kolofon 02 : Ansvarshavende redaktør Tobias Ammitzbøll, klasselærer for 3. klasse

Transkript

1

2 02 : kolofon Ansvarshavende redaktør Tobias Ammitzbøll, klasselærer for 3. klasse Redaktion Helle Wilsted Goll, forælder i Vidar Skolens bh og 8. klasse Jan Magnussen, forælder i børnehaveklassen / 4. klasse og IT-lærer Mecha Steinwand, medlem af skolebestyrelsen og forælder i 11. klasse Merethe Siim Magnussen, forælder og medarbejder i klasses legestue Michael Tækker Brinch, formand for skoleforeningen, medlem af tillidsrådet, præsidiet og forælder i 9. og 12. klasse Produktion Jan Magnussen jm@gagarin.dk Indlæg sendes til skolebladet@vidarskolen.dk eller afleveres på Vidar Skolens kontor Annoncer 1/1 side: kr. 600,- 1/2 side: kr. 350,- Annoncer sendes til redaktionen VidarNyt Udkommer aperiodisk Næste deadline 24. maj 2006

3 INDHOLD : : Indhold 004 : leder 005 : forældresamarbejde 007 : ledelsesstruktur på VidarSkolen 014 : konflikthåndtering med girafsprog 019 : forældervikar for en dag 023 : byggeplaner 024 : legestueliv 027 : til forældrene fra kontoret 028 : musik på skolen 028 : forældrenes stemme 032 : opslagstavlen 034 : anmeldelse af teaterstykket MoMo

4 : : Leder Vidar Skolen har fået et nyhedsbrev! Vidar Nyts redaktion hilser teamet bag mange tak for initiativet! De raske beskeder, der skal ud her og nu, kan et aperiodisk skoleblad slet ikke følge med til at bringe. Til gengæld kan Vidar Nyt nu tillade sig at arbejde trægt i dybden. Vi varsler allerede, at Sommer 2006 kredser om temaet kærlighed, én af de steinerpædagogiske kardinalsærheder, sådan som vi ser det. Rorgænger Steiner slår hjertesproget klange an, også når han taler om forældresamarbejde, som man kan læse mere om i vårens skoleblad. Fire forældre fortæller på opfordring, hvorfor de har valgt en steinerpædagogisk skolegang for deres børn. Der er mange forskellige indfaldsvinkler. Alle udtrykker tilfredshed og tillid, men er også sine steder konstruktivt kritiske. Siden sidst har flere forældre grebet chancen og taget en dag som vikar med klassen, mens skolens lærere og øv rige medarbejdere var på kursus i kon flikt håndtering. Håndarbejdslærer Isabella Carlander deler sit udbytte herfra i en artikel om bl.a. girafsprog og ulvesprog. En far, Ingolf Gabold, fortælle levende om sine vikaroplevelser med ikke urolige, men multi tasking 8.klasse. I disse spalter kan man sort på hvidt se, at lærerne til daglig ikke alene bærer det pædagogiske ansvar ud, mens også den administrative og økonomiske ledelse af skolen påhviler lærerstaben. Læs interviewet med overskolelærer Ole Petersen, der beretter om strukturen før og nu. Se i skemaform de mange arbejdende over- og underudvalg, der skal til at drive en skole som vores. Byggeudvalget bringer en kærkommen, udvidet melding om status for nedrivning og nybygning. Merete Siim Magnussen inviterer inden for i 4. klasses Legestue, som engang kunne fortjene at få sine egne fysiske rammer, selvom der er masser af hjerterum og højt til loftet. En af salens forlystelser nemlig 8. klasses MoMoskuespil, anmelder Sophie Rhode (10. kl.). Det måtte meget gerne blive sådan, at alle klassernes skuespil blev anmeldt i disse spalter. For det er jo prima forestillinger, som ofte kun vises 2 gange! Skolebladet bringer som vanligt mange andre små informerende opsatser og artikler og læg nu mærke til de mange fotografier, som ikke er lutter pyntefyld. Det er godt at kende hinanden i vores lille skolesamfund. Vores netværk er gjort af det eventyrlige stof, der kan gøre drømme til virkelighed. Lune vinde og alt godt! Redaktionen

5 FORÆLDRESAMARBEJDE : 005 Forældersamarbejde antroposofisk set Af Helle Wilsted Goll (mor i Vidar Bh. og 8. klasse) Hvor står man som forælder på skolen antroposofisk set? Rudolf Steiner kommer ind på emnet i foredraget Lærerens forbindelse med forældrehjemmet i Waldorfskole-pædagogikkens ånd. Her beskriver han den inderlige tillid og respekt mellem lærer og forældre, som han på sin frisættende måde tegner som en levende og efterstræbelsesværdig relation. Det er særligt forbundetheden mellem klasselæreren og forældrene til det enkelte barn, som er i fokus. Steiner lægger ikke op til, at de voksne skal finde hinanden i personlige møder ved klasse-hyggehejsarødvin-med-ost-aftener. Forældreaftenerne tjener til at at vække lærerenes interese for forældrene og forældrenes interesse for lærerne. Her må forældrene mærke, hvilket sindelag og hvilken sjæleholdning, der er til stede hos lærerstaben. Forbundetheden til hjemmet udgår i første færd fra læreren. Samarbejdet er et indre anliggende for læreren, der må have ( ) et fælles følende, et fælles fornemmende og et fælles tænkende med forælderhjemmet. For klasselæreren må leve sig ind i, hvad barnet i sine første 7 år har fået med sig hjemmefra. Disse bløde år, hvor de små lever og lærer i efterligningen af deres forældre. Netop når man rigtig indser, hvor stærk denne tilbøjelighed til at efterligne er hos barnet, så får man den mest hellige ængstelse og den dybeste agtelse for den sammenhæng, der er mellem barnet og forældrene. Forældresamarbejdet på en waldorfskole træder med Steiners ideale betragtninger ud af overfladisk samvær og ind i fordybelsens lyse sale. Da vores børn er sjæleligt vokset sammen med os forældre, må det være waldorflærerens levende behov ikke blot at have barnet foran sig i ånden, men også at finde vejen fra barnet til forældrene i enhver sjæleytring, som barnet viser læreren, ja i hver karakteristisk drivfjeder, i enhver virksom impuls hos barnet, ja endog i ethvert minespil, enhver gestus og håndbevægelse. Uha, uha disse ord kan nok få mange forældre til at gå på jagt i minder og dårlige vaner med rødblussende samvittighed. Men Steiner dæmmer op for en selvfed og fordømmende iagttagelse af forældrene: Waldorflæreren må vænne sig til ikke at udøve kritik over for forholdet

6 006 : FORÆLDRESAMARBEJDE mellem barn og forældre, men iagttage det objektivt, fordi han på en bestemt måde ud fra bekendtskabet med forældrene må lære at se et lys, som for ham kan belyse barnets særegenheder. Vejen til forældrene finder Steiner må udspringe af hjertets inderste trang - for at tjene det enkelte barns fysisk-legemelige, sjælelige og åndelige udvikling. I sommerens Vidar Nyt fortsætter udlægningen af den sidste del af foredraget, der handler om under- og mellemskolebarnets behov for at finde en selvfølgelig autoritet hos læreren. Hvilke konsekvenser har det for os forældrene i vores syn på læreren?

