Domstolene i et multikulturelt samfund *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domstolene i et multikulturelt samfund *"

Transkript

1 94 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 Domstolene i et multikulturelt samfund * AF KONSTITUERET LANDSDOMMER, PH.D. SØREN STIG ANDERSEN, ØSTRE LANDSRET Abstract: Artiklen omhandler de udfordringer, som domstolene står over for i et samfund, der som det danske udvikler sig i retning af større kulturel diversitet. Analysen tager udgangspunkt i Robert Covers retstænkning, herunder hans figur»nomoi-fællesskab«, dvs. en gruppe af individer med et fælles etisk grundlag, der ikke nødvendigvis er kompatibelt med de normer og principper, der danner grundlaget for den forfatningsafledte retsorden. Spørgsmålet er, hvilke muligheder domstolene har for at fremstå som et relevant og legitimt konfliktløsningsorgan for alle samfundets nomoi-fællesskaber. Ud over at se på de normative aspekter inddrages også den måde, som domstolene fremstår på gennem arkitektur, indretning, omgangsformer, dommernes påklædning mv. Endvidere rettes fokus mod dommernes egne evner til at kunne møde det kulturelt anderledes på en frugtbar måde. Flere af artiklens pointer illustreres med en kontroversiel lovændring fra 2009, der indførte nye regler for dommeres fremtræden Keywords: domstolene, multikulturalitet, nomoi-fællesskaber, retstraditioner, dommerfremtræden, alternativ konfliktløsning, ret og religion 1 Indledning I * en demokratisk retsstat, hvor mennesker med forskellige kulturelle og religiøse 1 baggrunde skal fungere sammen, er der grund til at være opmærksom på, hvorvidt myndighedsudøvelsen opfattes som legitim. Det vil sige, at den anerkendes og accepteres som noget, der bør respekteres. 2 Dette gælder ikke mindst domstolene som * Artiklen bygger på et oplæg holdt den 12. april 2010 på seminaret Domstolene i det multikulturelle samfund afholdt af Center for Retskulturelle Studier, Københavns Universitet. De omhandlede problemstillinger er endvidere genstand for analyse i forfatterens phdafhandling, Andersen (2012) 1»Kultur«er et notorisk flertydigt begreb. Efter min opfattelse er der god grund til som f.eks. Donald Black gør det i Black (1976), s. 61 at definere det bredt som»the symbolic aspect of social life, including expressions of what is true, good, and beautiful«, hvorved det også omfatter religiøse udtryk. Da det religiøse aspekt indtager en central betydning i nærværende sammenhæng, vil jeg trods den dermed forbundne redundans ofte henvise til både kultur og religion. 2 Se hertil Weber (1921), første del, kapitel I, 1, Definition, Bedingung und Arten der Herrschaft. Legitimität, s Se også gennemgangen hos Přibáň (1997) af betydningsfulde sociologiske/retlige positioner i forhold til legitimitetsbegrebet.

2 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ retssikkerhedens formelle garant. Da domstolene inden for de fleste kulturer er præget af stærke traditioner, er risikoen for fremmedgørelse og misforståelser samt manglende accept, respekt og tillid stor blandt minoritetskulturer. 3 Det kan føre i retning af et samfund, hvor domstolssystemet inden for visse kulturelle og religiøse grupperinger fravælges til fordel for alternative konfliktløsningsorganer, hvis kulturelle og religiøse grundlag man i højere grad kan identificere sig med. Dette er ikke nødvendigvis et onde, men det indebærer en risiko for en fragmentering af befolkningen i retlig henseende. I det følgende vil jeg belyse nogle centrale spørgsmål, som forholdet mellem domstolene og de kulturelle/religiøse minoriteter rejser i Danmark. 4 Som analytisk tilgang til temaet kan de faktorer, der indgår i domstolenes aktivitet, groft inddeles i tre dele. For det første er der det retlige felt, der udgøres af retlige normer, herunder retspraksis, retssædvaner, retlige principper mv. For det andet er der rammerne for den judicielle aktivitet. Det vil sige fysiske rammer som arkitektur og indretning samt sprogpolitik, omgangsformer, påklædning, symbolik osv. Det tredje aspekt, der i en vis forstand forbinder det normative og rammerne, er retsudøveren: dommeren. I forhold til alle tre aspekter er der en række udfor- 3 I en undersøgelse foretaget på initiativ af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration fandt man, at tilliden til domstolene blandt nydanskere med oprindelse i en række udvalgte ikke-vestlige lande i henholdsvis 2009 og 2011 fordelte sig således: lav grad af tillid 19 % (2009)/14 % (2011), nogen tillid 27 %/23 %, høj grad af tillid 39 %/45 %, ved ikke 15 %/18 % (www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/ugens_tal/2011/marts/ nydanskeres_tillid_offentlige_institutioner_stigende.htm). De nedenfor i note 47 refererede resultater for den samlede befolkning tjener desværre ikke som et særlig godt sammenligningsgrundlag på grund af den anderledes opgørelsesmåde, men en borgerundersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2010 viser, at 85 % havde tillid til domstolene, 10 % havde mistillid, mens 4 % svarede»ved ikke«(se 4 En bemærkning vedrørende terminologi: En præcis afgrænsning af, hvilke kulturer man har i tankerne, når man i Danmark taler om kulturel diversitet eller multikulturalitet, er uhyre vanskelig. Af fremstillingsmæssige grunde tillader jeg mig meget forenklet at anvende begrebet»majoriteten«til at angive den del af befolkningen, som overvejende er præget af kristen-europæisk kultur i en Luther-grundtvigansk variant, og som typisk er etniske danskere det vil sige med danske slægtsled langt tilbage. Endvidere kan tilføjes nøgleord som parlamentarisme og velfærdsstat. På den anden side vil jeg med»den muslimske minoritet«betegne en mangefacetteret og diffus gruppe af befolkningen, som overvejende er præget af en muslimsk kulturtradition, og som har levet i Danmark i ca. 1-3 generationer. Mange vil sikkert kunne identificere sig med begge disse grupper, og endnu flere vil måske mene, at de falder midt imellem. Atter andre vil mene, at det slet ikke giver mening at opfatte sig selv i forhold til denne bipolære model. Men som sagt er der alene tale om nogle fremstillingstekniske hjælpebegreber. I øvrigt afspejler denne simplificering, at ærindet med artiklen ikke er at foretage en nærmere analyse af forskellige muslimske syn på forholdet mellem ret og religion, men alene at se på de udfordringer, som danske domstole står over for på grund af tiltagende multikulturalitet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

3 96 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 dringer for domstolene i et samfund, der som det danske er præget af tiltagende kulturel diversitet. 5 Når jeg i det følgende belyser nogle af de udfordringer, der gør sig gældende i forhold til de tre perspektiver, vil jeg med et nyligt og meget omdiskuteret eksempel det i 2009 vedtagne lovforslag om dommeres fremtræden i retten illustrere nogle af mine pointer. 2 Nomoi-fællesskaber Først vil jeg som sagt se på betydningen af det retlige felt, som domstolenes aktivitet foregår inden for. Hvordan kan det bedst muligt beskrives i forhold til det multikulturelle? Ikke overraskende er der forskellige modeller af sociologisk art, der er blevet anvendt til at italesætte og analysere forholdene for retten i et multikulturelt samfund. Allerede ordet»multikulturelle«leder tankerne i retning af visse af disse modeller, f.eks. den canadiske filosof Will Kymlickas brug af netop dette begreb til at analysere grundlaget for tildeling af særlige gruppespecifikke rettigheder til visse minoriteter. 6 Begrebet leder også tankerne i retning af den engelske retssociolog Roger Cotterells teoridannelse om retlige relevante fællesskaber (communities) 7 samt de retspluralistiske og senere retspolycentriske retninger, der bl.a. har været repræsenteret ved Københavns Universitet ved Hanne Petersen og Henrik Zahle. 8 Disse måder at anskue retten på har utvivlsomt fat i nogle vigtige aspekter. Med henblik på at analysere situationen ved domstolene i relation til det normative grundlag for deres virksomhed mener jeg imidlertid, at de ikke i tilstrækkelig grad indfanger den uundgåelige konflikt, der opstår, når man på den ene side har en dominerende»officiel«, forfatningsafledt ret, 9 der i vid udstrækning udspringer af majoritetens kulturværdier, og på den anden side en række minoritetskulturer, hvis 5 De her nævnte tre grupper af faktorer er selvklart ikke udtømmende. Bl.a. forbigås i denne overordnede analyse spørgsmål, der relaterer sig til andre professionelle aktører end dommeren (f.eks. anklager og forsvarer) samt de særlige forhold der gør sig gældende, når der er tale om en kollegial ret. 6 Kymlica (1995). 7 Cotterrell (2006). 8 Se f.eks. Petersen og Zahle (1995). 9 Det er gentagne gange blevet påvist bl.a. inden for den førnævnte retspluralistiske (og retspolycentriske) retstænkning at det ikke er muligt at identificere den ret, der finder anvendelse ved domstolene, som en velafgrænset retsorden, der afleder sin gyldighed fra grundloven. I nærværende sammenhæng er det imidlertid nyttigt at konstatere, at den ret, der afledes af grundloven ikke alene love og bekendtgørelser, men også administrative forskrifter og retsafgørelser truffet af den dømmende magt, hvis gyldighed i sidste ende kan henføres til grundloven indtager en særlig status ved domstolene.

4 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ normativitet ikke eller næsten ikke er repræsenteret i den ved domstolene privilegerede ret. Med henblik på at reflektere over domstolene i det multikulturelle samfund er der derfor god grund til i stedet at vende sig mod den begrebsdannelse, som den amerikanske retstænker Robert Cover udviklede i 1980 erne, og som i højere grad problematiserer konflikten i majoritets/minoritets-forholdet. 10 I sin analyse af sammenhængen mellem ret og kulturel narrativitet samt de potentielle udfordringer i relation til rettens legitimitet tog han udgangspunkt i begrebet nomos som udtryk for en given kulturel/religiøs gruppes normative univers. Et sådant nomos kan ikke reduceres til et normativt katalog, men angiver i højere grad et narrativ og en forståelsesramme, som retten forstås og leves ud fra. Det vil sige, at det handler om en særlig måde at fortolke retten på eller med en parafrase over Dworkin 11 en anden fortælling om retten. I et religiøst og kulturelt homogent samfund vil der som udgangspunkt være et fælles nomos, hvorved samfundet udgør ét nomoi-fællesskab. Anderledes i mere heterogene samfund, hvor kulturelle og religiøse minoriteter vil kunne have afvigende nomoi og dermed udgøre selvstændige nomoi-fællesskaber kendetegnet ved hvert deres fælles etiske grundlag, der ikke nødvendigvis er kompatibelt med de principper, der danner grundlaget for den forfatningsafledte retsorden. Nomoi-fællesskabsperspektivet afviger hermed fra eksempelvis det retspluralistiske, idet fokus i højere grad er på uforeneligheden og dermed den latente konflikt mellem den officielle statslige ret og nomoi-fællesskabets normer. Samtidig er det et perspektiv, der synes særlig relevant i relation til domstolene, hvor den forfatningsafledte ret indtager en privilegeret stilling. Cover identificerede adskillige eksempler på nomoi-fællesskaber blandt navnlig de mange kristne retninger i USA. Som et dansk eksempel kan ud over den muslimske minoritet (og her bliver det særlig tydeligt, at det er misvisende at tale om én muslimsk minoritet, jf. note 4 ovenfor) nævnes Jehovas vidner, som bl.a. er interessant, fordi det demonstrerer, at spørgsmålet om det multikulturelle ikke kun angår en dem/os-opfattelse i forhold til indvandrere og deres efterkommere. At Jehovas vidner kan betragtes som et nomoi-fællesskab kommer bl.a. til udtryk ved, at deres religiøse principper ikke har kunnet forenes med de danske regler om almindelig værnepligt, 12 og ved at de har kunnet begrunde tilsidesættelse af foræl- 10 Cover (1992), s Dworkin (1994). 12 Sidste gang, Højesteret (inden færdiggørelsen af denne afhandling) havde anledning til at tage stilling til straf af et medlem af Jehovas vidner, som af samvittighedsgrunde nægtede at aftjene værnepligt, herunder tjeneste i Beredskabskorpset, var i U H, hvor vedkommende blev idømt 6 måneders fængsel (svarende til tjenestetiden), der blev gjort be- Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 98 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 dremyndighedsindehaverens sædvanlige kompetencer i forbindelse med blodtransfusion. 13 I begge tilfælde bliver det officielle, forfatningsafledte retssystem udfordret af normer med rod i kulturelle (i dette tilfælde religiøse) normer, der for den pågældende gruppe har en vægtigere autoritet end den statslige retsorden. Eksemplerne er i øvrigt interessante, fordi de illustrerer to forskellige måder, hvorpå den statslige ret og helt konkret domstolene kan forholde sig til nomoifællesskaber, der ikke underordner sig den retlige autoritet. For så vidt angår tilfældet med manglende tilsagn til blodtransfusion, er det vanskeligt i hvert fald for et samfundsmedlem, der ikke tilhører Jehovas vidner for alvor at sætte spørgsmålstegn ved, at de pågældende børn på den ene eller anden måde må sikres adgang til den nødvendige lægelige behandling. I tilfældet med værnepligt er det derimod vanskeligt at se straffesanktioner som andet end en afmagtshandling. Her ved man fra rettens side, at problemet med manglende»lydighed«over for retten ikke kan løses i den forstand, at den værnepligtige formås til at aftjene værnepligt. Retten er således af sin egen logik tvunget til magtesløst at idømme straf uden dermed at kunne gennemtvinge sin nomos. Sofokles har i sin tragedie Antigone fra 441 f. Kr. behandlet netop denne evigt aktuelle problemstilling. Her idømmer kong Kreon Antigone dødsstraf, fordi hun ved at begrave sin bror, Polyneikes, vælger at følge gudernes bud og ikke kongens. Problemet og ikke mindst følgerne bliver sat på spidsen i den antikke tragedie, men det er i vidt omfang tilsvarende problemer, man også i et moderne, multikulturelt samfund kan stå over for i forhold til forskellige nomoi-fællesskaber. Og ligesom det var tilfældet i forbindelse med Kreons afmagtshandling, kan sager som værnepligtseksemplet have vidtgående konsekvenser for domstolenes legitimitet, da dommeren ved at afsige dom i den konkrete sag straffer, hvad inden for det pågældende nomoi-fællesskab betragtes som den eneste rigtige eller endda eneste mulige ageren. 3 Dansk ret og islamisk kultur Nu vil jeg så vende opmærksomheden mod forholdet mellem majoriteten og den muslimske minoritet. I Danmark er der i temmelig vid udstrækning en naturlig korrespondance mellem på den ene side de blandt majoriteten fremherskende etiske og religiøse overbevisninger og på den anden side retten. Retten er således blevet tinget med vilkår om 240 timers samfundstjeneste for for anden gang at være udeblevet fra værnepligtstjeneste i Beredskabskorpset. 13 Vedrørende Jehovas vidners afvisning af brug af blodtransfusion, se e/bh/article_13.htm. I Danmark kan afvisningen af blodtransfusion give anledning til gennemtvingelse af behandling af børn og unge efter servicelovens 63.

6 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ udviklet under afgørende indflydelse af først kanonisk ret og sidenhen også protestantiske værdier 14 samt en i det store og hele fælles accept inden for både stat og kirke vedrørende spørgsmålet om grænsedragningen mellem kirkelige og sekulære kompetenceområder. 15 Denne udvikling afspejler, at det retlige narrativ har respekteret det religiøse narrativ. 16 Eller med andre ord: de, der tilhører majoriteten, kan i hvert fald i et normativt perspektiv entrere retssalen uden at skulle efterlade deres religiøse identitet udenfor. Hermed bliver rettens legitimitet styrket snarere end svækket af den protestantisk-kristne kulturarv. For den, hvis religiøse identitet ikke kan rummes inden for det retlige narrativ, opstår der derimod en konflikt, der truer rettens legitimitet i forhold til den pågældende. I Danmark er problemstillingen særlig relevant i forhold til den muslimske minoritetskultur på grund af dennes størrelse samt graden af dens rodfæstethed i religiøse og kulturelle normer. Her er det således nærliggende, at de i forhold til majoriteten afvigende religiøse og kulturelle baggrunde resulterer i et retligt narrativ, der kan underminere accepten og anvendelsen af dansk ret. Der synes ikke at være oplagte muligheder for at imødegå de udfordringer, det indebærer, når den forfatningsafledte ret ikke er kompatibel med den nomos, der ligger til grund for forskellige nomoi-fællesskaber. Man kan dog forestille sig to overordnede strategier. For det første kan domstolene i højere grad gives mulighed for at håndtere retstvister i henhold til normsystemer, der passer til de forskellige nomoi-fællesskaber. En sådan tilgang vil imidlertid indebære store retlige udfordringer og risikere at føre til en høj grad af uforudsigelighed og kan som følge heraf underminere rettens legitimitet. Det er dog værd at overveje, om der ikke er visse retsområder, hvor der er mulighed for at øge anvendelsen af normer, der afviger fra majoritetens. Det kunne eksempelvis dreje sig om familieretten, herunder ægteskabs- og skilsmisseområdet, der er notorisk kulturafhængige. Man kan også i modsat retning overveje, om de udfordringer, som konkurrerende normsystemer giver anledning til, bør løses ved at forsøge at formå de pågældende minoritetsborgere til at underkaste sig rettens saglige jurisdiktion med det argument, at alle hermed bliver stillet lige. Det er imidlertid nok urealistisk, at det kunne løse problemet, bl.a. fordi erfaringen viser, at minoriteter i tilfælde af majoritetens forsøg på assimilation og kulturel dominans ofte vil reagere ved at lukke sig om egne kulturelle værdier. 17 Derudover forudsætter ligeværdig adgang til retten og 14 Shachar (2001), s. 73ff. 15 Modéer (2010). 16 Se generelt til dette spørgsmål Cover (1992). 17 Ayalet Shachar benævner denne type reaktion på assimilationspres»reactive culturalism«, jf. Shachar (2001), s. 35f. Som hun anfører, indebærer det ofte, at minoriteten stivner i sine traditioner og derved bliver mere konservativ end andre steder, hvor der som f.eks. i et eventuelt hjemland ikke er et tilsvarende assimilationspres. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

7 100 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 deltagelse i de retlige sprogspil en forståelse af den særlige retlige fornuft og hermeneutik, 18 hvilket som udgangspunkt forudsætter lang tids retlig integration. Efter at have konstateret store udfordringer, for så vidt angår de normative rammer for domstolenes virke i et multikulturelt samfund, vil jeg i det følgende vil jeg vende mig mod de to andre aspekter af domstolenes virke rammerne og dommerne hvor der umiddelbart synes at være bedre mulighed for på kort sigt at øge domstolenes legitimitet på tværs af de forskellige nomoi-fællesskaber. 4 Rammerne for domstolenes aktivitet I forhold til personer, der tilhører nomoi-fællesskaber, for hvem domstolenes legitimitet ikke er oplagt, er det særlig vigtigt, at rammerne for domstolenes virksomhed det vil sige de fysiske rammer, sprogbrug under og uden for selve forhandlingerne, omgangsformer, påklædning, symbolik osv. modvirker og ikke forstærker en eventuel usikkerhed om rettens og domstolenes legitimitet. Der kan dels være tale om momenter, der helt generelt har betydning for, om retten fremstår som legitim, som f.eks. samtidig tilstedeværelse af dommer og sagens parter på samme lokation og princippet om mundtlig forhandling, 19 men der er også momenter, der mere specifikt er relevante for parter, der ikke har en dansk kulturel baggrund. Det drejer sig eksempelvis om retten til tolkebistand, rettens religiøse og kulturelle symbolsprog samt om sammensætningen af rettes personale og lægdommere afspejler befolkningssammensætningen. 20 Sådanne faktorer har utvivlsomt betydning for oplevelsen af, at man behandles retfærdigt i retten, og dermed for legitimiteten af processen. Det er i øvrigt langt fra altid let at sikre optimale rammer for en tillidsskabende proces. Er processen meget formel og dommeren iklædt uniform eller lignende upersonlig påklædning og højt hævet bag en høj skranke, vil det på den ene side kunne skabe en vis distance og fremmedgøre sagens parter. Men er processen modsat uformel kan det mindske rettens autoritet og skabe tvivl om rettens faglige kompetence og styrken af dens afgørelsers retskraft. 21 Dette må antages at være særlig relevant, hvis rettens myndighed inden for den pågældendes kultur er forbundet med et stærkt autoritets- og magtsprog. I et multikulturelt perspektiv er det derfor relevant at overveje, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at fortsætte 18 Cover (1992), s Andersen (2012). 20 Förtroendeutredningen (2008), s. 125f. 21 Høilund (1995), s. 109.

8 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ den udvikling, der i hvert fald i årtierne forud for 2009 er gået i retning af mere uformelle former ved domstolene. 22 Til at belyse denne problemstilling vil jeg se nærmere på loven om dommeres fremtræden, der blev vedtaget i foråret Der var nærmere bestemt tale om en ændring af retsplejeloven vedrørende dommeres påklædning mv. i retsmøder, hvorved der blev indsat to nye bestemmelser. For det første blev der med 56 indført en bestemmelse om, at en dommer i et retsmøde ikke må fremtræde på en måde,»der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt«. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen bl.a. omfatter situationer, hvor»dommeren under retsmødet synligt bærer et kristent kors som f.eks. et såkaldt Dagmarkors eller et krucifiks, hvor dommeren bærer muslimsk hovedbeklædning som f.eks. hijab, 24 eller hvor dommeren bærer en jødisk kalot (kippa)«. 25 Ud over den nye bestemmelse i 56 blev det i den nye 56 a fastsat, at alle dommere dvs. også byretsdommere fremover skal bære kappe under hovedforhandlinger, hvor der ellers hidtil alene er blevet anvendt kapper i Højesteret, landsretterne samt Sø- og Handelsretten. 26 For så vidt angår kappekravet, opererer lovændringen i det førnævnte vanskelige farvand mellem formelle og uformelle procesformer. På den ene side kan individuelle tøjvalg resultere i en afslappet og hverdagsagtig fremtoning, der kan give processen et uformelt præg, der kan opfattes som både nærheds- og tillidsskabende, men 22 Flemming Balvig beskriver i en skriftlig kommentar til Christie (1996), s. 157,»den lydløse revolution«i form af de fysiske ændringer i retssalene således:»[d]et gamle retslokale, gradvist, men mere og mere, kommer til at ligne enhver underdirektørs kontor. Kapperne fjernes, de gamle malerier forsvinder til fordel for den sidste nye litografi, udtryksformerne bliver mere almindelige, den fysiske indretning bliver mere som når kunder kommer på besøg, dataskærme placeres på skrivebordene Den rent fysiske udstråling af magt, fortid og retfærd afløses af hygge, nutid og effektivitet.«23 Lov nr. 495 af 12. juni 2009 om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder). 24 Ifølge Den Danske Ordbog et»tørklæde der dækker håret, halsen og skuldrene; bæres offentligt af visse muslimske kvinder og piger«. 25 Pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 98 til ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) fremsat den 19. december Ibid., pkt. 2. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

9 102 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 som også kan give den et useriøst præg. På den anden side kan formelle procesformer i form af f.eks. brug af kapper understrege alvoren af og autoriteten bag processen, men samtidig også skabe øget afstand. Der kan med andre ord peges på rationelle grunde for en formel påklædningspolitik i relation til domstolenes rolle i et multikulturelt samfund, ligesom der modsat kan peges på, at en sådan formel og i en vis forstand anonymiserende påklædning kan forårsage en generel distance mellem dommer og sagens øvrige aktører, som også i relation til minoriteter kan skade tilliden til domstolene og i et videre perspektiv deres legitimitet. Tilsvarende kan der i forhold til den nye 56 anføres gode grunde for at undgå ikke mindst majoritetens brug af symboler, da det vil kunne skabe eller øge graden af fremmedgørelse i forhold til minoriteter. Såfremt man virkelig ønskede at styrke domstolenes legitimitet på tværs af de kulturelle og religiøse grupperinger, havde det dog været nærliggende også (eller i stedet) at se på den institutionelle symbolik og ikke (alene) den enkelte dommers fremtræden. Dette aspekt blev da også berørt i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget. Man var således blevet opmærksom på, at der i selve Domstolsstyrelsens logo indgår et kors placeret oven på en kongekrone. Dette foranledigede et spørgsmål fra Retsudvalget, hvortil Justitsministeriet svarede,»at formålet med lovforslaget er at varetage hensynet til, at dommere i retsmøder, hvor retten udøver sin virksomhed i forhold til borgerne m.v., fremstår neutrale.«og videre:»at der eventuelt i retslokalet findes logoer for dommerens arbejdsgiver, siger ikke noget om dommerens eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om dommerens personlige holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt. Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke relevant at overveje brugen af det nævnte logo for Danmarks Domstole.«27 Eller med andre ord: Lovforslaget angik alene dommerne og ikke domstolsinstitutionen som sådan. Dette bevidste fravalg må undre i lyset af det overordnede formål med loven, der angives at være en understøttelse af»befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt.«28 Forklaringen skal måske søges i de holdninger, som ordføreren for det største regeringsparti, Kim Andersen (V), redegjorde for under 1. behandlingen af lovforslaget:»det, der er i et logo, har historiske og kulturelle baggrunde. Der er også et kors i vores flag. Jeg vil anse det for helt naturligt, at der på danske retsbygninger fortsat må flages med Dannebrog, uden at det er et problem.«og videre: 27 Justitsministerens svar af 16. marts 2009 på Retsudvalget spørgsmål 4, jf. lovforslag nr. L 98 til ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) fremsat den 19. december Pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til det i ovenstående note omtalte lovforslag.

10 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ »Vi må jo fastholde, at danske dommere arbejder i danske domstole. Domstolene er underlagt Folketingets beslutninger, den lovgivende forsamlings beslutninger, og det er jo ikke unaturligt, at danske domstole bruger de symboler, som kendetegner det danske samfund, den danske nation, dens historie og dens religiøse tilhørsforhold.«29 Tydeligere kan det næsten ikke siges: man billiger helt bevidst, at domstolenes symbolik tydeligt afspejler majoritetens dominans at den»officielle«ret er lig majoritetens ret. 5 Dommerne Spørgsmålet om dommernes fremtræden leder mig videre til det tredje og sidste aspekt af domstolenes aktivitet: dommerne. Uanset de ydre rammer er dommerne ansigtet på retsanvendelsen ved domstolene. Processen inden for såvel civilretten som strafferetten bygger på tilstedeværelse og mundtlighed. Der finder således et egentligt møde sted mellem sagens parter og dommeren. Dette er særlig udtalt i straffesager, hvor tiltalte som udgangspunkt ikke har mulighed for at lade sig repræsentere af andre. Der er mange gode grunde til disse hævdvundne principper for processen. En af disse er, at det skaber en nærhedsrelation i forhold til dommeren, som herved dels får mulighed for bedre at kunne forholde sig til de afgivne forklaringer, dels bliver nødt til at forholde sig til den unikke person eller personer, som sagen angår. Navnlig det sidste er vigtigt i et multikulturelt samfund, da der er en naturlig tendens til at kategorisere det, som er fremmed i forhold til ens egen kultur, og dermed til at sætte det i bås. Herved anvender vi jo blot den forforståelse eller fordomme om man vil som vi alle bruger til at forstå og navigere i verden. 30 Men hvor disse udfordringer trives på afstand, udfordres de i nærheden, som også bl.a. Flemming Balvigs undersøgelse af Danskernes syn på straf fra 2009 tydeligt dokumenterer behandling af L 98, den 23. januar 2009, kl (min kursivering) (www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/l98/beh1/forhandling.ht m&startitem=-1). 30 Gadamer (1990), s. 281ff. 31 I undersøgelsen Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil fra august 2010 undersøgte Balvig bl.a. holdningen til straffastsættelse efter, at forsøgspersonerne 1) først havde læst en beskrivelse af et sagsforhold, og 2) derefter set en video med en så vidt mulig realistisk opført domsforhandling (dog uden procedure). Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse foretaget i 2006 med fokus på lovovertrædelser med lavere strafferammer. På s. 130 opsummerer Balvig resultaterne således:»i 2006 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning fra [i situation 1] at ligge lige før ubetinget fængselsstraf (median 3,3, hvor ubetinget fængselsstraf starter ved 3,5 på strafskalaen) til [i situation 2] at ligge klart Jurist- og Økonomforbundets Forlag

11 104 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 Det er i det hele taget ikke tilstrækkeligt, at den, som tilhører et nomoifællesskab, der udgøres af en kulturel eller religiøs minoritet, bydes velkommen som fuldgyldigt retssubjekt eller på anden måde som aktør på lige fod med andre aktører i den retlige kontekst. Dette er selvfølgelig også nødvendigt i en demokratisk retsstat. Men det forudsætter, at man som den tyske filosof og litterære kritiker Werner Hamacher udtrykker det:» begin by respecting the other as one who is not yet a partner in a dialogue, not yet a partner in trade or in the exchange of commensurable arguments, and who does not yet enjoy the legal equality which a symmetrical relation to those who are still privileged could grant him who therefore, in brief, is not yet recognized. In order for the recognition of the other be possible, there must first be respect for the other. There can be no recognition without respect: without asymmetry, without nonreciprocity, without a gift that precedes exchange, that opens dialogue, that gives arguments a chance«. 32 Det afgørende for, at der trods alle forskelle kan være tale om en sådan respekt, er ifølge Hamacher således, at man ikke mister evnen til at se den anden som en absolut anden, der ikke lader sig kategorisere. Heller ikke i kategorien»kulturelt og etnisk anderledes«. Respekt for den anden må i stedet overvinde eksistensen af sådanne forskelle. I relation til den respekt, som Hamacher taler om, er kulturelle, etniske og lignende forskelle ganske enkelt uden betydning. Dette rejser også spørgsmål om dommernes evne til at forholde sig til det kulturelt og religiøst afvigende. Uanset alle gode individuelle intentioner er det måske et område, hvor det er værd at overveje mulighederne for kompetenceudvikling. 33 Fordommene går i øvrigt begge veje. Som alle andre har også personer, der tilhører minoritetskulturerne, fordomme om, hvad der sker ved domstolene. Mange medlemmer af det, jeg har kaldt den muslimske minoritet, oplever i bl.a. jobsøgningssituationer at blive tilsidesat på grund af deres navn, eller at blive nægtet adgang til diskotek o.l. på grund af deres hudfarve. 34 På den baggrund er der en nærliggende mulighed for en udbredt forventning om, at man heller ikke ved domstolene mødes med fordomsfrihed. 35 Det er derfor væsentligt, at der ved domstolene er under (median 2,6 = betinget fængselsstraf) For de alvorligere sager i 2009 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning til, hvordan der skal straffes, fra at ligge omkring 4-5 måneders ubetinget fængselsstraf (median 5,2) til samfundstjeneste (median 2,9).«32 Hamacher (1997), s Vigtigheden af en sådan indsats understreges i Förtroendeutredningen (2008), s Se eksempelvis vedrørende oplevelsen af diskrimination i nattelivet rapporten Nydanskere i Nattelivet fra juni 2007 udarbejdet af Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS, Rådgivende Sociologer, samt rækken af artikler i august og september 2010 i dagbladet Politken om diskrimination på danske diskoteker. 35 For så vidt angår tilliden til domstolene anfører den amerikanske psykolog, Tom R. Tyler, som har foretaget omfattende forsøg og studier vedrørende befolkningens tillid til bl.a.

12 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ de bedst mulige rammer for, at eventuelle fordomme kan blive udfordret. Det vil sige, at der bør være en egentlig kontakt, hvor parten/tiltalte er personligt til stede. Amerikanske undersøgelser viser i forlængelse heraf og ikke særlig overraskende at for den, som tilhører en minoritet, er der en væsentlig mindre risiko for, at fordomme og stigmatisering opleves som havende haft betydning i mødet med myndighederne, når man behandles respektfuldt, ordentligt og rimeligt, end hvis man ikke oplever at blive behandlet respektfuldt osv. 36 Der er i dette perspektiv grund til at vende tilbage til 2009-ændringen af retsplejeloven vedrørende dommeres fremtræden. Uanset udformningen af loven er der næppe tvivl om, at den egentlige motivation var at undgå, at muslimske kvindelige dommere skulle bære religiøs hovedbeklædning. Forud var således gået en af Dansk Folkeparti forestået kampagne med plakater af burka-klædte dommere, mens på den anden side såvel Højesterets præsident som Domstolsstyrelsen var fremkommet med udtalelser om, at der ikke var/burde være noget forbud mod brug af tørklæde. 37 Resultatet vil under alle omstændigheder formentlig være, at loven vil afskrække og måske allerede har afskrækket kvindelige muslimske jurister fra at søge ind ved domstolene, hvilket Muslimernes Fællesråd da også påpegede i deres bemærkninger til lovforslaget. 38 Dette vil indebære, at den muslimske minoritet i endnu højere grad vil være underrepræsenteret ved domstolene, hvilket videre kan skade tilliden til domstolene som et sted, hvor alle uanset kulturel og religiøs identitet behandles retfærdigt. I sidste ende vil det kunne have en negativ indvirkning på oplevelsen blandt den muslimske minoritet af, at det også er»deres«domstole. Det bliver i øvrigt interessant at se, hvordan forbuddet i retsplejelovens 56 mod adfærd og påklædning m.v., som er»egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt«, vil blive fortolket. Spørgsmålet vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget blive afgjort af den pågældende retspræsident eller eventuelt Klageretten og (dermed) i sidste ende Højesteret. Det vil sige primært etablerede dommere med rødder i en vestlig, kristen domstolene, at»minority group members are more distrustful of and less confident in the courts«, jf. Tyler (2001), s Tyler refererer her til forholdene i USA, men der er næppe tvivl om, at en lignende tendens gør sig gældende i Danmark. Bemærk i øvrigt, at Tylers studier angår etniske minoriteter, navnlig afroamerikanere og hispanics, og ikke særligt, hvad jeg benævner nomoi-fællesskaber. 36 Tyler (2003). 37 Se hertil Venstres ordfører i sin ordførertale, 1. behandling af L 98, den 23. januar 2009, kl (www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/- l98/beh1/forhandling.htm&startitem=-1). 38 Henvendelse af 26. januar 2009 (www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/bilag/7/ pdf). Jurist- og Økonomforbundets Forlag

13 106 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 kultur. Det er vanskeligt inden for de eksisterende rammer at pege på en alternativ og mere hensigtsmæssig fremgangsmåde, men det giver anledning til at frygte lidt af en catch 22-situation. 6 Konklusion: hvorledes understøtte domstolsprocessens legitimitet? De her berørte spørgsmål er væsentlige, fordi de angår domstolenes legitimitet, hvor legitimitet forstås som et spørgsmål om accept og anerkendelse. Ikke en formel anerkendelse af grundloven som gyldigt konstitutivt grundlag og deraf afledt legitimitet for domstolene, men snarere en indre overbevisning om, at»det er i orden«, at domstolene har domsmagt. Det vil sige en følelsesmæssig anerkendelse og accept af, at dette er det rette forum for løsning af (i hvert fald en vis type) konflikter. Det er nærliggende, at det i forhold til minoriteter med en egen nomos er en særlig udfordring for domstolene at fremstå som legitime i denne forstand. Legitimiteten af domstolsprocessen udfordres således i forhold til alle de tre omhandlede aspekter: det retlige felt, rammerne og retsudøverne. Og det har konsekvenser. Den amerikanske sociolog Donald Black konstaterer, at»people in or near the center of social life have more law than those further out«, 39 hvilket også gælder i kulturel henseende. 40 Når mængden af ret aftager i takt med»kulturel afstand«, indebærer det imidlertid ikke, at der er en lavere grad af konflikter, men i stedet at konflikterne i højere grad løses udenretligt, eksempelvis ved frivillig mægling eller uofficiel domstolslignende virksomhed, der forestås af medlemmer fra samme kulturelle, etniske eller religiøse minoritet som de pågældende parter. En sådan tendens vil formentlig lede til endnu større afstand mellem den officielle, forfatningsafledte ret og de pågældende minoriteter, hvilket igen vil føre til mindre endnu anvendelse af denne ret og domstolene osv. På sigt kan konsekvensen være de facto parallelle retssystemer, hvor tvister mellem borgere, der tilhører bestemte minoriteter, løses uafhængigt af den officielle, forfatningsafledte ret 41 en udvikling der kan berøre grundlaget for statslig autoritet og sammenhængskraften i samfundet. 39 Black (1976), s Se hertil Black (1976), s. 73ff, som i denne forbindelse taler om»cultural distance«. 41 Se hertil Santos (2002), s. 99ff, som på baggrund af sine studier i forholdene i de fattige forstæder til Rio de Janeiro beskriver eksistensen af sådanne parallelle retssystemer. Det, Santos beskriver, kan anskues som socialt betingede nomoi-fællesskaber, hvor behovet for som Santos formulerer det at konstruere og reproducere legalitet synes større, end tilfældet er det inden for»kulturelle«nomoi-fællesskaber, som typisk udspringer af netop eksistensen af en egen legalitet. Se også Black, 1976, s. 76ff, som giver forskellige historiske eksempler på eksistensen af sådanne»minoritetsjuridiktioner«: jøderne i middelalderens

14 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Udtrykket nomoi-fællesskab afspejler en erkendelse af, at der er tale om en iboende modsætning i et multikulturelt samfund med store og kulturelt/religiøst velfunderede minoriteter. At bevare sammenhængskraften til trods herfor er en vanskelig udfordring, der må søges løst på en lang række niveauer. Der hvor domstolene selv kan gøre en forskel, er i forbindelse med den individuelle kontakt i forhold til de minoritetsmedlemmer, som kommer i kontakt med domstolene. Det er særlig vigtigt, at der skabes et»nærhedsrum«, der gør det muligt eller endda uomgængeligt, at såvel dommerens som de øvrige aktørers fordomme udfordres. For så vidt angår rammerne for processen, synes en fuldstændig neutralisering af domstolenes kulturelle og religiøse referencer ikke realistisk, da både arkitektur, indretning og procesformer i vidt omfang afspejler majoritetens kultur. Og i det omfang en sådan kulturel og religiøs»desinficering«ville være mulig, ville det næppe indebære en reel ligestilling mellem de forskellige kulturelle og religiøse grupper. 42 Det er imidlertid bekymrende, at man fra lovgivers side i stedet for at nedtone dominansen af referencer til majoritetens kulturelle og religiøse baggrund synes at gå i modsat retning med 2009-loven om dommeres fremtræden. De vedtage regler kan således indebære, at en betydelig andel af de potentielle dommere fra den muslimske minoritet vil afstå fra at følge denne karrierevej. Hermed styrkes indtrykket af, at det ved domstolene drejer sig om majoritetens administration af majoritetens retsnormer. Hvis der er et ønske om at understøtte domstolenes legitimitet bredt i samfundet, må det i stedet anbefales at fokusere på den negative betydning, som en etnisk homogen sammensætning i retten kan have i forhold til minoriteterne. Som det formuleres af den svenske Förtroendeutredning:»En etniskt och socialt homogen sammensätning i rätten kan bidra till att skapa avstånd och uppfattas som främmande för vissa parter och bevispersoner. Det finns också i miljöer som är etniskt och socialt homogena en risk för att det utvecklas stereotypa föreställningar samt informella koder och förhållningssätt.«43 En større repræsentation af minoritetsgrupperne ved domstolene vil på den anden side også indebære, at majoritetens medlemmer i højere grad vil komme ud for at møde dommere og andet retspersonale med anden kulturel eller religiøs baggrund. Spørgsmålet er imidlertid, om dette er et onde, og om det ikke under alle omstændigheder er hensigtsmæssigt, at vi alle og ikke bare dem tilhørende minoriteterne England, indianere i starten af 1800-tallet i USA samt til dels blandt nutidens kinesere i USA. 42 Se hertil Shachar (2001), s. 73, og afsnit 4 ovenfor. 43 Förtroendeutredningen (2008), s Jurist- og Økonomforbundets Forlag

15 108 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/137 må lære at leve med at kunne komme til at stå over for en dommer med anden kulturel eller religiøs baggrund. Det synes i hvert tilfælde at være en billig pris for at undgå en (større grad af) mistillid til domstolene som et forum, der tilgodeser retfærdighed for alle og ikke primært for majoriteten. Ligeledes med henvisning til Förtroendeutredningens betænkning fra 2008 er det i øvrigt relevant at overveje»utbildningsinsatser och ökade kunskaper i diskrimineringsfrågor som inbegripper att identifiera sådanne stereotypa föraställningar och informella koder och förhållningssätt som lätt utvecklas i etniskt och socialt homogena miljöer bidra till ett bättre bemötande i detta avseende«. 44 I den forbindelse må enhver påstand om, at det er muligt at betragte alle ens og fordomsfrit, afvises. En sådan opfattelse er dels udtryk for en manglende evne til at respektere den anden som anden, jf. Hamacher-citatet ovenfor, 45 dels en underkendelse af betydningen af kulturel og religiøs forskellighed; en underkendelse som stiller sig hindrende i vejen for at bibeholde eller måske snarere: få et domstolssystem, der er vores alles. Vi har i Danmark nogle domstole, der med rette nyder stor respekt. 46 Uanset ens værdipolitiske standpunkt må det betragtes som et stort tab, hvis der sker en forringelse af domstolenes legitimitet blandt store befolkningsgrupper. Litteratur Andersen, S S. (2012), Nærhed ved domstolene et spørgsmål om retfærdighed og legitimitet, Jurist og Økonomforbundets Forlag, København. Balvig, F. (2010) Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil, filer/forskning/retsbevidsthed.pdf (besøgt den 16. november 2010). Balvig, F., Holmberg L. og Højlund Nielsen, M.P. (2010) Tilliden til politiet i Danmark 2010, Københavns Universitet / Rigspolitiet. Black, D. (1976) The Behaviour of Law, New York: Academic Press. Cover, R. (1992) Nomos and Narrative«i Mionw, M., Ryan M. og Sarat, A. (Eds.) Narrative, Violence, and the Law, The University of Michigan Press. Christie, N. (1996) Kriminalitetskontrol som industri, København: Hans Reitzels Forlag. Cotterrell, R. (2006) Law, Culture and Society, Aldershot: Ashgate. 44 Ibid. 45 Ved note 32 (Hamacher (1997), s. 323). 46 Se Balvig, Holmberg og Nielsen (2010), s. 12, tabel 9, hvoraf fremgår, at domstolene på en tillidsskala fra 0 til 10 scorede 7,1 i magtudredningen fra 2000, 6,5 i en undersøgelse foretaget af Trygfonden i 2009 og 7,0 i en undersøgelse foretaget af MandagMorgen i I henhold til undersøgelserne fra 2009 er domstolene den af de undersøgte institutioner, som befolkningen har størst tillid til.

16 RETFÆRD ÅRGANG NR. 2/ Dworkin, R. (1994) Law, Philosophy and Interpretation«i Archiv für Rechts und Sozialphilosophie, Band 80/3 (1994), s Förtroendeutredningen (2008) Ökat fötroende för domstolarna (SOU 2008:106), Stockholm. Gadamer, H.G. (1990) Wahrheit und Methode, Gesammelte Werke, Band 1, Tübingen, J.C.B. Mohr (Paul Siebeck). Hamacher, W. (1997) One 2 Many Multiculturalisms«i Hent de Vries og Samuel Weber (Eds.) Violence, Identity and Self-Determination, Stanford University Press. Høilund, P. (1995) Retsanvendelsens etik, København: Nyt Juridisk Forlag. Modéer, K.Å. (2010)»Internal Convergence External Divergence«i Christoffersen, Lisbet, Modéer, K.Å. og Andersen, Svend (Eds.) Law & Religion in the 21st Century Nordic Perspectives, København, DJØF Publishing. Kymlica, W. (1995) Multicultural Citizenship, Oxford University Press Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS, Rådgivende Sociologer (2007) Nydanskere i Nattelivet, (besøgt den 16. november 2010). Petersen, H. og Zahle, H. (1995) Legal Polycentricity: Consequences of Pluralism in Law, Aldershot: Dartmouth. PŘibáŇ, J. (1997) Beyond Procedural Legitimation: Legality and Its Infictions «i Journal of Law and Society, Vol. 24 (3), September 1997, s Santos, B. de Sousa (2002) Toward a New Common Sense, New York: Routledge. Shachar, A. (2001) Multicultural Jurisdictions, Cultural Differences and Women s Rights, Cambridge University Press. Tyler, T.R. (2001) Public Trust and Confidence in Legal Authorities: What Do Majority and Minority Group Members and Minority Group Members Want from the Law and Legal Institutions«i Behavioral Sciences and the Law, Vol. 19, S Tyler T.R. (2003) Procedural Justice, Legitimacy, and the Effective Rule of Law i Crime and Justice, Vol. 30, s Weber, M. (1921) Wissenschaft als Beruf (2. udg.), München Leipzig: Verlag von Duncker & Humblot. Internethenvisninger (alle besøgt den 29. september 2011) titem= Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere