57 december Få din vilje til sidst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "57 december 2007. Få din vilje til sidst"

Transkript

1 57 december 2007 Få din vilje til sidst

2 4 Er nærmeste pårørende dine nærmeste? Hvem skal have pensionen, når du dør? Du bestemmer selv over en række af ydelserne. Læs om ændrede regler for, hvordan en samlever fra årsskiftet kan optræde som nærmeste pårørende, hvis du selv gør opmærksom på det. 6 Tema: Tag arven op En ny arvelov træder i kraft til nytår med mulighed for, at du selv kan bestemme, hvem der skal have en stor del af din efterladte formue. På den måde kan du få din sidste vilje og måske undgå strid mellem dine arvinger. Men det kræver, at du selv får styr på sagerne i tide. 8 Fordel selv dit arvegods Hvis du vil have mulighed for selv at afgøre, hvem der skal arve en stor del af din efterladte formue, kræver det et testamente. Og det bør alle med en ugift samlever eller dine, mine og vore børn have, råder advokat og familieekspert Anja Cordes. Arvefjender slås om følelser Arvesager handler naturligvis om penge, men næsten endnu mere om følelser og hierarki i en søskendeflok, udtaler Søren Braskov, leder af Jysk Center for Konfliktløsning. 10 Pensionskassen er der også hvis du er syg i en kortere periode En periode på sygedagpenge behøver ikke gå ud over pensionen eller give økonomiske problemer. Læs, hvordan du kan søge pensionskassen om at betale dit månedlige pensionsbidrag og evt. også hjælpe til økonomisk. ILLUSTRATION: SARA HOUMANN MORTENSEN OG KATRINE MARIE NIELSEN Pensionskassen nr. 57, december 2007 et magasin for medlemmer af pensionskasser, der administreres af PKA. Pensionskassen udkommer fire gange om året. Næste nummer ud kommer marts Eftertryk må kun ske efter forudgående aftale med PKA. Redaktion: Claus Skadhauge (ansv.), Lene Hansen, Iben Hatt, Lone Krogsholm, Helle Sejergaard og Lisbeth L. Weimann. Forsideillustration: Sara Houmann Mortensen og Katrine Marie Nielsen. Grafik: Signs & Wonders. Tryk: Anton M. Jensen, Frederiksberg. Oplag: Dette magasin er trykt på RePrint 130g/m 2. RePrint-produkterne er fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% hvide træfrie fibre. Reprint er Elementer Klorfri samt EMAS, ISO og Svanemærket. Udgivet af PKA A/S (Pensionskassernes Administration A/S), Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Tlf: Hjemmeside: PKA A/S administrerer pensionskasserne for hhv.: Bioanalytikere, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Jordemødre, Kontorpersonale, Kost- og Ernæringsfaglige, Lægesekretærer, Socialrådgivere og Socialpædagoger samt Sygeplejersker. De otte pensionskasser har i alt medlemmer. Gennem PKA + Pension tilbydes også supplerende individuelle pensionsprodukter. Læs mere om PKA og pensionskasserne på 2

3 Medicin ja dødssprøjter nej 11 Når alt skal hænge sammen Lisbet Nørby Andersen blev sygemeldt med stress og mistede sit arbejde. Økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond gør det muligt for Lisbet at omskole sig. 12 Hvornår er sygdom kritisk? Delegerede fra de otte PKA-pensionskasser debatterede på årets generalforsamlinger Sum ved kritisk sygdom Værd at vide Generalforsamlinger 2008 Din pension på nettet 3 gode links Engangssum ved alder Gå på alderspension på nettet FOTO: TAO LYTZEN Nemmere at samle dine pensioner Det er blevet nemmere at samle dine forskellige pensionsopsparinger i PKA. Midt i den vedvarende regn og kulde bød sommeren 2007 også på en artikel i Nyhedsavisen den 4. juli med overskriften Danske sygeplejersker tjener på henrettelser. Overskriften henviste til, at PKA havde investeret i fire amerikanske medicinalvirksomheder, hvis produkter ifølge avisen bruges af de amerikanske myndigheder til at henrette dødsdømte fanger. Kritikken fra nogle medlemmer var skarp i Nyhedsavisen: Simpelthen utilstedeligt lød et af skudsmålene. Og det er en ganske naturlig reaktion på spørgsmålet: Hvad siger du til, at sygeplejersker tjener penge på at henrette dødsfanger i USA? Dødsstraf tager de fleste danskere afstand fra, og det gør vi naturligvis også i PKA, og den nærliggende løsning på problemet ville derfor være at sælge aktierne. Men verden er sjældent sort-hvid forkert anvendt vil stort set alle produkter kunne misbruges, og det gælder ikke kun medicinalindustrien. I stedet for straks at sælge valgte vi at gøre vores indflydelse som aktionær i virksomhederne gældende: Via vores internationale samarbejdspartnere (EIRiS/screening og Hermes/aktivt ejerskab) gik vi straks i gang med at undersøge sagen. Det vi fandt ud af var, at virksomhedernes medikamenter primært anvendes til mere fredelige og almindelige formål inden for sundhedsvæsenet også i Danmark, fx anæstesi. Der er altså tale om beroligende og bedøvende medicin, der er udviklet for at hjælpe mennesker, og som bruges i patientbehandling verden over. Den pågældende medicin er receptpligtig, og som sådan ikke problematisk. Misbrugt i kombination og i store mængder er den dødelig. Det er altså ikke medicinen, der er problemet, men den konkrete brug af medicinen i de amerikanske fængsler. Det var på den baggrund vigtigt for os at få skabt kontakt med de pågældende medicinalvirksomheder for at få dem aktivt til at tage stilling til, at deres produkter bliver brugt til dette formål. Medicinalvirksomhederne Baxter og Hospira svarede hurtigt, at begge virksomheder i flere år offentligt og over for de amerikanske myndigheder har tilkendegivet, at de tager kraftigt afstand fra, at deres produkter bliver brugt som led i eksekvering af dødsstraf i amerikanske fængsler. Efter gentagne forsøg lykkedes det os at få et møde med topledelsen i medicinalvirksomheden Teva Pharmaceutical, hvor vi fremlagde vores bekymring. Teva var lydhør og meddelte, at den aktivt ville tage afstand fra brugen af deres produkter i forbindelse med eksekvering af dødsstraf i lighed med de tiltag, som Baxter og Hospira allerede har taget. Vi besluttede på denne baggrund ikke at sælge aktierne i medicinalfirmaerne Teva, Hospira og Baxter. Den fjerde og sidste virksomhed har slet ikke har reageret på henvendelser fra EIRIS og er tilsyneladende ikke interesseret i at indgå i en dialog med en af deres aktionærer. På den baggrund besluttede vi at sælge aktierne i virksomheden. Peter Damgaard Jensen, adm. direktør 3

4 Fordel Af Lone Krogsholm Nye tider, nye arveregler Mere til ægtefællen og mindre til børnene. Fra årsskiftet træder en ny arvelovgivning i kraft. Reglerne for, hvem der arver hvad efter et familiemedlem, har længe haltet en del efter udviklingen i familiemønstrene. Fokus har hidtil været på en forsørgerpligt over for en efterladt ægtefælle og med meget store hensyn til de efterladte børn. Men fra årsskiftet ændres reglerne, så der kommer mere fokus på ægtefællen og lidt mindre på børnene. Vi lever længere og længere, og de fleste børn forsørger i dag sig selv, når de mister en af forældrene. Behovet for via lovgivning at sikre børnene er derfor mindre markant i dag end tidligere. Fremover tilgodeses derfor hensyn som for eksempel, at en efterladt ægtefælle kan blive boende i huset og opretholde familiens levestandard. Desværre er loven i denne sammenhæng ikke helt tilstrækkelig, når det gælder en samlevers arverettigheder. Når det gælder pensionsordninger, er der flere måder at tilgodese samleveren på. Men det kræver, at man gør noget aktivt. På side 6 og 7 kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis pensionskassens standardbestemmelser ikke passer til dine behov. Du kan læse mere om pensioner og arv på Den nye arvelov giver mulighed for, at du selv kan bestemme, hvem der skal have en stor del af din efterladte formue. Men det kræver et testamente. Og det bør alle med en ugift samlever eller dine, mine og vore børn have, råder en familieretsekspert. Hvert år dør omkring danskere, og store formuer skifter hænder. I gennemsnit efterlader de nemlig hver kr., viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik. Det er en stigning på næsten 60 % over de seneste ti år, når der er korrigeret for inflationen, og det skyldes især boligprisernes himmelflugt. Derfor er der også store variationer i arvens størrelse. En boligejer efterlader i gennemsnit omkring to mio. kr. i arv, mens en afdød uden ejerbolig efterlader knap kr. Fra nytår får danskerne større mulighed for selv at afgøre, hvem der skal arve deres formue og indbo. Men indflydelse får man kun, hvis man selv gør en indsats ved at oprette testamente. Og det er også nødvendigt, hvis man vil tilgodese en samlever, man ikke er gift med, for i den nye arvelov har ugifte samlevere stadig ikke arveret. Bestem selv Den nye arvelov er mere nutidig i den forstand, at den er mere i overensstemmelse med folks fornemmelse af retfærdighed. Den passer til de individualistiske tendenser i tiden, der siger ingen skal bestemme over mig, jeg vil selv bestemme også hvem der skal arve mig efter min død, siger advokat Anja Cordes, der er specialist i familieret og medlem af Foreningen af Familieretsadvokater. 4

5 selv dit arvegods ILLUSTRATION: SARA HOUMANN MORTENSEN OG KATRINE MARIE NIELSEN Den nye lov giver mulighed for, at man kan oprette et testamente, hvor man selv bestemmer over op til 75 % af formuen. Loven er ikke nødvendigvis bedre end den gamle, men den er mere moderne og tidssvarende. Har man ægtefælle og børn, så er ¼ af formuen fremover tvangsarv. Men de resterende 75 % kan man testamentere til elskeren, hundene, Kræftens Bekæmpelse eller hvem og hvad, man ellers føler trang til at støtte, forklarer Anja Cordes. Samlevertestamente Vil man udnytte de nye muligheder, kræver det imidlertid, at man får oprettet et testamente. Og det er også nødvendigt, hvis man vil sikre en samlever, man ikke er gift med. Mange tror fejlagtigt, at samliv er det samme som ægteskab. Det hænder, at jeg bliver ringet op af en klient, der siger, at hun skal skilles. Når jeg så spørger, hvor længe hun har været gift, svarer hun: Ja, vi er sådan set ikke gift, men vi har boet sammen, så det kan vel komme ud på ét? Men det kan det absolut ikke. Heller ikke i forbindelse med død, for den nye arvelov giver ikke ugifte samlevende arveret. Den giver til gengæld mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, og det bør man få hjælp til hos en advokat, fastslår Anja Cordes. Mangler manual til ægteskab Hun mener, at de fleste har fået en større bevidsthed om, at man skal sikre sig selv og de nærmeste blandt andet gennem forsikringer. Men samtidig oplever hun forbavsende lidt kendskab til for eksempel arveloven og til de juridiske virkninger af et ægteskab. Den almindelige dansker sætter sig ikke ind i det. Det er ubehageligt at tænke på, at man en dag skal dø. De færreste tænker også langsigtet, når de skal giftes, men viger tilbage for at få styr på konsekvenserne af et ægteskab. De vil helst ikke forholde sig til risikoen for en skilsmisse, men hellere koncentrere sig om festen og bordpynten, også selv om de kunne sikre sig mod fremtidige problemer, hvis de satte sig ind i lovgivningen. Sagen er jo, at når du køber en ny mobiltelefon, så følger der en 30 siders brugsanvisning på fire sprog med, så du kan udnytte dens muligheder. Men ved et ægteskab er der normalt ingen, der rådgiver om, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for parret om de for eksempel ville have gavn af en ægtepagt eller et testamente, siger Anja Cordes. Et jævnligt familietjek Moderne familiemønstre med dine, mine og vore børn eller ugifte samlevende kræver ifølge advokaten, at vi sætter os grundigt ind i lovgivningen. Mange mennesker burde oprette et testamente faktisk alle de, der ikke følger det klassiske familiemønster, men har andet end en ægtefælle og fælles børn. Men mange af dem ved slet ikke, hvad de har brug for, siger Anja Cordes. Hun anbefaler derfor, at alle med jævne mellemrum får foretaget det, familieadvokaterne kalder et Familietjek. Det varer normalt en times tid og koster ca kr. Ved et familietjek gennemgår advokaten de ordninger og forhold, du har. Måske ser alting fint ud, men måske er der behov for et testamente eller en ægtepagt. Under alle omstændigheder bliver du orienteret, hvis du har sovet i timen, og der er sket væsentlige lovændringer, der kan have betydning for jer. Det kan også være, at advokaten forbereder jer på, at hvis en bestemt situation skulle opstå, gør I klogt i at gøre det ene eller andet, forklarer Anja Cordes. Familietjekket tager normalt højde for udviklingen de kommende syv-otte år. Så er det klogt at få det hele set igennem igen, fordi livssituationen kan have ændret sig, så der er behov for nye forholdsregler. 5

6 Er nærmeste pårørende Du bestemmer selv, men gør det, før du dør! Af Claus Skadhauge Hvem synes du skal have pensionen, når du dør, og hvem får den rent faktisk? Måske skulle du bruge et par minutter på at tjekke det. Det skal være helt klart, hvem der skal modtage ydelserne fra pensionskassen, når du dør. Du bestemmer selv, men det kræver, at du gør noget aktivt og fortæller pensionskassen det. Hvis du ikke gør det, udbetales en række af ydelserne automatisk til den eller de personer, der optræder under begrebet nærmeste pårørende. Se reglerne og hvad du kan gøre nederst på siderne. Samlever bliver også nærmeste pårørende Definitionen på nærmeste pårørende ændrer sig imidlertid. Fra årsskiftet kan en samlever nemlig optræde som nærmeste pårørende. Det gælder helt automatisk for alle nye medlemmer optaget efter årsskiftet. Disse ydelser er i spil, når det gælder udbetaling til nærmeste pårørende Pension ved død Sum efter ugifte Sum ved død fra gruppeforsikringen Ydelserne udbetales som standard til nærmeste pårørende uden om boet og direkte til den begunstigede i kredsen af nærmeste pårørende. For gamle (nuværende) medlemmer kan man imidlertid ikke sådan lige lave om på rettighederne. Du bør derfor tjekke, om reglerne i boksen neden for passer dig. Gør de det, skal du ikke gøre noget. Vær dog opmærksom på, at en samlever efter de gamle regler ikke pr. automatik er en del af kredsen af nærmeste pårørende. Du skal altså som hidtil aktivt gøre noget, hvis samleveren skal være modtager af pensionsudbetalingen. Du kan enten indsætte samleveren som særligt begunstiget, eller meddele, at du ønsker dig omfattet af den nye bestemmelse om nærmeste pårørende. På pka.dk kan du fra 1. januar 2008 ved at logge dig på finde de nødvendige blanketter, som du skal udskrive, underskrive og sende til PKA. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte PKA på telefon Pas på efter et hvilende medlemskab Hvis du er hvilende medlem eller bliver det i fremtiden, skal du være opmærksom på, at du ikke er omfattet af Sum ved død fra gruppeforsikringen. Hvis du genoptager bidragsbetalingen efter en hvilende periode, er det den nye bestemmelse om nærmeste pårørende, der gælder på Sum ved død fra gruppeforsikringen. Nærmeste pårørende sådan er reglerne for gamle medlemmer Hvis du er optaget i pensionskassen før 1. januar 2008, og du før denne dato har nærmeste pårørende stående på ydelserne ved død, så er du omfattet af den gamle bestemmelse om nærmeste pårørende, der i prioriteret rækkefølge er 1. Ægtefælle / registreret partner 2. Livsarvinger 3. Arvinger efter testamente 4. Arvinger efter loven Pension ved død, sum efter ugifte og sum ved død fra gruppeforsikringen vil altså alle blive udbetalt til din ægtefælle eller registrerede partner. Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle, bliver beløbene udbetalt til dine børn. Har du ingen børn eller andre livsarvinger, bliver de udbetalt til dem, du nævner i et eventuelt testamente eller til dine arvinger efter loven (dine forældre, søskende, søskendes livsarvinger, bedsteforældre eller forældres søskende). Ønsker du, at pengene skal udbetales til andre end disse nærmeste pårørende i den nævnte rækkefølge for eksempel til en samlever skal du udfylde og indsende en begunstigelseserklæring. Den finder du på pka.dk ved at logge dig på og klikke på Begunstigelser under punktet Dine valg. 6

7 dine nærmeste? Nærmeste pårørende sådan er reglerne for nye medlemmer Alle nye medlemmer altså dem, der optages i pensionskassen fra 1. januar 2008 er automatisk omfattet af den nye bestemmelse om, hvem der er nærmeste pårørende, nemlig i prioriteret rækkefølge 1. Ægtefælle / registreret partner 2. Samlevere 3. Livsarvinger 4. Arvinger efter testamente 5. Arvinger efter loven Betingelserne for at opfylde definitionen på en samlever er i denne sammenhæng, at I på tidspunktet for dødsfaldet lever sammen på fælles bopæl, og enten venter eller har barn sammen, eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. ILLUSTRATION: SARA HOUMANN MORTENSEN OG KATRINE MARIE NIELSEN 7

8 Arvefjender slås Af Lone Krogsholm Når forældrene dør, kan søskende blive til arvefjender, der bekriger hinanden. Ofte slås de om følelser og minder, som er svære at lovgive om, og derfor søger stadig flere hjælp hos en neutral mægler under en arvesag, eller når familien skal lappes sammen igen. Et spisebestik, en lampe eller et maleri kan splitte en hel familie. I arvesager er det nemlig ofte banale genstande, der udløser en strid. Ikke på grund af deres økonomiske værdi, men fordi de har en affektionsværdi og rummer nogle minder. Arvesager handler naturligvis også om penge, men næsten endnu mere om følelser og hierarki i en søskendeflok, siger Søren Braskov, cand.psych. og leder af Jysk Center for Konfliktløsning. Søskende falder tilbage i deres indbyrdes roller, og det kan give oplevelsen af at være krænket, sårbar eller blive forbigået. Der er dybe følelser på spil, og derfor kan det gå så galt i arvesager. Under overfladen handler kampen om den forskellige tilknytning, man har haft til forældrene. For eksempel kan det pludselig blive meget vigtigt at arve en bestemt lænestol, fordi det jo var der, far plejede at sidde og læse højt for mig engang, forklarer Søren Braskov. Han arbejder i dag med mediation, som er en metode til konfliktløsning, hvor han som uvildig mødes med de stridende parter, der hver især får lov til at give deres version af konflikten. Det tvinger parterne til at lytte til hinanden, og ofte opnår de ikke blot en løsning men også forsoning og større forståelse. Metoden handler om at se muligheder i stedet for at prøve med magt. Bror og søster fandt en løsning Som mediator møder jeg ikke med en autoritet som for eksempel juridiske paragraffer, der kan fastslå, hvordan virkeligheden er, og hvad der er retfærdigt. Det handler i stedet om at holde fast i en kommunikation mellem parterne, som selv skal finde frem til en løsning. Og det lykkes som regel efter blot et par møder, fortæller Søren Braskov. Han beretter om en sag, hvor et søskendepar kom i voldsom strid, efter at begge deres forældre omkom ved en ulykke. Oven i chokket og sorgen begyndte de at skændes om, hvor hurtigt de skal have forældrenes hus solgt og arven fordelt. I forvejen havde de det ikke specielt godt med hinanden, og nu ville den 40-årige bror have boet afviklet hurtigst muligt, mens hans 45-årige søster slet ikke var klar til det, før hun havde fået ulykken lidt på afstand. Sagen var ved at udvikle sig til et endeligt brud mellem de to, da deres advokat anbefalede dem at prøve med en mediator, og derfor mødtes Søren Braskov med dem. Det kom hurtigt frem, at sønnens ønske om, at det hele skulle gå stærkt, bundede i, at han havde økonomiske problemer, som søsteren slet ikke kendte noget til. Modsat havde hun brug for tid, fordi hun var tættere knyttet til forældrene og derfor meget berørt af deres død. Ved mødet fik de to søskende også talt om deres problematiske indbyrdes forhold og deres forskellige relationer til forældrene. Efter i alt seks timers møder kom løsningen på plads. Søsteren tilbød at låne sin bror penge, så han kunne holde sine kreditorer i ro en tid, og de aftalte en plan for en senere afvikling af boet. Undgå vindere og tabere Søskendeparret har senere udtrykt, at processen ligefrem styrkede deres forhold, og eksemplet illustrerer et citat fra Jysk Center for Konfliktløsnings hjemmeside: Konflikter skal løses ikke vindes. Hvis der bliver en vinder, er der også en taber, som kan føle trang til at såre eller få hævn. Det fører til en ulykkelig situation, hvor mange andre familiemedlemmer bliver tvunget til at tage parti, fastslår Søren Braskov. Han anbefaler, at forældre i tide tager hul på at snakke om arv, hvis de vil gøre deres til, at arvingerne ikke bliver efterladt i et hundeslagsmål. Som eksempel nævner han en sag med en velhavende kvinde, der havde to arvinger. Den ene var velfungerende, mens den anden var psykisk syg og misbruger. Hvis sidstnævnte arvede en stor sum penge, kunne de være med til at slå arvingen ihjel. Kvinden valgte 8

9 om følelser ILLUSTRATION: SARA HOUMANN MORTENSEN OG KATRINE MARIE NIELSEN derfor at få oprettet et testamente, hvor hun fastsatte en forskelsbehandling af de to arvinger. Og hun sørgede for også at få talt med dem om det og få forklaret sine handlinger, mens tid var. Fremtidige problemer er lettere at løse end de problemer, vi står med i nutiden eller har skabt i fortiden. Hvis man forklarer arvingerne, hvad man har tænkt sig at gøre, er der i det mindste åbnet for en dialog. Mange viger blot udenom, fordi de er bange for at sætte en konflikt i gang eller frygter at blive konfronteret med deres liv og tidligere handlinger, men i virkeligheden kan dialogen og konflikterne åbne mulighed for, at de kan nå hinanden, mener Søren Braskov. Hold svigerbørn væk Når dødsfaldet er en realitet, og arvingerne skal dele boet, har Søren Braskov også et godt råd til at undgå, at sagen går i hårdknude. Kun dem, det handler om, skal være til stede ved møderne. Når forældrene er døde, skal deres børn mødes, men uden svigerbørnene. For selv om de holder sig i baggrunden, vil de alligevel være aktive medspillere på sidelinjen. De har deres egne interesser i en arvesag, men de har ikke de samme følelser på spil, siger Søren Braskov. Han anbefaler også, at arvingerne fastsætter en form, inden de går i gang med bodelingen: Det er en god idé at blive enige om en dagsorden og fastlægge et vist antal gange, der skal være møder, og sætte timer af til det. For så ligger der nogle rammer, og selv om arvingerne må gå hjem fra et møde uden at være helt enige, så ved de jo, at de skal mødes igen. 9

10 Pensionskassen er der også hvis du er syg i en kortere periode En periode på sygedagpenge behøver ikke gå ud over pensionen og behøver heller ikke medføre økonomiske problemer. Du har nemlig mulighed for at få pensionskassen til at betale dit månedlige pensionsbidrag og kan også søge hjælp til den daglige økonomi. Af Helle Sejergaard Når du ikke længere får løn, stopper arbejdsgiverens indbetaling til pensionskassen også og det medfører, at dine pensioner bliver mindre. Du kan imidlertid søge om at få pensionskassen til at overtage indbetalingen, hvis du har været syg i mere end tre sammenhængende måneder har mistet dit job på grund af sygdommen enten fordi du er blevet opsagt eller selv har sagt op efter al sandsynlighed kommer i arbejde igen senere. Bidragsbetalingen fra pensionskassen sikrer, at dine pensioner ikke forringes, selv om der ikke længere bliver indbetalt til ordningen fra en arbejdsgiver. Søg hjælp til den daglige økonomi Mange vil opleve, at økonomien har svært ved at hænge sammen, når det ikke længere er løn, der går ind på kontoen, men i stedet sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalideringsydelse fra kommunen. Også her kan der være hjælp at hente hos pensionskassen. Hvis du kan dokumentere, at din økonomiske situation er blevet væsentligt forringet, efter du har mistet dit arbejde, kan du nemlig søge økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. Det er en forudsætning, at du får bidragsbetaling fra pensionskassen på grund af sygdom. Bistandsfonden er tænkt som en hjælp til den daglige økonomi, så den i forvejen kritiske situation ikke forværres på grund af økonomiske problemer. Hjælpen gives efter behov Hjælpen fra bistandsfonden er ikke en fast størrelse, men fastsættes efter en vur- dering af dit konkrete behov. Vurderingen sker på baggrund af det budget, du afleverer, og efter nærmere retningslinjer som for eksempel: Der tages udgangspunkt i husstandsindkomsten ikke kun din egen indtægt Beløbet fra bistandsfonden kan ikke være større end dit faktiske indtægtstab Hjælpen fra bistandsfonden kan først bevilges, når du har søgt mulig økonomisk støtte fra det offentlige som for eksempel sygedagpenge. Hjælpen fra bistandsfonden bevilges altid for en begrænset periode højst to år. Kontakt os hurtigt Når vi kan se, at der ikke længere bliver indbetalt bidrag til din pensionsordning, sender vi dig et brev, hvor vi beskriver forskellige muligheder og konsekvenser. Vi kender ikke årsagen til, at der ikke længere bliver indbetalt bidrag til din pensionsordning, og skriver derfor, at du skal kontakte os, hvis det skyldes sygdom. Så sender vi information og ansøgningsskema til de ydelser, du kan søge. Hvis du er berettiget til bidragsbetaling, orienterer vi dig automatisk om muligheden for hjælp fra bistandsfonden. Du behøver altså ikke selv huske på din mulighed for hjælp fra bistandsfonden i den konkrete situation, det skal vi nok informere dig om. Men det vil altid være en god idé at kontakte os hurtigst muligt, hvis du må holde op med at arbejde på grund af sygdom. For jo før vi får besked, jo før kan vi orientere dig om dine muligheder i den aktuelle situation. FOTO: SIGNS & WONDERS 10

11 FOTO: TAO LYTZEN Når alt skal hænge sammen Socialrådgiver Lisbet Nørby Andersen blev sygemeldt med stress og mistede sit arbejde. Økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond gør, at hun nu kan omskole sig til lægesekretær. Af Lisbeth Langbein Weimann En morgen jeg var på vej til arbejde, måtte jeg simpelthen vende om og køre hjem. Forud var gået tre måneder, hvor jeg lå vågen om natten og spekulerede på sagerne og de ting, jeg ikke havde nået. Jeg fik også angstanfald og kunne til sidst slet ikke styre det, fortæller Lisbet Nørby Andersen. Lisbet er uddannet socialrådgiver i 1990, hvor hun også fik sit første arbejde. Når jeg skal efterrationalisere, tror jeg, at jeg gik ned med stress efter mange års pres. Jeg har høje krav til mig selv, og så er jeg ikke særlig god til at bede om hjælp. Og selv om arbejdet med mennesker er givende, er det også psykisk hårdt. Jeg har været udsat for trusler både verbale og hvor der er blevet kastet med ting. Jeg kunne fornemme, at uvisheden om hvad der skulle ske, når en person trådte ind af døren, påvirkede mig meget, fortæller Lisbet. Karriereskift Lisbet var sygemeldt med stress i ca. et halvt år. Da jeg startede med at arbejde igen, blev min arbejdsgiver og jeg enige om en arbejdstid på fire timer om dagen. Jeg skulle starte med sekretærarbejde og så ret hurtigt efter i mine øjne skulle jeg igen fungere som socialrådgiver. Jeg havde slet ikke kræfter til det så tidligt. Jeg kunne ikke overskue at skulle holde samtaler, lave jobplaner osv. Jeg græd meget og gik ned igen. Det endte med, at vi lavede en fælles overenskomst, hvor jeg blev opsagt med tre måneders løn. Herefter kom Lisbet på sygedagpenge og senere på revalideringsydelse. Det tog det mig lang tid at erkende, at det var i orden at vælge jobbet som socialrådgiver fra. Jeg besluttede at uddanne mig til lægesekretær og startede på uddannelsen en måned efter, at jeg holdt op med at arbejde. Det har været en stor mundfuld, men det er gået alligevel. Hjælp fra pensionskassen Da Lisbet blev opsagt, kontaktede hun PKA for at høre, hvordan hun sikrede sig i forhold til sin pension. Pensionsrådgiveren fortalte mig, at jeg kunne søge om, at pensionskassen betaler det månedlige pensionsbidrag, mens jeg er på sygedagpenge eller revalidering. Derudover kunne jeg også søge om økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. Jeg kendte ikke på det tidspunkt til ydelsen. Lisbet fik bevilget, at pensionskassen i et år betaler hendes pensionsbidrag, ligesom hun også får økonomisk hjælp fra bistandsfonden i et år. Herefter kan hun søge om forlængelse i op til et år. Kan overleve både psykisk og økonomisk Den økonomiske hjælp jeg får fra bistandsfonden gør, at jeg kan overleve både psykisk og økonomisk. Jeg har kunnet koncentrere mig om at blive rigtig rask og komme i gang med en uddannelse, som er mere mig. Alternativt havde jeg været nødt til at raskmelde mig og forsøge at klare mig, så godt jeg kunne psykisk og gå ud og finde et arbejde et rengøringsarbejde eller lignende som jeg ville føle, at jeg kunne bestride. Alt sammen kun for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller Lisbet og slutter: Måske har jeg hele tiden været på vej til at ville arbejde som noget andet end socialrådgiver, men har ikke evnet at sige fra. Der har hele tiden været noget, der har forhindret det økonomi eller den sædvanlige det går jo nok. Psyken og kroppen sagde fra for mig. Og det er fint nok for mig i dag. FOTO: TAO LYTZEN 11

12 Der er jo tale om alvorlige og livstruende sygdomme. Og det skal derfor være sådan, at man siger Godt det ikke er mig, der får pengene i stedet for Bare det var mig. Ellers er forsikringsdelen væk. Delegeret på en af generalforsamlingerne Hvornår er sygdom kritisk? Af Iben Hatt Livlig debat og mange synspunkter om sum ved kritisk sygdom. En forkølet mand med 38 i feber betragter sig som kritisk syg, men det er ikke sådan, vi vil definere kritisk sygdom. Sådan sagde en af de kvindelige delegerede, da sum ved kritisk sygdom var sat til debat på de otte pensionskassers generalforsamlinger i foråret Trods den spøgende tone var der stor alvor og respekt i debatten blandt de delegerede. For hvornår er en sygdom kritisk, og hvornår er den kritisk nok til at udløse en udbetaling fra pensionskassen? En naturlig del af ordningen Forårets generalforsamlinger lagde op til en diskussion af formålet med dækningen og principperne for en fremtidig dækning. Cecilia Florvall Müller fra Videncenter fra Forsikring og Helbred sparkede debatten godt i gang med et spændende oplæg om kritisk sygdom set fra et rent forsikringsfagligt synspunkt. Den meget livlige og engagerede debat bragte mange synspunkter frem. Der var en positiv holdning til sum ved kritisk sygdom, og der var enighed om, at dækningen fortsat skal være en naturlig del af pensionsordningen. Der var samtidig bred tilslutning til, at prisen på gruppeforsikringerne ikke må udhule størrelsen af pensionskassens øvrige ydelser. Men ellers var det svært at finde en tydelig rød tråd i debatten. Livstruende eller ej? Formålet med dækningen er fortsat at støtte medlemmer med alvorlige, livstruende sygdomme. Så langt var man enige. Men til gengæld var der mange forskellige meninger om, hvad alvorlig og livstruende sygdom er. Der var mange forslag om at udvide sygdomslisten. Og lige så mange argumenterede for at forenkle listen. I den forbindelse blev det specielt diskuteret, om døvhed og blindhed er livstruende sygdomme, og måske slet ikke burde være med på sygdomslisten. Husk ordningen Husk at ordningen er der. Ikke kun i forhold til dig selv, men også hvis din kollega får brug for den. Du kan få udbetalt sum ved kritisk sygdom, hvis du får en diagnose på en af de livstruende sygdomme, der står på sygdomslisten. Du kan læse mere om sum ved kritisk sygdom og hvilke sygdomme, der er omfattet på pka.dk > Min pension > Hvis jeg bliver syg. Det blev også diskuteret at forhøje aldersgrænsen for dækningen. Men da den seneste udvidelse af aldersgrænsen fra 60 til 65 år har givet en større stigning i udbetalingerne, var der ikke stemning blandt de delegerede for at hæve aldersgrænsen yderligere og dermed formentligt øge udgifterne markant. De delegerede var meget tilfredse med den hurtige, enkle og ukomplicerede ekspeditionstid, som blev fremhævet som en af styrkerne ved dækningen. Blindhed og døvhed ud af listen Bestyrelserne i de otte pensionskasser har evalueret debatten fra generalforsamlingerne, som har givet dem nogle værdifulde input til det videre arbejde med listen over kritisk sygdom. Samtidig er det bestyrelsernes opfattelse, at debatten gav større forståelse for de mange overvejelser, der ligger bag dækningen. Og det var også meget tydeligt, at der blandt de delegerede er mange forskellige holdninger til dækningen. Bestyrelsen i PKA har på baggrund af tilbagemeldingerne fra de otte delegeretforsamlinger besluttet, at der ikke på nuværende tidspunkt ændres i sygdomslisten. Dog blev det besluttet, at blindhed og døvhed tages ud af listen ved den kommende revision i foråret Bestyrelserne i de otte pensionskasser har tilsluttet sig dette. I 2006 var der 686 medlemmer i de otte PKApensionskasser, der fik udbetalt sum ved kritisk sygdom, og i alt blev der udbetalt 84,6 mio. kr. FOTO: ULRIK JANTZEN/SCANPIX 12

13 Nemmere at samle dine pensioner Af Iben Hatt 1. oktober 2007 blev det nemmere for dig at samle dine forskellige pensionsopsparinger i PKA. Mange arbejdsskift? Fjumreår med kortvarige jobs på vej til din uddannelse og det job, som du har i dag? Har du svært ved at bevare overblikket over de forskellige pensionsordninger, som du i den sammenhæng har fået? Så er det faktisk muligt for dig at få lidt samling på opsparingen. De fleste pensionsselskaber også PKA har indgået en jobskifteaftale, som gør det nemt for dig at tage dine pen sionsordninger med, når du skifter arbejde. Denne aftale er ændret 1. oktober 2007 og omfatter pensionsordninger, Kort om jobskifteaftalen Hvert år skifter mange danskere arbejde. Jobskifteaftalen er en aftale mellem pensionsinstitutter om overførsel af pensionsordninger, når en medarbejder skifter job. Aftalen er med til at sikre mobilitet på arbejdsmarkedet og give medarbejderen mulighed for at samle sine pensionsordninger. der er oprettet som et led i din ansættelse. Aftalen gælder altså ikke for pensionsordninger, som du selv har oprettet privat. Længere frist Tidsgrænsen for at flytte dine pensionsordninger er udvidet fra to til tre år. Det betyder, at hvis du skifter arbejde, har du i løbet af de første tre år efter jobskift mulighed for at flytte din pension med til den pensionsordning, som er knyttet til dit nye arbejde. Ingen frist på små opsparinger Tidligere var der også to års frist for at flytte mindre arbejdsmarkedspensioner. Ændringerne i jobskifteaftalen betyder, at du nu helt uden tidsfrist kan flytte en mindre arbejdsmarkedspension til din nuværende pensionskasse, hvis opsparingen er under kr. (2008-beløb). Hvis du har en lille arbejdsmarkedspension et andet sted, betyder det altså ikke noget, hvor lang tid der er gået, siden du skiftede arbejde. Du kan flytte opsparingen til hver en tid. Overblik og færre gebyrer Vælger du at samle dine forskellige opsparinger i PKA, betyder det også, at du kun betaler administrationsomkostninger ét sted. Og samtidig får du et større overblik over din pensionsordning. Det koster hverken gebyr at flytte til eller fra PKA, når flytningen sker efter jobskifteaftalen. Men vær opmærksom på, at andre selskaber måske tager gebyr, hvis du flytter din pensionsordning fra selskabet. Sådan gør du Hvis du vil have mere information om at flytte dine tidligere opsparinger til PKA og få en vurdering af, om det kan betale sig for dig, er du er velkommen til at kontakte PKA på telefon Overblik på PensionsInfo På pensionsinfo.dk kan du se, hvilke pensionsordninger du har. Og i løbet af det næste års tid vil næsten alle pensionsselskaber i Danmark levere data til denne web-service. Hér kan du se oplysninger fra de fleste pensionskasser og selskaber. Husk at du kun får adgang til alle dine pensionstal, når du logger på med digital signatur eller med net-id. FOTO: MADS JENSEN/SCANPIX 13

14 Værd at vide Gå på alderspension på nettet Fra midten af januar 2008 kan du gå på alderspension på nettet. Når du logger på med digital signatur, bliver du gjort opmærksom på dine muligheder. Blandt andet kan du vælge forskellige former for udbetaling af din pension, og du kan se de konkrete beløb, inden du beslutter dig. Du kan også indtaste nummeret på den bankkonto, pensionen skal indbetales på. Din pension på nettet 3 gode links Din egen pension på Pensionskassens hjemmeside er stedet, hvor du finder alle oplysninger om din egen pension. Her kan du se pensionen i kroner og øre og beregne, hvad der sker, hvis du ændrer arbejdstid, skifter job eller holder orlov. Du kan se eller bestille pjecer og pensionsvilkår eller søge en af pensionskassens boliger. Dine egne tal og boligsøger får du adgang til, hvis du logger på med digital signatur eller netbank kode (Net-ID). Overblik på Vil du have overblik over alle dine pensionsordninger, så kik ind på Pensions- Info der er direkte link fra dine personlige sider på pka.dk. PensionsInfo samler oplysninger fra næsten alle pensionsordninger, så du på et enkelt skærmbillede kan se, hvad du og din familie får udbetalt, når du går på pension, hvis du mister arbejdsevnen, eller når du dør. Hvad betyder det? På hjemmesiden pensionsabc.dk kan du slå fagudtryk og begreber op som fx nærmeste pårørende, solidarisk dækning eller markedsrente. Siden indeholder også korte artikler om emner relateret til pension fx Skilsmisse deling af pensioner og Pensioner og arv. Generalforsamlinger 2008 Lægesekretærer 15. april Kost- og Ernæringsfaglige 16. april Jordemødre 17. april Bioanalytikere 22. april Sygeplejersker 23. april Socialrådgivere og Socialpædagoger 25. april Kontorpersonale 28. april Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 29. april Du har som medlem mulighed for at deltage på generalforsamlingen. Hvis du har et forslag til generalforsamlingens dagsorden, skal du stille det via en delegeret i din pensionskasse. Det skriftlige forslag skal være modtaget i PKA senest 1. februar I pensionskasserne for hhv. Lægesekretærer, Bioanalytikere, Sygeplejersker og Socialrådgivere og Socialpædagoger har der i efteråret været valg af delegerede. Du kan finde en opdateret oversigt over din pensionskasses delegerede på pka.dk/om at være delegeret. Engangssum ved alder Fra du fylder 60 år, kan du få en del af din alderspension udbetalt som en engangssum, også selv om du fortsat er i arbejde. Pensionskassen sætter hvert år automatisk 9,5 % af dit pensionsbidrag til side til den sum. Den er en fast del af pensionspakken, og ikke noget du behøver at tilmelde dig. Når du bliver 60 år eller går på pension, bliver du gjort opmærksom på muligheden for at få engangssummen udbetalt, og du beslutter selv, om du ønsker det eller hellere vil have en højere løbende alderspension. På pka.dk kan du fra midten af januar 2008 bede om at få summen udbetalt. Vælge opsparingen fra? Hvert år kan du fravælge opsparing til engangssum ved alder. Der er et par situationer, hvor du bør overveje det Hvis du indbetaler maksimum ( kr.) på en kapitalpension Hvis du betaler topskat (skattepligtig indkomst på over kr. om året). Du kan læse mere om det på pka.dk. Det er også her, du fravælger opsparingen. Log på med adgangskode og klik på Opsparing til engangssum i boksen Dine valg på forsiden. Du kan til hver en tid vælge opsparing til engangssummen til igen. Hvis du ikke allerede har en adgangskode, kan du bestille den via pka.dk. Når du vælger engangssummen til eller fra via nettet, er det af sikkerhedsmæssige grunde nødvendigt, at du bruger digital signatur, fordi den fungerer som en personlig underskrift fra dig. 14

15 Bund-, mellem- og topskat Nu Personlig indkomst, kr over Topskat Mellemskat Mellemskat Bundskat Bundskat Bundskat Fra 2009 Personlig indkomst, kr over Topskat Mellemskat Bundskat Bundskat Bundskat Af Helle Sejergaard Kapitalpension og skat Skattepakken får betydning for fradraget for indbetaling til kapitalpension. Men først fra FOTO: MADS JENSEN/SCANPIX Skattepakken, som for nylig er vedtaget, med fører ændringer for blandt andet mellemskatten. Det kan få konsekvenser for dig, hvis du indbetaler til en kapitalpension, eftersom disse indbetalinger giver fradrag i bund- og mellemskatten. Ændringerne træder dog først i kraft fra Mange bestemmelser i Skattepakken får virkning fra og med skatteåret 2008, men lige netop ændringerne i mellemskatten får først virkning fra og med skatteåret Indtil da er der altså ingen ændringer med hensyn til fradrag for indbetaling til kapitalpension. Mellemskatten afskaffes ikke Mellemskatten afskaffes ikke, men grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, sættes op, så den bliver den samme som for betaling af topskat. Det nye fra 2009 bliver altså, at der først skal betales mellemskat af indkomst over kr. (2007-niveau) i modsætning til i dag, hvor der betales mellemskat af indkomst over kr. For mange bliver fradraget mindre Du vil fortsat kunne trække indbetalinger til en kapitalpension fra i den personlige indkomst, og det vil fortsat give fradrag i bund- og mellemskatten. Hvis din personlige indkomst ligger mellem kr. og (2007- tal), vil du imidlertid fra 2009 få et mindre fradrag for indbetalinger til en kapitalpension end i dag. Til den tid betales der nemlig ikke mellemskat af personlig indkomst i dette interval. Andre fordele Når du overvejer, om du vil spare ekstra op til pension, er det vigtigt at have fokus på andet end skattefordele. Tænk først og fremmest på, hvad du har brug for, når du en gang skal have pengene udbetalt, hvordan du ønsker pengene udbetalt og på hvor meget du har råd til at bruge på opsparingen her og nu. Ring og få råd Du er velkommen til at ringe til PKA + og få en snak med en pensionsrådgiver, som kan hjælpe dig til at vurdere, hvad der er det mest fornuftige i forhold til de ønsker og behov, netop du har. Ring på

16 Pensionskassen PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup Sorteret magasinpost Spørgsmål og svar om pension Efter mange år som pædagog i en skolefritidsordning skiftede jeg sidste år til en døgninstitution med fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Det betød, at jeg også skiftede pensionskasse, så nu har jeg pension flere steder. Jeg synes, det ville være en fordel at have pension ét sted. Kan jeg nemt flytte min anden pensionsopsparing til PKA og hvad koster det? Ja, du kan godt samle dine pensionsordninger her i PKA. Og du har noget tid at løbe på endnu. Du skal nemlig blot give os besked om det, så vi kan nå at kontakte dit andet selskab, inden der er gået tre år, efter at du har skiftet job. Du skal selvfølgelig for din egen skyld undersøge, om det kan betale sig, for du skal jo ikke vælge at samle dine pensioner alene for at undgå papirer fra forskellige selskaber. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på ydelser, betingelser og rente. Spørg dit gamle selskab, hvor meget der overføres vi kan så beregne, hvor meget det vil forøge dine pensioner her. Så må du vurdere, hvor du får mest ud af pengene. Vi skal ikke have noget for at tage imod dine penge, men dit gamle selskab har lov til at tage et ekspeditionsgebyr for at overføre dem hertil. Se også artiklen side 13 om de nye regler for at samle små pensionsordninger. Jeg fylder 60 i juni måned næste år og vil gerne nedsætte min arbejdstid fra 37 til 28 timer allerede nu, så jeg bedre kan holde til at arbejde nogle år mere. Jeg vil nemlig først gå på efterløn, når jeg bliver 62, så jeg får den høje efterløn. Men jeg har hørt, at man skal passe på med at gå ned i tid, før man har sit efterlønsbevis. Du kan godt nedsætte arbejdstiden til 28 timer, før du får dit efterlønsbevis. Men din løn skal stadig være på mindst kr. brutto (2007-tal) om måneden, for at du kan få maksimal efterløn til sin tid. Du skal dog være opmærksom på, at med en arbejdstid på 28 timer om ugen kan du først få den højere efterløn og den mildere modregning for pensionsindtægter, når du er 62 år og 2 måneder. Vil du gå på efterløn, præcis når du fylder 62 år, skal du arbejde 30 timer i gennemsnit om ugen, fra du er 60 til 62 år. Når du går ned i tid, falder dit pensionsbidrag. Og det medfører, at pensionerne ved alder, invaliditet og død bliver mindre end oplyst på din sidste pensionsoversigt. Hvis du vil undgå det, har du mulighed for selv at indbetale differencen op til fuld tid. Hvis du logger på pka.dk, kan du beregne samspillet mellem efterløn og pensioner, og hvad det vil betyde for dine pensioner at gå ned i tid. Du kan bestille et tilbud, hvis du vil betale differencen på pensionsbidraget selv. Du kan også tilmelde dig et seniormøde og så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte en pensionsrådgiver for råd og vejledning. I gården ved Hjørring Svane Apotek kan du se skulpturen Grib mig af Keld Moseholm. Skulpturen er fra 2004 og udformet i bronze og granit. FOTO: TAO LYTZEN

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Din pension på pka.dk

Din pension på pka.dk Din pension på pka.dk Klik ind Hvorfor nøjes med et brev i ny og næ? Vi skriver ikke så tit til dig - kun, når der er grund til det. Men vi har meget, vi gerne vil fortælle dig... Det gør vi på nettet.

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig Velkommen tilbage hos os Tag stilling til din pensionsordning nu og lad så os passe på den for dig brug lidt tid på din nye pensionsordning så du er sikker på, at den passer til dig Velkommen tilbage til

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Ny LærerPension til din nye kollega. Få indflydelse stil op til vores medlemsfora nu

Ny LærerPension til din nye kollega. Få indflydelse stil op til vores medlemsfora nu Information til alle tillidsrepræsentanter Ny LærerPension til din nye kollega» En ny LærerPension til overenskomstansatte så dagens lys den 1. januar i år. Vi har arbejdet med at sammensætte den nye pensionsordning

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

medlem af jøp joep.dk

medlem af jøp joep.dk medlem af jøp JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Velkommen i JØP 4 Hvordan ser din pension ud i JØP? JØP Almindelig ordning Ratepension højere pension i starten Supplerende alderspension

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2011

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2011 Medlemspjece Gældende fra 1. januar 2011 Indhold Medlem i Medlem i 2 Din arbejdsmarkedspension 3 Valgfrie ydelser 4 Ydelser ved alderspensionering 5 Ydelser ved dødsfald 7 Ydelser ved tab af arbejdsevnen

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION?

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? 2 NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? Med din pensionsordning i Danica Pension har du et økonomisk sikkerhedsnet, som er tilpasset netop dine behov. Det gælder både forsikring

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Postnr. By Telefonnr. E-mail Afgivende selskab eller pengeinstitutter Afgivende selskab/

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med i

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger sygeplejersker

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Guide: Sådan søger du folkepension

Guide: Sådan søger du folkepension Guide: Sådan søger du folkepension Velkommen til Pensionsguiden Hvis du ikke er logget på borger.dk med NemID, skal du logge på her. Klik på Log på. Er du logget på, kan du klikke her og hoppe frem til

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Pensionskassen for Sundhedsfaglige januar 2013 II Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Indhold I. Medlemsoptagelse 1. Kollektivt ansatte 2 1a. Ikke-kollektivt

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle der er med i en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2014 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med i en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Pensionsregulativet PBU

Pensionsregulativet PBU Pensionsregulativet PBU 1. juli 2014 Østerfælled Torv 3 2100 København Ø Tlf. 35 27 28 00 Fax 35 27 28 29 E-mail: pbu@pbu.dk CVR-nr. 17 34 04 84 Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Pensionsregulativet

Læs mere

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 R178 G210 R116 G178 INDHOLD SIDE 4 PLUS logo De daglige udgifter eksploderer, hvis du bliver skilt, viser

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.

Læs mere