7 LEDELSESSTRUKTUR : : Af Helle Wilsted Goll Ledelsesstrukturen på Vidar Skolen før og netop nu Uddrag af samtale med overskolelærer Ole Petersen Vores skole gik over til en ny ledelsesstruktur lige før sommerferien Udadtil kan man ikke rigtigt se forskellen på før og nu vi har jo ikke fået en skoleinspektør, og som Ole Petersen siger: Det er iværksat ganske stille. PR har aldrig været vores stærke side. Men det rådes der nu bod på. Ole Petersen har i den tjeneste lavet skemaet på side 9, der viser den tredelte struktur af lærernes ledelsesansvar, som de mindre arbejdsgrupper refererer til. Samme Ole har opdateret udvalgsoversigten (side 12-13), så man kan få et indblik i, hvem der i dette skoleår er valgt som ansvarlige for skolens mange små og omfattende ledelsesområder. Ønsket om at omlægge ledelsen har været tre år undervejs, fortæller Ole Petersen. Historien om før og nu fortælles her. Intern Konference - skolens hjerte Vi har haft den fladeste struktur tænkelig, hvor alle lærere sammen leder skolen i det organ, som siden den første Waldorf skole er benævnt Intern konference. Eller Intern, som man siger i daglig tale. Forældrene har på Steinerskoler uddelegeret det pædagogiske ansvar til Intern Konference. Intern hos os har p.t. 25 medlemmer, der tæller de af skolens lærere, der har været ansat i minimum ét år, og som selv ønsker at medvirke til selvforvalningen. Intern har været forum for alle ledelsesopgaver fra budget over antroposofiske studier, pædagogisk,konkret stillingtagen, peronalepleje og ansættelse af nye lærere. Men mange beslutninger også af økonomisk administrativ art måtte før strukturændringen vente på, at Intern var orienteret og nået frem til enighed. Dette kunne sagtens give en sag en gennemstrømningstid på op til flere måneder når det gik hurtigt. Vi ville gerne afhjælpe dette problem med en ny måde at lede skolen på. Desuden var der en uigennemskuelighed i beslutningsprocesserne - set fra forældreside. Man vidste ikke, hvad vi lavede, da Interns beslutninger før som nu ikke er offentlige. Men en ny ledelse sammensat af mange bække små er ikke omtalt og udviklet af Steiner. I kraft af hans klarsyn var hans status på den første Waldorfskole vel mest at ligne ved en rektors og der var desforuden også kyndige folk til at varetage økonomien. Lærerne kunne dengang hellige Intern konference til det pædagogiske og åndsvidenskabelige arbejde. Hensigten med Vidar Skolens strukturændringer var også, at det skulle give Intern bedre tid til visioner, de langsigtede ting og de antroposofiske idealer. Og det

8 008 : LEDELSESSTRUKTUR var også et mål at få fordelt kraften, så vi undgik, at Tordenskjolds soldater skulle hænge i alle vegne. Processen hen imod ledelse via mandatgrupper Tre års forberedelser er gået forud for den nye mandatgruppestruktur, hvor Intern uddelegerer nogle af sine opgaver til to ledelsesgrupper. Udvalgte lærere (red: heriblandt Ole Petersen) har deltaget i kurser og konferencer om antroposofisk ledelse, hvor man går ud fra ønsket om en social tregrening bestående af åndsliv, retsliv og næringsliv. Indsigten i de begreber er skærpet betydeligt i udviklingsprocessen. 1 Der har været mange møder og samtaler i og særligt uden for skoletiden. Forældrebestyrelsen og præsidium har også været involveret undervejs i udviklingsarbejdet af de suveræne ledelsesgrupper. Vi har sammen overvejet, om det skulle være én, to eller tre ledelsesgrupper, og hvordan forholdet mellem Intern og forældrebestyrelsen (som jo har det juridiske ansvar) skulle være. Vi valgte en tredeling af lærernes ansvar over for det daglige og overlod det langsigtede til Intern. Som man kan se af skemaets dobbeltpile, er Intern stadig skolens hjerte i den daglige ledelse og det centrale organ, hvor man drøfter og beslutter ved konsensus. Den flade struktur i Intern er knyttet til begrebet selvforvaltning og er et ideal for den enkeltes virke, også i de nye mandatgrupper. 2 Når man giver et mandat fra sig, må man jo afklare, hvad man giver mandat til. Så vi øvede os meget i mandatbeskrivelser og prøvede dem af på nogle af de fungerende udvalg. Mandatbeskrivelserne skulle give nogle færre personer frihed til at handle på vegne af Intern. Mandaterne skulle være udtryk for tillid og accept af, at mandatgrupperne agter at gøre deres bedste. Alt skal ikke pindes ud i det mandat, man giver fra sig. Bagsiden af at være nøjeregnende er, at jo mere man kræver, desto mere kontrol giver man fra sig. Ledelsesgrupperne Intern udvælger ved almindeligt stemmeflertal hvert år tre mennesker ud fra sin midte, som udgør en valgmandsgruppe. Valgmandsgruppen skal nu bestemme, hvem der skal sidde i ledelsesgrupperne det kommende år. Valgmændene skal

9 : 009

10 010 : LEDELSESSTRUKTUR tage skyldigt hensyn til, at man ikke bliver siddende for længe i en gruppe og derved bliver for dygtig eller kører i trummerum. Men det er heller ikke sådan, at man bliver skiftet ud hvert år, for der skal være en sammenhæng. Nu har vi egentlig kun prøvet det et år, vi skal først til at evaluere. Derefter må vi se til, at den nye valgperiode kan tilgodese kontinuitet og fornyelse. Vi skal få fordelt opgaverne efter evner, men man udvikler sig jo også. Man kan blive nødsaget til nytænkning. Alle kan f.eks. tænke i økonomi, hvis det bliver afkrævet af dem. Økonomi- og lønudvalg kræver udskiftning for at bevidstheden om disse ledelsesområder kan virke ind i hele kollegiet. Ledelsesgrupperne skal én gang årligt stå til ansvar for deres håndtering af de arbejdsopgaver, som de har fået mandat til at løse. Dér lægges grundlaget for den nye valgmandsgruppe. Har mandatgrupperne løst deres arbejde til alles samstemmen, kan valgmandsgruppen indtræde og sammensætte næste års udvalg. Det skal lige nævnes, at den forældrevalgte bestyrelse jo overordnet er juridisk og økonomisk ansvarlig for de beslutninger, som tages i mandatgrupperne, hvorfor man kan se, at bestyrelsesmedlemmer er repræsenteret i de mandatgrupper med mest økonomi involveret. Repræsentativ ledelse i hverdagen Tolv lærere mødes nu én gang ugentligt i de tre store hovedudvalg, som er udnævnt til at være dem, der først informeres. Alle medlemmer af Intern er nu ikke lige ansvarlige tolv er inde i mandatgrupperne, så de tolv andre kan føle sig udenfor. Vi har allerede vurderet, at det ikke er sundt. Intern orienteres naturligvis fortløbende, p.t. mødes man hver 14. dag (under den gamle struktur torsdag hver uge). Et særligt punkt på dagsordnen hedder meddelelser fra ledelsesgruppen herved skulle vi gerne sikre, at informationer kommer ud til almindelig respons, men ikke for egentlige kommentarer til beslutninger, der måtte være truffet. Det stiller store krav til kommunikationen - og det er stadig en stor udfordring - at alle bliver orienteret om sager og afgørelser. Der er ofte ikke tid til at bringe viden videre, for hovedet fuldt af alt muligt andet. Orienteringspunktet vidner om både det ansvar ledelsesgruppen ligger inde med og det besvær, som sådan et ansvar medfører for gruppens medlemmer. Men - med selvforvaltning som ideal - skal der ikke være en ledelse, som presser noget ned over vores hoved, forstået

11 LEDELSESSTRUKTUR : 011 som mangfoldighedens hoved. Vi sætter vitterligt meget højt, at så mange har indflydelse på beslutningerne. Vi bruger mangfoldigheden til at løse en konflikt ved både at kunne udnytte den ene og den anden kraft. Det kræver naturligvis mange timers samtale. Men når den foregår optimalt, mærker vi, at problemerne løftes op og løses på et andet plan. lens væsen og vise os fremtidsmuligheder. For vi ser et frihedsområde i åndslivet, som vi kan lade os inspirere af på alle mulige områder. Åndslivet Ledelsesspørgsmål rejses i alle grene af samfundslivet i denne tid, kurserne for ledere i det private erhvervsliv og den offentlige sektor er utallige. Men oftest ses deres indhold at tilfredsstille den praktiske organisator med forståelse af medmenneskelige relationer. Vi vil gerne, at der i vores ledelse bevares/fornyes de åndelige aspekter, som var grundlaget for Steinerskolen. Ønsket om, at antroposofien i øget grad skal ind og virke i Intern presser sig derfor på. Det er et ideal for os at kunne opleve åndslivet i Intern. Åndslivet er selvfølgelig på spil i alle områder af den nye ledelsesstrukturs organer både i Intern, den administrative og i den pædagogiske ledelse. Men vi må have mere tid i Intern til at gøre det antroposofiske studiearbejde sammen det vil afspejle noget i sko- 1 Den sociale tregrening udfoldes i Vidar Nyt Sommer Tanken om selvforvaltning kan man læse mere om i Vidar Nyt Sommer 2006

12 012 : LEDELSESSTRUKTUR Udvalg Oversigt over Vidar Skolens ledelsesudvalg og disses medlemmer Kursiv = tovholder Understreget = bestyrelsesmedlem eller præsidiemedlem April 2006 INTERN LEDELSE: Tobias Ammitzbrøll Lisbeth Spurr Ole Petersen INTERNS MANDATGRUPPER: Ansættelse/afskedigelsesudvalg: Henrik Prahl, Karin Jørgensen, Ole Petersen, Ulla Engelbrecht Supervisionsudvalg: Lisbeth Spurr, Frank Jensen Personaleplejeudvalg: Ole Petersen, Kristina Leander Forældreplejeudvalg: Anker Meier-Nielsen, Ann-Christine Gyllenberg, Liselotte Andersen Tillidsråd: Ole Petersen, Ulla Engelbrecht, Eddie Jalving, Michael Brinch Elevpleje: Ann-Christine Gyllenberg, Lisbeth Spuur, Signe Vestergård, Lisa Høgh Nielsen Social Hjælpekasse: Bo Madsen, Frank Jensen ADMINISTRATIV LEDELSE: Anne Holme Jensen Anne-Dorthe Grigaff Lisa Høgh Nielsen Peter Spang Thomsen ADMINISTRATIVE MANDATGRUPPER: Økonomiudvalg: Peter Spang Thomsen, Anne Holme Jensen, Stephen LaBella, Birgit Bistrup, Henriette Hansen, Jacob Laursen, Mecha Steinwand Lønudvalg: Peter Spang Thomsen, Anne Holme Jensen, Olaf Nybo, Birgit Bistrup, Henriette Hansen Vedligehold/rengøringsudvalg: Gert Hansen, Ann-Christine Gyllenberg, Anders Hartmann, Winni Mathiasen, Jan Justesen Inventarudvalg: Olaf Nybo, Gert Hansen Skolegårdsudvalg: Tobias Ammitzbøll, Christine Malone, Karin Jørgensen Forskønnelsesudvalg: Signe Vestergård, Lisbeth Spurr Byggeudvalg: Bo Madsen, Gert Hansen, Tobias Ammitzbøll, Anker Meier-Nielsen, Anders Hartmann, Niels Poul Petersen Kontorudvalg: Anne-Dorthe Grigaff, Henriette Hansen, Birgit Bistrup, Bettina Pedersen Biblioteksudvalg: Olaf Nybo, Isabella Carlander Arrangementer (gæsteoptræden): Peter Spang Thomsen, Charlotte Lundstrm

13 LEDELSESSTRUKTUR : 013 Om barnepiger Jeg mener derfor, at en far bør sætte de største forhåbninger til sin søn fra fødslen af. Hvis han gør det, vil han blive mere omhyggelig med hans opdragelse og undervisning. (...) Frem for alt må faderen tilse, at barnepigen taler korrekt. Selvsagt er det allervigtigst, at hun er et godt og klogt menneske, men måden hun taler på er også uhyre vigtig. Det er barnepigen barnet først hører, og hendes ord vil være de første, som han vil forsøge at efterligne. Af naturen er vi sådan, at barndomsindtrykkene varer længst, ligesom karret beholder den lugt, det først fik, og ligesom det ikke er muligt at fjerne farvepletter på hvidt tøj. Quintillian (ca e. Kr.) romersk retoriker i skriftet Om talerens uddannelse Pædagogisk ledelse Frank Jensen Bo Madsen Claus Dahl Ingrid Sørensen PÆDAGOGISKE MANDATGRUPPER: Uddannelse: Claus Dahl, Ingrid Sørensen, Frank Jensen Specialundervisning: Anker Meier-Nielsen, Axel Bloch,Ulla Engelbrecht Fagfordeling/Skemalægning: Lisa Høgh Nielsen, Anne Holme Jensen, Gert Hansen, Mette Poulsen, Signe Vestergård Legestue: Karin Jørgensen, Tobias Ammitzbrøll Elevoptagelse/udmeldelse: Ulla Engelbrecht, Anker Meier-Nielsen, Gert Hansen, Axel Bloch Månedsfester: Olaf Nybo, Kristina Leander Årstidsfester: Bo Madsen, Ole Petersen, Ann-Christine Gyllenberg Julespil: Hans Andersen, Jørgen Bækkeskov, Henrik Prahl, Liselotte Andersen Undervisningsmiljø: Sørren Bech, Jørgen Bækkeskov Børnehaveklasse: Liselotte Andersen, Anne-Dorthe Grigaff, Anker Meier-Nielsen, Winnie Mathiasen Vidarmad: Lisa Høgh Nielsen, Anne-Dorthe Grigaff, Gerd Rasmussen Håndarbejdsudvalg: Frank Jensen, Anne-Dorthe Grigaff, Isabella Carlander, Nina Bochardt, Winnie Mathiasen ENKELTMANDSOPGAVER: Lokaleudlån: Winni Mathiasen Instrumentudlejning: Henriette Hansen Skolekalender: Jørgen Bækkeskov Hjemmeside: Jan Magnussen Skolebladsrepræsentant: Tobias Ammitzbøll Skolefoto: Lisbeth Spurr Praktikanter: Gert Hansen Gæstebesøg: Peter Spang Thomsen Skolevejleder kl.: Ole Petersen Skolevejleder kl.: Ingrid Sørensen Papir/farve indkøb: Gert Hansen Kortsamling: Bo Madsen AV-udstyr: Stephen LaBella Kostumer: Anne Dorthe Grigaff, Nina Bochardt Biavl: Gert Hansen Hønsegård: 3. klasselærer Klokker: Ann-Christine Gyllenberg Morgensang: Henrik Prahl

14 014 : Konflikthåndtering med girafsprog Respekt for basale behov Konflikter kan afværges, hvis alle mennesker kan få opfyldt deres basale behov. Det siger erfaringen, som Center for Konaf Isabella Carlander, håndarbejdslærer Som alle ved, har lærerkollegiet over seks onsdage været på kursus i konflikthåndtering. Kurset blev ledet af kyndige folk fra Center for Konfliktløsning. der formidler teknikker til konstruktiv kommunikation og redskaber, der kan bringe folk på talefod i svære situationer. Kurset har givet nye indsigter og en konkret kompetence, der kan læres af alle, også børnehavebørn. Vi har lært meget, men ingen er udlært endnu. Det tager tid at lære et nyt sprog, og det kræver konstant årvågenhed ikke falde i gamle mønstre. Hverdagen byder jo på sammenstød i små og stor skala. Skænderier omkring spisebordet, sammenstød over ligusterhækken og konflikter på arbejdspladsen. Vi har lært, at mange konflikter kan undgås, hvis man taler med hinanden i girafsprog og ikke i ulvesprog. Hvis kommunikationen alligevel går i ged og anklager fyger gennem luften, så har vi også fået redskaber til at få en blussende konflikt løst ved at sætte en saglig dagsorden for dialogen med hjælp fra en uvildig tredjepart. Mere om dette i linierne, der følger. fliktløsning (CFK) har høstet gennem 50 års virke med at forebygge og løse konflikter. Vores basale behov ligger inden for kategorierne: overlevelse, identitet, frihed, anerkendelse, sikkerhed, og tillid. Vi får tydeligt øje på de grundlæggende behov, når vi eller andre ikke får dem opfyldt eller oplever, at behovene bliver krænket. Der er ufred i luften, når vi er sultne, bliver holdt uden for, får stuearrest, bliver nedgjort, truet eller bagtalt. I en konflikt er de stridende parter ofte ikke lige stærke. Den ene kan have magt over eller mere magt end den anden som f.eks. i konflikter mellem små og større børn: Storebror og hans kammerat barrikaderer døren, så lillebror kan ikke komme ind og lege med. I sådan en asymmetrisk konflikt mellem en stærkere og en svagere part søger vi at styrke den part, der får krænket sine basale behov, så han kan finde nye veje Lillebror vil gerne have lov til lige at komme ind på værelset og mærke, at storebror godt kan lide ham. Den stærke part, storebror, får anerkendelse af sit behov for at være alene med sin ven, men ikke nødvendigvis accept af sine interesser, at udelukke lillebror fra sit værelse. Herved kan vi medvirke til at bane vejen for en ligeværdig dialog, hvor storebror taler til lillebror i for-

15 KONFLIKTHÅNDTERING : 015 Illustration Maribel Carlander Prahl ståelse for den lilles ønske om at være inde i varmen, at være anerkendt at storbror. Empati Vi har alle brug for forståelse, accept, respekt, at blive taget med på råd og at være med. Det kan vi være vågne over for i enhver dialog, hvor vi kan undersøge og udforske hinandens synspunkter i stedet for kun at forsvare vores egne synspunkter. I sådan en ikkevoldelig dialog kan vi sætte os ind i hinandens ståsted og nå frem til en fælles forståelse til helhedens interesse. Det kræver indfølelse at gå ind i sådan en dialog. Evnen til empati kan man have udviklet i større eller mindre grad, men alle kan lære at udtrykke sig i empatiens sprog som f.eks i girafsprog. Giraffen taler og lytter med hjertet ulve bruger tænderne Som redskab til en empatisk kommunikation, kan man bruge girafsprog, der er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Giraffen er valgt som symbol, fordi den er dét landdyr, der har det største hjerte. Giraffen er kraftfuld, bevæger sig med ynde og har overblik kvaliteter som også karakteriserer girafsproget. Girafsprog er et sprog fra hjertet, som gør det muligt for os at udtrykke vore følelser og behov på en måde, så vi både stimulerer andre til at komme os i møde og selv lytter med empati til andres følelser og behov. Eksemplet nedenfor er hentet fra en stresset morgenstund. Giraffen siger: Godmorgen. Jeg kan se, at klokken er halv otte. Skal du møde, senere i dag end du plejer? Jeg er bange for, at du ikke kommer i skole til tiden? Jeg vil gerne have at mine børn lærer at komme til tiden. Vil du have hjælp til at komme ud af fjerene? Ulven går lige til biddet, analyserer, stiller krav, tolker, dømmer og kritiserer: Du har sovet for længe. Du er altid for sent på den. Du ligger bare dér og sløver. Du skal stå op. Du er jo fuldstændig apatisk ligeglad med alt og alle. Ulvesprog udløser af gode grunde ofte vrede, skyld, aggression, afstand og depression. Den søvndrukne giraf svarer med fokus både på sine egne og ulvens følelser og behov: Tak, fordi du vækker mig. Jeg må have slukket for vækkeuret i søvne. Jeg vil gerne nå at komme til morgensang, jeg er bare så træt. Jeg er bare ikke A-menneske. Jeg

16 016 : KONFLIKTHÅNDTERING MED GIRAFSPROG Konflikter er livets udfordring til os, uundgåelige og dynamiske. De hører til enhver forandring. De kan føre til social udvikling og til mere ærlighed og forståelse mellem mennesker. Men de kan også føre til fjendskab, forkrøbling og stagnation. Det kommer an på, hvordan konflikterne håndteres og gennemleves. Kilde: Center for konfliktløsning bliver syg inden i af at stresse. Det er nok ikke sidste gang i mit liv, at jeg kommer for sent til en morgenaftale. Det er mit problem. Jeg rykker til gengæld om aftenen! Giraffen er karakteriseret ved Jeg-sprog taler kun på egne vegne: jeg er jeg føler Fokus på egne følelser jeg er træt Fokus på egne behov jeg vil gerne nå aftalen, men vil ikke være stresset Tager ansvar at komme for sent ligger til mig, men jeg skal nok få det indhentet, det er mit problem. Adskiller sag og person jeg kommer for sent, jeg kan forstå at du er vred. Ulven er kendetegnet ved Du sprog går over på modpartens banehalvdel - du er du ligger Fokus på fejl du ligger og sløver Fokus på mangler - du er altid for sent på dén Giver skyldfølelse du er ligeglad Sammenblander sag og person fænomenet at sove for længe og personens karakter Giraffen observerer fakta føler udtrykker behov anmoder Det kræver noget at være giraf. Man skal kunne huske disse fire ord: observation af fakta, føle, behov og anmodning som trin i en struktur, man kan konsultere, før man taler. Hvis man vil undgå at udtrykke sig i ulvens bidske sprog. Jeg observerer fakta jeg har sovet tre timer i nat Jeg føler så jeg er træt Jeg behøver og har brug for at hvile mig Jeg beder om vil du godt gå tur med hunden? Giraffen lytter også efter, hvordan det står til hos den anden ved at bruge de fire nøgleord: 1. Jeg observerer fakta du kommer hjem fra job fire timere senere end vanligt 2. Jeg føler du ser træt ud 3. Behøver du behøver at hvile dig 4. Anmoder vil du for fremtiden sørge for at geare ned, så du har energi nok til at gå tur med hunden? 1. Jeg observerer fakta Først fortæller jeg om, hvad jeg observerer. Jeg tager udgangspunkt i mig selv. Jeg refererer til en situation og beskriver den for at skabe fælles klarhed om, hvad det er for en situation, jeg taler om. Jeg fortæller om situationen uden at analysere, tolke, kritisere, dømme eller stille krav, men holder mig til fakta. Jeg udtrykker

17 KONFLIKTHÅNDTERING MED GIRAFSPROG : 017 mig for eksempel sådan: Når jeg ser, at Når jeg hører, at Jeg havde stik modvind på cykelturen hjem. Vi sammenblander ofte observation med evaluering. Et sted hvor kommunikationen ofte går galt er, når vi sammenblander observation med vores mening, vurdering, tolkning eller analyse af situationen. Det får ofte den anden til at gå i forsvar og få paraderne op. Siger jeg på ulvesprog: : Når du er så upålidelig, dømmer jeg og er kritisk. På giraf kunne jeg alternativt uden islæt af kritik, beskrive, hvad der hændte og sige: Når jeg ser, at du kommer en time senere, end vi aftalte og alligevel få sagt noget om aftaler og præcision. Giraffen holder sig i observationen fra at evaluere og siger derfor ikke Sikke et dejligt vejr, det er, men solen skinner fra en skyfri himmel. 2. Jeg føler På Giraf udtrykker jeg ansvar for mine følelser og siger: Jeg føler mig frustreret, jeg er bange, jeg er ked af det, jeg er glad. Jeg føler mig frustreret, fordi jeg har brug for mere tid til opgaven. En måde kommunikationen ofte går galt er, når vi forveksler følelse og analyse (dom) På ulvesprog ville jeg fælde en følelsesmæssig dom og sige: Jeg føler, at det er forkert, smukt, vigtigt, tilsidesat. 3. Hvad jeg behøver Jeg fortæller, hvad jeg behøver eller har brug for uden at kræve ind ved f.eks. at sige: Jeg har brug for, at min tid bliver respekteret. Jeg har brug for støtte. Jeg behøver forståelse. På ulvesprog ville det samme lyde sådan: Jeg vil have at du respekterer mig. Du skal forstå mig. Giv mig mere plads. 4. Hvad jeg beder den anden gøre Jeg beder om hjælp og lægger op til, at du har din egen vilje og agenda: Vil du slukke for radioen? Vil du godt rydde op? Vil du være villig til, at tage opvasken? Ulven vil kommandere og sige. Du skal vaske op nu! Hvis vi hele tiden taler efter skemaet med de fire nøgleord, kan det lyde stift så vi måske opnår det modsatte af hensigten. Det vigtige er ikke at tale efter skema, men at skabe en empatisk kontakt. Når konflikten blusser Bag al vrede er der et menneske med umødte følelser og behov. Det kræver sin

18 018 : KONFLIKTHÅNDTERING MED GIRAFSPROG Litteraturforslag: Hans Brodal/Leif Nilsson: Konflikter hvad vil de lære os? Heinz Zimmermann: Tale, lytte, forstå i erkendelses og beslutningsprocesser Echart Tolle: Nuets kraft. Nøgle til personlig frigørelse Anne Dickson: Sådan klarer man svære samtaler, uden at skade forholdet til den anden part Kilder: www. konfliktløsning.dk Claus Bülov: Girafsprog empatisk kommunikation Egne notater fra kurset giraf at se empatisk på hinanden, hvis man selv er en af parterne i konflikten. Det er ofte umuligt at dæmpe sin ulv, når konflikten er i kog. Og i en konfliktsituation sammenblander vi tit observationer, følelser, analyser, tolkninger og vurderinger. Det kan være en hjælp at holde sig til de fire giraftrin, når vi er i en konfliktsituation. Desuden kan man indkalde en uvildig konfliktmægler, der leder dialogen mellem de stridende efter aftalte spilleregler, der kan være som dagsordenen nedenfor. Når vi ikke gør dette, opfattes det vi siger ofte som kritik og aggression, og det uddyber konflikten. Chancen for at bliver hørt og mødt vil derfor være meget lille. Processens varighed afhænger naturligvis af konfliktens karakter, parternes behov og deres vilje til at sætte sig i hinandens sted. Dagsorden for en konfliktmægling? Åbning Parterne ved, hvad der skal ske. De er fælles ønske om at løse konflikten. Der er aftalt fælles spilleregler, f. eks. at man lytter til hinanden uden at afbryde. Parternes redegørelse Parterne fortæller hver især deres oplevelse af konflikten. Mægleren hjælper med at få historierne udfoldet, så både fakta, følelser, holdninger og behov står klart. Fælles forståelse af konflikten Mægleren sammenfatter og afgrænser problemet hvad er parterne enige i, og hvad er de uenige i? Dette munder ud i videre undersøgelse. Nogle temaer er til forhandling, nogle er til videre dialog. Brainstorm Når dette er gjort, kommer parterne med løsningsforslag så mange, de overhovedet kan komme i tanke om. Realistiske såvel som urealistiske det handler om kreativ idéudvikling. Mægler tematiserer forslagene. Parterne forhandler om løsninger Hvilke løsninger er gode, realistiske og holdbare? Mægleren tjekker, at løsningsforslagene tilgodeser parternes interesser og behov. Aftaleformulering Mæglingsmødet slutter med en klar ofte skriftlig konkret aftale. Parterne laver evt. aftale om at mødes igen og tjekke, at det holder.

19 FORÆLDERVIKAR FOR EN DAG : 019 Vidar-skolelærer for en dag Af Ingolf Gabold En række undervisningsdage var udbudt til forældrene i 8. klasse. Jeg valgte den 11. januar, som sikkert ville blive en dødsyg, trist, kold og mørk vinterdag, sådan som jeg kendte januardagene fra min egen skoletid. Ta den! tænkte jeg, så ryger du direkte ned ad slisken og ender med at dumpe i din stakkels søns påsyn!... så er der spænding på!!! Fedt. Udfordring. Jeg mødte 8. klasse i fysiklokalet med tv-monitor, vhs-maskine og dvd stillet op til showtime. Jeg havde aftalt med Bo Moesby Madsen, at jeg ville undervise i dramaturgi - et fag som jeg synes jeg kan. Men kunne jeg det også med en mediebevidst 8. klasse? Kunne jeg fastholde deres koncentration en hel dag fra klokken 8 til 15? Det første eksempel jeg kastede for løverne og løvinderne var starten på Howard Hawks gamle hesteopera : RIO BRAVO. Filmen er et fremragende eksempel på en af amerikansk filmdramaturgis gyldne læresætninger: Don t tell it - show it! Men ville den gå hjem? - en gammel western fra slutningen af 50 erne med gamle John Wayne som sherif og Dean Martin som alkoholiseret bums! - udsat for en generation, der kan Sergio Leones westerns lige så godt som 5-tabellen. Den gik hjem! Og i en sådan grad, at hele klassen valgte at se så meget af filmen i spisefrikvarteret, som de kunne nå på en halv time (Undskyld kære medforældre men det var en meget råkold dag med forkølelse i luften). I tilgift lærte de unge mennesker AKTANT-modellen og BERETTER-modellen til glæde for dem selv og Bo Moesby Madsen. Uden at jeg skal gøre mig til fortaler, end sige til tilhænger af vores statsministers krav om noget for noget, så er det sjovt og lærerigt for mig at få tilbagemeldinger fra de unge om, hvad de synes om den tv-dramatik vi i DR producerer. I januar havde vi netop genudsendt Lars von Triers RIGET, så det var naturligt for mig at starte der. Vi gennemgik anslaget - dvs. den indledene scenes kontrakt med seerne om hvad RIGET grundlæggende handler om og fik repeteret akktant-modellen og beretter-modellen. RIGET har rigtig godt fat i de unge især de første fire afsnit, her er autoritets opgør, okkultisme og elementær thriller-spænding så det basker. Derefter tog vi fat i en af mine yndlingsfilm: GØGEREDEN. Det er jo en

20 020 : FORÆLDERVIKAR FOR EN DAG Om Steiners udseende Et børnehavebarn får øje på Rudolf Steiners kontrafej hængende uden for skolens kontor og udbryder: Jeg synes ikke, ham dér Vidar er smuk. alvorlig film og en af de mest gennemkonstruerede film i dramaturgiens historie. Her fik vi snakket om set-up og pay off samt billedkomposition - det undrer mig lidt, at de ellers vidende unge ikke kendte til det gyldne snit. Nå men det fik de så lært. Undervejs fik vi også diskuteret nogle af mine egne små Hassaner : REJSEHOLDET (som i popularitet fordelte sig ligeligt mellem pigerne og drengene), ØRNEN (som til gengæld hentede flest begejstrede ind blandt drengene) og NIKOLAJ OG JULIE (som trak mest i blandt pigerne). Til min store glæde var begejstringen fra alle sider rettet mod KRØNIKEN - skønt at et stykke historisk dramatik fra deres bedsteforældres barndom kan vække begejstring. Det har naturligvis ud over nysgerrigheden over for livet i Danmark i gamle dage noget at gøre med genkendelige konflikter mellem forældre og børn, eller mere generelt: generationsopgør. Vi sluttede dagen med at se noget i sin helhed: det blev til et afsnit fra REJSEHOLDET. For mig blev det en dejlig dag i samvær med et parogtredive unge, fulde af vitalitet og videbegærlighed. Deres energi ytrede sig naturligvis også engang imellem i større eller mindre udladninger af høj snak og almindelig uro. Men det ødelagde bestemt ikke deres koncentration. Den generation består af unge, der er i stand til at beskæftige sig med flere ting ad gangen. Vi ældre skal ikke forveksle multi tasking med manglende fokus og dårlig koncentrations evne. Tak til 8. klasse i øvrigt for deres herlige MoMo, der jo til fulde viser, hvad jeg roser dem for. Kære Du, som har et digitalkamera Vidar Skolens hjemmeside og Vidar Nyt vil gerne kunne bringe flere billeder fra skolens årstidsfester, klasse- arrangementer og andre digitale fotos, os, der udtrykker miljøet i vores landsby. Send dine fotos til web master jan@vidarskole.dk

21 Biodynamisk kvalitet i en nøddeskal Ja tak, send mig: Weleda Image katalog Naturtekstil katalog Helios opskriftspostkort Helios folder om alternative sødemidler Navn: Adresse: Postnr.: By: Send kuponen i en lukket kuvert til: Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia eller kontakt os pr. mail eller telefon DIV06 Helios mer end mad Dansk Helios Østerskovvej Fredericia tlf helios@helios.dk

22 Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel ApS STRIIM & PENSEL Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative behandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler. Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist sig at denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer naturens egne produkter. Striim & Pensel's naturprodukter: Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m. Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet Suhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf Tilbud vinter/forår 2006 Vandprisme 180,-- Kr. Striim & Pensel ApS, Orevej 37, 4760 Vordingborg tlf / fax / / striim@striim.dk

23 BYGGEPLANER : 023 Af Niels Poul Petersen, Byggeudvalget, medlem af bestyrelsen, far til Francisca 5. kl. og Alexander 2. kl. Byggeudvalget består desuden af Bo Madsen (8. kl), Tobias Ammitzbøll (3. kl.), Gert Hansen (faglærer), Anker Meier-Nielsen (specialundervisning), Anders Hartmann (pedel) Nyt om skolens nedrivnings- og og byggeplaner Byggeplaner Skolens Byggeudvalg har netop indgået aftale med en entreprenør om at nedrive de gamle gule bygninger ud mod Brogårdsvej. Nedrivningen forventes gennemført i løbet af april måned 2006, og området vil i denne periode være afspærret for børnenes leg. Skolens og legestuens åbningstider forventer vi dog ikke vil blive påvirket. Med nedrivningen tages det første skridt mod opførelsen af nye bygninger, som skal komme især de ældre klasser til gode. Legestuens bygning (1. kl. og 2. kl.) vil indtil videre blive stående, men når der kommer gang i byggeriet, vil den også blive revet ned for at give yderligere plads. Der er imidlertid et par vigtige milepæle, som skal passeres inden da. For det første skal der godkendes en lokalplan for området, som fastlægger begrænsningerne for det nye byggeri mht. til størrelse og placering i forhold til nabobygningerne. Der er tidligere forsøgt vedtaget en lokalplan, men skolens forslag om en teatersal med tilhørende klasselokaler til overskolen mødte stor modstand. Vidar Skolen er imidlertid i dialog med både naboerne og med Gentofte Kommune, og der vil snart blive gjort et nyt forsøg med at få godkendt en lokalplan for området. For det andet skal det besluttes, hvad den nye bygning skal indeholde. Byggeudvalget er pt. i færd med at danne sig et overblik over behovet for klasselokaler, men der skal også gøres plads til fx sundhedsplejerske og specialundervisning. Endelig ønskes opført en ny sal, som kan supplere den nuværende sal mht. scenekunst og gymnastik. For det tredje skal den nye bygning godkendes af byggemyndighederne, inden den kan opføres. I den forbindelse vil der blive søgt om midler ved fonde og lignende for at kunne finansiere byggeriet. Skolen har til formålet opsparet en mindre formue ved indtægter fra især julearrangementerne, men da det samlede byggeri formentlig vil løbe op i størrelsesordenen mio. kr. skal der store midler til udefra. Det er desværre vanskeligt at forudsige, hvornår vi kan indvie den nye bygning. Et optimistisk gæt er 3-4 år. I mellemtiden vil skolen skulle ty til alternative løsninger for at løse det akutte pladsbehov. Det kunne fx være ved at opstille midlertidige pavilloner ud mod Brogårdsvej.

24 024 : LEGESTUE-LIV Af Merethe Siim Magnussen Medarbejder i klasses legestue Mor til Laura i 4. klasse og Ella i børnehaveklassen Legestue-liv Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde i klasses legestue siden august. Jeg er primært tilknyttet 4. klasse, men har også min gang i 3. klasse. Da jeg begyndte i Legestuen, tænkte jeg, at mit bedste kort på hånden i forhold til jobbet ville være, at jeg er mor til to. En udvidet mama-funktion. Og på mange måder er det omsorg, kærligt nærvær og omhyllen, der er omdrejningspunktet for legestue-funktionen. Det er en måde at skabe nogle rammer, indenfor hvilke børnene trygt kan synke ned i sig selv og hinanden samt i fælles leg og foretagsomhed fordøje og videreudvikle skoledagens oplevelser. Men det faste legestue-team er i ligeså høj grad tegnet af mange års erfaring med arbejdet med børnene ud fra antroposofisk-pædagogiske principper. Det har været min oplevelse både som mor og nu også som kollega. Vi tager jo imod børnene efter endt skoledag, hvilket for alle, undtagen 4 klasse, er klokken Inden da holder personalegruppen en times møde, hvor vi orienterer hinanden om, hvordan det går i de respektive klasser.i denne stille time genkalder vi os dagen i går og planlægger dagen i dag. Vi har børnebetragtninger, drøfter proble- mer, nye tiltag og ideer, forestående højtider og vender hvad som helst ellers af interesse og betydning for legestuens liv. Hver onsdag bruger vi denne time før børnene kommer til sammen at læse fagrelaterede tekster. I 1.-2.klasses legestue leger børnene enten ude eller inde efter lyst, indtil de spiser klokken Efter maden skal alle ud og lege. I 3. og 4. klasse legestue begynder børnene med en halv times luft og kan derefter komme indenfor og lege. Vi spiser klokken 14, og børnene kan derefter frit være ude eller inde, som de vil. Dagenes struktur er enkel i legestuen - og det er de sysler, som børnene fornøjer sig med, sådan set også. Den enkelhed, der kendetegner legestuens tilbud til børnene, ligger jo langt fra den hektik og kulørthed, som man ofte kan se voksne forbinde børns behov med: Det skal være nyt, hurtigt og helst elektronisk. Men sådan er det altså bare ikke hos os. Det, vi tilbyder, er jo noget med at tegne og male, sy og snitte, klippe og klistre alt sammen i rigtig mange variationer og så naturligvis den frie leg. Spil, bøger og højtlæsning til indendørs livet i de kolde måneder. Bolde, stylter, sjippetove med mere

25 LEGESTUE-LIV : 025 Om klassekvotienter Hos os er et sådan, hvilket også er sandt, og hvad jeg ofte har sagt i skolesammenhænge: læreren behøver ikke at være bange for at have mange elever i klassen. At oprette små klasser af pædagogiske grunde, anser jeg for en pædagogisk svaghed. ( ) Hvis man ønsker små klasser i waldorfskolen, så må det ske ud fra den begrundelse, at give læreren mulighed for at få en god kontakt med hvert enkelt barns forældre. Og den gode kontakt må han etablere. Han må etablere den ud fra waldorfskolens ånd. Rudolf Steiner i foredraget Lærerens forbindelse med forældrehjemmet i Waldorfskole-pædagogikkens ånd afholdt den 1. juni 1924 ved Den Frie Waldorfskoles 4. medlemsforsamling. til udendørs livet, når sol og varme melder sig. Vi forsøger at give børnene mulighed for at lave ting, der hører årstiden og årsrytmen til, ligesom vi prøver at komme dem i møde, hvis der pludselig opstår lyst til at lave noget ganske særligt. Men egentlig oplever jeg, at vores vigtigste opgave som legestue er at give børnene rum til at ånde ud efter den indånding, skoledagen er. Og vel at mærke i omgivelser, der hænger tæt sammen med skolen, og hvor de voksne har en forståelse for og indsigt i, hvad børnenes skoledag indeholder. Så de voksne i legestuen ved, at når klassen har regne-periode, så opfører børnene sig anderledes, end når de er i en dansk-periode, at børnene i 3. klasse gennemgår dybe forandringer, efterhånden som hver især når Rubikon-alderen, at 4. klasse undervejs gennem året kæmper med både sig selv, hinanden og os. Legestuen kan således være med til at give børnene en oplevelse af sammenhæng mellem skole og fritid, og lærernes arbejde med at holde børnene levende og bevægelige bliver ikke modarbejdet i fritiden i legestuen. Og lad mig så lige sige, at det naturligvis ikke kun er 4. klasse, der geråder ud i sværdslag. Mange gange hver dag, uanset hvilket klassetrin vi taler om, opstår konflikter børnene imellem i legestuetiden. Konflikter de må have hjælp fra en voksen til at løse.vi forsøger at hjælpe børnene til på skift at beskrive situationen og lytte til hinanden, så den konflikt, de står i, kan blive tydeligere og dermed nemmere at håndtere. Det er lærerigt for alle parter, og også en væsentlig del af det fælles liv i legestuen. Jeg vil gerne til sidst nævne, at der har været nogen diskussion om 4 klasse-legestues fremtid, om denne legestue overhovedet skal bestå fremover. Måske er børnene for store, måske vil de hellere hjem til hinanden, måske keder de sig, og er der overhovedet nok tilmeldte til, at det bliver rentabelt? Således har nogle af indvendingerne lydt. Og egentlig kan man sige ja til det hele. For de er store og de går med hinanden hjem og det sker at de keder sig i legestuen. Men de bruger også legestuen, nemlig til samvær, leg og hygge. Måske har netop vores skole et særligt behov for dette samværsforum, fordi børnene bor så spredt. Uden tilbuddet om legestue i 4. klasse ville mange måske ende med at gå i klub med alt, hvad det indebærer af udifferentierede påvirkninger, som jeg personligt gerne vil spare mine børn for længst muligt. Legestuen er en vigtig del af skolens liv.

26 Personlig afklarende samtale Individuel terapi Parterapi Terapeutisk Yoga Sorggruppe LYNGBY PSYKOTERAPI Lyngby Hovedgade 27-29, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: E- mail:

27 TIL FORÆLDRENE FRA KONTORET : 027 Til forældrene fra kontoret Vedrørende fordringsgodtgørelse Tidligere på skoleåret skrev vi ud til jer forældre, at vi ville udbetale befordringsgodtgørelse 2 gange om året. Det har vist sige at være et omfattende administrativt arbejde, og vi har derfor besluttet at udbetale befordringsgodtgørelsen én gang i juli måned for hele dette skoleår. Husk at skolens kontor skal have kopi af elevens stamkort, hvis I først er begyndt at benyttet månedskort i løbet af skoleåret. Er du i tvivl om noget, så ring til os. Fortæl skolen hvis I skifter adresse Kære forældre Vi oplever desværre ofte at mobilnumre og arbejdsnumre, ja endda adressen på far eller mor ikke længere er korrekte i skolens kartotek og vi derfor har svært ved at få fat i jer, hvis der er brug for det! - så hjælp os med at have de korrekte oplysninger. Send en mail til skolens kontor på kontor@vidarskolen.dk når I flytter og/eller skifter telefonnumre. Husk også at vi inden vi kan udbetale godtgørelsen skal have alle værdiindlæg indleveret på kontoret, så snart I har købt det sidste som gælder for juni måned. Indtil da bedes I selv om at opbevare dokumentationen. Vi kan kun udbetale godtgørelse for de værdiindlæg som vi modtager. Husk at hvis I tidligere på året har ansøgt om befordringsgodtgørelse og alligevel ikke ønsker at benytte tilbuddet, skal I meddele dette til skolens kontor.

28 028 : FORÆLDRENE STEMME Musik på skolen Forældrenes stemme Af Helle Wilsted Goll Jeg er elev i 7. klasse og har haft nogle gode oplevelser angående musik her på skolen; Jeg er kommet videre med min guitar, er nemlig blevet undervist af en elev fra 12. klasse og er dermed kommet videre også med min egen musik. Det er jeg meget taknemmelig over! Det er nemlig én af de fede ting på Vidar! Og, hvis I gerne vil vide mere, eller vil have mere kontakt med musikken, så kan I spørge oppe i 12. klasse eller andre på skolen. Jeg underviser snart en elev fra min egen klasse. Af Prudence 7. klasse Hjælp til violinøvning Kære alle glade violinspillere i kl. Jeg tilbyder øvehjælp til violinen. Jeg underviser ikke, men hjælper dig med de ting du har for hos din violinlærer. Du får øvehjælp 3 gange om ugen i min. ad gangen, hvor vi spiller og gennemgår det du har for. Det vil forgå på skolen mandage fra kl. 14:30, onsdage fra kl. 13:30, torsdage eller fredag fra kl. 15:00. Prisen er 50 kr. for 3 gange. Jeg skal have mindst 3 elever før det bliver til noget. Ring og hør mere og aftal et tidspunkt. Jeg har telefon eller Magnus L 7. klasse Øvehjælpen er godkendt og under stadig kontrol af HP. Vidar Nyt vil gerne lægge spalteplads til endnu flere forældreudsagn omkring deres børns skolegang. Tag eventuelt afsæt i følgende spørgsmål. Omfanget af dine svar er op til dig. Oplys desuden dit navn, profession, hvilke klassetrin dit barn går på, evt. tillidshverv på skolen og vedhæft digitalfoto med henblik på sort/hvid gengivelse i torsobeskæring. Dit indlæg sender du som vedhæftet fil til skolebladet@vidarskolen.dk eller læg dit besyv på papir/ på diskette på kontoret. Vi tager også gerne foto af dig efter aftale. Spørgsmål 1. Af hvilke grunde ønskede du at sætte dit barn / dine børn i en steinerskole? 2. Hvad vil du fremhæve ved dit barn / dine børns skolegang? 3. Har du undervejs været i tvivl om det var det rette valg?? Hvis ja, beskriv da gerne konkret, hvorfor? Og hvis tvivlen er ophørt, hvad har da medvirket til det? 4. Er du p.t. usikker på om skolens pædagogik er den rette for dit barn eller generelt? Hvis ja, beskriv da gerne konkret, hvorfor?

29 FORÆLDRENE STEMME : 029 Af Bo Bache. Far til Sofie i 2. klasse og to småpiger i Rudolf Steiner-børnehaven i Hjortekær - Vidarskolen spiller ikke med på den populistiske schlager om at jo før man lærer noget, jo bedre bli r man nok. Da vi skulle vælge børnehave til vores ældste datter, som nu går i 2. klasse, besøgte vi 5 af kommunens børnehaver og stillede det samme spørgsmål hvert sted: Gør I noget særligt ud af musik her? I 4 af børnehaverne var svaret nogenlunde det samme: Tja, jo, altså... Louise spiller jo lidt guitar og hvis børnene har lyst synger vi lidt hver 14. dag... Patricia i Rudolf Steiner-børnehaven i Hjortekær svarede anderledes: Næh, det gør vi ikke.... Da jeg satte en forundret mine op, sagde hun: Nå jo, altså, vi har jo sangleg 1 time hver morgen... og så synger vi, når vi vasker op, og når vi tager tøj på, og vi har en særlig sang, vi synger, før vi spiser og efter og... Her skrev vi Sofie op! Efterhånden blev vi mere og mere glade og trygge ved, at Steiner-pædagogerne havde svar på det hele der er en grund til næsten alt, der foregår i en Steinerinstitution en god grund. Det var derfor ret naturligt at kigge nærmere på Vidar Skolen, da den tid kom. Vi deltog på Julebasar, intro-foredrag og meget andet og hver gang blev vi bekræftet i, at her er et solidt og gennemtænkt pædagogisk fundament. Jeg bemærkede særligt, at vi, som fremmede, altid blev venligt og opmærksomt behandlet - selv af skolen teenage-elever i grel kontrast til, hvad psykologerne bilder os ind om denne aldersklasse... Det miljø kunne vi godt se vore børn udvikle sig i. Som Steiner-forældre skal man lige vænne sig til, at børnene jo ikke lærer noget såd n i Bertel Haarder-forstand... Vidarskolen spiller ikke med på den populistiske schlager om at jo før man lærer noget, jo bedre bl r man nok. Til gengæld udvikler børnene sig kors, hvor de udvikler sig! Jeg kan få tårer i øjnene ved at tænke over den personlige udvikling, vores datter har gennemgået. Her i slutningen af 2. klasse har ingen (hverken i skole eller hjemme) lært hende at læse. Vi har sunget Halfdan Rasmussens ABC, og hun har tegnet, danset, klappet og stampet bogstaver i skolen, men ingen har lært hende at sætte bogstaverne sammen og læse. Men til vores store overraskelse kom det af sig selv med rekordfart, og nu retter hun mig, hvis jeg springer et ord over ved godnatlæsningen. Så jeg er ikke bekymret det skal nok komme alt sammen, når lærelysten bare bliver stimuleret. Vist er vi da af og til i tvivl vores børn