelsen Udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej Odense C Tlf: Fax Produktion Ældreenheden, Servicestyrelsen Layout: Trykning: Rosendahls Oplag stk Oktober 2011 ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave:

3 4 INDLEDNING 8 FOREBYGGELSE AF KONFLIKTER 14 CASE 20 TEORI OM KONFLIKTER 28 HANDLINGSANVISNINGER 38 KONFLIKTLØSNING 42 LOVGIVNING OG LITTERATUR 46 EGNE NOTER

4 4 Indledning

5 5 Denne håndbog er udgivet som led i Servicestyrelsens projekt Håndtering af konflikter i pårørendesamarbejdet. Formålet med hæftet er at tilbyde viden og metoder til at forebygge og håndtere konflikter på de danske plejecentre mv. Ofte fremstår konflikter som noget uhåndgribeligt. Det kan være en uro, en forråelse af sproget, sygemeldinger eller en fornemmelse af, at der er noget i vejen. Det er ikke altid åbenlyst, at der er tale om en egentlig konflikt. Alligevel har vi valgt at bruge begrebet konflikthåndtering som fællesbetegnelse for det arbejde, der skal gøres, når der er noget, der skal arbejdes med. Hensigten med denne håndbog er, at den kan fungere som et lille opslagsværk for dig, der arbejder med pårørende og dermed kan komme ud for at skulle løse konflikter på fx plejecentre. Håndbogen består først og fremmest af en række forslag til, hvordan man fra starten kan sikre et godt samarbejde med de pårørende og dermed forsøge at forebygge, at store konflikter opstår. Vigtigheden af forebyggelse kan ikke understreges nok, da det i høj grad har betydning for beboerens livskvalitet, at parterne omkring vedkommende samarbejder.

6 6 Endvidere indeholder håndbogen en mere teoretisk viden om konflikter og deres udvikling samt en række konkrete ideér til, hvordan du i praksis kan håndtere store som små konflikter i pårørendesamarbejdet. For at gøre det så virkelighedsnært og genkendeligt som muligt, er der konstrueret en case med en fiktiv Familien Hansen. Familien er udgangspunkt for gennemgangen af håndbogens teori. I casen er ligeledes beskrevet en række dilemmaer, som kan opstå i pårørendesamarbejdet. Ønsker I at sætte fokus på konflikthåndtering i jeres ledergruppe, netværk, center el.lign. kan dilemmaerne med fordel også fungere som et grundlag for en diskussion i jeres arbejde og som et redskab i arbejdet med konflikthåndtering. Udgangspunktet for håndbogen er således, hvordan man kan forebygge og håndtere konflikter. Vi ved fra erfaringer fra praksis, at der er forskellige metoder, der kan medvirke til at forebygge konflikter. Disse erfaringer er derfor samlet til inspiration.

7 7 Afslutningsvis indeholder håndbogen information om servicelovens 137, som blev vedtaget i Folketinget den 24. maj 2011, og som præciserer kommunernes adgang til i særlige tilfælde at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner over for konkrete besøgende. Lovgivningen retter sig mod boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Udgangspunktet for gennemgangen om forebyggelse og håndtering af konflikter er ældreområdet, men gennemgangen er lige så relevant på øvrige områder.

8 8 Forebyggelse af konflikter

9 9 Det kan generelt ikke undgås, at der opstår større eller mindre uoverensstemmelser og konflikter i samarbejdet med beboeren og dennes pårørende. Men der er konflikter, som kan undgås ved brug af forskellige og fagligt anerkendte metoder. Anerkendende dialog Som et fundament for det gode samarbejde er det essentielt at opbygge et tillidsforhold til beboeren og dennes pårørende. En vedvarende og anerkendende dialog, hvor parterne har mulighed for at komme til orde og oplever at blive hørt og taget alvorligt, er helt essentiel. Er tilliden først etableret, er det nemmere at skabe en dialog om de ting og emner, der på et senere tidspunkt kan opstå uenigheder omkring. Investeringen i at opbygge et tillidsforhold med beboeren og dennes pårørende kan således være altafgørende, i forhold til at uoverensstemmelser udvikler sig til større konflikter. Generelt understøtter et grundlæggende tillidsfuldt samarbejde et godt og rart liv på plejecentret for den enkelte beboer! Anerkendelse er lig med accept af den andens udsagn og handlinger. Den andens udsagn, erfaringer, opfattelser og handlinger behandles som udgangspunkt som fornuftige, og modtageren vurderer og korrigerer ikke og ønsker ikke at forsvare sig. Modtageren leder ikke efter fejl men hellere styrker. Anerkendelse er at have sin opmærksomhed rettet mod den anden, så vedkommende føler sig værdsat. (Undervisningsministeriet Anerkendelse, dialog og feedback, 2009) Forventningsafstemning Hvis den anerkendende dialog er fundamentet, kan en struktureret og klar forventningsafstemning ses som byggestenene til det gode samarbejde, der forebygger konflikter. Forventningsafstemning handler om, at parterne enkelt og konstruktivt får givet udtryk for, hvad man har brug for. At man har en dialog om, hvad den ene og den anden ønsker og har brug for. Det giver mulighed for at få en dialog om, hvad der er muligt at realisere.

10 10 Forventningsafstemningen kan og bør løbende ske på flere niveauer. Det handler om forventningsafstemning i forhold til: 1) Den enkelte beboer og dennes pårørende. 2) De pårørende og beboerne generelt på plejecenteret. 1) Forventningsafstemning i forhold til den enkelte beboer og dennes pårørende Der er flere metoder til at understøtte det gode samarbejde med den enkelte beboer og dennes pårørende. Grundstenen til det gode samarbejde med beboeren og dennes pårørende starter allerede inden indflytningen, ved at der afholdes en indflytningssamtale med beboeren og dennes pårørende. Indflytningssamtalen indeholder en gensidig forventningsafstemning, ligesom det er her, aftalerne for den kommende indflytning og opholdet sker. Som baggrund for indflytningssamtalen kan plejecentret med fordel arbejde med en tjekliste for indflytningssamtalen, for at sikre at alle elementer i forhold til det kommende samarbejde afdækkes og drøftes. Erfaringer viser, at det er vigtigt, at få afdækket beboerens tidligere liv. Det giver en viden, som desværre ofte undervurderes, men som i mange tilfælde har vist sig at være med til at forebygge konflikter. Der er forskellige metoder, som med fordel kan anvendes i afdækningen af beboerens tidligere liv. Det drejer sig fx om livshistorier og erindringslandskaber (begge metoder er beskrevet i afsnittet med handlingsanvisninger), som er relevante at inddrage i indflytningssamtalen. I forhold til samarbejdet med de pårørende er det endvidere væsentligt at få en fornemmelse af, om de pårørende har behov for støtte og omsorg. De pårørende kan ofte op til indflytningen have oplevet et længere plejeforløb, som kan have tæret fysisk og psykisk, men som også kan have haft sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte. I nogle tilfælde kan en meget belastende tid op til indflytningen medføre, at den pårørende kan være meget sårbar. En særlig opmærksomhed på de pårørende og deres situation, allerede i forbindelse med indflytningssamtalen, kan være med til at understøtte et godt forløb efterfølgende.

