På vej mod bedre konfliktmægling - Et sprogpsykologisk bidrag

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T På vej mod bedre konfliktmægling - Et sprogpsykologisk bidrag Kandidatspeciale Ida Aagaard Nielsen Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sprogpsykologi Vejleder: Søren Beck Nielsen Afleveret den 10. september 2014 Antal tegn med fodnoter: Copyright 2014 AM Mediators

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Definitioner og begrebsafklaringer Specialets opbygning Overvejelser omkring de tre undersøgelsers metodevalg Specialets forskningsmæssige bidrag 7 2. Etnografisk forarbejde Undersøgelsens formål og problemstilling Undersøgelsens design Valg af respondent Valg af interviewform og udformning af interviewguide Diskussion af undersøgelsens reliabilitet og validitet Analyse af mægleres udfordringer Transskription Analysemetodisk tilgang Resultater Indsnævring af specialets fokus Dokumentanalyse af Konfliktmægling. En refleksiv Model Analysens formål Lærebogens målgruppe og tiltænkte kontekst Lærebogens opbygning Den refleksive models praktiske vejledning Analyse af relevante vejledningsafsnit Analysemetodisk tilgang Resultater Sammenfatning Opsummeringer i et teoretisk perspektiv Sprogvidenskabelig teori omkring opsummeringer Opsummeringer som formulationer Opsummeringer i terapi Psykologisk perspektiv på opsummeringer Sammenfatning Undersøgelse af opsummeringer i praksis Undersøgelsens form og problemstilling Valg af uddrag og transskribering Analysemetodisk tilgang Reparatur Pomerantz præferencebegreb MODUS TRANSITIVITET Analyse af opsummeringers form og funktion Opsummeringers form Tekstnære opsummeringer Semitekstnære opsummeringer Udledende opsummeringer 33 1

3 5.4.2 Opsummeringers funktion Etablering af forståelse Forhandling af mening Indføring af konfliktnedtrappende sprog Opsummeringers indvirkning på mæglingens forløb Diskussion af opsummeringer som manipulerende fortolkninger Sammenfatning Forslag til udvikling og forbedring af den praktiske vejledning Lærebogens målgruppe og brugskontekst Forslag til udvikling og forbedring Diskussion af normative vejledningers værdi Afslutning Abstract 63 (Developing mediation a contribution from the field of psychology of language) 10. Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 3

5 1. Indledning Konfliktmægling er en ældgammel dyd, der har rødder i samtlige store religioner og kulturer verden over. I Grønland og Kina praktiserer man stadig konfliktmægling efter tidligere tiders traditioner, der gerne involverer hele lokalsamfund i såkaldte mæglingsceremonier. I langt de fleste lande er man i dag gået over til at løse tvister og uoverensstemmelser gennem offentlige retssystemer, men overgangen har været flydende, og er begyndt at blive det igen. I Danmark kan konfliktmægling i retslige sammenhænge spores tilbage til 1795, hvor det blev indført ved lov, at alle civile sager skulle forsøges løst gennem konfliktmægling ved lokale forligskommissioner, før de kom for en offentlig domstol. Man ønskede at spare ressourcer ved at nedbringe antallet af lange og dyre sagsforløb og desuden forbedre kvaliteten af sagers afgørelse, da man mente, at de ude i lokalsamfundene havde bedre mulighed for at finde holdbare og tilfredsstillende løsninger. Det blev anset som direkte fornuftigt, at mæglere ikke var juridisk uddannet eller havde tilknytning til det offentlige retssystem, da de derfor ikke havde økonomiske interesser i at starte eller forlænge retssager (Justitsministeriet: 2006). I løbet af industrialiseringen og den første halvdel af 1900-tallet blev forligsmæglingen gradvist afskaffet. Der er dog inden for de sidste årtier igen blevet sat fokus på konfliktmæglingens potentiale, og de mere polemiske fortalere for mægling kritiserer vores nuværende retssystem for at bestå af professionelle konflikttyve (Christie, 1977). At løse tvister og uoverensstemmelser gennem konfliktmægling fremstår fordelagtigt på stort set alle områder. Sammenlignet med traditionelle retsforløb er konfliktmægling både tidmæssigt, økonomisk og følelsesmæssigt mindre omkostningsrigt for de involverede parter, og udfaldet af en konfliktmægling beskrives generelt som tilfredsstillende og holdbart, da der under mægling sjældent udpeges en vinder og en taber. Det er først nu, at man er begyndt at udbygge konfliktmæglingens teoretiske grundlag, der tidligere udelukkende har været et håndværk, og der er altså gode argumenter for at udvikle feltet yderligere, så dets potentiale kan udnyttes til fulde. Som det eneste sted i Danmark, udbyder Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet en masteruddannelse i konfliktmægling. Professor i jura, Vibeke Vindeløv, har i samarbejde med blandt andet Center for Konfliktløsning skrevet en lærebog om den refleksive model kaldet, Konfliktmægling - En refleksiv model. 1 Bogen er en af de mest anvendte herhjemme til undervisning i konfliktmægling, og er af den grund toneangivende for den måde, der hovedsageligt praktiseres konfliktmægling i Danmark. Lærebogen består af en teoretisk del og en praktisk vejledning. Den praktiske vejledning er udformet på baggrund af mange års erfaringer, og selvom den kobles sammen med teoretiske begreber fra bogens første del, er det blot for at belyse sammenfaldene og ikke for at fundere vejledningen i en teoretisk ramme. For at bidrage til den fortsatte teoretiske udvikling af konfliktmægling vil jeg derfor undersøge, hvordan den refleksive models praktiske vejledning kan integreres med mere dybdegående sprogvidenskabelige indsigter. Min forventning er, at specialets resultater kan hjælpe til at dygtiggøre brugerne af modellen endnu 1 Første gang udgivet i Anden og tredje udgave blev udgivet i henholdsvis 2008 og Der er i specialet arbejdet med den seneste udgave fra

6 mere, og på den måde bidrage til at udvikle konfliktmægling som teoretisk felt. Specialets primære problemstilling er som følger: 1.1 Problemformulering Hvordan kan det sprogpsykologiske felt bidrage til at udvikle og forbedre den praktiske vejledning i Vibeke Vindeløvs lærebog Konfliktmægling - En refleksive model? Definitioner og begrebsafklaring Tre dele af denne problemstilling tåler en nærmere uddybning. For det første ligger der en indlejret antagelse i arbejdsspørgsmålet om, at specialets ærinde er meningsfuldt at det sprogpsykologiske felt faktisk kan bidrage til at udvikle og forbedre vejledningen. Det er en antagelse, jeg betragter som rimelig, da det også er et givtigt bidrag, hvis specialet bliver ét langt argument for, hvorfor den nuværende form er fyldestgørende, som den er. I sådant tilfælde bliver vejledningen nemlig teoretisk og empirisk verificeret, hvilket er en forbedring i sig selv. For det andet, er det på sin plads at redegøre for, hvad der i dette speciale defineres som det sprogpsykologiske felt. Sprogpsykologi er et tværfagligt område, der integrerer sprogvidenskab og psykologi. Det er altså i selve integrationen, at feltet opstår og denne integration foregår ved at fortolke eksisterende sprogvidenskabelige og psykologiske teorier sprogpsykologisk. Sprogpsykologisk teori kan altså defineres som sprogpsykologiske læsninger af allerede eksisterende sprogvidenskabelige og psykologiske teorier. Sidst er det vigtigt at gøre klart, hvad der menes med udvikling og forbedring af vejledningerne. Udvikling er tilføjelser til vejledningen, mens forbedring er ændringer af den nuværende form. 1.2 Specialets Opbygning Specialet indeholder tre undersøgelser, der hver tager afsæt i resultaterne fra den foregående. Den første undersøgelse er et kvalitativt studie af konfliktmægleres tilgang til den refleksive models praktiske vejledning. Formålet med denne indledende undersøgelse er at klargøre, om nogle dele af den praktiske vejledning generelt giver mæglere udfordringer. Denne indsigt giver mulighed for at indsnævre specialets fokus til et relevant emne. Ved at tage udgangspunkt i vejledningen til de områder, der generelt volder konfliktmæglere problemer, håber jeg, at specialets resultater bliver brugbare for mæglere i deres daglige arbejde, da der derved tages fat, hvor der reelt er et behov. Som det bliver præsenteret i det følgende kapitel har mæglere generelt udfordringer med at opsummere under den refleksive modelmæglinger. Med afsæt i disse resultater har jeg udført en dokumentanalyse af afsnittene i den praktiske vejledning, der behandler opsummeringer. Dokumentanalysen klarlægger vejledningens omfang, og ud fra disse resultater diskuterer jeg, hvor fyldestgørende vejledningen er i forhold til at beskrive opsummeringer som sprogligt redskab. For at kunne udvikle og forbedre den praktiske vejledning har jeg dernæst gennemgået opsummeringer fra en teoretisk vinkel og udført en empirisk undersøgelse af en konfliktmæglers brug af opsummeringer i praksis. Denne empiriske undersøgelse bidrager til at konkretisere, hvordan opsummeringer kan operationaliseres og viser derudover, hvordan mæglerens interaktion med parterne under mæglingen påvirker forløbet. Som afslutning har jeg diskuteret, hvilke faktorer der, udover specifikke sproglige redskaber, 5

7 påvirker problemløsningsprocessen under en mægling, og hvordan disse udfordrer nødvendigheden af en normativ vejledning i at udføre konfliktmægling. 1.3 Overvejelser omkring de tre undersøgelsers metodevalg Den første undersøgelse er som nævnt et kvalitativt studie, der afdækker, hvad mæglere generelt finder udfordrende i arbejdet med den refleksive models praktiske vejledning. Der ligger en metodisk svaghed i at benytte kvalitative interview til at belyse en problemstilling, der forsøger at afdække generelle tendenser, da generaliserbarheden ved kvalitative studier let kan kritiseres. For at afdække generelle tendenser, synes det umiddelbart mere oplagt at gennemføre en kvantitativ undersøgelse, som eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, da man på denne måde får store mængder data, der sikrer undersøgelsens validitet og generaliserbarhed. I en spørgeskemaundersøgelse er der dog ikke mulighed for at stille uddybende og opklarende spørgsmål til respondenterne, hvilket er den store styrke ved interview. Denne mulighed har været afgørende for valg af metode til denne undersøgelse, da min forventning var, at det ville være både givtigt og nødvendigt at kunne stille opklarende og uddybende spørgsmål til respondenterne. Man kan argumentere for, at et optimalt metodevalg er en kombination af de to en kvalitativ undersøgelse til at formulere en hypotese på et oplyst grundlag og en kvantitativ undersøgelse til at efterprøve den. Arbejdstiden for en sådan proces er dog for relativt stor i lyset af, at denne undersøgelse er tænkt som kvalificerende forarbejde og ikke som specialets primære undersøgelse. I det følgende kapitel er der beskrevet, hvordan jeg gennem valget af respondent har forsøgt at komme denne svaghed i møde. Interviewets resultater er analyseret gennem en meningskondensering, inspireret af Giorgi (Kvale, 2007). En svaghed ved denne analysemetode er, at resultaterne udelukkende bliver baseret på analytikerens common sense forståelse af respondenternes udsagn. Man kan ifølge Kvale kvalificere resultaterne fra en sådan analyse ved at få verificeret sine tolkninger. Det kan enten gøres ved at sammenligne med andre forskeres tolkninger af respondenternes meninger, eller ved at få respondenterne selv til at verificere analysens resultater (Kvale, 2007). I dette tilfælde er kondenseringen verificeret af respondenten selv, hvilket jeg anser som tilstrækkelig belæg for, at tolkningerne er fornuftige. Den efterfølgende dokumentanalyse omfatter en gennemgang af lærebogens tiltænkte målgruppe og brugskontekst samt en indholdsanalyse af den samlede praktiske vejledning, der bidrager til at identificere de relevante dele af vejledningen. En sådan form for indholdsanalyse har samme metodiske svaghed som Giorgis meningskondesering, nemlig at resultaterne udelukkende er baseret på analytikerens forståelse af teksten. Analysen er derved hverken udtømmende eller indiskutabel, men skal ses som et kvalificeret bud. Den empiriske undersøgelse er et casestudie af en autentisk konfliktmægling. Data til undersøgelsen er indsamlet ved, at jeg sad med under mæglingsforløbet og optog samtalen på en diktafon. En metodisk udfordring, man kan fremhæve for al slags dataindsamling af denne slags, er, at deltagerne er bevidste om, at deres samtale bliver dokumenteret, og det er derfor helt rimeligt at forvente, at de orienterer sig mod det. Spørgsmålet er så, hvor stor indflydelse det har på interaktionen, og hvor autentisk mæglingen i så fald er. Det er både teoretisk og praktisk udfordrende at gøre rede for, og diskussionen vil ikke blive åbnet her. Det skal selvfølgelig ikke 6

8 negligeres, at det utvivlsomt påvirker processen, at både mægler og parter er opmærksomme på, at mæglingen bliver optaget, men faktum er, at der ikke findes andre etisk forsvarlige metoder til at indsamle data fra autentiske samtaler. Alternativet er at gennemføre optagelser uden parternes samtykke, men det er uetisk og i dette tilfælde direkte ulovligt, da både mægler og parter har tavshedspligt. Jeg har derfor analyseret det indsamlede data ud fra en antagelse om, at det i tilstrækkelig grad repræsenterer en autentisk mægling, velvidende at min tilstedeværelse har haft konsekvenser for interaktionen. Undersøgelsens data er analyseret ved hjælp af konversationsanalytiske 2 metoder og udvalgte analytiske redskaber fra den systemiske funktionelle lingvistik. 3 Man kan argumentere for, at det skaber en vis videnskabsteoretisk stilforvirring at benytte begge analysemetoder, da de bygger på forskellige antagelser omkring betydning og forståelse. Forskellen ligger i, hvorvidt betydning og forståelse anses som værende indlejret i sproget eller som formet af den givne kontekst. Inden for CA er betydning og forståelse altid kontekstbestemt. Ved at undersøge to samtaleparters behandling af hinandens bidrag kan man fremanalysere, hvilken betydning de tillægger forskellige udsagn, og hvilken forståelse de har af hinandens samtalebidrag. Omvendt anser man inden for SFL betydning som noget, der kan fastsættes isoleret med udgangspunkt i analytikerens members knowledge af det pågældende sprog. Selvom de to analytiske tilganges grundantagelser er modstridende, er de i praksis ikke så langt fra hinanden. For at en CA-analytiker kan fastsætte, hvordan to samtaleparter behandler hinandens bidrag, er hun nemlig i sidste ende ligeledes nødt til at støtte sig op ad sin members knowledge af det pågældende sprog. 4 Ud fra denne præmis er brugen af både CA og SFL ikke et udtryk for en inkonsistent videnskabsteoretisk tilgang, men en udnyttelse af to analysemetoder, der supplerer hinanden, siden deres teoretiske apparat har styrker de steder, hvor den anden har mangler. 1.4 Specialets forskningsmæssige bidrag Specialets meget specifikke ærinde om at integrere sprogpsykologiske indsigter med Vindeløvs lærebog er indtil videre den eneste af sin slags. Interessen for specialets overordnede temaer er dog langt fra enestående. I løbet af de seneste årtier har der været flere eksempler på sproglige undersøgelser af konfliktmæglinger og endnu flere eksempler på undersøgelser og publikationer omhandlende konflikter og sprog. Af sidstnævnte kan især fremhæves Grimshaws Conflict Talk (1990). I forhold til sproglige undersøgelser af konfliktmæglinger kan man fremhæve Angela Garcias artikel Dispute Resolution Without Disputing (1991), og i dansk regi Lin Adrians phdafhandling Mellem retssag og rundbordssamtale (2012) og Ida Asmussens phd-afhandling Fra retsstat til omsorgsstat (2013). Hos Adrian og Asmussen arbejdes der primært med diskursanalyser. Asmussen benytter dertil konversationsanalytiske redskaber, men har kun egne feltnoter som data, hvilket er en behørig begrænsning for at udføre valide konversationsanalyser. Til forskel herfra udfører Grimshaw fuldkomne CA-analyser, der primært viser, hvordan konfliktmæglingers struktur fremmer opnåelse af enighed. Specialets metodiske tilgang er altså kun 2 Herefter kaldet CA. For uddybende gennemgang se eksempelvis Nielsen & Nielsen eller Heritage & Goodwin. 3 Herefter kaldet SFL. For uddybende gennemgang se Halliday og Andersen & Smedegaard. 4 Se Alfsen & Nielsen (2013) for yderligere indføring og diskussion af emnet. 7

9 tidligere set i et begrænset omfang, og dets forskningsmæssige bidrag ligger derfor både heri og i dets særlige fokus på opsummeringer under konfliktmæglinger. Som det præsenteres i specialets fjerde kapitel er opsummeringer tidligere undersøgt i forhold til institutionelle samtaler som terapisessioner og interview, men ikke i forbindelse med konfliktmægling. Specialet bidrager altså til at udvide de metodiske tilgange, der tidligere har været i undersøgelser af konfliktmæglinger, især i dansk regi, og til at inkludere konfliktmæglinger i undersøgelser af opsummeringer i institutionelle samtaler. 8

10 9

11 2. Etnografisk forarbejde Det kommende afsnit gennemgår processen og resultaterne for den indledende kvalitative undersøgelse, der har til formål at indsnævre specialets fokus. Først bliver der gjort rede for undersøgelsens problemstilling, derefter bliver den metodiske fremgangsmåde beskrevet og sidst er undersøgelsens resultater præsenteret og diskuteret i forhold til undersøgelsens formål. 2.1 Undersøgelsens formål og problemstilling Som nævnt i indledningen, er det på baggrund af resultaterne fra nærværende undersøgelse, at specialets fokus er fastlagt. Undersøgelsens formål er at afdække, hvad der generelt er udfordrende for mæglere i mæglingssituationer. Denne indsigt hjælper til at indsnævre specialets fokus på en meningsfuld måde i forhold til, at de endelige resultater gerne skal være brugbare for mæglere i deres daglige arbejde. Undersøgelsens problemformulering lyder: Hvad er generelt udfordrende for mæglere, der arbejder med den refleksive models praktiske vejledning? Det er værd at forholde sig til konsekvenserne af, at undersøgelsens formål er at finde generelle udfordringer og ikke store eller vanskelige udfordringer. Det skaber et blindt punkt i forhold til at identificere udfordringer, der eksempelvis er meget problematiske for et mindretal af mæglere, og det er muligvis en uhensigtsmæssig blindhed. Det især, hvis de eneste udfordringer, der kan identificeres som generelle, ikke har de store konsekvenser for mæglingers udfald. Specialets resultater bliver i sådant tilfælde mindre relevante for mægleres daglige arbejde. Det er dog kun i retrospekt, at man kan drage sådanne konklusioner, og i denne omgang undersøger jeg derfor generelle træk for på den måde at ramme så bredt som muligt. 2.2 Undersøgelsens design Valg af respondent Det kvalitative interview er gennemført med adjunkt Lin Adrian, der er tilknyttet det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Adrian er oplagt som respondent, da hun både har indgående kendskab til den praktiske vejledning samt erfaring fra både egen og andre mægleres praksis. Hun er tilknyttet Masteruddannelsen i Konfliktmægling og har overværet utallige mæglinger som supervisor og underviser, og kan derfor både vidne om egne såvel som andre mægleres udfordringer med vedledningen. Fordelen herved er, at hendes svar giver markant større generaliserbarhed, end hvis hun blot kunne berette om egen praksis. Det imødekommer den metodiske svaghed, der kan være, ved at benytte en kvalitativ undersøgelse til at afdække generelle tendenser Valg af interviewform og udformning af interviewguide Interviewet blev udført i en semi-struktureret form. Til forskel fra et struktureret interview, der har fast ordlyd og rækkefølge på alle spørgsmål, giver et semi-struktureret interview plads til at tilpasse spørgsmålene undervejs og stille opfølgende spørgsmål. Det er en afgørende fordel, hvis man ikke på forhånd ved, hvad man godt vil vide mere om. Interviewguiden er af denne årsag udformet med 10

12 tre overordnede spørgsmål, der hver indeholder et konkret tema samt en række alternative, opfølgende spørgsmål. Med inspiration fra Gitte Harrits eksempel på, hvordan en interviewguide kan opstilles, er guiden opdelt i en teoretisk og en operationel del, der adskiller forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (Harrits, 2010: 154). Bilag 2.1 viser den anvendte interviewguide. 2.3 Diskussion af undersøgelsens reliabilitet og validitet Resultaterne fra kvalitative undersøgelser er traditionelt karakteriseret ved at have en høj validitet på bekostning af en kritisabel reliabilitet. Det er også tilfældet for denne undersøgelse, dog uden at det skal ses som en svaghed. Som udgangspunkt, har semi-strukturerede interview ikke en fast form, og det er derfor uhensigtsmæssig at genbruge de præcise spørgsmål i en anden sammenhæng, da de fleste spørgsmål er et produkt at konteksten. Det giver altså ikke mening at opstille et kriterie om, at et semi-struktureret interview skal vurderes i forhold til reliabilitet, da metodens udgangspunkt udelukker, at det kan og bør gentages. Som nævnt i afsnittet om valg af respondenter, er validiteten af undersøgelsens resultater baseret på respondenternes viden og erfaring omkring emnet. Som en del af hendes arbejde, har Adrian set rigtig mange mæglere arbejde med den praktiske vejledning og kan på baggrund af disse erfaringer let identificere, hvad hun ser som generelle udfordringer for mæglere. Man kan selvfølgelig stille sig kritisk overfor, hvorvidt hendes vurdering af, hvornår noget er udfordrende for mæglere, er rigtig fra mæglernes eget perspektiv. Adrian har ikke gennem sine observationer kunnet se, hvordan hver enkel mægler oplever situationen, og kan derfor ikke sige noget om, hvad mæglerne selv ville karakterisere som udfordrende ved at arbejde med den praktiske vejledning. Det er derved muligt, at undersøgelsen overser, at mange mæglere går rundt med en oplevelse af, at dele af den praktiske vejledning er meget udfordrende, på trods af at de formår at følge den på en fornuftig måde. Spørgsmålet er så, om denne mulige blindhed underminerer resultaternes brugbarhed. Det mener jeg ikke, da undersøgelsens resultater afdækker, hvilke udfordringer, der har åbenlyse konsekvenser for mægleres praksis, hvilket er tilstrækkeligt i lyset af denne undersøgelses formål. 2.4 Analyse af mægleres udfordringer Transskription Interviewet er transskriberet i forhold til, hvordan det efterfølgende er analyseret. I bilag 2.2 ses den fulde transskription samt udskriftsnøgle. Interviewet er udskrevet ortografisk, dog er minimalrespons som ja, nej og mm ikke anført. Minimalrespons er defineret som de ytringer den ene part fremkommer med under den anden parts taleture, som den talende part ikke behandler som afbrydelser. Talepauser er ikke anført, da de ikke bliver behandlet i analysen. Interviewet blev optaget gennem en computer på Adrians kontor. På trods af de meget stille omgivelser, var optagelserne flere steder umulige at tyde. Det er meget korte passager og har derfor ikke store konsekvenser for resultaternes anvendelighed. Enkelte steder har det været nødvendigt at anføre, at der er usikkerhed om, hvorvidt transskriptionen er rigtig eller ej. I nogle tilfælde er det fordi ytringen på optagelsen lyder grammatisk og syntaktisk meningsløs, og derfor skaber tvivl om rigtigheden. I andre tilfælde er det blot så svært at høre, hvad der bliver sagt, at det er nødvendigt at anføre, at transskriptionen her er et kvalificeret bud. 11

13 2.4.2 Analysemetodisk tilgang Når man analyserer resultaterne fra et interview er det fornuftigt at gøre sig klart, om respondenten betragtes som henholdsvis informant, repræsentant eller begge dele. Som informant anser man respondenten som kilde til ellers utilgængelig information, og som repræsentant anser man respondenten som analyseobjekt (Kvale, 2007). Adrian er i dette tilfælde anset som informant til ellers utilgængelig information, altså hendes erfaring omkring mægleres udfordringer i arbejdet med den praktiske vejledning. Interviewet er som nævnt analyseret gennem en meningskondensering inspireret af Giorgi for at anskueliggøre betydningerne af respondentens udtrykte meninger. I bilag 2.3 ses andet og tredje skridt af Giorgis analysetilgang. Hver del af interviewet er inddelt i meningsenheder og kondenseret gennem en enkelt opsummerende sætning. Der er efterfølgende tilføjet en yderligere tematisering af de opsummerende sætninger for at skabe overblik for læseren. Nedenfor ses de forskningsspørgsmål, der efter Giorgis eksempel er blevet stillet den transskriberede interviewtekst: 1. Hvad er generelt udfordrende for mæglere, der arbejder med den refleksive models praktiske vejledning? 2. Hvad er årsagen til mæglernes udfordringer med at opsummere? 3. Hvilken effekt har opsummeringer under mæglinger? Når spørgsmål 2-3 kun handler om at opsummeringer på trods af, at Adrian identificerer flere generelle udfordringer, er det en konsekvens af de valg og fravalg, jeg gjorde under interviewet. Emnet fremstod med det samme interessant for specialets problemstilling og blev derfor samtalens fokus Resultater I de følgende afsnit er forskningsspørgsmålene besvaret med direkte og indirekte citater, der repræsenterer den samlede meningskondensering. De direkte citater er omskrevet til en læsevenlig form, og gentagelser og udråbsord er derfor udeladt. 1. Hvad er generelt udfordrende for mæglere, der arbejder med den refleksive models praktiske vejledning? Som det første fremhæver Adrian, at mæglere generelt finder det udfordrende at forholde sig neutral i mæglingssituationer: Dét, som jeg tænker, er udfordringer for flertallet, er, for det første, rent faktisk at efterleve det helt centrale princip i mægling om, at man skal støtte parterne i at gøre det, de vil gøre, og man ikke som mægler kommer til at forstyrre lidt for meget eller have nogle ærinder på parternes vegne l Adrian beskriver altså her, at mæglere kan have svært ved at holde deres meninger og agendaer for sig selv i mæglingssituationer. Hun fremhæver, at det er et centralt princip i arbejdet med den praktiske vejledning at støtte parternes egen problemløsningsproces, og formår mæglere ikke det, udfører de ikke god praksis. Som det næste fremhæver Adrian flere sproglige redskaber, som mæglere finder udfordrende: 12

14 Aktiv lytning er simpelthen så enkelt på nogle måder men det er ekstremt vanskeligt at praktisere l Noget jeg altid laver som grundtræning, det er at stille åbne spørgsmål og opsummere, og det skulle man altså tro, at de fleste mennesker kunne finde ud af uden videre, og det kan de altså bare overhovedet ikke, og det dér med at opsummere, det er der rigtig mange, der synes er svært l Adrian fremhæver altså her, at mange mæglere har svært ved at opsummere på en tilfredsstillende måde, hvilket overrasker hende, da hun mener, det er noget, de fleste burde kunne finde ud af. Hun beskriver derudover i l , at dét at kunne rumme at være stille og holde et roligt tempo i mæglingen kan være en udfordring for nogle. 2. Hvad er årsagen til mægleres udfordringer med at opsummere? Adrians bud på, hvorfor mæglere har udfordringer med at opsummere, handler om, at mæglere ikke ved, hvordan eller hvorfor de skal bruge redskabet: Jeg tror, at det er svært fordi, at mange ikke ved, hvor grundigt skal man gøre det Skal man fra a til z gentage det hele? Det er tidsspilde [det] hænger lidt sammen med, at man som mægler hurtigt hører og forstår rigtig meget og undervurderer, hvor vigtigt det er, at det også kommer frem i lyset. l Jeg tror, der er mange, som faktisk er usikre på, om det er inde i deres hovedet, eller det er blevet italesat. Altså, at de faktisk tænker, at det er jo så åbenbart, og derfor synes det er sådan lidt latterligt og man bliver genert over at gøre det l Adrian forslår altså, at problemerne opstår fordi mæglere er usikre på, hvordan opsummeringer konkret skal udføres, og de måske opfatter det som meningsløst og uden effekt. De oplever det som akavet og pinligt at opsummere under en mægling. Adrian understreger dog, at dette kun er hendes bud på sagen, og at hun ikke med sikkerhed kan sige, at det er årsagen til, at mæglere har udfordringer med at opsummere under mæglinger. 3. Hvilken effekt har opsummeringer under mæglinger? Adrian fremhæver to måder, hvorpå mæglers opsummeringer muligvis påvirker interaktionen i mæglingen. Som det første fremhæver hun, at hendes erfaring er, at mæglere gennem opsummeringer får parterne til at føle sig hørt: Jeg ved ikke, hvordan man skal bibringe folk en fornemmelse af at føle sig hørt, men min erfaring siger, at opsummering er en rigtig god måde at kunne give nogen en oplevelse af at blive hørt. l Hun giver her igen udtryk for, at hun ikke med sikkerhed kan sige, at opsummeringer får folk til at føle sig hørt, men at hun intuitivt vil sige, at de har denne effekt. Som det andet, beskriver hun, at opsummeringer hjælper mægler med at sikre, at parternes udlægning er forstået korrekt: 13

15 [Vi er] hele tiden i gang med at producere mening ud af alting, og jeg tror og nu er vi igen inde på tro at det kan hjælpe til at bremse min egen meningsproduktion Jeg tjekker med dig, er det rigtig forstået. l Adrian fremstiller altså her opsummeringer som et værktøj til at sikre og opnå forståelse mellem parterne, men understreger igen, at hun ikke med sikkerhed kan sige, at opsummeringer har denne effekt. 2.5 Indsnævring af specialets fokus Ud fra resultaterne oplever mæglere flere forskellige udfordringer i arbejdet med den praktiske vejledning, men som beskrevet i indledningen har jeg sat fokus på mægleres udfordringer med at opsummere. Dette valg er en konsekvens af Adrians erfaring med redskabet som meget effektfuldt samt hendes tydelige mangel på empirisk og teoretisk viden omkring emnet. Hun beskriver, at hendes erfaring er, at opsummeringer kan få parterne i en mægling til at føle sig hørt og kan sikre, at der skabes forståelse mellem dem. Når nogle mæglere ikke mestrer dette redskab muligvis på grund af manglende viden omkring, hvordan og hvorfor man bør opsummere kan det være et tab for både mæglerne selv og de involverede parter. Når hun som underviser på Masteruddannelsen i Konfliktmægling ikke med sikkerhed kan sige, hvilke effekter opsummeringer har under mæglinger har andre mæglere nødvendigvis heller ikke viden omkring dette emne. At bidrage med empiriske og teoretiske indsigter omkring, hvordan man kan opsummere, og hvilken effekt det har i mæglingssituationer, vil derfor både kunne oplyse og gavne mægleres praksis. Det er dog ikke den eneste udfordring, der ville være givtig at bidrage med indsigter til. I forhold til den generelle udfordring blandt mæglere omkring at forholde sig neutral, kunne et sprogpsykologisk bidrag være at redegøre for, hvordan den manglende neutralitet kommer til udtryk, og hvilken effekt det har for interaktionen. I et sociokulturelt perspektiv kunne man tage fat på, hvorfor og hvordan nogle mæglere har svært ved at forblive i rollen som facilitator for problemløsningsprocessen. Her ville sprogpsykologien kunne give et bud på, hvilke diskurser og forståelse, der er forbundet med dét at udføre et stykke arbejde, som måske er årsag til mæglernes udfordringer. I et kognitivt perspektiv, kunne man tage fat på, hvorfor nogle mæglere, på trods af at have læst vejledningerne, ikke følger dem på den måde, som forfatteren havde tiltænkt. Det ville være en undersøgelse af, hvordan vejledningsteksten perciperes af forskellige mennesker, hvilket ville kunne forklare eventuelle, ifølge forfatteren, misforståede læsninger. Disse interessante undersøgelsesemner må dog vente til næste gang. 14

16 15

17 3. Dokumentanalyse Nærværende kapitel indeholder en dokumentanalyse af den praktiske vejledning i lærebogen Konfliktmægling. En refleksiv model. Først beskrives analysens formål, derefter bliver der gjort rede for lærebogens målgruppe, opbygning og indhold, efterfølgende gennemgås metoden og udførelsen af analysen og derefter præsenteres resultaterne. Sidst diskuteres resultaterne i forhold til undersøgelsens formål. 3.1 Analysens formål For at finde ud af, hvordan det sprogpsykologiske felt kan bidrage til at udvikle og forbedre den praktiske vejledning i lærebogen, er det nødvendigt først at afdække dens nuværende form. Formålet for nærværende dokumentanalyse er derfor at blotlægge den praktiske vejlednings indhold og vurdere det i forhold til resultaterne fra foregående undersøgelse og specialets primære problemstilling. 3.2 Lærebogens målgruppe og tiltænkte kontekst Lærebogens målgruppe er beskrevet i det indledende forord som værende alle, der måtte være interesseret i at lære om konfliktmægling. Det understreges, at bogen ikke er en videnskabelig fremstilling, hvilket der er to årsager til; For det første skal lærebogen være tilgængelig for så mange som muligt, og for det andet skal den ikke fremstå som en, snæver objektiv fremstilling af mægling og konfliktløsning, således som det er kutyme med faglitteratur (Vindeløv, 2013: 15). Det fremgår altså af indledningen, at bogen gerne skal ramme bredt, hvilket medfører, at formidlingen og tyngden af indholdet er tilpasset laveste fællesnævner. I forhold til lærebogens tiltænkte kontekst, står der i forordet: Bogen indeholder tilstrækkelig teori til en rimelig uddannelse af en konfliktmægler. Men teori alene gør det ikke. Konfliktmægler bliver man kun med øvelse og atter øvelse. Derfor må teorien i undervisningen hele tiden suppleres med øvelser, og uddannelsen fortsætter livet ud med de erfaringer, man opnår i praksis. (Vindeløv, 2013: 15). Det fremgår her, at lærebogen er tænkt som en del af et undervisningsforløb, der involverer praktiske øvelser. Det er altså ikke hensigten, at den skal kunne stå alene uden en underviser til at facilitere træning af mæglingsteknikker. Derudover er lærebogens teoretiske niveau beskrevet som tilstrækkeligt til at uddanne konfliktmæglere. I undervisning af elever, der har ambitioner om at få en mere end rimelig teoretisk indføring i konfliktmægling, skal lærebogen suppleres af andet, mere teoretisk tungt materiale. Lærebogens målgruppe og tiltænkte kontekst har naturligvis været bestemmende for de valg, der er taget omkring den teoretiske tyngde og detaljeringsgraden af den praktiske vejledning. Nærværende speciale har ikke til formål at udfordre bogens tiltænkte målgruppe eller brugskontekst, men at komme med bud på en anden, mere tæt, detaljeringsgrad. Der bliver i specialets sjette kapitel givet bud på, hvordan detaljeringsgraden kan øges, uden at gøre lærebogens vejledning mindre alment tilgængelig. 16

18 3.3 Lærebogens opbygning Bogen er inddelt i fem dele, hvoraf anden og tredje del er relevante for specialets problemstilling. Del II gennemgår centrale teoretiske begreber inden for konfliktmægling, og del III gennemgår den praktiske vejledning, altså, selve mæglingsprocessen trin for trin, herunder hvordan de centrale begreber kommer i spil i løbet af processen (Vindeløv, 2013: 15). Den praktiske vejledning er udgjort af seks trin: 1. Åbning/præsentation 2. Parternes redegørelse og dialog 3. Parternes fælles problemformulering 4. Frembringelse af løsningsmuligheder 5. Forhandling af aftale, og sidst 6. Godkendelse af aftale. Vejledningens andet trin er beskrevet mest omfangsrigt, og det er også det afsnit, der er fokus på i analysen, da der i dette trin bliver gennemgået, hvornår og hvordan de sproglige værktøjer, der er beskrevet i bogens teoretiske del, kommer i spil. 3.4 Den refleksive models praktiske vejledning Vindeløv beskriver, at hun meget modvilligt har kaldt sin tilgang til konfliktmægling en model. Den praktiske vejledning i mægling, der er beskrevet i bogen, er produkt af mange års erfaring og er som sådan ikke en endegyldig gennemgang af, hvordan man gennemfører en konfliktmægling. Vejledningen er eklektisk og trækker på flere mere normative mæglingsmodeller, især narrative og transformative metoder. Dét der retfærdiggør at kalde hendes vejledning en model, er, at den er baseret på en særlig konfliktforståelse. Denne særlige konfliktforståelse anser konflikter som værende et produkt af to parters modstridende standpunkter. Et standpunkt er udtryk for et underliggende behov, der ikke er opfyldt. De to parters underliggende behov er ikke nødvendigvis modstridende, selvom de standpunkter, der udtrykker dem, er. Derfor kan en konflikt løses ved at undersøge, hvilket underliggende behov parternes standpunkter dækker over. Det kan blandt andet gøres ved at blotlægge, hvilke emotioner de respektive parter oplevede i forbindelse med konfliktepisoden (Vindeløv, 2013). 3.5 Analyse af relevante vejledningsafsnit Analysemetodisk tilgang For at identificere de dele af den praktiske vejledning, der omhandler opsummeringer, er andet trin i vejledningen samt afsnittet Kommunikation i kapitel 6 analyseret gennem en indholdsanalyse. Afsnittet Kommunikation i kapitel 6 er inddraget, da vejledningens andet trin henviser til dette afsnit. Indholdsanalysen af vejledningens andet trin er udført ved at identificere, hvor der mere eller mindre eksplicit bliver beskrevet, hvilke mål og ansvar en mægler har under en mæglingssituation. Efterfølgende er der identificeret de steder, hvor teksten vejleder til, hvordan målene og ansvarsområderne opfyldes. Afsnittet Kommunikation i kapitel 6 er analyseret ved at identificere de forskellige sproglige værktøjer, deres formål/effekt samt de vejledninger/eksempler, der beskriver, hvordan de sproglige værktøjer kan bruges. Bilag 3.1 og 3.2 viser de fulde analyser. 17

19 3.5.2 Resultater I lærebogens indledning er det fremhævet, at den praktiske vejledning viser, hvordan centrale begreber fra bogens teoretiske del skal operationaliseres. Opsummeringer er dog ikke beskrevet direkte i vejledningens andet trin. Nedenstående uddrag fra bilag 3.1 viser de vejledende afsnit, der kommer tættest på at nævne opsummeringer. Mæglers mål/ansvar ofte bliver mæglers opgave at spejle følelserne hos den part, som giver udtryk for de stærke følelser, og møde denne i hans smerte. S Når begge parter har givet deres version af konflikten og haft en del udvekslinger herom, er det tid for mægler til at vende tilbage til de forskellige hovedpunkter, som mægler har opfattet dem. Mægler tjekker naturligvis med parterne, om de er enige i hendes udlægning, og beder om i givet fald at få korrigeret eller suppleret S. 213 I uddrag er det beskrevet, at mægler om nødvendigt skal spejle parternes følelser. Når mæglere anbefales at spejle parterne, kan det forstås som, at de skal opsummere parternes ord, da det at gentage eller opsummere et udsagn er verbal spejling. Der er dog flere modaliteter at spejle igennem, eksempelvis prosodi og kropssprog, så uddrag er hverken en entydig beskrivelse af, hvad opsummeringer omfatter, eller en vejledning i, hvordan de bør udføres. Uddrag giver en indirekte anvisning til, hvornår i processen opsummeringer kommer i spil, da der meddeles at mægler vender tilbage til de forskellige hovedpunkter. At vende tilbage til forskellige hovedpunkter kan siges at være det samme som at opsummere, hvad der har været af hovedpunkter under samtalen. Der er dog ingen vejledning i, hvordan de forskellige hovedpunkter identificeres, eller hvordan man indholdsmæssigt former en sådan venden tilbage til. Efterfølgende er det understreget, at mægler skal sikre sig, at parterne er enige i mæglers udlægning. Her er altså en konkret vejledning i, hvordan man som mægler sikrer sig, at ens opsummeringer er repræsentative for parternes udlægninger, men igen ingen direkte vejledning i, hvordan man bør opsummere. For at finde en konkret gennemgang af opsummeringer skal man til afsnittet Kommunikation i kapitel 6. Nedenstående uddrag fra bilag 3.2 viser vejledningens beskrivelse af opsummeringer som sprogligt værktøj. Værktøjer Formål/effekt Eksempler/praktisk vejledning Opsummering er en del af aktiv lytning, som er særdeles nyttig at benytte sig flittigt af også under en mægling. S.118 Når man enten som part i en dialog eller som mægler genfortæller, eventuelt med sine egne ord, hvad der er sagt, kan det have flere effekter: for det første viser det parten, at man har forstået dennes historie. Dernæst viser det, hvis der er en mægler eller anden tredjepart, den anden part, at i det mindste én person kan forstå, hvad den første part siger, nemlig tredjepersonen. Endelig kan opsummering også bruges til at sætte tempoet ned, Opsummering kan ske på såvel fakta som interesser, behov og følelser, blot skal man sikre sig, at opsummering ikke bliver til fortolkninger, idet de i så fald nemt kan blive manipuleringer. S

20 hvilket kan være godt for alle, da der er en vis tendens til, at vores talestrøm er hurtigere end både tanker og følelser, og vi derfor får vanskeligheder ved»at følge rigtigt med«. S Selve vejledningen til, hvordan man kan/bør opsummere, er meget sparsom. Det står beskrevet, hvad man kan/bør opsummere, men ikke hvordan det skal gøres. Der er altså ingen forskrifter eller eksempler på, hvilken form eller indhold en opsummering kan have. Har Adrian ret i sit bud på, at mæglere har udfordringer med at opsummere, fordi de ikke ved, hvordan de skal bære sig ad, eller hvor detaljeret de skal opsummere, er dette vejledende afsnit for mangelfuldt til at hjælpe dem på vej. Gennemgangen af, hvilken funktion opsummeringer har i mæglingssituationer er mere detaljeret, men dog næppe udtømmende for emnet. Ud fra antagelsen om, at mennesker konstant omstiller sig til de input de får (Suchman, 2007), må opsummeringer nødvendigvis også påvirke samtalens forløb. De er ikke blot løbende kommentatorspor, som nogle gange afbryder samtalen, der bagefter kan fortsætte uforstyrret. Der synes altså at være mere at fremhæve omkring opsummeringers funktion, end der er beskrevet i lærebogen. Under vejledningen til, hvordan man opsummerer, er det fremhævet, at opsummeringen ikke må blive manipulerende. Den praktiske vejledning forholder sig dog ikke til, hvornår en opsummering bliver manipulation, eller hvordan det kan undgås. Vejledningen stiller altså her en umiddelbar svær opgave, men bidrager ikke med hjælp til at løse den. 3.6 Sammenfatning Konkluderende kan man fastslå, at den praktiske vejledning er både sparsom og ukonkret i forhold til at gennemgå, hvornår og hvordan man som mægler kan opsummere. Der er flere bud på opsummeringers funktion under mæglinger, men disse forslag fremstår ikke som udtømmende for emnet. Vejledningen understreger, at opsummeringer ikke må blive fortolkende eller manipulerende, dog uden at gøre klart, hvad der forstås ved disse begreber, eller give vejledning i, hvordan det undgås. I de følgende to kapitler er opsummeringer undersøgt teoretisk og empirisk ud fra tre problemstillinger, der med fordel kan udvikles og forbedres i den praktiske vejledning Hvordan kan opsummeringer formes? Hvilke funktioner kan opsummeringer have under en konfliktmægling? Hvordan undgår man, at opsummeringer bliver manipulerende fortolkninger? 19

21 4. Opsummeringer i et teoretisk perspektiv I følgende kapitel, bliver opsummeringer gennemgået i et teoretisk perspektiv. Først præsenteres sprogvidenskabelige teorier omkring opsummeringer og derefter præsenteres psykologiske perspektiver omkring, hvordan opsummeringer kan bruges til at spejle og udvise anerkendelse. I foregående kapitel blev det konkluderet, at den refleksive models praktiske vejledning er forholdsvis sparsom og ukonkret i beskrivelsen af, hvordan opsummeringer skal udføres. Der er fremhævet flere måder, hvorpå opsummeringer påvirker interaktionen under en mægling, men fra en sprogpsykologisk vinkel er der god plads til at uddybe emnet yderligere. Som indledning til dette bliver opsummeringer i nærværende kapitel gennemgået fra en teoretisk vinkel. Det vil i sig selv klarlægge opsummeringers funktion og effekt under en mægling samt underbygge den følgende undersøgelse af en mæglers brug af opsummeringer under en konfliktmægling. 4.1 Sprogvidenskabelige perspektiver på opsummeringer Opsummeringer som formulationer I sprogvidenskabelige termer betegnes en opsummering som en formulation. Det var Harold Garfinkel og Harvey Sacks, der i 1970 åbnede emnefeltet omkring formulationer ved at observere, at en person i en samtale: may use some part of the conversation as an occasion to formulate the conversation what they are doing is saying-in-so-many-words-what-we-are-doing (or what we are talking about, or who is talking or who we are, or where we are). (Heritage, 1980: 246) Garfinkel og Sacks påpegede altså fænomenet, at der i samtaler nogle gange bliver gjort eksplicit, hvad der er gang i. Det er en meget bredt favnende beskrivelse af formulationer, der omfatter både forklaringer, karakteriseringer, uddybninger og selvfølgelig opsummeringer. I 1980 indsnævrede John Heritage og Rod Watsons arbejdet med formulationer til udelukkende at undersøge én parts formulering af en anden parts foregående udsagn: Så du siger at X (Heritage & Watson, 1980). Denne definition af formulation beskriver, hvad der i dag betegnes som opsummeringer. Ifølge Heritage og Watson er funktionen af opsummeringer i samtaler sjældent blot at beskrive, hvad der sker/gøres/siges mellem samtaleparterne. Som oftest har de en interaktionel funktion. H.P. Grice indsigter omkring, hvad han beskriver som the cooperative principle, understøtter denne observation (Grice, 1989). Ifølge Grice bryder vi vores fælles accepterede samtalenormer, hvis vi eksempelvis bidrager med mere eller mindre information, end hvad der er nødvendigt og passende i en given samtalesituation. Sådanne brud forekommer hele tiden, og grunden til, at vi stadig formår at kommunikere med hinanden, er, at vi regner med, at et brud på de fælles samtalenormer ikke bliver lavet på grund af. manglede kendskab til normerne, men at bruddet i sig selv er betydningsbærende og realiserer et budskab udover det lexikalske niveau. Når en person opsummerer en andens udsagn, giver denne person sin samtalepartner information om, hvad denne lige har sagt. I et logisk perspektiv er dette ganske overflødigt. Formålet med opsummeringer er derfor næppe blot at gentage det sagte, men kan ifølge Heritage og Watson muligvis være at 20

22 afprøve eller vise sin samtalepartner, at man er på samme spor. Så på trods af, at opsummeringer umiddelbart kan fremstå som meta-kommunikation, jeg-siger-hvad-du-siger, gør Heritage og Watson det klart, at opsummeringer ikke har som funktion at gentage, hvad samtalen handler om. Opsummeringer er samtaleparternes redskab til at blive enige om, hvad samtalen handler om. En opsummering konstrueres oftest ved at sammenfatte essensen af et udsagn eller ved kun at formulere udvalgte dele. Som forlængelse af en opsummering kan også følge the gist s upshot (Heritage og Watson, 1980: 249. Original kursivering). Dette begreb foreslår jeg med rimelighed kan oversættes til: et udsagns følgeslutning. En sådan følgeslutning kan ses som forslag til, hvilken implicit betydning et udsagn har. Strukturelt er opsummeringer organiseret som dét, man i CA-termer betegner som nærhedspar. Nærhedspar er opbygget af en førstepardel og en andenpardel. Hver førstepardel har en logisk og forventelig andenpardel, eksempelvis et spørgsmål og et svar. I forhold til opsummeringer består nærhedsparret af førstetalers opsummering og næstetalers efterfølgende vurdering. Vurderingen er enten en be- eller afskræftelse af, hvorvidt opsummeringen repræsenterer essensen af det foregående udsagn. Vurderinger af opsummeringer kan være korte markører som nemlig og nej, men eller en ny opsummering, der enten tilslutter sig eller udfordrer den foregående (Heritage, 1980). Når en mægler opsummerer en parts udsagn kan det altså ses som en førstepardel, der har en logisk andenpardel, nemlig en be- eller afkræftelse af opsummeringen som repræsentativ for det sagte Opsummeringer i terapi I sin artikel Formulations in psychotherapy har Charles Antaki undersøgt, hvordan opsummeringer bliver brugt i terapeutiske sammenhænge. På baggrund af Heritage og Watsons tidligere arbejde med opsummeringers stuktur og funktion, viser Antaki i sin artikel, hvordan terapeuter aktivt bruger opsummeringer til at fremme den terapeutiske proces. Antaki fremhæver, at opsummeringer ikke er almindelige i dagligdagstale, men ofte ses i institutionelle samtaler som eksempelvis interview. Her er det typisk intervieweren, der efter et spørgsmål laver opsummeringer af den interviewedes svar, for at tilpasse svaret til den givne kontekst: the institutional agent s formulation picks out something in the other s words, and while putting it forward as mere neutral summary or implication, uses the opportunity to edit it in ways that will help the speaker s own institutional interest. (Antaki, 2011: 34) I psykoterapi har terapeuten som mål at forstå klientens livssyn, for derefter at kunne ændre det. Det gør de gennem opsummeringer, der umiddelbart blot refererer eller gentager klientens fortælling, men som i realiteten tilpasser klientens udsagn til en terapeutisk ramme. I sin undersøgelse af socialrådgiveres brug af aktiv lytning i samtaler med børn, drager Hutchby samme konklusion:... what becomes clear when we look at the practical accomplishment of active listening in naturally occuring child counselling dialogues is that the technique is much more "constructive" or "directive" than it is simply active; indeed, it is less a matter of listening per se, and more a matter of listening for a way to formulate what is said as therapeutically relevant. (Hutchby, 2010) 21