Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune et billede af kvaliteten på Lejre Kommunes dagtilbud 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet... 5 Formål... 6 Faglige resultater... 7 Formål med dagtilbud Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik... 8 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur... 8 Kommunal dagpleje... 9 Private pasningsordninger Rammer for pædagogisk tilsyn Pædagogisk tilsyn Rammer for hygiejne tilsyn Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af evalueringsværktøj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Inklusion - status Børn med særlige behov Kriterier for tildeling af støtte: Inklusionsarbejdet i praksis Støttepædagogernes tilgang Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Mål og rammer for sprogvurdering, og sprogstimulering, af børn i 3-års alderen - efter Dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune

3 Lovgivningen Mål for sprogstimulering i Lejre Kommune Plan for mål og rammer for sprogvurdering Sprogstimulering for tosprogede børn Sprognetværk Fart på sproget Om afprøvningen af Fart på sproget-programmet Overgang til skole og fritidstilbud Kommunens organisering af, og arbejde med, børns overgange Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Projekt Kram Kamelen Evaluering af Kram kamelen 2012, SANS- Nu med Dans Lejre Kommune som økologisk kommune Børnehaven Egebjerget bliver grønnere 30. oktober, Indsatser i dagtilbud Center for Dagtilbuds indsatsområder Afslutning og perspektiv Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde i Lejre Kommune. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven. I kvalitetsrapporten opsamles resultater og faktuel viden om dagtilbudsområdet. Rapporten evaluerer på indsatserne i 2012 og beskriver faglige indsatsområder i Derudover sættes der fokus på den løbende udvikling af igangsatte projekter. De faglige kvalitetsoplysninger giver, politikere, ledelse, forældre og personale, et sammenfattende billede af status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten skal danne udgangspunkt for dialog mellem de enkelte dagtilbud, forvaltning og politikere. Temaerne i kvalitetsrapporten er: Læreplaner Inklusion Sprogindsatsen Kram Kamelen Den økologiske kommune Næste års indsatsområder Nøgletal Med denne rapport får du nu mulighed for at fordybe dig lidt i udvikling og kvalitet, i dagtilbud, i Lejre Kommune. 4

5 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet Kvalitet forstås for det meste, som det at skabe størst mulig værdi for interessenterne, på et område inden for de gældende politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. På dagtilbudsområdet er interessenterne eksempelvis børn, forældre, medarbejdere, ledere, politisk valgte, faglige organisationer, uddannelsessteder og forskellige myndigheder. Typisk forstås kvalitet som tre forskellige dimensioner: Den brugeroplevede kvalitet, som drejer sig om brugernes oplevelser af den serviceydelse, der modtages. Den faglige kvalitet, drejer sig om de ydelser, som borgeren tilbydes af en offentlig institution. Ydelserne vurderes ud fra faglige kriterier og lovgivningsmæssige krav og standarder. Den organisatoriske kvalitet, drejer sig om de rammer, som er forudsætningen for at skabe faglig og brugeroplevet kvalitet - det kan eksempelvis være ressourcestyring, strategisk planlægning, organisationsformer og medarbejderudvikling. Ledere og medarbejdere står helt centralt i den enkelte kommunes kvalitetsarbejde. Udgangspunktet er ledernes og medarbejderes medvirken til at skabe fornyelse og udvikling af kvaliteten - med afsæt i kommunens overordnede mål og strategier. 5

6 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven, og tilknyttede love og bestemmelser, skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. De faglige resultater bygger på det pædagogiske tilsyn i de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner, inden for konkrete dele af temaerne, og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 6

7 Faglige resultater Faglige resultater sætter, jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel, fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen, jf. 1 og 7 i Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Lejre Kommunes dagtilbud bygger på Dagtilbudsloven og Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. Formål med dagtilbud 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal, som led heri, bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med, og integration i, det danske samfund. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal, i samarbejde med skolerne, skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 7

8 Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik Børn og unges forskellighed skal respekteres, og de skal udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer. Børn og unge skal opleve, at de voksne omkring dem er nærværende, har klare mål og tydelige holdninger. I dagtilbud er der fokus på udvikling af børnene - intellektuelt, fysisk og socialt. I dagtilbud inddrages børnene ved at få opgaver, ansvar og medbestemmelse i takt med alder og udvikling. Dagtilbuddene styrker arbejdet gennem velindrettede pædagogiske rammer inde som ude, pædagogiske læreplaner, børnemiljøet og ved dokumentation og evaluering. Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur I Lejre Kommune begynder børn, som regel i dagpleje/vuggestue, når de er omkring 10 og 12 måneder gamle. I den måned de fylder 3 år, tilbydes de børnehaveplads, som er frem til starten af børnehaveklassen ved 5 til 6 års alderen. Lejre Kommune har pasningsgaranti, hvilket garanterer, at alle børn i alderen 26 uger, til de begynder i skole, kan blive optaget i kommunens dagtilbud. I Lejre Kommune er der både dagpleje og vuggestuer til pasning af børn i alderen 0 til 2 år. Der er 13 private pasningsordninger etableret i dagplejeform. Der passes 62 børn i alderen 0 til 2 år. Lejre Kommune har 18 kommunale dagtilbud, heraf 2 selvejende børnehaver. Til ledelsen af disse er der 15 uddannede pædagogiske og administrative ledere. Heraf har 3 ledere af disse, ledelsen af 2 dagtilbud. Lejre Kommune har 8 privat- og puljeinstitutioner, hver med en leder, som har en driftsaftale med Lejre Kommune. De kommunale, og de selvejende dagtilbud, har en ressourcetildelingsmodel, som bygger på princippet om, at pengene følger barnet. Principperne i modellen er 1 : 1. Personalenormeringen er udregnet som et antal minutter pr. barn pr. uge pr. ugentlig åbningstime. 2. Et årligt beløb pr. barn til aktivitetsbasserede udgifter. Dagtilbuddene har rammestyring, hvilket giver den enkelte leder muligheder for at disponere frit. Lejre Kommunes dagtilbud er et alment pædagogisk tilbud og et udviklings- og læringssted, som bidrager til at sikre trivsel, udvikling og læring. Det betyder blandt andet, at børns forskellighed skal respekteres, og at børnene skal udfordres med udgangspunkt i styrkesider og ressourcer. 1 I forbindelse med beslutning om ny dagtilbudsplan, besluttede politikerne en ny ressourcemodel for

9 Kommunal dagpleje Dagplejen er normeret til 334 børn, og der er ansat 96 dagplejere, 5 dagplejepædagoger - heraf 1 pædagogisk leder, og 1 leder af dagplejen. Dagplejen foregår i private hjem. Dagplejeren mødes med kolleger, i legestuen eller på besøg hos hinanden, således at barnet kommer til at møde flere børn og voksne, blandt andet barnets gæstedagplejere. Alle dagplejere, og deres familie, opfylder en række krav for at arbejde som dagplejer i Lejre Kommune, og der lægges stor vægt på, at deres hjem er indrettet, med henblik på at kunne fungere som dagpleje for 4-5 børn. Dagplejeren er i 14 dages praktik, inden det første barn modtages, og han/hun gennemgår et grundkursus for dagplejere inden for det første år. Ligeledes gennemgår dagplejeren også kurser i førstehjælp. Desuden føres der tilsyn med dagplejehjemmet af uddannet pædagog. Dagplejens pædagogik tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven og Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. I Dagplejen lægges der vægt på et positivt menneskesyn, hvor det enkelte barn bliver anerkendt, set, hørt og forstået. Børnene skal udvikle deres sociale kompetencer, lære at reflektere, kommunikere, og deres selvværd skal styrkes. Der lægges stor vægt på det hjemlige miljø i dagplejehjemmet, hvor det enkelte barn oplever den tætte kontakt til en fast voksen og en lille børnegruppe. Hverdagen er tryg og overskuelig, og der er nærvær og tid til fordybelse. Dagen tilrettelægges ud fra den enkelte dagplejers børnegruppe således, at børnenes individuelle behov kan tilgodeses. Omsorg, tryghed og stabilitet er det væsentlige i børnenes hverdag. Her er tid og ro til, at det enkelte barn kan udvikle sig, og alt efter dets alder og formåen, deltage i de daglige gøremål, der er forbundet med et dagplejehjem. 9