11 11 Afhængig af de pårørendes behov er der forskellige metoder, som kan tages i brug. Det kan fx være at tilbyde kontakt til andre pårørende på plejecentret ressourcestærke pårørende, der fungerer som pårørende-ambassadører. Evt. bruger- og pårørenderåd og lokale ældreråd kan spille en rolle. Et pårørenderåd kan fx bidrage med egne erfaringer og være en del af velkomsten i forhold til de nye pårørende. Materiale om at være pårørende, som beskriver forskellige facetter ved at være pårørende, kan ligeledes være en metode, der kan anvendes. For at understøtte en klar kommunikation om plejecentrets ydelser og værdier kan det anbefales at udarbejde en pjece om plejecentret, som beskriver alle relevante oplysninger om stedet. Plejecentret Hørgården har gennemført projektet Den gode indflytning og har gode erfaringer med at udarbejde en egentlig velkomstpakke i forbindelse med indflytningen. Velkomstpakken består af a: informationsmateriale om selve plejeboligen b: praktiske anvisninger c: information om aktuelle pleje- og aktivitetstilbud d: en tjekliste, der sikrer en fast struktur og dokumentation for udførelsen af de mange gøremål i forbindelse med indflytningen Velkomstpakken danner rammen om samtaler før, under og efter indflytningen, hvor beboeren, pårørende og personale får mulighed for at udveksle informationer og opstille forventninger til samarbejdet. Endelig består velkomstpakken af materiale vedr. indhentning af oplysninger om borgeren for at kunne tilrettelægge en individuel og fagligt kvalificeret omsorg ud fra den enkelte borgers ønsker og behov. (Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården juni 2011)

12 12 Efter indflytningen er det vigtigt at understøtte et fortsat godt samarbejde ved at sikre, at der er en løbende opfølgning og kommunikation med beboeren og dennes pårørende. Det kan fx ske ved faste, tilbagevendende møder, løbende kommunikation på nettet og lignende metoder. Udpegning af en kontaktperson for beboeren og dennes pårørende er endvidere en måde, hvorpå man kan sikre en kontinuerlig kontakt, hvor relationerne kan skabes og vedligeholdes. Her er det væsentligt at være opmærksom på at have en klar, skriftlig og fælles forståelse på plejecentret af kontaktpersonens rolle og ansvar (eksempelvis: funktioner, ansvarsområder, faglig viden ift. beboeren o.lign.) for at sikre kvaliteten. 2) Forventningsafstemning generelt med beboere og pårørende Med til at understøtte et godt samarbejde og miljø på plejecentret er, at der løbende er en dialog mellem personalet, beboere og pårørende. Det kan fx ske i et pårørenderåd, beboerråd på fællesmøder og i aktivitetsgrupper, hvor problemer, udfordringer, ønsker og værdier kan tages op løbende og drøftes. Dialogen er med til at styrke inddragelsen af beboeren og de pårørende og understøtter samtidig, at den enkelte beboer i sine relationer til og i samvær med andre mennesker kan skabe og opleve selvbestemmelse i sin hverdag og få indflydelse på sin tilværelse. En af de udfordringer, der ofte ses på plejecentrene, er uenigheder og mindre konflikter om, hvad der er acceptabel adfærd i fællesarealerne. Et redskab, der kan forebygge konflikter på dette område, er, at der udarbejdes en husorden. Husordenen kan være mere eller mindre omfattende, men vigtigt er, at den omfatter de værdier og de retningslinjer for adfærd på fællesboligarealerne, som beboerne, pårørende og personalet finder det væsentligt at have en fælles holdning til. Det ses ofte, at forskellige holdninger til adfærd omkring rygning og alkohol giver anledning til konflikter, hvorfor det kan anbefales, at husordenen forholder sig til disse emner.

13 13 Øvrige forslag til metoder til forebyggelse af konflikter: I forbindelse med plejen af beboere med fx udadreagerende adfærd, svær demens og lignende lidelser, hvor der er et særligt udtalt behov for, at plejepersonalets tilgang til beboeren er ens, er brugen af handleplaner et godt redskab til forebyggelse af konflikter. Handleplanen udarbejdes af personalet sammen med de berørte parter ud fra en fast skabelon. I handleplanen beskrives beboeren (adfærd, diagnose m.m.), ligesom det er i handleplanen, at aftalerne for plejen og omsorgen for beboeren beskrives. Omsorgsuret kan være et redskab, der med fordel kan anvendes som et element i udarbejdelse af handleplanen (omsorgsuret er beskrevet i afsnittet om handlingsanvisninger). Det er vigtigt, at der sker en løbende opfølgning på handleplanen. den kultur, der er på stedet, ligesom det kan have form af nedskrevne regler og procedurer, der beskriver, hvornår der skal ske en underretning af ledelsen, i forhold til når der er optræk til uoverensstemmelser. Det afgørende er, at der har været en stillingtagen til emnet og en ledelse, der er tydelig og eksplicit. Dette vil medføre, at der er en holdning til konflikthåndtering, som personalet kender og kan forholde sig til. Endelig skal det nævnes, at fælles værdier og et beredskab i forhold til håndtering af konflikter, i sig selv kan virke konfliktforebyggende. Beredskabet kan antage forskellige former. Det kan fx afspejles i de uskrevne værdier og

14 14 Case

15 15 Et af målene med dette hæfte er at komme med bud på håndtering af konfliktsituationer der er så virkelighedsnære som muligt. For at nå det mål, er der konstrueret en Familien Hansen, som på mange måder ligner andre danske familier. I denne sammenhæng er de imidlertid udstyret med nogle egenskaber, som i særlig grad relaterer sig til dette hæftes indhold. Familiens historie benyttes som eksempel i hele hæftet, til at beskrive nogle af de dilemmaer og konflikter, man som konfliktløser kan komme i. Introduktion til Familien Hansen: Elly og Hans mødte hinanden til et landbostævne på Himmerland i Det var kærlighed ved første blik, og som Elly efterfølgende altid har sagt: han lignede Ib Mossin med den brune kasket, sådan sat lidt på sned. De er begge vokset op på landet, og hvis ikke det var fordi, Hans havde pådraget sig en alvorlig skade under høsten i 1964, skulle han og Elly have fortsat med landbolivet. De måtte overdrage gården til Hans lillebror. Hans og Elly flyttede i stedet til Herning, hvor de overtog en blandet manufakturhandel. Hans følte overdragelsen af gården som et stort nederlag, og var i længere perioder præget af sorg over hændelsen. Det betød at Elly ofte tog de store beslutninger og ledede butikkens drift. I 1965 kom deres første barn, Ole, som nu bor i København. To år efter fik de datteren Kirsten som er bosat i Århus og er hjemmesygeplejerske i kommunen. I 1970 fødte Elly Bent, som stadig bor i Herning. Han har klaret sig med småjobs, og har i længere perioder haft problemer med alkohol. Et problem han stadig ikke er sluppet af med. Elly og Hans afhændede forretningen i 2005, og allerede kort efter viste Hans de første tegn på begyndende demens. Senere på året blev han udredt og fik konstateret Alzheimers. Det hele kompliceredes året efter, hvor Hans fik flere blodpropper i hjernen. Elly forsøgte de første år at klare opgaven i samarbejde med kommunen, men Hans blev mere og mere krævende, og til sidst kunne hun slet ikke lade ham ude af syne. I 2008 blev plejen af Hans så krævende, at Elly bad kommunen om, at Hans blev flyttet til det lokale plejecenter, Havremarken.

16 16 Dilemma 1 Enhver begyndelse kan være svær. Især hvis man som borger skal flytte fra det vante til nye omgivelser; omgivelser som kan være svære at tolke på grund af demenssygdommen. På Havremarken har man gennem de sidste to år arbejdet med at udvikle en såkaldt indflytningspakke. Ledelse og medarbejdere har bevidst arbejdet på at imødekomme nye beboere og deres pårørende for at sikre en god indflytning og et højt informationsniveau. Ved indflytningsmødet deltager Elly, datteren Kirsten og Hans. Fra personalet deltager centerlederen, afdelingslederen og to medarbejdere fra den boenhed, som Hans skal bo på. Under mødet gennemgår pårørende og personale en tjekliste, som er udviklet til formålet. Hans er noget ukoncentreret under mødet og piller ved og flytter rundt på tingene i lokalet. Til sidst stiller han sig op og tisser i en af potteplanterne, og mødet går næsten i opløsning. Det gør Elly stresset, og hun har svært ved at holde fokus på samtalen. Hun får af den grund ikke fortalt deres fælles livshistorie. Noget personale tager sig af Hans, og får ham med ud på gangen. Mødet kan nu fortsætte. Da Hans har boet på Havremarken en måned, beder Elly om en samtale med centerlederen. Hun synes ikke, hun har fået indfriet de ønsker, som hun blev lovet under indflytningsmødet. Desuden er hun heller ikke tilfreds med afdelingslederen, som hun flere gange er gået i rette med omkring plejen af Hans. Hun kan ikke forstå, hvordan en person med så ringe faglig viden og indsigt kan bestride en stilling som afdelingsleder. Hun har derfor valgt, ikke at ville kommunikere med afdelingslederen, og går direkte til centerlederen. Her fremfører hun sine kritikpunkter, som centerlederen har lovet Elly, at hun vil gøre noget ved. Elly er desuden gået i rette med det daglige personale, som hun kritiserer for deres manglende evne til at passe Hans. En af de søndage, hvor Hans ringer hjem hele tiden, retter Elly telefonisk henvendelse til personalet for at tale med dem. I røret får hun en af de ansatte på Havremarken. Hun oplyser Elly om, at hun ikke rigtigt ved, hvem Hans er, og at hun i øvrigt ikke har tid til at undersøge sagen. Hun beder Elly om at ringe om mandagen, når det faste personale er på arbejde.

17 17 Der skal nu indkaldes til et møde med alle parter men hvad gør centerlederen, når Elly ikke vil deltage, hvis afdelingslederen er til stede? Inden mødet afvikles bør følgende undersøges: Hvilken konflikttype er der tale om? Hvor befinder konflikten sig på konflikttrappen? Hvordan skal man nu på Havremarken imødekomme Ellys kritik, så alle kommer styrkede ud af konflikten? Hvordan kan man undersøge, om kritikken er berettiget? Dilemma 2 Kirsten besøger ofte sin far, Hans, søndag eftermiddag, hvor hun af og til tager børnene med. Hun har i en lang periode undret sig over, at Hans sidder initiativløs i stolen og stirrer ud i luften. Når hun forsøger at tale med ham, svarer han med enstavelsesord. Kirsten er af den overbevisning, at Hans har en depression, men den holdning deles ikke af personalet. Personalet og gerontopsykiatrisk team er blevet enige om den aktuelle ordination af medicin. Den holdning kan Kirsten ikke acceptere, og tager derfor kontakt til Hans praktiserende læge, hvor hun fremlægger sine synspunkter. Lægen lytter til Kirstens argumenter, og til sidst bliver de enige om at sætte Hans i antidepressiv behandling. Personalet er nødt til at følge ordinationen, da den er fremsat af lægen, men alle er vrede på Kirsten, fordi hun har overtrumfet deres beslutning. Det giver anledning til heftige diskussioner mellem Kirsten og personalet, og de kan ikke komme til enighed. På hvilken måde kan ledelsen og personalet genoprette det ellers gode forhold til de pårørende, som eksisterede tidligere? Hvad er ledelsens og medarbejdernes næste skridt? Hvilke muligheder er der? Hvordan skal ledelsen og personalet forholde sig til den splittelse, der er opstået mellem egen læge og gerontopsykiatrisk team, og hos hvem skal de lægge deres loyalitet?

18 18 Dilemma 3 Sønnen Bent har også sin gang på Havremarken, hvor han besøger sin far. Han kommer altid uanmeldt, og hvis han ikke er beruset, lugter han for det meste ubehageligt og ser uvasket ud. På fællesboligarealerne sidder han tit med en øl og ryger og råber ad personalet og beboerne. Personalet er ofte gået i rette med Bent, men det har ikke ændret hans adfærd. For en uge siden var han igen på besøg i beruset tilstand. Personalet observerede, at han havde en pose med, men kendte ikke til indholdet. Da Bent en times tid efter forlader Hans, kommer personalet ind i boligen, hvor de finder Hans liggende på gulvet i svært beruset tilstand. Han lugter af snaps, og er slet ikke til at komme i kontakt med. Der bliver ringet til lægevagten. Lægen anbefaler, at plejepersonalet observerer Hans i tilfælde af en forværring, men eller skal de ikke foretage sig noget. Plejepersonalet opdager også, at der mangler 300 kroner fra en gammel cigarkasse, som Hans har penge i. Personalet er oprevet og går til lederen, hvor de klager over sønnens adfærd. Inden der tages initiativer til at løse krisen, bør følgende undersøges: Hvilken konflikttype er der tale om? Hvor befinder konflikten sig på konflikttrappen? Hvordan skal lederen forholde sig til de beskrevne hændelser? Skal sønnen politianmeldes for tyveri fra faderen? Skal den ansvarlige forvaltning i kommunen kontaktes og anmodes om indførsel af besøgsrestriktioner?

19 ? 19

20 20 Teori om konflikter

21 21 Konflikter kan forstås som uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte. (Vibeke Vindeløv, professor i Konfliktmægling ved Københavns Universitet) Det betyder: at konflikter opstår mennesker imellem og henviser til en sag/et emne, der er uenighed om at konflikter i mere eller mindre grad berører de involverede parter følelsesmæssigt. Der er altså noget på spil, som påvirker parterne, og som kan udløse en bunke energi med eksplosioner eller nyudvikling til følge. For at en konflikt skal løses, må der derfor arbejdes med både konfliktens omdrejningspunkt og forholdet mellem parterne. I visse tilfælde kan der ske en forsoning, men det er ikke nødvendigvis et mål, at parterne skal blive venner. Særlige kendetegn ved konflikter på plejeområdet Plejeområdet er kendetegnet ved sit eget sæt af særlige vilkår og rammer, som det er væsentligt at have for øje, og som kan gøre konflikterne (ekstra) komplicerede. Af særlige vilkår kan fx nævnes: Plejecentret og beboeren har en tæt daglig dialog, hvor beboeren som den svage part typisk er i et afhængighedsforhold til centrets medarbejdere, ligesom beboeren ofte er i et afhængighedsforhold til sine pårørende. Det stiller store krav til både plejecentrets og de pårørendes etik og værdier i forholdet til beboeren. Plejen ydes i rammer, som er beboerens eget hjem, samtidig med at hverdagen kan have et mere institutionaliseret præg med fælles spisetider mv. Parterne er afhængige af hinanden i et fællesskab, hvor der skal tages individuelle hensyn til den enkelte beboer i et miljø med mange andre beboere. Det kan give udfordringer og skabe dilemmaer ift. beboeren og de pårørendes forventninger. Omsorgssvigt contra omsorgspligt. En del konflikter handler om beboerens tarv hvor plejecentrets medarbejdere og de pårørende kan have meget forskellige opfattelser af og holdninger til den rette pleje af beboeren. Parterne, der mødes i konflikter på plejecentrene mv., kommer ligeledes med forskellige baggrunde og forudsætninger, som det er væsentligt at være bevidst om i håndteringen af konflikterne.

22 22 Ved den ældres indflytning på et plejecenter er de pårørende inde i en proces, hvor de må overlade plejen af deres ældre til et system, som de ofte ikke kender i forvejen, og som har sit eget sæt af regler og rutiner. For mange pårørende kan det være en svær tid, der rummer store følelser som: at skulle give slip på at pleje den ældre at den person som de engang kendte og havde nære relationer til, helt er forandret og at skulle agere inden for et plejecenters rammer, hvor der også er kollektive hensyn, der skal tages Der er med andre ord mange følelser i spil, som ofte gør, at pårørende ud fra personalets perspektiv handler irrationelt; men som for den enkelte pårørende i den pågældende situation giver god mening. Medarbejdere og ledere læner sig desuden op ad en faglig forståelse i arbejdet, som er bestemt af stedets værdier, normer, historie, økonomiske rammer mv. Måden, hvorpå kritik og konflikter håndteres, kan være lige så følelsesbetonet som hos de pårørende, fordi der også for medarbejdere og ledere kan være mange værdier i spil. Derfor handler løsningen af konflikter i plejesektoren meget om at skabe forståelse for, hvilket udgangspunkt man taler ud fra. Der er altså ikke tale om en proces, det går ud på at overbevise den anden part om sine argumenter. Det er langt mere komplekst, og det stiller krav til alle sagens parter i form af at være åben over for de beretninger og historier, som findes på begge sider af bordet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er de færreste, der omtaler en konflikt som en konflikt. Det mest almindelige er, at man fornemmer, at der er noget i vejen. Det opleves gerne mere uhåndgribeligt. Nogle af oplevelserne kan bl.a.være: uro et dilemma uoverensstemmelser manglende tillid forråelse af sproget samarbejdsvanskeligheder de pårørende fylder for meget beboeren er udadreagerende sygemeldinger blandt personalet bestemte emner, temaer, problematikker, der tages op på gruppe- og personalemøder Det er derfor ikke altid lige til at udpege en egentlig konflikt. Tegnene på en konflikt er mange og

23 23 forskellige, lige som konflikterne er forskellige og komplekse. Om konflikttyper og eskaleringsgrad Som beskrevet ovenfor er det i konfliktløsningssammenhænge nødvendigt at arbejde med både konfliktens kerne sagen der strides om og forholdet parterne imellem. Til brug for dette, er der behov for viden om: Konflikttyper som beskriver typer af konflikter og håndteringsmuligheder Konflikttrappen som beskriver, hvor eskaleret og betændt konflikten er parterne imellem Konflikttyper Hvilken metode, det vil være relevant at anvende for at løsne op for en konflikt, afhænger i høj grad af, hvilken type konflikt, der er tale om. Årsagsforklaringer på konflikter bringer ikke løsningen i sig selv, men ved at forstå årsagerne, kan det være med til at angive, hvilken løsningsform det kan være relevant at bruge. I virkelighedens verden vil der normalt være flere konflikttyper på spil på én gang. Men der er som regel én type, der vejer tungest, og det er dér fokus bør sættes i konfliktløsningen for at begynde at rede trådene ud. Konflikter kan i grove træk deles op i 4 typer, som beskrives nedenfor. Her er samtidig angivet hvilken form for håndtering, det er relevant at anvende og hvilken type resultat, der i de enkelte konflikttyper er ønskelig. 1. Instrumentelle konflikter Instrumentelle konflikter handler om det håndgribelige, det som kan ses, måles og vurderes. Konflikten relaterer sig til mål, midler, strukturer og procedurer. Håndtering: Problemløsning Ønsket resultat: Enighed, komme videre Fra vores casestory husker vi Ellys klager til centerlederen over den måde, man behandler Hans på og datterens kritik af medicineringen.

24 24 2. Interessekonflikter Handler om fordeling af sparsomme ressourcer, som arbejde, penge, plads, ting og arbejdstid. Håndtering: Forhandling Ønsket resultat: En aftale Elly er utilfreds med, at Hans ringer flere gange dagligt, men værst er det om søndagen, når Havremarken har lav bemanding. 3. Værdikonflikter Handler om personlige og kulturelle værdier, som man ikke vil gå på kompromis med såsom religion og livsholdninger. Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse Hans og Ellys søn Bent har flere gange besøgt Hans på Havremarken. Bent kommer altid på forskellige tidspunkter og er ofte beruset. Han tænder cigaretterne på fællesarealerne, hvor der er rygeforbud og bryder på den måde en regel på centret. 4. Personlige konflikter Handler om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, mm. Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse Det er den reaktion som afdelingslederen frembyder over for centerlederen, da hun grædende fortæller om, hvordan Elly har kritiseret hendes faglige og ledelsesmæssige evner. Hun er usikker på sin egen person, og ved ikke om centerlederen overhovedet vil støtte hende, eller om hun bare overlades til selv at komme gennem krisen. De fire konflikttyper har forskellige kernepunkter og skal derfor håndteres forskelligt. Der er dog også ligheder. Instrumentelle konflikter og Interessekonflikter har det til fælles, at der ikke er så mange følelser i klemme, mens Værdi- og Personlige konflikter er karakteriseret ved at være mere følelsesbetonede. Håndteringen af de to første konflikttyper vil derfor i langt højere grad handle om at indgå en aftale, mens det i de to sidste konflikttyper i høj grad handler om at tage udgangspunkt i personlige følelser. Alt dette vil dog afhænge af, hvor optrappet konflikten er, hvilket beskrives i det følgende afsnit.

25 25 KONFLIKTTRAPPEN hvor optrappet er konflikten? Metoder og værktøjer til opløsning af konflikter skal bl.a. håndteres efter hvilken konflikttype, der er tale om (som det blev beskrevet i foregående afsnit), ligesom det skal afpasses efter, hvor eskaleret konflikten og dermed forholdet mellem parterne er. Konflikttrappen viser på en simplificeret måde konflikters udvikling fra at der er tale om en mindre uoverensstemmelse (det grønne felt) til en voldsom konflikt (de røde områder), hvor det kan være meget svært for de involverede parter selv at nå til en form for overensstemmelse. Konflikttrappen er et stiliseret billede af, hvordan en konflikt kan udvikle sig. Det er ikke sandsynligt, at niveauerne kan adskilles tydeligt, når man står i konflikten, da der ofte er tale om glidende overgange. Alligevel er trappetrinene kendetegnet ved følgende: Konflikttrappen Figur 1 7. Polarisering 6. Åben fjendtlighed 5. Fjendebilleder 4. Samtale reduceres 3. Problemet vokser 2. Personificering 1. Uoverensstemmelse

26 26 Uoverensstemmelse Det første trin på konflikttrappen er en uoverensstemmelse, som er den rene konflikt. Konflikten løses hurtigt og konstruktivt, fordi fokus er på sagen og ikke de involverede personer. Kirsten er utilfreds med plejen af Hans og henvender sig til gruppelederen. Personificering Personificering henviser til, at her har fokus flyttet sig fra problemets ophav til den eller de personer, som er involverede. Her ses ofte tolkninger, hvor parterne pålægger hinanden negative egenskaber og stempler hinanden. Kontakten udfordres pga. usikkerhed om den andens hensigt, værdier og etik. Kirsten oplever personalet som inkompetent. Dvs. hun er ikke længere opsat på at få forklaret og afstemt forventningerne mellem hende og plejecentret. Problemet vokser Ofte lægger parterne mærke til flere ting, der ikke er i orden. Hukommelsen kommer typisk på arbejde her, og der huskes tidligere episoder, hvor der også var problemer og måske uafsluttede konflikter. Måske begynder der også at komme bemærkninger ud mellem sidebenene. Kirsten går selv til Hans læge for at få ændret i medicineringen. Hendes opfattelse er, at fejlmedicineringen er et resultat af personalets inkompetence i hendes øjne understøttes dette af, at Hans sjældent er i tøjet om søndagen pga. underbemanding og andre hændelser. Samtalen reduceres På dette stadie i konflikten er der ingen, der får sagt præcis, hvad de mener, og det, de hører den anden part sige, er tit forvrænget, fordi det høres gennem et filter af mistro. Der kommunikeres ikke direkte, men med kropssprog (fx hovedet vendes bort, himlen med øjnene). Kirsten nægter at tale med afdelingslederen, og går direkte til centerlederen. Fjendebilleder På dette trin kan det oprindelige indhold af konflikten næsten være glemt. Meget af energien er nu fokuseret på modparten. Målet er at få magten og den anden part til at overgive sig og undskyl-

27 27 de. Man bliver unuanceret og kan som regel slet ikke se noget positivt ved den anden. Elly tillægger afdelingslederen negative, personlige egenskaber. Åben fjendtlighed På dette trin kan man ikke længere se den anden som et menneske på lige fod med andre - et menneske som dybest set ønsker fred og gode relationer til andre. Ofte kommer parterne her med sårende og nedgørende bemærkninger, mens der i værste fald kan være decideret voldelige handlinger. Den anden part udstødes fra fællesskabet i så høj grad, som det er muligt. Når Kirsten og Elly færdes på plejecentret er det uden et ord til personalet. I samarbejde med en sygeplejekollega skriver Kirsten et læserbrev til den lokale avis. I læserbrevet beskriver hun, hvordan hun har reddet sin fars liv ved selv at overtage plejen. Polarisering På konflikttrappens sidste trin kan parterne som regel ikke være samme sted. Medarbejdere siger måske op, bliver afskediget eller flyttes til en anden afdeling, eller de pårørende vælger, at borgeren skal flyttes til et andet plejehjem. Selv om der ikke længere er kontakt parterne imellem, kan kampen dog i visse tilfælde fortsætte, eksempelvis med kontakt til pressen, læserbreve osv. Kirsten vælger at tage Hans hjem til sig selv. Hun fortsætter skriverierne i pressen og tager orlov fra sit arbejde for selv at kunne passe sin far. Konflikttrappen viser, at jo længere en konflikt får lov til at leve, jo sværere er det at få løst op for den og i nogle tilfælde lykkes det ikke. Der skal bruges flere ressourcer på at nå frem til et samarbejde igen, hvis konflikten får lov til at eskalere. På de øvre røde trin på trappen vil der være behov for at inddrage en ekstern part til at mægle, da parterne er fyldt med mistillid til hinanden. Det er derfor bedst at tage konflikterne i opløbet, hvis det er muligt! En konflikt er en konflikt, også selv om det kun er den ene part, der oplever, at der er en konflikt. Parterne kan altså opleve konfliktniveauet forskelligt.

28 28 Handlingsanvisninger

29 29 Som beskrevet i afsnittet om konflikttyper er der forskel på, hvad konflikter handler om, ligesom konflikter kan være vævet sammen af flere forskellige knudepunkter. Konflikter kan endvidere være mere eller mindre eskalerede og derved gøre konfliktløsningen mere eller mindre svær. Der er med andre ord ikke mange konflikter, der er ens og det er således ikke enkelt at give konkrete anvisninger til konfliktløsning. Generelt kan følgende 10 gode råd dog anbefales: 1. Når du mærker misstemning, så tjek om der er noget om snakken? 2. Den gode lytter giver ikke nødvendigvis ret. Anerkendelse er ikke det samme som accept, og forståelse er ikke det samme som enighed. 3. Hjælp parterne med at være konkrete og at finde deres egne interesser og behov. 4. Tal altid med parterne om, hvad der siges videre til andre. 5. Informer det øvrige personale om, at der bliver taget hånd om konflikten. 6. Spørg dig selv, hvor langt du kan hjælpe hvornår ophører din uvildighed og upartiskhed? Og hvornår er det til gavn at få hjælp udefra? 7. I kke alle konflikter kan løses, men det er værd at forsøge og også forsøgene er lærerige. 8. Indbyrdes forventninger skal være klare og tydelige. 9. Lav et konfliktberedskab i samarbejde med personalet. 10. Dialog må der til! (Plenge, Nethe: Et nyt ansvar for leder og medarbejder, Center for konfliktløsning, 2004) I det følgende er det forsøgt at komme tættere på forslag til handlinger, der kan fungere som vejledning til at få hul på konflikter på plejeområdet. Anvisningerne er inddelt i tre overordnede tilgange: Første del drejer sig om at afdække konflikten. Anden del indeholder værktøjer til at løse konfliktens knudepunkt. Tredje del består af nogle opmærksomhedspunkter, som kan forebygge, at uoverensstemmelserne eskalerer (igen). Afsnittet indeholder værktøjer, der kan bidrage til, at de læringspunkter og forandringer, der er opstået som følge af konflikten, bliver implementeret i plejecentrets hverdag.

30 30 1. Afdækning Handling: Afdækning af konfliktlandskabet Hvornår gør jeg det? Når de første tegn på konflikten bliver synlige. Hvad gør jeg? Afdæk hvilke parter der er i konflikten. (Det kan fx være personale og konkrete pårørende) Lad parterne fortælle om deres oplevelser af uoverensstemmelserne. (Det kan fx være vha. interviews med de pågældende). Hvad får jeg ud af det? Det bliver klart, hvad kernepunktet for konflikten består i (jf. konflikttyperne) - og det bliver tydeligt, hvor parterne kan mødes (Nærmeste Udviklings Zone) Et resultat kan være, at det bliver klart, hvordan konflikten er opstået. Er den fx opstået ved manglende forventningsafstemning ved indflytning, kan du spole tilbage til indflytningssamtalen (se under handlingen borgerens forløb på plejecentret ). Der opnås et første indblik i, hvor eskaleret konflikten er (jf. konflikttrappen). Hvorfor gør jeg det? Ved at høre parterne bliver det muligt at analysere konflikten. Dvs. nå frem til hvilken konflikttype, der er tale om og hvor eskaleret den er. Med en analyse af problemstillingen kan der lægges en plan for den videre proces, med det formål at løse op for konflikten. Nærmeste udviklingszone Nærmeste udviklingszone er det sted/område, hvor parterne har noget tilfælles i forhold til det givne udgangspunkt for konflikten. Ved at forene parternes interesser findes et punkt, hvor parterne i første omgang kan mødes dvs. nærmeste udviklingszone måske er det bare om en lillebitte del af konfliktens kernepunkt. Skridtvis kan der bygges på ved at finde den næste nærmeste udviklingszone. Det kan derved søges gradvist at opbygge en tillid imellem parterne. (Zone of Proximal Development) Lev S. Vygotskij (1978). Se figuren på modstående side.

31 31 Nærmeste udviklingszone Figur 1 Pårørende Nærmeste udviklingszone Handling: Interviewrunde Personale Hvornår gør jeg det? 1. Når konfliktlandskabet er afdækket, og det er klargjort, hvilken type konflikt, det drejer sig om, og hvor eskaleret den er (jf, den foregående handling). Denne handling vil typisk være relevant, når der er tale om en mere eskaleret konflikt. Hvad gør jeg? Personalet* samles til møde med lederen for bordenden. Bordopstillingen skal være, så alle kan se hinanden. Det er et arbejdsrum, dvs. der skal ikke være kaffe og kage men fx vand og glas. Der skal være mødepligt for de indkaldte. En efter en bedes personalet beskrive deres oplevelse af konflikten. Ingen må afbryde. Hvis der er kommentarer noteres de og gemmes til senere. Runden fortsætter af flere omgange. Lederen noterer det, der bliver sagt på en tavle, og det er vigtigt at notere alles kommentarer. Er det blevet sagt før, må det omformuleres. Alle skal føle, at de bliver hørt. Spørgsmålene, der skal tages stilling til, kunne være: - Hvad fylder i din hverdag i forhold til beboeren/ den pårørende? - Hvilken effekt på plejecentret har hændelsen og beboerens/den pårørendes adfærd? - Hvilke forventninger har du til løsningen af konflikten? * Omfanget af personale, der inviteres, afhænger af lederens vurdering af den konkrete konflikt

32 32 Hvad får jeg ud af det? Når alle høres, kommer flere sider af konflikten frem. Konflikten bliver afdækket i dybden, og der bliver sat ord på personalets oplevelser. Centrets egen praksis bliver tydelig Hvorfor gør jeg det? Konflikten bliver anerkendt og bevidnet. Når oplevelserne høres og noteres på en tavle, er det en måde at anerkende vedkommendes oplevelse af situationen på. Det bliver tydeligt, om det er en konflikt, ledelsen selv kan løse, eller om man har brug for hjælp udefra (jf. konflikttrappen). Eventuel baggrund for/årsag til konflikten Det er vigtigt at finde frem til konfliktens årsag men at finde årsagen er ikke det samme, som at løse konflikten. Når det er blevet klart, hvilken konflikt der er tale om, og hvor eskaleret den er, kan man tage fat i et af nedenstående redskaber. Redskaberne er især anvendelige, hvis konflikten overvejende er en værdikonflikt eller en personlig konflikt. Med den type konflikter er det nødvendigt at nå frem til gensidige forståelser af parternes situationer. 2. Værktøjer Handling: Kend borgerens livshistorie Hvornår gør jeg det? Når konflikten drejer sig om værdier (jf. afsnit om konflikttyper). Når konflikten drejer sig om borgerens adfærd (fx udadreagerende). Hvad gør jeg? Afdæk borgerens historie fx via brug af erindringslandskabet (se figur 3 ). Vær opmærksom på, at man kun får adgang til den del af livshistorien, som borgeren og de pårørende vælger at fortælle. Der kan derfor være elementer, der ikke kommer med, som har betydning for beboerens adfærd. Erindringslandskabet kan altså kun løse dele af problemstillingen. Erindringslandskabet Erindringen kan betragtes som et landskab, med bjerge og dale, søer og bakker. Ved at kortlægge landskabet bliver det muligt at få en fornemmelse af borgerens livshistorie og relationer. De højtragende bjerge i erindringslandskabet symboliserer betydningsfulde og enestående minder. Bakkerne symboliserer de mindre levende erindringer, der kan genkaldes ved at samtale med andre kan du

33 33 Erindringslandskabet Figur 3 Bjerge Bakker Dale Søer

34 34 huske?. Dalene symboliserer, der hvor de ubetydelige og vage minder befinder sig. Søerne er glemslen. (Pia Fromholt 1990) Hvad får jeg ud af det? Personalet og ledelsen lærer borgeren at kende med højdepunkter og begivenheder i dennes liv. De pårørende får mulighed for at fortælle om deres nærmeste og de oplevelser, de har været igennem. Via den beskrivelse bliver det tydeligt, hvilke relationer, der er mellem beboeren og de pårørende, som kan udgøre konfliktstof i sig selv. Beboerens og de pårørendes værdier bliver afdækkede, og man kan opnå en dialog mellem parterne. Dialogen kan være med til at løse konflikten. Hvorfor gør jeg det? Begivenheder i beboerens liv kan have indflydelse på hans/hendes adfærd, når vedkommende bliver dement og måske udadreagerende. Ved at kende til begivenhederne kan personalet omkring beboeren undgå, at vedkommende føler sig presset og dermed reagerer voldsomt. Fordi det medvirker til at kvalificere den faglige omsorg og pleje for beboeren. Handling: Beboerens forløb på plejecentret Hvornår gør jeg det? Når konflikten omhandler utilfredshed med pleje, struktur, rengøring, aktivering eller lignende (jf. konflikttyper). Når der er samarbejdsvanskeligheder med de pårørende. Hvad gør jeg? Afdæk forløbet fra indflytningen til konflikten bliver tydelig. Dvs. pårørende fortæller om deres oplevelse af forløbet på plejecentret. Det er aldrig for sent at tage en indflytningssamtale. Dvs. hvis ikke samtalen er blevet gennemført, da beboeren flyttede ind, kan man gennemgå de spørgsmål, der hører til i en indflytningssamtale for at finde frem til konfliktens knudepunkt. (se afsnittet om forebyggelse). Brug omsorgsuret til at forklare, hvordan dagen er tilrettelagt, og hvordan beboerens livshistorie (kan) indtænkes Se figuren på følgende side.

35 35 Omsorgsuret Figur 2 Dagens gang 12 Dato: Omsorgsuret kan bruges til at afdække informationer om, hvordan beboerens hverdag har set ud, før han eller hun flyttede ind på plejecentret. Det kan fx være informationer om, hvornår beboeren plejer at gå i bad, hvad tid han eller hun står op, spiser frokost, hobbyer o.lign. Er der konflikter, vrede eller anden adfærd, der giver den demente dårlig livskvalitet, kan personalet i en periode, højst 1 uge, bruge omsorgs uret til at registrere, hvornår det går galt og hvorfor. Herefter sætter man så ind med alternativer, og noterer i omsorgsuret, hvad man har gjort. Derudfra kan det vurderes, om det fx er medicin, pædagogiske tiltag eller andre tilbud, der skal til. Hvad får jeg ud af det? Det bliver klart, hvor uoverensstemmelserne er opstået Det bliver muligt at lave en aftale mellem parterne. Aftalen kan være med til at løse konflikten. Hvorfor gør jeg det? Det bliver muligt at afdække, om der er mangler eller huller i plejen af beboeren. Det bliver tydeligt, hvordan tiden omkring beboeren fordeles. På den måde kan pårørende få et billede af personalets arbejde med beboeren 6

36 36 3. Forebyggende tiltag Når den umiddelbare konflikt er ovre brandslukningen er foretaget og det vurderes, at der er behov for yderligere tiltag, kan nedenstående handlinger være relevante. Værdien af handlingerne ligger i, at de begge understøtter personalets faglighed og professionelle håndtering af arbejdet. Handlingerne kan være med til at flytte konflikter fra det personlige niveau til det professionelle plan, ligesom handlingerne kan være med til at give personalet aha-oplevelser, hvor det, der i udgangspunktet blev oplevet som en enestående konflikt for den enkelte, løftes til at være mere almengyldigt. Handling: Kompetenceudvikling og værdier Hvornår gør jeg det? Når personalet er involveret i konflikter, der tager udgangspunkt i borgerens diagnose, og hvor det bliver tydeligt, at der er behov for yderligere faglig viden om plejen/omsorgen ift. diagnosen. Når konflikten er opstået omkring fx dilemmaer mellem det offentlige og private rum (jf. egen bolig og fællesarealer) eller fx omkring omsorgspligt contra omsorgssvigt Hvad gør jeg? Personalet opkvalificeres ift nye faglige områder. Det kan fx være undervisning i demens, dehydrering, Parkinsonisme o.a. med udgangspunkt i borgerens sygdomshistorie. Dette kan fx ske via kommunens demenskoordinatorer og konsulenter ved at sende medarbejdere på kursus el.lign. Er der usikkerhed om det offentlige/private rum omsorgspligt vs. omsorgssvigt, hvad må jeg, og hvad kan jeg og/eller beboerens selvbestemmelse, er det væsentligt at få klarlagt eller genopfrisket centrets holdninger, værdier og retningslinjer. Det kan ske via drøftelser internt i personalegruppen og ved inddragelse af beboerne og de pårørende (individuel vurdering ud fra konfliktens omfang). Hvad får jeg ud af det? Faglig opkvalificering Klare og tydelige værdier, normer og retningslinjer. Vær opmærksom på, at de ikke lukkes om sig selv og bliver et værn mod kritik, men kan påvirkes og løbende udvikles. Hvorfor gør jeg det? Kompetenceudviklingen kan tydeliggøre, at konfliktens knudepunkt har en naturlig årsag (fx en diagnose). Det skaber tryghed og tillid hos medarbejderne, konflikten rykkes fra en person til en diagnose.

37 37 For at skabe tydelige rammer, som beboere, pårørende, medarbejdere og ledere kan bevæge sig i. Handling: Forandringspiloter Hvornår gør jeg det? Når konflikten er løst, og man skal tage ved lære af de elementer, man har arbejdet med i processen. Når der skal ske forandringer (organisatoriske, såvel som værdimæssige) på plejecentret. ved, hvad centret står for, bliver det også nemmere at forklare behandlinger af og tilgange til beboere motivation og arbejdsgange bliver mere sikre, når de tager udgangspunkt i et forankret værdisæt. Når resultaterne indarbejdes i hverdagen, er det en styrke på længere sigt. Hvad gør jeg? Nogle ansatte udvælges til at gå foran, når ny viden skal integreres i hverdagen. Forandringspiloterne skal udvælges ud fra kriterier som fx gennemslagskraft, evne til at samarbejde og vagtplan. Hvad får jeg ud af det? De forandringer, konfliktløsningen har ført med sig, bliver implementeret på en god måde. Resultaterne bliver forankret, og kan indgå i arbejdet med plejecentrets værdier. Hvorfor gør jeg det? Resultaterne bliver bedst integrerede, når de forankres. Arbejdet med værdierne er en rettesnor for hverdagen på plejecentret. Med integrerede forandringer kommer ledelsen til at stå mere solidt i forhold til plejecentrets værdier. Når ledelsen

38 38 Konfliktløsning

39 39 Som konfliktløser er du ofte i en position, hvor du har ansvaret for organisationen som helhed. Samtidig er du ansigtet udadtil ift. samarbejdspartnere, kommunen, pårørende og det lokale nærmiljø, som plejecenteret er en del af. Derudover er du ofte leder for en større eller mindre gruppe mellemledere/afdelingsledere og medarbejdere fra forskellige faggrupper. Du bliver betragtet som rollemodel og talsmand for en række områder. Det kan fx være, hvordan I generelt agerer i organisationen, hvordan I forholder jer til og omsætter jeres værdigrundlag, hvilket fagligt niveau I tilstræber, hvordan kulturen og tonen er personalet imellem og ikke mindst, hvad det er for en kultur og et værdisæt, beboeren bliver en del af ved indflytningen. Som konfliktløser viser du, at du ønsker at løse de uenigheder, du bliver mødt med, og dine handlinger er eksempler på, hvordan man kan løse konflikter. Herved øger du tolerancen for konflikter i din organisation og viser, at konflikter ikke skal undgås, men håndteres. I samarbejdet med pårørende, befinder du dig som konfliktløser ofte i et krydspres mellem de pårørende og personalet. Til tider kan også en tredje part være involveret. Måske har der været klager og direkte henvendelser fra de pårørende til kommunen om den aktuelle situation, så måske er der samtidig et forventningspres fra din ledelse om, at konflikten løses hurtigt og med størst mulig effekt. Gode råd til, hvordan du afdækker konflikten og er rollemodel i at løse denne konflikt: Vis at uenigheder er naturlige, ved at du opfordrer til at få sat ord på dem. Hjælp evt. med at få klargjort de forskellige synspunkter. Måske er der brug for at oversætte skarpe udtalelser til mindre dramatiske ord. Hjælp parterne med at få overblik over og ro til at finde knudepunktet og de rette proportioner, så de selv kan tage ansvaret for at finde en løsning. Undersøg om parterne har brug for hjælp til at komme videre, tilbyd evt. dig selv som mediator. Etik og værdier Uanset hvilke teorier du lærer om konflikthåndtering, og hvilke teknikker du bruger i dit arbejde, må du forholde dig til og undersøge, hvad der er dit grundlæggende menneske- og samfundssyn. De teknikker, du bruger, kan meget vel være i overensstemmelse med dine værdier, men i pressede konfliktsituationer vil ens dybere motivationer og værdier ofte komme til udtryk.

40 40 Der kan eksempelvis opstå konflikter, hvor du oplever, at parterne er svære at nå og måske oven i købet opleves som stærkt provokerende og truende. Det kræver både øvelse og bevidsthed om egen praksis og værdier at kunne navigere i sådanne vanskelige konflikter. Du vil ofte fungere som både navigatør og anker, når du agerer konfliktløser. Parterne viser dig stor tillid ved at åbne op for kommunikation i en vanskelig situation, og du skal formå både at vise åbenhed, integritet og være til stede med en udforskende nysgerrighed, hvor du for en stund sætter dine egne antagelser om situationen på stand by. Du vil sandsynligvis opleve, at konflikthåndtering kan være særdeles vanskelig, og at du på trods af en afklaring af værdisyn og etik kan stå i situationer, som du ikke fik håndteret optimalt. Vær tålmodig med dig selv! (inspireret af Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling)

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

3. Praktisk konflikthåndtering

3. Praktisk konflikthåndtering 3. Praktisk konflikthåndtering Dette kapitel gennemgår nogle af udviklingsprojektets overvejelser i forbindelse med konfliktforståelse og de forskellige typer af konflikter, der kan opstå i en hverdag

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere