BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje"

Transkript

1 Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

2 Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Frederik Mühldorff Sigurd Morten Birkbak Madsen Lasse Kjeldsen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Oktober 2013 Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Resumé... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Konklusioner... 6 Anbefalinger...7 Indledning... 8 Baggrund for indsatsen... 9 Formål med evalueringen Sådan har vi g jort De foreløbige resultater Forandringsteori...14 Resumé af resultaterne...14 Aktiviteter Kriminalitetsudviklingen...26 Resumé Sigtelser Anmeledelser Organisering...30 Priviligeret adgang til ledelsen er vigtig...32 Hotspotprojektet skal styrke samarbejdet mellem forvaltningerne...32 Styregruppe...33 Hotspotchefen...34 Hotspotteamet...35 Koordinationsnetværk...36 Samarbejdspartnere...36 Hvad samarbejdes der om? Litteratur...40 Informanter...44 Sammen med indeværende rapport har vi udgivet en bilagsrapport med beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters +hotspotpulje. Bilagsrapporten kan hentes på

4 Resumé For at mindske kriminalitet og antisocial adfærd blandt unge blev der i 2010 etableret hotspotprojekter i otte udsatte boligområder i Danmark. De første resultater viser sig nu i form af bl.a. styrkede kriminalpræventive samarbejder og færre sigtede i målgruppen.

5 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 bevilligede i mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter med det formål at reducere ungdomskriminaliteten og øge trygheden i udsatte boligområder. Midlerne blev fordelt til otte projekter i henholdsvis Brøndby, Kolding, København (to projekter), Skanderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus kommune. Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der oplever betydelige kriminalitets- og tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret tværfaglig indsats forsøger hotspotindsatsen at modvirke kriminalitet og antisocial adfærd blandt områdets børn og unge samt øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved at være organisatorisk forankret i et tværsektorielt netværk af aktører og ved at inddrage relevante lokale aktører. Denne rapport er en midtvejsevaluering af hotspotprojekterne. I rapporten ser vi på de foreløbige resultater af indsatsen og på effektive måder at organisere det kriminalpræventive arbejde i udsatte boligområder. Rapporten bygger på casestudier i de otte støttede boligområder og på kriminalitetsstatistik. Undersøgelsens resultater Hotspotprojekterne har siden deres etablering i slutningen af 2010 medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder, herunder skabt alternativer til den gadeorienterede livsstil. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Det betyder også, at samarbejdet omkring problemramte kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er blevet mærkbart forbedret i de støttede områder. Projekterne har gennem det opsøgende gadeplansarbejde formået at skabe kontakt til en målgruppe af udsatte børn og unge, der er svær at nå med kommunens øvrige tilbud. På den måde danner hotspotprojek- ternes arbejde grundlaget for det videre arbejde med målgruppen for kommunen og for andre aktører. Kriminalitetsstatistikken underbygger denne udvikling. Midtvejsevalueringen viser, at antallet af sigtelser blandt unge under 18 år er faldet i den periode, projekterne har eksisteret. Der har været en lille stigning i kriminaliteten blandt unge i mellem 18 og 25 år. Det er primært den alvorligere kriminalitet, der er steget, mens den mindre alvorlige kriminalitet er faldet. Samlet set indikerer tallene en positiv udvikling for målgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en indikation, at usikkerheden omkring udviklingen er stor og ikke mindst at hotspotprojekternes betydning herfor er meget usikker. Hotspotprojekterne har hver især organiseret sig forskelligt, men evalueringen peger på, at der er en række vigtige fællestræk, som afspejler, at projekterne alle har forsøgt at skabe nogle organisatoriske rammer, der understøtter en hurtig, koordineret og effektiv problemløsning.dels har projekterne bestræbt sig på at sikre en direkte og privilegeret adgang til det kommunale ledelsesniveau i forvaltningen, direktionen og/eller hos politikerne. Når dette er lykkedes, har det været med til at skabe opbakning, forankring og gennemslagskraft for projektet. Især ser ledelsesrepræsentation i projektets styregruppe ud til at have en gavnlig effekt. Projekterne har valgt ikke at give hotspotchefen udvidede beføjelser og magtmidler men har derimod forsøgt at skabe rammerne om et samarbejde blandt aktørerne i hotspotområderne baseret på fælles interesser og en fælles problemforståelse. Det har betydet, at der skulle bruges mange kræfter på at etablere eller styrke en række fora for dialog og samarbejde. Hotspotprojekterne har i den sammenhæng bidraget med en forankring, fokusering og professionalisering af samarbejdet. Hotspotprojekterne har derudover tilført viden fra projekternes opsøgende gadeplansarbejde samt ressourcer til at realisere nogle af de initiativer og idéer, der er opstået som følge af det styrkede samarbejde. Hotspot - Resumé 5

6 Konklusioner 1. Hotspotprojekterne har medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. 2. Der er samlet set indikationer på, at det går i den rigtige retning i forhold til at reducere omfanget af antisocial og kriminel adfærd blandt målgruppens børn og unge. Det er sandsynligt, at hotspotprojekterne har bidraget til denne udvikling, men det er vigtigt at understrege, at der er tale om en foreløbig indikation, at usikkerheden omkring udviklingen er stor og ikke mindst at hotspotprojekternes betydning herfor er usikker. 3. Hotspotprojekterne er i overvejende grad lykkedes med at skabe alternativer til den gadeorienteret livsstil for målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det drejer sig især om fritidsaktiviteter og i nogle projekter beskæftigelsesrettede aktiviteter. 4. Hotspotprojekterne har igennem det opsøgende gadeplansarbejde i overvejende grad formået at skabe kontakt til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i hotspotområderne og i mange tilfælde etablere en tæt og tillidsfuld relation, der danner grundlag for mange af de resultater projekterne ellers har opnået. 5. Hotspotprojekterne har igennem det opsøgende gadeplansarbejde haft succes med tidligt at identificere en negativ udvikling i målgruppens situation. Dette betyder, at der kan gribes ind tidligere fra de relevante aktører. Hotspotprojekterne udviser samtidig stor fleksibilitet i arbejdet med målgruppen. Det betyder, at de hurtigt kan imødekomme aktuelle problemstillinger og sætte ind, hvor der er behov for det. 6. Hotspotprojekterne har i overvejende grad succes med at brobygge til andre aktører, herunder især kommunale tilbud og fritidsaktiviteter. Denne brobygning er central, da hverken hotspotprojekterne eller de øvrige kommunale aktører alene kan løse de udfordringer, som de enkelte unge oplever. 7. Hotspotprojekterne har ikke i væsentlig grad har formået at inddrage den brede del af beboerne. På trods af at dette er en udtalt ambition i langt størstedelen af projekterne. 8. Hotspotprojekterne har overordnet set iværksat de aktiviteter, de har beskrevet i ansøgningen og evalueringsklargørelsen. I nogle projekter er der sket justeringer i aktiviteterne undervejs, nogle aktiviteter er blevet stoppet og der er kommet nye til. Vi anser det som en styrke, at projekterne har tilpasset sig de aktuelle og lokale behov og muligheder. 9. En del hotspotprojekter er lykkedes med at skabe en direkte og privilegeret adgang til det kommunale ledelsesniveau i forvaltning, direktion og/eller hos politikerne. Det har styrket projekternes muligheder for at skabe resultater. Især ledelsesrepræsentation i styregruppen kan have en positiv effekt, idet ledelsen skaber prioritering og opbakning omkring indsatsen både blandt hotspotområdets aktører og centralt i kommunen. I en del af projekterne er ledelsesopbakningen imidlertid svag eller uklar, hvilket i nogle tilfælde smitter negativt af på projektets gennemslagskraft hos samarbejdspartnerne og på den strategiske forankring af indsatsen. 10. Hotspotcheferne er de fleste steder i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer baseret på hotspotchefens personlige engagement, viden og overblik samt råderet over ressourcer, hvilket er med til at gøre samarbejdet attraktivt for potentielle samarbejdspartnere. Hotspotprojekterne har derimod valgt ikke at tildele hotspotcheferne udvidede beføjelser eller magtmidler. 6 Hotspot - Resumé

7 11. Hotspotprojekterne har samlet set medvirket til en styrkelse af samarbejdet omkring kommunens og øvrige aktørers indsats overfor målgruppen. Hotspotprojekterne har bl.a. bidraget med en professionalisering, fokusering og forankring af samarbejdsrelationerne i områderne. Det styrkede samarbejde skal hovedsagligt aflæses i en øget vidensdeling og kun i mindre grad en egentlig koordinering af den samlede indsats overfor målgruppen. 12. Hotspotprojekterne har mange steder haft held til at skabe en fælles problemforståelse, en ramme for en konstruktiv dialog omkring løsninger og en afklaring af rollefordelingen blandt aktørerne i hotspotområderne. Det har medvirket til at styrke den samlede indsats og den interne koordinering. I nogle områder overskygges samarbejdet imidlertid af interessemodsætninger imellem områdets aktører. Kombineret med manglende ledelsesmæssig opbakning og prioritering resulterer det i nogle områder i manglende samarbejde og en usammenhængende indsats overfor målgruppen. Anbefalinger 1. Hotspotprojekterne kan med fordel omfatte en opsøgende gadeplansindsats, som det allerede er tilfældet i hoveddelen af de eksisterende projekter. Det opsøgende arbejde bidrager med relationerne til målgruppen, tryghed i området, konfliktløsning, brobygning til eksisterende tilbud, og øger aktørernes viden om problemstillinger i området og hos målgruppen. 2. Hotspotprojekterne kan med fordel bevare eller øge deres fokus på en koordinering af enkeltsagsbehandlingen med henblik på at styrke den samlede indsats overfor enkeltindivider i målgruppen. 3. Hotspotprojekterne og de kommuner, projekterne er forankret i, bør bestræbe sig på at skabe en fælles problemforståelse og en ramme for en konstruktiv dialog omkring løsninger og en afklaring af rollefordelingen blandt aktørerne i hotspotområderne. Herigennem kan den samlede indsats overfor målgruppen styrkes. 4. Hotspotindsatsen bør have en direkte og privilegeret adgang til kommunens administrative ledelsesniveau i forvaltningen og evt. i direktionen. På den måde kan viden og behov hurtigt løftes ind i forvaltningen og op på beslutningstagerniveau. 5. Den kommunale ledelse skal prioritere og bakke op om indsatsen. Det medvirker til at rydde sten af vejen for indsatsen og gør det nemmere skabe opbakning blandt samarbejdspartnere på forskellige niveauer. 6. De vigtigste interessenter i indsatsområdet bør involveres i projektets styregruppe. Det er med til at skabe opbakning og samarbejdsvilje og styrker koordineringen. 7. Hotspotprojekterne kan med fordel satse på at frikøbe eksisterende medarbejdere i det omfang, det er muligt. Det giver bedre adgang til samarbejdspartnerne og styrker forankring af viden og netværk. En udfordring kan dog være at finde medarbejdere med de rette kompetencer. 8. Hvis hotspotprojekterne igangsætter fritidsaktiviteter fx med henblik på at skabe positive relationer mellem de opsøgende gadeplansarbejdere og målgruppen er det vigtigt, at deltagelse i aktiviteterne skal være fulgt af faste krav og rammer for opførsel. Det er ligeledes vigtigt, at hotspotprojekterne overvejer om fritidsaktiviteterne kan forvente at skabe den ønskede forandring hos målgruppen og bruger disse overvejelser i prioriteringen og planlægningen af aktiviteterne. 1 I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations nedlæggelse i 2011 blev puljen overført til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hotspot - Resumé 7

8 Indledning Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en midtvejsevaluering af projekterne under hotspotpuljen. Formålet er bl.a. at se om projekterne skaber resultater og at komme med anbefalinger til fremtidige hotspotprojekter.

9 Center for Boligsocial Udvikling har i perioden januar april 2013 foretaget en midtvejsevaluering af otte projekter finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje: Integrationsindsats over for nydanske børn og unge i udsatte boligområder (herefter hotspotpuljen). Midtvejsevalueringen tager afsæt i den evalueringsklargørelse og nulpunktmåling, der blev foretaget i ved projekternes opstart (Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Baggrund for indsatsen Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der oplever betydelige tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret tværfaglig indsats forsøger hotspotindsatsen at modvirke kriminalitet og antisocial adfærd blandt områdets børn og unge samt øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved at være organisatorisk forankret i et tværsektorielt netværk af aktører og ved at inddrage relevante lokale aktører. I Danmark er hotspotindsatsen tidligere blevet afprøvet i to boligområder i Valby i Københavns Kommune i Hotspotprojektet i Valby har hentet inspiration fra et lignende projekt i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt siden 2002 og har bidraget til en øget oplevelse af tryghed og en reduktion af den synlige kriminalitet (Larsen, Bisgaard & Sigurd, 2010). Ungdomskommissionens anbefaler i deres betænkning fra 2009 desuden forsøg med hotspotindsatser i belastede boligområder (Justitsministeriet, 2009). Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration bevilligede i mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter i udsatte boligområder med en høj andel af nydanske beboere. Midlerne blev fordelt til otte projekter i henholdsvis Brøndby, Kolding, København (to projekter), Skanderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus kommune. I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations nedlæggelse i 2011 blev administrationen af hotspotpuljen overført til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med puljen ønsker ministeriet: at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres at understøtte indsamlingen og formidlingen af viden om hotspot- og gadeplansarbejde samt udviklingen af undervisningsforløb for gadeplansmedarbejdere at understøtte udviklingen af en dansk model for hotspotindsatser. Hotspot - Indledning 9

10 Formål med evalueringen Med en evaluering af hotspotpuljen ønsker Center for Boligsocial Udvikling for det første at anskueliggøre om hotspotindsatserne bidrager til en målbar ændring i kriminaliteten i de involverede boligområder, for det andet at give fremadrettede anbefalinger om, hvilke aktiviteter eller organisationsformer, der er særligt effektive med henblik på at komme med anbefalinger til en egentlig model for hotspotindsatser. For at afdække ovenstående deles evalueringen op i hhv. en evalueringsklargørelse og nulpunktmåling, en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Evalueringsklargørelsen og nulpunktsmålingen blev gennemført af Center for Boligsocial Udvikling i (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Midtvejsevalueringen, der er genstand for nærværende afrapportering, er gennemført i foråret 2013, og slutevalueringen påtænkes gennemført i løbet Midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen har til formål, for det første at undersøge hotspotprojekternes foreløbige erfaringer og resultater, for det andet at gøre status på udviklingen i de fastsatte indikatorer for de enkelte projekter, og for det tredje at gøre status på kriminalitetsniveauet i de støttede boligområder. Midtvejsevalueringen fokuserer særligt på de foreløbige erfaringer med organisering og koordinering af samarbejdet med de involverede aktører. Dette med henblik på at komme med anbefalinger til best practices. Midtvejsevalueringen fokuserer derimod i mindre grad på effekterne af puljens indsatser ud fra en forestilling om, at disse endnu ikke kan aflæses i de tilgængelige data. Effekten af puljen vil derimod være i fokus i slutevalueringen. Sådan har vi g jort For at belyse puljens foreløbige resultater og erfaringer med organisering og koordinering af hotspotindsatserne har vi for det første foretaget en kvalitativ undersøgelse af samtlige hotspotprojekter, for det andet en kvantitativ undersøgelse af udviklingen i hotspotområderne og for det tredje afholdt en evalueringsworkshop med deltagelse af nøglepersoner fra hotspotprojekterne samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Sammen med indeværende rapport, der indeholder resultaterne af midtvejsevalueringen har vi lavet en bilagsrapport med beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje. Bilagsrapporten kan hentes på Kvalitativ undersøgelse Casebesøg I perioden februar marts 2013 har evalueringsteamet besøgt samtlige otte hotspotprojekter og foretaget semistrukturerede interviews med projektledere, projektmedarbejdere og i enkelte tilfælde konsulenter fra den kommunale forvaltning, hvor hotspotprojektet er forankret. Projektbesøgene har haft til formål at give os en dybere viden om de enkelte projekters indsatser og organisering. Vi har i særlig grad fokuseret på viden om drivkræfter og barrierer i koordineringen af indsatserne og samarbejdet med øvrige aktører, og hvilken betydning disse forhold har for at skabe resultater for målgruppen. Projektbesøgene har desuden medvirket til at give os et indblik i fremdriften af de enkelte hotspotprojekter. Kvalitative telefoninterviews Som opfølgning på projektbesøgene har vi foretaget telefoninterviews med centrale samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne er udvalgt i dialog med hotspotchefen/projektlederen og omfatter bl.a. UU-vejledere, socialrådgivere, politiet samt den lokale skole og ungdomsklub. Sammen med projektbesøgene danner telefoninterviewene 10 Hotspot - Indledning

11 grundlag for identificeringen af best practices i hotspotprojekternes koordinering og samarbejde med øvrige aktører. Vi har i alt mødtes med 16 informanter og foretaget 30 telefoninterviews. En liste over samtlige informanter findes bagerst i rapporten. Lokale indberetninger Som led i evalueringsklargørelsen udarbejdede Center for Boligsocial Udvikling i samarbejde med de enkelte hotspotprojekter en forandringsteori og dokumentationsplan for hvert projekt (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Forandringsteorierne er udviklet med henblik på at få en dybere forståelse af sammenhængen mellem de enkelte aktiviteter og de forventede effekter. Til forandringsteorien er der knyttet en dokumentationsplan, som er en plan over, hvilken dokumentation af resultater de enkelte projekter løbende skal indsamle og indsende til evaluator. Dette gør det muligt løbende at følge fremdriften i projekterne. I forbindelse med midtvejsevalueringen har samtlige projekter indsendt dokumentation. I flere af projekterne er der siden projektstart sket en revurdering af problemopfattelsen, hvilket i nogle af projekterne har betydet en justering af indsatsen. Denne justering har betydet, at dele af dokumentationsplanen har været irrelevant. Enkelte projekter har desuden ikke haft mulighed for at indsamle al den lovede dokumentation. De indberettede resultater bliver behandlet i rapportens kapitel 1. Kvantitativ undersøgelse Kriminalitets- og tryghedsmåling I forbindelse med evalueringsklargørelsen foretog Center for Boligsocial Udvikling en nulpunktsmåling af kriminalitets- og tryghedsniveauet i det støttede boligområder. I midtvejs- og slutevalueringen foretages en opfølgning på nulpunktsmålingen med henblik på at belyse, hvorvidt der er sket en ændring i kriminalitets- og tryghedsniveauet i løbet af indsatsperioden. Kriminalitets- og tryghedsmålingen fokuserer på hotspotindsatsens endemål, nemlig et fald i kriminalitet begået i området og af områdets beboere samt en øget tryghed blandt beboere i området. I målingen undersøger vi en række parametre, der siger noget om kriminaliteten i hotspotområdet, omfanget af kriminelle beboere samt omfanget af utryghedsskabende hændelser. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er en kvantitativ og direkte sammenlignelig måling i det den er sammensat på samme måde for alle hotspotområderne. Det betyder, at alle hotspotområder bliver vurderet ud fra de samme kriterier, og at det med slutmålingen bliver muligt at sammenligne kriminalitets- og tryghedsudviklingen på tværs af områderne. For en nærmere beskrivelse af kriminalitets- og tryghedsmålingen henvises til evalueringsklargørelsen og nulpunktsmålingen af hotspotpuljen (Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Resultaterne af kriminalitets- og tryghedsmålingen findes i beskrivelserne af de enkelte hotspotprojekter 2, mens den samlede udvikling beskrives i kapitel 2. Workshop Med henblik på at kvalificere og validere midtvejsevalueringens konklusioner, er evalueringens resultater blevet præsenteret ved en workshop for Ministeriet for By, Bolig og de støttede projekter. Diskussionerne fra workshoppen har bidraget til en kvalitetssikring af den endelige afrapportering af midtvejsevalueringen. Forbehold Nærværende undersøgelse er en midtvejsevaluering af hotspotpuljen. Hotspotprojekterne har været i funktion i godt to år, og det er derfor begrænset, hvor mange resultater projekterne har nået at levere. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at projekterne arbejder med udsatte borgere i nogle af landets mest udsatte boligområder. 2 Beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter findes i bilagsrapporten: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje, der kan hentes på Hotspot - Indledning 11

12 1. De foreløbige resultater Hotspotprojekterne er i vid udstrækning lykkedes med at styrke det tværfaglige samarbejde og koordineringen af de kriminalpræventive indsatser i boligområderne. Fundamentet er dermed lagt for at skabe forandringer hos målgruppen.

13 Hotspotprojekterne har ved midtvejsevalueringen været i gang i godt to år, og det har været en central del af evalueringen at indsamle de foreløbige erfaringer og resultater. Nedenfor har vi samlet de overordnede resultater for projekterne og beskrevet en række af de aktiviteter, der ligger til grund for resultaterne. Et helt centralt fællestræk ved de otte hotspotprojekter er, at de overordnet arbejder med de samme temaer, målgrupper og endemål. Ikke overraskende er et hovedformål med alle projekterne at reducere kriminalitet og utryghed i boligområderne. Gennemgående er det også, at det er de kriminalitetstruede børn og unge, der er den primære målgruppe for projekterne. Når der i projekterne arbejdes for at mindske utrygheden i boligområderne sker det således ofte ved, at man søger at nedsætte kriminaliteten. På den baggrund kan vi konstatere, at projekterne høj grad arbejder med nogle af puljens helt centrale formål, nemlig: at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge samt at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres. Det varierer, hvordan de enkelte projekter forsøger at nedsætte kriminaliteten i områderne. I nogle områder vælger projekterne at sætte ind i på flere fronter og arbejde med flere forskellige temaer og mål, mens man i andre områder arbejder fokuseret med enkelte aktiviteter. Det er ligeledes forskelligt, om projekterne har igangsat nye aktiviteter i boligområderne eller om de i højere grad arbejder på at forbedre koordineringen af den eksisterende praksis og understøtte eksisterende aktiviteter. Et af hotspotprojekterne har valgt udelukkende at fokusere på det opsøgende gadeplansarbejde, mens andre har bredt indsatsen ud i en lang række aktiviteter. I nogle af projekterne er det projektets egne medarbejdere (typisk de opsøgende gadeplansarbejdere), der selv arrangerer og udfører aktiviteterne. I andre projekter arrangeres og udføres aktiviteterne af samarbejdspartnere, og hotspotprojektet deltager kun i mindre grad (typisk i finansieringen eller planlægningen). Som en del af ansøgningen til hotspotpuljen har samtlige projekter beskrevet, hvilke aktiviteter de planlægger at iværksætte under hotspotprojektet. Det er evaluators vurdering, at projekterne overordnet set har iværksat de aktiviteter, de har beskrevet i ansøgningen og evalueringsklargørelsen. I nogle projekter er der sket justeringer i aktiviteterne undervejs, nogle aktiviteter er blevet stoppet, og der er kommet nye til. Justeringen i aktiviteterne er ifølge projekterne selv et udtryk for en revurdering af behovet for støtte på baggrund af projektets erfaringer efter indsatsen er igangsat. Det er ikke vores vurdering, at justeringen i aktiviteterne har nogen negativ betydning for projekternes evne til at arbejde hen imod puljens formål. Vi ser det derimod som en styrke, at projekterne tilpasser sig de aktuelle og lokale behov og muligheder. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 13

14 Fritidsaktiviteter Opsøgende gadeplansarbejde Styrkelse af samlet indsats Enkeltsagsbehandling Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Alternativer til gaden Mindre antisocial adfærd Tillidsfulde relationer Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Uddannelse af professionelle Beboerinddragelse Familierettede aktiviteter Aktiviteter Resultater Effekter Forandringsteori I forbindelse med evalueringsklargørelsen er de enkelte aktiviteter blevet kædet sammen med projekternes målsætninger i en forandringsteori for hvert af de otte projekter. Forandringsteorierne beskriver de forandringer, projekterne forventer at skabe undervejs, og som samlet set skal medvirke til at opfylde puljens hovedformål (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). I forbindelse med midtvejsevalueringen har vi forsøgt at samle de otte forandringsteorier i én, der indeholder de målsætninger, der går på tværs af samtlige eller størstedelen af projekterne. Forandringsteorien, der er visualiseret ovenfor, danner grundlag for en gennemgang af puljens foreløbige resultater på tværs af de otte projekter. Fokus i midtvejsevalueringen er på de foreløbige resultater og de forandringer, projekterne skaber undervejs, mens de langsigtede effekter behandles i slutevalueringen. Resumé af resultaterne Hotspotprojekterne har siden deres etablering i 2011 medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder, herunder skabt alternativer til den gadeorienterede livsstil. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Projekterne har gennem det opsøgende gadeplansarbejde formået at skabe kontakt til en målgruppe af udsatte børn og unge, der er svær at nå med kommunens øvrige tilbud. På den måde danner hotspotprojekternes arbejde grundlaget for det videre arbejde med målgruppen for kommunen og for andre aktører, herunder politiet. På baggrund af ovenstående resultater er det evaluators vurdering, at de støttede projekter ved midtvejsevalueringen samlet set er på vej i den rigtige retning i forhold til at opfylde puljens mål. Det er dog vigtigt at bemærke, at I nogle projekter er der plads til forbedringer, især i forhold til at styrke koordineringen af den eksisterende kommunale indsats overfor målgruppen. På de kommende sider uddyber vi de overordnede resultater. I figurerne under de enkelte resultater zoomer vi ind på dele af forandringsteorien og illustrerer, hvilke aktiviteter, der har bidraget til resultatet. I de gule tekstbokse giver vi en række eksempler på konkrete aktiviteter fra hotspotindsatserne. 14 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

15 Den samlede indsats overfor målgruppen er blevet styrket Enkeltsagsbehandling Uddannelse af professionelle Opsøgende gadeplansarbejde Familierettede aktiviteter Reduktion i kriminalitet Øget tryghed STYRKELSE AF DEN SAMLEDE INDSATS Forbedret livssituation Det er en central del af samtlige projekter at styrke koordineringen og samarbejdet omkring de eksisterende aktiviteter og tilbud rettet mod målgruppen for derigennem at styrke den samlede kriminalpræventive og sociale indsats. Dette er bl.a. sket gennem koordineret enkeltsagsbehandling, ved at styrke videndelingen mellem de relevante aktører og gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Det er evaluators vurdering, at projekterne samlet set har medvirket til en styrkelse af samarbejdet omkring kommunens og øvrige aktørers indsats overfor målgruppen. Det er samtidig evaluators vurdering, at det styrkede samarbejde hovedsagligt skal aflæses i en øget vidensdeling og kun i mindre grad en egentlig koordinering af den samlede indsats overfor målgruppen. Det skal dog bemærkes, at der er forskelle projekterne imellem. Flere projekter har styrket enkeltsagsbehandlingen og etableret beredskabsplaner for hurtigt at kunne reagere på uroskabende situationer. Derudover er der i flere af de støttede kommuner sket en styrkelse af den tværfaglige videndeling omkring den kriminalpræventive indsats i hotspotområdet, især inden for den forvaltning hotspotprojektet er forankret i men ligeledes med andre aktører. Flere af de interviewede samarbejdspartnere fremhæver, at de samarbejdsfora, der er blevet etableret i forbindelse med hotspotprojekterne, har styrket deres egen viden om målgruppen og derigennem styrket deres egen indsats, herunder deres mulighed for at gribe tidligt ind. Der er desuden nogle af samarbejdspartnerne, der peger på, at især hotspotchefernes engagement og personlige gennemslagskraft har haft en positiv indflydelse på samarbejdsparternes motivation i forhold til samarbejdet. Projekterne har skabt en styrket sammenkobling af det praktiske arbejde med målgruppen på gaden, de centrale kontorer i de kommunale forvaltninger og ledelsesniveauet. I denne sammenkobling er det centralt, at hotspotchefen har en god adgang til den kommunale ledelse og centrale samarbejdsparter i kommunen for herigennem at videreføre den information og viden, der indsamles fra gadeplansmedarbejderne (se kapitel 3 om organisering). Hotspotprojekterne har opbygget en lang række af samarbejdsrelationer, som de bruger i det daglige arbejde i forhold til at formidle kontakt mellem målgruppen og relevante aktører. På den måde er de opsøgende gadeplansmedarbejdere med til at bygge bro mellem målgruppen og relevante aktører. Denne brobygning er central, da hotspotprojekterne ikke selv kan løse de udfordringer, som de enkelte børn og unge oplever. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 15

16 Et velfungerende samarbejde i Viby syd, Aarhus Hotspot i Viby Syd arbejder tæt sammen med den kommunale ungerådgiver. Ungerådgiveren arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i området. Her tildeler og aftaler hun foranstaltninger med de unge. Her betyder samarbejdet med hotspotprojektet, at de unge kan henvises til hotspotmedarbejderne som en erstatning eller et supplement til en foranstaltning. Ungerådgiveren påpeger en række fordele ved at henvise de unge til hotspotmedarbejderne: Den lokale tilknytning og tilstedeværelse betyder, at hotspotmedarbejderne i vid udstrækning allerede på forhånd har en kontakt til de unge. Det gør det mere trygt for den unge at blive henvist til hotspotmedarbejderne. Samtidig oplever de unge det ikke som stigmatiserede at være tilknyttet hotspotmedarbejderne til forskel fra en kommunal kontaktperson. En anden central forskel er, at hotspotmedarbejderne er fleksible og hurtigt kan træde til til forskel fra mange kommunale foranstaltninger. Samarbejdet mellem ungerådgiveren og hotspotprojektet sker ikke kun igennem henvisninger. Der er også mulighed for, at hotspotmedarbejderne kan deltage i møder mellem den unge og ungerådgiveren. Det sikrer, at de unge møder op til de aftalte møder. Herudover gør hotspotmedarbejderne løbende ungerådgiveren opmærksom på unge, der er i en negativ udvikling, hvorved der kan gribes tidligere ind. Samlet oplever ungerådgiveren, at hendes indsats er markant forbedret, igennem samarbejdet med hotspotprojektet. Indsatsen giver de unge et alternativ til gaden Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Opsøgende gadeplansarbejde ALTERNATIVER Reduktion i kriminalitet TIL GADEN Øget tryghed Forbedret livssituation Hotspotområderne er som tidligere nævnt kendetegnet ved en koncentration af børn og unge med antisocial, utryghedsskabende og i nogle tilfælde synlig kriminel adfærd, herunder hærværk. Hotspotprojekterne forsøger at modvirke denne negative gadeorienterede livsstil ved at give målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge et meningsfuldt alternativ til gaden og påvirke deres adfærd. Hotspotprojekterne er i overvejende grad lykkedes med at skabe alternativer til den gadeorienteret livsstil for målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det er en udbredt forestilling i projekterne såvel som den kriminologiske litteratur, at en gadeorienteret livsstil kan øge risikoen for, at en ung ender i kriminalitet. En række undersøgelser peger på, at de unge, der begår mest kriminalitet, er dem der tilbringer mest fritid sammen med kammerater i gademil- jøet, særligt hvis de også på andre måder er kriminalitetstruede (Balvig, 2000; Kyvsgaard, 1992; Wikström, 2006; Boxford 2006). Derudover kan grupper af unge i gademiljøet med støjende eller antisocial adfærd virke utryghedsskabende på de øvrige beboere (Avlund, 2012). Projekterne har samlet set brugt en betydelig del af deres tid og ressourcer på at skabe alternativer til gadelivsstilen for målgruppen. Dette har især udmøntet sig i fritidsaktiviteter for de unge, herunder aktiviteter igangsat eller finansieret af hotspotprojekterne og indslusning af de unge i eksisterende fritidstilbud. I nogle af projekterne har det desuden udmøntet sig i beskæftigelsesrettede aktiviteter, hvor unge er blevet vejledt og i nogle tilfælde tilbudt praktikforløb eller fritidsjob i lokale virksomheder. Det opsøgende gadeplansarbejde har i nogle tilfælde understøttet de unges motivation til at påbegynde eller fast- 16 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

17 holde en uddannelse, men dette er ikke en observation, der er generel for projekterne. En væsentlig del af de aktiviteter, der skaber et alternativ til gaden, er fritidsaktiviteter såsom udflugter, fodboldturneringer eller væresteder. Der er samlet set en stor tilslutning til fritidsaktiviteterne blandt målgruppens børn og unge, og det er projekternes overordnede vurdering, at de lang hen ad vejen er lykkedes med at få engageret de unge i fritidsaktiviteterne. Flere af de interviewede samarbejdspartnere peger ligeledes på, at hotspotprojekterne medvirker til en styrkelse af fritidsaktiviteterne for målgruppen. Samarbejdspartnerne peger på, at for det første tilfører hotspotprojekterne flere midler til området og muliggør derved et højere aktivitetsniveau. For det andet bidrager hotspotmedarbejderne med en anden faglighed og en anden tilgang til arbejdet, der gør det muligt, at nå ud til en gruppe af børn og unge, der ellers er svære at nå. Det er en udbredt opfattelse blandt projekterne og i almindelighed, at fritidsaktiviteter er effektive som et kriminalpræventivt middel, om end der mangler solid forskningsmæssig evidens for dette (Sherman et al., 1997; Justitsministeriet, 2009). Ifølge Sherman et al. (1997) er effekten af fritidsaktiviteter ikke entydig positiv, og der er eksempler på, at fritidsaktiviteter har været en arena for konflikter. Der er derimod også undersøgelser, der underbygger, at fritidsaktiviteter kan medvirke til en reduktion i antisocial adfærd og hærværk (Sherman et al., 1997). Borrits & Rasmussen (2012) peger på, at fritidsaktiviteter kan være gode arenaer for at skabe relationer imellem målgruppen og de opsøgende medarbejdere. Indholdet af aktiviteten er i den forbindelse ikke i sig selv afgørende. Det er derimod mere afgørende for, at fritidsaktiviteter skal have en positiv effekt på målgruppens opførsel, at der med deltagelse følger faste rammer (Borrits & Rasmussen, 2012). En udfordring ved mange fritidsaktiviteter er, at de ofte ikke er særlig omfattende, og som forfatterne bag Ungdomskommissionens betænkning fra 2009 bemærker, kan der generelt set ikke forventes målbare ef- fekter af kortvarige tiltag (Justitsministeriet, 2009). Forfatterne bemærker endvidere, at indgribende eller omfattende fritidsprojekter vedrørende denne gruppe unge (kriminelle og kriminalitetstruede, red.) vil kunne have en målbar effekt (Justitsministeriet, 2009). På den baggrund er det væsentligt for hotspotprojekterne at overveje om de igangsatte fritidsaktiviteter er tilstrækkelige i forhold til at opnå en målbar ændring hos målgruppen. I nogle områder har hotspotprojektet støttet aktiviteter, der allerede eksisterede eller ville være etableret alligevel. Det bør overvejes om puljemidlerne skal anvendes til dette. Tre af projekterne har igangsat beskæftigelsesrettede aktiviteter, der fokuserer på at støtte de unge i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samlet set har de tre projekter fået mindst 3 47 unge i fritidsjobs i løbet af Der er i samme periode formidlet praktikforløb for 41 unge. Det er derimod kun lykkedes i mindre grad at formidle egentlige faste stillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at målgruppen for indsatsen for en stor del er under 18 år. De projekter, der arbejder med beskæftigelsesrettede aktiviteter er lykkedes med at skabe et netværk til de lokale virksomheder og formidle fritidsjobs og praktikpladser for unge i målgruppen. På den baggrund er det evaluators vurdering, at beskæftigelsesaktiviteterne tilbyder målgruppen et vigtigt alternativ til den gadeorienterede livstil. På trods af at flere af projekterne angiver uddannelse som et vigtigt alternativ til den gadeorienterede livsstil, har ingen af projekterne iværksat konkrete aktiviteter, der arbejder målrettet med målgruppens uddannelsessituation. Dette skyldes formentligt, at denne opgave allerede varetages af UU. Flere af projekterne har etableret et uformelt samarbejde med kommunens UU-vejledere i forhold til at styrke disses indsats. Det er evaluators vurdering, at hotspotprojekterne ikke i væsentlig grad har bidraget til at styrke målgruppens uddannelsesmæssige situation, herunder motivere målgruppen til at påbegynde eller blive fastholdt i en uddannelse. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 17

18 Indsatsen har overvejende skabt mindre antisocial adfærd Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Opsøgende gadeplansarbejde REDUKTION AF ANTISOCIAL ADFÆRD Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Som beskrevet ovenfor forsøger hotspotprojekterne at modvirke den negative gadeorienterede livsstil. Udover at tilbyde målgruppen et alternativ til gadelivsstilen forsøger projekterne at påvirke målgruppens adfærd og styrke deres ejerskab til området. Der er samlet set indikationer på, at det går i den rigtige retning i forhold til at reducere omfanget af antisocial og kriminel adfærd blandt målgruppens børn og unge. Sigtelsestallet for alvorlig og mindre alvorlig kriminalitet er faldende i målgruppen (se kapitel 2 for en uddybning), og i enkelte områder tilkendegiver projekterne, at de oplever en generel positiv adfærdsændring hos målgruppen og et styrket ejerskab til området. Resultaterne og erfaringerne områderne imellem er imidlertid forskellige, og det kan ved midtvejsevalueringen derfor ikke fastslås, at indsatsen samlet set har skabt en vedvarende positiv adfærdsændring hos målgruppen. Det må imidlertid forventes, at en del af de aktiviteter, der er iværksat i forhold til at give målgruppen et alternativ til den gadeorienteret livsstil, på længere sigt vil bidrage til en adfærdsændring og et fald i hærværkstilfældene og en øget tryghed for beboerne. Dette vil blive afdækket i slutevalueringen. Nedbringelse af antisocial adfærd i Højvangen, Skanderborg I Skanderborg har man anvendt en trafiklys-model til at klassificere områdets unge i alderen 7-24 år. De unge er inddelt i kategorierne Rød, Gul og Grøn, hvor de røde er unge, der har begået gentagende eller personfarlig kriminalitet indenfor det sidste år, mens de gule har begået ikke-personfarlig kriminalitet eller har en utryghedsskabende adfærd i boligområdet. De grønne er ikke-kriminelle unge. Ved en kortlægning af miljøet fandtes i 2010 i alt 33 navngivne røde og gule unge i Højvangen. En vigtig del af hotspotindsatsen har været at arbejde tæt med denne konkrete gruppe af unge, som står for størstedelen af kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd i boligområdet. Det opsøgende gadeplansarbejde har været den bærende indsats i arbejdet med de kriminelle og kriminalitetstruede unge. 3 medarbejdere har været delvist frikøbte til gadeplansarbejdet. Opgaven har været at skabe kontakt og arbejde socialpædagogisk med de unge med udgangspunkt i anerkendelse, nysgerrighed og engagement. Derudover har gadeplansmedarbejderne haft fingeren på pulsen i forhold til konflikter i området og har således kunne gribe hurtigt ind og dæmpe spændinger og optræk til ballade. Endelig har man anvendt enkeltsagsbehandling til at fremme indsatsen overfor den enkelte unge i målgruppen. Her har gadeplansmedarbejderne bidraget med viden om målgruppen, mens de øvrige aktører har stået for at iværksætte indsatser og foranstaltninger. Efter godt halvandet år har hotspotprojektet nedbragt antallet af røde og gule unge fra 33 til 18, dvs. næsten en halvering. Det til trods for, at der i perioden er tilflyttet en håndfuld røde og gule unge til området. I samme periode er antallet af hærværkstilfælde faldet fra ca. 70 tilfælde i 2011 til 7 tilfælde i Ejendomsfunktionærerne i områdets to boligselskaber vurderer begge, at områderne er langt roligere end tidligere. 18 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

19 Hotspotprojekterne forsøger at påvirke målgruppens adfærd gennem en række af deres aktiviteter. Det sker dels gennem det opsøgende gadeplansarbejde, dels gennem mentor- eller rollemodelsaktiviteter, dels gennem fritidsaktiviteter. Fælles for aktivi- teterne er, at der er fokus på at udvide de unges omgangskreds og udvikle kammeratskaber eller give de unge positiv voksenkontakt, der samlet set kan påvirke de unge hen imod en mere positiv adfærd. Indsatsen har i skabt tillidsfulde relationer til målgruppen SKABE TILLIDSFULDE RELATIONER Opsøgende gadeplansarbejde Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Projekternes målgruppe af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er ofte ikke en del af de eksisterende fritidstilbud i kommunen. De er i mindre grad tilknyttet klubber eller andre fritidstilbud, og opholder sig i stedet på gaden i en stor del af deres fritid. Der er derfor ikke altid på forhånd en relation imellem kommunale medarbejdere og de unge. At skabe netop denne relation kan derfor være centralt for det videre arbejde med de unge. Hotspotprojekterne forsøger gennem det opsøgende gadeplansarbejde at etablere en relation til målgruppen. Relationerne er baseret på den personlige kontakt og er bygget op omkring et tillidsfuldt forhold. Igennem relationerne får de opsøgende gadeplansmedarbejdere et øget indblik i målgruppens situation, og denne viden styrker muligheden for, at målgruppen får de tilbud, der passer til deres behov. De opsøgende gadeplanmedarbejdere har i overvejende grad formået at skabe kontakt til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i hotspotområderne og i mange tilfælde etablere en tæt og tillidsfuld relation, der danner grundlag for mange af de resultater projekterne ellers har opnået. Flere af de interviewede samarbejdspartnere peger ligeledes på, at relationen imellem de opsøgende gadeplansmedarbejdere og de unge medvirker til at styrke den kommunale indsats overfor målgruppen. Flere af de interviewede samarbejdspartnere anser de opsøgende gadeplansmedarbejdere som et supplement og i nogle tilfælde en erstatning til de kommunale tilbud og foranstaltninger. Rammerne for det opsøgende arbejde og de opsøgende gadeplansmedarbejderes kendskab og relation til de unge betyder, at de kan handle hurtigere i forhold til en akut problemstilling end traditionelle foranstaltninger. Samtidig oplever de unge tilknytningen til de opsøgende gadeplansmedarbejdere som mindre stigmatiserende end de kommunale sagsbehandlere. Opsøgende gadeplansarbejde i Løvvangen Den opsøgende medarbejder i Løvvangen har haft succes med at komme tæt på projektets målgruppe. Igennem en tilstedeværelse på gaden og i de væresteder, hvor målgruppen har befundet sig, har den opsøgende gadeplansmedarbejder opbygget en tillidsfuld relation til dem. Det er på baggrund af denne relation til de unge, at medarbejderen udfører sit arbejde. De unge fortæller om deres liv og ønsker og introducerer flere af deres venner. På denne måde får den opsøgende medarbejder et stort indblik i de unges liv og netværk. Den tillidsfulde relation betyder, at de unge videregiver medarbejderens kontaktinformation til venner, der har behov for hjælp eller støtte. Herved skabes der kontakt til unge, der ellers ikke havde fået hjælp. Endelig betyder den tætte relation at den opsøgende medarbejder bliver inviteret til at deltage i diverse møder mellem den unge og systemet. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 19

20 Indsatsen har kun i ringe grad skabt beboerinddragelse og engagement Beskæftigelsesindsatser BEBOER- INDDRAGELSE Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Langt størstedelen af projekterne har haft en ambition om at styrke beboernes ejerskab til og engagement i området med henblik på at styrke trygheden. Flere af projekterne har forsøgt, at inddrage beboerne i forhold til at styrke deres ejerskab til området eller få viden om hotspotindsatsen. Det er imidlertid en generel observation, at der har været ganske få aktiviteter, der er direkte henvendt til den brede del af beboerne i hotspotområderne. I de to hotspotområder, hvor projekterne har indkaldt til en række beboermøder, har der været meget ringe fremmøde, og møderækken er afsluttet før tid. Samlet set er det evaluators vurdering, at hotspotprojekterne ikke i væsentlig grad har formået at inddrage den brede del af beboerne. Det er samtidig evaluators vurdering, at denne opgave kan varetages af eller i et samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, der i langt højere grad besidder kompetencer og netværk i forhold til at nå ud blandt beboerne. Der findes boligsociale helhedsplaner i hele eller del af samtlige hotspotområder. Den bagvedliggende idé med at inddrage beboerne i hotspotprojektet hænger sammen med ønsket om at styrke den sociale sammenhængskraft i boligområdet. Dette bygger på en forestilling om, at den sociale sammenhængskraft i udsatte boligområder er lavere end i det omkringliggende samfund. Dette kommer bl.a. til udtryk ved en mangel på social kapital, sociale netværk, fælles normer og konflikter beboerne imellem (Christensen, Mikkelsen, Pedersen & Amilon, 2010). Bag denne antagelse ligger der en forestilling om, at en styrkelse af den sociale sammenhængskraft er løsningen eller i hvert fald en af løsningerne i forhold til at løfte udsatte boligområder og deres beboere. Sigurd, Jessen, Larsen & Pedersen (2012) peger i en undersøgelse af frivillige i udsatte boligområder på, at den sociale sammenhængskraft kan styrkes ved at inddrage beboerne i det boligsociale arbejde. Dette kan bl.a. styrke opbyggelsen af sociale netværk, normer og tillid i området og på længere sigt øge trygheden. Hotspotprojekt Kommune Rollemodeller/ mentrorer Uddannelse af professionelle Aktiviteter Nørrebro København X X X X Viby syd Aarhus X X X X Nørremarken Vejle X X X X Løvvangen Aalborg X X X Skovparken/Munkebo Kolding X X X X X Skanderborg Skanderborg X X X X X X Brøndby Strand Brøndby X X X X X X Opsøgende gadeplansarbejde Enkeltsagsbehandling Fritidsaktiviteter Familierettede aktiviteter 20 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

21 Aktiviteter Som det fremgår af figuren nedenfor har projekterne igangsat en række aktiviteter med henblik på at opnå de ovenfor beskrevne resultater. Der er naturligvis forskel på aktiviteterne fra projekt til projekt, men de vigtigste og mest gennemgående aktiviteter er vist i nedenstående tabel: I det nedenstående ser vi nærmere på de enkelte aktiviteter, de metoder, der anvendes, og hvordan aktiviteterne bidrager til at skabe resultater og understøtte projekternes langsigtede mål. Opsøgende gadeplansarbejde Seks af projekterne har igangsat en opsøgende gadeplansindsats, hvor medarbejdere opsøger de unge, der befinder sig på gaden i hotspotområderne. Herigennem får de opsøgende gadeplansmedarbejdere skabt kontakt til den del af hotspotindsatsens målgruppe, der ikke er en del af den eksisterende kommunale indsats. Det opsøgende gadeplansarbejde er baseret på et fagligt socialpædagogisk fundament, men nogle klare og faste rammer for arbejdet. Ved at møde de unge på deres præmisser og ved at arbejde anerkendende og inkluderende skabes der tætte og tillidsfulde relationer til de unge. Endelig er det en fordel med et kulturelt kendskab og indblik i forhold til målgruppen for arbejdet (Justitsministeriet, 2009). Denne faglighed i arbejdet betyder, at der kan arbejdes pædagogisk med de unge, og herigennem søge at lede dem i en positiv retning. Herved bidrager det opsøgende gadeplansarbejde til at der er mindre antisocial adfærd. De opsøgende medarbejderes tilstedeværelse i området, også om eftermiddage og aftener, medfører, at de har en føling med uro i området. De har derfor mulighed for hurtigt at skride til og gribe ind ved optrapning til konflikter. I arbejdet med de unge, skabes der en tillidsfuld relation imellem hotspotmedarbejderen og den unge. Denne relation kan bruges i forhold til at lede de unge over i relevante kommunale tilbud, hvorved det opsøgende gadeplansarbejde bliver centralt i hotspotprojekternes brobyggende funk- tion (Kjeldsen et al., 2012). De opsøgende gadeplansmedarbejdere runderer også på gaderne om eftermiddagene og aftenen, hvor de unge også opholder sig her. Dette har en tryghedsskabende effekt i forhold til de andre beboere i området, der grundet gadeplansmedarbejderne ikke oplever grupperingerne af de unge som truende eller utryghedsskabende. I kontakten med de unge indsamler hotspotmedarbejderne en del viden om den unges situation, ressourcer og ønsker. Denne viden kan deles i koordinationsudvalg og med samarbejdsparter for herigennem at sikre, at den unge får den bedst mulige indsats. Nogle samarbejdspartnere peger endvidere på, at den opsøgende gadeplansindsats betyder, at de kan gribe tidligere ind i forhold til en negativ udvikling hos de udsatte unge. Informanterne og litteraturen peger således på mindst fem positive effekter ved gadeplansarbejdet: 1. Voksenkontakt: Gadeplansmedarbejderne giver de kriminalitetstruede børn og unge en sund voksenkontakt og fungerer således i sig selv som et behandlende indgreb (Justitsministeriet, 2009). 2. Konfliktløsning: Gadeplansmedarbejderne har fingeren på pulsen, kan reagere hurtigt i forhold til optrappede situationer og løse konflikter, før de eskalerer. 3. Brobygning: Gadeplansmedarbejderne kender systemet og de tilbud, der er for de unge. De kan afdække de unges problemer og få dem over i et relevant tilbud. 4. Tryghedsskabelse: Beboerne ser, at der er ansvarlige voksne på gaden, hvilket kan være med til at dæmpe beboernes bekymring ved at færdes i området. 5. Information: Gadeplansmedarbejderne opbygger et stort kendskab til problemstillinger for målgruppen og for enkelte unge, som kan fødes ind i systemet, således at de øvrige professionelle aktører får et bedre grundlag at handle på evt. helt op til det kommunale strategiske og ledelsesmæssige arbejde. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 21

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Kort om mig Mit navn er Sille Madsen Har to børn på snart 4 og 6½ år Uddannet lærer i 2003 fra Blaagaard seminarium Arbejdet som lærer for særligt

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

DE UNGE VÆK FRA GADEN

DE UNGE VÆK FRA GADEN Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 46 Offentligt C ENT ER F OR B OL IG SO C I A L UDVI KLIN G DE UNGE VÆK FRA GADEN Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder Majken Rhod Larsen, projektleder

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projektgruppen består af:

Projektgruppen består af: Forord Der er et helt grundlæggende behov for dialog, der bygger på tillid og tryghed, såfremt man skal have mulighed for at få taleret i andre menneskers liv. En bekymringssamtale kan gennemført under

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER

TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER TRE TRIN TIL TRYGGERE BOLIGOMRÅDER DE UNGE ER NØGLEN TRYGHED I VERDENS STORBYER Andel af indbyggerne, der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde i mørke 70 % 60 % 50 % Danmark er et af de

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere