Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen"

Transkript

1 Uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

2 Dette er et revideret arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening, juli 2009 Tak til de som har bidraget med værdifuld sparring og konstruktiv kritik. Copyright reviderede oplag 2009 Illustrationer: Jens Julius Hansen Layout: Stig Nielsen ISBN

3 Forord 4 1. Det nødvendige afsæt 6 2. Hvor står vi? Hvordan kommer vi i gang? Forebyggelse og foregriben En fælles forståelse Læreren som rollemodel Inddragelse af daginstitutioner Inddragelse af forældrene Inddragelse af elevrådet Inddragelse af klassen Elevsamtaler Eleverne i den frie tid Mobning også en slags uro Skolens organisering Specialundervisning et sikkerhedsnet Sikkerhedsarbejdet skal integreres Indgreb til glæde for alle Alle parter skal deltage Elever, der næsten altid forstyrrer Lærerteamet og ledelsen af klassen Skoleledelsens konkrete beslutninger PPR må være smidig Kommunen har det overordnede ansvar Processen, der aldrig slutter Eksempler på urofaktorer, som skolen kan påvirke Metoder og materialer 52 3

4 4 Forord

5 Danmarks Lærerforening beskæftiger sig til stadighed med uro i skolen og dermed med elevernes og lærernes psykiske arbejdsmiljø, og det er der mange gode grunde til. Et godt læringsmiljø og en hensigtsmæssig arbejdsro i klasserne og på skolen er nemlig lige så væsentlig for elevernes arbejdsglæde og udbytte af skolegangen som for lærernes tilfredshed med deres arbejde. Skolerne har generelt gode erfaringer med bevidst at forebygge adfærdsproblemer ved at anvende anerkendende pædagogiske metoder i forhold til elever og forældre, suppleret med udvikling og opbygning af klare rutiner og fælles normer. Dette kan gøres ved at fokusere på elevernes positive adfærd i stedet for at fremhæve den negative. Og ved at sætte fokus på læreren som rollemodel og leder af klassen. Men problemet med uro kan ikke løses af skolen alene. Det kræver en bred indsats af alle parter, der har indflydelse på skolen. Erfaringer viser dog, at det hjælper, når hele skolen gør en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd, som eksempelvis mobning. Systematisk indsats mod uro i skolen modvirker nemlig også mobning - og vice versa. Vores mål er at øge kvaliteten i skolens arbejde og dermed sikre, at alle børn får den rette undervisning og at forbedre alle elevers udbytte af skolegangen, ikke mindst for elever med særlige sociale og følelsesmæssige problemer, og hermed også lette presset på lærerne. Arbejdspapiret er beregnet som inspirationsmateriale til brug for skolerne og lærerne. Det er på ingen måde en færdig opskrift. De udsagn, der afslutter de enkelte afsnit, er tænkt som arbejdsspørgsmål. Arbejdspapiret er lagt ind på foreningens portal og kan frit kopieres, ligesom enkelte afsnit kan vælges ud, f.eks. til bearbejdelse i forhold til lokale møder. Anders Bondo Christensen 5

6 6 1. Det nødvendige afsæt

7 Nogle mener, at elever, der forstyrrer undervisningen, skal smides ud af klassen. Andre mener modsat, at hensigtsmæssig arbejdsuro er en naturlig del af moderne undervisning. Dette viser blot, hvor svært det er at definere et begreb, der handler om uhensigtsmæssig uro. Det er Danmarks Lærerforenings holdning, at skolernes praksis over for uhensigtsmæssig uro i skolen skal være solidt funderet i samfundets og skolens virkelighed og i folkeskolelovens pædagogiske grundholdning. Den mest omfattende afdækning af uroens omfang, vi har, stammer helt tilbage fra 1997, hvor Undervisningsministeriet undersøgte forholdene på 20 % af landets skoler. Disse tal dækkede over en betydelig variation skolerne imellem. Selv om meget er forandret siden den gang, viser nyere undersøgelser ude i lærerkredsene imidlertid, at udfordringen ikke opleves som mindre siden Kommunalreformen har givet kommunerne nogle nye opgaver inden for specialundervisningen og dermed skolen og lærerne nogle nye udfordringer. I 1997 vurderede lærerne, at for hver 100 børn i folkeskolens normalklasser var 62, der næsten aldrig forstyrrer 28, der forstyrrer lejlighedsvis 5, der forstyrrer en fjerdedel af tiden 3, der forstyrrer halvdelen af tiden 2, der forstyrrer næsten altid. Én af disse vurderes til at skulle undervises uden for den almindelige klasse. Mange lærere oplever fortsat i dag, at vanskeligheder i forbindelse med tacklingen af elevers forstyrrende opførsel er en stor belastning i lærerarbejdet. Forældreforeningen Skole og Samfund kom i 2005 frem til, at 84 % af byskolerne har problemer med uro. De lærerstuderende angiver, at frygten for ikke at kunne styre klasserne er deres største karrieremæssige bekymring (Fibæk Laursen, 2006). Eleverne selv peger på uroproblemet som stærkt generende. 7

8 Problemerne er altså så udbredte, at der må sættes målrettet ind. Den første internationale TALIS-undersøgelse, hvor lærerne har mulighed for at komme til orde om nogle af deres egne arbejdsbetingelser, er offentliggjort i Ifølge den føler 10 % af lærerne behov for yderligere kompetenceudvikling med hensyn til disciplin og adfærd mod ca. 20 % i de øvrige europæiske lande, der deltog i undersøgelsen. 25 % af de danske lærere har behov for yderligere kompetencer med hensyn til undervisning af børn med særlige behov. Noget tyder således på, at konsekvenserne af kommunalreformen, hvorefter flere børn med særlige behov kommer i normalklasser, kan være en medvirkende faktor til uroen i klasserne. I hvert fald savner flere lærere kompetencer til at tackle denne situation end til at tackle den egentlige uhensigtsmæssige uro. Tallene viser endvidere, at danske lærere på dette område føler sig bedre rustet sammenlignet med lærere fra andre lande, uanset hvilken type uro der er tale om men ikke godt nok rustet. Samtidig tyder det på, at lærerne er bevidste om forskellen på den almindelige uro og så den uro, der kan opstå som følge af for mange specialundervisningselever i en normalklasse med for få resurser til at klare opgaven. Der har været lanceret mange patentløsninger på skolens uroproblemer. Problemerne i skolen er imidlertid altid komplekse. En del har deres udspring på andre arenaer, eksempelvis hjemmet eller fritidsaktiviteter. Skolens ansatte må derfor være bevidste om det enkelte barns hele liv, altså også det, der umiddelbart ligger uden for skolens rækkevidde. I dette arbejdspapir sætter vi primært fokus på de positive og negative forhold, som skolen direkte kan påvirke. Der skelnes endvidere imellem faktorer, der relaterer sig til kommunen som den overordnet ansvarlige, til skolen generelt, til ledelsen og til lærerne og pædagogerne i SFO. Kommunen er ansvarlig for forhold som høje klassekvotienter, lange ventetider i PPR og manglende tværkommunale særforanstaltninger. 8

9 Skolen og dermed også ledelsen er ansvarlig for retningslinjer over for uro eller mangel på beredskab over for stærkt urolige elever. Endvidere kan der på større skoler være behov for at se på eventuelle uhensigtsmæssige klassedannelser. For lærernes vedkommende kan udfordringen handle om behov for en mere tydelig ledelse af klassen. De fælles retningslinjer skal håndhæves, og den indbyrdes kollegiale støtte skal styrkes for målrettet at få skabt et godt læringsmiljø med klare, aftalte spilleregler. Samtidig stiller kommunalreformen store nye krav til lærernes kvalifikationer, hvorfor kommunernes uddannelsespolitik også må have fokus på dette. Der er typisk flere niveauer i spil, når en skoles uroproblemer vokser sig for store. Bagest i denne pjece er opstillet en bruttoliste 9

10 med eksempler på uroskabende faktorer, som skolen har mulighed for at påvirke. Det nødvendige afsæt for en målrettet indsats mod uro er skolens undervisningsmiljøvurdering. Med udgangspunkt i arbejdspladsvurderingen (APV), undervisningsmiljøvurderingen samt folkeskolens, kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens værdigrundlag, antimobbestrategi og mål formulerer skolen forventninger og krav i tilfælde af undervisningsforstyrrende uro. Forventningerne og kravene er udgangspunkt for udmøntningen af den handleplan, som ledelsen har ansvaret for at udarbejde, og som skal behandles i de samarbejdsorganer, der allerede er på skolen. En handleplan kan for eksempel indeholde en strategi for, hvordan lærerne bliver opkvalificeret, og hvilke muligheder kommunen og skolen stiller til rådighed for at forebygge, foregribe og tackle uro. Det kan dreje sig om, hvordan man får hul på en debat om skolens uroproblemer i pædagogisk råd, i den faglige klub og i sikkerhedsorganisationen. Endvidere skal elevrådet inddrages i drøftelserne om uroen, der har betydning for elevernes undervisningsmiljø. Skolen kan sætte temaet på dagsordenen til pædagogiske dage, foredrag, møder, kurser, studiekredse, supervision og vejledning. Planen skal sikre, at omfanget og arten af uro og mobning løbende vurderes, så mål og indhold af skolens generelle udviklingsplan bliver tilpasset de behov, der er. Med en sådan plan har lærere og ledelse et handleberedskab, der både bygger på kendskab til den specifikke uroproblematik og på konkrete anvisninger. For pædagogisk råd ligger der en vigtig opgave i at sætte den pædagogiske dagsorden, så lærere, der oplever uro i klasserne, ikke føler, at de står alene, når problemerne skal løses. I sidste ende er det dog den enkelte lærer, der sammen med elev- 10

11 erne står tilbage med problemerne, hvis den samlede indsats ikke er tilstrækkelig til at begrænse uroen i det daglige arbejde. Hvad er vores pædagogiske grundholdning? Hvad forstår vi på vores skole ved undervisningsforstyrrende uro? Hvilke urofremkaldende faktorer virker umiddelbart iøjnefaldende? 11

12 12 2. Hvor står vi?

13 Før skolen kan sætte målrettet ind, er det vigtigt at definere, hvad der forstås ved uro og gøre fælles status over personalets opfattelse af omfanget af skolens eller klassens uro og mobning. Der skal mindst hvert 3. år foretages en undervisningsmiljøvurdering af elevernes undervisningsmiljø vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet, ligesom der mindst hvert 3. år skal foretages en arbejdspladsvurdering. Dette giver et godt fundament for at vurdere, hvordan problemet opfattes. Det betyder dog ikke, at temaet kun bør diskuteres i forbindelse med disse lovpligtige vurderinger. Lærerne kan i forbindelse med de kollegiale diskussioner starte klassevis: Uroen kan opgøres på et skema og drøftes i klassens lærerteam. Et forslag til skema kan findes på uronet/klasseskema_nyt.doc Lærernes umiddelbare opfattelse sammenlignes med resultatet fra spørgeskemaet, og udviklingstendenserne diskuteres. De miljøer, børnene færdes i, vurderes i forhold til deres mulige indflydelse på den aktuelle situation, eksempelvis hjemmene, daginstitutionerne, sportsklubberne, kammeraterne, klassen, skolen m.v. Til det brug kan skolen hvert år gøre status over de forskellige konkrete miljøers holdninger til forhold, der har betydning for uroens opståen og reaktioner herpå. Spørgsmål, som angår skolen generelt, besvares af skolens ledelse og kan drøftes i pædagogisk råd. Spørgsmål, der relaterer sig til klasserne, besvares af det enkelte team. For at opnå en fælles forståelse må skolen forsøge at afklare pædagogiske grundholdninger, den hidtidige praksis samt graden eller arten af eventuelle uoverensstemmelser mellem ledelse og personale. En vigtig del af arbejdet med status- og uroskemaet er at vurdere sammenhængen mellem de afdækkede forhold og omfanget af uro i de enkelte klasser. De enkelte teams må regelmæssigt gøre status over, hvordan undervisningen bliver gennemført i klassen. Og alle lærere, der har den pågældende klasse, skal deltage og tage medansvar, så ingen føler, at de står alene med problemerne. 13

14 I modsat fald vil nogle lærere måske fortsat have meget uro i deres timer og være uden for en bredere vurdering af problemerne herunder eventuelt også deres egen medvirken til, at uroen opstår. Hvordan er skolens aktuelle situation mht. uro? Har vi specifikke uroproblemer? Hvordan har pædagogisk råd behandlet uroproblemer? 14

15 15

16 16 3. Hvordan kommer vi i gang?

17 Indsatsen mod uro kan naturligvis tilrettelægges på mange måder. Skolens handlemuligheder ud over de lovpligtige vurderinger af temaet er bekendtgørelsen til fremme af god orden fra 1995, en bekendtgørelse, der forventes revideret først i skoleåret netop med fokus på overtrædelse af skolens orden, herunder forældrenes ansvar i den forbindelse. Der er således regler mod uro og mobning. Men regler alene gør det ikke. Så det, at skolen sætter fokus på de faktorer, der understøtter læringsmiljøet, samtidig med at den melder ud, at undervisningsforstyrrende uro i princippet ikke vil blive accepteret, kan være en god start. Næste trin er, at lærerne (mere) konsekvent griber ind i konkrete situationer, hvor en eller flere elever forstyrrer undervisningen. Sideløbende må skolen lave en strategi, der er med til at forebygge uro og lægger op til, at der gribes tidligt og konsekvent ind. For uanset hvor intensivt man forebygger, opstår der altid uforudsete situationer i et skoleår. Derfor er det en god ide, at strategien tager højde for de tilfælde, hvor uroen bliver så stor, at det er nødvendigt at reagere med det samme. En handleplan for indsats over for uro kan altså indeholde: Forebyggelse gennem øget fokus på positive læringsmiljøer og andre generelle initiativer, der modvirker uro. Foregribelse ved tidlig indsats, hvor uro kan forventes her og nu, hvis der ikke handles. Indgreb, når uro faktisk forstyrrer undervisningen. Skolen, repræsenteret ved bestyrelsen og skoleledelsen, skal fremlægge sine forventninger både til forældrenes og de professionelle samarbejdspartneres indsats, når den forstyrrende indsats skal bekæmpes. Og der er behov for, at samarbejdet om børnenes adfærd og personlige udvikling varer ved, så længe børnene er elever i skolen. Alle forældre må medvirke aktivt i skole/hjem-samarbejdet i hele skoleforløbet, og forældrene må acceptere deres medansvar for 17

18 eventuelle problemer i en klasse. Skolen må vise, at det ikke blot er den enkelte lærer, men skolen som helhed, der ønsker at undgå undervisningsforstyrrende uro. Når de gensidige forventninger er afklaret, er der grundlag for, at forældrene og skolen får en fælles forståelse for nødvendige fællesnævnere og spilleregler for, hvordan børnene får en forståelse for deres forpligtelse over for fællesskabet. Det ideelle vil være, at forventninger fra skolen udtrykkes, samtidig med at forældrene også får chancen for at komme med deres forventninger. Altså en gensidig proces, hvor både forældre, børn og lærere har drøftet og erkendt, at det er vigtigt at have fælles værdier og mål. Både for undervisningen og for elevernes og lærernes liv i skolen. Nogle skoler udsender forskellige former for forventningslister til forældrene. Hermed får skolen lejlighed til at markere, hvad den forventer af forældre og børn, for at undervisningen skal lykkes. Dette er positivt hvis forventningerne formuleres i gensidighed, som beskrevet ovenfor. Skolen skal udarbejde klare forholdsregler mod undervisningsforstyrrende uro og sørge for det fornødne akutberedskab, når der skal gribes ind. Samtidig kan skolen sætte ind på at få lærerne til at samarbejde om metodeudviklingen i den enkelte klasse og opprioritere udviklingen af lærernes kvalifikationer som ledere af undervisningen. Hvilke gensidige forventninger og krav har skolen og forældrene defineret? Hvordan har skolebestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af et værdiregelsæt drøftet skolens evt. uroproblemer? Har skolen og forældrene skriftligt formuleret en fælles holdning til uro? Hvordan lyder de generelle forholdsregler vedrørende uro, som lærerne arbejder efter? Har skolen et beredskab til at håndtere akutte uroproblemer? 18

19 Er der udarbejdet handleplaner med baggrund i undervisningsmiljø- og/eller arbejdspladsvurderingerne? 19

20 20 4. Forebyggelse og foregriben

21 Ved forebyggelse forstås i dette arbejdspapir generelle tiltag, der sigter mod at give børnene optimale vilkår tidligt i skoleforløbet med henblik på at modvirke undervisningsforstyrrende uro. Børnenes færden i mange forskellige miljøer betyder, at skolen må samarbejde med flere eksterne parter i barnets omgivelser. Foregriben finder sted, når der fokuseres på en bestemt elev eller elevgruppe, som skolen skønner er i en truet position. Et eksempel på en konkret handling kan være en ekstraordinær hyttetur med et socialt sigte. 4.1 En fælles forståelse Skolebestyrelsen skal efter loven udarbejde et værdiregelsæt, der også omhandler almindelig god adfærd samt skolens antimobbestrategier. Det bør naturligvis udarbejdes i tæt samarbejde med inddragelse af hele personalet og eleverne, ikke kun dem, der er valgt af personalet og eleverne som medlemmer af bestyrelsen. I det enkelte team, på afdelingsplan og overordnet i pædagogisk råd, kan lærerne diskutere sig frem til, hvad de opfatter som uacceptabel elevadfærd i de forskellige børnegrupper. Det kan være en fordel at skelne imellem ordensregler og samværsregler. Ordensregler gælder for hele skolen og er vedtaget i skolebestyrelsen. Samværsreglerne, der er underordnet ordensreglerne, gælder typisk for den enkelte klasse og er vedtaget i fællesskab med elever og forældre. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan man som lærer reagerer og ønsker at reagere, når eleverne bryder ordens- eller samværsreglerne. Også når man som lærer ikke er formelt ansvarlig for den pågældende elevgruppe. Det kan også være gavnligt at udveksle erfaringer om undervisnings- og lektiedifferentiering samt metoder til at inddrage konkrete elever i undervisningen. I klasser, hvor uroen kommer fra elever med store følelsesmæssige og sociale problemer, kan det for eksempel være svært at bruge undervisningsformer, der kræver en høj grad af medansvar for undervisningen fra alle elever. Omvendt kan overdragelse af større ansvar nogle gange være midlet i en klasse, der ikke trives med for ensidigt lærerstyre. 21

22 Pædagogisk råd kan aftale, at emnet uro og eventuelt også mobning er på dagsordenen til alle møder i en periode. Målet kan være at se på status, evaluere særlige tiltag, foretage generel orientering om aktuelle tendenser og specielle forhold vedrørende enkelte klasser eller elever i krise afgrænset af rammerne om tavsheds-pligten vedrørende enkeltpersoners personfølsomme forhold. Det vil også være gavnligt, hvis emnet bliver behandlet i den faglige klub og tages op som en del af skolens sikkerhedsarbejde. Har skolen på alle niveauer søgt at etablere en fælles, forpligtende uropolitik, der omfatter skolens friere felter som frikvartererne? Konkret indsats hvordan? Der er som tidligere nævnt ingen facitliste på uroproblemet. Der kommer jævnligt nye modeller og metoder, som angiver at være løsningen. Forskellige skoler anvender forskellige metoder til forebyggelse af og indgriben over for uro. Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at skolerne anvender flere metoder i denne sammenhæng. Praktiske undervisningsforløb Nogle skoler har haft stor succes med særlige undervisningsforløb af praktisk art, men med indbygget teori. En skole har eksempelvis haft en innovationsklasse, hvor eleverne i samarbejde med et stort firma konstruerede og byggede robotter, medens andre klasser havde andre undervisningstemaer med elementer af produktion i sig. Sådanne forløb har over for en del elever haft en positiv effekt. Et eksempel fra Erritsø skole i Fredericia er omtalt i Folkeskolen nummer 7 af 14. marts 2008 samt i netudgaven samme dag. 22

23 LP og Pals Andre skoler har med held valgt at tilrettelægge det forebyggende arbejde med urobekæmpelse efter nogle særlige programmer, der er dukket op i skoleverdenen, som eksempelvis LP-modellen og PALS-modellen. Fælles for dem er, at de fokuserer på faktorer i den urolige elevs omgivelser, der formodes at udløse elevens uhensigtsmæssige opførsel, og derefter søger at eliminere dem. Modellerne sætter så at sige arbejdet på formel gennem nøje beskrivelse af en ganske omfattende, afprøvet, fast procedure for tackling af uro, som kan følges skridt for skridt eller tilpasses lokale forhold, herunder de forhåndenværende tidsmæssige resurser. En forudsætning for anvendelse af sådanne modeller er, at ledelsen inddrager lærerne og det pædagogiske personale i de beslutningsprocesser, der går forud for iværksættelse af en samlet satsning på skolen, således at lærerne føler ejerskab i forhold til den valgte model. Og at de samtidig hele tiden vurderer, om modellerne skal suppleres med andre tiltag. 23

24 Skole/hjem-koordinatorer/vejledere Nogle kommuner og skoler har tilknyttet skole/hjem-koordinatorer. Udover at være resursepersoner for lærerne i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet kan de på lærernes anmodning i særlige tilfælde, hvor der er behov for en særlig samtale med hjemmet om elevens adfærd, tage en kontakt til hjemmet som aflastning af lærerne. Desuden praktiserer nogle skoler, at koordinatoren tager på hjemmebesøg alene eller med en lærer, ifølge skolerne med en ofte positiv effekt, hvor forældrene får mere forståelse for betydningen af barnets skolegang og adfærd i skolen. Et af projekterne på Selsmoseskolen i Høje Tåstrup er omtalt i Folkeskolen nr. 5 af 6. marts Familieklasser/familielæring I nogle kommuner og i nogle skoler har man etableret særlige familieklasser, hvor forældre og børn sammen får undervisning. Sådanne klasser vil ofte være organiseret i socialforvaltningsregi, men med såvel lærere som socialfagligt personale som undervisere. Selv om det er eleven, der modtager den egentlige undervisning, er formålet typisk at få forældrene ind i et konstruktivt samarbejde med skolen om i fællesskab at gøre en indsats over for elevens adfærd. 4.2 Læreren som rollemodel Klassens lærerteam kan sætte et fælles normsæt for deres adfærd i klassen på dagsordenen. Som indledning kan man forsøge at få afklaret betydningen af læreren som rollemodel og autoritet. Mere konkret kan det for eksempel handle om klassens indretning, normer for overgangen mellem pauser og undervisning, udluftning, oprydning og kutymer, når undervisningen begynder og slutter. Målet må være, at lærerne bliver opfattet som accepterede autoriteter, der med viden og indsigt leder klassen og den enkelte elev frem. Men det er naturligvis ikke meningen, at lærerne skal gøres ens. 24

25 Både for lærernes og elevernes egen skyld skal eleverne lære hensigtsmæssig adfærd sammen med forskellige voksne. Ifølge folkeskoleloven inddrager læreren i videst muligt omfang eleverne i at planlægge og tilrettelægge undervisningen, ligesom skolen skal samarbejde med forældrene om undervisningen. Men det er læreren, der leder undervisningen og orienterer forældrene om indholdet af lærerteamets aftaler, så forældrene kan bakke op. Inden skolen eller teamene går i gang med en planlagt indsats, kan det være en ide, at lærerne vurderer deres behov for gensidig vejledning og supervision. Har det enkelte lærerteam udarbejdet et forpligtende normsæt for læreradfærd i og omkring klassen? Har klassen brug for flere faste rutiner? Hvordan holdes forældrene orienterede om lærerteamets aftaler? Hvordan indgår klasseværelsets fysiske indretning i overvejelserne? 4.3 Inddragelse af daginstitutioner For de børn, der ikke går i SFO på skolen, kan samarbejdet med institutionerne styrkes med en fast struktur for samarbejdet. Men før strukturen besluttes, er det vigtigt at præcisere forventningerne og målene for samarbejdet om indsatsen for ro i skolen. Det kan for eksempel være at understrege, at det overordnede samarbejde omkring børnenes adfærd og personlige udvikling er en løbende proces i al den tid, børnene er på skolen og i institutionen. Samarbejdet er lettere, hvis børn i skolens distrikt går i børnehave i samme distrikt. Det betyder færre samarbejdspartnere i institutionerne og dermed en mere overkommelig opgave, når parterne skal blive enige om, hvordan de opfatter og reagerer på urolig adfærd. Men selv om denne idealsituation ikke altid er mulig, har det stor betydning, at daginstitutionerne er i dialog med skolen om, hvordan de udvikler børnenes sociale kompetencer før skolestart, samt at skolen kender institutionernes generelle planer for ud- 25

26 vikling af børnene både intellektuelt og personligt. Inden eleverne bliver optaget i børnehaveklassen, kan skolens ledelse eventuelt gennem socialforvaltningen eller PPR få et samarbejde med de institutioner, eleverne kommer fra, for at sikre, at skolen får de nødvendige oplysninger om børnene. Dette skal naturligvis ske i respekt for forvaltningslovens regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger, der normalt kræver accept fra de pågældende forældre, hvis de skal videregives fra en institution til en anden. Samtidig må skolens ledelse sørge for, at institutionerne får den relevante viden om skolen, for eksempel om skolens værdigrundlag, og at skolen melder tilbage om elevernes skolestart. Skolens ledelse, herunder SFO, bør især samarbejde med de omgivende institutioner omkring børn med særlige behov og holde hinanden orienteret om væsentlige hændelser i barnets liv med respekt for de begrænsninger, der kan være efter forvaltningslovens videregivelsesbestemmelser. I særlige tilfælde er det nødvendigt at etablere et egentligt målrettet, tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte barn. Et sådant samarbejde kræver typisk, at socialforvaltningen er tovholder i samarbejdet. Overordnet kan samarbejdet medvirke til, at skole og daginstitution hver for sig og sammen opfylder fælles kommunale mål for børn og unge. Eksempler på sådanne samarbejder findes i pjecen Håndgreb i samarbejdets svære kunst, der er resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening. Pjecen er udsendt til kommuner, kredse og tillidsrepræsentanter og kan downloades fra foreningens portal. Har skolens ledelse kontakt med de omgivende institutioner med henblik på et samarbejde omkring elevernes skolestart? Hvordan foregår den rutinemæssige dialog mellem skole og daginstitutioner? Er der en praksis for tværsektorielt samarbejde omkring enkelte børn med særlige behov? Har kommunalbestyrelsen sikret, at daginstitutioner og skoler har udarbejdet pædagogiske målsætninger og handleplaner? 26

27 4.4 Inddragelse af forældrene For at sikre, at forældresamarbejdet er hele skolens anliggende, kan forældrene i god tid, før deres børn begynder i skolen, inviteres til møde med skolelederen og de kommende børnehaveklasseledere, og hvis det er muligt de lærere, der skal have børnene i 1. klasse. Et af emnerne på mødet kan være sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer og elevernes og lærernes mulighed for at lære og undervise i dagens folkeskole. Skolen og forældrene kan allerede her udveksle forventninger til hinanden, og dialogen om det fælles ansvar, som folkeskoleloven forlanger for såvel indlæring som opdragelse og dannelse, kan påbegyndes. Mødet kan f.eks. holdes et halvt år før skolestart og følges op af endnu et møde lige før eller efter sommerferien med en tydeliggørelse af, at et godt skoleforløb både for deres eget og de andres børn er afhængig af, at alle deltager i møderne. Det kan også aftales, at første punkt på dagsorden ved alle møder er en status over, hvordan det generelt går i klassen. Hvordan fungerer eleverne med hinanden, og hvordan kan sammenholdet gøres endnu bedre? Et tilsvarende forældresamarbejde kan etableres på skoler, der f.eks. efter 6. eller 7. klasse skal danne nye klasser med elever fra andre skoler. Også her vil det være en god markering at samle alle forældrene på den modtagende skole. Da forebyggelse altid er bedre end helbredelse, vil diskussion om skolens syn på uro og mobning også bedst finde sted i fredstid. Hvordan drøftes skolens uro- og mobbepolitik med kommende forældre? Hvordan involveres forældrene i skolens uro- og mobbepolitik? Hvilken status har opdragelsesspørgsmål og klassens sociale liv på forældremøderne? 4.5 Inddragelse af elevrådet Elevrådet spiller en vigtig rolle, når det handler om uro og mob- 27

28 ing. Blandt andet for at få eleverne til selv at bakke op om en udvikling væk fra udvendige disciplinerende ordensregler frem mod samværsregler, der styrker elevernes egen regulering af sig selv og hinanden. Både klassevis og skolevis. Eleverne får dermed et medansvar for skolens regler, og samtidig er det muligt at tage de nødvendige hensyn til årgangenes og klassernes forskellighed. Det kan derfor være en god idé, at skolen opfordrer elevrådet til selv at diskutere ordensregler og uro på skolen. Dernæst kan elevrådet og pædagogisk råd mødes og i fællesskab lægge planer for, hvordan ordens- og samværsreglerne skal opbygges på skolen. Elevrådet kan også deltage i storforældremøder og sammen med skolelederen vise, at de er med på, at det er i alles interesse, at der er en fornuftig arbejdsro i undervisningen, og bakke op bag, at der sættes konsekvent ind over for elever, der forstyrrer undervisningen. På hvilken måde er elevrådet inddraget i udformningen af skolens uropolitik, herunder ordens- og samværsregler? 4.6 Inddragelse af klassen At inddrage alle elever i at få klassen til at fungere som et socialt forpligtende fællesskab er en proces, der begynder allerede i børnehaveklassen og varer ved, til eleverne går ud af skolen. Dette arbejde er med til at forebygge uro og er samtidig vigtigt i forhold til at gøre skolen mobbefri. Når lærerteamet diskuterer klassens status, er det oplagt, at de samtidig evaluerer denne del af klassearbejdet og drøfter, hvad der skal justeres eller ændres i forhold til deres mål for elevernes alsidige og personlige udvikling med inspiration fra kommunens/ skolens vejledning på baggrund af denne del af materialet fra Undervisningsministeriets projekt Fælles Mål, der forventes udsendt i ny udgave efteråret Planerne kan f.eks. omfatte særlige aktiviteter, der skal understøtte udviklingen af bestemte elevgruppers sociale og følelsesmæssige kompetencer, så de bedre kan fungere i fællesskabet. Det kan også 28

29 handle om i en periode bevidst at satse på at skærpe børnenes empati, så de bedre kan forstå kammeraternes behov i forskellige situationer i undervisningen, i frikvartererne eller på vej til eller fra skole. En bevidst og udholdende indsats særligt i skolestarten i sammenhæng med det omtalte udvidede forældresamarbejde vil næsten altid give bonus. Har den enkelte klasse lavet samværsregler? Har lærerteamet omkring særligt urolige klasser udarbejdet en plan for klassens arbejder med elevernes personlige og alsidige udvikling? Hvordan finder denne del af det udvidede forældresamarbejde i indskolingen sted? 4.7 Elevsamtaler Det er vigtigt, at lærerteamet har et grundigt kendskab til hver enkelt elev. Elevsamtaler i tide kan have stor effekt, når det handler om at vejlede eller gribe ind, inden et akut personligt problem når at blive til destruktiv adfærd. Det er skolens ansvar, at forudsætningerne for at have kvalitet i elevsamtalerne i alle klasser er til stede. Det kan således være nødvendigt at sørge for, at der er ekstra lærere til rådighed, når læreren har samtaler med den enkelte elev. Det gælder selvfølgelig i almindelighed, men i særlig grad, når det handler om klasser, der er så urolige, at de ikke kan være alene. Hvordan afvikles elevsamtalerne? Har skolen afsat tilstrækkelig tid til elevsamtaler? 4.8 Eleverne i den frie tid Uro og mobning opstår ofte, når eleverne har fri. For eksempel i frikvartererne, på turen til og fra skole, og når børnene er sammen med deres kammerater og venner i fritiden. Problemer i samværet her forplanter sig tit til klassen. Derfor er 29

30 det vigtigt, at børnene også der lærer at have det godt med hinanden. Bortset fra frikvartererne har lærerne og pædagogerne ingen direkte indflydelse på, hvordan eleverne fungerer indbyrdes i den frie tid. Men det betyder ikke, at skolen kan eller skal lade stå til. Skolen skal demonstrere, at den står for den holdning, at det er muligt sammen med forældre og pædagoger at påvirke børnenes frie samvær. Skolen skal være opmærksom på, at frikvarteret er et område, hvor børnene lærer ved at lege og skal lære at lege. Det er her, de skal erfare behovet for fair play og lære det. Lærerne og pædagogerne i SFO og fritidshjem må samarbejde og arbejde bevidst med begreber som godt kammeratskab og de aftale, hvornår det vil være gavnligt at inddrage forældrene, også når det gælder mobning, cybermobning m.v. Hvilken opmærksomhed har skolen på eleverne i det frie felt? Hvilke kontakter er der mellem lærerne og voksne om børnene i det frie felt? 4.9 Mobning også en slags uro Mobning og uro er nært beslægtede fænomener og optræder ofte side om side i skolens hverdag. Mobning skaber utryghed og disharmoni og vil hyppigt medføre aggressioner og konflikter, der kan føre direkte videre til undervisningsforstyrrende uro. Uroen kan også vise sig som verbal eller fysisk chikane, der er rettet imod enkelte elever. Cybermobning via internettet, sms og mms vendt mod såvel lærere som elever er i denne forbindelse et hastigt voksende problem, som lærerne bør være specielt opmærksom på. Stort set alle aktioner imod uro vil have en positiv effekt på mobning og omvendt. Men der findes også specifikke mål- og metodeovervejelser, der direkte sigter mod at gøre en skole mobbefri. Undervisningsministeriet iværksatte i 2007 sammen med bl.a. Danmarks Lærerforening og andre organisationer en kampagne for trivsel, mod mobning. Materialerne giver megen direkte inspiration om elevmægling, inddragelse af elever imod mobning, 30

31 projekt Bedre Venner, med mere. Materialerne samt andre initiativer kan ses på ligesom der er megen inspiration at hente hos DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). I hvilket omfang er skolens uroproblem relateret til mobning? 4.10 Skolens organisering For at give læreren de bedste muligheder for at få en god kontakt til det enkelte barn må skolens ledelse og pædagogisk råd stræbe efter, at hver lærer er med i så få teams som muligt, uden at det går ud over fagligheden. Det er især vigtigt i skolestarten. Når man laver teams, er en følordning for nyuddannede lærere også en mulighed. Skolen skal være ekstra opmærksom på, hvordan en meget urolig klasse bliver givet videre til en anden lærer. Klare rutiner er her ikke mindst nyttige for nyansatte lærere. Det kan have en positiv effekt på forebyggelsen af uro at tage teamet med på råd, når skemaerne skal lægges. Over for urolige klasser kan det for eksempel være nødvendigt i perioder at tage højde for, at eleverne ikke er uden opsyn på noget tidspunkt. Ledelsen og pædagogisk råd må også overveje, hvordan frikvartererne er organiserede, og om de fungerer optimalt. Ude- og indeordninger kan være områder, skolen må se på. Har skolen en følordning? Er der etableret en særlig praksis omkring lærerskift i klasser med meget uro? Er der retningslinjer for organiseringen af pauser og frikvarterer? 4.11 Specialundervisningen et sikkerhedsnet Specialundervisningen er et sikkerhedsnet under den normale undervisning, både fagligt og socialt. Der kan efter lokal beslutning være mulighed for, at specialundervisningslærerne kan agere 31

32 akutberedskab og overtage undervisningen af stærkt urolige elever, hvis disse i en given situation ikke kan få tilstrækkeligt fagligt udbytte i den almindelige klasse. Skolen må så også have planer og retningslinjer for, hvordan urolige elever bliver sluset tilbage til normalklassen. Er der drøftet principper for, på hvilken måde specialundervisningslærerne eventuelt kan agere akutberedskab i forhold til uro? Er specialundervisningen tilstrækkeligt fleksibelt organiseret? Er der planer for tilbageslusningsfasen? AKT-arbejde Under indtryk af uroproblemets art og omfang har de i flere skoler særligt uddannede AKT-medarbejdere, der fungerer dels som en ekstra resurse, der kan tilkaldes af læreren, hvis problemerne bliver for store, dels som vejledere og rådgivere for lærerne med henblik på tackling af vanskeligheder med elever, der udfordrer rummeligheden i klassen. Er der etableret et beredskab til tackling af akutte uroproblemer? Har skolen drøftet hvordan AKT-lærerne generelt skal fungere? Er der drøftet, hvordan AKT-lærerne og specialundervisningslærerne skal samarbejde om et akutberedskab? 4.12 Sikkerhedsarbejdet skal integreres Sikkerhedsarbejdet på skolen handler både om et godt fysisk og et godt psykisk arbejdsmiljø. Dårlig akustik og møbler uden lyddæmpning giver med sikkerhed et for højt støjniveau, og det kan ligesom et dårligt indeklima i sig selv være med til at give uro. Mange steder kan der rent fysisk gøres noget. Indsatsen for at dæmpe støjniveauet på skolen er således væsentlig. Arbejdet med urolige elever falder også ind under arbejdet med at skabe et godt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Jvf. Arbejdstilsynets statusrapport fra 2001 om folkeskolens psykiske arbejdsmiljø. 32

33 Hvordan arbejder skolens sikkerhedsorganisation med uro? 33

34 34 5. Indgreb til glæde for alle

35 Uanset hvor meget man forebygger og griber tidligt ind, kan der opstå situationer med urolige elever, som kræver, at der reageres her og nu. En del børn magter ikke umiddelbart at være en del af klassens fællesskab. De kan være så fokuserede på deres egne behov, at de konstant skaber uro og forstyrrelser for de andre elever. På mange skoler er der ikke noget beredskab til situationer med uacceptabel uro, og den enkelte lærer er overladt til selv at klare det akutte problem. En traditionel nødløsning kan derfor være, at eleven i den resterende del af en time bliver sat uden for døren, bliver flyttet til en anden klasse eller kommer op på skolens kontor. Disse muligheder skal dog alene anvendes som en akut nødløsning. Som regel ønsker både elever, kolleger og forældre, at læreren reagerer tidligt. Ikke for at straffe, men for at markere, at undervisningen er væsentlig, og at alle har pligt til at bidrage til, at den kan gennemføres godt. Ikke mindst i forhold til den øvrige klasses rolle som forstærkende eller formindskende faktor er det vigtigt, at læreren som leder af klasserummet markerer og siger stop. Når læreren griber hurtigt ind over for destruktiv uro, vil det kunne blive til gavn for alle elever. Læreren kan i en fart få genskabt en sund arbejdsuro og sikre den nødvendige aktive medleven i undervisningen fra eleverne til gavn for helheden. Og hvis skolen samtidig sørger for at følge op og tage sig af den urolige elev, elevens forældre og den lærer, der føler sig presset, vil den hurtige indsats være til gavn for alle parter. En del skoler har succes med etablering af permanente, bemandede akutberedskaber til opsamling af stærkt forstyrrende elever, der hindrer klassens undervisning: Oasen, Pusterummet, Rastepladsen. Det er vigtigt, at sådanne ordninger har et tydeligt og veldefineret arbejdsgrundlag og bemandes med kvalificerede lærere med kendskab til AKT-arbejde. Hvor ligger lærerteamets tolerancetærskel p.t. over for uro, der kræver indgreb? Har skolen en praksis for tidlig indsats? 35

36 5.1 Alle parter skal deltage Et direkte indgreb vil typisk handle om en enkelt eller få elever. Når det sker, er det vigtigt, at alle kolleger i teamet får besked om, hvad der er sket, så de er orienterede, når de kommer ind i klassen. Alt efter situationens alvor må hjemmet og skolens ledelse orienteres og inddrages i det videre forløb. Der kan dog opstå situationer, hvor det hverken er formålstjenligt eller praktisk muligt at orientere alle parter om hver enkelt hændelse. F.eks. i en fase, hvor en elev ustandselig fremprovokerer sin egen udelukkelse fra undervisningen, uden at man akut kan finde relevante undervisningstilbud. Hvis det er konstateret, at problemerne stammer fra barnets frie felt, altså uden for undervisningen, må de øvrige lærere især gårdvagterne og SFO inddrages. Ja, det kan endog komme på tale at inddrage chaufføren i en eventuel skolebus eller andre relevante voksne, der formelt er uvedkommende, men som reelt er betydende voksne. Naturligvis med respekt for de regler, der gælder ved fortrolige oplysninger. Under helt særlige omstændigheder kan skolen og socialforvaltningen af hensyn til barnets tarv se sig nødsaget til at forsøge at løse problemerne uden om forældrene, hvis disse har afvist at medvirke til en løsning. Der kan også opstå situationer, hvor hele klassen er i fokus. Er det tilfældet, inddrages alle forældrene, så de kan medvirke til at gøre status over, hvordan de opfatter klassen og elevernes sociale adfærd. Læreren kan uden at nævne elevernes navne fortælle om aktuelle eksempler på elevernes opførsel. Forældrene kan dernæst få mulighed for at komme til orde med deres forventninger til, hvordan skolen og lærerne reagerer på uroen. Og samtidig giver skolen/lærerne udtryk for, hvilke forventninger de har til forældrene. Derefter kan parterne drøfte, om forældrene for eksempel i fællesskab skal reagere over for børnene. 36

37 Det kan undertiden være en fordel, hvis skolelederen leder et sådant møde. Afhængigt af klassetrin kan eleverne deltage i mødet, Hvordan sikrer skolen, at lærerne om fornødent får mulighed for at underrette hinanden om vigtige konfrontationer i klassen? Har skolen udviklet en skabelon til støtte for forældremøder i klasser med for meget uro? Er skoleledelsen aktivt udfarende og ansvarstagende i forhold til forældregruppen i urolige klasser? Har skolen praksis for at diskutere opdragelse og rollefordelingen mellem skole og hjem? Hvad gør skolen for at inddrage forældre, der bliver væk fra forældremøder? 5.2 Elever, der næsten altid forstyrrer Folkeskolen skal være rummelig. Men enkelte elever forstyrrer så 37

38 meget eller kan være så truende fysisk eller psykisk at det er nødvendigt med en indsats alene mod den pågældende elev Sådanne problemer kan løses, uden at problemet først er forsøgt løst sammen med klassen. I de tilfælde er det vigtigt, at skolelederen inddrages med det samme. Han er den eneste, der har myndighed til at styre forløbet både over for eleven, forældrene og andre implicerede. Skolen må derfor have en handleplan, der ud over ledelsen og de øvrige kolleger involverer PPR. I første omgang kan løsningen i overensstemmelse med ordensbekendtgørelsen være at fjerne eleven fra klassen og i stedet tilbyde alternativ undervisning på fuld tid, indtil en anden ordning er fundet. Det kan være nødvendigt både af hensyn til eleven selv og til andre elever og til lærerne. Herved løftes ansvaret også op fra de implicerede lærere og klassen i forhold til elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen. Det er sjældent nogen god løsning bare at flytte eleven til en anden skole eller klasse, selv om det i nogle tilfælde kan synes som eneste udvej. Eleven har ret til undervisning, og det ideelle formål bør være at sluse eleven tilbage i sin klasse, hvis det er muligt. Det kræver et grundigt samarbejde med modtagende lærere og klassen. Før en tilbageslusning til den hidtidige klasse bør eleven vise tydelige tegn på positiv ændring. Bekendtgørelsen til fremme af god orden giver her lærerne nogle rettigheder. Hvis læreren føler sig egentlig truet eller bliver udsat for vold, kommer det ind under definitionerne af krænkende adfærd eller vold. Her skal skolen senest den 1. april 2010 have en voldspolitik. Danmarks Lærerforening påregner i skoleåret i samarbejde med Lederforeningen at udsende en vejledning om vold. For lærerne bør der derudover være supervision og vejledning som et tilbud til de implicerede lærere, ligesom der kan være brug for 38

39 vejledning om arbejdet med klassen, mens den pågældende elev er væk. I de tilfælde, hvor læreren er blevet overbelastet og måske langtidssygemeldt af samme grund, kan det også være nødvendigt med hjælp til læreren som person. Her kan der rettes henvendelse til Danmarks Lærerforenings særlige rådgivning for medlemmer, der er ramt af psykiske arbejdsmiljøproblemer, Selve arbejdet med elever, der næsten altid forstyrrer arbejdet, falder uden for rammerne af denne pjece. Hvilken fast praksis og hvilket beredskab har skolen etableret omkring de næsten altid forstyrrende elever? Hvordan udmønter skoleledelsen denne del af sit ansvar? Har skolen en handleplan for tackling af vold og trusler om vold? 5.3 Lærerteamet og ledelsen af klassen Hvis uroen er så udtalt, at der er behov for indgreb i en klasse, er lærerteamet krumtappen i beslutningen. Det gælder især i starten. Det er det samlede lærerteam og ikke bare den enkelte lærer, der skal reagere. Teamet må gøre status og evt. revurdere de planer, der allerede ligger. Herved kan de få overblik over klassens kvaliteter og mangler både gruppens og de enkelte individers. Teamet må også diskutere deres opfattelse af lærernes autoritet, og om der er behov for at ændre ledelsen af klassen. Som en start kan hver lærer f.eks. komme med sit bud på, hvad der skal til, for at klassen kan få styrket sit fællesskab. Det kan handle om at ændre undervisningen, satse mere målrettet på den følelsesmæssige og sociale læring og lave samværs- eller spilleregler i klassen. Men det kan også handle om at søge ekstra resurser. Det er naturligvis vigtigt, at lærerne ser på sig selv og hinanden. Måske kan de blive bedre til at forebygge og håndtere konflikter. Teamet kan i den forbindelse også overveje, om andre personer eventuelt skal med ind i billedet, ligesom det kan være nødvendigt og gavnligt, at teamet får mulighed for mere systematisk at lære konfliktløsning. 39

40 Det er vigtigt, at alle de voksne omkring børnene er i dialog om, hvad de oplever og ser, så indsatsen kan hvile på et så godt oplyst grundlag som muligt og blive koordineret. Uden forståelse for hinandens forskellige situationer og opgaver kan det være svært at trække på samme hammel og støtte hinanden. Hvor åbne er lærerne over for hinanden mht. uroproblemer? Hvordan støtter lærerne i teamet hinanden? Hvordan reagerer lærerteamet som kollektiv i forbindelse med indgreb? Hvor målrettet arbejder teamet med at organisere undervisningen? Er muligheden for uddannelse i konfliktløsningsmetoder overvejet? 5.4 Skoleledelsens konkrete beslutninger Det er iflg. folkeskoleloven skolelederen, der har ansvaret for alle konkrete beslutninger omkring den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, at lærerne orienterer lederen så tidligt som muligt i de situationer, der ser ud til at kunne udvikle sig til alvorlige adfærdsmæssige problemer. Jo tidligere lederen bliver inddraget, des bedre er hans muligheder for at handle effektivt. Og det er også alene skolelederen, der kan hjemsende og bortvise elever, arrangere hjemmeundervisning og lignende. Skolelederen må tage ansvar og initiativ i de situationer, hvor der allerede har været gentagne tilfælde af uro. Den enkelte lærer bliver sårbar, når undervisningen ikke fungerer, og det er ikke lærerens opgave alene at finde en løsning, samtidig med at han/hun derved kan udsætte sig for kritik fra eleverne og deres forældre. Samtidigt er det vigtigt, at skolelederen markerer, at læreren ikke har eneansvaret, når noget kikser i klassen. Her har forældre og elever også et ansvar. Det er også skolelederens ansvar, at der i fagfordeling og ved skemalægning er tænkt på et nødvendigt akutberedskab, hvis en lærer eller en gruppe lærere har behov for time out, f.eks. til at planlægge, hvad der nu skal ske. 40

41 Skolelederen skal også have mulighed for at kunne modtage supervision eller vejledning, så han bliver bedre i stand til at forebygge og håndtere konflikter og støtte sit personale i stresssituationer. På stærkt belastede, hærværksplagede skoler m.v. har nogle haft gode resultater med i en periode at arbejde efter hele det register af sanktioner, der beskrives i Bekendtgørelse om god orden. Flere af disse skoler har med held tilknyttet en socialrådgiver, der kan bistå med løsning af de mest komplicerede opgaver. Samarbejde med politiet via SSP-ordninger kan ligeledes opprioriteres i disse situationer. Er skoleledelsen offensiv i forbindelse med gentagen uro? Bruger ledelsen de sanktioner, som kun ledelsen kan bruge, i forhold til de groveste overtrædelser af skolens regler? Har skoleledelsen skabt et så trygt rum, at lærerne kan tale åbent om uroproblemer? 41

42 42 6. PPR må være smidig

43 Skal hjælpen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning være effektiv, må PPR have en så stor kapacitet og smidighed, at den kan træde ind, når behovet er der. Arbejdet med at afhjælpe uro må således ikke forsinkes unødigt på grund af bureaukrati. Derfor må PPR også have resurser nok til, at der hurtigt kan ydes vejledning og rådgivning til de lærerteams, der har brug for det. I mange tilfælde er en mindre, men hurtig indsats nok til, at lærerne selv kan klare det videre forløb med succes. PPR skal også sørge for, at der ligger planer klar til at få socialforvaltningen ind i billedet, hvis det er nødvendigt. Og lærerne skal kende mulighederne og proceduren i de tilfælde. Er PPR i stand til at give hurtig assistance til løsning af akutte problemer? Fungerer PPR passende ubureaukratisk? 43

44 44 7. Kommunen har det overordnede ansvar

45 Alle børn med eller uden fysiske, psykiske og sociale handicap har krav på undervisning inden for folkeskolelovens rammer. Kommunen har pligt til at sørge for, at der kan gives en ordentlig undervisning. Også uden for normalklassens rammer. Politiske udvalg og forvaltninger må derfor melde klart ud til bestyrelser og personale, at man ønsker et skolevæsen uden uro og mobning. Kommunen må også sørge for, at det er muligt at sætte intensivt ind i kortere eller længere tid over for enkelte elever og eventuelt deres forældre. Samtidig skal kommunen sikre de nødvendige foranstaltninger, når en elev skal sluses tilbage i klassen. Såvel for eleven med adfærdsproblemer som for klassen, eleven skal vende tilbage til. Politikerne og forvaltningerne skal tænke folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats sammen. Hvis forvaltningen viser en klar holdning til den negative uros betydning for arbejdet i folkeskolen, vil det være et godt rygstød for den enkelte skole og de enkelte lærere, så de ikke føler, at de står alene med problemerne. Problemerne kan blive yderligere aktualiseret, nu hvor kommunerne i forbindelse med projekt Klare Mål skal lave delmål for, hvad eleverne normalt forventes at vide og kunne. Sådanne læringsmål må kobles sammen med tilsvarende fastlagte kvalitetskrav til lærernes muligheder for at undervise og dermed til elevernes læringsmuligheder. Har kommunen forholdt sig konkret til undervisningsforstyrrende uro? 45

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Dette er et arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening Tak til de mange enkeltpersoner og grupper af lærere, som har bidraget med

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere