Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune et billede af kvaliteten på Lejre Kommunes dagtilbud 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet... 5 Formål... 6 Faglige resultater... 7 Formål med dagtilbud Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik... 8 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur... 8 Kommunal dagpleje... 9 Private pasningsordninger Rammer for pædagogisk tilsyn Pædagogisk tilsyn Rammer for hygiejne tilsyn Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af evalueringsværktøj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Inklusion - status Børn med særlige behov Kriterier for tildeling af støtte: Inklusionsarbejdet i praksis Støttepædagogernes tilgang Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Mål og rammer for sprogvurdering, og sprogstimulering, af børn i 3-års alderen - efter Dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune

3 Lovgivningen Mål for sprogstimulering i Lejre Kommune Plan for mål og rammer for sprogvurdering Sprogstimulering for tosprogede børn Sprognetværk Fart på sproget Om afprøvningen af Fart på sproget-programmet Overgang til skole og fritidstilbud Kommunens organisering af, og arbejde med, børns overgange Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Projekt Kram Kamelen Evaluering af Kram kamelen 2012, SANS- Nu med Dans Lejre Kommune som økologisk kommune Børnehaven Egebjerget bliver grønnere 30. oktober, Indsatser i dagtilbud Center for Dagtilbuds indsatsområder Afslutning og perspektiv Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde i Lejre Kommune. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven. I kvalitetsrapporten opsamles resultater og faktuel viden om dagtilbudsområdet. Rapporten evaluerer på indsatserne i 2012 og beskriver faglige indsatsområder i Derudover sættes der fokus på den løbende udvikling af igangsatte projekter. De faglige kvalitetsoplysninger giver, politikere, ledelse, forældre og personale, et sammenfattende billede af status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten skal danne udgangspunkt for dialog mellem de enkelte dagtilbud, forvaltning og politikere. Temaerne i kvalitetsrapporten er: Læreplaner Inklusion Sprogindsatsen Kram Kamelen Den økologiske kommune Næste års indsatsområder Nøgletal Med denne rapport får du nu mulighed for at fordybe dig lidt i udvikling og kvalitet, i dagtilbud, i Lejre Kommune. 4

5 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet Kvalitet forstås for det meste, som det at skabe størst mulig værdi for interessenterne, på et område inden for de gældende politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. På dagtilbudsområdet er interessenterne eksempelvis børn, forældre, medarbejdere, ledere, politisk valgte, faglige organisationer, uddannelsessteder og forskellige myndigheder. Typisk forstås kvalitet som tre forskellige dimensioner: Den brugeroplevede kvalitet, som drejer sig om brugernes oplevelser af den serviceydelse, der modtages. Den faglige kvalitet, drejer sig om de ydelser, som borgeren tilbydes af en offentlig institution. Ydelserne vurderes ud fra faglige kriterier og lovgivningsmæssige krav og standarder. Den organisatoriske kvalitet, drejer sig om de rammer, som er forudsætningen for at skabe faglig og brugeroplevet kvalitet - det kan eksempelvis være ressourcestyring, strategisk planlægning, organisationsformer og medarbejderudvikling. Ledere og medarbejdere står helt centralt i den enkelte kommunes kvalitetsarbejde. Udgangspunktet er ledernes og medarbejderes medvirken til at skabe fornyelse og udvikling af kvaliteten - med afsæt i kommunens overordnede mål og strategier. 5

6 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven, og tilknyttede love og bestemmelser, skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. De faglige resultater bygger på det pædagogiske tilsyn i de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner, inden for konkrete dele af temaerne, og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 6

7 Faglige resultater Faglige resultater sætter, jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel, fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen, jf. 1 og 7 i Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Lejre Kommunes dagtilbud bygger på Dagtilbudsloven og Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. Formål med dagtilbud 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal, som led heri, bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med, og integration i, det danske samfund. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal, i samarbejde med skolerne, skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 7

8 Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik Børn og unges forskellighed skal respekteres, og de skal udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer. Børn og unge skal opleve, at de voksne omkring dem er nærværende, har klare mål og tydelige holdninger. I dagtilbud er der fokus på udvikling af børnene - intellektuelt, fysisk og socialt. I dagtilbud inddrages børnene ved at få opgaver, ansvar og medbestemmelse i takt med alder og udvikling. Dagtilbuddene styrker arbejdet gennem velindrettede pædagogiske rammer inde som ude, pædagogiske læreplaner, børnemiljøet og ved dokumentation og evaluering. Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur I Lejre Kommune begynder børn, som regel i dagpleje/vuggestue, når de er omkring 10 og 12 måneder gamle. I den måned de fylder 3 år, tilbydes de børnehaveplads, som er frem til starten af børnehaveklassen ved 5 til 6 års alderen. Lejre Kommune har pasningsgaranti, hvilket garanterer, at alle børn i alderen 26 uger, til de begynder i skole, kan blive optaget i kommunens dagtilbud. I Lejre Kommune er der både dagpleje og vuggestuer til pasning af børn i alderen 0 til 2 år. Der er 13 private pasningsordninger etableret i dagplejeform. Der passes 62 børn i alderen 0 til 2 år. Lejre Kommune har 18 kommunale dagtilbud, heraf 2 selvejende børnehaver. Til ledelsen af disse er der 15 uddannede pædagogiske og administrative ledere. Heraf har 3 ledere af disse, ledelsen af 2 dagtilbud. Lejre Kommune har 8 privat- og puljeinstitutioner, hver med en leder, som har en driftsaftale med Lejre Kommune. De kommunale, og de selvejende dagtilbud, har en ressourcetildelingsmodel, som bygger på princippet om, at pengene følger barnet. Principperne i modellen er 1 : 1. Personalenormeringen er udregnet som et antal minutter pr. barn pr. uge pr. ugentlig åbningstime. 2. Et årligt beløb pr. barn til aktivitetsbasserede udgifter. Dagtilbuddene har rammestyring, hvilket giver den enkelte leder muligheder for at disponere frit. Lejre Kommunes dagtilbud er et alment pædagogisk tilbud og et udviklings- og læringssted, som bidrager til at sikre trivsel, udvikling og læring. Det betyder blandt andet, at børns forskellighed skal respekteres, og at børnene skal udfordres med udgangspunkt i styrkesider og ressourcer. 1 I forbindelse med beslutning om ny dagtilbudsplan, besluttede politikerne en ny ressourcemodel for

9 Kommunal dagpleje Dagplejen er normeret til 334 børn, og der er ansat 96 dagplejere, 5 dagplejepædagoger - heraf 1 pædagogisk leder, og 1 leder af dagplejen. Dagplejen foregår i private hjem. Dagplejeren mødes med kolleger, i legestuen eller på besøg hos hinanden, således at barnet kommer til at møde flere børn og voksne, blandt andet barnets gæstedagplejere. Alle dagplejere, og deres familie, opfylder en række krav for at arbejde som dagplejer i Lejre Kommune, og der lægges stor vægt på, at deres hjem er indrettet, med henblik på at kunne fungere som dagpleje for 4-5 børn. Dagplejeren er i 14 dages praktik, inden det første barn modtages, og han/hun gennemgår et grundkursus for dagplejere inden for det første år. Ligeledes gennemgår dagplejeren også kurser i førstehjælp. Desuden føres der tilsyn med dagplejehjemmet af uddannet pædagog. Dagplejens pædagogik tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven og Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. I Dagplejen lægges der vægt på et positivt menneskesyn, hvor det enkelte barn bliver anerkendt, set, hørt og forstået. Børnene skal udvikle deres sociale kompetencer, lære at reflektere, kommunikere, og deres selvværd skal styrkes. Der lægges stor vægt på det hjemlige miljø i dagplejehjemmet, hvor det enkelte barn oplever den tætte kontakt til en fast voksen og en lille børnegruppe. Hverdagen er tryg og overskuelig, og der er nærvær og tid til fordybelse. Dagen tilrettelægges ud fra den enkelte dagplejers børnegruppe således, at børnenes individuelle behov kan tilgodeses. Omsorg, tryghed og stabilitet er det væsentlige i børnenes hverdag. Her er tid og ro til, at det enkelte barn kan udvikle sig, og alt efter dets alder og formåen, deltage i de daglige gøremål, der er forbundet med et dagplejehjem. 9

10 Private pasningsordninger Private pasningsordninger, etableret i dagplejeform, er baseret på en aftale om drift mellem kommunen og den private pasningsordning. Private pasningsordninger er tilbud om pasning, der ligger uden for den vifte af pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud i Dagtilbudsloven. Center for Dagtilbud fører tilsyn med indholdet af tilbuddene, ligesom der også føres tilsyn med den måde opgaverne udføres på - herunder at de mål og rammer, der er fastsat. Der kan gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. De private pasningsordninger skal, i lighed med den kommunale dagpleje, leve op til Dagtilbudslovens formåls bestemmelser. Pædagogisk Læreplan, og børnemiljøvurdering fra den kommunale dagpleje, kan benyttes. Det skal ligeledes sikres, at forældrene har indflydelse på arbejdet med børnene i de private pasningsordninger. I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn lægges de samme retningslinjer til grund for tilsyn med private pasningsordninger, som er gældende i den kommunale dagpleje. 10

11 Rammer for pædagogisk tilsyn Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud - det vil sige de kommunale, selvejende og private dagtilbud / pasningsordninger for børn i alderen 0-5 år. Forpligtelsen til at føre tilsyn med dagtilbuddene beskrives i Vejledningen til Dagtilbudsloven 7. Tilsynet retter sig mod det indholdsmæssige i tilbuddene, samt på hvilken måde opgaven udføres på. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, børnemiljø og sprogudvikling. Kommunalbestyrelsen har vedtaget rammer for pædagogisk tilsyn i august 2007: Pædagogisk tilsyn i vuggestuer og børnehaver og i private pasningsordninger, puljeordninger i Lejre Kommune. Pædagogisk tilsyn 2012 Ved det pædagogiske tilsyn i 2012 udsendes et spørgeskema, som blandt andet omhandler de lovgivningsmæssige krav, fakta om institutionens børnetal, indretning m.v. Der spørges til pædagogisk læringsmiljø, inklusion af børn med vanskeligheder, overgange mellem dagtilbud og om institutionen har en sundhedspolitik m.m. Rammer for hygiejne tilsyn Sundhedsplejerskerne fører tilsyn med hygiejnen i kommunens daginstitutioner. Sundhedsplejen har et fast team på to sundhedsplejersker, som varetager tilsynene. Sundhedsplejerskerne benytter DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel), som er et arbejdsredskab til at sikre mere kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i arbejdet med sundhed og i den forbindelse hygiejne. Formålet med hygiejnetilsynene, i daginstitutionerne, er, at synliggøre kvaliteten og at sikre høj ensartet kvalitet. Det er helt i overensstemmelse med de ideer, der ligger til grund for DDKM. Mange undersøgelser viser, at børn og ansattes sygefravær kan nedsættes, hvis der fokuseres på hygiejnen, specielt håndhygiejnen. Sundhedsplejens intention er, ved hjælp af hygiejnetilsynene, at være med til at holde et så lavt sygefravær blandt børn og personale som muligt. Hygiejnetilsynene er udarbejdet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i daginstitutioner. (Hygiejne i daginstitutioner 2009). 11

12 Hygiejnetilsynene henvender sig primært til personalet i kommunens daginstitutioner. Daginstitutionerne får et besøg ca. hvert 1½ år. Selve besøget foretages i tæt dialog med lederen eller en fra personalegruppen. Tilsynet foregår efter et skema. Skemaet udfyldes og skrives under af sundhedsplejerskerne og pågældende personale, hvorefter institutionen får en kopi af tilsynsskemaet. Hensigten er, at skemaet bruges som anbefalinger, som man kan gå tilbage og læse op på. Ved hvert besøg anbefales, at de enkelte institutioner får købt et eksemplar af Hygiejne i daginstitutioner 2009 og Smitsomme sygdomme I tilfælde af sundhedsplejen finder hygiejniske problematikker, som skimmel/mug angreb, kontaktes Center for Ejendomsdrift, som fører tilsyn med de fysiske rammer for daginstitutionerne i Lejre Kommune. Ved hygiejniske problematikker, prioriteres opfølgende besøg, inden for et år. Hovedfokus er håndhygiejne, rengøringsprocedure og korrekte anvendte produkter til rengøring og overfladedesinfektion. Ved akut opståede problematikker, i forbindelse med sygdomstilfælde eller hygiejnespørgsmål, er det sundhedsplejen, som den enkelte institution skal kontakte. Embedslægen fungerer som faglig rådgiver for sundhedsplejen. I 2012 har alle dagtilbud haft besøg af sundhedsplejen, mindst én gang. Sundhedsplejen anbefaler, at hver enkel institution udvælger en hygiejneansvarliggerne en ansat med særlig interesse for hygiejne. 12

13 Pædagogiske læreplaner 2 Her beskrives dagtilbuddenes læringsmiljø og evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn i vanskeligheder. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Ligeledes hentes oplysningerne fra indsamlede resultater fra det pædagogiske tilsyn. Center for Dagtilbud har udarbejdet en læreplansskabelon, som kan benyttes til beskrivelse af indholdet af læreplanens temaer. I denne kvalitetsrapport er der lagt vægt på en fællesbeskrivelse af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddene. jf. det pædagogiske tilsyn. Der er fokus på de resultater dagtilbuddene skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen. I Lejre Kommune har dagtilbuddene frihed til at vælge metode, og hvordan de arbejder med de 6 læreplanstemaer. 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og

14 Beskrivelse af evalueringsværktøj Til evaluering af dagtilbuddenes pædagogiske arbejde anvender daginstitutionerne dels materialer som billedplancher, fotos, sociale historier / praksishistorier, barnets bog, dagbøger på stuen og observationer, og der evalueres dels ved dialog om forløbet af et tema. Den mest anvendte form er planlægning og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. Herefter gennemføres aktiviteten, herunder opstår der refleksioner, observationer og erfaringer, som igen danner grundlag for dialog og evaluering af tilrettelægningen, samt effekten af det pædagogiske arbejde for børnene. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat I det pædagogiske arbejde, med at styrke barnets personlige udvikling, er der gode erfaringer med at arbejde med børnenes selvhjulpethed, hvor barnet trænes i at tage vare på sig selv bl.a. ved at tage tøj af og på, at klare toiletbesøg, at mærke hvornår det er sultent m.v. At lære sig selv at kende, så børnene bliver opmærksomme på egne grænser og dermed kunne sige til og fra i samvær med andre, ligesom der også fokuseres på at udvikle børnenes indlevelse for andre samt følelsesmæssige intelligens. Udvikling Arbejde med at tilpasse rammer og struktur til den enkelte børnegruppe, så alle børnene mærker anerkendelse samt at blive set, hørt og mødt. Lave aktiviteter, der understøtter børnenes selvhjulpethed både socialt, fysisk og følelsesmæssigt, samt medvirke til, at børnenes nysgerrighed pirres og dermed øger muligheden for læring og udvikling. Der arbejdes med aktiviteter, der styrker børnenes koncentration, venskabsdannelse og at vente på tur, dette blandt andet ved samlinger og styrede aktiviteter, hvor børnene præsenteres for forskellige udfordringer. 14

15 Sociale kompetencer Evalueringsresultat Der arbejdes i alle dagtilbud med indsatser, der styrker børnene relationer og samhørighed. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af børnene i de forskellige aktiviteter, der laves legegrupper for at styrke legerelationer og fællesskab på tværs af stuer, og der gives muligheder for, at børnene kan fordybe sig i leg, hvor venskaber kan skabes og vedligeholdes blandt andet ved rollelege, konstruktionslege og lege, som udspringer af fælles oplevelser og aktiviteter. Børnene øves i konfliktløsning gennem forskellige metoder, blandt andet fri for mobberi og trin for trin. Det pædagogiske arbejde bygger på demokratiske værdier, hvor respekt for andres synspunkter, samt at kunne skiftes til at tale og at lytte, understøttes ved at have rammer for medbestemmelse, og ved at give børnene valgmuligheder mellem forskellige aktiviteter. Udvikling At til stadighed at give børnene udfordringer og miljøer, der medvirker til at støtte relationsdannelse og venskaber. Medvirke til, at børnene kan indgå i fællesskaber og kan følge sociale spilleregler. Voksne skal kunne slippe kontrollen og både lytte og inddrage børnenes perspektiver i leg og samvær. 15

16 Sproglig udvikling Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med aktiviteter der styrker børnenes sproglige udvikling, blandt andet ved at bruge rim og remser, sanglege højtlæsning, dialogisk læsning og rytmik og bevægelse. I de dagligdags rutiner sættes der ord på ting, begreber og handlinger. Der opfordres til dialog om hverdagens gøremål og aktiviteter. I samlingen udfordres børnene til at udtrykke tanker, følelser og oplevelser. Brugen af bøger, spil, skriftsprog og lydlig opmærksomhed støtter børnenes læring, så de i børnehaven kan skrive bogstaver/tal og blandt andet kende deres eget navn eller navnet på legetøjet. I mange dagtilbud anvendes der objekter til at øve både dialog og skriftsprog f.eks. kommer en bamse med hjem, der så skal fortælle, hvad den har oplevet, eller der benyttes feriekuffert, hvor der samles minder fra ferien, som så italesættes, eller der bruges aktivitetskasser, hvor materiale til forskellige aktiviteter samles. Se mere i afsnittet om rammer og mål for sprogstimulering og projekt Fart på sproget. Udvikling Indrette rammerne, så inspirerende sproglige læringsmiljøer etableres. Opmærksomhed på at give tid til at lytte, følge barnets spor og hjælpe barnet med at finde svarene gennem dialog. 16

17 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Dagtilbuddene har fokus på børnenes kropsbevidsthed, og børnenes fysiske og motoriske udvikling. Der laves aktiviteter, der styrker finmotorikken ved brug af tegning, maling, klippe, perler, modulere, m.v. Til den grovmotoriske udvikling benyttes blandt andet gynger, balancebomme, klatreredskaber, løb, boldspil, cykler m.m. Der laves olympiader og motionsdage, der benyttes skolernes gymnastiksale / haller til forskellige former for fysisk udfoldelse og sansemotorisk træning. Der er til nogle dagtilbud knyttet rytmik og sangpædagog, som laver bevægelseslege med børnene. I 2012 fik en del dagtilbud midler fra legepladspuljen, som medførte bedre rammer for mere fokus på bevægelse og læring i uderummet. Der er i 2012 vedtaget en kostpolitik, som også iværksættes i dagtilbud. Udvikling At indrette dagtilbuddene, så der inviteres til, at børnene kan bruge deres krop på forskellig måde inde som ude. Til stadighed have fokus på børnenes fysiske og mentale sundhed og velvære. At have fokus på, at brugen af IT ikke formindsker tiden til brugen af fysisk aktivitet. At det skal være sjovt at bevæge sig. 17

18 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med naturen og naturfænomener ved dels projektarbejde og dels ved, at naturen er en integreret del af hverdagen, hvor størstedelen af hverdagens aktiviteter forgår i uderummet. Nogle dagtilbud arbejde målrettet med eksempelvis Vinterskoven (hasselmusen), historiske begivenheder ved at være / leve som vikinger, trolde, andre kulturer m.v. Se bilag 1 (om vinterskoven og hasselmusen). Der arbejdes med årstiderne, vejrets skiften, og hvilken påklædning, der passer til. Der arbejdes med traditioner blandt andet høstfest og lys/lygtefest Halloween, madlavning på bål og brugen af naturens madvarer. Udvikling At øge glæden og værdien ved at færdes i Lejre Kommunes mangfoldighed af natur og udflugtsmuligheder. At udnytte de lokale muligheder for at sammenkoble natur, samvær og pædagogik. At indarbejde naturen og dens materialer til aktiviteter. At blive nysgerrig på, og eksperimentere og undersøge, naturens mangfoldighed. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med at koble børnenes aktiviteter til kulturelle udtryksformer, som de kender fra børnetv teaterture og eventyr. Traditioner fejres fx jul, fastelavn, påske, Sct. Hans, Lucia. Heri indgår både fortællinger og kulturhistorie. Der kan i forbindelse med traditionerne, eller et projekt om kulturelle udtryksformer, besøges kirker, kunstmuseer og teatre, biblioteker m.fl. Dette tilpasses børnenes alder og udvikling. Også kulturer fra andre lande inddrages i det pædagogiske arbejde, hvor aktiviteter knyttes til det pågældende tema, det kan være madlavning i andre kulturer, det kan være musik og dans fra andre kulturer, og det kan være sprog og traditioner fra andre lande. Kreative aktiviteter bruges som metode til både læring om kulturelle værdier og dokumentation. Der er fokus på, at styrke børnenes kreativitet og fantasi gennem eksperimenterende aktiviteter på flere måder fx ved brugen af genbrugsmaterialer eller ved at introducere forskellige materialer for børnene. Et andet aspekt, ved værdier og kulturelle udtryksformer, er den almene dannelse af barnet. Gennem dialog med børnene, er der fokus på almen dannelse, barnet lærer om og forholder sig til sit sprog og sin kultur. Gennem alsidige aktivitetstilbud udvikler børnenes deres verdensbillede. Dels ved brugen af almene beskæftigelsesmaterialer, billeder, leg og digitale medier m.fl. Aktiviteter gennem Kram kamelen understøtter i høj grad kvaliteten i arbejdet med kulturelle udtryksformer. (Læs mere om Kram kamelen side 40-41). Udvikling Mere målrettet fortælling og drama i de pædagogiske aktiviteter. Fokus på og pædagogisk holdning til brug af digitale medier. Fokus på at understøtte pædagogisk praksis, så børnenes digitale kompetencer udvikles ved at bruge digitale medier i aktiviteterne, hvor det skaber udvikling. 19

20 Børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Dagtilbuddene beskriver deres arbejde med at skabe et godt børnemiljø som en integreret del af deres pædagogiske læreplaner. Børnemiljøret ses nærmest som en overordnet tilgang af alt det pædagogiske arbejde, der finder sted. Det fysiske børnemiljø understøtter børnenes behov for fysisk og motorisk udvikling. Indretning med funktionsopdelte rum eller legeområder, der signalerer lege som konstruktionslege, sociale lege og kreative udfoldelser m.v. er i flere institutioner opdelt afhængigt af overordnede fysiske rammer. Det psykiske børnemiljø understøttes blandt andet ved anerkendende kommunikation og ligeværdig omgangsform. Legegrupper i børnegruppen styrker børnenes legerelationer, og der er god afstemning af planlagte aktiviteter og fri leg. I det pædagogiske arbejde, med det æstetiske børnemiljø, lægges der vægt på, at dagtilbuddene fremstår hyggelige og inspirerende, børnenes kunstneriske produkter udsmykker rummene, ligesom dokumentation fra ture og aktiviteter synliggøres og medvirker til dialog om oplevelser og erfaringer børnene har gjort sig i forbindelse med aktiviteterne. Udvikling Fokus på inddragelse af børn, deres oplevelser og meninger, ved blandt andet børneinterview. Ved overvejelser om ny indretning skal kreative materialer være tilgængelige for børnene, ligeledes skal børnenes behov for fysisk og motorisk udvikling tilgodeses. 20

21 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Samlet set arbejdes der alle steder målrettet med de 6 temaer, der arbejdes med stor faglig indsigt og engagement. Dog er der stor forskel på, hvordan dagtilbuddene arbejder, da den enkelte personalegruppe arbejder efter egne mål og årsplaner, ligeledes er der også plads til, at den enkelte pædagog kan bruge egne kompetencer og egen motivation i det pædagogiske arbejde. Dagtilbuddene anvender mange forskellige former for dokumentation af pædagogiske temaer og hverdagens aktiviteter. Ved de pædagogiske tilsyn ses en målrettet og struktureret tilgang til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Der arbejdes dels i hverdagens praksis med trivsel, udvikling og læring, som knytter sig til de enkelte børnegruppers alder og modenhed ligesom, der også arbejdes med konkrete temaer, som udvikler og understøtter børnenes viden og læring. Se bilag 2 (fra Bøgen om oplevelsesbørnehaven). Der kan med fordel arbejdes mere med at opøve en mere systematisk evaluerings kultur samt metoder, der understøtter dette arbejde. Det kan være en evalueringskultur, som enten fokusere på det pædagogiske personales ønsker og mål, eller det kan være evaluering, som har fokus på processen af det pædagogiske forløb set i børnenes perspektiv, eller at evalueringen mere rettes mod, hvilken effekt det pædagogiske forløb har haft på børnenes læring eller nye viden. 21

22 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat I Lejre Kommune løfter alle dagtilbud en stor opgave omkring børn med særlige behov. Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af inkluderende børnemiljøer. I alle dagtilbud skal det fremgå af pædagogisk læreplan, hvordan børn med særlige behov i mødekommes og inkluderes. Grundlæggende tilrettelægges arbejdet ud fra barnets behov for trivsel og udvikling, med sigte på inklusion. Udover den forebyggende og støttende indsats, som det enkelte dagtilbud kan give, har dagtilbud og forældre mulighed for at få rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Når forældre eller dagtilbud bekymrer sig for et barn, benyttes fagpersoner fra PPR til at udrede barnets vanskeligheder. Udgående team fra PPR, benyttes blandt andet til at observere barnet i vanskeligheder og understøtte det specialpædagogiske arbejde i børnehaven. Støttepædagoger fra støttepædagogkorpset kan tildeles efter fag professionel visitation. (Herom senere..) Første møde mellem henviser, familie og medarbejdere fra PPR sker ved dialogmøde. På PPR er der ansat tale/høre pædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt administrativt personale, der servicerer dagtilbuddene. I en af Lejre Kommunes dagtilbud er der mild specialisering, det betyder, at der her er samlet et større antal børn med specielle behov og børn i særlige vanskeligheder. Der arbejdes i praksis med inkluderende miljøer, hvor alle børn er med i gruppefællesskab samtidig med, at der ydes speciel pædagogisk indsats til de børn, der har brug for det. Udvikling Fokus på at skabe inkluderende udviklingsmiljøer, som understøtter barnets behov og dets trivsel i gruppen. Fokus på at støtteindsatsen i højere grad sker i et lokalt samarbejde med den enkelte fællesleder. Fokus på, dagtilbuddets fysiske og strukturelle rammer løbende tilpasses den pågældende børnegruppes behov. Det er en almen udfordring for børn at orientere sig i en flerhed af sociale fællesskaber, det nødvendiggør en drøftelse af betydningen af at se det specielle i det almene- at se barnet i vanskeligheder i det almene børneliv, således at betingelserne for udvikling får fokus. 22

23 Inklusion - status I Lejre Kommune arbejdes der aktivt på at skabe inkluderende fælleskaber i dagtilbud. Børne- og Ungepolitikken beskriver inklusion som en værdi, hvor børnene forbliver i det almene miljø i deres eget netværk. I 2012 har Lejre Kommune iværksat et 4 årigt projekt, som skal udarbejde vision og mål til understøttelse af at skabe og udvikle inkluderende fælleskaber. Det er samtidig målet at opnå en balanceret økonomi mellem almen og speciel området, samt styrke sammenhængen i det tværfaglige arbejde. Lejre Kommune er på vej med en inklusionsvision, som bliver gældende for både børne- unge- og voksenområdet. Oplægget til inklusionsvisionen behandles på fagudvalgenes møder i januar 2013 og forventes sendt i høring herefter og formentlig vedtaget i kommunalbestyrelsen i april Indsatsområdet inklusion har fokus på at sikre alle børn trives og er inkluderet i et fælleskab. Det handler om at skabe fælleskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed. Børns trivsel er afgørende for deres læring og udvikling, og et afgørende element for trivselen er, at barnet er inkluderet i et fælleskab, hvor det føler sig aktiv og værdsat. Der er stort fokus på inklusion på dagtilbudsområdet. Afsnittet i læreplanerne omkring børn med særlige behov har høj prioritet i det daglige arbejde på den enkelte institution. Arbejdet med inklusion betyder for det enkelte barn, at der tages udgangspunkt i barnets virkelighed, vilkår og muligheder. Det betyder, at pædagogisk praksis hos medarbejderne ændres således, at pædagogisk tilgang til hele børnegruppen lægges tilrette på en anden måde. Med dagtilbudsplanens iværksættelse, vil der blive et særligt fokus på initiativer, som bidrager til inklusion og sociale læringsfællesskaber for alle. Det betyder tættere samarbejde mellem normal og specialområdet. Inklusion er at have fokus på fællesskabet, hvor pædagogen har ansvaret og bruger sin faglige autoritet til at få alle børn med ind i fællesskabet. 23

24 Børn med særlige behov er forankret i Center for Social og Familie Børn med særlige behov, skal så vidt muligt ud fra en helhedsvurdering, inkluderes i Lejre Kommunes dagtilbud. Vurderingen er baseret på en konkret samlet viden om barnets personlige og sociale kompetencer, barnets trivsel, økonomisk bæredygtighed og familiære hensyn. Lejre Kommunes dagtilbud giver plads til børn med særlige behov, men ikke på bekostning af kvaliteten. Børn der vurderes at have behov for ekstra støtte i dagtilbud, tilbydes støtte fra Lejre Kommunes støttepædagoger. Et visitationsudvalg forestår visiteringen. Udvalget består af: visitationschef, leder af støttepædagogkorpset, leder af Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), pædagogisk konsulent, koordinerende sagsbehandler. Kriterier for tildeling af støtte: 1) Forsinket sprogudvikling, to-sprogsproblematik, urolig adfærd, almene udviklingsproblemer Bevilling: 0-10 t/ugl 2) Emotionelle vanskeligheder, adfærdsproblemer, behov for styrkelse af sociale kompetencer, familie-vanskeligheder Bevilling: max 10 t/ugl 3) Impulsstyret adfærd, koncentrationsvanskeligheder, sværere tilfælde af ADHD/Autisme el. lign., behov for adfærdstræning Bevilling: max 25 t/ugl Der kan søges støtte i kortere eller længere periode og støtte bevilges som regel for ½ - 1 skoleår ad gangen. Der kan også bevilges en observerende støtte over 3-5 måneder. Inklusionsarbejdet i praksis Igennem de sidste 5-6 år har også den støttepædagogiske indsats i stigende grad fokus på inklusionsarbejde. At tildele et barn - eller en gruppe af børn - støtte kan betyde, at også børn, der er i svære vanskeligheder, kan inkluderes i almenmiljøet. Støttepædagoger kan, ved en særlig indsats, styrke de betingelser, som børn med særlige behov har brug for, - for at kunne udvikle sig i samspil med jævnaldrende. Der formuleres individuelle Handleplaner med udgangspunkt i barnets funktionsniveau. Ofte kan barnets situation være så vanskelig, at støttepædagogen må arbejde individuelt med målrettet træning og øvelse i kortere eller længere perioder men altid med det for øje, at barnet skal kunne mestre at deltage i gruppens daglige aktiviteter bedst muligt og mest mulig ved egen hjælp. 24

25 Ofte inddrages et eller flere andre børn i de forskellige øvelser og træningsprogrammer. Dels betyder det mindre isolering af det enkelte barn, og dels kan det være en motiverende faktor. Planerne og metoderne tager højde for de muligheder, der findes i den pågældende gruppe/institution. Omkring de børn, der tildeles støtte, er der ofte et udvidet tværfagligt samarbejde, og støttepædagogerne lægger stor vægt på at bidrage til god koordinering. Støttepædagogernes tilgang Støttepædagogerne udvikler indsatsen i tæt samarbejde med personalet og i videst muligt omfang med forældrene. Når støttepædagogen erfarer, hvad der skal til og hvad der virker bliver dette videregivet til personalet og forældrene. - støttepædagoger kan se børnene med nye øjne - støttepædagoger er uafhængige af den evt. vi plejer kultur, der måtte herske - støttepædagogers tid har fuld fokus på opgaven - er udelukkende børnetid - støttepædagoger har erfaring og specialpædagogisk viden til de specifikke opgaver - støttepædagoger kan tilbyde personalet faglig sparring - støttepædagoger kan ind imellem betyde en forskel ved at kunne tilbyde at arbejde med relationen som udgangspunkt - støttepædagoger kan bidrage med fornyet energi og interesse for problemer, der fylder - støttepædagoger er fleksible støtteindsatsen kan koncentreres dér, hvor behovet er - støttepædagoger er med til at sikre, at børn med særlige behov har udviklingsmuligheder indenfor almenområdet. I dette skoleår er der tildelt pædagogisk støtte til 35 børn i kommunale dagtilbud, i selvejende dagtilbud og til privat og puljeinstitutioner, i alt 266 time 25

26 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering, og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats, beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn, og børn, der ikke er i dagtilbud. 3 Dagtilbudsloven 11 26

27 Mål og rammer for sprogvurdering, og sprogstimulering, af børn i 3-års alderen - efter Dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune Lovgivningen Forældre til børn i 3-årsalderen, der går i dagtilbud, har pligt til at lade deres barn sprogvurdere, hvis der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal barnet modtage dette. Det er en sagkyndig vurdering, der afgør, hvorvidt barnet skal sprogvurderes og efterfølgende modtage sprogstimulering. Forældre til børn i 3-årsalderen, der ikke går i dagtilbud, har ligeledes pligt til at lade deres barn sprogvurdere og efterfølgende lade barnet modtage sprogstimulering. Såfremt der er behov for det. Mål for sprogstimulering i Lejre Kommune Formålet med at sprogvurdere 3-årige børn er dels at finde ud af, om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig og dels at give en tidlig støtte til børn, der har brug for det. Ligeledes bidrager sprogvurderingen til, at børnehaven i dagligdagen kan øge fokus på børnenes sproglige udvikling. Med baggrund i sprogvurderingerne kan dagtilbuddets sproglige aktiviteter tilrettelægges, så sproget sættes i spil på mange forskellige måder. Det pædagogiske personale tilpasser dagens forskellige aktiviteter, så de giver sproglige udfordringer til alle børn. Alle børn, i vuggestue og børnehave, bliver sprogstimuleret af det pædagogiske personale. Dette kaldes generel sproglig indsats. Børn, der har behov for en mere koncentreret og tilrettelagt form for sprogpædagogisk aktivitet, vil blive knyttet til en sprogvejleder/sprogpædagog i børnehaven. Dette kaldes fokuseret sproglig indsats. Børn, der udviser sproglige vanskeligheder, kan have behov for en specialpædagogisk vurdering og indsats, f.eks. en tale/høre-pædagogisk indsats. Dette kaldes en særlig indsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en sproglig svag fremtræden kan have baggrund i en underliggende problematik af anden karakter, der kræver udredning af psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og andre. For at tage hånd om udfordringerne indkaldes til dialogmøde. Dialogmøderne kommer i stand i et samarbejde mellem forældre, daginstitution og PPR. Her vil barnets vanskeligheder blive drøftet, og barnet vil blive henvist til den støtte, der er relevant netop for dette barn. 27

28 Målet, med sprogstimulering af tosprogede børn i Lejre Kommune, er, at de skal beherske dansk på niveau med jævnaldrene børn, så de kan få samme udbytte af undervisningen som de øvrige børn, når skolen påbegyndes. Ligeledes skal børnene kunne indgå i de strukturelle, sociale og sproglige fælleskaber, der er mulighed for i børnehaven. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Ministeriets sprogvurdering og TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling. For tosprogede børn: Vis hvad du kan. Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Alle 3-årige børn får tilbud om sprogvurdering. Det pædagogiske personale vurderer, om et barn skal sprogvurderes. Materialet vælges frit. Hvem udfører sprogvurderingerne? Det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Dagtilbuddet organiserer sig forskelligt - enten er det sprogansvarlig pædagog eller uddannet sprogvejleder. For tosprogede børn er det sprogkonsulenten, der sprogvurderer. 28

29 Sprogvurderinger Børn Procent/ andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige uden for dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig Alle børn får generel sprogindsats 21 3-årige børn får fokuseret indsats - heraf 10 tosprogede børn 9 3-årige børn er placeret i særlig indsats % 13 % 6 % 29

30 Sprogstimulering for tosprogede børn Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven 11 bliver alle tosprogede børn (3-6 årige) i Lejre Kommune sprogvurderet. Sprogkonsulenten er ansvarlig for at tilrettelægge og udføre sprogvurderingen samt en gang i kvartalet at være opfølgende på, om der er startet nye tosprogede børn på de enkelte institutioner. Ved sprogvurderingen benyttes Ministeriets materiale til tosprogede; Vis, hvad du kan, til 3 årige, 4 5 årige og skolestartere. Resultatet fra sprogvurderingen, og efterfølgende samtale med barnets stuepædagog, danner grundlag for vurderingen af barnets behov og evt. ekstra sprogstimulering, der er udover den sprogstimulering, barnet får i børnehaven, hvor barnet møder det danske sprog både i legen og samspillet med andre børn og planlagte pædagogiske aktiviteter. Sprogstimuleringen varetages, og tilrettelægges, af sprogkonsulenten, og selve sprogstimuleringen foregår i barnets børnehave, så barnet ikke skal væk fra sit vante miljø. Sprogstimuleringen er af en times varighed afhængig af barnets alder og koncentrationsevne. Sprogstimuleringen foregår med en legende tilgang, og der arbejdes blandt andet med narrative fortællinger, samtale billeder, spil, dialogisk læsning, tegning, små opgaver og tematisk arbejde. Der er løbende et samarbejde og erfarings udveksling mellem barnets stuepædagog og sprogkonsulenten for at kvalificere arbejdet med barnets sprogtilegnelse. Når det tosprogede barn skal starte i skole, er det vigtigt, at der sker en overlevering til skolen, så barnet fortsat kan understøttes i de udfordringer, de har som tosproget Efter sprogvurderingen indkaldes barnets forældre til en samtale, da der her ligger en vigtig viden omkring barnets generelle udvikling - herunder barnets modersmålstilegnelse, der skal være med til at skabe fundament for det nye sprog, dansk, der skal tilegnes. Pt. har vi 36 tosprogede børn i Lejre Kommune, 24 børn får ekstra sprogstimulering, og 12 børn har ikke behov. Disse tal har, over de sidste fire år, været stabile. 30

31 Sprognetværk Center for Dagtilbud etablerede sprognetværk for at understøtte det arbejde Socialministeriet iværksatte via Sprogpakken, et arbejde, der er baseret på nyeste forskning om børns sprog og sproglige udvikling. Sprogpakkens omdrejningspunkter er; Dialogisk læsning, - Samtaler i hverdagen, - Strukturerede aktiviteter. 60 pædagoger fra Lejre Kommune har været på Sprogpakkens 4-dags kurser. Fremadrettet er tanken med netværksmøderne, at de sprogansvarlig på institutionerne skal være med til at kvalificere det sprogunderstøttende arbejde, der foregår på institution. Pædagogerne skal have øje for, at nogle strategier og praksisformer er mere understøttende end andre, når det gælder barnets sproglige udvikling. De sprogansvarlige pædagoger skal sikre, at der er fokus på sprog hele dagen og være igangsættende. Netværkene er base for vidensdeling, hvor vi inspirerer og snakker om det, der kan være svært, så vi i fællesskab kan kvalificere den sprogindsats, der ydes i hverdagen på institutionen. Efter et netværksmøde skal de sprogansvarlige pædagoger informere om netværkets arbejde til deres respektive institutioner for på den måde at få faciliteret sprogarbejdet. Til hvert netværk er der tilknyttet en sprogvejleder, der også deltager i styregruppens arbejde. Styregruppen er ansvarlig for at tilrettelægge og forme mødestrukturen, lave dagsorden, inspirere til nye tiltag, informere om nyeste forskning og lovgivning på området. Til hvert netværksmøde tages blandt andet en case op der diskuteres - både som inspiration og indsigt i at løse en specifik problemstilling. Der afholdes netværksmøder en gang i kvartalet, hvor der arbejdes i 4 mindre netværk, som tager udgangspunkt i den fordeling, dagtilbudsplanen lægger op til. 31

32 Fart på sproget Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, og Rambøll Management Consulting, gennemfører fra juli 2012 til juni 2015 forskningsprojektet Fart på Sproget om børns sproglige udvikling i dagtilbud. Det er lykkedes Lejre Kommune at blive en del af dette projekt. Projektets formål er at udvikle og afprøve et pædagogstyret program baseret på strukturerede legeaktiviteter, som kan styrke sprogtilegnelsen hos børn med fokuserede behov og samtidig øge sprogtilegnelsen hos hele gruppen af 3-6- årige børn. Effekten af indsatsen undersøges blandt ca børn i 144 daginstitutioner i otte udvalgte kommuner. Fart på Sproget er et målrettet program, der understøtter børns sprog og tidlige læseforudsætninger. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare sig godt i skolen. Fart på sproget understøtter derfor de sproglige færdigheder, som giver børn en god skolestart. I det program, der udvikles til interventionen, arbejdes der med, hvordan man kan indlejre systematiske, eksplicitte og differentierende metoder til sprogstimulering i de lege og aktiviteter, som i forvejen finder sted i dagtilbuddet. Forskningsprojektet kan dermed ses som en programbasering af den pædagogiske dagsorden, der blev initieret med Sprogpakken, hvor evidensbaserede redskaber og metoder blev introduceret via en praksisbaseret tilgang til professionel udvikling. Forskningsprojektet ligger således i direkte forlængelse af Sprogpakkens efteruddannelsesaktiviteter. I forbindelse med afprøvningen undersøges effekten af forskellige typer indsatser, hvor graden af de differentierende, systematiske og eksplicitte metoder varierer. Indsatsen afhænger af, hvilken gruppe dagtilbuddene deltager i. Alle typer af indsatser fokuserer på eksplicitte læringsmål inden for fire læringsområder, som er afgørende for senere læsekompetencer - nemlig narrative kompetencer, ordforråd, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter. Pædagoger i alle indsatsgrupper introduceres derfor grundigt til disse læringsområder og målene inden for indsatsen. Med udgangspunkt i forskning i professionel udvikling præsenteres pædagogerne ligeledes for en række konkrete redskaber til at understøtte en systematisk, eksplicit og differentierende indsats: en såkaldt læringsstige, der forsyner pædagogerne med konkrete strategier, der understøtter en differentierende indsats et aktivitetsskema, der fastholder forløbet af indsatsen og giver pædagogerne basis for selvrefleksion 32

33 et sprogudviklingsskema, som pædagogerne skal bruge til at monitorere børnenes sproglige udvikling De to sidstnævnte redskaber skal understøtte løbende målretning og tilpasning af indsatsen. Om afprøvningen af Fart på sproget-programmet De dagtilbud, der deltager i afprøvningen, indgår i en af 4 forskellige grupper: 1. Fortsættelse af den eksisterende praksis (kontrolgruppe) Her svarer sprogarbejdet til den eksisterende praksis. 2. Målrettet sprogarbejde i små grupper (ikke-programbaseret) Her introduceres pædagogerne til de konkrete strategier der understøtter en differentieret indsats, men de skal selv omsætte denne viden til systematisk, eksplicit og differentierende pædagogisk praksis ved at sammensætte deres eget 20-ugers forløb. Sprogarbejdet foregår i små grupper. 3. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i små grupper (programbaseret) Her præsenteres læringsområder og -mål i et 20-ugers systematisk program via et materialesæt bestående af 40 aktivitetsforløb baseret på legebaserede og tematisk organiserede aktivitetsforløb målrettet talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger. 4. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i store grupper (programbaseret) Her præsenteres læringsområder og -mål i et 20-ugers systematisk program via et materialesæt bestående af 40 aktivitetsforløb baseret på legebaserede og tematisk organiserede aktivitetsforløb målrettet talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger. I alle børnegrupperne gennemføres interventionen som forløb af 30 min. to gange per uge. For at måle og sammenligne effekten af de forskellige typer indsatser, gennemføres der målinger, af børnenes sproglige udvikling, før og efter afprøvningen. Ligeledes belyses, hvilke forhold, der har betydning for at indsatsen implementeres succesfuldt med positiv effekt for børnene. Her fokuseres blandt andet på betydningen af børnenes baggrund, dagtilbuddenes organisering og medarbejdernes baggrund, holdninger mv. Disse forhold vil blive belyst gennem både spørgeskemaundersøgelser, videooptagelser og interviews. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark, og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov. Det udviklede materiale vil blive stillet gratis til rådighed for alle kommuner og dagtilbud efter projektperiodens udløb. 33

34 Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af, og arbejde med, børns overgange Lejre Kommune ønsker at sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene mellem tilbuddene. Der arbejdes i alle børnehaver på at gøre overgangen mellem børnehave og skole / SFO, så ukompliceret og harmonisk som mulig. I alle områder er der procedure for, hvordan børnenes overgang til skole / SFO foregår, og hvordan der efterfølgende følges op. Der er blandt andet overleveringsmøder med børnehaveklasselederne, hvor der med samtykke fra forældrene gives mulighed for at fortælle om det enkelte barns kompetencer og potentialer. Generelt foregår arbejdet med børns overgange til skole / SFO ved, i samarbejde med forældrene, at forberede barnet til det nye, og med besøg i den kommende skole og SFO. Ligesom det på kommunale distriktsmøder drøftes, hvordan børnenes overgang til skole og SFO bedst muligt håndteres, for at sikre gode sammenhængende læringsforløb for alle børn og for at sikre, at både barnet og familien oplever overgangen naturlig og tryg. Som følge af ny struktur for skoleområdet, som blandt andet har betydet 3 skolelukninger i 2012, har nye procedurer været nødvendige at forholde sig til. Center for Dagtilbud vil i samarbejde med Center for Skoletilbud arbejde på at formalisere arbejdet med børns overgange til skole og SFO. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 25 12,4 % af antal 6-årige drenge Piger 10 5,2 % af antal 6-årige piger I alt 35 8 % af antal 6-årige 4 Dagtilbudsloven 7 stk

35 Ressourcer Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) Dækningsgrad (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i dagpleje privat årige i daginstitution til 120,5 112,7 vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til 918 heltid og 8,5 deltid 861 heltid deltid børnehavetakst Dagplejen er i de seneste år blevet reduceret blandt andet i forbindelse med det faldende børnetal og oprettelsen af private pasningsordninger. Udviklingen kan illustreres således: Budget Antal dagplejere Antal pladser = = = = 369 I 2013 forventes, at der er 96 dagplejere til pasning af 369 børn inkl. 26 pladser til brug for særligt ressourcekrævende børn m.v. Oversigt over pasningsmuligheder, Lejre Kommune råder over: Dagtilbudstyper 5 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Private pasningsordninger 13 Antal integrerede institutioner 5 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse 35

36 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Kommunal dagpleje Bruttodriftsudgifter 41,6 mio. kr. ekskl. fripladser Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt 704tkr. 334 Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner 41,2 mio. kr. ekskl. fripladser 36,7 mio. kr. ekskl. fripladser 1,4 mio. kr tkr. 475 Privat dagpleje Er talt med Private under institutioner kommunale og selvejende børnehaver (fælles Puljeordninger for privat og pulje) Pasning af egne børn Børnetal er opgjort pr

37 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 35 børn timer Børn i specialgrupper (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 0 Børn med specialpædagogisk bistand (under Folkeskolelovens 4 stk. 1) 0 Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 1 37

38 Fuldtidstakst for indeværende år Dagpleje 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen opgjort i procent af beregningsgrundlaget ,00 25% Ingen 0 Ingen 0 ingen ,00 (55 timer) ,00 (52½ time) 25% ,00 25% , ,00 25% ingen 0 Frokostmåltidet er 100 % forældrefinansieret. Børnehaverne har åbningstid fra 51,50 til 55,00. Dagplejen har åbningstid på gennemsnitligt 48 t. Der er gennemsnitligt 10 lukkedage i børnehaverne og integrerede daginstitutioner. Der er gennemsnitligt 12 lukkedage i dagplejen. 38

39 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 67 Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 18,24 Personale uden en pædagogisk uddannelse 78,70 pædagogiske medhjælpere m/u kort uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse (sprogvejledere, familiekonsulenter m.m.) 6 Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 3 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: December 2012 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere

40 Lokale indsatser Kram Kamelen - Børnekultur og kreativitet Lejre som økologisk kommune - Hvordan håndteres det i daginstitutionerne Projekt Kram Kamelen Børnekultur og kreativitet er en uundgåelig del af det at være barn i Lejre Kommune. Børnekulturelle projekter kan også styrke fælleskabet og netværk børn i mellem og mellem børn og voksne. Når man skaber noget sammen, vokser sammenholdet mellem mennesker, og dermed øges mulighederne for inklusion. Center for Kultur & Fritid har gennem 5 år arbejdet inden for det børnekulturelle område gennem indsatsen Kram Kamelen. Kram Kamelens kreative tilgang skaber glæde og begejstring, der understøtter trivsel, udvikling og læring langt ind i livet. Den kvalitet, der er i at udtrykke sig kreativt i leg og fantasi, understøtter hele barnets udviklingspotentialer. Det er blandt andet i daginstitutionerne, og deres nærmiljø, at grundlaget for kreativitet og dannelse finder sted. Kram Kamelen sætter fokus på at få øje på mulighederne i mangfoldigheden. Det giver plads til det skæve og plads til at skabe - og opfordrer til, gennem puljeordninger, netværksmøder, undervisningsforløb og inspirationsmaterialer, at alle skoler og dagtilbud arbejder systematisk med dette. Kram Kamelen ønsker at skabe nysgerrige børn, der går på opdagelse i livet, og Kram Kamelen kan derved understøtte børnenes samvær i leg og aktivitet. Center for Dagtilbud, i Lejre Kommune, ønsker at tilbuddet om Kram Kamelen forsætter og bliver en del af alle børns liv i Lejre. 40

41 Evaluering af Kram kamelen 2012, SANS- Nu med Dans I efteråret 2012 var temaet Sans Nu med Dans. Dette tema dækkede over alle de kunstneriske kreative udtryk, hvor kroppen bliver brugt som udtryksmiddel. Stort set alle dagtilbud skabte enten egne projekter, hvor der i mange tilfælde blev arbejdet sammen med udefrakommende kunstnere, eller de deltog i centrale tilbud, udbudt af de lokale kulturinstitutioner. På dagplejeområdet var der skræddersyet et forløb for alle legestuerne, hvor der blev arbejdet med sanse-motorik for de mindste. Det betød, at børnene i 0-6 års området fik udvidet deres erkendelse af brugen af kroppen, som bærer af en fortælling. Der var, i optakten til institutionernes egne projekter, udbudt kursusforløb for det pædagogiske personale om dans som pædagogisk redskab i daginstitutioner, ligesom der var rytmikundervisning af samtlige dagplejere. Dette understøttede, at de børnekulturelle Kram kamelen projekter var en integreret del af de pædagogiske forløb i de enkelte institutioner og dagplejere; ligesom en del institutioner havde temaet indskrevet i de pædagogiske læreplaner. De enkelte projekter, som i den konkrete udførsel dækkede over alt fra mime og dramalege, til alle former for danse og akrobatik, tilførte såvel børnene som personalet sammenhold og fællesskab, glæde og tro på egen skaberevne, særligt der hvor det vækkede børnenes nysgerrighed, interesse kreativt og fantasi. En del af projekterne havde også en international vinkel, idet der blev arbejdet med kulturkredse udenfor den europæiske. 41

42 Lejre Kommune som økologisk kommune Lejre Kommune forsøger at finde økologiske løsninger, på så mange udfordringer som muligt, i vores hverdag. Det handler for dagtilbuddene blandt andet om at gøre tiltag, som medvirker til, at børnenes sundhed forbedres, så derfor opfordres det til, i så stor udstrækning som muligt, at bruge økologiske fødevarer til mad fremstilling, og det handler om at indarbejde en bevidst holdning til brugen af vore ressourcer, både som forbrugere og måden, vi forarbejder vore fødevarer på. I sensommeren 2012 blev der vedtaget en kostpolitik med en målsætning om, at de offentlige køkkener, der tilbereder mad til børnene, skal søge, at 75 % af forbruget af fødevarer skal være økologisk i I alle Lejre Kommunes dagtilbud og dagpleje er der en bevidst holdning til brugen af økologiske fødevarer, ligesom der tænkes i bæredygtighed, når nye materialer indkøbes eller renoveres blandt andet til legepladserne. I Bøgens børnehave har de opsat drivhus og højbede til at understøtte det økologiske fokus. I Egebjergets børnehave har de i efteråret 2012 blandt andet udvidet køkkenhaven med frugtbuske og æbletræer. På næste side ses en artikel, som blev skrevet i forbindelse med børnehaven Egebjergets plantning af æbletræer. 42

43 Børnehaven Egebjerget bliver grønnere 30. oktober, et eksempel på økologiprojekt: Regn og kulde var ingen hindring, da børnene fra Egebjerget udvidede børnehavens køkkenhave. Selvom efteråret rev i næsen, blev æbletræet plantet, sammen med de øvrige fire planter, som Rådhuset i Allerslev frem til nu har udstillet i konkurrencen til kåring af den officielle Lejre-Plante. Hyld løb med titlen, og de brugte planter blev doneret til Børnehaven Egebjerget, der netop har fokus på det grønne ude liv. Vi vil gerne vise børnene, hvor maden kommer fra, så vi har mange bærbuske som vi blandt andet laver saft af, og vores æbletræer leverer frugt til børnenes eftermiddagsmad, fortæller pædagogen. Vi arbejder på at få etableret højbede med krydderurter og rodfrugter, som vi kan bruge til vores ugentlige maddag. På den måde får børnene en fornemmelse af madens vej fra jord til bord. De er selv med til at passe grøntsagerne, lave maden og præsentere maden og ingredienserne for de andre børn. Det giver en god forståelse, og vi får børnene til at smage på nye ting, som de nok troede, de ikke kunne lide. For eksempel kålrabi, som de smager både rå, kogt og stegt. Og jeg synes, at børnene er gode til at turde smage på noget nyt, fortæller pædagogen, der håber, at legepladsen til næste sommer også kan fremvise både nye højbede, et væksthus og et udekøkken. Børnehavens planter kan mere end bare spises - de lærer også børnene om fællesskab og medejerskab: Vi oplever, at børnene passer godt på vores planter, netop fordi de ved, de skal bruges til noget. De har lært, at man ikke skal plukke bærrene, før de er modne, hvis man vil have glæde af dem, siger pædagogen. Egebjerget er ikke selvforsynende, og det er da heller ikke målet, men det grønne fokus vokser. 43

44 Indsatser i dagtilbud 2013 I 2012 er der administrativt og politisk arbejdet med en organisationsændring af dagtilbudsstrukturen og dagtilbudsplanen - med det mål at tilpasse dagtilbuddene til det både faldende og svingende børnetal, udarbejde en ressourcemodel, der giver mulighed for bæredygtige personalenormeringer for alle dagtilbud samt ensartet ledelsesstruktur. En ledelsesstruktur, som arbejder med strategi og målsætninger og en ledelsesstruktur, som videreudvikler praksis og sikre pædagogisk og kvalitativ faglighed, med henblik på at optimere vilkårene for professionel ledelse. Helt konkret etableres der ny ledelsesstruktur, med 4 fællesledere, fra 1. februar Fælleslederen bliver leder for flere børnehuse, hvert børnehus har egen pædagogisk leder. Områdets fællesleder er også pædagogisk leder i et af områdets børnehuse. Den pædagogiske leder varetager den daglige drift og det pædagogiske arbejde i huset og sikrer en forsat kvalitetsudvikling. Der bliver flere vuggestuepladser, legestueforholdene forbedres dels ved at tilknytte dagplejen legestuefaciliteter i nyt børnehus og dels ved at indrette legestuerne i mere tidssvarende fysiske rammer. I takt med, at der udbygges med vuggestuepladser, nedlægges der dagplejepladser, sådan at antallet af pladser til 0-2 årige tilpasses pasningsbehovet. I Dagtilbudsplanen indgår, at der bygges et nyt stort børnehus i Hvalsø med vuggestuepladser og børnehavepladser foruden legestue til områdets legestuegrupper. Børnehuset indrettes, så der er plads til store og små fællesskaber, hvor det er muligt at inspirere hinanden og tilbyde børnene en mangfoldighed af tilbud. Den nye struktur træder i kraft pr. 1. februar 2013, og kort derefter vil der iværksættes en visionsproces og et forløb for forsat udvikling i børnehusene. Samtidig med omorganisering i dagtilbud, skal der lokalt arbejdes med: evaluering af pædagogiske læreplaner børns overgange udfordre brugen af digitale medier økologiløsninger, hvor det giver mening 44

45 Center for Dagtilbuds indsatsområder 2013 Center for Dagtilbuds overordnede faglige indsatsområder tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud, som peger på 4 pejlemærker for, hvad der skal til for, at dagtilbuddene kan arbejde kvalificeret med læring og inklusion. Derudover tilføjes indsatsområdet økologi i børnehøjde med udgangspunkt i Lejre den økologiske kommune som et femte pejlemærke for de faglige prioriteringer i De fem pejlemærker, for indsatsen i Center for Dagtilbud i 2013, er: 1. en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. målrettet forældresamarbejde 3. en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling samt 4. professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer 5. økologi i børnehøjde De fem pejlemærke danner grundlag for tilrettelæggelsen af de faglige indsatsområder i Center for Dagtilbud i

46 Afslutning og perspektiv 2012 har været et udfordrende år for Center for Dagtilbud og for kommunens daginstitutioner. Året har været præget af forarbejdet med omorganiseringen af dagpleje og dagtilbud. Der har været drøftelser om pædagogisk kvalitet, inkluderende læringsmiljøer, pædagogiske værdier og bæredygtighed m.m. Alt sammen har været til gavn og nytte i den demokratiske proces, hvor under dagtilbudsplanen er blevet til. Ligeledes er der kommet stor opmærksomhed på børnenes sprogudvikling, ved overflytning af sprogkonsulent fra støttekorpset. Dagtilbuddene arbejder aktivt og reflekteret med de seks læreplanstemaer. De arbejder med fokus på læring og inklusion af alle børn. Udvikling af dagtilbuddenes kvalitet kan ses i to tidsperspektiver. På kort sigt handler der det om, at børn trives i hverdagen. Her kan kvaliteten måles ved god personalenormering, efteruddannelse, de fysiske rammers understøttelse af pædagogikken og længden af børnenes daglige pasning. På lang sigt handler det om rammer for barndomsbetingelser, der udvikler børnenes grundlæggende sociale, personlige og faglige egenskaber, der gør dem i stand til at klare sig godt gennem hele livet. Kvalitet forudsætter, at personalet har indsigt i og er lydhør overfor det enkelte barn, og kan evne at omsætte observationer og refleksioner til pædagogisk praksis, der både understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring samtidig med, at der i børnefælleskabet udvikles sociale, inkluderende og anerkendende omgangsformer. Ligeledes skal personalet være gode til at samarbejde med forældrene ved at være åbne, lyttende og vejledende, der hvor der er behov for det. Center for Dagtilbud vil i det kommende år, i samarbejde med dagtilbuddene, drøfte hvorledes kvalitetsrapportens form og indhold kan udvikles, så rapporten på bedst mulig måde præsenterer dagtilbuddenes resultater og udvikling. Ved næste kvalitetsrapport vil der blandt andet være erfaringer med fællesledelse og den pædagogiske og administrative praksis, der knytter sig til denne arbejdsform. 46

47 Bilag Bilag 1 Avnstrup Børnegård - Vinterskoven og hasselmusen - illustrerer hvordan, der kan arbejdes med læringstema, og hvordan der efterfølgende evalueres. Bilag 2 Børnehaven Bøgen en oplevelsesbørnehave - illustrerer hvordan årets gang knyttes til de seks temaer i pædagogisk læreplan. 47

48 Bilag 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering Barnets alsidige personlige udvikling Give børnene mulighed for at udfolde sig og opdage ved at bruge sanserne i vinterskoven. At barnet selv tager initiativ og undersøger. At barnet får mere viden om hasselmusen og også bruger den viden de har, husker tilbage. Sociale kompetencer Opleve at være en del af et fællesskab og glæden ved at gå i skoven, lære ved at lytte og fortælle de andre, hjælpe hinanden, måske via grupperne finde nye legekammerater, øve sig i at samarbejde. Krop og bevægelse At børnene bruger sin krop til bevægelse og leg i vinterskoven. Vi går ture, og vi leger vi er hasselmus og går på opdagelse. I børnehaven vil vi tegne/male hasselmusen i vinterskoven (efter alder). Naturen og naturfænomener At barnet lærer om årstiderne og vinterskoven. Oplever glæden ved at færdes i naturen i forskelligt vejr, og lære om hasselmusen og hvordan den lever om vinteren. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene lærer om årstider, og hasselmusen og andet vi møder. Vi synger og læser bøger. Sprog Vi taler sammen og fortæller om vinterskoven og hasselmusen, og vi synger sange og læser bøger. Vi bruger kropssprog, når vi leger, vi er mus. 48

49 BILAG 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering INDHOLD : TEMA : VINTERSKOVEN* Hasselmusen. Børnene skal lære at/ øve sig i : Børnene skal lære om naturen og gå på opdagelse, og om hasselmusen som vi har snakket om i sommers da vi sat kasser op i skoven til dem og at passe på natur og dyr. MÅL : At børnene får forskellige erfaringer ved at færdes i vinterskoven, og lærer at passe på naturen. At børnene lærer fakta om hasselmusen. At børnene lærer om hvordan hasselmusen bor, spiser, og lever i vinterskoven. Ud at kigge til de opsatte kasser. Lave et muselandskab inde og maler/tegner musen. Lave en sang om musen, som børnene lærer. Se filmen fra DN-om hasselmusen TEGN : Vi vil se efter tegn på : * om børnene deltager aktivt og er opmærksomme * om de er glade for at gå på opdagelse i skoven og kigge til kasserne. *om aktiviteterne smitter af på deres leg * om børnene får en ny og større viden om hasselmusen *om børnene lærer en sang og om hasselmusen RAMMEFAKTORER : Vi skal være i skoven og i vores børnehave. Vi skal holde samling både indenfor og udenfor. Vi skal lave et inspirationsbord med bøger og div. og hænge ting på en tavle. Vi skal lave et lille muselandskab til leg. BØRN & PERSONALETS forudsætninger : Børn : fra 3-6år, og de fleste har en viden fra tidligere om skov og dyr. I sær de ældste børn ved meget. Personale : Gennem mange år haft skov og ude liv som fast del af børnehaven. Bruge materiale fra div. natursider på nettet. ARBEJDSFORM og LÆRING : Forløbene er i alle 3 læringsrum : *Den voksne viser vej og fortæller om hasselmusen og planlægger nogle forløb *børnene viser hinanden og de voksne hvad de ved og kan *vi er sammen om at lære nyt og opdage, maler og synger 49

50 BILAG 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering EVALUERING : Vi evaluerede løbende gennem de 2 uger. EVALUERING : Børnene skal lære: Hasselmusen i vinterskoven Mål: Vi oplevede at de mål vi satte os er nået. På nær ideen om at lave små hasselmus huse i kasser indendørs Tegn: I det hele taget var der masse af tegn hos børnene på at de var meget engagerede i emnet og brugte det meget i sin leg.de leget de var en hasselmus både i skoven og indenfor. Hvor vi havde en lille tøj-mus de legede med.. De lavet alle en små akvareller af hasselmus- som vi derefter satte op på en stor planche Børnene var optaget af at læse i bøger om hasselmusen og fortalte hinanden om den.vi digtet en sang som de selv gik rundt og sang bagefter. Rammefaktor : Vi var i skoven og på natur legepladsen. Vi malet i vores pejse stue. På stuens opslagstavle havde vi mange forskellige opslag og viden om hasselmusen Børn & personalets forudsætninger: Vi som personale hentet viden på bibliotek og internet og i naturbøger vi havde.- og brugte vores tidligere erfaringer om vinterskoven. Vi har også været i kontakt med Danmarks naturfredningsforening og Grønne spirer. Arbejdsform & læring Alle tre læringsrum blev brugt aktivt. I starten var det mest fra den voksne til barnet - men så blev det på kryds og tværs. Mange af de store børn var med til at lære de småi de aktiviteter vi lavet. Aktiviteter vi har lavet : Vi gik flere ture i skoven. Vi tegnede hasselmusen Vi lavede en lille sang Vi studerede bøger Vi legede hasselmus på legepladsen og i skoven Vi lavet en side i barnets bog om hasselmusen Hvordan dokumenterede vi : Vi har lavet plancher, lege, tegninger og en sang. Vi fotograferede. Vi dokumenterede skriftligt, dette skema og det blev fremlagt for bestyrelsen. 50

51 Bilag 2 Børnehaven Bøgen en oplevelsesbørnehave Gennem oplevelser lærer vi og får erfaringer Kram kamelen Lejre kommunes kulturuge Halloween Jul Julehemmeligheder Besøg i Lyndby kirke Juletræsfest Julefest med Luciaoptog Oktober November December Januar Aktiviteter giver Februar Fastelavn Fastelavnsklip Fastelavnsfest med tøndeslagning Marts Påske Påskeklip Se foråret spire Trille æg i naturen Børnehavens fødselsdag oplevelser Tema om natur Vi samler affald Tema om natur Naturens dag. September April Tema om kroppen Sund mad Motorik Kroppens forskelligheder Høstuger Fra jord til bord Sund mad Leg i halmballer August Juli Juni Maj Bedsteforældredag Mad over bål Gamle lege Plante planter Sommer Sommeraktiviteter Ture til stranden Sommer familiefest Bøgens sommerudflugt År 1: Tur i børneteater År 2: Tur til Besøgsbondegård År 3: Tur til Odsherred Zoo 51

52 Center for Dagtilbud Lejre Kommune 52

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Pædagogisk leder, mail. Tlf. Antal fastansatte medarbejder Antal børn (enheder) Idrætsbørnehuset Troldhøjen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015 Arbejdet i forældrebestyrelsen Svendborg 2015 1 DAGTILBUDSLOVEN 4 - Byrådet skal sørge for det nødvendige antal pladser 23 Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud 2 FORMÅL

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere