Domstolene i et multikulturelt samfund *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domstolene i et multikulturelt samfund *"

Transkript

1 94 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 Domstolene i et multikulturelt samfund * AF KONSTITUERET LANDSDOMMER, PH.D. SØREN STIG ANDERSEN, ØSTRE LANDSRET Abstract: Artiklen omhandler de udfordringer, som domstolene står over for i et samfund, der som det danske udvikler sig i retning af større kulturel diversitet. Analysen tager udgangspunkt i Robert Covers retstænkning, herunder hans figur»nomoi-fællesskab«, dvs. en gruppe af individer med et fælles etisk grundlag, der ikke nødvendigvis er kompatibelt med de normer og principper, der danner grundlaget for den forfatningsafledte retsorden. Spørgsmålet er, hvilke muligheder domstolene har for at fremstå som et relevant og legitimt konfliktløsningsorgan for alle samfundets nomoi-fællesskaber. Ud over at se på de normative aspekter inddrages også den måde, som domstolene fremstår på gennem arkitektur, indretning, omgangsformer, dommernes påklædning mv. Endvidere rettes fokus mod dommernes egne evner til at kunne møde det kulturelt anderledes på en frugtbar måde. Flere af artiklens pointer illustreres med en kontroversiel lovændring fra 2009, der indførte nye regler for dommeres fremtræden Keywords: domstolene, multikulturalitet, nomoi-fællesskaber, retstraditioner, dommerfremtræden, alternativ konfliktløsning, ret og religion 1 Indledning I * en demokratisk retsstat, hvor mennesker med forskellige kulturelle og religiøse 1 baggrunde skal fungere sammen, er der grund til at være opmærksom på, hvorvidt myndighedsudøvelsen opfattes som legitim. Det vil sige, at den anerkendes og accepteres som noget, der bør respekteres. 2 Dette gælder ikke mindst domstolene som * Artiklen bygger på et oplæg holdt den 12. april 2010 på seminaret Domstolene i det multikulturelle samfund afholdt af Center for Retskulturelle Studier, Københavns Universitet. De omhandlede problemstillinger er endvidere genstand for analyse i forfatterens phdafhandling, Andersen (2012) 1»Kultur«er et notorisk flertydigt begreb. Efter min opfattelse er der god grund til som f.eks. Donald Black gør det i Black (1976), s. 61 at definere det bredt som»the symbolic aspect of social life, including expressions of what is true, good, and beautiful«, hvorved det også omfatter religiøse udtryk. Da det religiøse aspekt indtager en central betydning i nærværende sammenhæng, vil jeg trods den dermed forbundne redundans ofte henvise til både kultur og religion. 2 Se hertil Weber (1921), første del, kapitel I, 1, Definition, Bedingung und Arten der Herrschaft. Legitimität, s Se også gennemgangen hos Přibáň (1997) af betydningsfulde sociologiske/retlige positioner i forhold til legitimitetsbegrebet.

2 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ retssikkerhedens formelle garant. Da domstolene inden for de fleste kulturer er præget af stærke traditioner, er risikoen for fremmedgørelse og misforståelser samt manglende accept, respekt og tillid stor blandt minoritetskulturer. 3 Det kan føre i retning af et samfund, hvor domstolssystemet inden for visse kulturelle og religiøse grupperinger fravælges til fordel for alternative konfliktløsningsorganer, hvis kulturelle og religiøse grundlag man i højere grad kan identificere sig med. Dette er ikke nødvendigvis et onde, men det indebærer en risiko for en fragmentering af befolkningen i retlig henseende. I det følgende vil jeg belyse nogle centrale spørgsmål, som forholdet mellem domstolene og de kulturelle/religiøse minoriteter rejser i Danmark. 4 Som analytisk tilgang til temaet kan de faktorer, der indgår i domstolenes aktivitet, groft inddeles i tre dele. For det første er der det retlige felt, der udgøres af retlige normer, herunder retspraksis, retssædvaner, retlige principper mv. For det andet er der rammerne for den judicielle aktivitet. Det vil sige fysiske rammer som arkitektur og indretning samt sprogpolitik, omgangsformer, påklædning, symbolik osv. Det tredje aspekt, der i en vis forstand forbinder det normative og rammerne, er retsudøveren: dommeren. I forhold til alle tre aspekter er der en række udfor- 3 I en undersøgelse foretaget på initiativ af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration fandt man, at tilliden til domstolene blandt nydanskere med oprindelse i en række udvalgte ikke-vestlige lande i henholdsvis 2009 og 2011 fordelte sig således: lav grad af tillid 19 % (2009)/14 % (2011), nogen tillid 27 %/23 %, høj grad af tillid 39 %/45 %, ved ikke 15 %/18 % (www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/ugens_tal/2011/marts/ nydanskeres_tillid_offentlige_institutioner_stigende.htm). De nedenfor i note 47 refererede resultater for den samlede befolkning tjener desværre ikke som et særlig godt sammenligningsgrundlag på grund af den anderledes opgørelsesmåde, men en borgerundersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2010 viser, at 85 % havde tillid til domstolene, 10 % havde mistillid, mens 4 % svarede»ved ikke«(se 4 En bemærkning vedrørende terminologi: En præcis afgrænsning af, hvilke kulturer man har i tankerne, når man i Danmark taler om kulturel diversitet eller multikulturalitet, er uhyre vanskelig. Af fremstillingsmæssige grunde tillader jeg mig meget forenklet at anvende begrebet»majoriteten«til at angive den del af befolkningen, som overvejende er præget af kristen-europæisk kultur i en Luther-grundtvigansk variant, og som typisk er etniske danskere det vil sige med danske slægtsled langt tilbage. Endvidere kan tilføjes nøgleord som parlamentarisme og velfærdsstat. På den anden side vil jeg med»den muslimske minoritet«betegne en mangefacetteret og diffus gruppe af befolkningen, som overvejende er præget af en muslimsk kulturtradition, og som har levet i Danmark i ca. 1-3 generationer. Mange vil sikkert kunne identificere sig med begge disse grupper, og endnu flere vil måske mene, at de falder midt imellem. Atter andre vil mene, at det slet ikke giver mening at opfatte sig selv i forhold til denne bipolære model. Men som sagt er der alene tale om nogle fremstillingstekniske hjælpebegreber. I øvrigt afspejler denne simplificering, at ærindet med artiklen ikke er at foretage en nærmere analyse af forskellige muslimske syn på forholdet mellem ret og religion, men alene at se på de udfordringer, som danske domstole står over for på grund af tiltagende multikulturalitet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

3 96 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 dringer for domstolene i et samfund, der som det danske er præget af tiltagende kulturel diversitet. 5 Når jeg i det følgende belyser nogle af de udfordringer, der gør sig gældende i forhold til de tre perspektiver, vil jeg med et nyligt og meget omdiskuteret eksempel det i 2009 vedtagne lovforslag om dommeres fremtræden i retten illustrere nogle af mine pointer. 2 Nomoi-fællesskaber Først vil jeg som sagt se på betydningen af det retlige felt, som domstolenes aktivitet foregår inden for. Hvordan kan det bedst muligt beskrives i forhold til det multikulturelle? Ikke overraskende er der forskellige modeller af sociologisk art, der er blevet anvendt til at italesætte og analysere forholdene for retten i et multikulturelt samfund. Allerede ordet»multikulturelle«leder tankerne i retning af visse af disse modeller, f.eks. den canadiske filosof Will Kymlickas brug af netop dette begreb til at analysere grundlaget for tildeling af særlige gruppespecifikke rettigheder til visse minoriteter. 6 Begrebet leder også tankerne i retning af den engelske retssociolog Roger Cotterells teoridannelse om retlige relevante fællesskaber (communities) 7 samt de retspluralistiske og senere retspolycentriske retninger, der bl.a. har været repræsenteret ved Københavns Universitet ved Hanne Petersen og Henrik Zahle. 8 Disse måder at anskue retten på har utvivlsomt fat i nogle vigtige aspekter. Med henblik på at analysere situationen ved domstolene i relation til det normative grundlag for deres virksomhed mener jeg imidlertid, at de ikke i tilstrækkelig grad indfanger den uundgåelige konflikt, der opstår, når man på den ene side har en dominerende»officiel«, forfatningsafledt ret, 9 der i vid udstrækning udspringer af majoritetens kulturværdier, og på den anden side en række minoritetskulturer, hvis 5 De her nævnte tre grupper af faktorer er selvklart ikke udtømmende. Bl.a. forbigås i denne overordnede analyse spørgsmål, der relaterer sig til andre professionelle aktører end dommeren (f.eks. anklager og forsvarer) samt de særlige forhold der gør sig gældende, når der er tale om en kollegial ret. 6 Kymlica (1995). 7 Cotterrell (2006). 8 Se f.eks. Petersen og Zahle (1995). 9 Det er gentagne gange blevet påvist bl.a. inden for den førnævnte retspluralistiske (og retspolycentriske) retstænkning at det ikke er muligt at identificere den ret, der finder anvendelse ved domstolene, som en velafgrænset retsorden, der afleder sin gyldighed fra grundloven. I nærværende sammenhæng er det imidlertid nyttigt at konstatere, at den ret, der afledes af grundloven ikke alene love og bekendtgørelser, men også administrative forskrifter og retsafgørelser truffet af den dømmende magt, hvis gyldighed i sidste ende kan henføres til grundloven indtager en særlig status ved domstolene.

4 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ normativitet ikke eller næsten ikke er repræsenteret i den ved domstolene privilegerede ret. Med henblik på at reflektere over domstolene i det multikulturelle samfund er der derfor god grund til i stedet at vende sig mod den begrebsdannelse, som den amerikanske retstænker Robert Cover udviklede i 1980 erne, og som i højere grad problematiserer konflikten i majoritets/minoritets-forholdet. 10 I sin analyse af sammenhængen mellem ret og kulturel narrativitet samt de potentielle udfordringer i relation til rettens legitimitet tog han udgangspunkt i begrebet nomos som udtryk for en given kulturel/religiøs gruppes normative univers. Et sådant nomos kan ikke reduceres til et normativt katalog, men angiver i højere grad et narrativ og en forståelsesramme, som retten forstås og leves ud fra. Det vil sige, at det handler om en særlig måde at fortolke retten på eller med en parafrase over Dworkin 11 en anden fortælling om retten. I et religiøst og kulturelt homogent samfund vil der som udgangspunkt være et fælles nomos, hvorved samfundet udgør ét nomoi-fællesskab. Anderledes i mere heterogene samfund, hvor kulturelle og religiøse minoriteter vil kunne have afvigende nomoi og dermed udgøre selvstændige nomoi-fællesskaber kendetegnet ved hvert deres fælles etiske grundlag, der ikke nødvendigvis er kompatibelt med de principper, der danner grundlaget for den forfatningsafledte retsorden. Nomoi-fællesskabsperspektivet afviger hermed fra eksempelvis det retspluralistiske, idet fokus i højere grad er på uforeneligheden og dermed den latente konflikt mellem den officielle statslige ret og nomoi-fællesskabets normer. Samtidig er det et perspektiv, der synes særlig relevant i relation til domstolene, hvor den forfatningsafledte ret indtager en privilegeret stilling. Cover identificerede adskillige eksempler på nomoi-fællesskaber blandt navnlig de mange kristne retninger i USA. Som et dansk eksempel kan ud over den muslimske minoritet (og her bliver det særlig tydeligt, at det er misvisende at tale om én muslimsk minoritet, jf. note 4 ovenfor) nævnes Jehovas vidner, som bl.a. er interessant, fordi det demonstrerer, at spørgsmålet om det multikulturelle ikke kun angår en dem/os-opfattelse i forhold til indvandrere og deres efterkommere. At Jehovas vidner kan betragtes som et nomoi-fællesskab kommer bl.a. til udtryk ved, at deres religiøse principper ikke har kunnet forenes med de danske regler om almindelig værnepligt, 12 og ved at de har kunnet begrunde tilsidesættelse af foræl- 10 Cover (1992), s Dworkin (1994). 12 Sidste gang, Højesteret (inden færdiggørelsen af denne afhandling) havde anledning til at tage stilling til straf af et medlem af Jehovas vidner, som af samvittighedsgrunde nægtede at aftjene værnepligt, herunder tjeneste i Beredskabskorpset, var i U H, hvor vedkommende blev idømt 6 måneders fængsel (svarende til tjenestetiden), der blev gjort be- Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 98 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 dremyndighedsindehaverens sædvanlige kompetencer i forbindelse med blodtransfusion. 13 I begge tilfælde bliver det officielle, forfatningsafledte retssystem udfordret af normer med rod i kulturelle (i dette tilfælde religiøse) normer, der for den pågældende gruppe har en vægtigere autoritet end den statslige retsorden. Eksemplerne er i øvrigt interessante, fordi de illustrerer to forskellige måder, hvorpå den statslige ret og helt konkret domstolene kan forholde sig til nomoifællesskaber, der ikke underordner sig den retlige autoritet. For så vidt angår tilfældet med manglende tilsagn til blodtransfusion, er det vanskeligt i hvert fald for et samfundsmedlem, der ikke tilhører Jehovas vidner for alvor at sætte spørgsmålstegn ved, at de pågældende børn på den ene eller anden måde må sikres adgang til den nødvendige lægelige behandling. I tilfældet med værnepligt er det derimod vanskeligt at se straffesanktioner som andet end en afmagtshandling. Her ved man fra rettens side, at problemet med manglende»lydighed«over for retten ikke kan løses i den forstand, at den værnepligtige formås til at aftjene værnepligt. Retten er således af sin egen logik tvunget til magtesløst at idømme straf uden dermed at kunne gennemtvinge sin nomos. Sofokles har i sin tragedie Antigone fra 441 f. Kr. behandlet netop denne evigt aktuelle problemstilling. Her idømmer kong Kreon Antigone dødsstraf, fordi hun ved at begrave sin bror, Polyneikes, vælger at følge gudernes bud og ikke kongens. Problemet og ikke mindst følgerne bliver sat på spidsen i den antikke tragedie, men det er i vidt omfang tilsvarende problemer, man også i et moderne, multikulturelt samfund kan stå over for i forhold til forskellige nomoi-fællesskaber. Og ligesom det var tilfældet i forbindelse med Kreons afmagtshandling, kan sager som værnepligtseksemplet have vidtgående konsekvenser for domstolenes legitimitet, da dommeren ved at afsige dom i den konkrete sag straffer, hvad inden for det pågældende nomoi-fællesskab betragtes som den eneste rigtige eller endda eneste mulige ageren. 3 Dansk ret og islamisk kultur Nu vil jeg så vende opmærksomheden mod forholdet mellem majoriteten og den muslimske minoritet. I Danmark er der i temmelig vid udstrækning en naturlig korrespondance mellem på den ene side de blandt majoriteten fremherskende etiske og religiøse overbevisninger og på den anden side retten. Retten er således blevet tinget med vilkår om 240 timers samfundstjeneste for for anden gang at være udeblevet fra værnepligtstjeneste i Beredskabskorpset. 13 Vedrørende Jehovas vidners afvisning af brug af blodtransfusion, se e/bh/article_13.htm. I Danmark kan afvisningen af blodtransfusion give anledning til gennemtvingelse af behandling af børn og unge efter servicelovens 63.

6 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ udviklet under afgørende indflydelse af først kanonisk ret og sidenhen også protestantiske værdier 14 samt en i det store og hele fælles accept inden for både stat og kirke vedrørende spørgsmålet om grænsedragningen mellem kirkelige og sekulære kompetenceområder. 15 Denne udvikling afspejler, at det retlige narrativ har respekteret det religiøse narrativ. 16 Eller med andre ord: de, der tilhører majoriteten, kan i hvert fald i et normativt perspektiv entrere retssalen uden at skulle efterlade deres religiøse identitet udenfor. Hermed bliver rettens legitimitet styrket snarere end svækket af den protestantisk-kristne kulturarv. For den, hvis religiøse identitet ikke kan rummes inden for det retlige narrativ, opstår der derimod en konflikt, der truer rettens legitimitet i forhold til den pågældende. I Danmark er problemstillingen særlig relevant i forhold til den muslimske minoritetskultur på grund af dennes størrelse samt graden af dens rodfæstethed i religiøse og kulturelle normer. Her er det således nærliggende, at de i forhold til majoriteten afvigende religiøse og kulturelle baggrunde resulterer i et retligt narrativ, der kan underminere accepten og anvendelsen af dansk ret. Der synes ikke at være oplagte muligheder for at imødegå de udfordringer, det indebærer, når den forfatningsafledte ret ikke er kompatibel med den nomos, der ligger til grund for forskellige nomoi-fællesskaber. Man kan dog forestille sig to overordnede strategier. For det første kan domstolene i højere grad gives mulighed for at håndtere retstvister i henhold til normsystemer, der passer til de forskellige nomoi-fællesskaber. En sådan tilgang vil imidlertid indebære store retlige udfordringer og risikere at føre til en høj grad af uforudsigelighed og kan som følge heraf underminere rettens legitimitet. Det er dog værd at overveje, om der ikke er visse retsområder, hvor der er mulighed for at øge anvendelsen af normer, der afviger fra majoritetens. Det kunne eksempelvis dreje sig om familieretten, herunder ægteskabs- og skilsmisseområdet, der er notorisk kulturafhængige. Man kan også i modsat retning overveje, om de udfordringer, som konkurrerende normsystemer giver anledning til, bør løses ved at forsøge at formå de pågældende minoritetsborgere til at underkaste sig rettens saglige jurisdiktion med det argument, at alle hermed bliver stillet lige. Det er imidlertid nok urealistisk, at det kunne løse problemet, bl.a. fordi erfaringen viser, at minoriteter i tilfælde af majoritetens forsøg på assimilation og kulturel dominans ofte vil reagere ved at lukke sig om egne kulturelle værdier. 17 Derudover forudsætter ligeværdig adgang til retten og 14 Shachar (2001), s. 73ff. 15 Modéer (2010). 16 Se generelt til dette spørgsmål Cover (1992). 17 Ayalet Shachar benævner denne type reaktion på assimilationspres»reactive culturalism«, jf. Shachar (2001), s. 35f. Som hun anfører, indebærer det ofte, at minoriteten stivner i sine traditioner og derved bliver mere konservativ end andre steder, hvor der som f.eks. i et eventuelt hjemland ikke er et tilsvarende assimilationspres. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

7 100 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 deltagelse i de retlige sprogspil en forståelse af den særlige retlige fornuft og hermeneutik, 18 hvilket som udgangspunkt forudsætter lang tids retlig integration. Efter at have konstateret store udfordringer, for så vidt angår de normative rammer for domstolenes virke i et multikulturelt samfund, vil jeg i det følgende vil jeg vende mig mod de to andre aspekter af domstolenes virke rammerne og dommerne hvor der umiddelbart synes at være bedre mulighed for på kort sigt at øge domstolenes legitimitet på tværs af de forskellige nomoi-fællesskaber. 4 Rammerne for domstolenes aktivitet I forhold til personer, der tilhører nomoi-fællesskaber, for hvem domstolenes legitimitet ikke er oplagt, er det særlig vigtigt, at rammerne for domstolenes virksomhed det vil sige de fysiske rammer, sprogbrug under og uden for selve forhandlingerne, omgangsformer, påklædning, symbolik osv. modvirker og ikke forstærker en eventuel usikkerhed om rettens og domstolenes legitimitet. Der kan dels være tale om momenter, der helt generelt har betydning for, om retten fremstår som legitim, som f.eks. samtidig tilstedeværelse af dommer og sagens parter på samme lokation og princippet om mundtlig forhandling, 19 men der er også momenter, der mere specifikt er relevante for parter, der ikke har en dansk kulturel baggrund. Det drejer sig eksempelvis om retten til tolkebistand, rettens religiøse og kulturelle symbolsprog samt om sammensætningen af rettes personale og lægdommere afspejler befolkningssammensætningen. 20 Sådanne faktorer har utvivlsomt betydning for oplevelsen af, at man behandles retfærdigt i retten, og dermed for legitimiteten af processen. Det er i øvrigt langt fra altid let at sikre optimale rammer for en tillidsskabende proces. Er processen meget formel og dommeren iklædt uniform eller lignende upersonlig påklædning og højt hævet bag en høj skranke, vil det på den ene side kunne skabe en vis distance og fremmedgøre sagens parter. Men er processen modsat uformel kan det mindske rettens autoritet og skabe tvivl om rettens faglige kompetence og styrken af dens afgørelsers retskraft. 21 Dette må antages at være særlig relevant, hvis rettens myndighed inden for den pågældendes kultur er forbundet med et stærkt autoritets- og magtsprog. I et multikulturelt perspektiv er det derfor relevant at overveje, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at fortsætte 18 Cover (1992), s Andersen (2012). 20 Förtroendeutredningen (2008), s. 125f. 21 Høilund (1995), s. 109.

8 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ den udvikling, der i hvert fald i årtierne forud for 2009 er gået i retning af mere uformelle former ved domstolene. 22 Til at belyse denne problemstilling vil jeg se nærmere på loven om dommeres fremtræden, der blev vedtaget i foråret Der var nærmere bestemt tale om en ændring af retsplejeloven vedrørende dommeres påklædning mv. i retsmøder, hvorved der blev indsat to nye bestemmelser. For det første blev der med 56 indført en bestemmelse om, at en dommer i et retsmøde ikke må fremtræde på en måde,»der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt«. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen bl.a. omfatter situationer, hvor»dommeren under retsmødet synligt bærer et kristent kors som f.eks. et såkaldt Dagmarkors eller et krucifiks, hvor dommeren bærer muslimsk hovedbeklædning som f.eks. hijab, 24 eller hvor dommeren bærer en jødisk kalot (kippa)«. 25 Ud over den nye bestemmelse i 56 blev det i den nye 56 a fastsat, at alle dommere dvs. også byretsdommere fremover skal bære kappe under hovedforhandlinger, hvor der ellers hidtil alene er blevet anvendt kapper i Højesteret, landsretterne samt Sø- og Handelsretten. 26 For så vidt angår kappekravet, opererer lovændringen i det førnævnte vanskelige farvand mellem formelle og uformelle procesformer. På den ene side kan individuelle tøjvalg resultere i en afslappet og hverdagsagtig fremtoning, der kan give processen et uformelt præg, der kan opfattes som både nærheds- og tillidsskabende, men 22 Flemming Balvig beskriver i en skriftlig kommentar til Christie (1996), s. 157,»den lydløse revolution«i form af de fysiske ændringer i retssalene således:»[d]et gamle retslokale, gradvist, men mere og mere, kommer til at ligne enhver underdirektørs kontor. Kapperne fjernes, de gamle malerier forsvinder til fordel for den sidste nye litografi, udtryksformerne bliver mere almindelige, den fysiske indretning bliver mere som når kunder kommer på besøg, dataskærme placeres på skrivebordene Den rent fysiske udstråling af magt, fortid og retfærd afløses af hygge, nutid og effektivitet.«23 Lov nr. 495 af 12. juni 2009 om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder). 24 Ifølge Den Danske Ordbog et»tørklæde der dækker håret, halsen og skuldrene; bæres offentligt af visse muslimske kvinder og piger«. 25 Pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 98 til ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) fremsat den 19. december Ibid., pkt. 2. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

9 102 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 som også kan give den et useriøst præg. På den anden side kan formelle procesformer i form af f.eks. brug af kapper understrege alvoren af og autoriteten bag processen, men samtidig også skabe øget afstand. Der kan med andre ord peges på rationelle grunde for en formel påklædningspolitik i relation til domstolenes rolle i et multikulturelt samfund, ligesom der modsat kan peges på, at en sådan formel og i en vis forstand anonymiserende påklædning kan forårsage en generel distance mellem dommer og sagens øvrige aktører, som også i relation til minoriteter kan skade tilliden til domstolene og i et videre perspektiv deres legitimitet. Tilsvarende kan der i forhold til den nye 56 anføres gode grunde for at undgå ikke mindst majoritetens brug af symboler, da det vil kunne skabe eller øge graden af fremmedgørelse i forhold til minoriteter. Såfremt man virkelig ønskede at styrke domstolenes legitimitet på tværs af de kulturelle og religiøse grupperinger, havde det dog været nærliggende også (eller i stedet) at se på den institutionelle symbolik og ikke (alene) den enkelte dommers fremtræden. Dette aspekt blev da også berørt i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget. Man var således blevet opmærksom på, at der i selve Domstolsstyrelsens logo indgår et kors placeret oven på en kongekrone. Dette foranledigede et spørgsmål fra Retsudvalget, hvortil Justitsministeriet svarede,»at formålet med lovforslaget er at varetage hensynet til, at dommere i retsmøder, hvor retten udøver sin virksomhed i forhold til borgerne m.v., fremstår neutrale.«og videre:»at der eventuelt i retslokalet findes logoer for dommerens arbejdsgiver, siger ikke noget om dommerens eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om dommerens personlige holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt. Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke relevant at overveje brugen af det nævnte logo for Danmarks Domstole.«27 Eller med andre ord: Lovforslaget angik alene dommerne og ikke domstolsinstitutionen som sådan. Dette bevidste fravalg må undre i lyset af det overordnede formål med loven, der angives at være en understøttelse af»befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt.«28 Forklaringen skal måske søges i de holdninger, som ordføreren for det største regeringsparti, Kim Andersen (V), redegjorde for under 1. behandlingen af lovforslaget:»det, der er i et logo, har historiske og kulturelle baggrunde. Der er også et kors i vores flag. Jeg vil anse det for helt naturligt, at der på danske retsbygninger fortsat må flages med Dannebrog, uden at det er et problem.«og videre: 27 Justitsministerens svar af 16. marts 2009 på Retsudvalget spørgsmål 4, jf. lovforslag nr. L 98 til ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) fremsat den 19. december Pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til det i ovenstående note omtalte lovforslag.

10 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ »Vi må jo fastholde, at danske dommere arbejder i danske domstole. Domstolene er underlagt Folketingets beslutninger, den lovgivende forsamlings beslutninger, og det er jo ikke unaturligt, at danske domstole bruger de symboler, som kendetegner det danske samfund, den danske nation, dens historie og dens religiøse tilhørsforhold.«29 Tydeligere kan det næsten ikke siges: man billiger helt bevidst, at domstolenes symbolik tydeligt afspejler majoritetens dominans at den»officielle«ret er lig majoritetens ret. 5 Dommerne Spørgsmålet om dommernes fremtræden leder mig videre til det tredje og sidste aspekt af domstolenes aktivitet: dommerne. Uanset de ydre rammer er dommerne ansigtet på retsanvendelsen ved domstolene. Processen inden for såvel civilretten som strafferetten bygger på tilstedeværelse og mundtlighed. Der finder således et egentligt møde sted mellem sagens parter og dommeren. Dette er særlig udtalt i straffesager, hvor tiltalte som udgangspunkt ikke har mulighed for at lade sig repræsentere af andre. Der er mange gode grunde til disse hævdvundne principper for processen. En af disse er, at det skaber en nærhedsrelation i forhold til dommeren, som herved dels får mulighed for bedre at kunne forholde sig til de afgivne forklaringer, dels bliver nødt til at forholde sig til den unikke person eller personer, som sagen angår. Navnlig det sidste er vigtigt i et multikulturelt samfund, da der er en naturlig tendens til at kategorisere det, som er fremmed i forhold til ens egen kultur, og dermed til at sætte det i bås. Herved anvender vi jo blot den forforståelse eller fordomme om man vil som vi alle bruger til at forstå og navigere i verden. 30 Men hvor disse udfordringer trives på afstand, udfordres de i nærheden, som også bl.a. Flemming Balvigs undersøgelse af Danskernes syn på straf fra 2009 tydeligt dokumenterer behandling af L 98, den 23. januar 2009, kl (min kursivering) (www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/l98/beh1/forhandling.ht m&startitem=-1). 30 Gadamer (1990), s. 281ff. 31 I undersøgelsen Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil fra august 2010 undersøgte Balvig bl.a. holdningen til straffastsættelse efter, at forsøgspersonerne 1) først havde læst en beskrivelse af et sagsforhold, og 2) derefter set en video med en så vidt mulig realistisk opført domsforhandling (dog uden procedure). Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse foretaget i 2006 med fokus på lovovertrædelser med lavere strafferammer. På s. 130 opsummerer Balvig resultaterne således:»i 2006 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning fra [i situation 1] at ligge lige før ubetinget fængselsstraf (median 3,3, hvor ubetinget fængselsstraf starter ved 3,5 på strafskalaen) til [i situation 2] at ligge klart Jurist- og Økonomforbundets Forlag

11 104 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 Det er i det hele taget ikke tilstrækkeligt, at den, som tilhører et nomoifællesskab, der udgøres af en kulturel eller religiøs minoritet, bydes velkommen som fuldgyldigt retssubjekt eller på anden måde som aktør på lige fod med andre aktører i den retlige kontekst. Dette er selvfølgelig også nødvendigt i en demokratisk retsstat. Men det forudsætter, at man som den tyske filosof og litterære kritiker Werner Hamacher udtrykker det:» begin by respecting the other as one who is not yet a partner in a dialogue, not yet a partner in trade or in the exchange of commensurable arguments, and who does not yet enjoy the legal equality which a symmetrical relation to those who are still privileged could grant him who therefore, in brief, is not yet recognized. In order for the recognition of the other be possible, there must first be respect for the other. There can be no recognition without respect: without asymmetry, without nonreciprocity, without a gift that precedes exchange, that opens dialogue, that gives arguments a chance«. 32 Det afgørende for, at der trods alle forskelle kan være tale om en sådan respekt, er ifølge Hamacher således, at man ikke mister evnen til at se den anden som en absolut anden, der ikke lader sig kategorisere. Heller ikke i kategorien»kulturelt og etnisk anderledes«. Respekt for den anden må i stedet overvinde eksistensen af sådanne forskelle. I relation til den respekt, som Hamacher taler om, er kulturelle, etniske og lignende forskelle ganske enkelt uden betydning. Dette rejser også spørgsmål om dommernes evne til at forholde sig til det kulturelt og religiøst afvigende. Uanset alle gode individuelle intentioner er det måske et område, hvor det er værd at overveje mulighederne for kompetenceudvikling. 33 Fordommene går i øvrigt begge veje. Som alle andre har også personer, der tilhører minoritetskulturerne, fordomme om, hvad der sker ved domstolene. Mange medlemmer af det, jeg har kaldt den muslimske minoritet, oplever i bl.a. jobsøgningssituationer at blive tilsidesat på grund af deres navn, eller at blive nægtet adgang til diskotek o.l. på grund af deres hudfarve. 34 På den baggrund er der en nærliggende mulighed for en udbredt forventning om, at man heller ikke ved domstolene mødes med fordomsfrihed. 35 Det er derfor væsentligt, at der ved domstolene er under (median 2,6 = betinget fængselsstraf) For de alvorligere sager i 2009 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning til, hvordan der skal straffes, fra at ligge omkring 4-5 måneders ubetinget fængselsstraf (median 5,2) til samfundstjeneste (median 2,9).«32 Hamacher (1997), s Vigtigheden af en sådan indsats understreges i Förtroendeutredningen (2008), s Se eksempelvis vedrørende oplevelsen af diskrimination i nattelivet rapporten Nydanskere i Nattelivet fra juni 2007 udarbejdet af Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS, Rådgivende Sociologer, samt rækken af artikler i august og september 2010 i dagbladet Politken om diskrimination på danske diskoteker. 35 For så vidt angår tilliden til domstolene anfører den amerikanske psykolog, Tom R. Tyler, som har foretaget omfattende forsøg og studier vedrørende befolkningens tillid til bl.a.

12 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ de bedst mulige rammer for, at eventuelle fordomme kan blive udfordret. Det vil sige, at der bør være en egentlig kontakt, hvor parten/tiltalte er personligt til stede. Amerikanske undersøgelser viser i forlængelse heraf og ikke særlig overraskende at for den, som tilhører en minoritet, er der en væsentlig mindre risiko for, at fordomme og stigmatisering opleves som havende haft betydning i mødet med myndighederne, når man behandles respektfuldt, ordentligt og rimeligt, end hvis man ikke oplever at blive behandlet respektfuldt osv. 36 Der er i dette perspektiv grund til at vende tilbage til 2009-ændringen af retsplejeloven vedrørende dommeres fremtræden. Uanset udformningen af loven er der næppe tvivl om, at den egentlige motivation var at undgå, at muslimske kvindelige dommere skulle bære religiøs hovedbeklædning. Forud var således gået en af Dansk Folkeparti forestået kampagne med plakater af burka-klædte dommere, mens på den anden side såvel Højesterets præsident som Domstolsstyrelsen var fremkommet med udtalelser om, at der ikke var/burde være noget forbud mod brug af tørklæde. 37 Resultatet vil under alle omstændigheder formentlig være, at loven vil afskrække og måske allerede har afskrækket kvindelige muslimske jurister fra at søge ind ved domstolene, hvilket Muslimernes Fællesråd da også påpegede i deres bemærkninger til lovforslaget. 38 Dette vil indebære, at den muslimske minoritet i endnu højere grad vil være underrepræsenteret ved domstolene, hvilket videre kan skade tilliden til domstolene som et sted, hvor alle uanset kulturel og religiøs identitet behandles retfærdigt. I sidste ende vil det kunne have en negativ indvirkning på oplevelsen blandt den muslimske minoritet af, at det også er»deres«domstole. Det bliver i øvrigt interessant at se, hvordan forbuddet i retsplejelovens 56 mod adfærd og påklædning m.v., som er»egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt«, vil blive fortolket. Spørgsmålet vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget blive afgjort af den pågældende retspræsident eller eventuelt Klageretten og (dermed) i sidste ende Højesteret. Det vil sige primært etablerede dommere med rødder i en vestlig, kristen domstolene, at»minority group members are more distrustful of and less confident in the courts«, jf. Tyler (2001), s Tyler refererer her til forholdene i USA, men der er næppe tvivl om, at en lignende tendens gør sig gældende i Danmark. Bemærk i øvrigt, at Tylers studier angår etniske minoriteter, navnlig afroamerikanere og hispanics, og ikke særligt, hvad jeg benævner nomoi-fællesskaber. 36 Tyler (2003). 37 Se hertil Venstres ordfører i sin ordførertale, 1. behandling af L 98, den 23. januar 2009, kl (www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/- l98/beh1/forhandling.htm&startitem=-1). 38 Henvendelse af 26. januar 2009 (www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/bilag/7/ pdf). Jurist- og Økonomforbundets Forlag

13 106 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 kultur. Det er vanskeligt inden for de eksisterende rammer at pege på en alternativ og mere hensigtsmæssig fremgangsmåde, men det giver anledning til at frygte lidt af en catch 22-situation. 6 Konklusion: hvorledes understøtte domstolsprocessens legitimitet? De her berørte spørgsmål er væsentlige, fordi de angår domstolenes legitimitet, hvor legitimitet forstås som et spørgsmål om accept og anerkendelse. Ikke en formel anerkendelse af grundloven som gyldigt konstitutivt grundlag og deraf afledt legitimitet for domstolene, men snarere en indre overbevisning om, at»det er i orden«, at domstolene har domsmagt. Det vil sige en følelsesmæssig anerkendelse og accept af, at dette er det rette forum for løsning af (i hvert fald en vis type) konflikter. Det er nærliggende, at det i forhold til minoriteter med en egen nomos er en særlig udfordring for domstolene at fremstå som legitime i denne forstand. Legitimiteten af domstolsprocessen udfordres således i forhold til alle de tre omhandlede aspekter: det retlige felt, rammerne og retsudøverne. Og det har konsekvenser. Den amerikanske sociolog Donald Black konstaterer, at»people in or near the center of social life have more law than those further out«, 39 hvilket også gælder i kulturel henseende. 40 Når mængden af ret aftager i takt med»kulturel afstand«, indebærer det imidlertid ikke, at der er en lavere grad af konflikter, men i stedet at konflikterne i højere grad løses udenretligt, eksempelvis ved frivillig mægling eller uofficiel domstolslignende virksomhed, der forestås af medlemmer fra samme kulturelle, etniske eller religiøse minoritet som de pågældende parter. En sådan tendens vil formentlig lede til endnu større afstand mellem den officielle, forfatningsafledte ret og de pågældende minoriteter, hvilket igen vil føre til mindre endnu anvendelse af denne ret og domstolene osv. På sigt kan konsekvensen være de facto parallelle retssystemer, hvor tvister mellem borgere, der tilhører bestemte minoriteter, løses uafhængigt af den officielle, forfatningsafledte ret 41 en udvikling der kan berøre grundlaget for statslig autoritet og sammenhængskraften i samfundet. 39 Black (1976), s Se hertil Black (1976), s. 73ff, som i denne forbindelse taler om»cultural distance«. 41 Se hertil Santos (2002), s. 99ff, som på baggrund af sine studier i forholdene i de fattige forstæder til Rio de Janeiro beskriver eksistensen af sådanne parallelle retssystemer. Det, Santos beskriver, kan anskues som socialt betingede nomoi-fællesskaber, hvor behovet for som Santos formulerer det at konstruere og reproducere legalitet synes større, end tilfældet er det inden for»kulturelle«nomoi-fællesskaber, som typisk udspringer af netop eksistensen af en egen legalitet. Se også Black, 1976, s. 76ff, som giver forskellige historiske eksempler på eksistensen af sådanne»minoritetsjuridiktioner«: jøderne i middelalderens

14 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Udtrykket nomoi-fællesskab afspejler en erkendelse af, at der er tale om en iboende modsætning i et multikulturelt samfund med store og kulturelt/religiøst velfunderede minoriteter. At bevare sammenhængskraften til trods herfor er en vanskelig udfordring, der må søges løst på en lang række niveauer. Der hvor domstolene selv kan gøre en forskel, er i forbindelse med den individuelle kontakt i forhold til de minoritetsmedlemmer, som kommer i kontakt med domstolene. Det er særlig vigtigt, at der skabes et»nærhedsrum«, der gør det muligt eller endda uomgængeligt, at såvel dommerens som de øvrige aktørers fordomme udfordres. For så vidt angår rammerne for processen, synes en fuldstændig neutralisering af domstolenes kulturelle og religiøse referencer ikke realistisk, da både arkitektur, indretning og procesformer i vidt omfang afspejler majoritetens kultur. Og i det omfang en sådan kulturel og religiøs»desinficering«ville være mulig, ville det næppe indebære en reel ligestilling mellem de forskellige kulturelle og religiøse grupper. 42 Det er imidlertid bekymrende, at man fra lovgivers side i stedet for at nedtone dominansen af referencer til majoritetens kulturelle og religiøse baggrund synes at gå i modsat retning med 2009-loven om dommeres fremtræden. De vedtage regler kan således indebære, at en betydelig andel af de potentielle dommere fra den muslimske minoritet vil afstå fra at følge denne karrierevej. Hermed styrkes indtrykket af, at det ved domstolene drejer sig om majoritetens administration af majoritetens retsnormer. Hvis der er et ønske om at understøtte domstolenes legitimitet bredt i samfundet, må det i stedet anbefales at fokusere på den negative betydning, som en etnisk homogen sammensætning i retten kan have i forhold til minoriteterne. Som det formuleres af den svenske Förtroendeutredning:»En etniskt och socialt homogen sammensätning i rätten kan bidra till att skapa avstånd och uppfattas som främmande för vissa parter och bevispersoner. Det finns också i miljöer som är etniskt och socialt homogena en risk för att det utvecklas stereotypa föreställningar samt informella koder och förhållningssätt.«43 En større repræsentation af minoritetsgrupperne ved domstolene vil på den anden side også indebære, at majoritetens medlemmer i højere grad vil komme ud for at møde dommere og andet retspersonale med anden kulturel eller religiøs baggrund. Spørgsmålet er imidlertid, om dette er et onde, og om det ikke under alle omstændigheder er hensigtsmæssigt, at vi alle og ikke bare dem tilhørende minoriteterne England, indianere i starten af 1800-tallet i USA samt til dels blandt nutidens kinesere i USA. 42 Se hertil Shachar (2001), s. 73, og afsnit 4 ovenfor. 43 Förtroendeutredningen (2008), s Jurist- og Økonomforbundets Forlag

15 108 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 må lære at leve med at kunne komme til at stå over for en dommer med anden kulturel eller religiøs baggrund. Det synes i hvert tilfælde at være en billig pris for at undgå en (større grad af) mistillid til domstolene som et forum, der tilgodeser retfærdighed for alle og ikke primært for majoriteten. Ligeledes med henvisning til Förtroendeutredningens betænkning fra 2008 er det i øvrigt relevant at overveje»utbildningsinsatser och ökade kunskaper i diskrimineringsfrågor som inbegripper att identifiera sådanne stereotypa föraställningar och informella koder och förhållningssätt som lätt utvecklas i etniskt och socialt homogena miljöer bidra till ett bättre bemötande i detta avseende«. 44 I den forbindelse må enhver påstand om, at det er muligt at betragte alle ens og fordomsfrit, afvises. En sådan opfattelse er dels udtryk for en manglende evne til at respektere den anden som anden, jf. Hamacher-citatet ovenfor, 45 dels en underkendelse af betydningen af kulturel og religiøs forskellighed; en underkendelse som stiller sig hindrende i vejen for at bibeholde eller måske snarere: få et domstolssystem, der er vores alles. Vi har i Danmark nogle domstole, der med rette nyder stor respekt. 46 Uanset ens værdipolitiske standpunkt må det betragtes som et stort tab, hvis der sker en forringelse af domstolenes legitimitet blandt store befolkningsgrupper. Litteratur Andersen, S S. (2012), Nærhed ved domstolene et spørgsmål om retfærdighed og legitimitet, Jurist og Økonomforbundets Forlag, København. Balvig, F. (2010) Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil, filer/forskning/retsbevidsthed.pdf (besøgt den 16. november 2010). Balvig, F., Holmberg L. og Højlund Nielsen, M.P. (2010) Tilliden til politiet i Danmark 2010, Københavns Universitet / Rigspolitiet. Black, D. (1976) The Behaviour of Law, New York: Academic Press. Cover, R. (1992) Nomos and Narrative«i Mionw, M., Ryan M. og Sarat, A. (Eds.) Narrative, Violence, and the Law, The University of Michigan Press. Christie, N. (1996) Kriminalitetskontrol som industri, København: Hans Reitzels Forlag. Cotterrell, R. (2006) Law, Culture and Society, Aldershot: Ashgate. 44 Ibid. 45 Ved note 32 (Hamacher (1997), s. 323). 46 Se Balvig, Holmberg og Nielsen (2010), s. 12, tabel 9, hvoraf fremgår, at domstolene på en tillidsskala fra 0 til 10 scorede 7,1 i magtudredningen fra 2000, 6,5 i en undersøgelse foretaget af Trygfonden i 2009 og 7,0 i en undersøgelse foretaget af MandagMorgen i I henhold til undersøgelserne fra 2009 er domstolene den af de undersøgte institutioner, som befolkningen har størst tillid til.

16 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Dworkin, R. (1994) Law, Philosophy and Interpretation«i Archiv für Rechts und Sozialphilosophie, Band 80/3 (1994), s Förtroendeutredningen (2008) Ökat fötroende för domstolarna (SOU 2008:106), Stockholm. Gadamer, H.G. (1990) Wahrheit und Methode, Gesammelte Werke, Band 1, Tübingen, J.C.B. Mohr (Paul Siebeck). Hamacher, W. (1997) One 2 Many Multiculturalisms«i Hent de Vries og Samuel Weber (Eds.) Violence, Identity and Self-Determination, Stanford University Press. Høilund, P. (1995) Retsanvendelsens etik, København: Nyt Juridisk Forlag. Modéer, K.Å. (2010)»Internal Convergence External Divergence«i Christoffersen, Lisbet, Modéer, K.Å. og Andersen, Svend (Eds.) Law & Religion in the 21st Century Nordic Perspectives, København, DJØF Publishing. Kymlica, W. (1995) Multicultural Citizenship, Oxford University Press Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS, Rådgivende Sociologer (2007) Nydanskere i Nattelivet, (besøgt den 16. november 2010). Petersen, H. og Zahle, H. (1995) Legal Polycentricity: Consequences of Pluralism in Law, Aldershot: Dartmouth. PŘibáŇ, J. (1997) Beyond Procedural Legitimation: Legality and Its Infictions «i Journal of Law and Society, Vol. 24 (3), September 1997, s Santos, B. de Sousa (2002) Toward a New Common Sense, New York: Routledge. Shachar, A. (2001) Multicultural Jurisdictions, Cultural Differences and Women s Rights, Cambridge University Press. Tyler, T.R. (2001) Public Trust and Confidence in Legal Authorities: What Do Majority and Minority Group Members and Minority Group Members Want from the Law and Legal Institutions«i Behavioral Sciences and the Law, Vol. 19, S Tyler T.R. (2003) Procedural Justice, Legitimacy, and the Effective Rule of Law i Crime and Justice, Vol. 30, s Weber, M. (1921) Wissenschaft als Beruf (2. udg.), München Leipzig: Verlag von Duncker & Humblot. Internethenvisninger (alle besøgt den 29. september 2011) titem= Jurist- og Økonomforbundets Forlag

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) Justitsministeriets sagsnr. 2008

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen:

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen: Afdeling: Koncern HR, Jura og Forhandling Journal nr.: 16/40737 Dato: 28. marts 2017 Juridisk vurdering af forslag fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige om krav til Region Syddanmarks sundhedspersonale

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum 2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

NÆRHED VED DOMSTOLENE ET SPØRGSMÅL OM RETFÆRDIGHED OG LEGITIMITET SØREN STIG ANDERSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

NÆRHED VED DOMSTOLENE ET SPØRGSMÅL OM RETFÆRDIGHED OG LEGITIMITET SØREN STIG ANDERSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG NÆRHED VED DOMSTOLENE ET SPØRGSMÅL OM RETFÆRDIGHED OG LEGITIMITET SØREN STIG ANDERSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nærhed ved domstolene Et spørgsmål om retfærdighed og legitimitet Søren Stig Andersen

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Bevidst fusk eller bare sjusk?

Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronik 04.11.2016 kl. 09:15 Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronikørerne nærer stor bekymring om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn og andre ansøgere om familiesammenføring kan regne med, at deres sager

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE ood EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2010/0067(CNS) 8.10.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan

Læs mere