10 Private pasningsordninger Private pasningsordninger, etableret i dagplejeform, er baseret på en aftale om drift mellem kommunen og den private pasningsordning. Private pasningsordninger er tilbud om pasning, der ligger uden for den vifte af pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud i Dagtilbudsloven. Center for Dagtilbud fører tilsyn med indholdet af tilbuddene, ligesom der også føres tilsyn med den måde opgaverne udføres på - herunder at de mål og rammer, der er fastsat. Der kan gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. De private pasningsordninger skal, i lighed med den kommunale dagpleje, leve op til Dagtilbudslovens formåls bestemmelser. Pædagogisk Læreplan, og børnemiljøvurdering fra den kommunale dagpleje, kan benyttes. Det skal ligeledes sikres, at forældrene har indflydelse på arbejdet med børnene i de private pasningsordninger. I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn lægges de samme retningslinjer til grund for tilsyn med private pasningsordninger, som er gældende i den kommunale dagpleje. 10

11 Rammer for pædagogisk tilsyn Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud - det vil sige de kommunale, selvejende og private dagtilbud / pasningsordninger for børn i alderen 0-5 år. Forpligtelsen til at føre tilsyn med dagtilbuddene beskrives i Vejledningen til Dagtilbudsloven 7. Tilsynet retter sig mod det indholdsmæssige i tilbuddene, samt på hvilken måde opgaven udføres på. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, børnemiljø og sprogudvikling. Kommunalbestyrelsen har vedtaget rammer for pædagogisk tilsyn i august 2007: Pædagogisk tilsyn i vuggestuer og børnehaver og i private pasningsordninger, puljeordninger i Lejre Kommune. Pædagogisk tilsyn 2012 Ved det pædagogiske tilsyn i 2012 udsendes et spørgeskema, som blandt andet omhandler de lovgivningsmæssige krav, fakta om institutionens børnetal, indretning m.v. Der spørges til pædagogisk læringsmiljø, inklusion af børn med vanskeligheder, overgange mellem dagtilbud og om institutionen har en sundhedspolitik m.m. Rammer for hygiejne tilsyn Sundhedsplejerskerne fører tilsyn med hygiejnen i kommunens daginstitutioner. Sundhedsplejen har et fast team på to sundhedsplejersker, som varetager tilsynene. Sundhedsplejerskerne benytter DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel), som er et arbejdsredskab til at sikre mere kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i arbejdet med sundhed og i den forbindelse hygiejne. Formålet med hygiejnetilsynene, i daginstitutionerne, er, at synliggøre kvaliteten og at sikre høj ensartet kvalitet. Det er helt i overensstemmelse med de ideer, der ligger til grund for DDKM. Mange undersøgelser viser, at børn og ansattes sygefravær kan nedsættes, hvis der fokuseres på hygiejnen, specielt håndhygiejnen. Sundhedsplejens intention er, ved hjælp af hygiejnetilsynene, at være med til at holde et så lavt sygefravær blandt børn og personale som muligt. Hygiejnetilsynene er udarbejdet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i daginstitutioner. (Hygiejne i daginstitutioner 2009). 11

12 Hygiejnetilsynene henvender sig primært til personalet i kommunens daginstitutioner. Daginstitutionerne får et besøg ca. hvert 1½ år. Selve besøget foretages i tæt dialog med lederen eller en fra personalegruppen. Tilsynet foregår efter et skema. Skemaet udfyldes og skrives under af sundhedsplejerskerne og pågældende personale, hvorefter institutionen får en kopi af tilsynsskemaet. Hensigten er, at skemaet bruges som anbefalinger, som man kan gå tilbage og læse op på. Ved hvert besøg anbefales, at de enkelte institutioner får købt et eksemplar af Hygiejne i daginstitutioner 2009 og Smitsomme sygdomme I tilfælde af sundhedsplejen finder hygiejniske problematikker, som skimmel/mug angreb, kontaktes Center for Ejendomsdrift, som fører tilsyn med de fysiske rammer for daginstitutionerne i Lejre Kommune. Ved hygiejniske problematikker, prioriteres opfølgende besøg, inden for et år. Hovedfokus er håndhygiejne, rengøringsprocedure og korrekte anvendte produkter til rengøring og overfladedesinfektion. Ved akut opståede problematikker, i forbindelse med sygdomstilfælde eller hygiejnespørgsmål, er det sundhedsplejen, som den enkelte institution skal kontakte. Embedslægen fungerer som faglig rådgiver for sundhedsplejen. I 2012 har alle dagtilbud haft besøg af sundhedsplejen, mindst én gang. Sundhedsplejen anbefaler, at hver enkel institution udvælger en hygiejneansvarliggerne en ansat med særlig interesse for hygiejne. 12

13 Pædagogiske læreplaner 2 Her beskrives dagtilbuddenes læringsmiljø og evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn i vanskeligheder. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Ligeledes hentes oplysningerne fra indsamlede resultater fra det pædagogiske tilsyn. Center for Dagtilbud har udarbejdet en læreplansskabelon, som kan benyttes til beskrivelse af indholdet af læreplanens temaer. I denne kvalitetsrapport er der lagt vægt på en fællesbeskrivelse af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddene. jf. det pædagogiske tilsyn. Der er fokus på de resultater dagtilbuddene skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen. I Lejre Kommune har dagtilbuddene frihed til at vælge metode, og hvordan de arbejder med de 6 læreplanstemaer. 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og

14 Beskrivelse af evalueringsværktøj Til evaluering af dagtilbuddenes pædagogiske arbejde anvender daginstitutionerne dels materialer som billedplancher, fotos, sociale historier / praksishistorier, barnets bog, dagbøger på stuen og observationer, og der evalueres dels ved dialog om forløbet af et tema. Den mest anvendte form er planlægning og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. Herefter gennemføres aktiviteten, herunder opstår der refleksioner, observationer og erfaringer, som igen danner grundlag for dialog og evaluering af tilrettelægningen, samt effekten af det pædagogiske arbejde for børnene. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat I det pædagogiske arbejde, med at styrke barnets personlige udvikling, er der gode erfaringer med at arbejde med børnenes selvhjulpethed, hvor barnet trænes i at tage vare på sig selv bl.a. ved at tage tøj af og på, at klare toiletbesøg, at mærke hvornår det er sultent m.v. At lære sig selv at kende, så børnene bliver opmærksomme på egne grænser og dermed kunne sige til og fra i samvær med andre, ligesom der også fokuseres på at udvikle børnenes indlevelse for andre samt følelsesmæssige intelligens. Udvikling Arbejde med at tilpasse rammer og struktur til den enkelte børnegruppe, så alle børnene mærker anerkendelse samt at blive set, hørt og mødt. Lave aktiviteter, der understøtter børnenes selvhjulpethed både socialt, fysisk og følelsesmæssigt, samt medvirke til, at børnenes nysgerrighed pirres og dermed øger muligheden for læring og udvikling. Der arbejdes med aktiviteter, der styrker børnenes koncentration, venskabsdannelse og at vente på tur, dette blandt andet ved samlinger og styrede aktiviteter, hvor børnene præsenteres for forskellige udfordringer. 14

15 Sociale kompetencer Evalueringsresultat Der arbejdes i alle dagtilbud med indsatser, der styrker børnene relationer og samhørighed. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af børnene i de forskellige aktiviteter, der laves legegrupper for at styrke legerelationer og fællesskab på tværs af stuer, og der gives muligheder for, at børnene kan fordybe sig i leg, hvor venskaber kan skabes og vedligeholdes blandt andet ved rollelege, konstruktionslege og lege, som udspringer af fælles oplevelser og aktiviteter. Børnene øves i konfliktløsning gennem forskellige metoder, blandt andet fri for mobberi og trin for trin. Det pædagogiske arbejde bygger på demokratiske værdier, hvor respekt for andres synspunkter, samt at kunne skiftes til at tale og at lytte, understøttes ved at have rammer for medbestemmelse, og ved at give børnene valgmuligheder mellem forskellige aktiviteter. Udvikling At til stadighed at give børnene udfordringer og miljøer, der medvirker til at støtte relationsdannelse og venskaber. Medvirke til, at børnene kan indgå i fællesskaber og kan følge sociale spilleregler. Voksne skal kunne slippe kontrollen og både lytte og inddrage børnenes perspektiver i leg og samvær. 15

16 Sproglig udvikling Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med aktiviteter der styrker børnenes sproglige udvikling, blandt andet ved at bruge rim og remser, sanglege højtlæsning, dialogisk læsning og rytmik og bevægelse. I de dagligdags rutiner sættes der ord på ting, begreber og handlinger. Der opfordres til dialog om hverdagens gøremål og aktiviteter. I samlingen udfordres børnene til at udtrykke tanker, følelser og oplevelser. Brugen af bøger, spil, skriftsprog og lydlig opmærksomhed støtter børnenes læring, så de i børnehaven kan skrive bogstaver/tal og blandt andet kende deres eget navn eller navnet på legetøjet. I mange dagtilbud anvendes der objekter til at øve både dialog og skriftsprog f.eks. kommer en bamse med hjem, der så skal fortælle, hvad den har oplevet, eller der benyttes feriekuffert, hvor der samles minder fra ferien, som så italesættes, eller der bruges aktivitetskasser, hvor materiale til forskellige aktiviteter samles. Se mere i afsnittet om rammer og mål for sprogstimulering og projekt Fart på sproget. Udvikling Indrette rammerne, så inspirerende sproglige læringsmiljøer etableres. Opmærksomhed på at give tid til at lytte, følge barnets spor og hjælpe barnet med at finde svarene gennem dialog. 16

17 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Dagtilbuddene har fokus på børnenes kropsbevidsthed, og børnenes fysiske og motoriske udvikling. Der laves aktiviteter, der styrker finmotorikken ved brug af tegning, maling, klippe, perler, modulere, m.v. Til den grovmotoriske udvikling benyttes blandt andet gynger, balancebomme, klatreredskaber, løb, boldspil, cykler m.m. Der laves olympiader og motionsdage, der benyttes skolernes gymnastiksale / haller til forskellige former for fysisk udfoldelse og sansemotorisk træning. Der er til nogle dagtilbud knyttet rytmik og sangpædagog, som laver bevægelseslege med børnene. I 2012 fik en del dagtilbud midler fra legepladspuljen, som medførte bedre rammer for mere fokus på bevægelse og læring i uderummet. Der er i 2012 vedtaget en kostpolitik, som også iværksættes i dagtilbud. Udvikling At indrette dagtilbuddene, så der inviteres til, at børnene kan bruge deres krop på forskellig måde inde som ude. Til stadighed have fokus på børnenes fysiske og mentale sundhed og velvære. At have fokus på, at brugen af IT ikke formindsker tiden til brugen af fysisk aktivitet. At det skal være sjovt at bevæge sig. 17

18 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med naturen og naturfænomener ved dels projektarbejde og dels ved, at naturen er en integreret del af hverdagen, hvor størstedelen af hverdagens aktiviteter forgår i uderummet. Nogle dagtilbud arbejde målrettet med eksempelvis Vinterskoven (hasselmusen), historiske begivenheder ved at være / leve som vikinger, trolde, andre kulturer m.v. Se bilag 1 (om vinterskoven og hasselmusen). Der arbejdes med årstiderne, vejrets skiften, og hvilken påklædning, der passer til. Der arbejdes med traditioner blandt andet høstfest og lys/lygtefest Halloween, madlavning på bål og brugen af naturens madvarer. Udvikling At øge glæden og værdien ved at færdes i Lejre Kommunes mangfoldighed af natur og udflugtsmuligheder. At udnytte de lokale muligheder for at sammenkoble natur, samvær og pædagogik. At indarbejde naturen og dens materialer til aktiviteter. At blive nysgerrig på, og eksperimentere og undersøge, naturens mangfoldighed. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Dagtilbuddene arbejder med at koble børnenes aktiviteter til kulturelle udtryksformer, som de kender fra børnetv teaterture og eventyr. Traditioner fejres fx jul, fastelavn, påske, Sct. Hans, Lucia. Heri indgår både fortællinger og kulturhistorie. Der kan i forbindelse med traditionerne, eller et projekt om kulturelle udtryksformer, besøges kirker, kunstmuseer og teatre, biblioteker m.fl. Dette tilpasses børnenes alder og udvikling. Også kulturer fra andre lande inddrages i det pædagogiske arbejde, hvor aktiviteter knyttes til det pågældende tema, det kan være madlavning i andre kulturer, det kan være musik og dans fra andre kulturer, og det kan være sprog og traditioner fra andre lande. Kreative aktiviteter bruges som metode til både læring om kulturelle værdier og dokumentation. Der er fokus på, at styrke børnenes kreativitet og fantasi gennem eksperimenterende aktiviteter på flere måder fx ved brugen af genbrugsmaterialer eller ved at introducere forskellige materialer for børnene. Et andet aspekt, ved værdier og kulturelle udtryksformer, er den almene dannelse af barnet. Gennem dialog med børnene, er der fokus på almen dannelse, barnet lærer om og forholder sig til sit sprog og sin kultur. Gennem alsidige aktivitetstilbud udvikler børnenes deres verdensbillede. Dels ved brugen af almene beskæftigelsesmaterialer, billeder, leg og digitale medier m.fl. Aktiviteter gennem Kram kamelen understøtter i høj grad kvaliteten i arbejdet med kulturelle udtryksformer. (Læs mere om Kram kamelen side 40-41). Udvikling Mere målrettet fortælling og drama i de pædagogiske aktiviteter. Fokus på og pædagogisk holdning til brug af digitale medier. Fokus på at understøtte pædagogisk praksis, så børnenes digitale kompetencer udvikles ved at bruge digitale medier i aktiviteterne, hvor det skaber udvikling. 19

20 Børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Dagtilbuddene beskriver deres arbejde med at skabe et godt børnemiljø som en integreret del af deres pædagogiske læreplaner. Børnemiljøret ses nærmest som en overordnet tilgang af alt det pædagogiske arbejde, der finder sted. Det fysiske børnemiljø understøtter børnenes behov for fysisk og motorisk udvikling. Indretning med funktionsopdelte rum eller legeområder, der signalerer lege som konstruktionslege, sociale lege og kreative udfoldelser m.v. er i flere institutioner opdelt afhængigt af overordnede fysiske rammer. Det psykiske børnemiljø understøttes blandt andet ved anerkendende kommunikation og ligeværdig omgangsform. Legegrupper i børnegruppen styrker børnenes legerelationer, og der er god afstemning af planlagte aktiviteter og fri leg. I det pædagogiske arbejde, med det æstetiske børnemiljø, lægges der vægt på, at dagtilbuddene fremstår hyggelige og inspirerende, børnenes kunstneriske produkter udsmykker rummene, ligesom dokumentation fra ture og aktiviteter synliggøres og medvirker til dialog om oplevelser og erfaringer børnene har gjort sig i forbindelse med aktiviteterne. Udvikling Fokus på inddragelse af børn, deres oplevelser og meninger, ved blandt andet børneinterview. Ved overvejelser om ny indretning skal kreative materialer være tilgængelige for børnene, ligeledes skal børnenes behov for fysisk og motorisk udvikling tilgodeses. 20

21 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Samlet set arbejdes der alle steder målrettet med de 6 temaer, der arbejdes med stor faglig indsigt og engagement. Dog er der stor forskel på, hvordan dagtilbuddene arbejder, da den enkelte personalegruppe arbejder efter egne mål og årsplaner, ligeledes er der også plads til, at den enkelte pædagog kan bruge egne kompetencer og egen motivation i det pædagogiske arbejde. Dagtilbuddene anvender mange forskellige former for dokumentation af pædagogiske temaer og hverdagens aktiviteter. Ved de pædagogiske tilsyn ses en målrettet og struktureret tilgang til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Der arbejdes dels i hverdagens praksis med trivsel, udvikling og læring, som knytter sig til de enkelte børnegruppers alder og modenhed ligesom, der også arbejdes med konkrete temaer, som udvikler og understøtter børnenes viden og læring. Se bilag 2 (fra Bøgen om oplevelsesbørnehaven). Der kan med fordel arbejdes mere med at opøve en mere systematisk evaluerings kultur samt metoder, der understøtter dette arbejde. Det kan være en evalueringskultur, som enten fokusere på det pædagogiske personales ønsker og mål, eller det kan være evaluering, som har fokus på processen af det pædagogiske forløb set i børnenes perspektiv, eller at evalueringen mere rettes mod, hvilken effekt det pædagogiske forløb har haft på børnenes læring eller nye viden. 21

22 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat I Lejre Kommune løfter alle dagtilbud en stor opgave omkring børn med særlige behov. Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af inkluderende børnemiljøer. I alle dagtilbud skal det fremgå af pædagogisk læreplan, hvordan børn med særlige behov i mødekommes og inkluderes. Grundlæggende tilrettelægges arbejdet ud fra barnets behov for trivsel og udvikling, med sigte på inklusion. Udover den forebyggende og støttende indsats, som det enkelte dagtilbud kan give, har dagtilbud og forældre mulighed for at få rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Når forældre eller dagtilbud bekymrer sig for et barn, benyttes fagpersoner fra PPR til at udrede barnets vanskeligheder. Udgående team fra PPR, benyttes blandt andet til at observere barnet i vanskeligheder og understøtte det specialpædagogiske arbejde i børnehaven. Støttepædagoger fra støttepædagogkorpset kan tildeles efter fag professionel visitation. (Herom senere..) Første møde mellem henviser, familie og medarbejdere fra PPR sker ved dialogmøde. På PPR er der ansat tale/høre pædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt administrativt personale, der servicerer dagtilbuddene. I en af Lejre Kommunes dagtilbud er der mild specialisering, det betyder, at der her er samlet et større antal børn med specielle behov og børn i særlige vanskeligheder. Der arbejdes i praksis med inkluderende miljøer, hvor alle børn er med i gruppefællesskab samtidig med, at der ydes speciel pædagogisk indsats til de børn, der har brug for det. Udvikling Fokus på at skabe inkluderende udviklingsmiljøer, som understøtter barnets behov og dets trivsel i gruppen. Fokus på at støtteindsatsen i højere grad sker i et lokalt samarbejde med den enkelte fællesleder. Fokus på, dagtilbuddets fysiske og strukturelle rammer løbende tilpasses den pågældende børnegruppes behov. Det er en almen udfordring for børn at orientere sig i en flerhed af sociale fællesskaber, det nødvendiggør en drøftelse af betydningen af at se det specielle i det almene- at se barnet i vanskeligheder i det almene børneliv, således at betingelserne for udvikling får fokus. 22

23 Inklusion - status I Lejre Kommune arbejdes der aktivt på at skabe inkluderende fælleskaber i dagtilbud. Børne- og Ungepolitikken beskriver inklusion som en værdi, hvor børnene forbliver i det almene miljø i deres eget netværk. I 2012 har Lejre Kommune iværksat et 4 årigt projekt, som skal udarbejde vision og mål til understøttelse af at skabe og udvikle inkluderende fælleskaber. Det er samtidig målet at opnå en balanceret økonomi mellem almen og speciel området, samt styrke sammenhængen i det tværfaglige arbejde. Lejre Kommune er på vej med en inklusionsvision, som bliver gældende for både børne- unge- og voksenområdet. Oplægget til inklusionsvisionen behandles på fagudvalgenes møder i januar 2013 og forventes sendt i høring herefter og formentlig vedtaget i kommunalbestyrelsen i april Indsatsområdet inklusion har fokus på at sikre alle børn trives og er inkluderet i et fælleskab. Det handler om at skabe fælleskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed. Børns trivsel er afgørende for deres læring og udvikling, og et afgørende element for trivselen er, at barnet er inkluderet i et fælleskab, hvor det føler sig aktiv og værdsat. Der er stort fokus på inklusion på dagtilbudsområdet. Afsnittet i læreplanerne omkring børn med særlige behov har høj prioritet i det daglige arbejde på den enkelte institution. Arbejdet med inklusion betyder for det enkelte barn, at der tages udgangspunkt i barnets virkelighed, vilkår og muligheder. Det betyder, at pædagogisk praksis hos medarbejderne ændres således, at pædagogisk tilgang til hele børnegruppen lægges tilrette på en anden måde. Med dagtilbudsplanens iværksættelse, vil der blive et særligt fokus på initiativer, som bidrager til inklusion og sociale læringsfællesskaber for alle. Det betyder tættere samarbejde mellem normal og specialområdet. Inklusion er at have fokus på fællesskabet, hvor pædagogen har ansvaret og bruger sin faglige autoritet til at få alle børn med ind i fællesskabet. 23

24 Børn med særlige behov er forankret i Center for Social og Familie Børn med særlige behov, skal så vidt muligt ud fra en helhedsvurdering, inkluderes i Lejre Kommunes dagtilbud. Vurderingen er baseret på en konkret samlet viden om barnets personlige og sociale kompetencer, barnets trivsel, økonomisk bæredygtighed og familiære hensyn. Lejre Kommunes dagtilbud giver plads til børn med særlige behov, men ikke på bekostning af kvaliteten. Børn der vurderes at have behov for ekstra støtte i dagtilbud, tilbydes støtte fra Lejre Kommunes støttepædagoger. Et visitationsudvalg forestår visiteringen. Udvalget består af: visitationschef, leder af støttepædagogkorpset, leder af Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), pædagogisk konsulent, koordinerende sagsbehandler. Kriterier for tildeling af støtte: 1) Forsinket sprogudvikling, to-sprogsproblematik, urolig adfærd, almene udviklingsproblemer Bevilling: 0-10 t/ugl 2) Emotionelle vanskeligheder, adfærdsproblemer, behov for styrkelse af sociale kompetencer, familie-vanskeligheder Bevilling: max 10 t/ugl 3) Impulsstyret adfærd, koncentrationsvanskeligheder, sværere tilfælde af ADHD/Autisme el. lign., behov for adfærdstræning Bevilling: max 25 t/ugl Der kan søges støtte i kortere eller længere periode og støtte bevilges som regel for ½ - 1 skoleår ad gangen. Der kan også bevilges en observerende støtte over 3-5 måneder. Inklusionsarbejdet i praksis Igennem de sidste 5-6 år har også den støttepædagogiske indsats i stigende grad fokus på inklusionsarbejde. At tildele et barn - eller en gruppe af børn - støtte kan betyde, at også børn, der er i svære vanskeligheder, kan inkluderes i almenmiljøet. Støttepædagoger kan, ved en særlig indsats, styrke de betingelser, som børn med særlige behov har brug for, - for at kunne udvikle sig i samspil med jævnaldrende. Der formuleres individuelle Handleplaner med udgangspunkt i barnets funktionsniveau. Ofte kan barnets situation være så vanskelig, at støttepædagogen må arbejde individuelt med målrettet træning og øvelse i kortere eller længere perioder men altid med det for øje, at barnet skal kunne mestre at deltage i gruppens daglige aktiviteter bedst muligt og mest mulig ved egen hjælp. 24

25 Ofte inddrages et eller flere andre børn i de forskellige øvelser og træningsprogrammer. Dels betyder det mindre isolering af det enkelte barn, og dels kan det være en motiverende faktor. Planerne og metoderne tager højde for de muligheder, der findes i den pågældende gruppe/institution. Omkring de børn, der tildeles støtte, er der ofte et udvidet tværfagligt samarbejde, og støttepædagogerne lægger stor vægt på at bidrage til god koordinering. Støttepædagogernes tilgang Støttepædagogerne udvikler indsatsen i tæt samarbejde med personalet og i videst muligt omfang med forældrene. Når støttepædagogen erfarer, hvad der skal til og hvad der virker bliver dette videregivet til personalet og forældrene. - støttepædagoger kan se børnene med nye øjne - støttepædagoger er uafhængige af den evt. vi plejer kultur, der måtte herske - støttepædagogers tid har fuld fokus på opgaven - er udelukkende børnetid - støttepædagoger har erfaring og specialpædagogisk viden til de specifikke opgaver - støttepædagoger kan tilbyde personalet faglig sparring - støttepædagoger kan ind imellem betyde en forskel ved at kunne tilbyde at arbejde med relationen som udgangspunkt - støttepædagoger kan bidrage med fornyet energi og interesse for problemer, der fylder - støttepædagoger er fleksible støtteindsatsen kan koncentreres dér, hvor behovet er - støttepædagoger er med til at sikre, at børn med særlige behov har udviklingsmuligheder indenfor almenområdet. I dette skoleår er der tildelt pædagogisk støtte til 35 børn i kommunale dagtilbud, i selvejende dagtilbud og til privat og puljeinstitutioner, i alt 266 time 25

26 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering, og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats, beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn, og børn, der ikke er i dagtilbud. 3 Dagtilbudsloven 11 26

27 Mål og rammer for sprogvurdering, og sprogstimulering, af børn i 3-års alderen - efter Dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune Lovgivningen Forældre til børn i 3-årsalderen, der går i dagtilbud, har pligt til at lade deres barn sprogvurdere, hvis der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal barnet modtage dette. Det er en sagkyndig vurdering, der afgør, hvorvidt barnet skal sprogvurderes og efterfølgende modtage sprogstimulering. Forældre til børn i 3-årsalderen, der ikke går i dagtilbud, har ligeledes pligt til at lade deres barn sprogvurdere og efterfølgende lade barnet modtage sprogstimulering. Såfremt der er behov for det. Mål for sprogstimulering i Lejre Kommune Formålet med at sprogvurdere 3-årige børn er dels at finde ud af, om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig og dels at give en tidlig støtte til børn, der har brug for det. Ligeledes bidrager sprogvurderingen til, at børnehaven i dagligdagen kan øge fokus på børnenes sproglige udvikling. Med baggrund i sprogvurderingerne kan dagtilbuddets sproglige aktiviteter tilrettelægges, så sproget sættes i spil på mange forskellige måder. Det pædagogiske personale tilpasser dagens forskellige aktiviteter, så de giver sproglige udfordringer til alle børn. Alle børn, i vuggestue og børnehave, bliver sprogstimuleret af det pædagogiske personale. Dette kaldes generel sproglig indsats. Børn, der har behov for en mere koncentreret og tilrettelagt form for sprogpædagogisk aktivitet, vil blive knyttet til en sprogvejleder/sprogpædagog i børnehaven. Dette kaldes fokuseret sproglig indsats. Børn, der udviser sproglige vanskeligheder, kan have behov for en specialpædagogisk vurdering og indsats, f.eks. en tale/høre-pædagogisk indsats. Dette kaldes en særlig indsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en sproglig svag fremtræden kan have baggrund i en underliggende problematik af anden karakter, der kræver udredning af psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og andre. For at tage hånd om udfordringerne indkaldes til dialogmøde. Dialogmøderne kommer i stand i et samarbejde mellem forældre, daginstitution og PPR. Her vil barnets vanskeligheder blive drøftet, og barnet vil blive henvist til den støtte, der er relevant netop for dette barn. 27

28 Målet, med sprogstimulering af tosprogede børn i Lejre Kommune, er, at de skal beherske dansk på niveau med jævnaldrene børn, så de kan få samme udbytte af undervisningen som de øvrige børn, når skolen påbegyndes. Ligeledes skal børnene kunne indgå i de strukturelle, sociale og sproglige fælleskaber, der er mulighed for i børnehaven. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Ministeriets sprogvurdering og TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling. For tosprogede børn: Vis hvad du kan. Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Alle 3-årige børn får tilbud om sprogvurdering. Det pædagogiske personale vurderer, om et barn skal sprogvurderes. Materialet vælges frit. Hvem udfører sprogvurderingerne? Det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Dagtilbuddet organiserer sig forskelligt - enten er det sprogansvarlig pædagog eller uddannet sprogvejleder. For tosprogede børn er det sprogkonsulenten, der sprogvurderer. 28

29 Sprogvurderinger Børn Procent/ andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige uden for dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig Alle børn får generel sprogindsats 21 3-årige børn får fokuseret indsats - heraf 10 tosprogede børn 9 3-årige børn er placeret i særlig indsats % 13 % 6 % 29

30 Sprogstimulering for tosprogede børn Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven 11 bliver alle tosprogede børn (3-6 årige) i Lejre Kommune sprogvurderet. Sprogkonsulenten er ansvarlig for at tilrettelægge og udføre sprogvurderingen samt en gang i kvartalet at være opfølgende på, om der er startet nye tosprogede børn på de enkelte institutioner. Ved sprogvurderingen benyttes Ministeriets materiale til tosprogede; Vis, hvad du kan, til 3 årige, 4 5 årige og skolestartere. Resultatet fra sprogvurderingen, og efterfølgende samtale med barnets stuepædagog, danner grundlag for vurderingen af barnets behov og evt. ekstra sprogstimulering, der er udover den sprogstimulering, barnet får i børnehaven, hvor barnet møder det danske sprog både i legen og samspillet med andre børn og planlagte pædagogiske aktiviteter. Sprogstimuleringen varetages, og tilrettelægges, af sprogkonsulenten, og selve sprogstimuleringen foregår i barnets børnehave, så barnet ikke skal væk fra sit vante miljø. Sprogstimuleringen er af en times varighed afhængig af barnets alder og koncentrationsevne. Sprogstimuleringen foregår med en legende tilgang, og der arbejdes blandt andet med narrative fortællinger, samtale billeder, spil, dialogisk læsning, tegning, små opgaver og tematisk arbejde. Der er løbende et samarbejde og erfarings udveksling mellem barnets stuepædagog og sprogkonsulenten for at kvalificere arbejdet med barnets sprogtilegnelse. Når det tosprogede barn skal starte i skole, er det vigtigt, at der sker en overlevering til skolen, så barnet fortsat kan understøttes i de udfordringer, de har som tosproget Efter sprogvurderingen indkaldes barnets forældre til en samtale, da der her ligger en vigtig viden omkring barnets generelle udvikling - herunder barnets modersmålstilegnelse, der skal være med til at skabe fundament for det nye sprog, dansk, der skal tilegnes. Pt. har vi 36 tosprogede børn i Lejre Kommune, 24 børn får ekstra sprogstimulering, og 12 børn har ikke behov. Disse tal har, over de sidste fire år, været stabile. 30

31 Sprognetværk Center for Dagtilbud etablerede sprognetværk for at understøtte det arbejde Socialministeriet iværksatte via Sprogpakken, et arbejde, der er baseret på nyeste forskning om børns sprog og sproglige udvikling. Sprogpakkens omdrejningspunkter er; Dialogisk læsning, - Samtaler i hverdagen, - Strukturerede aktiviteter. 60 pædagoger fra Lejre Kommune har været på Sprogpakkens 4-dags kurser. Fremadrettet er tanken med netværksmøderne, at de sprogansvarlig på institutionerne skal være med til at kvalificere det sprogunderstøttende arbejde, der foregår på institution. Pædagogerne skal have øje for, at nogle strategier og praksisformer er mere understøttende end andre, når det gælder barnets sproglige udvikling. De sprogansvarlige pædagoger skal sikre, at der er fokus på sprog hele dagen og være igangsættende. Netværkene er base for vidensdeling, hvor vi inspirerer og snakker om det, der kan være svært, så vi i fællesskab kan kvalificere den sprogindsats, der ydes i hverdagen på institutionen. Efter et netværksmøde skal de sprogansvarlige pædagoger informere om netværkets arbejde til deres respektive institutioner for på den måde at få faciliteret sprogarbejdet. Til hvert netværk er der tilknyttet en sprogvejleder, der også deltager i styregruppens arbejde. Styregruppen er ansvarlig for at tilrettelægge og forme mødestrukturen, lave dagsorden, inspirere til nye tiltag, informere om nyeste forskning og lovgivning på området. Til hvert netværksmøde tages blandt andet en case op der diskuteres - både som inspiration og indsigt i at løse en specifik problemstilling. Der afholdes netværksmøder en gang i kvartalet, hvor der arbejdes i 4 mindre netværk, som tager udgangspunkt i den fordeling, dagtilbudsplanen lægger op til. 31

32 Fart på sproget Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, og Rambøll Management Consulting, gennemfører fra juli 2012 til juni 2015 forskningsprojektet Fart på Sproget om børns sproglige udvikling i dagtilbud. Det er lykkedes Lejre Kommune at blive en del af dette projekt. Projektets formål er at udvikle og afprøve et pædagogstyret program baseret på strukturerede legeaktiviteter, som kan styrke sprogtilegnelsen hos børn med fokuserede behov og samtidig øge sprogtilegnelsen hos hele gruppen af 3-6- årige børn. Effekten af indsatsen undersøges blandt ca børn i 144 daginstitutioner i otte udvalgte kommuner. Fart på Sproget er et målrettet program, der understøtter børns sprog og tidlige læseforudsætninger. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare sig godt i skolen. Fart på sproget understøtter derfor de sproglige færdigheder, som giver børn en god skolestart. I det program, der udvikles til interventionen, arbejdes der med, hvordan man kan indlejre systematiske, eksplicitte og differentierende metoder til sprogstimulering i de lege og aktiviteter, som i forvejen finder sted i dagtilbuddet. Forskningsprojektet kan dermed ses som en programbasering af den pædagogiske dagsorden, der blev initieret med Sprogpakken, hvor evidensbaserede redskaber og metoder blev introduceret via en praksisbaseret tilgang til professionel udvikling. Forskningsprojektet ligger således i direkte forlængelse af Sprogpakkens efteruddannelsesaktiviteter. I forbindelse med afprøvningen undersøges effekten af forskellige typer indsatser, hvor graden af de differentierende, systematiske og eksplicitte metoder varierer. Indsatsen afhænger af, hvilken gruppe dagtilbuddene deltager i. Alle typer af indsatser fokuserer på eksplicitte læringsmål inden for fire læringsområder, som er afgørende for senere læsekompetencer - nemlig narrative kompetencer, ordforråd, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter. Pædagoger i alle indsatsgrupper introduceres derfor grundigt til disse læringsområder og målene inden for indsatsen. Med udgangspunkt i forskning i professionel udvikling præsenteres pædagogerne ligeledes for en række konkrete redskaber til at understøtte en systematisk, eksplicit og differentierende indsats: en såkaldt læringsstige, der forsyner pædagogerne med konkrete strategier, der understøtter en differentierende indsats et aktivitetsskema, der fastholder forløbet af indsatsen og giver pædagogerne basis for selvrefleksion 32

33 et sprogudviklingsskema, som pædagogerne skal bruge til at monitorere børnenes sproglige udvikling De to sidstnævnte redskaber skal understøtte løbende målretning og tilpasning af indsatsen. Om afprøvningen af Fart på sproget-programmet De dagtilbud, der deltager i afprøvningen, indgår i en af 4 forskellige grupper: 1. Fortsættelse af den eksisterende praksis (kontrolgruppe) Her svarer sprogarbejdet til den eksisterende praksis. 2. Målrettet sprogarbejde i små grupper (ikke-programbaseret) Her introduceres pædagogerne til de konkrete strategier der understøtter en differentieret indsats, men de skal selv omsætte denne viden til systematisk, eksplicit og differentierende pædagogisk praksis ved at sammensætte deres eget 20-ugers forløb. Sprogarbejdet foregår i små grupper. 3. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i små grupper (programbaseret) Her præsenteres læringsområder og -mål i et 20-ugers systematisk program via et materialesæt bestående af 40 aktivitetsforløb baseret på legebaserede og tematisk organiserede aktivitetsforløb målrettet talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger. 4. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i store grupper (programbaseret) Her præsenteres læringsområder og -mål i et 20-ugers systematisk program via et materialesæt bestående af 40 aktivitetsforløb baseret på legebaserede og tematisk organiserede aktivitetsforløb målrettet talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger. I alle børnegrupperne gennemføres interventionen som forløb af 30 min. to gange per uge. For at måle og sammenligne effekten af de forskellige typer indsatser, gennemføres der målinger, af børnenes sproglige udvikling, før og efter afprøvningen. Ligeledes belyses, hvilke forhold, der har betydning for at indsatsen implementeres succesfuldt med positiv effekt for børnene. Her fokuseres blandt andet på betydningen af børnenes baggrund, dagtilbuddenes organisering og medarbejdernes baggrund, holdninger mv. Disse forhold vil blive belyst gennem både spørgeskemaundersøgelser, videooptagelser og interviews. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark, og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov. Det udviklede materiale vil blive stillet gratis til rådighed for alle kommuner og dagtilbud efter projektperiodens udløb. 33

34 Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af, og arbejde med, børns overgange Lejre Kommune ønsker at sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene mellem tilbuddene. Der arbejdes i alle børnehaver på at gøre overgangen mellem børnehave og skole / SFO, så ukompliceret og harmonisk som mulig. I alle områder er der procedure for, hvordan børnenes overgang til skole / SFO foregår, og hvordan der efterfølgende følges op. Der er blandt andet overleveringsmøder med børnehaveklasselederne, hvor der med samtykke fra forældrene gives mulighed for at fortælle om det enkelte barns kompetencer og potentialer. Generelt foregår arbejdet med børns overgange til skole / SFO ved, i samarbejde med forældrene, at forberede barnet til det nye, og med besøg i den kommende skole og SFO. Ligesom det på kommunale distriktsmøder drøftes, hvordan børnenes overgang til skole og SFO bedst muligt håndteres, for at sikre gode sammenhængende læringsforløb for alle børn og for at sikre, at både barnet og familien oplever overgangen naturlig og tryg. Som følge af ny struktur for skoleområdet, som blandt andet har betydet 3 skolelukninger i 2012, har nye procedurer været nødvendige at forholde sig til. Center for Dagtilbud vil i samarbejde med Center for Skoletilbud arbejde på at formalisere arbejdet med børns overgange til skole og SFO. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 25 12,4 % af antal 6-årige drenge Piger 10 5,2 % af antal 6-årige piger I alt 35 8 % af antal 6-årige 4 Dagtilbudsloven 7 stk

35 Ressourcer Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) Dækningsgrad (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i dagpleje privat årige i daginstitution til 120,5 112,7 vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til 918 heltid og 8,5 deltid 861 heltid deltid børnehavetakst Dagplejen er i de seneste år blevet reduceret blandt andet i forbindelse med det faldende børnetal og oprettelsen af private pasningsordninger. Udviklingen kan illustreres således: Budget Antal dagplejere Antal pladser = = = = 369 I 2013 forventes, at der er 96 dagplejere til pasning af 369 børn inkl. 26 pladser til brug for særligt ressourcekrævende børn m.v. Oversigt over pasningsmuligheder, Lejre Kommune råder over: Dagtilbudstyper 5 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Private pasningsordninger 13 Antal integrerede institutioner 5 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse 35

36 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Kommunal dagpleje Bruttodriftsudgifter 41,6 mio. kr. ekskl. fripladser Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt 704tkr. 334 Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Ej selvstændige vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner 41,2 mio. kr. ekskl. fripladser 36,7 mio. kr. ekskl. fripladser 1,4 mio. kr tkr. 475 Privat dagpleje Er talt med Private under institutioner kommunale og selvejende børnehaver (fælles Puljeordninger for privat og pulje) Pasning af egne børn Børnetal er opgjort pr

37 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 35 børn timer Børn i specialgrupper (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 0 Børn med specialpædagogisk bistand (under Folkeskolelovens 4 stk. 1) 0 Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 1 37

38 Fuldtidstakst for indeværende år Dagpleje 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen opgjort i procent af beregningsgrundlaget ,00 25% Ingen 0 Ingen 0 ingen ,00 (55 timer) ,00 (52½ time) 25% ,00 25% , ,00 25% ingen 0 Frokostmåltidet er 100 % forældrefinansieret. Børnehaverne har åbningstid fra 51,50 til 55,00. Dagplejen har åbningstid på gennemsnitligt 48 t. Der er gennemsnitligt 10 lukkedage i børnehaverne og integrerede daginstitutioner. Der er gennemsnitligt 12 lukkedage i dagplejen. 38

39 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 67 Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 18,24 Personale uden en pædagogisk uddannelse 78,70 pædagogiske medhjælpere m/u kort uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse (sprogvejledere, familiekonsulenter m.m.) 6 Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 3 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: December 2012 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere

40 Lokale indsatser Kram Kamelen - Børnekultur og kreativitet Lejre som økologisk kommune - Hvordan håndteres det i daginstitutionerne Projekt Kram Kamelen Børnekultur og kreativitet er en uundgåelig del af det at være barn i Lejre Kommune. Børnekulturelle projekter kan også styrke fælleskabet og netværk børn i mellem og mellem børn og voksne. Når man skaber noget sammen, vokser sammenholdet mellem mennesker, og dermed øges mulighederne for inklusion. Center for Kultur & Fritid har gennem 5 år arbejdet inden for det børnekulturelle område gennem indsatsen Kram Kamelen. Kram Kamelens kreative tilgang skaber glæde og begejstring, der understøtter trivsel, udvikling og læring langt ind i livet. Den kvalitet, der er i at udtrykke sig kreativt i leg og fantasi, understøtter hele barnets udviklingspotentialer. Det er blandt andet i daginstitutionerne, og deres nærmiljø, at grundlaget for kreativitet og dannelse finder sted. Kram Kamelen sætter fokus på at få øje på mulighederne i mangfoldigheden. Det giver plads til det skæve og plads til at skabe - og opfordrer til, gennem puljeordninger, netværksmøder, undervisningsforløb og inspirationsmaterialer, at alle skoler og dagtilbud arbejder systematisk med dette. Kram Kamelen ønsker at skabe nysgerrige børn, der går på opdagelse i livet, og Kram Kamelen kan derved understøtte børnenes samvær i leg og aktivitet. Center for Dagtilbud, i Lejre Kommune, ønsker at tilbuddet om Kram Kamelen forsætter og bliver en del af alle børns liv i Lejre. 40

41 Evaluering af Kram kamelen 2012, SANS- Nu med Dans I efteråret 2012 var temaet Sans Nu med Dans. Dette tema dækkede over alle de kunstneriske kreative udtryk, hvor kroppen bliver brugt som udtryksmiddel. Stort set alle dagtilbud skabte enten egne projekter, hvor der i mange tilfælde blev arbejdet sammen med udefrakommende kunstnere, eller de deltog i centrale tilbud, udbudt af de lokale kulturinstitutioner. På dagplejeområdet var der skræddersyet et forløb for alle legestuerne, hvor der blev arbejdet med sanse-motorik for de mindste. Det betød, at børnene i 0-6 års området fik udvidet deres erkendelse af brugen af kroppen, som bærer af en fortælling. Der var, i optakten til institutionernes egne projekter, udbudt kursusforløb for det pædagogiske personale om dans som pædagogisk redskab i daginstitutioner, ligesom der var rytmikundervisning af samtlige dagplejere. Dette understøttede, at de børnekulturelle Kram kamelen projekter var en integreret del af de pædagogiske forløb i de enkelte institutioner og dagplejere; ligesom en del institutioner havde temaet indskrevet i de pædagogiske læreplaner. De enkelte projekter, som i den konkrete udførsel dækkede over alt fra mime og dramalege, til alle former for danse og akrobatik, tilførte såvel børnene som personalet sammenhold og fællesskab, glæde og tro på egen skaberevne, særligt der hvor det vækkede børnenes nysgerrighed, interesse kreativt og fantasi. En del af projekterne havde også en international vinkel, idet der blev arbejdet med kulturkredse udenfor den europæiske. 41

42 Lejre Kommune som økologisk kommune Lejre Kommune forsøger at finde økologiske løsninger, på så mange udfordringer som muligt, i vores hverdag. Det handler for dagtilbuddene blandt andet om at gøre tiltag, som medvirker til, at børnenes sundhed forbedres, så derfor opfordres det til, i så stor udstrækning som muligt, at bruge økologiske fødevarer til mad fremstilling, og det handler om at indarbejde en bevidst holdning til brugen af vore ressourcer, både som forbrugere og måden, vi forarbejder vore fødevarer på. I sensommeren 2012 blev der vedtaget en kostpolitik med en målsætning om, at de offentlige køkkener, der tilbereder mad til børnene, skal søge, at 75 % af forbruget af fødevarer skal være økologisk i I alle Lejre Kommunes dagtilbud og dagpleje er der en bevidst holdning til brugen af økologiske fødevarer, ligesom der tænkes i bæredygtighed, når nye materialer indkøbes eller renoveres blandt andet til legepladserne. I Bøgens børnehave har de opsat drivhus og højbede til at understøtte det økologiske fokus. I Egebjergets børnehave har de i efteråret 2012 blandt andet udvidet køkkenhaven med frugtbuske og æbletræer. På næste side ses en artikel, som blev skrevet i forbindelse med børnehaven Egebjergets plantning af æbletræer. 42

43 Børnehaven Egebjerget bliver grønnere 30. oktober, et eksempel på økologiprojekt: Regn og kulde var ingen hindring, da børnene fra Egebjerget udvidede børnehavens køkkenhave. Selvom efteråret rev i næsen, blev æbletræet plantet, sammen med de øvrige fire planter, som Rådhuset i Allerslev frem til nu har udstillet i konkurrencen til kåring af den officielle Lejre-Plante. Hyld løb med titlen, og de brugte planter blev doneret til Børnehaven Egebjerget, der netop har fokus på det grønne ude liv. Vi vil gerne vise børnene, hvor maden kommer fra, så vi har mange bærbuske som vi blandt andet laver saft af, og vores æbletræer leverer frugt til børnenes eftermiddagsmad, fortæller pædagogen. Vi arbejder på at få etableret højbede med krydderurter og rodfrugter, som vi kan bruge til vores ugentlige maddag. På den måde får børnene en fornemmelse af madens vej fra jord til bord. De er selv med til at passe grøntsagerne, lave maden og præsentere maden og ingredienserne for de andre børn. Det giver en god forståelse, og vi får børnene til at smage på nye ting, som de nok troede, de ikke kunne lide. For eksempel kålrabi, som de smager både rå, kogt og stegt. Og jeg synes, at børnene er gode til at turde smage på noget nyt, fortæller pædagogen, der håber, at legepladsen til næste sommer også kan fremvise både nye højbede, et væksthus og et udekøkken. Børnehavens planter kan mere end bare spises - de lærer også børnene om fællesskab og medejerskab: Vi oplever, at børnene passer godt på vores planter, netop fordi de ved, de skal bruges til noget. De har lært, at man ikke skal plukke bærrene, før de er modne, hvis man vil have glæde af dem, siger pædagogen. Egebjerget er ikke selvforsynende, og det er da heller ikke målet, men det grønne fokus vokser. 43

44 Indsatser i dagtilbud 2013 I 2012 er der administrativt og politisk arbejdet med en organisationsændring af dagtilbudsstrukturen og dagtilbudsplanen - med det mål at tilpasse dagtilbuddene til det både faldende og svingende børnetal, udarbejde en ressourcemodel, der giver mulighed for bæredygtige personalenormeringer for alle dagtilbud samt ensartet ledelsesstruktur. En ledelsesstruktur, som arbejder med strategi og målsætninger og en ledelsesstruktur, som videreudvikler praksis og sikre pædagogisk og kvalitativ faglighed, med henblik på at optimere vilkårene for professionel ledelse. Helt konkret etableres der ny ledelsesstruktur, med 4 fællesledere, fra 1. februar Fælleslederen bliver leder for flere børnehuse, hvert børnehus har egen pædagogisk leder. Områdets fællesleder er også pædagogisk leder i et af områdets børnehuse. Den pædagogiske leder varetager den daglige drift og det pædagogiske arbejde i huset og sikrer en forsat kvalitetsudvikling. Der bliver flere vuggestuepladser, legestueforholdene forbedres dels ved at tilknytte dagplejen legestuefaciliteter i nyt børnehus og dels ved at indrette legestuerne i mere tidssvarende fysiske rammer. I takt med, at der udbygges med vuggestuepladser, nedlægges der dagplejepladser, sådan at antallet af pladser til 0-2 årige tilpasses pasningsbehovet. I Dagtilbudsplanen indgår, at der bygges et nyt stort børnehus i Hvalsø med vuggestuepladser og børnehavepladser foruden legestue til områdets legestuegrupper. Børnehuset indrettes, så der er plads til store og små fællesskaber, hvor det er muligt at inspirere hinanden og tilbyde børnene en mangfoldighed af tilbud. Den nye struktur træder i kraft pr. 1. februar 2013, og kort derefter vil der iværksættes en visionsproces og et forløb for forsat udvikling i børnehusene. Samtidig med omorganisering i dagtilbud, skal der lokalt arbejdes med: evaluering af pædagogiske læreplaner børns overgange udfordre brugen af digitale medier økologiløsninger, hvor det giver mening 44

45 Center for Dagtilbuds indsatsområder 2013 Center for Dagtilbuds overordnede faglige indsatsområder tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud, som peger på 4 pejlemærker for, hvad der skal til for, at dagtilbuddene kan arbejde kvalificeret med læring og inklusion. Derudover tilføjes indsatsområdet økologi i børnehøjde med udgangspunkt i Lejre den økologiske kommune som et femte pejlemærke for de faglige prioriteringer i De fem pejlemærker, for indsatsen i Center for Dagtilbud i 2013, er: 1. en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. målrettet forældresamarbejde 3. en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling samt 4. professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer 5. økologi i børnehøjde De fem pejlemærke danner grundlag for tilrettelæggelsen af de faglige indsatsområder i Center for Dagtilbud i

46 Afslutning og perspektiv 2012 har været et udfordrende år for Center for Dagtilbud og for kommunens daginstitutioner. Året har været præget af forarbejdet med omorganiseringen af dagpleje og dagtilbud. Der har været drøftelser om pædagogisk kvalitet, inkluderende læringsmiljøer, pædagogiske værdier og bæredygtighed m.m. Alt sammen har været til gavn og nytte i den demokratiske proces, hvor under dagtilbudsplanen er blevet til. Ligeledes er der kommet stor opmærksomhed på børnenes sprogudvikling, ved overflytning af sprogkonsulent fra støttekorpset. Dagtilbuddene arbejder aktivt og reflekteret med de seks læreplanstemaer. De arbejder med fokus på læring og inklusion af alle børn. Udvikling af dagtilbuddenes kvalitet kan ses i to tidsperspektiver. På kort sigt handler der det om, at børn trives i hverdagen. Her kan kvaliteten måles ved god personalenormering, efteruddannelse, de fysiske rammers understøttelse af pædagogikken og længden af børnenes daglige pasning. På lang sigt handler det om rammer for barndomsbetingelser, der udvikler børnenes grundlæggende sociale, personlige og faglige egenskaber, der gør dem i stand til at klare sig godt gennem hele livet. Kvalitet forudsætter, at personalet har indsigt i og er lydhør overfor det enkelte barn, og kan evne at omsætte observationer og refleksioner til pædagogisk praksis, der både understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring samtidig med, at der i børnefælleskabet udvikles sociale, inkluderende og anerkendende omgangsformer. Ligeledes skal personalet være gode til at samarbejde med forældrene ved at være åbne, lyttende og vejledende, der hvor der er behov for det. Center for Dagtilbud vil i det kommende år, i samarbejde med dagtilbuddene, drøfte hvorledes kvalitetsrapportens form og indhold kan udvikles, så rapporten på bedst mulig måde præsenterer dagtilbuddenes resultater og udvikling. Ved næste kvalitetsrapport vil der blandt andet være erfaringer med fællesledelse og den pædagogiske og administrative praksis, der knytter sig til denne arbejdsform. 46

47 Bilag Bilag 1 Avnstrup Børnegård - Vinterskoven og hasselmusen - illustrerer hvordan, der kan arbejdes med læringstema, og hvordan der efterfølgende evalueres. Bilag 2 Børnehaven Bøgen en oplevelsesbørnehave - illustrerer hvordan årets gang knyttes til de seks temaer i pædagogisk læreplan. 47

48 Bilag 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering Barnets alsidige personlige udvikling Give børnene mulighed for at udfolde sig og opdage ved at bruge sanserne i vinterskoven. At barnet selv tager initiativ og undersøger. At barnet får mere viden om hasselmusen og også bruger den viden de har, husker tilbage. Sociale kompetencer Opleve at være en del af et fællesskab og glæden ved at gå i skoven, lære ved at lytte og fortælle de andre, hjælpe hinanden, måske via grupperne finde nye legekammerater, øve sig i at samarbejde. Krop og bevægelse At børnene bruger sin krop til bevægelse og leg i vinterskoven. Vi går ture, og vi leger vi er hasselmus og går på opdagelse. I børnehaven vil vi tegne/male hasselmusen i vinterskoven (efter alder). Naturen og naturfænomener At barnet lærer om årstiderne og vinterskoven. Oplever glæden ved at færdes i naturen i forskelligt vejr, og lære om hasselmusen og hvordan den lever om vinteren. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene lærer om årstider, og hasselmusen og andet vi møder. Vi synger og læser bøger. Sprog Vi taler sammen og fortæller om vinterskoven og hasselmusen, og vi synger sange og læser bøger. Vi bruger kropssprog, når vi leger, vi er mus. 48

49 BILAG 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering INDHOLD : TEMA : VINTERSKOVEN* Hasselmusen. Børnene skal lære at/ øve sig i : Børnene skal lære om naturen og gå på opdagelse, og om hasselmusen som vi har snakket om i sommers da vi sat kasser op i skoven til dem og at passe på natur og dyr. MÅL : At børnene får forskellige erfaringer ved at færdes i vinterskoven, og lærer at passe på naturen. At børnene lærer fakta om hasselmusen. At børnene lærer om hvordan hasselmusen bor, spiser, og lever i vinterskoven. Ud at kigge til de opsatte kasser. Lave et muselandskab inde og maler/tegner musen. Lave en sang om musen, som børnene lærer. Se filmen fra DN-om hasselmusen TEGN : Vi vil se efter tegn på : * om børnene deltager aktivt og er opmærksomme * om de er glade for at gå på opdagelse i skoven og kigge til kasserne. *om aktiviteterne smitter af på deres leg * om børnene får en ny og større viden om hasselmusen *om børnene lærer en sang og om hasselmusen RAMMEFAKTORER : Vi skal være i skoven og i vores børnehave. Vi skal holde samling både indenfor og udenfor. Vi skal lave et inspirationsbord med bøger og div. og hænge ting på en tavle. Vi skal lave et lille muselandskab til leg. BØRN & PERSONALETS forudsætninger : Børn : fra 3-6år, og de fleste har en viden fra tidligere om skov og dyr. I sær de ældste børn ved meget. Personale : Gennem mange år haft skov og ude liv som fast del af børnehaven. Bruge materiale fra div. natursider på nettet. ARBEJDSFORM og LÆRING : Forløbene er i alle 3 læringsrum : *Den voksne viser vej og fortæller om hasselmusen og planlægger nogle forløb *børnene viser hinanden og de voksne hvad de ved og kan *vi er sammen om at lære nyt og opdage, maler og synger 49

50 BILAG 1 AVNSTRUP BØRNEGÅRD 2012 Planlægning og Evaluering EVALUERING : Vi evaluerede løbende gennem de 2 uger. EVALUERING : Børnene skal lære: Hasselmusen i vinterskoven Mål: Vi oplevede at de mål vi satte os er nået. På nær ideen om at lave små hasselmus huse i kasser indendørs Tegn: I det hele taget var der masse af tegn hos børnene på at de var meget engagerede i emnet og brugte det meget i sin leg.de leget de var en hasselmus både i skoven og indenfor. Hvor vi havde en lille tøj-mus de legede med.. De lavet alle en små akvareller af hasselmus- som vi derefter satte op på en stor planche Børnene var optaget af at læse i bøger om hasselmusen og fortalte hinanden om den.vi digtet en sang som de selv gik rundt og sang bagefter. Rammefaktor : Vi var i skoven og på natur legepladsen. Vi malet i vores pejse stue. På stuens opslagstavle havde vi mange forskellige opslag og viden om hasselmusen Børn & personalets forudsætninger: Vi som personale hentet viden på bibliotek og internet og i naturbøger vi havde.- og brugte vores tidligere erfaringer om vinterskoven. Vi har også været i kontakt med Danmarks naturfredningsforening og Grønne spirer. Arbejdsform & læring Alle tre læringsrum blev brugt aktivt. I starten var det mest fra den voksne til barnet - men så blev det på kryds og tværs. Mange af de store børn var med til at lære de småi de aktiviteter vi lavet. Aktiviteter vi har lavet : Vi gik flere ture i skoven. Vi tegnede hasselmusen Vi lavede en lille sang Vi studerede bøger Vi legede hasselmus på legepladsen og i skoven Vi lavet en side i barnets bog om hasselmusen Hvordan dokumenterede vi : Vi har lavet plancher, lege, tegninger og en sang. Vi fotograferede. Vi dokumenterede skriftligt, dette skema og det blev fremlagt for bestyrelsen. 50

51 Bilag 2 Børnehaven Bøgen en oplevelsesbørnehave Gennem oplevelser lærer vi og får erfaringer Kram kamelen Lejre kommunes kulturuge Halloween Jul Julehemmeligheder Besøg i Lyndby kirke Juletræsfest Julefest med Luciaoptog Oktober November December Januar Aktiviteter giver Februar Fastelavn Fastelavnsklip Fastelavnsfest med tøndeslagning Marts Påske Påskeklip Se foråret spire Trille æg i naturen Børnehavens fødselsdag oplevelser Tema om natur Vi samler affald Tema om natur Naturens dag. September April Tema om kroppen Sund mad Motorik Kroppens forskelligheder Høstuger Fra jord til bord Sund mad Leg i halmballer August Juli Juni Maj Bedsteforældredag Mad over bål Gamle lege Plante planter Sommer Sommeraktiviteter Ture til stranden Sommer familiefest Bøgens sommerudflugt År 1: Tur i børneteater År 2: Tur til Besøgsbondegård År 3: Tur til Odsherred Zoo 51

52 Center for Dagtilbud Lejre Kommune 52

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

D a g tilbud 2 0 1 2

D a g tilbud 2 0 1 2 K v a litetsrapport D a g tilbud 2 0 1 2 Dagtilbuddets navn E v e n t y r s k o v e n F r e d e r i k s d a l Adresse F r e d e r i k s d a l s v e j 2 2 Telefonnummer 2 2 7 4 1 8 2 5 Mailadresse Leder

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 213 Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet Varde kommune 2012

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet Varde kommune 2012 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet Varde kommune 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 De overordnede rammer for dagtilbudsområdet...4 Børne- og Ungepolitikken...4 Aftalestyring... 4 Udviklingsplan

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere