Luftporestruktur og frostbestandighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftporestruktur og frostbestandighed"

Transkript

1 Luftporestruktur og frostbestandighed for SCC SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 og D21 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, den marts 2007 Byggeri

2 Titel: SCC Demobro Forfattere: Ane M. Kjeldsen, Lars Nyholm Thrane, Claus Pade, Claus V. Nielsen Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. U D K A S T

3 Indhold 1. Indledning Baggrund Formål Eksperimentelle undersøgelser SCC Vægstøbninger i DR-Byen, SCC Demobro, Ll. Donnerupvej ved Give, Holdbarhedskrav og specifikationer Resultater og diskussion SCC Vægstøbninger i DR-Byen Luftporeanalyser Frost/tø-bestandighed SCC Demobro, Ll. Donnerupvej ved Give Luftporeanalyser Frost/tø-bestandighed Kloridindtrængning Konklusioner Vægstøbninger i DR-Byen SCC Demobro Litteratur...29 Bilag A. Recepter og måleresultater for SCC Demobro... 2 sider B. Prøvningsrapporter, DR-Byen sider C. Prøvningsrapporter, SCC Demobro sider 3

4 4

5 1. Indledning SCC-konsortiet er et innovationskonsortium støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Uddannelse over en tre-årig periode fra ultimo Konsortiet ledes af Teknologisk Institut, Betoncentret med deltagerne fra den danske betonbranche og både danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Mere information om konsortiets sammensætning findes på Selvkompakterende beton forkortes SCC efter dets engelske betegnelse (Self Compacting Concrete). Andre betegnelser for denne type materiale er flydebeton og vibreringsfri beton. Som navnet antyder dækker det over et betonmateriale med særlige flydeegenskaber som gør, at betonen kan placeres i formen uden brug af mekanisk påvirkning (vibrering). SCC flyder ud og omslutter armeringen ved egen kraft og alene ved den bevægelsesenergi, som tilføres når betonen placeres via pumpe eller spand. Der vil dog være behov for en let manuel påvirkning og afretning. Innovationskonsortiet arbejder med en række delopgaver indenfor: P1 Materialemodellering omkring mix design, delmaterialernes indflydelse og materialeegenskaber, herunder specielt flydeegenskaberne. P2 Fremtidens betonfabrik omhandler produktionstekniske aspekter ved SCC. P3 Udførelse omhandler den udførendes teknikker såsom udstøbning, efterbehandling og curing. D1 Produktivitet og arbejdsmiljø indeholder en kvantificering af SCC s betydning for byggeriets effektivitet og arbejdsmiljø. D2 Formidling og implementering indeholder rapportering, SCC portal på internettet, demonstrationsprojekter, etc. for at sikre at resultaterne kommer ud til slutbrugerne. Delopgaverne P1-P3 omfatter udviklingsprojekter, hvor en given teknisk opgave belyses og løses i det omfang det er muligt. Delopgaverne D1 og D2 er discipliner, som ligger på tværs af udviklingsprojekterne. Vejdirektoratet deltager i SCC-Konsortiet med det formål at demonstrere de udviklede SCC-teknikker i stor skala på en vejbro. Nærværende rapport dokumenterer de erfaringer, som er gjort med SCC til konstruktioner, hvor de holdbarhedsmæssige aspekter er meget væsentlige. Det drejer sig om luftpo- 5

6 restruktur og frostbestandighed af SCC til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. 1.1 Baggrund En betons holdbarhed er et udtryk for betonens evne til at bevare sine foreskrevne egenskaber i en given periode. De eksterne påvirkninger betonen er udsat for i sin levetid, er bestemmende for hvilken miljø- og eksponeringsklasse betonen dimensioneres efter. Dimensionering efter eksponeringsklasser tager bl.a. højde for risiko for korrosion forårsaget af karbonatisering eller salte, aggressivt kemisk miljø eller risiko for frost/tø-påvirkning. Hvis betonen er udsat for frost/tø-påvirkning, er der risiko for revnedannelse i og nedbrydning af betonen. Revnedannelsen skyldes at vand udvider sig ca. 9 % ved frysning. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i porerne til denne udvidelse, vil betonen beskadiges pga. indre trækspændinger og revnedannelse. Risikoen for frost/tø-skader er derfor stærkt afhængig af størrelsen og mængden af luftporer i betonen som igen hænger uløseligt sammen med betonens v/c-forhold, ligesom vandmætningsgraden og luftindblandingsmidler spiller en væsentlig rolle. Jo mindre porerne er, jo sværere vil vandet have ved at fryse. Hvis nogen af porerne endvidere er luftfyldte, vil de virke kapillarbrydende, så udefrakommende vand ledes langsommere ind i betonen. Luftfyldte porer vil, ved rette størrelse og fordeling, også kunne sikre, at vand der udvider sig under frysning kan finde plads andetsteds i betonen uden at ødelægge den. En betons frostsikkerhed bedømmes typisk ved at måle et totalt luftindhold og en tilhørende afstandsfaktor. Sidstnævnte siger noget om afstanden mellem luftboblerne samt den specifikke overflade af luftporerne. I forbindelse med lodrette SCC-støbninger kan etablering af en fornuftig luftporestruktur udgøre en udfordring. Ved støbninger med SCC er det muligt at støbe meget hurtigere end med konventionel beton. Typisk er støbetakten mere end 10 m/time med SCC i modsætning til under 2 m/time med konventionel beton. SCC opfører sig som en væske og der opnås derfor hydrostatisk trykfordeling over stort set hele støbehøjden. Det relativt høje tryk i bunden af en lodret støbning kan betyde, at luftporestrukturen ændres pga. sammenpresning og udpresning af luft. Derved er der øget risiko for, at betonen bliver mindre frostsikker. Dette har specielt relevans for lodrette anlægskonstruktioner såsom brosøjler, rammeben, støttevægge, bolværker, etc., hvor holdbarhedskravene typisk er høje. 6

7 1.2 Formål Formålet med denne rapport er at undersøge hvorvidt pumpet SCC og lodrette støbninger i SCC opfylder de krav til luftindhold og frostprøvning, der bliver stillet i DS/EN og DS Luftporestruktur og frostbestandighed af SCC til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse bedømmes udfra såvel borekerner, støbte cylindre. Rapporten samler resultater fra prøvestøbninger af tre vægge med SCC i DR-Byen i december 2004 (ekstra aggressiv miljøklasse) samt resultater fra støbninger til SCC Demobro i sommeren 2006 (ekstra aggressiv miljøklasse). I forbindelse med de lodrette støbninger i DR-Byen er der målt trykfordeling i én af væggene, hvilket har gjort det muligt at bestemme indflydelsen af trykket på luftporestrukturen. Formålet med målingerne i forbindelse med SCC Demobroen har været at undersøge om transport og pumpning af betonen har en effekt på den færdige luftporestruktur samt at dokumentere at Vejdirektoratets holdbarhedskrav kan overholdes med SCC til ekstra aggressiv miljøklasse. 7

8 8

9 2. Eksperimentelle undersøgelser Luftindhold og luftporestruktur kan undersøges både på frisk beton og på hærdnet beton. På den friske beton er der mulighed for at måle total luftindhold med et såkaldt pressure-meter i hht. DS/EN Ved hjælp af et såkaldt air-void-meter (AVA), kan luftporestrukturen af den friske beton desuden bestemmes iht. ASTM C457. Denne metode giver luftporestrukturen udtrykt ved kordelængder, den specifikke overflade af luften samt afstandsfaktoren. På den hærdnede beton bestemmes luftporestrukturen iht. DS/EN Denne metode giver ligesom AVA bl.a. mængden af luftporer udtrykt ved korder, den specifikke overflade og tilhørende afstandsfaktor. Luftporestrukturanalysen kan udføres tidligst en lille uge efter betonens udstøbning. De to metoder til bestemmelse af luftporestruktur kan ikke umiddelbart sammenlignes, da beregningsgrundlaget for korderne er forskelligt. Det bliver dog undersøgt, om de kvalitativt giver samme resultater. Der skelnes i nærværende rapport mellem luftporestrukturen i hærdnet beton bestemt på støbte cylindre (C) og udborede kerner (K) og på luftporestrukturen målt på frisk beton (P). På udvalgte borekerner er der desuden bestemt frostbestandighed vha. den svenske standard SS , hvor prøveemnet udsættes for en saltopløsning og 56 frost/tø cykler under kontrollerede klimaforhold. 2.1 SCC Vægstøbninger i DR-Byen, I DR-Byen blev der d. 21. december 2004 udstøbt tre SCC-vægge i betontype E40 (ekstra aggressiv miljøklasse). Disse vægge udgjorde et fuldskalaforsøg mht. udførelse i SCC-Konsortiets regi. MT Højgaard A/S udførte støbearbejdet og 4K/Unicon A/S leverede beton fra Prøvestenen betonværk. Recepten for den benyttede SCC fremgår af Tabel 1. Væggene er 500 mm tykke, 4 m høje og betegnes som letarmerede. Der blev leveret ca. 30 m 3 SCC til de tre vægge fordelt på 4 læs á 7 m 3 og et lille læs til slut. Betonen blev pumpet i vægformen og der blev målt formtryk på Væg 3 vha. lastceller monteret på klampsjern på støbeformen. Placering af pumpestuds blev varieret i de tre vægge således at i Væg 1 var pumpestudsen placeret 0,5 meter under overfladen, i Væg 2 var den placeret 0,5 meter over overfladen mens den i Væg 3 blev holdt konstant ved bunden af formen. 9

10 Tabel 1: Grundrecept anvendt til vægstøbninger i DR-Byen, betontype E40. Delmateriale Kg/m 3 Cement, AAP Lavalkali CEM I 42,5 N (HS/EA>2) 293 Flyveaske, Type B4 72 Mikrosilica, Elkem slurry 15 Vand, vandværk 130 Luftindblandingsmiddel, 4K luft 02 1,065 Superplastificeringsmiddel, 4K superpl ,423 Sand 00/04, kl. E 760 Sten 04/08, kl. E, Stema, Jelsa 236 Sten 08/16, kl. E, Stema, Jelsa 798 For yderligere detaljer omkring betonegenskaberne og udførelse henvises til rapporten Støbning af lodrette konstruktioner med SCC Fuldskalaforsøg i DR-Byen, SCC-Konsortiet (2007). I hver af de tre vægge er der udboret 3 stk. Ø100 mm kerner i væggens top (0,3 m fra overkant), midte og bund (0,3 m fra underkant), dvs. i alt 9 kerner, hver med en længde på ca. 40 cm. Kernerne er ikke gennemgående, se Figur 1. Hver kerne er delt på følgende måde (Figur 2): Først bortskæres fladen, som er støbt mod form. Der fjernes en skive, der er så tyk, at evt. armering fjernes Herefter neddeles kernen i tre cylindre på henholdsvis 50 mm, 50 mm og 150 mm Af den største cylinder på 150 mm udskæres en skive som vist skraveret på figuren. Denne skive anvendes til luftporeanalyse (afsnit 3.1.1). De to cylindre á 50 mm anvendes begge til frost/tø-test (afsnit 3.1.2) således at der er dobbeltbestemmelser af hver kerne. På den måde fås prøveemner til luftporeanalyse, der svarer til de tilsvarende prøveemner til frost/tø-test. 10

11 Snit a-a Snit a-a 500 mm Figur 1: Skitse af kernernes placering i de tre vægge. Brudflade Formside 50 mm 50 mm 150 mm Figur 2: Skitse af neddelingen af de udtagne kerner. 2.2 SCC Demobro, Ll. Donnerupvej ved Give, 2006 SCC Demobroen ved Give blev udført i 2006 med det formål at demonstrere SCC teknikker i fuldskala på en vejbro, som stiller høje krav til såvel betonkvalitet i form af gode holdbarhedsegenskaber og høj styrke samt til konstruktionens udseende og geometri. Deltagerne i SCC Demobroen var foruden Teknologisk Institut, Unicon A/S som betonleverandør fra sin betonfabrik i Herning og MT Højgaard A/S som betonentreprenør. Vejdirektoratets afdeling i Skanderborg var som bygherre overordnet ansvarlig for broentreprisens gennemførelse og Gimsing & Madsen A/S var bygherrens rådgiver på projektet og ansvarlig for tilsynet. SCC Demobroen er en 2-fags bro som fører Ll. Donnerupvej hen over den kommende Vejle-Herning motorvej lige uden for Give. Flere detaljer om broens udseende, placering og historikken kan findes i rapporten SCC Demobro, SCC Konsortiet, (2007). I forbindelse med SCC Demobroen er der foregået et udviklingsarbejde i SCC-Konsortiets regi for at dokumentere at den anvendte SCC opfylder Vejdirektoratets krav til betonen og til broens færdige udseende. I den forbindelse er der udført et antal prøvestøbninger i sommeren 2006 som udmundede i støbning af brodækket Under disse prøvestøbninger er der udtaget en lang række prøver i form af frisk beton, borekerner og støbte cylindre. Disse prøver er bl.a. undersøgt mht. luftindhold, luftporestruktur og frost/tøbestandighed. Det er disse prøveresultater, som er dokumenteret i afsnit

12 De øvrige resultater vedr. betonens bearbejdelighed og udførelsesmæssige aspekter ved SCC arbejdet er rapporteret i SCC Demobro, SCC Konsortiet (2007). Broen består af tre fundamenter med tilhørende søjler samt et kontinuert brodæk med kabler til opspænding. Midterfundamentet og midtersøjlen er støbt med traditionel beton E40 med vibrering. De to endefundamenter og endesøjler er støbt i SCC (lagt ud med bånd) og brodækket er støbt i SCC med pumpe. Fundamenterne og midtersøjlen er alle støbt med beton baseret på Lavalkali sulfatbestandig cement (LASC), mens brodækket og de to endesøjler er støbt med en SCC recept baseret på Rapid cement (ROC). Forskellen i cementvalg skyldes, at der i udviklingen af en egnet SCC recept var problemer med at få Lavalkali cementen til at fungere tilfredsstillende igennem pumpen (SCC Demobro, SCC Konsortiet, 2007). Der er udført to prøvestøbninger (3. og 4. prøvestøbning) undervejs med konstruktionsdele i stor skala. Ved 3. prøvestøbning , blev en prøvevæg støbt på betonfabrikken i Herning i 2,5 m højde, udstøbt med pumpe for at vurdere betonens flydeevne. Denne prøvevæg blev efterfølgende benyttet til udtagning af borekerner for at vurdere betonens luftporestruktur og frost/tø-bestandighed afhængig af støbehøjden. Figur 3 viser udtagningssteder og benævnelser for disse borekerner. Top 1 Top 2 Top 3 Top 4 Bund 1 Bund 2 Bund 3 Bund 4 Figur 3: Skitse af borekernernes placering i søjlevæggen støbt på Unicons fabrik i Herning Der blev tillige udboret en lodret kerne i væggens top for at vurdere separation. Denne kerne er ikke medtaget i nærværende rapport. Bund 1 og 2 samt Top 1 og 2 er benyttet til luftporestrukturanalyser. Bund 3 og 4 samt Top 3 og 4 er benyttet til frost/tø-test. 12

13 Ved den 4. prøvestøbning blev der udstøbt en model af brodækket i halv skala på brostedet. Denne prøvestøbning er efterfølgende blevet brugt til lodrette borekerner, hvoraf to kerner er benyttet til luftporeanalyser samt en bestemmelse af kloriddiffusionskoefficient (afsnit 3.2.3). Tabel 2: Målinger foretaget i forbindelse med SCC Demobroen. 1. prøvestøbning fra d , er ikke rapporteret her, men er omtalt i rapporten SCC Demobro, (2007). Støbning Sted og tidspunkt Type FRISK BETON Air Void Analyzer HÆRDNET BETON 4. prøvestøbning Brodæksmodel, Ll. Donnerupvej Prøver efter hhv. blanding, transport og pumpe på i alt 4 læs 2 borekerner* X - X - - X prøvestøbning Søjlevæg, Herning prøvestøbning Herning Endefundament (vest) Ll. Donnerupvej Endefundament (øst) Ll. Donnerupvej borekerne - - X - Note: * Der er tillige bestemt kloriddiffusionskoefficient på en borekerne (afsnit 3.2.3). En oversigt over de benyttede grundrecepter er givet i Tabel 3. Grundet den løbende receptjustering er der i Bilag A givet recepter for hver støbning, som viser den aktuelle sammensætning af betonen. De to endefundamenter er ligeledes blevet brugt til udtagning af lodrette borekerner. I Tabel 2 er vist en oversigt over støbninger og tilhørende prøveemner. Pressuremeter Luftporestruktur Frostbestandighed 4 borekerner (Fig. 3) - - X - 4 borekerner (Fig. 3) - - X 2 cylindre efter transport X - X - 2 cylindre efter pumpe X - X - 2 prøver efter blanding X X prøve efter transport X X prøver efter pumpe X X cylinder efter blanding - - X - 2 cylindre efter transport - - X - 2 cylindre efter pumpe - - X - 2 prøver efter blanding X X prøver efter transport X X cylindre efter blanding - - X - 1 borekerne - - X - 2 prøver efter blanding X X prøver efter transport X

14 Tabel 3: Grundrecepter benyttet til SCC Demobroen. Betontype 40E med vandcement tal maksimalt 0,40. Recept nr Delmateriale kg/m 3 kg/m 3 kg/m 3 Lavalkali CEM I 42,5 N Rapid CEM I 52,5 R Flyveaske Mikrosilika Vand Luft CP 316 1:1 0,09 0,08 0,06 Conplast 212-1,81 2,34 Structuro A1510-3,86 3,98 Glenium sky 525 4, Sand (Brejning), 0-4 kl. E Sten (Halsvik), 4-8 kl. E Sten (Halsvik), 8-16 kl. E

15 2.3 Holdbarhedskrav og specifikationer I henhold til DS/EN 206-1, Annex F med tilhørende DS 2426 er holdbarhedskravene til beton givet afhængigt af den aktuelle miljømæssige eksponeringsklasse. Konstruktionsdele som skal stå udendørs udsat for vejrliget, herunder frost/tø-påvirkninger placeres i aggressiv miljøklasse. Det drejer sig typisk om anlægskonstruktioner som ikke er jorddækkede. Specielt udsatte dele såsom kantbjælker og søjleskafter tæt på vejbanen udsættes for tøsaltning og sådanne konstruktioner placeres i ekstra aggressiv miljøklasse. Tabel 4. indeholder de væsentligste holdbarhedskrav Tabel 4: Uddrag af Annex F i DS/EN og DS Miljøklasse (eksponeringsklasse) A (XF2, XF3) E (XF4) Maksimalt vand-cement forhold 0,45 0,40 Minimum luftindhold i frisk beton (vol-%) 4,5 4,5 Minimum luftindhold i hærdnet beton (vol-%) 3,5 3,5 Maksimal afstandsfaktor (mm) 0,20 0,20 Frostprøvning efter SS God God Vejdirektoratet anvender de samme holdbarhedskrav til beton anvendt i betonbroer og andre anlægsbygværker. Disse krav findes i Almindelige Arbejdsbeskrivelser AAB Betonbroer, kap. 8, Vejdirektoratet, december Vejdirektoratets krav svarer til dem, som er angivet i Tabel 4. Frostprøvningskriteriet god i Tabel 4 betyder, at betonen skal opfylde ét af følgende to kriterier: Den samlede afskalning efter 56 frost/tø-cykler må ikke overstige 0,2 kg/m 2, eller afskalningen efter 56 frost/tø-cykler må ikke overstige 0,5 kg/m 2 samtidigt med, at forholdet mellem afskalning målt ved hhv. 56 og 28 cykler ikke overstiger en faktor 2. I de følgende afsnit er forsøgsresultaterne gengivet og sammenlignet med ovennævnte krav. 15

16 16

17 3. Resultater og diskussion 3.1 SCC Vægstøbninger i DR-Byen Luftporeanalyser Luftporeanalyser er udført på 9 borekerner. Resultaterne fremgår af Tabel 5. Foruden luftindholdet målt på hærdnede borekerner indikerer tabellen også det friske luftindhold målt med pressure-meter på de enkelte læs beton, som blev leveret på støbedagen. Det ses, at alle de testede kerner overholder kravene (jf. Tabel 4), undtagen én enkelt borekerne udtaget i bunden af væg 1, hvor det totale luftindhold kun er 3,0 %. Luftindhold [%] Specifik overflade [mm -1 ] Afstandsfaktor [mm] Tabel 5: Resultater af luftporeanalyse (DS/EN ) på hærdnet beton. Til Væg 1 er benyttet læs1 samt noget af læs 2, til Væg 2 er benyttet resten af læs 2 samt det meste af læs 3, osv. Luftindhold i frisk beton (DS/EN ) er bestemt på byggepladsen for hvert læs inden betonen pumpes (dog ikke læs 5). Prøvningsrapporter findes i Bilag B. Væg 1 pumpestuds neddykket ½ m Væg 2 pumpestuds ½ m over overfladen Væg 3 pumpestuds konstant placeret neddykket i bunden af formen Læs nr Følgeseddel Luftindhold i 5,0% 6,6% 8,1% 5,1% - frisk beton Kerne nr. bund midte top bund midte top bund midte top 1 3,5 4,2 5,5 3,6 6,8 7,9 4,5 3,7 5,4 2 3,8 4,8 6,0 3,9 6,0 7,9 3,8 3,7 6,2 3 3,0 4,9 5,6 3,8 6,1 7,1 4,8 3,9 5,3 Middel 3,4 4,6 5,7 3,8 6,3 7,6 4,4 3,8 5, Middel ,14 0,15 0,14 0,16 0,11 0,11 0,15 0,17 0,16 2 0,16 0,13 0,13 0,13 0,13 0,11 0,15 0,15 0,16 3 0,18 0,18 0,13 0,12 0,10 0,11 0,17 0,17 0,17 Middel 0,16 0,15 0,13 0,14 0,11 0,11 0,16 0,16 0,16 17

18 Generelt fås det mindste luftindhold i bunden af væggene, undtagen i væg 3. Dette skyldes den høje støbetakt, som gør at betonen i bunden ikke er afbundet, når toppen støbes. Derved presses luften sammen af tryk fra den overliggende beton. Derfor fås de laveste luftindhold i borekernerne udtaget i væggens bund. Samtidig bliver luftporerne mindre og den specifikke overflade stiger, hvorfor afstandsfaktoren kun øges marginalt fra top til bund. Den trykrelaterede reduktion af luftens volumen kan beregnes vha. Boyle- Mariottes lov, der forudsiger, at produktet af tryk og volumen er konstant ved konstant temperatur. I Figur 4 til 6 er den målte luftporestørrelsesfordeling i væggens top, omregnet til ækvivalente størrelsesfordelinger i væggens midte og bund (stiplede linier). Beregningen er lavet under forudsætning af hydrostatisk tryk hidrørende fra tyngden af den overliggende beton. For midten svarer dette til 2 m og for bunden til 3,7 m betontryk. Til sammenligning er de målte størrelsesfordelinger i midte og bund vist på diagrammerne. De målte kurver er gennemsnit af tre borekerner. 8 7 Væg 1 akk. luftindhold [%] Top, målt Midte, målt Bund, målt porestørrelse [μm] Figur 4: Luftporestørrelsesfordeling i væg 1. Pumpestuds dykket ca. ½ meter under betonoverfladen under formfyldning. 18

19 8 7 6 Væg 2 Top, målt Midte, målt akk. luftindhold [%] Bund, målt porestørrelse [μm] Figur 5: Luftporestørrelsesfordeling i væg 2. Pumpestuds holdt ca. ½ meter over betonoverfladen under formfyldning. 8 7 Væg 3 akk. luftindhold [%] Top, målt Bund, målt Midte, målt porestørrelse [μm] Figur 6: Luftporestørrelsesfordeling i væg 3. Pumpestuds fastholdt i bunden af støbeformen under fyldning. Det ses, at omregningen vha. Boyle-Mariottes lov passer bedst for væg 1 og 2. Beregningen passer dårligt på væg 3, hvor pumpestudsen har været placeret i formens bund og fyldning af betonen er sket ved pumpning nedefra. Forklaringen kan være, at det ikke kun er trykket, der påvirker luftporestrukturen, men også den mekaniske påvirkning, betonen udsættes for under støbningen. Ved støbning med en pumpestuds i bunden af formen, bliver en stor del af betonen omrørt under hele støbningen. Det ser ud til, at denne fyldingsmetode har tendens til at få en del af luften til at forsvinde fra betonen, idet væg 3 generelt har det laveste luftindhold af de tre vægge i såvel midte som top. 19

20 I et eksamensprojekt fra BYG-DTU har Jensen (2005) undersøgt indflydelsen af tryk på luftporestruktur og frostbestandighed af SCC vha. udstøbte betoncylindre holdt dem under konstant tryk i hærdeperioden. Der er undersøgt trykniveauer svarende til 0, 2, 4 og 6 m støbetryk. Jensen (2005) har fundet en meget klar sammenhæng mellem støbetryk og luftporestruktur vha. Boyle-Mariottes lov. For Væg 1 og Væg 3 gælder det, at kurveformen lader til at være afhængig af trykket. For fordelingen i midte og top kan således groft opdeles i to områder μm og >500 μm. I begge tilfælde har hovedparten af alle luftporer størrelser under 500 μm. Anderledes er fordelingen i bunden af Væg 1 og 3, hvor kurven er jævnt stigende til største luftporestørrelse på ca. 5 mm. Se måledata i Bilag B. For Væg 2 er der ikke denne forskel i kurveformen. I denne væg er pumpestudsen placeret så betonen falder frit med op til ½ m, hvilket formodentlig er årsagen til, at en del større luftbobler indesluttes, især i den øvre halvdel af væggen Frost/tø-bestandighed Frostbestandigheden er registeret vha. 56 frost/tø cykler på 9 borekerner (2 prøvninger pr. borekerne) ligesom for luftporeanalysen. Resultaterne fremgår af Bilag B (Figur 7). Ifølge Tabel 4 skal beton i miljøklasse A og E opnå resultatet god ved afprøvning i en accelereret frost/tø-test. Det ses umiddelbart, at alle prøveemnerne opfylder begge krav (afsnit 2.3) og, at frostbestandigheden for alle væggene derfor må karakteriseres som tilstrækkelig. Afskalningsniveauet er for alle vægge fundet til nogenlunde det samme omfang og der er heller ikke fundet nogen nævneværdig indflydelse fra om prøveemnet stammer fra top, midte eller bund af væggen. Dette er i overensstemmelse med Jensen (2005), som viser vha. frost/tøprøvning, at den trykrelaterede ændring i luftporestrukturen ikke har nogen nævneværdig indflydelse på frostbestandigheden. Jensen (2005) har benyttet SCC baseret på Rapid cement og med vand-cement tal på 0,35 svarende til ekstra aggressiv miljøklasse ligesom i nærværende undersøgelse fra DR- Byen. 20

21 Akkumuleret afskalning [kg/m²] 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Væg 1 bund midte top Antal frost/tø-cykluser [-] Akkumuleret afskalning [kg/m²] 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 0,20 Væg 2 bund midte top Antal frost/tø-cykluser [-] Væg 3 Akkumuleret afskalning [kg/m²] 0,15 0,10 0,05 0,00 bund midte top Antal frost/tø-cykluser [-] Figur 7: Afskalning registreret i frost/tø-test (SS ). Se Bilag B. 21

22 3.2 SCC Demobro, Ll. Donnerupvej ved Give Luftporeanalyser I Tabel 6 på næste side er vist de resultater der er opnået i forbindelse med SCC Demobroen i oversigtsform. Frisk luftindhold Af resultaterne i Tabel 6 ses, at alle støbningerne overholder kravet på mindst 4,5 % til frisk luftindhold i Annex F i DS/EN og den tilhørende DS Ved hjælp af pressure-meter er der registreret 6 til 8 % luft i hovedparten af blandingerne. Der er desuden konstateret en udmærket sammenhæng mellem pressure-meter og Air-Void-Analyzer, når det gælder det friske luftindhold. Sidstnævnte vil typisk ligge lidt lavere end pressure-meter måling. Luftporestruktur Ligesom for luftindholdet i frisk tilstand opfylder luftindholdet i hærdnet tilstand kravet på mindst 3,5 % givet i Tabel 4. Af de to borekerner udtaget af 3. prøvestøbning ses det, ligesom for vægstøbningerne i DR-Byen, at luftindholdet er lavest i bunden af væggen (jf. Tabel 5). Det skal bemærkes at 3. prøvestøbning omfatter en 2,5 m høj væg til forskel fra DR-Byen, hvor væggene var 4 m høje. I de blandinger hvor der er målt på den friske betons luftporestruktur (vha. Air Void Analyzer) og den hærdnede betons luftporestruktur (iht. DS/EN ) er resultatet mht. specifik overflade plottet i hhv. figur 8 og 9. Som det ses, er der en tendens til en øgning i specifik overflade efter pumpning af betonerne, på nær et enkelt resultat. Dette gælder både for betoner med Rapid og Lavalkali cement og afspejles både i målinger på frisk og hærdnet beton. Ændringen i specifik overflade lader ikke til at være reflekteret i en ændring af det totale luftindhold. Dette antyder, at pumpningen slår nogle af de større luftporer i stykker, så resultatet er nogenlunde uændret luftindhold, men fordelt på mindre luftporer. Umiddelbart giver begge metoder samme oplysninger om poresystemet, nemlig at der er tale om et velindblandet luftporesystem. Det er dog ikke muligt at sammenligne resultaterne kvantitativt, da variationer og usikkerheder er store. 22

23 23 SCC-Konsortiet Tabel 6: Resultater af luftporeanalyser på hærdnet beton samt luftanalyser på frisk beton i forbindelse med SCC Demobroen. Kopi af prøvningsrapporterne ses i bilag C. Støbning Sted og tidspunkt 4. prøvestøbning Brodæksmodel, Ll. Donnerupvej prøvestøbning Søjlevæg, Herning prøvestøbning Herning Recept nr Prøveemner P = Frisk betonprøve K = Borekerner C = Støbt cylinder Luft målt på frisk beton Air Void Analyzer Luft < Spec. 2 mm overfl. [%] [mm -1 ] Luftporestruktur målt på hærdnet beton Luft< Spec. 4 mm overfl. [%] [mm -1 ] Pressuremeter Afstandsfaktor [mm] Afstandsfaktor [mm] [%] P (efter blanding) 7,8 6,7 37,7 0,12 P (efter transport) 7,1 P (efter pumpe) 7,1 K3 Midt i brodæk kernebund 4,7 50 0,11 K3 Midt i brodæk kernetop 5,6 44 0,11 K5 Kantbjælke kernebund 5,1 48 0,11 K5 Kantbjælke kernetop 5,0 43 0,12 K Top 2 5,1 38 0,14 K Top 1 5,3 43 0,12 K Bund 1 3,6 58 0,11 K Bund 2 4,1 50 0,11 C (efter transport) 4,6 41 0,13 C (efter transport) 4,6 41 0,13 C (efter pumpe) 4,2 48 0,12 C (efter pumpe) 4,4 53 0,11 P 800 (efter blanding) 4.8 P 800 (efter transport) 4.8 P 800 (efter pumpe) 6.2 P 5778 (efter blanding) 5,8 5,5 29,8 0,164 C (efter transport) 5,4 38 0,13 C (efter transport) 6,1 43 0,11 C (efter pumpe) 4,6 36 0,15 C (efter pumpe) 4,7 39 0,14 P 5778 (efter pumpe) 6,0 5,0 33,6 0,152

24 24 SCC-Konsortiet Endefundament (vest) Ll. Donnerupvej Endefundament (øst) Ll. Donnerupvej P 5777 (efter blanding) 7,2 5,8 32,2 0,148 C (efter blanding) 7,0 41 0,11 C (efter blanding) 6,9 43 0,10 P 5777 (efter transport) 7,5 6,4 32,6 0,139 C (efter transport) 6,4 36 0,13 C (efter transport) 6,2 39 0,12 P 5777 (efter pumpe) 7,9 7,8 44,4 0,089 C (efter pumpe) 6,6 49 0,09 C (efter pumpe) 7,2 55 0,08 P 5702 (efter blanding) 6,0 5,7 34,2 0,140 C (efter blanding) 7,0 36 0,12 C (efter blanding) 6,0 31 0,15 C (efter blanding) 5,1 37 0,14 P 5702 (efter transport) 6,5 P 5703 (efter blanding) 6,2 4,5 32,1 0,167 P 5703 (efter transport) 6,3 K MTH1 7,1 26 0,16 P 5704 (efter blanding) 8,3 7,8 31,9 0,123 P 5704(efter transport) 8,3 P 5705 (efter blanding) 8,3 8,5 30,0 0,120 P 5705(efter transport) 8,0 K MTH2 5,7 24 0,20

25 Frisk luft Spec. overflade [/mm] Efter blanding Efter transport Efter pumpe prøvestøbning Figur 8: Målinger af specifik overflade af luftporer i den friske beton vha. AVA foretaget på forskellige tidspunkter i processen. Se værdier i Tabel Hærdnet luft 2. prøvestøbning prøvestøbning Spec. overflade [/mm] Efter blanding Efter transport Figur 9: Målinger af specifik overflade af luftporer i hærdnet beton foretaget på forskellige tidspunkter i processen. Se værdier i Tabel 6. Efter pumpe Frost/tø-bestandighed Frostbestandighed er undersøgt på fire vandrette borekerner udtaget fra 3. prøvestøbning af søjlevæggen i Herning. Resultaterne fremgår af Fig. 10. Som det ses, overholder alle fire borekerner kravet om at den samlede afskalning efter 56 frost/tø-cykler ikke må overstige 0,2 kg/m 2. Dermed består betonen frostbestandighedskriteriet angivet i afsnit 2.3. Det skal også siges, at luftporeanalyser på borekerner fra denne 3. prøvestøbning viser afstandsfaktorer under 0,20 mm, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med kravet. 25

26 For den 4. prøvestøbning er der ligeledes udført luftporeanalyser på borekerner, hvor det er konstateret at afstandsfaktoren er langt under kravet på 0,20 mm (Tabel 6). Akkumuleret afskalning [kg/m²] 0,20 0,15 0,10 0,05 Bund 3 Bund 4 Top 3 Top 4 0, Antal frost/tø-cykluser [-] Figur 10: Afskalning registreret i frost/tø-test (SS ). Se Bilag C Kloridindtrængning Der er foretaget en bestemmelse af diffusionskoefficienten for kloridindtrængning ud fra NT Build 492:1999. Prøvningsrapport ses i Bilag C. Tre bestemmelser er foretaget på borekerne fra 4. prøvestøbning hidrørende fra broens kantbjælke. Der er målt en gennemsnitlig værdi på 2, m 2 /s, hvilket svarer til det forventelige, for en beton med den givne recept, se f.eks. Sørensen (1996). 26

27 4. Konklusioner Resultater fra både DR-Byen og SCC Demobroen har vist, at der ikke er problemer med at overholde betonstandardens krav til luftindhold og luftporestruktur, når der benyttes SCC til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. Det samme gælder frostbestandighedskravet til frost/tø-prøvning efter SS På basis af undersøgelserne må det konkluderes, at SCC generelt er et robust materiale mht. luftporestruktur og frostbestandighed. Der er ikke fundet nogen problemer ved at benytte SCC hverken pga. pumpning eller hydrostatisk trykfordeling som følge af en øget støbetryk ved lodrette støbninger af vægge og søjler. Det skal afslutningsvis siges, at et eksamensprojekt fra Aalborg Universitet viser at det kan være svært at få SCC til aggressiv eller ekstra aggressiv miljøklasse til at opfylde kravene (Kristensen & Skulason 2006). Dette skyldes dog udelukkende, at det anvendte tilslag ikke var tilstrækkelig frostbestandigt. 4.1 Vægstøbninger i DR-Byen Luftporeanalyserne fra vægstøbninger med SCC E40 i DR-Byen viste, at der som forventet, var lavere luftindhold i bunden end i toppen af væggene og, at den trykrelaterede ændring i luftindholdet kan forklares med Boyle-Mariottes lov. Det blev ydermere fundet, at placering af pumpestuds over støbeoverfladen med et vist frit fald af betonen til følge kan give større luftindeslutninger i betonen og dermed ændringer i luftporestrukturen. Dette er imidlertid ikke noget som har nogen væsentlig indflydelse på afstandsfaktoren og dermed frostbestandigheden. 4.2 SCC Demobro Undersøgelserne omkring effekt af pumpning på SCC Demobroen viste, at der ved pumpning er en tendens til en øgning i mængden af mindre luftporer, mens det samlede luftindholdet forbliver stort set uændret. Dette har ingen implikationer for overholdelse af luftindholdskrav, men kan have stor indflydelse på bearbejdeligheden af betonen. 27

28 28

29 5. Litteratur Jensen, Mikkel V., Selvkompakterende beton effekt af formtryk på luftporestruktur og frostbestandighed, Eksamensprojektrapport, BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Kristensen, L.F. & Skulason, M. Søsten versus knust granit i selvkompakterende betoner i aggressive miljøer, Eksamensprojektrapport, Aalborg Universitet, juni SCC-konsortiet, SCC Demobro, Teknologisk Institut, marts SCC-konsortiet, Støbning af lodrette konstruktioner med SCC Fuldskalaforsøg i DR-Byen, Teknologisk Institut, Sørensen, Henrik Erndahl., Chloridtransport i hærdnet beton mekanismer, modeller og målemetoder, Erhvervsforskerprojekt EF 260, Maj 1996 Vejregler, Almindelige Arbejdsbeskrivelser AAB Betonbroer, Betonarbejde, Vejdirektoratet, December

selvkompakterende beton

selvkompakterende beton Danmarks første f vejbro i selvkompakterende beton Projektregi / SCC-Konsortiet, innovationskonsortium startede i 2003 og afsluttes i sommeren 2007. Formålet er at udbrede anvendelsen af SCC i Danmark

Læs mere

5.2 Luftindhold i frisk beton

5.2 Luftindhold i frisk beton 5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta

Læs mere

SCC Demobro SCC-Konsortiet, Delprojekt D21

SCC Demobro SCC-Konsortiet, Delprojekt D21 SCC Demobro SCC-Konsortiet, Delprojekt D21 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, marts 2007 Byggeri Titel: SCC Demobro Forfattere:

Læs mere

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

Stålfiberarmeret SCC

Stålfiberarmeret SCC Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan?

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan? Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan? Informationsdag 29. August 2007 Hvorfor SCC frem for traditionel beton? Arbejdsmiljø, pris og produktivitet Lars Gredsted, MT Højgaard a/s 1 Formålet

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?

Læs mere

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand

Læs mere

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut

Læs mere

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN

Læs mere

SCC skal fremmes gennem udvikling

SCC skal fremmes gennem udvikling SCC skal fremmes gennem udvikling Mette Glavind, Teknologisk Institut Fordele og ulemper Udbredelse af SCC Hvad sker der uden for DK? Hvad er i gang i DK? SCC Konsortiet Hvorfor F&U i DK? 1 SCC - fremtidens

Læs mere

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 20 SEPTEMEBER 2012 Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 1 DANSK BETONDAG 2012 Anders Nybroe, MT Højgaard A/S Thomas Kasper, COWI A/S Indhold Stålfiberbeton-konsortiet Demoprojekt

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen

Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen Selvkompakterende beton med til brokonstruktioner Slagelse Omfartsvej Underføring Det Grønne Fodspor Anders Nybroe 20. September 2012 1 Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen Prøvestøbninger

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton Hvem er vi? Andreas Benjamin Elbrønd Bachelor i civil byggeteknologi fra DTU i juni 2015 Kandidatstuderende på DTU i civil byggeteknologi. Einar Norðbø

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,

Læs mere

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere

Læs mere

Håndbog for sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning

Læs mere

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Demobro Udført af: Dorthe Mathiesen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Demobro Dorthe Mathiesen Anette Berrig Dato: December 2002 ISBN: 87-7756-689-0

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Holdbarhed Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Holdbarhed Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Dato: December

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Betoncentret

Betoncentret Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva

Læs mere

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

TI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner

TI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner Teknologisk Institut, Byggeri Deskriptorer: Borekerner Udgave: 1 Dato: Januar 1987 Sideantal: 5 Udarbejdet af: NDH 2 1. Formål og anvendelsesområde Metoden beskriver fremgangsmåden ved udtagning af borekerner

Læs mere

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger Frost og beton Marianne Tange Hasholt Lidt historik SBI anvisning nr. 2 Foreløbig vejledning i betonstøbning om vinteren 1948 Interesse i at overvinde hindringer

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

Generel information. Mix design, betonegenskaber og udstøbning. Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 49,6 22. Mikrosilica (Finnfjord A/S) 21,4 10

Generel information. Mix design, betonegenskaber og udstøbning. Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 49,6 22. Mikrosilica (Finnfjord A/S) 21,4 10 Fødselsattest Generel information Konstruktionens navn Bygherre Entreprenør Bro 000-0127-0-005.00 (underføring ved stien Det Grønne Fodspor) Vejdirektoratet MT Højgaard (udførelse) og COWI (rådgivning/design/tilsyn)

Læs mere

Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende

Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende beton Resultater for vandrette støbninger Juni 2007 Byggeriets Evaluerings Center For SCC-konsortiet 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3

Læs mere

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om: Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand

DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand Mikroanalyse som del af beslutningsgrundlag for valg af reparationsstrategi for beton i infrastrukturprojekter Kirsten Eriksen, civilingeniør (K) COWI A/S

Læs mere

Udførelse med selvkompakterende beton

Udførelse med selvkompakterende beton Udførelse med selvkompakterende beton Lars Nyholm Thrane Teknologisk Institut Video Udfordringerne ved SCC-støbning For en given formgeometri, armeringskonfiguration, forskallingstype og formolie er der

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med betonslam Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med betonslam Marianne Tange Hasholt Dorthe

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i.

En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i. 9.2 Form Af Jacob Christensen Figur 1. Systemforskalling med glat forskallingsplade. En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i. Formen skal

Læs mere

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Betonhåndbogen - Konsistens

Betonhåndbogen - Konsistens Betonhåndbogen - Konsistens Betonforeningen 24 Februar 2016 Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Teknologisk Institut Indhold Konsistens typer Flydeegenskaber (5.1.1) Måling af konsistens/flydeegenskaber (5.1.2)

Læs mere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Projektering af synlige betonoverflader

Projektering af synlige betonoverflader Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton

Læs mere

BETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?

BETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton? BETONWORKSHOP 2017 Betonteknologi Tirsdag d. 24/10 2017 Lars Andersen, Kroghs A/S - Hvad er beton? - Opfindelsen af Portlandcement - Bestanddele - Guds gave til byggeriet > 4 mia. ton cement/år - Hvad

Læs mere

Håndbog for udførelse af SCC

Håndbog for udførelse af SCC Håndbog for udførelse af SCC SCC-Konsortiet Indhold 1. Introduktion... 4 2 SCC i forhold til traditionel beton... 6 2.1 Form og forskalling... 8 2.3 Formfyldning... 11 2.3 Separation og stabilitet... 16

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr

Aarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Aarsleff Rail A/S Industriholmen 2 2650 Hvidovre 19-tilladelse for anvendelse af cement- og betonprodukter til jetgrouting, sprøjtebeton

Læs mere

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Henrik Elgaard Jensen

Henrik Elgaard Jensen Henrik Elgaard Jensen Kulfiberbroen i Herning Henrik Elgaard Jensen 1 Kulfiberbroen i Herning Ligger i Herning kommune Bygherre Vejdirektoratet Arkitekt Møller og Grønborg Rådgiver COWI Entreprenør C.G.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet

Læs mere

Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton

Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,

Læs mere

Konference den 9. januar Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre

Konference den 9. januar Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre Konference den 9. januar 2014 Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre Stålfiberbeton-konsortiet 2010-2013 Medfinansieret af: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Parter

Læs mere

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere