Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen"

Transkript

1 Uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

2 Dette er et revideret arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening, juli 2009 Tak til de som har bidraget med værdifuld sparring og konstruktiv kritik. Copyright reviderede oplag 2009 Illustrationer: Jens Julius Hansen Layout: Stig Nielsen ISBN

3 Forord 4 1. Det nødvendige afsæt 6 2. Hvor står vi? Hvordan kommer vi i gang? Forebyggelse og foregriben En fælles forståelse Læreren som rollemodel Inddragelse af daginstitutioner Inddragelse af forældrene Inddragelse af elevrådet Inddragelse af klassen Elevsamtaler Eleverne i den frie tid Mobning også en slags uro Skolens organisering Specialundervisning et sikkerhedsnet Sikkerhedsarbejdet skal integreres Indgreb til glæde for alle Alle parter skal deltage Elever, der næsten altid forstyrrer Lærerteamet og ledelsen af klassen Skoleledelsens konkrete beslutninger PPR må være smidig Kommunen har det overordnede ansvar Processen, der aldrig slutter Eksempler på urofaktorer, som skolen kan påvirke Metoder og materialer 52 3

4 4 Forord

5 Danmarks Lærerforening beskæftiger sig til stadighed med uro i skolen og dermed med elevernes og lærernes psykiske arbejdsmiljø, og det er der mange gode grunde til. Et godt læringsmiljø og en hensigtsmæssig arbejdsro i klasserne og på skolen er nemlig lige så væsentlig for elevernes arbejdsglæde og udbytte af skolegangen som for lærernes tilfredshed med deres arbejde. Skolerne har generelt gode erfaringer med bevidst at forebygge adfærdsproblemer ved at anvende anerkendende pædagogiske metoder i forhold til elever og forældre, suppleret med udvikling og opbygning af klare rutiner og fælles normer. Dette kan gøres ved at fokusere på elevernes positive adfærd i stedet for at fremhæve den negative. Og ved at sætte fokus på læreren som rollemodel og leder af klassen. Men problemet med uro kan ikke løses af skolen alene. Det kræver en bred indsats af alle parter, der har indflydelse på skolen. Erfaringer viser dog, at det hjælper, når hele skolen gør en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd, som eksempelvis mobning. Systematisk indsats mod uro i skolen modvirker nemlig også mobning - og vice versa. Vores mål er at øge kvaliteten i skolens arbejde og dermed sikre, at alle børn får den rette undervisning og at forbedre alle elevers udbytte af skolegangen, ikke mindst for elever med særlige sociale og følelsesmæssige problemer, og hermed også lette presset på lærerne. Arbejdspapiret er beregnet som inspirationsmateriale til brug for skolerne og lærerne. Det er på ingen måde en færdig opskrift. De udsagn, der afslutter de enkelte afsnit, er tænkt som arbejdsspørgsmål. Arbejdspapiret er lagt ind på foreningens portal og kan frit kopieres, ligesom enkelte afsnit kan vælges ud, f.eks. til bearbejdelse i forhold til lokale møder. Anders Bondo Christensen 5

6 6 1. Det nødvendige afsæt

7 Nogle mener, at elever, der forstyrrer undervisningen, skal smides ud af klassen. Andre mener modsat, at hensigtsmæssig arbejdsuro er en naturlig del af moderne undervisning. Dette viser blot, hvor svært det er at definere et begreb, der handler om uhensigtsmæssig uro. Det er Danmarks Lærerforenings holdning, at skolernes praksis over for uhensigtsmæssig uro i skolen skal være solidt funderet i samfundets og skolens virkelighed og i folkeskolelovens pædagogiske grundholdning. Den mest omfattende afdækning af uroens omfang, vi har, stammer helt tilbage fra 1997, hvor Undervisningsministeriet undersøgte forholdene på 20 % af landets skoler. Disse tal dækkede over en betydelig variation skolerne imellem. Selv om meget er forandret siden den gang, viser nyere undersøgelser ude i lærerkredsene imidlertid, at udfordringen ikke opleves som mindre siden Kommunalreformen har givet kommunerne nogle nye opgaver inden for specialundervisningen og dermed skolen og lærerne nogle nye udfordringer. I 1997 vurderede lærerne, at for hver 100 børn i folkeskolens normalklasser var 62, der næsten aldrig forstyrrer 28, der forstyrrer lejlighedsvis 5, der forstyrrer en fjerdedel af tiden 3, der forstyrrer halvdelen af tiden 2, der forstyrrer næsten altid. Én af disse vurderes til at skulle undervises uden for den almindelige klasse. Mange lærere oplever fortsat i dag, at vanskeligheder i forbindelse med tacklingen af elevers forstyrrende opførsel er en stor belastning i lærerarbejdet. Forældreforeningen Skole og Samfund kom i 2005 frem til, at 84 % af byskolerne har problemer med uro. De lærerstuderende angiver, at frygten for ikke at kunne styre klasserne er deres største karrieremæssige bekymring (Fibæk Laursen, 2006). Eleverne selv peger på uroproblemet som stærkt generende. 7

8 Problemerne er altså så udbredte, at der må sættes målrettet ind. Den første internationale TALIS-undersøgelse, hvor lærerne har mulighed for at komme til orde om nogle af deres egne arbejdsbetingelser, er offentliggjort i Ifølge den føler 10 % af lærerne behov for yderligere kompetenceudvikling med hensyn til disciplin og adfærd mod ca. 20 % i de øvrige europæiske lande, der deltog i undersøgelsen. 25 % af de danske lærere har behov for yderligere kompetencer med hensyn til undervisning af børn med særlige behov. Noget tyder således på, at konsekvenserne af kommunalreformen, hvorefter flere børn med særlige behov kommer i normalklasser, kan være en medvirkende faktor til uroen i klasserne. I hvert fald savner flere lærere kompetencer til at tackle denne situation end til at tackle den egentlige uhensigtsmæssige uro. Tallene viser endvidere, at danske lærere på dette område føler sig bedre rustet sammenlignet med lærere fra andre lande, uanset hvilken type uro der er tale om men ikke godt nok rustet. Samtidig tyder det på, at lærerne er bevidste om forskellen på den almindelige uro og så den uro, der kan opstå som følge af for mange specialundervisningselever i en normalklasse med for få resurser til at klare opgaven. Der har været lanceret mange patentløsninger på skolens uroproblemer. Problemerne i skolen er imidlertid altid komplekse. En del har deres udspring på andre arenaer, eksempelvis hjemmet eller fritidsaktiviteter. Skolens ansatte må derfor være bevidste om det enkelte barns hele liv, altså også det, der umiddelbart ligger uden for skolens rækkevidde. I dette arbejdspapir sætter vi primært fokus på de positive og negative forhold, som skolen direkte kan påvirke. Der skelnes endvidere imellem faktorer, der relaterer sig til kommunen som den overordnet ansvarlige, til skolen generelt, til ledelsen og til lærerne og pædagogerne i SFO. Kommunen er ansvarlig for forhold som høje klassekvotienter, lange ventetider i PPR og manglende tværkommunale særforanstaltninger. 8

9 Skolen og dermed også ledelsen er ansvarlig for retningslinjer over for uro eller mangel på beredskab over for stærkt urolige elever. Endvidere kan der på større skoler være behov for at se på eventuelle uhensigtsmæssige klassedannelser. For lærernes vedkommende kan udfordringen handle om behov for en mere tydelig ledelse af klassen. De fælles retningslinjer skal håndhæves, og den indbyrdes kollegiale støtte skal styrkes for målrettet at få skabt et godt læringsmiljø med klare, aftalte spilleregler. Samtidig stiller kommunalreformen store nye krav til lærernes kvalifikationer, hvorfor kommunernes uddannelsespolitik også må have fokus på dette. Der er typisk flere niveauer i spil, når en skoles uroproblemer vokser sig for store. Bagest i denne pjece er opstillet en bruttoliste 9

10 med eksempler på uroskabende faktorer, som skolen har mulighed for at påvirke. Det nødvendige afsæt for en målrettet indsats mod uro er skolens undervisningsmiljøvurdering. Med udgangspunkt i arbejdspladsvurderingen (APV), undervisningsmiljøvurderingen samt folkeskolens, kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens værdigrundlag, antimobbestrategi og mål formulerer skolen forventninger og krav i tilfælde af undervisningsforstyrrende uro. Forventningerne og kravene er udgangspunkt for udmøntningen af den handleplan, som ledelsen har ansvaret for at udarbejde, og som skal behandles i de samarbejdsorganer, der allerede er på skolen. En handleplan kan for eksempel indeholde en strategi for, hvordan lærerne bliver opkvalificeret, og hvilke muligheder kommunen og skolen stiller til rådighed for at forebygge, foregribe og tackle uro. Det kan dreje sig om, hvordan man får hul på en debat om skolens uroproblemer i pædagogisk råd, i den faglige klub og i sikkerhedsorganisationen. Endvidere skal elevrådet inddrages i drøftelserne om uroen, der har betydning for elevernes undervisningsmiljø. Skolen kan sætte temaet på dagsordenen til pædagogiske dage, foredrag, møder, kurser, studiekredse, supervision og vejledning. Planen skal sikre, at omfanget og arten af uro og mobning løbende vurderes, så mål og indhold af skolens generelle udviklingsplan bliver tilpasset de behov, der er. Med en sådan plan har lærere og ledelse et handleberedskab, der både bygger på kendskab til den specifikke uroproblematik og på konkrete anvisninger. For pædagogisk råd ligger der en vigtig opgave i at sætte den pædagogiske dagsorden, så lærere, der oplever uro i klasserne, ikke føler, at de står alene, når problemerne skal løses. I sidste ende er det dog den enkelte lærer, der sammen med elev- 10

11 erne står tilbage med problemerne, hvis den samlede indsats ikke er tilstrækkelig til at begrænse uroen i det daglige arbejde. Hvad er vores pædagogiske grundholdning? Hvad forstår vi på vores skole ved undervisningsforstyrrende uro? Hvilke urofremkaldende faktorer virker umiddelbart iøjnefaldende? 11

12 12 2. Hvor står vi?

13 Før skolen kan sætte målrettet ind, er det vigtigt at definere, hvad der forstås ved uro og gøre fælles status over personalets opfattelse af omfanget af skolens eller klassens uro og mobning. Der skal mindst hvert 3. år foretages en undervisningsmiljøvurdering af elevernes undervisningsmiljø vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet, ligesom der mindst hvert 3. år skal foretages en arbejdspladsvurdering. Dette giver et godt fundament for at vurdere, hvordan problemet opfattes. Det betyder dog ikke, at temaet kun bør diskuteres i forbindelse med disse lovpligtige vurderinger. Lærerne kan i forbindelse med de kollegiale diskussioner starte klassevis: Uroen kan opgøres på et skema og drøftes i klassens lærerteam. Et forslag til skema kan findes på uronet/klasseskema_nyt.doc Lærernes umiddelbare opfattelse sammenlignes med resultatet fra spørgeskemaet, og udviklingstendenserne diskuteres. De miljøer, børnene færdes i, vurderes i forhold til deres mulige indflydelse på den aktuelle situation, eksempelvis hjemmene, daginstitutionerne, sportsklubberne, kammeraterne, klassen, skolen m.v. Til det brug kan skolen hvert år gøre status over de forskellige konkrete miljøers holdninger til forhold, der har betydning for uroens opståen og reaktioner herpå. Spørgsmål, som angår skolen generelt, besvares af skolens ledelse og kan drøftes i pædagogisk råd. Spørgsmål, der relaterer sig til klasserne, besvares af det enkelte team. For at opnå en fælles forståelse må skolen forsøge at afklare pædagogiske grundholdninger, den hidtidige praksis samt graden eller arten af eventuelle uoverensstemmelser mellem ledelse og personale. En vigtig del af arbejdet med status- og uroskemaet er at vurdere sammenhængen mellem de afdækkede forhold og omfanget af uro i de enkelte klasser. De enkelte teams må regelmæssigt gøre status over, hvordan undervisningen bliver gennemført i klassen. Og alle lærere, der har den pågældende klasse, skal deltage og tage medansvar, så ingen føler, at de står alene med problemerne. 13

14 I modsat fald vil nogle lærere måske fortsat have meget uro i deres timer og være uden for en bredere vurdering af problemerne herunder eventuelt også deres egen medvirken til, at uroen opstår. Hvordan er skolens aktuelle situation mht. uro? Har vi specifikke uroproblemer? Hvordan har pædagogisk råd behandlet uroproblemer? 14

15 15

16 16 3. Hvordan kommer vi i gang?

17 Indsatsen mod uro kan naturligvis tilrettelægges på mange måder. Skolens handlemuligheder ud over de lovpligtige vurderinger af temaet er bekendtgørelsen til fremme af god orden fra 1995, en bekendtgørelse, der forventes revideret først i skoleåret netop med fokus på overtrædelse af skolens orden, herunder forældrenes ansvar i den forbindelse. Der er således regler mod uro og mobning. Men regler alene gør det ikke. Så det, at skolen sætter fokus på de faktorer, der understøtter læringsmiljøet, samtidig med at den melder ud, at undervisningsforstyrrende uro i princippet ikke vil blive accepteret, kan være en god start. Næste trin er, at lærerne (mere) konsekvent griber ind i konkrete situationer, hvor en eller flere elever forstyrrer undervisningen. Sideløbende må skolen lave en strategi, der er med til at forebygge uro og lægger op til, at der gribes tidligt og konsekvent ind. For uanset hvor intensivt man forebygger, opstår der altid uforudsete situationer i et skoleår. Derfor er det en god ide, at strategien tager højde for de tilfælde, hvor uroen bliver så stor, at det er nødvendigt at reagere med det samme. En handleplan for indsats over for uro kan altså indeholde: Forebyggelse gennem øget fokus på positive læringsmiljøer og andre generelle initiativer, der modvirker uro. Foregribelse ved tidlig indsats, hvor uro kan forventes her og nu, hvis der ikke handles. Indgreb, når uro faktisk forstyrrer undervisningen. Skolen, repræsenteret ved bestyrelsen og skoleledelsen, skal fremlægge sine forventninger både til forældrenes og de professionelle samarbejdspartneres indsats, når den forstyrrende indsats skal bekæmpes. Og der er behov for, at samarbejdet om børnenes adfærd og personlige udvikling varer ved, så længe børnene er elever i skolen. Alle forældre må medvirke aktivt i skole/hjem-samarbejdet i hele skoleforløbet, og forældrene må acceptere deres medansvar for 17

18 eventuelle problemer i en klasse. Skolen må vise, at det ikke blot er den enkelte lærer, men skolen som helhed, der ønsker at undgå undervisningsforstyrrende uro. Når de gensidige forventninger er afklaret, er der grundlag for, at forældrene og skolen får en fælles forståelse for nødvendige fællesnævnere og spilleregler for, hvordan børnene får en forståelse for deres forpligtelse over for fællesskabet. Det ideelle vil være, at forventninger fra skolen udtrykkes, samtidig med at forældrene også får chancen for at komme med deres forventninger. Altså en gensidig proces, hvor både forældre, børn og lærere har drøftet og erkendt, at det er vigtigt at have fælles værdier og mål. Både for undervisningen og for elevernes og lærernes liv i skolen. Nogle skoler udsender forskellige former for forventningslister til forældrene. Hermed får skolen lejlighed til at markere, hvad den forventer af forældre og børn, for at undervisningen skal lykkes. Dette er positivt hvis forventningerne formuleres i gensidighed, som beskrevet ovenfor. Skolen skal udarbejde klare forholdsregler mod undervisningsforstyrrende uro og sørge for det fornødne akutberedskab, når der skal gribes ind. Samtidig kan skolen sætte ind på at få lærerne til at samarbejde om metodeudviklingen i den enkelte klasse og opprioritere udviklingen af lærernes kvalifikationer som ledere af undervisningen. Hvilke gensidige forventninger og krav har skolen og forældrene defineret? Hvordan har skolebestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af et værdiregelsæt drøftet skolens evt. uroproblemer? Har skolen og forældrene skriftligt formuleret en fælles holdning til uro? Hvordan lyder de generelle forholdsregler vedrørende uro, som lærerne arbejder efter? Har skolen et beredskab til at håndtere akutte uroproblemer? 18

19 Er der udarbejdet handleplaner med baggrund i undervisningsmiljø- og/eller arbejdspladsvurderingerne? 19

20 20 4. Forebyggelse og foregriben

21 Ved forebyggelse forstås i dette arbejdspapir generelle tiltag, der sigter mod at give børnene optimale vilkår tidligt i skoleforløbet med henblik på at modvirke undervisningsforstyrrende uro. Børnenes færden i mange forskellige miljøer betyder, at skolen må samarbejde med flere eksterne parter i barnets omgivelser. Foregriben finder sted, når der fokuseres på en bestemt elev eller elevgruppe, som skolen skønner er i en truet position. Et eksempel på en konkret handling kan være en ekstraordinær hyttetur med et socialt sigte. 4.1 En fælles forståelse Skolebestyrelsen skal efter loven udarbejde et værdiregelsæt, der også omhandler almindelig god adfærd samt skolens antimobbestrategier. Det bør naturligvis udarbejdes i tæt samarbejde med inddragelse af hele personalet og eleverne, ikke kun dem, der er valgt af personalet og eleverne som medlemmer af bestyrelsen. I det enkelte team, på afdelingsplan og overordnet i pædagogisk råd, kan lærerne diskutere sig frem til, hvad de opfatter som uacceptabel elevadfærd i de forskellige børnegrupper. Det kan være en fordel at skelne imellem ordensregler og samværsregler. Ordensregler gælder for hele skolen og er vedtaget i skolebestyrelsen. Samværsreglerne, der er underordnet ordensreglerne, gælder typisk for den enkelte klasse og er vedtaget i fællesskab med elever og forældre. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan man som lærer reagerer og ønsker at reagere, når eleverne bryder ordens- eller samværsreglerne. Også når man som lærer ikke er formelt ansvarlig for den pågældende elevgruppe. Det kan også være gavnligt at udveksle erfaringer om undervisnings- og lektiedifferentiering samt metoder til at inddrage konkrete elever i undervisningen. I klasser, hvor uroen kommer fra elever med store følelsesmæssige og sociale problemer, kan det for eksempel være svært at bruge undervisningsformer, der kræver en høj grad af medansvar for undervisningen fra alle elever. Omvendt kan overdragelse af større ansvar nogle gange være midlet i en klasse, der ikke trives med for ensidigt lærerstyre. 21

22 Pædagogisk råd kan aftale, at emnet uro og eventuelt også mobning er på dagsordenen til alle møder i en periode. Målet kan være at se på status, evaluere særlige tiltag, foretage generel orientering om aktuelle tendenser og specielle forhold vedrørende enkelte klasser eller elever i krise afgrænset af rammerne om tavsheds-pligten vedrørende enkeltpersoners personfølsomme forhold. Det vil også være gavnligt, hvis emnet bliver behandlet i den faglige klub og tages op som en del af skolens sikkerhedsarbejde. Har skolen på alle niveauer søgt at etablere en fælles, forpligtende uropolitik, der omfatter skolens friere felter som frikvartererne? Konkret indsats hvordan? Der er som tidligere nævnt ingen facitliste på uroproblemet. Der kommer jævnligt nye modeller og metoder, som angiver at være løsningen. Forskellige skoler anvender forskellige metoder til forebyggelse af og indgriben over for uro. Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at skolerne anvender flere metoder i denne sammenhæng. Praktiske undervisningsforløb Nogle skoler har haft stor succes med særlige undervisningsforløb af praktisk art, men med indbygget teori. En skole har eksempelvis haft en innovationsklasse, hvor eleverne i samarbejde med et stort firma konstruerede og byggede robotter, medens andre klasser havde andre undervisningstemaer med elementer af produktion i sig. Sådanne forløb har over for en del elever haft en positiv effekt. Et eksempel fra Erritsø skole i Fredericia er omtalt i Folkeskolen nummer 7 af 14. marts 2008 samt i netudgaven samme dag. 22

23 LP og Pals Andre skoler har med held valgt at tilrettelægge det forebyggende arbejde med urobekæmpelse efter nogle særlige programmer, der er dukket op i skoleverdenen, som eksempelvis LP-modellen og PALS-modellen. Fælles for dem er, at de fokuserer på faktorer i den urolige elevs omgivelser, der formodes at udløse elevens uhensigtsmæssige opførsel, og derefter søger at eliminere dem. Modellerne sætter så at sige arbejdet på formel gennem nøje beskrivelse af en ganske omfattende, afprøvet, fast procedure for tackling af uro, som kan følges skridt for skridt eller tilpasses lokale forhold, herunder de forhåndenværende tidsmæssige resurser. En forudsætning for anvendelse af sådanne modeller er, at ledelsen inddrager lærerne og det pædagogiske personale i de beslutningsprocesser, der går forud for iværksættelse af en samlet satsning på skolen, således at lærerne føler ejerskab i forhold til den valgte model. Og at de samtidig hele tiden vurderer, om modellerne skal suppleres med andre tiltag. 23

24 Skole/hjem-koordinatorer/vejledere Nogle kommuner og skoler har tilknyttet skole/hjem-koordinatorer. Udover at være resursepersoner for lærerne i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet kan de på lærernes anmodning i særlige tilfælde, hvor der er behov for en særlig samtale med hjemmet om elevens adfærd, tage en kontakt til hjemmet som aflastning af lærerne. Desuden praktiserer nogle skoler, at koordinatoren tager på hjemmebesøg alene eller med en lærer, ifølge skolerne med en ofte positiv effekt, hvor forældrene får mere forståelse for betydningen af barnets skolegang og adfærd i skolen. Et af projekterne på Selsmoseskolen i Høje Tåstrup er omtalt i Folkeskolen nr. 5 af 6. marts Familieklasser/familielæring I nogle kommuner og i nogle skoler har man etableret særlige familieklasser, hvor forældre og børn sammen får undervisning. Sådanne klasser vil ofte være organiseret i socialforvaltningsregi, men med såvel lærere som socialfagligt personale som undervisere. Selv om det er eleven, der modtager den egentlige undervisning, er formålet typisk at få forældrene ind i et konstruktivt samarbejde med skolen om i fællesskab at gøre en indsats over for elevens adfærd. 4.2 Læreren som rollemodel Klassens lærerteam kan sætte et fælles normsæt for deres adfærd i klassen på dagsordenen. Som indledning kan man forsøge at få afklaret betydningen af læreren som rollemodel og autoritet. Mere konkret kan det for eksempel handle om klassens indretning, normer for overgangen mellem pauser og undervisning, udluftning, oprydning og kutymer, når undervisningen begynder og slutter. Målet må være, at lærerne bliver opfattet som accepterede autoriteter, der med viden og indsigt leder klassen og den enkelte elev frem. Men det er naturligvis ikke meningen, at lærerne skal gøres ens. 24

25 Både for lærernes og elevernes egen skyld skal eleverne lære hensigtsmæssig adfærd sammen med forskellige voksne. Ifølge folkeskoleloven inddrager læreren i videst muligt omfang eleverne i at planlægge og tilrettelægge undervisningen, ligesom skolen skal samarbejde med forældrene om undervisningen. Men det er læreren, der leder undervisningen og orienterer forældrene om indholdet af lærerteamets aftaler, så forældrene kan bakke op. Inden skolen eller teamene går i gang med en planlagt indsats, kan det være en ide, at lærerne vurderer deres behov for gensidig vejledning og supervision. Har det enkelte lærerteam udarbejdet et forpligtende normsæt for læreradfærd i og omkring klassen? Har klassen brug for flere faste rutiner? Hvordan holdes forældrene orienterede om lærerteamets aftaler? Hvordan indgår klasseværelsets fysiske indretning i overvejelserne? 4.3 Inddragelse af daginstitutioner For de børn, der ikke går i SFO på skolen, kan samarbejdet med institutionerne styrkes med en fast struktur for samarbejdet. Men før strukturen besluttes, er det vigtigt at præcisere forventningerne og målene for samarbejdet om indsatsen for ro i skolen. Det kan for eksempel være at understrege, at det overordnede samarbejde omkring børnenes adfærd og personlige udvikling er en løbende proces i al den tid, børnene er på skolen og i institutionen. Samarbejdet er lettere, hvis børn i skolens distrikt går i børnehave i samme distrikt. Det betyder færre samarbejdspartnere i institutionerne og dermed en mere overkommelig opgave, når parterne skal blive enige om, hvordan de opfatter og reagerer på urolig adfærd. Men selv om denne idealsituation ikke altid er mulig, har det stor betydning, at daginstitutionerne er i dialog med skolen om, hvordan de udvikler børnenes sociale kompetencer før skolestart, samt at skolen kender institutionernes generelle planer for ud- 25

26 vikling af børnene både intellektuelt og personligt. Inden eleverne bliver optaget i børnehaveklassen, kan skolens ledelse eventuelt gennem socialforvaltningen eller PPR få et samarbejde med de institutioner, eleverne kommer fra, for at sikre, at skolen får de nødvendige oplysninger om børnene. Dette skal naturligvis ske i respekt for forvaltningslovens regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger, der normalt kræver accept fra de pågældende forældre, hvis de skal videregives fra en institution til en anden. Samtidig må skolens ledelse sørge for, at institutionerne får den relevante viden om skolen, for eksempel om skolens værdigrundlag, og at skolen melder tilbage om elevernes skolestart. Skolens ledelse, herunder SFO, bør især samarbejde med de omgivende institutioner omkring børn med særlige behov og holde hinanden orienteret om væsentlige hændelser i barnets liv med respekt for de begrænsninger, der kan være efter forvaltningslovens videregivelsesbestemmelser. I særlige tilfælde er det nødvendigt at etablere et egentligt målrettet, tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte barn. Et sådant samarbejde kræver typisk, at socialforvaltningen er tovholder i samarbejdet. Overordnet kan samarbejdet medvirke til, at skole og daginstitution hver for sig og sammen opfylder fælles kommunale mål for børn og unge. Eksempler på sådanne samarbejder findes i pjecen Håndgreb i samarbejdets svære kunst, der er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening. Pjecen er udsendt til kommuner, kredse og tillidsrepræsentanter og kan downloades fra foreningens portal. Har skolens ledelse kontakt med de omgivende institutioner med henblik på et samarbejde omkring elevernes skolestart? Hvordan foregår den rutinemæssige dialog mellem skole og daginstitutioner? Er der en praksis for tværsektorielt samarbejde omkring enkelte børn med særlige behov? Har kommunalbestyrelsen sikret, at daginstitutioner og skoler har udarbejdet pædagogiske målsætninger og handleplaner? 26

27 4.4 Inddragelse af forældrene For at sikre, at forældresamarbejdet er hele skolens anliggende, kan forældrene i god tid, før deres børn begynder i skolen, inviteres til møde med skolelederen og de kommende børnehaveklasseledere, og hvis det er muligt de lærere, der skal have børnene i 1. klasse. Et af emnerne på mødet kan være sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer og elevernes og lærernes mulighed for at lære og undervise i dagens folkeskole. Skolen og forældrene kan allerede her udveksle forventninger til hinanden, og dialogen om det fælles ansvar, som folkeskoleloven forlanger for såvel indlæring som opdragelse og dannelse, kan påbegyndes. Mødet kan f.eks. holdes et halvt år før skolestart og følges op af endnu et møde lige før eller efter sommerferien med en tydeliggørelse af, at et godt skoleforløb både for deres eget og de andres børn er afhængig af, at alle deltager i møderne. Det kan også aftales, at første punkt på dagsorden ved alle møder er en status over, hvordan det generelt går i klassen. Hvordan fungerer eleverne med hinanden, og hvordan kan sammenholdet gøres endnu bedre? Et tilsvarende forældresamarbejde kan etableres på skoler, der f.eks. efter 6. eller 7. klasse skal danne nye klasser med elever fra andre skoler. Også her vil det være en god markering at samle alle forældrene på den modtagende skole. Da forebyggelse altid er bedre end helbredelse, vil diskussion om skolens syn på uro og mobning også bedst finde sted i fredstid. Hvordan drøftes skolens uro- og mobbepolitik med kommende forældre? Hvordan involveres forældrene i skolens uro- og mobbepolitik? Hvilken status har opdragelsesspørgsmål og klassens sociale liv på forældremøderne? 4.5 Inddragelse af elevrådet Elevrådet spiller en vigtig rolle, når det handler om uro og mob- 27

28 ing. Blandt andet for at få eleverne til selv at bakke op om en udvikling væk fra udvendige disciplinerende ordensregler frem mod samværsregler, der styrker elevernes egen regulering af sig selv og hinanden. Både klassevis og skolevis. Eleverne får dermed et medansvar for skolens regler, og samtidig er det muligt at tage de nødvendige hensyn til årgangenes og klassernes forskellighed. Det kan derfor være en god idé, at skolen opfordrer elevrådet til selv at diskutere ordensregler og uro på skolen. Dernæst kan elevrådet og pædagogisk råd mødes og i fællesskab lægge planer for, hvordan ordens- og samværsreglerne skal opbygges på skolen. Elevrådet kan også deltage i storforældremøder og sammen med skolelederen vise, at de er med på, at det er i alles interesse, at der er en fornuftig arbejdsro i undervisningen, og bakke op bag, at der sættes konsekvent ind over for elever, der forstyrrer undervisningen. På hvilken måde er elevrådet inddraget i udformningen af skolens uropolitik, herunder ordens- og samværsregler? 4.6 Inddragelse af klassen At inddrage alle elever i at få klassen til at fungere som et socialt forpligtende fællesskab er en proces, der begynder allerede i børnehaveklassen og varer ved, til eleverne går ud af skolen. Dette arbejde er med til at forebygge uro og er samtidig vigtigt i forhold til at gøre skolen mobbefri. Når lærerteamet diskuterer klassens status, er det oplagt, at de samtidig evaluerer denne del af klassearbejdet og drøfter, hvad der skal justeres eller ændres i forhold til deres mål for elevernes alsidige og personlige udvikling med inspiration fra kommunens/ skolens vejledning på baggrund af denne del af materialet fra Undervisningsministeriets projekt Fælles Mål, der forventes udsendt i ny udgave efteråret Planerne kan f.eks. omfatte særlige aktiviteter, der skal understøtte udviklingen af bestemte elevgruppers sociale og følelsesmæssige kompetencer, så de bedre kan fungere i fællesskabet. Det kan også 28

29 handle om i en periode bevidst at satse på at skærpe børnenes empati, så de bedre kan forstå kammeraternes behov i forskellige situationer i undervisningen, i frikvartererne eller på vej til eller fra skole. En bevidst og udholdende indsats særligt i skolestarten i sammenhæng med det omtalte udvidede forældresamarbejde vil næsten altid give bonus. Har den enkelte klasse lavet samværsregler? Har lærerteamet omkring særligt urolige klasser udarbejdet en plan for klassens arbejder med elevernes personlige og alsidige udvikling? Hvordan finder denne del af det udvidede forældresamarbejde i indskolingen sted? 4.7 Elevsamtaler Det er vigtigt, at lærerteamet har et grundigt kendskab til hver enkelt elev. Elevsamtaler i tide kan have stor effekt, når det handler om at vejlede eller gribe ind, inden et akut personligt problem når at blive til destruktiv adfærd. Det er skolens ansvar, at forudsætningerne for at have kvalitet i elevsamtalerne i alle klasser er til stede. Det kan således være nødvendigt at sørge for, at der er ekstra lærere til rådighed, når læreren har samtaler med den enkelte elev. Det gælder selvfølgelig i almindelighed, men i særlig grad, når det handler om klasser, der er så urolige, at de ikke kan være alene. Hvordan afvikles elevsamtalerne? Har skolen afsat tilstrækkelig tid til elevsamtaler? 4.8 Eleverne i den frie tid Uro og mobning opstår ofte, når eleverne har fri. For eksempel i frikvartererne, på turen til og fra skole, og når børnene er sammen med deres kammerater og venner i fritiden. Problemer i samværet her forplanter sig tit til klassen. Derfor er 29

30 det vigtigt, at børnene også der lærer at have det godt med hinanden. Bortset fra frikvartererne har lærerne og pædagogerne ingen direkte indflydelse på, hvordan eleverne fungerer indbyrdes i den frie tid. Men det betyder ikke, at skolen kan eller skal lade stå til. Skolen skal demonstrere, at den står for den holdning, at det er muligt sammen med forældre og pædagoger at påvirke børnenes frie samvær. Skolen skal være opmærksom på, at frikvarteret er et område, hvor børnene lærer ved at lege og skal lære at lege. Det er her, de skal erfare behovet for fair play og lære det. Lærerne og pædagogerne i SFO og fritidshjem må samarbejde og arbejde bevidst med begreber som godt kammeratskab og de aftale, hvornår det vil være gavnligt at inddrage forældrene, også når det gælder mobning, cybermobning m.v. Hvilken opmærksomhed har skolen på eleverne i det frie felt? Hvilke kontakter er der mellem lærerne og voksne om børnene i det frie felt? 4.9 Mobning også en slags uro Mobning og uro er nært beslægtede fænomener og optræder ofte side om side i skolens hverdag. Mobning skaber utryghed og disharmoni og vil hyppigt medføre aggressioner og konflikter, der kan føre direkte videre til undervisningsforstyrrende uro. Uroen kan også vise sig som verbal eller fysisk chikane, der er rettet imod enkelte elever. Cybermobning via internettet, sms og mms vendt mod såvel lærere som elever er i denne forbindelse et hastigt voksende problem, som lærerne bør være specielt opmærksom på. Stort set alle aktioner imod uro vil have en positiv effekt på mobning og omvendt. Men der findes også specifikke mål- og metodeovervejelser, der direkte sigter mod at gøre en skole mobbefri. Undervisningsministeriet iværksatte i 2007 sammen med bl.a. Danmarks Lærerforening og andre organisationer en kampagne for trivsel, mod mobning. Materialerne giver megen direkte inspiration om elevmægling, inddragelse af elever imod mobning, 30

31 projekt Bedre Venner, med mere. Materialerne samt andre initiativer kan ses på ligesom der er megen inspiration at hente hos DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). I hvilket omfang er skolens uroproblem relateret til mobning? 4.10 Skolens organisering For at give læreren de bedste muligheder for at få en god kontakt til det enkelte barn må skolens ledelse og pædagogisk råd stræbe efter, at hver lærer er med i så få teams som muligt, uden at det går ud over fagligheden. Det er især vigtigt i skolestarten. Når man laver teams, er en følordning for nyuddannede lærere også en mulighed. Skolen skal være ekstra opmærksom på, hvordan en meget urolig klasse bliver givet videre til en anden lærer. Klare rutiner er her ikke mindst nyttige for nyansatte lærere. Det kan have en positiv effekt på forebyggelsen af uro at tage teamet med på råd, når skemaerne skal lægges. Over for urolige klasser kan det for eksempel være nødvendigt i perioder at tage højde for, at eleverne ikke er uden opsyn på noget tidspunkt. Ledelsen og pædagogisk råd må også overveje, hvordan frikvartererne er organiserede, og om de fungerer optimalt. Ude- og indeordninger kan være områder, skolen må se på. Har skolen en følordning? Er der etableret en særlig praksis omkring lærerskift i klasser med meget uro? Er der retningslinjer for organiseringen af pauser og frikvarterer? 4.11 Specialundervisningen et sikkerhedsnet Specialundervisningen er et sikkerhedsnet under den normale undervisning, både fagligt og socialt. Der kan efter lokal beslutning være mulighed for, at specialundervisningslærerne kan agere 31

32 akutberedskab og overtage undervisningen af stærkt urolige elever, hvis disse i en given situation ikke kan få tilstrækkeligt fagligt udbytte i den almindelige klasse. Skolen må så også have planer og retningslinjer for, hvordan urolige elever bliver sluset tilbage til normalklassen. Er der drøftet principper for, på hvilken måde specialundervisningslærerne eventuelt kan agere akutberedskab i forhold til uro? Er specialundervisningen tilstrækkeligt fleksibelt organiseret? Er der planer for tilbageslusningsfasen? AKT-arbejde Under indtryk af uroproblemets art og omfang har de i flere skoler særligt uddannede AKT-medarbejdere, der fungerer dels som en ekstra resurse, der kan tilkaldes af læreren, hvis problemerne bliver for store, dels som vejledere og rådgivere for lærerne med henblik på tackling af vanskeligheder med elever, der udfordrer rummeligheden i klassen. Er der etableret et beredskab til tackling af akutte uroproblemer? Har skolen drøftet hvordan AKT-lærerne generelt skal fungere? Er der drøftet, hvordan AKT-lærerne og specialundervisningslærerne skal samarbejde om et akutberedskab? 4.12 Sikkerhedsarbejdet skal integreres Sikkerhedsarbejdet på skolen handler både om et godt fysisk og et godt psykisk arbejdsmiljø. Dårlig akustik og møbler uden lyddæmpning giver med sikkerhed et for højt støjniveau, og det kan ligesom et dårligt indeklima i sig selv være med til at give uro. Mange steder kan der rent fysisk gøres noget. Indsatsen for at dæmpe støjniveauet på skolen er således væsentlig. Arbejdet med urolige elever falder også ind under arbejdet med at skabe et godt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Jvf. Arbejdstilsynets statusrapport fra 2001 om folkeskolens psykiske arbejdsmiljø. 32

33 Hvordan arbejder skolens sikkerhedsorganisation med uro? 33

34 34 5. Indgreb til glæde for alle

35 Uanset hvor meget man forebygger og griber tidligt ind, kan der opstå situationer med urolige elever, som kræver, at der reageres her og nu. En del børn magter ikke umiddelbart at være en del af klassens fællesskab. De kan være så fokuserede på deres egne behov, at de konstant skaber uro og forstyrrelser for de andre elever. På mange skoler er der ikke noget beredskab til situationer med uacceptabel uro, og den enkelte lærer er overladt til selv at klare det akutte problem. En traditionel nødløsning kan derfor være, at eleven i den resterende del af en time bliver sat uden for døren, bliver flyttet til en anden klasse eller kommer op på skolens kontor. Disse muligheder skal dog alene anvendes som en akut nødløsning. Som regel ønsker både elever, kolleger og forældre, at læreren reagerer tidligt. Ikke for at straffe, men for at markere, at undervisningen er væsentlig, og at alle har pligt til at bidrage til, at den kan gennemføres godt. Ikke mindst i forhold til den øvrige klasses rolle som forstærkende eller formindskende faktor er det vigtigt, at læreren som leder af klasserummet markerer og siger stop. Når læreren griber hurtigt ind over for destruktiv uro, vil det kunne blive til gavn for alle elever. Læreren kan i en fart få genskabt en sund arbejdsuro og sikre den nødvendige aktive medleven i undervisningen fra eleverne til gavn for helheden. Og hvis skolen samtidig sørger for at følge op og tage sig af den urolige elev, elevens forældre og den lærer, der føler sig presset, vil den hurtige indsats være til gavn for alle parter. En del skoler har succes med etablering af permanente, bemandede akutberedskaber til opsamling af stærkt forstyrrende elever, der hindrer klassens undervisning: Oasen, Pusterummet, Rastepladsen. Det er vigtigt, at sådanne ordninger har et tydeligt og veldefineret arbejdsgrundlag og bemandes med kvalificerede lærere med kendskab til AKT-arbejde. Hvor ligger lærerteamets tolerancetærskel p.t. over for uro, der kræver indgreb? Har skolen en praksis for tidlig indsats? 35

36 5.1 Alle parter skal deltage Et direkte indgreb vil typisk handle om en enkelt eller få elever. Når det sker, er det vigtigt, at alle kolleger i teamet får besked om, hvad der er sket, så de er orienterede, når de kommer ind i klassen. Alt efter situationens alvor må hjemmet og skolens ledelse orienteres og inddrages i det videre forløb. Der kan dog opstå situationer, hvor det hverken er formålstjenligt eller praktisk muligt at orientere alle parter om hver enkelt hændelse. F.eks. i en fase, hvor en elev ustandselig fremprovokerer sin egen udelukkelse fra undervisningen, uden at man akut kan finde relevante undervisningstilbud. Hvis det er konstateret, at problemerne stammer fra barnets frie felt, altså uden for undervisningen, må de øvrige lærere især gårdvagterne og SFO inddrages. Ja, det kan endog komme på tale at inddrage chaufføren i en eventuel skolebus eller andre relevante voksne, der formelt er uvedkommende, men som reelt er betydende voksne. Naturligvis med respekt for de regler, der gælder ved fortrolige oplysninger. Under helt særlige omstændigheder kan skolen og socialforvaltningen af hensyn til barnets tarv se sig nødsaget til at forsøge at løse problemerne uden om forældrene, hvis disse har afvist at medvirke til en løsning. Der kan også opstå situationer, hvor hele klassen er i fokus. Er det tilfældet, inddrages alle forældrene, så de kan medvirke til at gøre status over, hvordan de opfatter klassen og elevernes sociale adfærd. Læreren kan uden at nævne elevernes navne fortælle om aktuelle eksempler på elevernes opførsel. Forældrene kan dernæst få mulighed for at komme til orde med deres forventninger til, hvordan skolen og lærerne reagerer på uroen. Og samtidig giver skolen/lærerne udtryk for, hvilke forventninger de har til forældrene. Derefter kan parterne drøfte, om forældrene for eksempel i fællesskab skal reagere over for børnene. 36

37 Det kan undertiden være en fordel, hvis skolelederen leder et sådant møde. Afhængigt af klassetrin kan eleverne deltage i mødet, Hvordan sikrer skolen, at lærerne om fornødent får mulighed for at underrette hinanden om vigtige konfrontationer i klassen? Har skolen udviklet en skabelon til støtte for forældremøder i klasser med for meget uro? Er skoleledelsen aktivt udfarende og ansvarstagende i forhold til forældregruppen i urolige klasser? Har skolen praksis for at diskutere opdragelse og rollefordelingen mellem skole og hjem? Hvad gør skolen for at inddrage forældre, der bliver væk fra forældremøder? 5.2 Elever, der næsten altid forstyrrer Folkeskolen skal være rummelig. Men enkelte elever forstyrrer så 37

38 meget eller kan være så truende fysisk eller psykisk at det er nødvendigt med en indsats alene mod den pågældende elev Sådanne problemer kan løses, uden at problemet først er forsøgt løst sammen med klassen. I de tilfælde er det vigtigt, at skolelederen inddrages med det samme. Han er den eneste, der har myndighed til at styre forløbet både over for eleven, forældrene og andre implicerede. Skolen må derfor have en handleplan, der ud over ledelsen og de øvrige kolleger involverer PPR. I første omgang kan løsningen i overensstemmelse med ordensbekendtgørelsen være at fjerne eleven fra klassen og i stedet tilbyde alternativ undervisning på fuld tid, indtil en anden ordning er fundet. Det kan være nødvendigt både af hensyn til eleven selv og til andre elever og til lærerne. Herved løftes ansvaret også op fra de implicerede lærere og klassen i forhold til elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen. Det er sjældent nogen god løsning bare at flytte eleven til en anden skole eller klasse, selv om det i nogle tilfælde kan synes som eneste udvej. Eleven har ret til undervisning, og det ideelle formål bør være at sluse eleven tilbage i sin klasse, hvis det er muligt. Det kræver et grundigt samarbejde med modtagende lærere og klassen. Før en tilbageslusning til den hidtidige klasse bør eleven vise tydelige tegn på positiv ændring. Bekendtgørelsen til fremme af god orden giver her lærerne nogle rettigheder. Hvis læreren føler sig egentlig truet eller bliver udsat for vold, kommer det ind under definitionerne af krænkende adfærd eller vold. Her skal skolen senest den 1. april 2010 have en voldspolitik. Danmarks Lærerforening påregner i skoleåret i samarbejde med Lederforeningen at udsende en vejledning om vold. For lærerne bør der derudover være supervision og vejledning som et tilbud til de implicerede lærere, ligesom der kan være brug for 38

39 vejledning om arbejdet med klassen, mens den pågældende elev er væk. I de tilfælde, hvor læreren er blevet overbelastet og måske langtidssygemeldt af samme grund, kan det også være nødvendigt med hjælp til læreren som person. Her kan der rettes henvendelse til Danmarks Lærerforenings særlige rådgivning for medlemmer, der er ramt af psykiske arbejdsmiljøproblemer, Selve arbejdet med elever, der næsten altid forstyrrer arbejdet, falder uden for rammerne af denne pjece. Hvilken fast praksis og hvilket beredskab har skolen etableret omkring de næsten altid forstyrrende elever? Hvordan udmønter skoleledelsen denne del af sit ansvar? Har skolen en handleplan for tackling af vold og trusler om vold? 5.3 Lærerteamet og ledelsen af klassen Hvis uroen er så udtalt, at der er behov for indgreb i en klasse, er lærerteamet krumtappen i beslutningen. Det gælder især i starten. Det er det samlede lærerteam og ikke bare den enkelte lærer, der skal reagere. Teamet må gøre status og evt. revurdere de planer, der allerede ligger. Herved kan de få overblik over klassens kvaliteter og mangler både gruppens og de enkelte individers. Teamet må også diskutere deres opfattelse af lærernes autoritet, og om der er behov for at ændre ledelsen af klassen. Som en start kan hver lærer f.eks. komme med sit bud på, hvad der skal til, for at klassen kan få styrket sit fællesskab. Det kan handle om at ændre undervisningen, satse mere målrettet på den følelsesmæssige og sociale læring og lave samværs- eller spilleregler i klassen. Men det kan også handle om at søge ekstra resurser. Det er naturligvis vigtigt, at lærerne ser på sig selv og hinanden. Måske kan de blive bedre til at forebygge og håndtere konflikter. Teamet kan i den forbindelse også overveje, om andre personer eventuelt skal med ind i billedet, ligesom det kan være nødvendigt og gavnligt, at teamet får mulighed for mere systematisk at lære konfliktløsning. 39

40 Det er vigtigt, at alle de voksne omkring børnene er i dialog om, hvad de oplever og ser, så indsatsen kan hvile på et så godt oplyst grundlag som muligt og blive koordineret. Uden forståelse for hinandens forskellige situationer og opgaver kan det være svært at trække på samme hammel og støtte hinanden. Hvor åbne er lærerne over for hinanden mht. uroproblemer? Hvordan støtter lærerne i teamet hinanden? Hvordan reagerer lærerteamet som kollektiv i forbindelse med indgreb? Hvor målrettet arbejder teamet med at organisere undervisningen? Er muligheden for uddannelse i konfliktløsningsmetoder overvejet? 5.4 Skoleledelsens konkrete beslutninger Det er iflg. folkeskoleloven skolelederen, der har ansvaret for alle konkrete beslutninger omkring den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, at lærerne orienterer lederen så tidligt som muligt i de situationer, der ser ud til at kunne udvikle sig til alvorlige adfærdsmæssige problemer. Jo tidligere lederen bliver inddraget, des bedre er hans muligheder for at handle effektivt. Og det er også alene skolelederen, der kan hjemsende og bortvise elever, arrangere hjemmeundervisning og lignende. Skolelederen må tage ansvar og initiativ i de situationer, hvor der allerede har været gentagne tilfælde af uro. Den enkelte lærer bliver sårbar, når undervisningen ikke fungerer, og det er ikke lærerens opgave alene at finde en løsning, samtidig med at han/hun derved kan udsætte sig for kritik fra eleverne og deres forældre. Samtidigt er det vigtigt, at skolelederen markerer, at læreren ikke har eneansvaret, når noget kikser i klassen. Her har forældre og elever også et ansvar. Det er også skolelederens ansvar, at der i fagfordeling og ved skemalægning er tænkt på et nødvendigt akutberedskab, hvis en lærer eller en gruppe lærere har behov for time out, f.eks. til at planlægge, hvad der nu skal ske. 40

41 Skolelederen skal også have mulighed for at kunne modtage supervision eller vejledning, så han bliver bedre i stand til at forebygge og håndtere konflikter og støtte sit personale i stresssituationer. På stærkt belastede, hærværksplagede skoler m.v. har nogle haft gode resultater med i en periode at arbejde efter hele det register af sanktioner, der beskrives i Bekendtgørelse om god orden. Flere af disse skoler har med held tilknyttet en socialrådgiver, der kan bistå med løsning af de mest komplicerede opgaver. Samarbejde med politiet via SSP-ordninger kan ligeledes opprioriteres i disse situationer. Er skoleledelsen offensiv i forbindelse med gentagen uro? Bruger ledelsen de sanktioner, som kun ledelsen kan bruge, i forhold til de groveste overtrædelser af skolens regler? Har skoleledelsen skabt et så trygt rum, at lærerne kan tale åbent om uroproblemer? 41

42 42 6. PPR må være smidig

43 Skal hjælpen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning være effektiv, må PPR have en så stor kapacitet og smidighed, at den kan træde ind, når behovet er der. Arbejdet med at afhjælpe uro må således ikke forsinkes unødigt på grund af bureaukrati. Derfor må PPR også have resurser nok til, at der hurtigt kan ydes vejledning og rådgivning til de lærerteams, der har brug for det. I mange tilfælde er en mindre, men hurtig indsats nok til, at lærerne selv kan klare det videre forløb med succes. PPR skal også sørge for, at der ligger planer klar til at få socialforvaltningen ind i billedet, hvis det er nødvendigt. Og lærerne skal kende mulighederne og proceduren i de tilfælde. Er PPR i stand til at give hurtig assistance til løsning af akutte problemer? Fungerer PPR passende ubureaukratisk? 43

44 44 7. Kommunen har det overordnede ansvar

45 Alle børn med eller uden fysiske, psykiske og sociale handicap har krav på undervisning inden for folkeskolelovens rammer. Kommunen har pligt til at sørge for, at der kan gives en ordentlig undervisning. Også uden for normalklassens rammer. Politiske udvalg og forvaltninger må derfor melde klart ud til bestyrelser og personale, at man ønsker et skolevæsen uden uro og mobning. Kommunen må også sørge for, at det er muligt at sætte intensivt ind i kortere eller længere tid over for enkelte elever og eventuelt deres forældre. Samtidig skal kommunen sikre de nødvendige foranstaltninger, når en elev skal sluses tilbage i klassen. Såvel for eleven med adfærdsproblemer som for klassen, eleven skal vende tilbage til. Politikerne og forvaltningerne skal tænke folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats sammen. Hvis forvaltningen viser en klar holdning til den negative uros betydning for arbejdet i folkeskolen, vil det være et godt rygstød for den enkelte skole og de enkelte lærere, så de ikke føler, at de står alene med problemerne. Problemerne kan blive yderligere aktualiseret, nu hvor kommunerne i forbindelse med projekt Klare Mål skal lave delmål for, hvad eleverne normalt forventes at vide og kunne. Sådanne læringsmål må kobles sammen med tilsvarende fastlagte kvalitetskrav til lærernes muligheder for at undervise og dermed til elevernes læringsmuligheder. Har kommunen forholdt sig konkret til undervisningsforstyrrende uro? 45

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Dette er et arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening Tak til de mange enkeltpersoner og grupper af lærere, som har bidraget med

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere