Forebyg konflikter og vold. Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisning & Forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyg konflikter og vold. Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisning & Forskning"

Transkript

1 Forebyg konflikter og vold Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner Undervisning & Forskning

2 Indhold 4 Hvad er konflikter og vold? 6 Trap konflikter ned 8 Det kan I gøre 10 Få alle med 11 Strategi og faglighed 12 En indsats som passer til jer 14 Samarbejde der styrker 16 Eksempler på indsatser 18 Fakta og information 20 Spørgsmål til jeres beredskab 22 Mere viden og inspiration 2 FOReBYG konflikter og vold

3 Forebyg konflikter og vold Vold kan forekomme helt uden varsel, men heldigvis sker det sjældent. Det er mere almindeligt, at en uenighed udvikler sig til en konflikt, der måske kammer over i aggressiv adfærd, trusler eller vold. Jo bedre I er rustede til at forebygge og håndtere konflikter, jo større er chancen for at skabe en tryg arbejdsplads uden trusler og vold. Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal forebygge risiko for vold i forbindelse med arbejdet.1 På det offentlige arbejdsmarked er der indgået en aftale om, at de lokale MED-, MIOeller samarbejdsudvalg skal udarbejde retningslinjer for virksomhedens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer vedrørende vold i tilknytning til arbejdet.2 Dette inspirationshæftes formål er at inspirere arbejdsmiljøgruppen til, hvordan I kan gøre en indsats for at forebygge konflikter og vold og skabe en tryggere hverdag på jeres skole eller uddannelsesinstitution. Hæftet giver inspiration til, hvordan I styrker og udvikler en arbejds- og samarbejdsform, hvor I kan rumme og håndtere uenighed og forebygge vold samtidig med at I udfører jeres hovedopgave hver dag. Hæftet henvender sig bredt til skoler og uddannelsesinstitutioner. Branchearbejdsmiljøet Undervisning & Forskning 1 Se f.eks. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse At-vejledning D , Arbejdstilsynet 2 Læs mere i Aftalen om trivsel og sundhed på arbejds pladserne,

4 Hvad er konflikter og vold? Konflikter er næsten uundgåelige, når mennesker er sammen, især i situationer hvor vi stiller krav. Der er dog stor forskel på, hvad man opfatter som en konflikt og ikke mindst på, hvordan man håndterer den. Konflikter kan være store eller små, og de kan udvikle sig hurtigt eller langsomt. Konflikter kan være stiltiende eller verbale eller de kan blive til aggression, trusler og fysisk vold. Konflikter behøver ikke være noget, en skole eller institution skal undgå for enhver pris, for der kan være både energi og læring i at håndtere en konflikt. Men det er den sidste, aggressive type af konflikter, arbejdsgiveren ved lov og aftale har pligt til at beskytte mod i udførelsen af arbejdet. En definition på konflikter er: Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger imellem mennesker. Uoverensstemmelser henviser til sagen, man er på kant om, mens spændinger henviser til forholdet mellem de uenige. Kilde: Center for konfliktløsning Nu gør du som jeg siger Når vi er magtesløse, bruger vi ofte metoder, vi dybest set godt ved, ikke virker. Har vi ikke lært andet, falder vi tilbage på det, vores forældre lærte os: Nu gør du som jeg siger opfør dig ordentligt!. Og så kommer volden. Derfor må personalet påtage sig ansvaret for situationen og lære at agere i den. Bo Heilskov Elvén i Socialrådgiveren, nr. 7, FOReBYG konflikter og vold

5 Eksempler på psykisk vold er: Trusler om vold, der fremsættes over for medarbejdere, f.eks. mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler, der vedrører medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele. Trusler kan også udtrykkes uden ord, f.eks. med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger. Kilde: Arbejdstilsynet Psykisk vold kan ifølge Arbejdstilsynet også udøves via anden krænkende adfærd f.eks. ydmygelser og hån eller via elektroniske medier som sms, og hjemmesider. Eksempler på fysisk vold er: Angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt. Kilde: Arbejdstilsynet 5

6 Trap konflikter ned Konflikttrappen er en meget anvendt model inden for konflikthåndtering. Den viser, hvordan konflikter kan eskalere, og hvordan vi har mulighed for at sætte ind og trappe ned på flere stadier i en konflikt. Budskabet er, at konflikter skal håndteres, inden de bevæger sig for højt op ad trappen. Samtidig har vi selv en aktiv rolle og kan bevæge konflikter op eller ned ad trappen. Konflikttrappen er en god fælles referenceramme, når I ønsker at drøfte stadiet i en konflikt. Det er sjældent, at alle konfliktende har samme opfattelse af, hvornår konflikten begynder, og hvad dens årsag er. Til gengæld vil de fleste være enige om, hvor på trappen, konflikten befinder sig. Det kan være et godt udgangspunkt til at tale om, hvad der skal til for at bevæge konflikten ned af trappen. Og hvad der skal til for ikke at komme højere op. Tænk over dit udsagn En række udsagn er velmente men kan virke fastlåsende eller direkte fremmende på en konflikt. Det gælder bemærkninger som: De unge har ingen respekt for autoriteter Fælles konflikthåndtering En konflikt udspiller sig mellem én eller flere personer f.eks. en ansat og en elev eller studerende. Men også andre tager del i konflikten og kan deltage i dens op- eller nedtrapning, selv om konflikten ikke er deres egen. Det er let at glemme, at der er et galleri af andre mennesker omkring de konfliktende f.eks. kollegaer og andre elever. De er ikke aktive i selve konflikten. Til gengæld kan de være meget aktive i at støtte én af parterne, så konflikten enten udvikles eller afvikles. Det er vigtigt at vide, at konfliktforebyggelse og -håndtering ikke kun er en individuel sag, men et fælles anliggende. Derfor skal fokus både være på individuelle og kollegiale kompetencer, når skolen arbejder med uddannelse og træning i konflikthåndtering. Det handler om den samlede arbejdsplads, dens værdier og aftaler, de kollegiale relationer samt støtte og adfærd i forhold til netop jeres fælles opgaver omkring eleven eller den studerende. Det er nødvendigt at inddrage alle, hvis det skal lykkes at forebygge trusler og vold på arbejdspladsen. Den klasse har altid været dårlig Forældre i dag har nogle helt forskruede forestillinger om, hvad de skal bestemme 6 FOReBYG konflikter og vold

7 VÆRKTØJ KONFLIKTTRAPPEN Tilspidset 9 Destruktion På niende trin må der ske en fysisk adskillelse af parterne, de er nu så optagede af at destruere/bekæmpe hinanden, at de ikke længere kan være på samme sted. Situation er så polariseret, at eneste udvej er adskillelse. 8 Åben fjendtlighed På ottende trin er konflikten så alvorlig, at fjendtligheden er åbenlys for enhver, der er i nærheden af parterne. Konflikten fylder det hele, og parterne kommer med destruktive angreb mod hinanden verbalt eller fysisk. 7 Fjendebilleder På syvende trin er der opstået fjendebilleder, parterne bebrejder, fortolker og anklager hinanden for lidt af hvert. Modparten ses som fjenden, der er helt udenfor menneskelig rækkevidde. Person 6 Samtalen opgives helt På sjette trin opgiver parterne at tale sammen. De undgår og afviser hinanden og taler om hinanden, men ikke længere med hinanden. 5 Problemet vokser På femte trin vokser problemet, man fokuserer på fejl, finder nye problemer og tager evt. tidligere konflikter frem. Der generaliseres sprogligt ved at bruge ord som altid og aldrig. 4 Personificering På fjerde trin sker der en personificering, fokus flytter fra sagen til personen. Det er ikke længere sagen, men den anden, der ses som problemet. Andre inddrages for at støtte en selv. Sag 3 Kommunikation gennem handling færre ord På tredje trin begrænses dialog/diskussion og parterne forsøger at handle sig ud af uoverensstemmelsen, overser modparten og gør som de finder bedst for at vise, at de har ret. 2 Diskussion På andet trin argumenterer parterne for, at deres anskuelse er den rette. Taktiske argumenter tages måske i brug. 1 Dialog På første trin er der tale om en uoverensstemmelse, som løses af de involverede parter, når de blot bevarer fokus på sagen og tror på hinandens intentioner. Kilde: Tilpasset gengivelse af Glasls model 7

8 Det kan I gøre Konflikter skal håndteres, ikke ignoreres. Det er meget lettere at håndtere konflikter, mens de handler om sagen. Jo længere op ad konflikttrappen, de kommer, jo vanskeligere er det at finde gode fælles løsninger og bruge konflikten konstruktivt. Hvad kan jeg gøre i situationen? Hvad kan jeg gøre som kollega? Bevar fokus på sagen Tal med den anden med det samme eller hurtigst muligt Tal i jeg-form f.eks.: Jeg oplever at Lyt til eleven eller den studerende og prøv at forstå, hvad der er vigtigt for ham eller hende Prøv at lade være med at vide, hvad den anden tænker: Vær nysgerrig og stil åbne spørgsmål til den andens holdninger og opfattelser f.eks.: Når du siger sådan, skal jeg så forstå det på den måde at? Vær med til at undersøge løsninger, som I begge kan være tilfredse med Vær villig til at ændre standpunkt Få støtte hos en kollega, der kan hjælpe dig til at få nye perspektiver på sagen Del vanskeligheder og konflikter med hinanden Spørg kollegaen om han eller hun har brug for din hjælp Spørg til kollegaens opfattelse af uoverensstemmelsen og spørg evt. til, hvordan kollegaen tror, den anden part oplever den Undgå skyld, skam og straf Mind om at det er menneskeligt at komme i vanskelige situationer uden at underkende vanskeligheden Udvis empati hvordan ville du gerne mødes, hvis det var dig, der stod i denne situation Hjælp kollegaen med at finde nyttige måder at nedtrappe konflikten på og hold fokus på vanskeligheden 8 FOReBYG konflikter og vold

9 Spørgsmål til refleksion Hvordan bliver I bedre til at stille de rigtige krav til eleverne eller de studerende? Hvordan håndterer I konflikter på jeres arbejdsplads, hvornår taler I f.eks. om det? Hvordan sikrer I, at I har fælles uddannelse i og viden om konflikthåndtering? Hvordan kan hhv. arbejdsmiljøorganisationen eller MED, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og ledere arbejde med opgaverne? Hvad kan jeg gøre som leder? Drøft åbent hvordan arbejdet fungerer. Gør det legitimt at fortælle, når der er vanskeligheder i arbejdet Gå foran med et godt eksempel og håndter selv uoverensstemmelser på en konstruktiv måde Giv plads til forskellighed i medarbejdergruppen Tag ansvar for at skabe en forebyggende kultur på arbejdspladsen f.eks. ved at skabe tid til sparring i det daglige Gør det tydeligt, at du ønsker at blive inddraget tidligt, når der er vanskeligheder Tag initiativ til en fælles dialog om, hvordan konflikter bedst håndteres på arbejdspladsen. Tag f.eks. emnet op på en temadag eller et personalemøde Tal om værdier og hav dialog om generelle spilleregler 9

10 Få alle med Lærerne er den store personalegruppe på uddannelsesinstitutioner. Men det er vigtigt at huske, at skolens andre personalegrupper også kan være berørt af konflikter og blive udsat for trusler og aggressiv adfærd. De skal også være en del af den forebyggende indsats. På samme måde skal indsatsen forankres på alle niveauer. Det gælder fra det overordnede organisationsniveau til gruppe-, ledelses- og individniveau. Det er ikke nok at gennemføre kurser, der giver den enkelte gode kompetencer, hvis de øvrige ikke har samme indstilling eller yder en indsats. Hvad nytter f.eks. en uddannelse i konflikthåndtering, hvis ledelsen eller teamet ikke støtter, eller hvis der endda eksisterer en grundholdning i stil med: En god lærer kan godt selv styre en klasse. Hvis indsatsen skal virke og have effekt, skal de forskellige initiativer iværksættes på forskellige niveauer og måske endda følges op på de øvrige niveauer. Spørgsmål til refleksion Hvordan sikrer I, at indsatsen integreres på alle niveauer, så alle kender deres rolle og ansvar? Hvordan sørger I for at inddrage alle personalegrupper i indsatsen for at forebygge konflikter og vold? Hvordan kan I sikre en fælles holdning, og at den ikke skrider? Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet IGLO-modellen, som viser forskellige niveauer for arbejdet. IGLO står for: Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation. IGLO ens forskellige niveauer skal gerne kunne svare ja til spørgsmålene nedenfor, når det f.eks. gælder kompetencer til at håndtere konflikter: Individ Føler medarbejderne sig klædt på til opgaverne og får de støtte, når der er brug for det? Gruppen Hjælper I hinanden i teamet eller gruppen, og har I mulighed for at give feedback? Lederen Er der mulighed for at give efteruddannelse, sparring eller supervision? Organisationen Stemmer arbejdspladsens mål overens med kompetencerne hos medarbejderne? 10 FOReBYG konflikter og vold

11 Strategi og faglighed Faglig udfordring Vold og trusler er ikke kun et spørgsmål om arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er udfordringer, der er tæt forbundet med det arbejde, I udfører i forhold til eleverne, de studerende og deres forældre. Jeres forudsætninger for at yde et godt stykke arbejde er, at arbejdet foregår under forhold, hvor I kan føle jer trygge. Det går let ud over arbejdsglæden, effektiviteten og kvaliteten i arbejdet, hvis I ikke er trygge. Desuden er høj faglig kvalitet i jeres kontakt med elever og de studerende i sig selv med til at forebygge vold og trusler. Mennesker reagerer mindre aggressivt, når de mødes med ro og får en professionel og ordentlig behandling. Derfor er håndtering af konflikter og forebyggelse af trusler og vold en strategisk indsats på skolen. Den er relevant mange gange hver dag, hvor I har kontakt til mange mennesker. Den er særlig relevant, når der er tale om kritiske kontakter, dvs. kontakt med elever eller studerende, der skal have en upopulær besked eller står i en vanskelig livssituation. Hvis vi udelukkende ser voldsforebyggelse som noget, der handler om at beskytte medarbejdere, kan vi være sikre på flere konfrontationer og mere vold. Tyve år i projekt Vold som Udtryksform har slået fast, at vi for alvor lykkes i det voldsforebyggende arbejde, når vi samtidig har fokus på at sikre borgere en god behandling og en god service. Voldsforebyggelse er med andre ord også en faglig udfordring. Chefkonsulent, Bjarne Møller, Socialt Udviklingscenter SUS. Spørgsmål til refleksion Hvordan har I tænkt forebyggelse af konflikter og vold som en del af jeres samlede faglige og strategiske udvikling på skolen? Hvor vil det være oplagt at tænke forebyggelse af konflikter og vold ind i jeres faglige og strategiske udvikling? En strategisk indsats betyder i praksis, at indsatsen er forankret på et højt ledelsesniveau. Den skal medtænkes i forhold til andre målsætninger og indsatser på arbejdspladsen f.eks. i forhold til udvikling af pædagogik eller læringsmiljøer, omstruktureringer, kompetenceudvikling eller andre forandringsprojekter. 11

12 En indsats som passer til jer En god plan til forebyggelse af konflikter kræver overblik. I har først mulighed for at handle forebyggende og afpasse indsatsen til jeres behov, når I har et fælles billede af omfanget og karakteren af aggressiv adfærd på arbejdspladsen. Der findes adskillige muligheder for at skabe et godt overblik: Brug jeres APV. Arbejdspladsvurderingen gennemføres med jævne mellemrum, og den kan fortælle jer om omfanget af vold og trusler på arbejdspladsen Brug jeres erfaringer. Sammenhold erfaringerne med det, I har registreret og afhold et dialogmøde, hvor I går i dybden Undersøg evt. episoder, der kunne være blevet ubehagelige, men ikke blev det. Det vil give informationer om, hvad der er nyttigt og virksomt Få en fælles forståelse. Når I skal optræde med en fælles adfærd over for forældre og elever, kræver det, at I har cirka den samme forståelse af f.eks. aggressiv adfærd, konflikt og kritik. På side 4 finder I Arbejdstilsynets definitioner af vold og trusler, som kan være en hjælp til at danne en fælles opfattelse Registrer f.eks. i en periode alle former for optræk til konflikter og ubehagelige episoder Hvorfor starter konflikten? Det kan være en god ide at holde et dialogmøde, hvor I går i dybden med spørgsmål om, hvilke situationer og krav, der udløser sammenstødene: Hvor og hvornår opstår de ubehagelige episoder? Hvilke krav bliver der stillet, når sammenstødene sker? Sker de i undervisningen? På forkontoret hos sekretæren? Til skolefester? Sker de om dagen eller om aftenen? Er nogle mere udsatte for ubehagelige episoder end andre på grund af den funktion de har? Fælles forståelse Vær konkrete når I forsøger at finde en fælles forståelse af konfliktens karakter. Konflikter kan f. eks. udvikle sig efter et mønster, der ser sådan ud: Uenighed > kritik > konflikt > aggressiv adfærd > trusler > vold Men der er mange forhold, som skal tages i betragtning, når I vurderer, om en situation har udviklet sig farligt. Kropssprog, mimik, tonefald, erfaringer med den konkrete studerende eller elev samt den ansattes egen følsomhed og kompetence er vigtige komponenter i vurderingen af en konflikt. Relationen til andre berørte f.eks. forældre eller samarbejdsrelationer kan spille en betydelig rolle her. 12 FOReBYG konflikter og vold

13 Helheden tæller Sætningen nedenfor indeholder stort set hele konfliktspektret fra kritik til trusler men den kan ikke vurderes, uden man ser, hører og til dels også kender personen, der taler: Risikoen hos jer Risikoen for trusler og vold i arbejdet er meget forskellig fra arbejdssted til arbejdssted. Nogle skoler har en geografisk placering og en brugergruppe, der gør risikoen væsentlig større end andre steder. Flere undersøgelser viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en god buffer i forhold til vold. Omvendt øges risikoen af stress og et belastet psykisk arbejdsmiljø. Med andre ord vil en relevant og realistisk forebyggelsesstrategi på én skole ikke nødvendigvis være den rigtige strategi på en anden. For at udforme den rigtige forebyggelsesstrategi på jeres skole skal I have overblik over omfanget og karakteren af episoder hos netop jer. Først da kan I vælge den rette indsats. En forælder siger: Din undervisning fungerer ikke for Amalie, hun er faktisk lidt bange for dig. Det var meget bedre, da hun havde Jens. Hvis ikke hun kan få en anden lærer, så vil vi vælge at flytte hende til en anden skole. Spørgsmål til refleksion Hvilke former for trusler og vold risikerer I at møde? Hvor ofte sker det, og hvor alvorligt er det? Hvor og hvornår er risikoen størst? Hvilke situationer kræver særlig opmærksomhed? Hvordan tager I særlig hånd om nyansatte, praktikanter og vikarer? Spørgsmål til refleksion Hvornår taler I om krav og svære situationer? Har I et fælles billede af omfanget og karakteren af aggressiv adfærd på jeres skole? Har I et fælles billede af, hvad I forstår ved en kritisk situation? Hvordan kan I blive bedre til at tale sammen om jeres vurderinger og støtte hinanden? Hvordan kan I lære af de situationer, der opstår? 13

14 Samarbejde der styrker Aftaler og retningslinjer er gode at have, for de skaber tydelighed. Men god praksis i hverdagen kræver mere end retningslinjer på papir. God praksis kommer af jeres fælles adfærd, som I får gennem samarbejde, der igen bygger på dialog og forståelse for en fælles vision. God praksis fungerer som tandhjul i en maskine. Tandhjulene komplementerer hinanden og trækker hinanden frem. Vi har beskrevet de enkelte tandhjul nærmere her. Tydelighed Tydelighed handler om gode aftaler og retningslinjer for den daglige adfærd. Det kan være i form af en god politik for forebyggelse af vold og håndtering af episoder, når de opstår. Det kan være i form af en uddannelsesplan for konfliktforebyggelse til nye lærere. Eller et kompetenceløft til hele personalegruppen. Det kan handle om aftaler for teamets rolle, når en kollega oplever vanskeligheder i en klasse eller med forældre. Det kan handle om praksis i forbindelse med fester og arrangementer. Det kan handle om aftaler for e- mail, telefon- og sms-kommunikation. Det kan handle om tydelighed om skolens værdier og praksis, håndtering af indberetninger, supervision i arbejdet og meget mere. VIsion dialog Tydelighed Dialog til hverdag Dialogen kan have mange former i hverdagen. Den spænder fra den uformelle samtale i jeres personalerum over møder til undersøgende samtaler og refleksion. Åben dialog og godt samarbejde fungerer desuden som værn mod stress. På kan I få inspiration til øvelser, der styrker dialog og samarbejde. 14 FOReBYG konflikter og vold

15 Dialog og samarbejde Det er virkelighedens vilkår, at selv de bedste rammer og regler vil blive snigløbet af nye situationer og undtagelser, lige som mennesker har hver deres fortolkning af reglerne. Derfor skal skolen jævnligt i dialog om arbejdet, hvis en gruppe skal arbejde i samme retning. Dialogen hjælper med at lukke gabet mellem den individuelle frihed i arbejdet og jeres fælles fodslag. Den forbedrer jeres evne til at håndtere uenigheder og rumme forskelligheder, så I bedre kan arbejde efter fælles mål, når det handler om at forebygge konflikter og vold. Vision Visioner er gode for arbejdet, for det er nødvendigt at have en retning, når et samarbejde skal koordineres. Én vision i forhold til forebyggelse af vold og håndtering af konflikter kan f.eks. være, at have en tryg og sikker arbejdsplads. En anden vision kan være at være et læringsmiljø, hvor vi fremmer dialog og en ikke-voldelig omgangsform. Få visionen i mål Spørgsmål til refleksion Hvad er jeres vision i forhold til at forebygge konflikter og vold? Hvad gør I for at fremme tryghed, styrke dialog og samarbejde på arbejdspladsen? Hvordan sikrer I, at nyansatte kender til jeres procedurer og aftaler for konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og vold? I praksis er det nyttigt at bryde visionen ned i konkrete mål, som I kan gøre en særlig indsats for at nå i løbet af en given periode. Konkrete mål for en indsats kan f.eks. være: Vi vil forebygge optrin og ubehagelige episoder ved fester og andre arrangementer Vi vil sørge for, at alle ansatte på skolen gennemfører undervisning i konfliktforebyggende og konflikthåndterende kommunikation Vi vil skabe mere ro i undervisningen via motion, afspænding og spilleregler Vi vil styrke vores teams som konfliktforebyggere ved at give dem redskaber til kollegial sparring og støtte Vi vil informere forældre om ønsker til samarbejdsformer, etablere dialog og afstemme forventninger Vi vil håndtere følelsesmæssig belastning i arbejdet gennem tilbud om supervision 15

16 Eksempler på indsatser I har skabt overblik over omfanget af risici på jeres arbejdsplads, og I har prioriteret jeres indsats. Nu skal I til at vælge konkrete indsatser til at forebygge konflikter og vold. I den forbindelse er det godt at vide, at en indsats kan have forskellige tilgange. En beskyttelsesorienteret tilgang udmønter sig i rammer og konkrete aftaler angående sikkerhed, f.eks. at ubehagelige episoder forebygges ved, at der altid er to lærere med til forældresamtaler, eller at lokalet er indrettet med flugtveje og måske alarmering. En udviklingsorienteret tilgang tager udgangspunkt i uddannelse og kompetenceudvikling til forebyggelse af konflikter og vold, f.eks. at personalet uddannes i håndtering af vanskelige eller konfliktfyldte samtaler. Det kan også være i form af supervision, hvor man kan drøfte dilemmaer og vanskeligheder i arbejdet. De to tilgange supplerer hinanden. Det handler om, at I finder den balance, der matcher netop jeres situation. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at I med en ensidig beskyttelsestilgang risikerer at overse tidlige forebyggelsestiltag. Det kan i værste fald skabe angst og eskalere situationen. Omvendt er risikoen ved en ensidig udviklingstankegang, at I negligerer risici og ikke tager de nødvendige forholdsregler. Eksempler på indsatser Fælles undervisning i kommunikation der hjælper til at håndtere uenigheder Undervisning eller træning i nærvær og aggressionsdæmpende adfærd Bruge videooptagelser og kollegial feedback aktivt Bruge kollegial sparring og få supervision. Et rum for refleksion kan virke aflastende, når der er følelsesmæssig belastning i arbejdet Viden om udfordringen f.eks. viden om reaktioner hos unge på stoffer; unge med særlige diagnoser; unge i belastede eller kritiske situationer mv. Få bevægelse, motion og afspænding ind i undervisningen Indretning af lokaler og på arbejdspladsen i det hele taget Arbejde med håndtering af uenigheder og konflikter med eleverne og studerende, fra de starter, så de får kompetencer til at navigere socialt uden brug af vold og aggression Vælg tid og sted med omhu Husk pausen. Læs mere om afstressende pauser på Tag hånd om en sårbar kollega eller medarbejder Lav retningslinjer for kommunikation via og sms 16 FOReBYG konflikter og vold

17 Kommunikation via og sms Kontakt via sms eller mail fra elever og forældre indeholder nogle gange en form for grænseløshed både tidsmæssigt og i forhold til indholdet af kom munikationen. Indholdet kan kamme over og blive personligt, når man ikke kan aflæse tonefald og mimik. Det samme gælder sociale medier som Facebook og Twitter. I kan drøfte og udforme retningslinjer for kommunikation via elektroniske medier. Det er vigtigt, at både elever og forældre kender retningslinjerne. Lav f.eks. regler for: Hvornår kan personalet kontaktes? Skal I have individuelle eller fælles aftaler om dette? Hvad er svarfristen på og sms? Hvornår er en kommunikation truende eller udhængende? Hvornår har kommunikationen en tone, der gør, at den straks overdrages til nærmeste leder? Hvad vil I tolerere, reagere på eller evt. anmelde? Hvordan giver man den rette støtte til en kollega eller medarbejder, der er udsat for chikane, trusler eller offentlig udhængning? Spørgsmål til refleksion Hvilke indsatser har I allerede arbejdet med, og hvilke er relevante at arbejde med? Hvad kunne I gøre for at sikre opbakning omkring de initiativer, der sættes i værk? Hvordan har I tænkt jer at følge op på de indsatser, I sætter i værk? 17

18 Fakta & Information Pas godt på Maja hun er ny medarbejder på skolen Praktikanter og nyansatte er mere udsatte for trusler og vold. Statistik på trusler og vold Nedbring stressen Flere undersøgelser viser, at arbejdspladser med et højt stressniveau er mere udsat for konflikter og vold. Se mere om, hvordan I kan forebygge stress på skolen på Undervisere i folkeskolen ligger over gennemsnittet både i forhold til trusler og vold. 16 % har inden for det seneste år været udsat for trusler, og 12 % har inden for det seneste år været udsat for fysisk vold. Lærere på både de mellemlange uddannelser og i gymnasierne ligger under landsgennemsnittet. Kilde: Det Nationale center for Arbejdsmiljø, NAK Episoder med optræk til vold skal registreres Arbejdsmiljøudvalget har pligt til én gang årligt at gennemgå indberetninger af ulykker og nærved ulykker dette gælder også vold. Gør det enkelt og overskueligt at registrere. Læs mere i At-vejledning D4.3. på at.dk Stigning i tallene FTF har spurgt ansatte i undervisningssektoren om de inden for de sidste 12 måneder har været udsat for trusler eller fysisk vold. I 2001 oplevede 8 procent trusler eller fysisk vold og i 2011 er tallet steget til 12 procent inden for undervisningsområdet. FTF s undersøgelse viser også, at der er sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav i arbejdet og risikoen for trusler eller vold. Kilde: Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykisk arbejdsmiljø FOReBYG konflikter og vold

19 Når det alligevel går galt Selv om jeres skole ikke er belastet af mange episoder med trusler og vold, bør I have en plan for, hvad I gør, hvis uheldet er ude. Præcis ligesom I har en beredskabsplan for brand, selv om ingen regner med, at bygningen brænder. Kommunen eller regionen har formodentlig en plan for håndtering og bearbejdning af vold og trusler, som I kan udfylde på lokalt plan. Se på side 14, hvor vi har spørgsmål, I kan bruge til at evaluere jeres beredskab i forhold til trusler og vold. Retningslinjer om forebyggelse af vold og chikane På det offentlige arbejdsmarked er der indgået aftale om at identificere, forebygge, håndtere og bearbejde vold og chikane på arbejdspladsen. For at leve op til indholdet i aftalen er det vigtigt, at I forholder jer til: Indholdet i retningslinjerne Hvad vil vi gøre i forhold til overblik, forebyggelse og håndtering? Tjek med jeres kommuner eller region. Overvej også hvilke andre parter i og uden for organisationen, der skal involveres i at udvikle indsatsen, f.eks. HR- eller arbejdsmiljøfunktionen i kommunen eller regionen. På etsundtarbejdsliv.dk/vold kan du finde en tjekliste til at evaluere jeres retningslinjer. Fordelingen af opgaver og ansvar Hvem skal gøre hvad i de forskellige faser og situationer? Opfølgningen Hvornår og hvordan skal retningslinjerne følges op og evt. revideres? 19

20 Spørgsmål til jeres beredskab Arbejdspladsen skal forholde sig til håndtering af trusler og vold. Det kan f.eks. være med en beredskabsplan, som beskriver, hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for trusler eller vold. Planen skal være kendt af alle også elever, studerende i praktik og vikarer. Planen kan indeholde følgende emner og opmærksomhedspunkter: Kendskab og indsigt i beredskabsplanen Hvordan har arbejdspladsen sikret at planen er kendt af medarbejdere og ledere? Førstehjælp og støtte til ramte og vidner efter episoden Hvem sørger f.eks. for at tage sig af den ramte, og kan medarbejderne psykisk førstehjælp? Er der f.eks. en liste over kontaktpersoner, som kan hjælpe de ramte (familie/pårørende)? Professionel hjælp til involverede Har arbejdspladsen en ordning med professionel hjælp, og hvem sørger for at det sker? Ansvar for beredskabsplanen Har I en konkret beskrivelse af hvem, der har ansvar for hvad? Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere? Orientering til arbejdsmiljørepræsentant, leder og arbejdspladsen Hvem sørger for at informere de forskellige i organisationen? Opfølgning og kontakt med den ramte samt borgeren/patienten/den unge. Hvordan følger I op på en måde, så der skabes tryghed og konflikten ikke eskalerer? Gennemgang af hændelsen med henblik på læring Hvornår er det et godt tidspunkt at gennemgå hændelsen med henblik på læring? Kommunikation om eventuelle ændringer Hvordan sikrer I, at information om ændringer i praksis når ud til alle? Anmeldelser til myndigheder og forsikring Hvordan anmelder I til Arbejdstilsynet og politi, og hvem står for anmeldelse som arbejdsskade, hvor det er relevant? Vedligehold og evaluering af beredskabsplanen Hvordan sørger I for, at beredskabsplanen er tidssvarende, og hvordan vil I evaluere den? Kilde: etsundtarbejdsliv.dk/vold 20 FOReBYG konflikter og vold

21 Kendskab Hjælp Indsigt Støtte Gennemgang Førstehjælp Opfølgning Ansvar Orientering Kommunikation Anmeldelser Vedligehold Læring Kontakt Evaluering 21

22 Mere viden og inspiration Arbejdsmiljoweb.dk Hjemmesiden giver bud på et godt arbejdsmiljø for ansatte i den offentlige og finansielle sektor. På siden finder du vejledninger, film, spil og meget mere, som du kan bruge som inspiration i det forebyggende arbejde med konflikter og vold. Alt hvad du finder her er udtryk for hvad arbejdsgivere- og arbejdstagere i fællesskab er enige om er god praksis. At.dk Arbejdstilsynet er myndighed, når det gælder arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kontrollerer, at virksomheder lever op til lovens krav og vejleder i, hvordan de kan forbedre arbejdsmiljøet. Her finder du bl.a. Arbejdstilsynets vejledning Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Etsundtarbejdsliv.dk Hjemmesiden indeholder information og værk tøjer om psykisk arbejdsmiljø. Her finder du emner om arbejdstid, stress, social kapital og vold. På siden kan du bl.a. downloade en tjekliste til jeres retningslinjer og spørgsmål til jeres dialog om vold på på jeres arbejdsplads. Voldsomudtryksform.dk Vold som udtryksform udvikler voldsforebyggende aktiviteter og gennemfører indsatser på arbejdspladser. På siden kan du finde oversigt over faglige arrangementer, samt viden, værktøjer og erfaringer fra praksis. Stressfrihverdag.dk På denne hjemmeside kan du få inspiration til jeres arbejde med stress og finde forskellige temaer som relaterer sig til stressforebyggelse f.eks. temaer om konflikter og vold med inspiration fra forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner. Vfa.dk Indsamler og formidler national og international viden om arbejdsmiljø fra forskning og praksis. Videncenter for Arbejdsmiljø formidler alle emner og har særlig fokus på trivsel og vold. 22 FOReBYG konflikter og vold

23 Udgivet af: BAR Undervisning & Forskning Studiestræde 3, 3. sal 1455 København K November 2012 Styregruppen bag udgivelsen består af repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Foa Fag og Arbejde, Frie Skolers Lærerforening, GL, Handelsskolernes Lærerforening, KL, Skolelederforeningen og Uddannelsesforbundet. Projektleder og faglig konsulent: Lise Keller, Arbejdsmiljøsekretariatet Ekstern konsulent: Gitte Daugaard Redigering: Sanne Maja Funch Design: Bysted Tryk: Centertryk ISBN:

24 Forebyg konflikter og vold Vold kan forekomme helt uden varsel, men heldigvis sker det sjældent. Det er mere almindeligt, at en uenighed udvikler sig til en konflikt, der måske kammer over i aggressiv adfærd, trusler eller vold. Jo bedre I er rustede til at forebygge og håndtere konflikter, jo større er chancen for at skabe en tryg arbejdsplads uden trusler og vold. Dette inspirationshæftes formål er at inspirere arbejdsmiljøgruppen til, hvordan I kan gøre en indsats for at forebygge konflikter og vold og skabe en tryggere hverdag på jeres uddannelsesinstitution. Få f.eks. inspiration til hvordan jeres faglighed og samarbejde spiller en rolle for jeres arbejde. Hæftet henvender sig bredt til skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Hæftet giver dig hjælp til: At forstå, hvad konflikter og vold er Hvordan konflikter kan nedtrappes Hvordan I forbereder en indsats som passer til jer Hvordan strategi og faglighed går hånd i hånd Hvordan I kan styrke jeres samarbejde At undersøge jeres beredskab, hvis det alligevel går galt Samme emne indgår i følgende hæfter Hæftet Vold og trusler et fælles anliggende giver ideer og redskaber til, hvordan man kan arbejde med at forebygge vold. Det er specielt rettet mod erhvervs- og produktionsskoler. Hæftet Vold i Skolen giver idéer til, hvordan man på skolen kan arbejde forebyggende med vold på både individ- og organisationsniveau. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, AC, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Varenummer Køb materialet i arbejdsmiljobutikken.dk. Prisen er 35 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på arbejdsmiljoweb.dk/konflikterogvold. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på Undervisning & Forskning

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker AM 2012 Ole Ryssel Rasmussen Tlf. 30 10 96 92 orra@alectia.com Jasper Eriksen Tlf. 30 10 96 85 jaer@alectia.com Uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Nye

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere