BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje"

Transkript

1 Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

2 Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Frederik Mühldorff Sigurd Morten Birkbak Madsen Lasse Kjeldsen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Oktober 2013 Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Resumé... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Konklusioner... 6 Anbefalinger...7 Indledning... 8 Baggrund for indsatsen... 9 Formål med evalueringen Sådan har vi g jort De foreløbige resultater Forandringsteori...14 Resumé af resultaterne...14 Aktiviteter Kriminalitetsudviklingen...26 Resumé Sigtelser Anmeledelser Organisering...30 Priviligeret adgang til ledelsen er vigtig...32 Hotspotprojektet skal styrke samarbejdet mellem forvaltningerne...32 Styregruppe...33 Hotspotchefen...34 Hotspotteamet...35 Koordinationsnetværk...36 Samarbejdspartnere...36 Hvad samarbejdes der om? Litteratur...40 Informanter...44 Sammen med indeværende rapport har vi udgivet en bilagsrapport med beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters +hotspotpulje. Bilagsrapporten kan hentes på

4 Resumé For at mindske kriminalitet og antisocial adfærd blandt unge blev der i 2010 etableret hotspotprojekter i otte udsatte boligområder i Danmark. De første resultater viser sig nu i form af bl.a. styrkede kriminalpræventive samarbejder og færre sigtede i målgruppen.

5 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 bevilligede i mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter med det formål at reducere ungdomskriminaliteten og øge trygheden i udsatte boligområder. Midlerne blev fordelt til otte projekter i henholdsvis Brøndby, Kolding, København (to projekter), Skanderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus kommune. Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der oplever betydelige kriminalitets- og tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret tværfaglig indsats forsøger hotspotindsatsen at modvirke kriminalitet og antisocial adfærd blandt områdets børn og unge samt øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved at være organisatorisk forankret i et tværsektorielt netværk af aktører og ved at inddrage relevante lokale aktører. Denne rapport er en midtvejsevaluering af hotspotprojekterne. I rapporten ser vi på de foreløbige resultater af indsatsen og på effektive måder at organisere det kriminalpræventive arbejde i udsatte boligområder. Rapporten bygger på casestudier i de otte støttede boligområder og på kriminalitetsstatistik. Undersøgelsens resultater Hotspotprojekterne har siden deres etablering i slutningen af 2010 medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder, herunder skabt alternativer til den gadeorienterede livsstil. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Det betyder også, at samarbejdet omkring problemramte kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er blevet mærkbart forbedret i de støttede områder. Projekterne har gennem det opsøgende gadeplansarbejde formået at skabe kontakt til en målgruppe af udsatte børn og unge, der er svær at nå med kommunens øvrige tilbud. På den måde danner hotspotprojek- ternes arbejde grundlaget for det videre arbejde med målgruppen for kommunen og for andre aktører. Kriminalitetsstatistikken underbygger denne udvikling. Midtvejsevalueringen viser, at antallet af sigtelser blandt unge under 18 år er faldet i den periode, projekterne har eksisteret. Der har været en lille stigning i kriminaliteten blandt unge i mellem 18 og 25 år. Det er primært den alvorligere kriminalitet, der er steget, mens den mindre alvorlige kriminalitet er faldet. Samlet set indikerer tallene en positiv udvikling for målgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en indikation, at usikkerheden omkring udviklingen er stor og ikke mindst at hotspotprojekternes betydning herfor er meget usikker. Hotspotprojekterne har hver især organiseret sig forskelligt, men evalueringen peger på, at der er en række vigtige fællestræk, som afspejler, at projekterne alle har forsøgt at skabe nogle organisatoriske rammer, der understøtter en hurtig, koordineret og effektiv problemløsning.dels har projekterne bestræbt sig på at sikre en direkte og privilegeret adgang til det kommunale ledelsesniveau i forvaltningen, direktionen og/eller hos politikerne. Når dette er lykkedes, har det været med til at skabe opbakning, forankring og gennemslagskraft for projektet. Især ser ledelsesrepræsentation i projektets styregruppe ud til at have en gavnlig effekt. Projekterne har valgt ikke at give hotspotchefen udvidede beføjelser og magtmidler men har derimod forsøgt at skabe rammerne om et samarbejde blandt aktørerne i hotspotområderne baseret på fælles interesser og en fælles problemforståelse. Det har betydet, at der skulle bruges mange kræfter på at etablere eller styrke en række fora for dialog og samarbejde. Hotspotprojekterne har i den sammenhæng bidraget med en forankring, fokusering og professionalisering af samarbejdet. Hotspotprojekterne har derudover tilført viden fra projekternes opsøgende gadeplansarbejde samt ressourcer til at realisere nogle af de initiativer og idéer, der er opstået som følge af det styrkede samarbejde. Hotspot - Resumé 5

6 Konklusioner 1. Hotspotprojekterne har medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. 2. Der er samlet set indikationer på, at det går i den rigtige retning i forhold til at reducere omfanget af antisocial og kriminel adfærd blandt målgruppens børn og unge. Det er sandsynligt, at hotspotprojekterne har bidraget til denne udvikling, men det er vigtigt at understrege, at der er tale om en foreløbig indikation, at usikkerheden omkring udviklingen er stor og ikke mindst at hotspotprojekternes betydning herfor er usikker. 3. Hotspotprojekterne er i overvejende grad lykkedes med at skabe alternativer til den gadeorienteret livsstil for målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det drejer sig især om fritidsaktiviteter og i nogle projekter beskæftigelsesrettede aktiviteter. 4. Hotspotprojekterne har igennem det opsøgende gadeplansarbejde i overvejende grad formået at skabe kontakt til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i hotspotområderne og i mange tilfælde etablere en tæt og tillidsfuld relation, der danner grundlag for mange af de resultater projekterne ellers har opnået. 5. Hotspotprojekterne har igennem det opsøgende gadeplansarbejde haft succes med tidligt at identificere en negativ udvikling i målgruppens situation. Dette betyder, at der kan gribes ind tidligere fra de relevante aktører. Hotspotprojekterne udviser samtidig stor fleksibilitet i arbejdet med målgruppen. Det betyder, at de hurtigt kan imødekomme aktuelle problemstillinger og sætte ind, hvor der er behov for det. 6. Hotspotprojekterne har i overvejende grad succes med at brobygge til andre aktører, herunder især kommunale tilbud og fritidsaktiviteter. Denne brobygning er central, da hverken hotspotprojekterne eller de øvrige kommunale aktører alene kan løse de udfordringer, som de enkelte unge oplever. 7. Hotspotprojekterne har ikke i væsentlig grad har formået at inddrage den brede del af beboerne. På trods af at dette er en udtalt ambition i langt størstedelen af projekterne. 8. Hotspotprojekterne har overordnet set iværksat de aktiviteter, de har beskrevet i ansøgningen og evalueringsklargørelsen. I nogle projekter er der sket justeringer i aktiviteterne undervejs, nogle aktiviteter er blevet stoppet og der er kommet nye til. Vi anser det som en styrke, at projekterne har tilpasset sig de aktuelle og lokale behov og muligheder. 9. En del hotspotprojekter er lykkedes med at skabe en direkte og privilegeret adgang til det kommunale ledelsesniveau i forvaltning, direktion og/eller hos politikerne. Det har styrket projekternes muligheder for at skabe resultater. Især ledelsesrepræsentation i styregruppen kan have en positiv effekt, idet ledelsen skaber prioritering og opbakning omkring indsatsen både blandt hotspotområdets aktører og centralt i kommunen. I en del af projekterne er ledelsesopbakningen imidlertid svag eller uklar, hvilket i nogle tilfælde smitter negativt af på projektets gennemslagskraft hos samarbejdspartnerne og på den strategiske forankring af indsatsen. 10. Hotspotcheferne er de fleste steder i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer baseret på hotspotchefens personlige engagement, viden og overblik samt råderet over ressourcer, hvilket er med til at gøre samarbejdet attraktivt for potentielle samarbejdspartnere. Hotspotprojekterne har derimod valgt ikke at tildele hotspotcheferne udvidede beføjelser eller magtmidler. 6 Hotspot - Resumé

7 11. Hotspotprojekterne har samlet set medvirket til en styrkelse af samarbejdet omkring kommunens og øvrige aktørers indsats overfor målgruppen. Hotspotprojekterne har bl.a. bidraget med en professionalisering, fokusering og forankring af samarbejdsrelationerne i områderne. Det styrkede samarbejde skal hovedsagligt aflæses i en øget vidensdeling og kun i mindre grad en egentlig koordinering af den samlede indsats overfor målgruppen. 12. Hotspotprojekterne har mange steder haft held til at skabe en fælles problemforståelse, en ramme for en konstruktiv dialog omkring løsninger og en afklaring af rollefordelingen blandt aktørerne i hotspotområderne. Det har medvirket til at styrke den samlede indsats og den interne koordinering. I nogle områder overskygges samarbejdet imidlertid af interessemodsætninger imellem områdets aktører. Kombineret med manglende ledelsesmæssig opbakning og prioritering resulterer det i nogle områder i manglende samarbejde og en usammenhængende indsats overfor målgruppen. Anbefalinger 1. Hotspotprojekterne kan med fordel omfatte en opsøgende gadeplansindsats, som det allerede er tilfældet i hoveddelen af de eksisterende projekter. Det opsøgende arbejde bidrager med relationerne til målgruppen, tryghed i området, konfliktløsning, brobygning til eksisterende tilbud, og øger aktørernes viden om problemstillinger i området og hos målgruppen. 2. Hotspotprojekterne kan med fordel bevare eller øge deres fokus på en koordinering af enkeltsagsbehandlingen med henblik på at styrke den samlede indsats overfor enkeltindivider i målgruppen. 3. Hotspotprojekterne og de kommuner, projekterne er forankret i, bør bestræbe sig på at skabe en fælles problemforståelse og en ramme for en konstruktiv dialog omkring løsninger og en afklaring af rollefordelingen blandt aktørerne i hotspotområderne. Herigennem kan den samlede indsats overfor målgruppen styrkes. 4. Hotspotindsatsen bør have en direkte og privilegeret adgang til kommunens administrative ledelsesniveau i forvaltningen og evt. i direktionen. På den måde kan viden og behov hurtigt løftes ind i forvaltningen og op på beslutningstagerniveau. 5. Den kommunale ledelse skal prioritere og bakke op om indsatsen. Det medvirker til at rydde sten af vejen for indsatsen og gør det nemmere skabe opbakning blandt samarbejdspartnere på forskellige niveauer. 6. De vigtigste interessenter i indsatsområdet bør involveres i projektets styregruppe. Det er med til at skabe opbakning og samarbejdsvilje og styrker koordineringen. 7. Hotspotprojekterne kan med fordel satse på at frikøbe eksisterende medarbejdere i det omfang, det er muligt. Det giver bedre adgang til samarbejdspartnerne og styrker forankring af viden og netværk. En udfordring kan dog være at finde medarbejdere med de rette kompetencer. 8. Hvis hotspotprojekterne igangsætter fritidsaktiviteter fx med henblik på at skabe positive relationer mellem de opsøgende gadeplansarbejdere og målgruppen er det vigtigt, at deltagelse i aktiviteterne skal være fulgt af faste krav og rammer for opførsel. Det er ligeledes vigtigt, at hotspotprojekterne overvejer om fritidsaktiviteterne kan forvente at skabe den ønskede forandring hos målgruppen og bruger disse overvejelser i prioriteringen og planlægningen af aktiviteterne. 1 I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations nedlæggelse i 2011 blev puljen overført til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hotspot - Resumé 7

8 Indledning Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en midtvejsevaluering af projekterne under hotspotpuljen. Formålet er bl.a. at se om projekterne skaber resultater og at komme med anbefalinger til fremtidige hotspotprojekter.

9 Center for Boligsocial Udvikling har i perioden januar april 2013 foretaget en midtvejsevaluering af otte projekter finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje: Integrationsindsats over for nydanske børn og unge i udsatte boligområder (herefter hotspotpuljen). Midtvejsevalueringen tager afsæt i den evalueringsklargørelse og nulpunktmåling, der blev foretaget i ved projekternes opstart (Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Baggrund for indsatsen Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der oplever betydelige tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret tværfaglig indsats forsøger hotspotindsatsen at modvirke kriminalitet og antisocial adfærd blandt områdets børn og unge samt øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved at være organisatorisk forankret i et tværsektorielt netværk af aktører og ved at inddrage relevante lokale aktører. I Danmark er hotspotindsatsen tidligere blevet afprøvet i to boligområder i Valby i Københavns Kommune i Hotspotprojektet i Valby har hentet inspiration fra et lignende projekt i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt siden 2002 og har bidraget til en øget oplevelse af tryghed og en reduktion af den synlige kriminalitet (Larsen, Bisgaard & Sigurd, 2010). Ungdomskommissionens anbefaler i deres betænkning fra 2009 desuden forsøg med hotspotindsatser i belastede boligområder (Justitsministeriet, 2009). Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration bevilligede i mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter i udsatte boligområder med en høj andel af nydanske beboere. Midlerne blev fordelt til otte projekter i henholdsvis Brøndby, Kolding, København (to projekter), Skanderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus kommune. I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations nedlæggelse i 2011 blev administrationen af hotspotpuljen overført til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med puljen ønsker ministeriet: at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres at understøtte indsamlingen og formidlingen af viden om hotspot- og gadeplansarbejde samt udviklingen af undervisningsforløb for gadeplansmedarbejdere at understøtte udviklingen af en dansk model for hotspotindsatser. Hotspot - Indledning 9

10 Formål med evalueringen Med en evaluering af hotspotpuljen ønsker Center for Boligsocial Udvikling for det første at anskueliggøre om hotspotindsatserne bidrager til en målbar ændring i kriminaliteten i de involverede boligområder, for det andet at give fremadrettede anbefalinger om, hvilke aktiviteter eller organisationsformer, der er særligt effektive med henblik på at komme med anbefalinger til en egentlig model for hotspotindsatser. For at afdække ovenstående deles evalueringen op i hhv. en evalueringsklargørelse og nulpunktmåling, en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Evalueringsklargørelsen og nulpunktsmålingen blev gennemført af Center for Boligsocial Udvikling i (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Midtvejsevalueringen, der er genstand for nærværende afrapportering, er gennemført i foråret 2013, og slutevalueringen påtænkes gennemført i løbet Midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen har til formål, for det første at undersøge hotspotprojekternes foreløbige erfaringer og resultater, for det andet at gøre status på udviklingen i de fastsatte indikatorer for de enkelte projekter, og for det tredje at gøre status på kriminalitetsniveauet i de støttede boligområder. Midtvejsevalueringen fokuserer særligt på de foreløbige erfaringer med organisering og koordinering af samarbejdet med de involverede aktører. Dette med henblik på at komme med anbefalinger til best practices. Midtvejsevalueringen fokuserer derimod i mindre grad på effekterne af puljens indsatser ud fra en forestilling om, at disse endnu ikke kan aflæses i de tilgængelige data. Effekten af puljen vil derimod være i fokus i slutevalueringen. Sådan har vi g jort For at belyse puljens foreløbige resultater og erfaringer med organisering og koordinering af hotspotindsatserne har vi for det første foretaget en kvalitativ undersøgelse af samtlige hotspotprojekter, for det andet en kvantitativ undersøgelse af udviklingen i hotspotområderne og for det tredje afholdt en evalueringsworkshop med deltagelse af nøglepersoner fra hotspotprojekterne samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Sammen med indeværende rapport, der indeholder resultaterne af midtvejsevalueringen har vi lavet en bilagsrapport med beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje. Bilagsrapporten kan hentes på Kvalitativ undersøgelse Casebesøg I perioden februar marts 2013 har evalueringsteamet besøgt samtlige otte hotspotprojekter og foretaget semistrukturerede interviews med projektledere, projektmedarbejdere og i enkelte tilfælde konsulenter fra den kommunale forvaltning, hvor hotspotprojektet er forankret. Projektbesøgene har haft til formål at give os en dybere viden om de enkelte projekters indsatser og organisering. Vi har i særlig grad fokuseret på viden om drivkræfter og barrierer i koordineringen af indsatserne og samarbejdet med øvrige aktører, og hvilken betydning disse forhold har for at skabe resultater for målgruppen. Projektbesøgene har desuden medvirket til at give os et indblik i fremdriften af de enkelte hotspotprojekter. Kvalitative telefoninterviews Som opfølgning på projektbesøgene har vi foretaget telefoninterviews med centrale samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne er udvalgt i dialog med hotspotchefen/projektlederen og omfatter bl.a. UU-vejledere, socialrådgivere, politiet samt den lokale skole og ungdomsklub. Sammen med projektbesøgene danner telefoninterviewene 10 Hotspot - Indledning

11 grundlag for identificeringen af best practices i hotspotprojekternes koordinering og samarbejde med øvrige aktører. Vi har i alt mødtes med 16 informanter og foretaget 30 telefoninterviews. En liste over samtlige informanter findes bagerst i rapporten. Lokale indberetninger Som led i evalueringsklargørelsen udarbejdede Center for Boligsocial Udvikling i samarbejde med de enkelte hotspotprojekter en forandringsteori og dokumentationsplan for hvert projekt (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Forandringsteorierne er udviklet med henblik på at få en dybere forståelse af sammenhængen mellem de enkelte aktiviteter og de forventede effekter. Til forandringsteorien er der knyttet en dokumentationsplan, som er en plan over, hvilken dokumentation af resultater de enkelte projekter løbende skal indsamle og indsende til evaluator. Dette gør det muligt løbende at følge fremdriften i projekterne. I forbindelse med midtvejsevalueringen har samtlige projekter indsendt dokumentation. I flere af projekterne er der siden projektstart sket en revurdering af problemopfattelsen, hvilket i nogle af projekterne har betydet en justering af indsatsen. Denne justering har betydet, at dele af dokumentationsplanen har været irrelevant. Enkelte projekter har desuden ikke haft mulighed for at indsamle al den lovede dokumentation. De indberettede resultater bliver behandlet i rapportens kapitel 1. Kvantitativ undersøgelse Kriminalitets- og tryghedsmåling I forbindelse med evalueringsklargørelsen foretog Center for Boligsocial Udvikling en nulpunktsmåling af kriminalitets- og tryghedsniveauet i det støttede boligområder. I midtvejs- og slutevalueringen foretages en opfølgning på nulpunktsmålingen med henblik på at belyse, hvorvidt der er sket en ændring i kriminalitets- og tryghedsniveauet i løbet af indsatsperioden. Kriminalitets- og tryghedsmålingen fokuserer på hotspotindsatsens endemål, nemlig et fald i kriminalitet begået i området og af områdets beboere samt en øget tryghed blandt beboere i området. I målingen undersøger vi en række parametre, der siger noget om kriminaliteten i hotspotområdet, omfanget af kriminelle beboere samt omfanget af utryghedsskabende hændelser. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er en kvantitativ og direkte sammenlignelig måling i det den er sammensat på samme måde for alle hotspotområderne. Det betyder, at alle hotspotområder bliver vurderet ud fra de samme kriterier, og at det med slutmålingen bliver muligt at sammenligne kriminalitets- og tryghedsudviklingen på tværs af områderne. For en nærmere beskrivelse af kriminalitets- og tryghedsmålingen henvises til evalueringsklargørelsen og nulpunktsmålingen af hotspotpuljen (Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). Resultaterne af kriminalitets- og tryghedsmålingen findes i beskrivelserne af de enkelte hotspotprojekter 2, mens den samlede udvikling beskrives i kapitel 2. Workshop Med henblik på at kvalificere og validere midtvejsevalueringens konklusioner, er evalueringens resultater blevet præsenteret ved en workshop for Ministeriet for By, Bolig og de støttede projekter. Diskussionerne fra workshoppen har bidraget til en kvalitetssikring af den endelige afrapportering af midtvejsevalueringen. Forbehold Nærværende undersøgelse er en midtvejsevaluering af hotspotpuljen. Hotspotprojekterne har været i funktion i godt to år, og det er derfor begrænset, hvor mange resultater projekterne har nået at levere. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at projekterne arbejder med udsatte borgere i nogle af landets mest udsatte boligområder. 2 Beskrivelser af de enkelte hotspotprojekter findes i bilagsrapporten: Hotspot - Baggrundsbeskrivelser til midtvejsevaluering af otte projekter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje, der kan hentes på Hotspot - Indledning 11

12 1. De foreløbige resultater Hotspotprojekterne er i vid udstrækning lykkedes med at styrke det tværfaglige samarbejde og koordineringen af de kriminalpræventive indsatser i boligområderne. Fundamentet er dermed lagt for at skabe forandringer hos målgruppen.

13 Hotspotprojekterne har ved midtvejsevalueringen været i gang i godt to år, og det har været en central del af evalueringen at indsamle de foreløbige erfaringer og resultater. Nedenfor har vi samlet de overordnede resultater for projekterne og beskrevet en række af de aktiviteter, der ligger til grund for resultaterne. Et helt centralt fællestræk ved de otte hotspotprojekter er, at de overordnet arbejder med de samme temaer, målgrupper og endemål. Ikke overraskende er et hovedformål med alle projekterne at reducere kriminalitet og utryghed i boligområderne. Gennemgående er det også, at det er de kriminalitetstruede børn og unge, der er den primære målgruppe for projekterne. Når der i projekterne arbejdes for at mindske utrygheden i boligområderne sker det således ofte ved, at man søger at nedsætte kriminaliteten. På den baggrund kan vi konstatere, at projekterne høj grad arbejder med nogle af puljens helt centrale formål, nemlig: at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge samt at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres. Det varierer, hvordan de enkelte projekter forsøger at nedsætte kriminaliteten i områderne. I nogle områder vælger projekterne at sætte ind i på flere fronter og arbejde med flere forskellige temaer og mål, mens man i andre områder arbejder fokuseret med enkelte aktiviteter. Det er ligeledes forskelligt, om projekterne har igangsat nye aktiviteter i boligområderne eller om de i højere grad arbejder på at forbedre koordineringen af den eksisterende praksis og understøtte eksisterende aktiviteter. Et af hotspotprojekterne har valgt udelukkende at fokusere på det opsøgende gadeplansarbejde, mens andre har bredt indsatsen ud i en lang række aktiviteter. I nogle af projekterne er det projektets egne medarbejdere (typisk de opsøgende gadeplansarbejdere), der selv arrangerer og udfører aktiviteterne. I andre projekter arrangeres og udføres aktiviteterne af samarbejdspartnere, og hotspotprojektet deltager kun i mindre grad (typisk i finansieringen eller planlægningen). Som en del af ansøgningen til hotspotpuljen har samtlige projekter beskrevet, hvilke aktiviteter de planlægger at iværksætte under hotspotprojektet. Det er evaluators vurdering, at projekterne overordnet set har iværksat de aktiviteter, de har beskrevet i ansøgningen og evalueringsklargørelsen. I nogle projekter er der sket justeringer i aktiviteterne undervejs, nogle aktiviteter er blevet stoppet, og der er kommet nye til. Justeringen i aktiviteterne er ifølge projekterne selv et udtryk for en revurdering af behovet for støtte på baggrund af projektets erfaringer efter indsatsen er igangsat. Det er ikke vores vurdering, at justeringen i aktiviteterne har nogen negativ betydning for projekternes evne til at arbejde hen imod puljens formål. Vi ser det derimod som en styrke, at projekterne tilpasser sig de aktuelle og lokale behov og muligheder. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 13

14 Fritidsaktiviteter Opsøgende gadeplansarbejde Styrkelse af samlet indsats Enkeltsagsbehandling Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Alternativer til gaden Mindre antisocial adfærd Tillidsfulde relationer Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Uddannelse af professionelle Beboerinddragelse Familierettede aktiviteter Aktiviteter Resultater Effekter Forandringsteori I forbindelse med evalueringsklargørelsen er de enkelte aktiviteter blevet kædet sammen med projekternes målsætninger i en forandringsteori for hvert af de otte projekter. Forandringsteorierne beskriver de forandringer, projekterne forventer at skabe undervejs, og som samlet set skal medvirke til at opfylde puljens hovedformål (se Sigurd, Aner, Bisgaard & Michelsen, 2011). I forbindelse med midtvejsevalueringen har vi forsøgt at samle de otte forandringsteorier i én, der indeholder de målsætninger, der går på tværs af samtlige eller størstedelen af projekterne. Forandringsteorien, der er visualiseret ovenfor, danner grundlag for en gennemgang af puljens foreløbige resultater på tværs af de otte projekter. Fokus i midtvejsevalueringen er på de foreløbige resultater og de forandringer, projekterne skaber undervejs, mens de langsigtede effekter behandles i slutevalueringen. Resumé af resultaterne Hotspotprojekterne har siden deres etablering i 2011 medvirket til en styrkelse af den kommunale indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de støttede boligområder, herunder skabt alternativer til den gadeorienterede livsstil. Hotspotprojekterne har opnået disse resultater ved at fokusere på det tværfaglige samarbejde og koordinering af de eksisterende indsatser og ikke mindst gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Projekterne har gennem det opsøgende gadeplansarbejde formået at skabe kontakt til en målgruppe af udsatte børn og unge, der er svær at nå med kommunens øvrige tilbud. På den måde danner hotspotprojekternes arbejde grundlaget for det videre arbejde med målgruppen for kommunen og for andre aktører, herunder politiet. På baggrund af ovenstående resultater er det evaluators vurdering, at de støttede projekter ved midtvejsevalueringen samlet set er på vej i den rigtige retning i forhold til at opfylde puljens mål. Det er dog vigtigt at bemærke, at I nogle projekter er der plads til forbedringer, især i forhold til at styrke koordineringen af den eksisterende kommunale indsats overfor målgruppen. På de kommende sider uddyber vi de overordnede resultater. I figurerne under de enkelte resultater zoomer vi ind på dele af forandringsteorien og illustrerer, hvilke aktiviteter, der har bidraget til resultatet. I de gule tekstbokse giver vi en række eksempler på konkrete aktiviteter fra hotspotindsatserne. 14 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

15 Den samlede indsats overfor målgruppen er blevet styrket Enkeltsagsbehandling Uddannelse af professionelle Opsøgende gadeplansarbejde Familierettede aktiviteter Reduktion i kriminalitet Øget tryghed STYRKELSE AF DEN SAMLEDE INDSATS Forbedret livssituation Det er en central del af samtlige projekter at styrke koordineringen og samarbejdet omkring de eksisterende aktiviteter og tilbud rettet mod målgruppen for derigennem at styrke den samlede kriminalpræventive og sociale indsats. Dette er bl.a. sket gennem koordineret enkeltsagsbehandling, ved at styrke videndelingen mellem de relevante aktører og gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Det er evaluators vurdering, at projekterne samlet set har medvirket til en styrkelse af samarbejdet omkring kommunens og øvrige aktørers indsats overfor målgruppen. Det er samtidig evaluators vurdering, at det styrkede samarbejde hovedsagligt skal aflæses i en øget vidensdeling og kun i mindre grad en egentlig koordinering af den samlede indsats overfor målgruppen. Det skal dog bemærkes, at der er forskelle projekterne imellem. Flere projekter har styrket enkeltsagsbehandlingen og etableret beredskabsplaner for hurtigt at kunne reagere på uroskabende situationer. Derudover er der i flere af de støttede kommuner sket en styrkelse af den tværfaglige videndeling omkring den kriminalpræventive indsats i hotspotområdet, især inden for den forvaltning hotspotprojektet er forankret i men ligeledes med andre aktører. Flere af de interviewede samarbejdspartnere fremhæver, at de samarbejdsfora, der er blevet etableret i forbindelse med hotspotprojekterne, har styrket deres egen viden om målgruppen og derigennem styrket deres egen indsats, herunder deres mulighed for at gribe tidligt ind. Der er desuden nogle af samarbejdspartnerne, der peger på, at især hotspotchefernes engagement og personlige gennemslagskraft har haft en positiv indflydelse på samarbejdsparternes motivation i forhold til samarbejdet. Projekterne har skabt en styrket sammenkobling af det praktiske arbejde med målgruppen på gaden, de centrale kontorer i de kommunale forvaltninger og ledelsesniveauet. I denne sammenkobling er det centralt, at hotspotchefen har en god adgang til den kommunale ledelse og centrale samarbejdsparter i kommunen for herigennem at videreføre den information og viden, der indsamles fra gadeplansmedarbejderne (se kapitel 3 om organisering). Hotspotprojekterne har opbygget en lang række af samarbejdsrelationer, som de bruger i det daglige arbejde i forhold til at formidle kontakt mellem målgruppen og relevante aktører. På den måde er de opsøgende gadeplansmedarbejdere med til at bygge bro mellem målgruppen og relevante aktører. Denne brobygning er central, da hotspotprojekterne ikke selv kan løse de udfordringer, som de enkelte børn og unge oplever. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 15

16 Et velfungerende samarbejde i Viby syd, Aarhus Hotspot i Viby Syd arbejder tæt sammen med den kommunale ungerådgiver. Ungerådgiveren arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i området. Her tildeler og aftaler hun foranstaltninger med de unge. Her betyder samarbejdet med hotspotprojektet, at de unge kan henvises til hotspotmedarbejderne som en erstatning eller et supplement til en foranstaltning. Ungerådgiveren påpeger en række fordele ved at henvise de unge til hotspotmedarbejderne: Den lokale tilknytning og tilstedeværelse betyder, at hotspotmedarbejderne i vid udstrækning allerede på forhånd har en kontakt til de unge. Det gør det mere trygt for den unge at blive henvist til hotspotmedarbejderne. Samtidig oplever de unge det ikke som stigmatiserede at være tilknyttet hotspotmedarbejderne til forskel fra en kommunal kontaktperson. En anden central forskel er, at hotspotmedarbejderne er fleksible og hurtigt kan træde til til forskel fra mange kommunale foranstaltninger. Samarbejdet mellem ungerådgiveren og hotspotprojektet sker ikke kun igennem henvisninger. Der er også mulighed for, at hotspotmedarbejderne kan deltage i møder mellem den unge og ungerådgiveren. Det sikrer, at de unge møder op til de aftalte møder. Herudover gør hotspotmedarbejderne løbende ungerådgiveren opmærksom på unge, der er i en negativ udvikling, hvorved der kan gribes tidligere ind. Samlet oplever ungerådgiveren, at hendes indsats er markant forbedret, igennem samarbejdet med hotspotprojektet. Indsatsen giver de unge et alternativ til gaden Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Opsøgende gadeplansarbejde ALTERNATIVER Reduktion i kriminalitet TIL GADEN Øget tryghed Forbedret livssituation Hotspotområderne er som tidligere nævnt kendetegnet ved en koncentration af børn og unge med antisocial, utryghedsskabende og i nogle tilfælde synlig kriminel adfærd, herunder hærværk. Hotspotprojekterne forsøger at modvirke denne negative gadeorienterede livsstil ved at give målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge et meningsfuldt alternativ til gaden og påvirke deres adfærd. Hotspotprojekterne er i overvejende grad lykkedes med at skabe alternativer til den gadeorienteret livsstil for målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det er en udbredt forestilling i projekterne såvel som den kriminologiske litteratur, at en gadeorienteret livsstil kan øge risikoen for, at en ung ender i kriminalitet. En række undersøgelser peger på, at de unge, der begår mest kriminalitet, er dem der tilbringer mest fritid sammen med kammerater i gademil- jøet, særligt hvis de også på andre måder er kriminalitetstruede (Balvig, 2000; Kyvsgaard, 1992; Wikström, 2006; Boxford 2006). Derudover kan grupper af unge i gademiljøet med støjende eller antisocial adfærd virke utryghedsskabende på de øvrige beboere (Avlund, 2012). Projekterne har samlet set brugt en betydelig del af deres tid og ressourcer på at skabe alternativer til gadelivsstilen for målgruppen. Dette har især udmøntet sig i fritidsaktiviteter for de unge, herunder aktiviteter igangsat eller finansieret af hotspotprojekterne og indslusning af de unge i eksisterende fritidstilbud. I nogle af projekterne har det desuden udmøntet sig i beskæftigelsesrettede aktiviteter, hvor unge er blevet vejledt og i nogle tilfælde tilbudt praktikforløb eller fritidsjob i lokale virksomheder. Det opsøgende gadeplansarbejde har i nogle tilfælde understøttet de unges motivation til at påbegynde eller fast- 16 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

17 holde en uddannelse, men dette er ikke en observation, der er generel for projekterne. En væsentlig del af de aktiviteter, der skaber et alternativ til gaden, er fritidsaktiviteter såsom udflugter, fodboldturneringer eller væresteder. Der er samlet set en stor tilslutning til fritidsaktiviteterne blandt målgruppens børn og unge, og det er projekternes overordnede vurdering, at de lang hen ad vejen er lykkedes med at få engageret de unge i fritidsaktiviteterne. Flere af de interviewede samarbejdspartnere peger ligeledes på, at hotspotprojekterne medvirker til en styrkelse af fritidsaktiviteterne for målgruppen. Samarbejdspartnerne peger på, at for det første tilfører hotspotprojekterne flere midler til området og muliggør derved et højere aktivitetsniveau. For det andet bidrager hotspotmedarbejderne med en anden faglighed og en anden tilgang til arbejdet, der gør det muligt, at nå ud til en gruppe af børn og unge, der ellers er svære at nå. Det er en udbredt opfattelse blandt projekterne og i almindelighed, at fritidsaktiviteter er effektive som et kriminalpræventivt middel, om end der mangler solid forskningsmæssig evidens for dette (Sherman et al., 1997; Justitsministeriet, 2009). Ifølge Sherman et al. (1997) er effekten af fritidsaktiviteter ikke entydig positiv, og der er eksempler på, at fritidsaktiviteter har været en arena for konflikter. Der er derimod også undersøgelser, der underbygger, at fritidsaktiviteter kan medvirke til en reduktion i antisocial adfærd og hærværk (Sherman et al., 1997). Borrits & Rasmussen (2012) peger på, at fritidsaktiviteter kan være gode arenaer for at skabe relationer imellem målgruppen og de opsøgende medarbejdere. Indholdet af aktiviteten er i den forbindelse ikke i sig selv afgørende. Det er derimod mere afgørende for, at fritidsaktiviteter skal have en positiv effekt på målgruppens opførsel, at der med deltagelse følger faste rammer (Borrits & Rasmussen, 2012). En udfordring ved mange fritidsaktiviteter er, at de ofte ikke er særlig omfattende, og som forfatterne bag Ungdomskommissionens betænkning fra 2009 bemærker, kan der generelt set ikke forventes målbare ef- fekter af kortvarige tiltag (Justitsministeriet, 2009). Forfatterne bemærker endvidere, at indgribende eller omfattende fritidsprojekter vedrørende denne gruppe unge (kriminelle og kriminalitetstruede, red.) vil kunne have en målbar effekt (Justitsministeriet, 2009). På den baggrund er det væsentligt for hotspotprojekterne at overveje om de igangsatte fritidsaktiviteter er tilstrækkelige i forhold til at opnå en målbar ændring hos målgruppen. I nogle områder har hotspotprojektet støttet aktiviteter, der allerede eksisterede eller ville være etableret alligevel. Det bør overvejes om puljemidlerne skal anvendes til dette. Tre af projekterne har igangsat beskæftigelsesrettede aktiviteter, der fokuserer på at støtte de unge i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samlet set har de tre projekter fået mindst 3 47 unge i fritidsjobs i løbet af Der er i samme periode formidlet praktikforløb for 41 unge. Det er derimod kun lykkedes i mindre grad at formidle egentlige faste stillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at målgruppen for indsatsen for en stor del er under 18 år. De projekter, der arbejder med beskæftigelsesrettede aktiviteter er lykkedes med at skabe et netværk til de lokale virksomheder og formidle fritidsjobs og praktikpladser for unge i målgruppen. På den baggrund er det evaluators vurdering, at beskæftigelsesaktiviteterne tilbyder målgruppen et vigtigt alternativ til den gadeorienterede livstil. På trods af at flere af projekterne angiver uddannelse som et vigtigt alternativ til den gadeorienterede livsstil, har ingen af projekterne iværksat konkrete aktiviteter, der arbejder målrettet med målgruppens uddannelsessituation. Dette skyldes formentligt, at denne opgave allerede varetages af UU. Flere af projekterne har etableret et uformelt samarbejde med kommunens UU-vejledere i forhold til at styrke disses indsats. Det er evaluators vurdering, at hotspotprojekterne ikke i væsentlig grad har bidraget til at styrke målgruppens uddannelsesmæssige situation, herunder motivere målgruppen til at påbegynde eller blive fastholdt i en uddannelse. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 17

18 Indsatsen har overvejende skabt mindre antisocial adfærd Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesindsats Rollemodeller/mentorer Opsøgende gadeplansarbejde REDUKTION AF ANTISOCIAL ADFÆRD Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Som beskrevet ovenfor forsøger hotspotprojekterne at modvirke den negative gadeorienterede livsstil. Udover at tilbyde målgruppen et alternativ til gadelivsstilen forsøger projekterne at påvirke målgruppens adfærd og styrke deres ejerskab til området. Der er samlet set indikationer på, at det går i den rigtige retning i forhold til at reducere omfanget af antisocial og kriminel adfærd blandt målgruppens børn og unge. Sigtelsestallet for alvorlig og mindre alvorlig kriminalitet er faldende i målgruppen (se kapitel 2 for en uddybning), og i enkelte områder tilkendegiver projekterne, at de oplever en generel positiv adfærdsændring hos målgruppen og et styrket ejerskab til området. Resultaterne og erfaringerne områderne imellem er imidlertid forskellige, og det kan ved midtvejsevalueringen derfor ikke fastslås, at indsatsen samlet set har skabt en vedvarende positiv adfærdsændring hos målgruppen. Det må imidlertid forventes, at en del af de aktiviteter, der er iværksat i forhold til at give målgruppen et alternativ til den gadeorienteret livsstil, på længere sigt vil bidrage til en adfærdsændring og et fald i hærværkstilfældene og en øget tryghed for beboerne. Dette vil blive afdækket i slutevalueringen. Nedbringelse af antisocial adfærd i Højvangen, Skanderborg I Skanderborg har man anvendt en trafiklys-model til at klassificere områdets unge i alderen 7-24 år. De unge er inddelt i kategorierne Rød, Gul og Grøn, hvor de røde er unge, der har begået gentagende eller personfarlig kriminalitet indenfor det sidste år, mens de gule har begået ikke-personfarlig kriminalitet eller har en utryghedsskabende adfærd i boligområdet. De grønne er ikke-kriminelle unge. Ved en kortlægning af miljøet fandtes i 2010 i alt 33 navngivne røde og gule unge i Højvangen. En vigtig del af hotspotindsatsen har været at arbejde tæt med denne konkrete gruppe af unge, som står for størstedelen af kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd i boligområdet. Det opsøgende gadeplansarbejde har været den bærende indsats i arbejdet med de kriminelle og kriminalitetstruede unge. 3 medarbejdere har været delvist frikøbte til gadeplansarbejdet. Opgaven har været at skabe kontakt og arbejde socialpædagogisk med de unge med udgangspunkt i anerkendelse, nysgerrighed og engagement. Derudover har gadeplansmedarbejderne haft fingeren på pulsen i forhold til konflikter i området og har således kunne gribe hurtigt ind og dæmpe spændinger og optræk til ballade. Endelig har man anvendt enkeltsagsbehandling til at fremme indsatsen overfor den enkelte unge i målgruppen. Her har gadeplansmedarbejderne bidraget med viden om målgruppen, mens de øvrige aktører har stået for at iværksætte indsatser og foranstaltninger. Efter godt halvandet år har hotspotprojektet nedbragt antallet af røde og gule unge fra 33 til 18, dvs. næsten en halvering. Det til trods for, at der i perioden er tilflyttet en håndfuld røde og gule unge til området. I samme periode er antallet af hærværkstilfælde faldet fra ca. 70 tilfælde i 2011 til 7 tilfælde i Ejendomsfunktionærerne i områdets to boligselskaber vurderer begge, at områderne er langt roligere end tidligere. 18 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

19 Hotspotprojekterne forsøger at påvirke målgruppens adfærd gennem en række af deres aktiviteter. Det sker dels gennem det opsøgende gadeplansarbejde, dels gennem mentor- eller rollemodelsaktiviteter, dels gennem fritidsaktiviteter. Fælles for aktivi- teterne er, at der er fokus på at udvide de unges omgangskreds og udvikle kammeratskaber eller give de unge positiv voksenkontakt, der samlet set kan påvirke de unge hen imod en mere positiv adfærd. Indsatsen har i skabt tillidsfulde relationer til målgruppen SKABE TILLIDSFULDE RELATIONER Opsøgende gadeplansarbejde Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Projekternes målgruppe af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er ofte ikke en del af de eksisterende fritidstilbud i kommunen. De er i mindre grad tilknyttet klubber eller andre fritidstilbud, og opholder sig i stedet på gaden i en stor del af deres fritid. Der er derfor ikke altid på forhånd en relation imellem kommunale medarbejdere og de unge. At skabe netop denne relation kan derfor være centralt for det videre arbejde med de unge. Hotspotprojekterne forsøger gennem det opsøgende gadeplansarbejde at etablere en relation til målgruppen. Relationerne er baseret på den personlige kontakt og er bygget op omkring et tillidsfuldt forhold. Igennem relationerne får de opsøgende gadeplansmedarbejdere et øget indblik i målgruppens situation, og denne viden styrker muligheden for, at målgruppen får de tilbud, der passer til deres behov. De opsøgende gadeplanmedarbejdere har i overvejende grad formået at skabe kontakt til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i hotspotområderne og i mange tilfælde etablere en tæt og tillidsfuld relation, der danner grundlag for mange af de resultater projekterne ellers har opnået. Flere af de interviewede samarbejdspartnere peger ligeledes på, at relationen imellem de opsøgende gadeplansmedarbejdere og de unge medvirker til at styrke den kommunale indsats overfor målgruppen. Flere af de interviewede samarbejdspartnere anser de opsøgende gadeplansmedarbejdere som et supplement og i nogle tilfælde en erstatning til de kommunale tilbud og foranstaltninger. Rammerne for det opsøgende arbejde og de opsøgende gadeplansmedarbejderes kendskab og relation til de unge betyder, at de kan handle hurtigere i forhold til en akut problemstilling end traditionelle foranstaltninger. Samtidig oplever de unge tilknytningen til de opsøgende gadeplansmedarbejdere som mindre stigmatiserende end de kommunale sagsbehandlere. Opsøgende gadeplansarbejde i Løvvangen Den opsøgende medarbejder i Løvvangen har haft succes med at komme tæt på projektets målgruppe. Igennem en tilstedeværelse på gaden og i de væresteder, hvor målgruppen har befundet sig, har den opsøgende gadeplansmedarbejder opbygget en tillidsfuld relation til dem. Det er på baggrund af denne relation til de unge, at medarbejderen udfører sit arbejde. De unge fortæller om deres liv og ønsker og introducerer flere af deres venner. På denne måde får den opsøgende medarbejder et stort indblik i de unges liv og netværk. Den tillidsfulde relation betyder, at de unge videregiver medarbejderens kontaktinformation til venner, der har behov for hjælp eller støtte. Herved skabes der kontakt til unge, der ellers ikke havde fået hjælp. Endelig betyder den tætte relation at den opsøgende medarbejder bliver inviteret til at deltage i diverse møder mellem den unge og systemet. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 19

20 Indsatsen har kun i ringe grad skabt beboerinddragelse og engagement Beskæftigelsesindsatser BEBOER- INDDRAGELSE Reduktion i kriminalitet Øget tryghed Forbedret livssituation Langt størstedelen af projekterne har haft en ambition om at styrke beboernes ejerskab til og engagement i området med henblik på at styrke trygheden. Flere af projekterne har forsøgt, at inddrage beboerne i forhold til at styrke deres ejerskab til området eller få viden om hotspotindsatsen. Det er imidlertid en generel observation, at der har været ganske få aktiviteter, der er direkte henvendt til den brede del af beboerne i hotspotområderne. I de to hotspotområder, hvor projekterne har indkaldt til en række beboermøder, har der været meget ringe fremmøde, og møderækken er afsluttet før tid. Samlet set er det evaluators vurdering, at hotspotprojekterne ikke i væsentlig grad har formået at inddrage den brede del af beboerne. Det er samtidig evaluators vurdering, at denne opgave kan varetages af eller i et samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, der i langt højere grad besidder kompetencer og netværk i forhold til at nå ud blandt beboerne. Der findes boligsociale helhedsplaner i hele eller del af samtlige hotspotområder. Den bagvedliggende idé med at inddrage beboerne i hotspotprojektet hænger sammen med ønsket om at styrke den sociale sammenhængskraft i boligområdet. Dette bygger på en forestilling om, at den sociale sammenhængskraft i udsatte boligområder er lavere end i det omkringliggende samfund. Dette kommer bl.a. til udtryk ved en mangel på social kapital, sociale netværk, fælles normer og konflikter beboerne imellem (Christensen, Mikkelsen, Pedersen & Amilon, 2010). Bag denne antagelse ligger der en forestilling om, at en styrkelse af den sociale sammenhængskraft er løsningen eller i hvert fald en af løsningerne i forhold til at løfte udsatte boligområder og deres beboere. Sigurd, Jessen, Larsen & Pedersen (2012) peger i en undersøgelse af frivillige i udsatte boligområder på, at den sociale sammenhængskraft kan styrkes ved at inddrage beboerne i det boligsociale arbejde. Dette kan bl.a. styrke opbyggelsen af sociale netværk, normer og tillid i området og på længere sigt øge trygheden. Hotspotprojekt Kommune Rollemodeller/ mentrorer Uddannelse af professionelle Aktiviteter Nørrebro København X X X X Viby syd Aarhus X X X X Nørremarken Vejle X X X X Løvvangen Aalborg X X X Skovparken/Munkebo Kolding X X X X X Skanderborg Skanderborg X X X X X X Brøndby Strand Brøndby X X X X X X Opsøgende gadeplansarbejde Enkeltsagsbehandling Fritidsaktiviteter Familierettede aktiviteter 20 Hotspot - 1. De foreløbige resultater

21 Aktiviteter Som det fremgår af figuren nedenfor har projekterne igangsat en række aktiviteter med henblik på at opnå de ovenfor beskrevne resultater. Der er naturligvis forskel på aktiviteterne fra projekt til projekt, men de vigtigste og mest gennemgående aktiviteter er vist i nedenstående tabel: I det nedenstående ser vi nærmere på de enkelte aktiviteter, de metoder, der anvendes, og hvordan aktiviteterne bidrager til at skabe resultater og understøtte projekternes langsigtede mål. Opsøgende gadeplansarbejde Seks af projekterne har igangsat en opsøgende gadeplansindsats, hvor medarbejdere opsøger de unge, der befinder sig på gaden i hotspotområderne. Herigennem får de opsøgende gadeplansmedarbejdere skabt kontakt til den del af hotspotindsatsens målgruppe, der ikke er en del af den eksisterende kommunale indsats. Det opsøgende gadeplansarbejde er baseret på et fagligt socialpædagogisk fundament, men nogle klare og faste rammer for arbejdet. Ved at møde de unge på deres præmisser og ved at arbejde anerkendende og inkluderende skabes der tætte og tillidsfulde relationer til de unge. Endelig er det en fordel med et kulturelt kendskab og indblik i forhold til målgruppen for arbejdet (Justitsministeriet, 2009). Denne faglighed i arbejdet betyder, at der kan arbejdes pædagogisk med de unge, og herigennem søge at lede dem i en positiv retning. Herved bidrager det opsøgende gadeplansarbejde til at der er mindre antisocial adfærd. De opsøgende medarbejderes tilstedeværelse i området, også om eftermiddage og aftener, medfører, at de har en føling med uro i området. De har derfor mulighed for hurtigt at skride til og gribe ind ved optrapning til konflikter. I arbejdet med de unge, skabes der en tillidsfuld relation imellem hotspotmedarbejderen og den unge. Denne relation kan bruges i forhold til at lede de unge over i relevante kommunale tilbud, hvorved det opsøgende gadeplansarbejde bliver centralt i hotspotprojekternes brobyggende funk- tion (Kjeldsen et al., 2012). De opsøgende gadeplansmedarbejdere runderer også på gaderne om eftermiddagene og aftenen, hvor de unge også opholder sig her. Dette har en tryghedsskabende effekt i forhold til de andre beboere i området, der grundet gadeplansmedarbejderne ikke oplever grupperingerne af de unge som truende eller utryghedsskabende. I kontakten med de unge indsamler hotspotmedarbejderne en del viden om den unges situation, ressourcer og ønsker. Denne viden kan deles i koordinationsudvalg og med samarbejdsparter for herigennem at sikre, at den unge får den bedst mulige indsats. Nogle samarbejdspartnere peger endvidere på, at den opsøgende gadeplansindsats betyder, at de kan gribe tidligere ind i forhold til en negativ udvikling hos de udsatte unge. Informanterne og litteraturen peger således på mindst fem positive effekter ved gadeplansarbejdet: 1. Voksenkontakt: Gadeplansmedarbejderne giver de kriminalitetstruede børn og unge en sund voksenkontakt og fungerer således i sig selv som et behandlende indgreb (Justitsministeriet, 2009). 2. Konfliktløsning: Gadeplansmedarbejderne har fingeren på pulsen, kan reagere hurtigt i forhold til optrappede situationer og løse konflikter, før de eskalerer. 3. Brobygning: Gadeplansmedarbejderne kender systemet og de tilbud, der er for de unge. De kan afdække de unges problemer og få dem over i et relevant tilbud. 4. Tryghedsskabelse: Beboerne ser, at der er ansvarlige voksne på gaden, hvilket kan være med til at dæmpe beboernes bekymring ved at færdes i området. 5. Information: Gadeplansmedarbejderne opbygger et stort kendskab til problemstillinger for målgruppen og for enkelte unge, som kan fødes ind i systemet, således at de øvrige professionelle aktører får et bedre grundlag at handle på evt. helt op til det kommunale strategiske og ledelsesmæssige arbejde. Hotspot - 1. De foreløbige resultater 21

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Højvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Indstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume

Indstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Gadeplansindsatser og antiradikalisering En proaktiv indsats for udsatte børn, unge

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til

Læs mere

HOTSPOT. Slutevaluering af hotspotpuljen. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet

HOTSPOT. Slutevaluering af hotspotpuljen. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet HOTSPOT Slutevaluering af hotspotpuljen Hotsp t tryghed i nærmiljøet SLUTEVALUERING AF HOTSPOTPULJEN HOTSPOT Slutevaluering af hotspotpuljen Lasse Kjeldsen, projektleder Anne Marie Foldgast Astrid Marie

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Handleplan for Hot Spot Kolding

Handleplan for Hot Spot Kolding Handleplan for Hot Spot Kolding Tidsperiode: Hotspot-projektet forløber i perioden den 1. januar 2011 til 31. december 2014. Formål med hotspot-projektet: Overordnede mål: At styrke den forebyggende indsats

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

FURESØ KOMMUNE. Referat. Ekstraordinært møde i Børneudvalget

FURESØ KOMMUNE. Referat. Ekstraordinært møde i Børneudvalget FURESØ KOMMUNE Referat Ekstraordinært møde i Børneudvalget Den 27. februar 2007 kl. 17.30, møde nr. 4 Mødested: mødelokale 14 F, Rådhustorvet 2, Farum Indholdsfortegnelse Til efterretning 1. Resultat af

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet

Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet Hotsp t tryghed i nærmiljøet Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL NÅR FÆLLESSKABET VIRKER Det er en velkendt situation i mange udsatte boligområder: På den ene side forhøjede kriminalitetsrater og utryghed

Læs mere

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

GADEPLAN Midtvejsevaluering af helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder

GADEPLAN Midtvejsevaluering af helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GADEPLAN Midtvejsevaluering af helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder Gadeplan Midtvejsevaluering af helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte

Læs mere

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Nørremarken

Handleplan for Hotspot på Nørremarken Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt

Læs mere

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen

Læs mere

CFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU

CFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU CFBU/bma 1 Center for Boligsocial Udvikling CFBU 2 Oplæg i dag Kort om CFBU De boligsociale helhedsplaner med fokus på aktiviteter for børn og unge Det gode samarbejde 3 CFBU Er etableret som en selvejende

Læs mere

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Indstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Gadeplansindsatser og antiradikalisering 1. Resume MSB ser et behov for en styrket kriminalitetsforebyggelse

Læs mere

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling

Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling Punkt 4. Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling 2016-072094 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At indsatsen

Læs mere

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der: Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem

Læs mere

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats

Delaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats Delaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale aftale, som delaftalen vedrører

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL

SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet

Læs mere

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Forebyggende indsatser for unge og familier

Forebyggende indsatser for unge og familier Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune 12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18-25 år i København Formålet med et fælles koncept for 18+ væresteder i København er at give de eksisterende og kommende væresteder

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere