Det er som om, der tales mere om konflikter
|
|
- Hanna Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debatartikel Glasur på arbejdskampen? 1 Karen Plenge & Nethe Plenge I artiklen diskuteres konflikter og konfliktløsning på arbejdspladser i forhold til praksis. Der advares mod, at professionelle konfliktløsere mister syn for magt og arbejdskamp i organisationer ved at individualisere konflikter, hvorved problemstillingerne kredser omkring etik i forbindelse med professionel konfliktløsning. Er medarbejdere nogle pivede egoister? Det er som om, der tales mere om konflikter i disse år, end man har gjort tidligere. Er mennesker blevet mere sarte? Vanskeligere at omgås? Intolerante og forkælede? Nej, sagen hænger snarere sammen med nogle andre forhold. Troen på autoriteter, sandheder, orakler er smuldrende (Hammershøj 2001). 2 Ansvaret for handlinger, beslutninger og dannelse som helhed placeres hos det enkelte, kompetente og ansvarlige individ. Den konfliktforståelse og de løsninger, som før har ligget i autoriteternes svar, hos de vise og de ældre eller på arbejdspladsen hos lederen ligger altså nu i medarbejdernes egne hænder. Men giver det anledning til flere konflikter? Lad os for et øjeblik dvæle ved nogle kendetegn ved den moderne medarbejder. Nye arbejdsformer som for eksempel teamorganisering fungerer jo kun, hvis medarbejderen er i stand til og ønsker at anerkende disse arbejdsformer. For den moderne, forandringsparate medarbejder bliver ansvar en kompetence, den enkelte medarbejder må opsøge (Andersen & Born 2001). 3 Ansvar er ikke længere noget man får, men noget man tager! Den ansatte må selv bedømme, hvad der er ansvarligt. Engagement bliver hermed et nyt honnørord. Det kræver engagement og initiativ at tage ansvar. De, der deltager på denne type arbejdsplads er såkaldte ildsjæle personer som brænder for arbejdet, og som følger med på bølgen af netop initiativ, ansvar, omstillingsparathed og kompetence. Det betyder således også, at lederens rolle bliver langt mindre autoritær i forhold til tidligere tiders ledelsesidealer. Nu hedder det, at ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for helhedens velbefindende medarbejderen involveres i beslutningsprocesser, som før var ledelsens. Således bliver afgørelser lagt ud til beslutning hos medarbejderne ofte i personalegrupper, for eksempel i teamet (Andersen, Åkerstrøm & Born). 4 Teamets medlemmer er ideelt set alle engagerede, ansvarlige, initiativrige ildsjæle, og på grund af den i hvert fald tilsyneladende flade struktur, er der måske større grobund for reelle og udtalte konflikter end tidligere. Medarbejderne i teamet kan have ganske forskellige syn på samme sag, forskellige interesser, holdninger og praktiske ønsker. De lægger deres værdier og i mangt og meget deres personlighed i arbejdslivet. Det skal give konflikt! 88 Glasur på arbejdskampen?
2 Tre grundlæggende forudsætninger Tre af Center for Konfliktløsning (CfK) s grundlæggende forudsætninger for god konfliktløsning lyder: Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i eller mellem mennesker Konflikten er parternes egen Konfliktløsning foregår bedst gennem dialog Disse tre forudsætninger har rejst nogle dilemmaer om mål og midler i indsatsen som konfliktløsere og mæglere på arbejdspladser, hvor der er opstået konflikter. Vi vil i denne artikel tage disse dilemmaer i øjesyn i lyset af nogle betragtninger over medarbejdere i det moderne arbejdsliv. Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i eller mellem mennesker Ikke alle uoverensstemmelser er konflikter, men når spændingen, det vil sige krisen i relationen til det andet menneske, indtræffer, kalder vi det en konflikt fra den lille følelse af ærgrelse eller irritation over den anden person til den store følelse af afmagt, vrede, fortvivlelse osv. I CfK arbejder vi derfor i konflikter med at finde frem til de interesser og behov, der ligger under overfladen af heftige standpunkter og stærke følelser. Vi anerkender følelserne som et signal om, at der er noget vigtigt på færde, et engagement, et ønske, en interesse, et behov, som ikke bliver mødt. Derfor sætter vi fokus på spændingerne i konflikten, på krisen i forholdet mellem de mennesker, vi arbejder med. Derfor arbejder vi både med sagen og med den enkelte persons følelser og behov og, når der er flere parter, med relationen mellem de involverede. Konfliktens spændingsfyldte følelser og stærke standpunkter er kongeveje til konfliktens opløsning. Så langt så godt. Når sluserne åbnes MEN! Når det er sådan, vi griber det an, forfører vi så derved folk med vores omsorgsfulde og åbnende imødekommenhed til at åbne for sluserne til deres følelser og behov? Vi kan være nænsomme, og vi kan passe på konfliktens parter ved for eksempel at hjælpe dem med løbende at forholde sig til, om de er tilpas med konfliktens samtale, som den forløber, om de kunne have brug for tryghedsskabende rammer eller lignende. Igen: Så langt så godt. Men netop den samme omsorgsfulde nænsomhed kan samtidig vække vores bekymring. Med det stærke fokus på spændingerne i og mellem mennesker, det vil sige på det personligt følelsesmæssige aspekt i konflikten, risikerer vi at tage folk på sengen. Vi er gode lyttere og omsorgsfulde hjælpere, der stiller os til rådighed i en svær situation. Men blander vi tingene sammen? Blander vi os i folks grundlæggende og helt private identitetsdannelse, når vi nok så omsorgsfuldt støtter dem i at åbne op for sluserne ind til det private menneske? Var det egentlig det, man ønskede med sit arbejdsliv? Legitimerer vi og bereder vi uforvarende vejen for en ekspropriering af den del af livet, nemlig identitetsskabelsen, som mennesker hidtil har haft lov til at have i fred i deres privatsfære? Er det det, vi gør? Og er det det, vi vil? Særlighed Arbejdet har alle dage været identitetsskabende enten fordi arbejdet har været midlet til selvrealisering uden for arbejdet, eller fordi arbejdet i sig selv er kommet i pakke- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr
3 løsningen med præferencer inden for kultur, kunst og socialt liv. Det nye er efter sigende (Hammershøj 2001, Schmidt 1999), 5 at det moderne menneske i sin søgen efter identitet stræber efter at være noget særligt, en ener, unik i forhold til andre. Når det moderne menneske vælger job, vælger han eller hun altså et bestemt fællesskab, og valget af fællesskaber er igen valg af livsstil og smagspræferencer. Når det unikke, særlige, moderne menneske således træder ind på arbejdsmarkedets bonede gulve, er det med et tilsyneladende behov for at skille sig ud. Moderne arbejdsidealer taler til det moderne menneskes subjektive ønsker om frihed til selvbestemmelse, udfoldelsesmuligheder, kreativitet, initiativ og udskillelse fra mængden. Ifølge nyere dannelsesteorier satser det moderne menneske alt på sit arbejde. Man lader, for at sætte tingene lidt på spidsen, virksomheden opsluge sig med hud, hår og følelser. Den moderne arbejder vil have mulighed for selvrealisering gennem sit arbejde; arbejdet bliver stedet for selvrealisering. Det bringer os til overvejelser over den anden grundlæggende nøgle til god konfliktløsning. Konflikten er parternes egen Konfliktens løsning skal komme indefra. Gennem samtaler kan parterne få indsigt i deres måske hidtil uerkendte ønsker, interesser og behov. MEN! Med denne tilgang, kommer vi da ikke til at nære det individualistiske bål i al vores tro på, at den enkelte kan klare det hele selv? Er mennesker solister, der blot skal finde svarene i sig selv og for sig selv? Er der da ikke både en verden og en viden, der er større end os selv? Der er flere bekymringer i dette spørgsmål: Dels om vi risikerer at miste blikket for og hensynet til en større helhed, til en verden udenom. Og dels om vi kommer til at tage så meget hensyn til parternes egen styring, at vi undlader at formidle vores egen viden om konflikter. Glasuren og strukturen Det mellemmenneskelige, relationen, i konflikten har et stærkt fokus både i definitionen og i vores praksis i konfliktløsning. Derfor ser vi en risiko for en personliggørelse af konflikter. Vi ser en risiko for, at vi lægger glasur på modsætningsforhold mellem arbejdsyderen og strukturelle vilkår for eksempel arbejdspres, sociale og økonomiske forhold, beslutningsmyndighed og magtrelationer der kan have været stærkt medvirkende til det indre pres eller den mellemmenneskelige krise. Ikke alt i en konflikt vil være til forhandling mellem dem, der er blevet bærere af en ydre betinget konflikt, og alene et syn for dette kan afspænde den personlige krise mellem de konfliktramte. Det kan give anledning til, at emnet løftes fra det personlige plan over til et organisatorisk anliggende, som kan behandles i et andet regi. Men hvad nu, hvis det ikke kommer frem som en indsigt fra parterne selv? Vi må spørge os selv, om vi som konfliktarbejdere i langt højere grad, end vi gør det, må fundere konfliktløsningen i en bredere viden om organisatoriske og strukturelle forhold og en formåen i eller måske endda forpligtelse til? at rette fokus udad. For er det nok at stille de konfliktramte parter over for hinanden? Når det individuelle og personrettede får forrang, er det nærliggende at miste overblikket og gøre strukturelt betingede forhold, som konflikter kan være det, til personlige, mellemmenneskelige anliggender. Vi kan hjælpe parterne på højkant igen, men hvad så derefter? Burde det måske høre med i en konfliktløsningsproces, at tilskynde parterne til at vende blikket udad mod de ydre strukturelle vilkår, som om 90 Glasur på arbejdskampen?
4 ikke direkte forårsagede, men så dog har indrammet konflikten? Selvfølgelig spiller den personlige vrede, sorg og afmagt ind, når man oplever sig uretfærdigt behandlet af et andet menneske, eller når ens inderste værdier underkendes og vi skal heller ikke hverken overse eller underkende, at mennesker også kan være nedrige og misbruge både formel og uformel magt over andre (Jungersen 2004). 6 Men et frigørende potentiale kunne ligge i, at vi insisterer på at tage konfliktløsningen op til diskussion i lyset af en problematisering af den overdrevne subjektivering af individet. Styre og støtte Konfliktarbejdet består i en hårfin balance mellem på den ene side at støtte den, vi hjælper, i selv at komme videre på egne præmisser og på den anden side at påtage sig en bevidst og åbenlys grad af styring. Vi har et sæt af begreber, metoder og kategorier, som har vist sig gode til at belyse og forstå konflikter med. Men nok så velfunderede analyser og tolkninger på andres vegne vil altid kun ramme nærved og næsten. Vi kan derfor ikke finde konfliktens kilde og løsning på andres vegne. Hvis vi alligevel mener, at vores begreber og metoder kan kaste lys over en vanskelig situation, give det overblik, der savnes, eller gøre konfliktens temaer tydeligere, kan vi stille disse begreber og metoder til rådighed. Det må altid ske i fuld åbenhed og med respekt for, om det er sådan, parterne gerne vil behandle konflikten. Når vi står i en situation, hvor der er store forskelle på konfliktens parter det kan for eksempel være intellektuelt, socialt eller i deres formelle eller reelle magt og status på arbejdspladsen så kan vi alligevel blive i tvivl om, i hvor høj grad åbenheden får lov at udfolde sig. Og det bringer os til at se på den tredje forudsætning for god konfliktløsning. Konfliktløsning gennem dialog Dialogen, den åbnende og undersøgende, ligeværdige samtale, er helt grundlæggende i den ikkevoldelige konfliktløsning. Magt, afmagt og dialog MEN! Er det da ikke bundnaivt? Dialogen sætter ideelt set magten uden for døren i det såkaldt ligeværdige møde mellem de to parter. Hvor bliver magten af den er der jo? Er vi med dialogen med til at tilsløre, sukkerglasere, magtforhold? Tilsløring af magtforhold sætter ikke magten ud af kraft, men der er risiko for overisning af den kritiske åre, hvis vores tillid til dialogens kraft bliver til blind tillid til det gode i mennesket hvad det så er! Har vi taget det kritiske hoved under armen? Når vi arbejder med magt og afmagt som tema, kan vi risikere at gøre mennesket til offer. Nogle vil mene, at hjælperen skal støtte den svage part, offeret. Hvis vi således vælger at give den efter vores skøn! svage person mere støtte, så risikerer vi, at den svage selv ikke får lejlighed til at opleve, hvordan han eller hun faktisk kan magte en kritisk situation med den anden. Vi kan risikere at skabe et afhængighedsforhold til os selv. Derfor må vi virkelig stole på konfliktens parters egen evne til at komme igennem konflikten på deres egne præmisser. Vi må støtte og ikke styre. Vi har en ganske oplagt mulighed, nemlig på eksemplarisk vis at gøre vores egne iagttagelser og formodninger åbne og tydelige. Beskrive den asymmetri, vi iagttager, undersøge den dialogisk, spørge begge parter i konflikten om, hvad asymmetrien kan have af betydning i konflikten. Vi kan ikke gardere os imod, at det, konfliktparter har åbenbaret i en dialog, siden kan blive brugt imod dem! Vi kan værne om begge parter ved dels at forberede dem på dialogens styrker og risici, og dels ved som samtaleledere stedse at undersøge, om beg- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr
5 ge parter stadig er trygge ved situationen, og om begge finder, at indholdet er relevant og behandles på den bedst mulige måde. Til arbejde Hvordan kommer vi videre herfra? En afgørende rettesnor er empati. Med empati, et kritisk blik og en smule beskedenhed over for den enkelte og de særlige situationer, vi bliver inviteret ind til, kan vi sætte os i tjenerens position og derved give os selv mulighed for at virke i dette dilemma-fyldte farvand. Vi må tage begrebet rummelighed alvorligt i betydningen at give afkald på kontrol. Vi må give de mennesker, vi tilbyder vores indsats, muligheden for selv at vælge, hvordan og i hvilket tempo deres konflikt skal behandles. Samtidig skal vi anerkende vores status som specialister i feltet og turde udfordre den gældende struktur og de ydre vilkår. Vi kan stille vores viden, metoder og menneskekærlighed til rådighed i troen på, at vi ikke er autoriterne, men dog tør tage ansvaret for, at det, vi repræsenterer, er både velfunderet og etisk forsvarligt. Dilemmaer, som dem vi har været omkring, kan vi ikke bare løse. Det har ikke været vores ambition her. Vi kan forsøge at løsne op for dem og belyse dem, tage dem på os som alvorlige anliggender, som kræver en fortsat dialog og selvkritisk opmærksomhed. NOTER 1. Artiklen tager udgangspunkt i en artikel af Nethe Plenge, Glasur på arbejdskampen, der blev bragt i jubilæumsavisen»dialog og Dilemma«, Center for Konfliktløsning, København, oktober Idehistorikeren Lars Geer Hammershøj bebuder at Viden har ( ) mistet sit guddommelige skin af visdom og sin ophøjede status som dannelsesmediet par excelence (Hammershøj 2001, 46) 3. Ansvar er et selvforhold, ikke et fremmedreferencerende forhold til en overordnet, skriver Niels Åkerstrøm Andersen & Asmund W Born i Kærlighed og omstilling italesættelsen af den offentligt ansatte (Andersen og Born 2001, 80). 4. Andersen, Niels Åkerstrøm & Asmund W. Born (2001): Kærlighed og omstilling italesættelsen af den offentligt ansatte, Frederiksberg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 5. Hammershøj, Lars Geer:»Smag for viden«, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, maj 2001, Schmidt, Lars-Henrik:»Dannelse og almendannelse«i Diagnosis I Selv om Christian Jungersens bog Undtagelsen (Gyldendal 2004) er fiktion, så beskriver den med uhyggelig lighed nogle af de realiteter, som en konfliktkonsulent og mægler kan opleve i den virkelige virkelighed. REFERENCER Andersen, Niels Åkerstrøm & Asmund W. Born (2001): Kærlighed og omstilling, Frederiksberg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Jurgensen, Christian (2004): Undtagelsen, København, Gyldendal. Hammershøj, Lars Geer (2001): Smag for viden, København, Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Schmidt, Lars-Henrik (1999): Dannelse og almendannelse, i Diagnosis, I. Karen Plenge, stud. scient.soc. og i gang med den sociologiske overbygning i organisation, ledelse og arbejdsmarked. karen@plengenet.dk Nethe Plenge, cand.pæd. i almen pædagogik og selvstændig med konsulentfirmaet Nethe Plenge, nethe@plengenet.dk 92 Glasur på arbejdskampen?
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mere21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.
PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereGod ledelse. i Sorø Kommune
God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereHoldninger, værdier og frivillige
Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereKON(G)FLIKT. v./ Hans Hjerrild og Signe Steenfeldt Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning Workshop ved Årsmødet d. 10. juni 2018
KON(G)FLIKT v./ Hans Hjerrild og Signe Steenfeldt Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning Workshop ved Årsmødet d. 10. juni 2018 DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV HVEM BESTEMMER HVAD? MAGT Kon(g)flikt ORGANISATORISK
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereKommunikér dig ud af konflikterne
Kommunikér dig ud af konflikterne FSTA Årskonference 2017 JOHAN WILLIAMS ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOG JOWI@NIRAS.DK 2761 8596 Formål At skabe forståelse for konflikter samt at give et indblik i konfliktforebyggelse-
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMobning og social kapital
Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse
Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret
Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereIdentitet og dannelse
Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereNy leder. - de første 100 dage. Anders Amstrup. Taler. Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A. Anders Amstrup
Ny leder - de første 100 dage Taler Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A 1 15 års reel ledererfaring Hvem er Jeg? Ledertræner siden 2009 Erhvervspsykolog 2 I dag ser vi på de første 100 dage Fokus er på:
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereTag testen: Tænk over, hvordan du handler i din daglige ledelsespraksis og sæt kryds ud for det udsagn, som du synes passer bedst.
Test dine lederkompetencer Er du fremragende til at foretage et strategisk zoom, og har du nogen gange svært ved at leve dig ind i andre og forstå dem? Test dig selv på de syv afgørende kompetencer fra
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereProfessionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager
Professionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager Netværksmøde for konsulenter i landsdækkende frivillige sociale organisationer 12. Marts
Læs mereDimissionstale s. 1
Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereSPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET
KONFERENCE OM OPDRAGELSE SPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET MELLEM HJEM OG DAGINSTITUTION EVA GULLØV, AARHUS UNIVERSITET, CENTER FOR DAGINSTITUTIONSFORSKNING DE ULIDELIGE BØRN OG UDUELIGE FORÆLDRE Opfører
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mere