Bilag 1 Opgavebeskrivelse og kravspecifikation
|
|
- Gunnar Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet
2 Indholdsfortegnelse 1. OPGAVEBESKRIVELSE Baggrund for det nationale ledelsesprogram Nye præmisser for ledelsesopgaven i sundhedsvæsenet Formål med ledelsesprogrammet ålgruppe Indholdselementer Succeskriterier Sponsorens rolle Opgavens indhold Fase 1 Udarbejdelse af ledelsesprogram Fase 2 Gennemførelse af uddannelsesforløb Fase 3 Evaluering og eventuel tilretning af ledelsesprogrammet Opgavens omfang og vejledende tidsplan KRAV TIL OPGAVELØSNINGEN Krav til ledelsesprogrammet Krav til gennemførelsen af ledelsesprogrammet Krav til måling, evaluering og løbende tilretning Krav til leverandørens bemanding Krav til pris Øvrige krav ØKONOI Betalingsplan Side 2 af 18
3 1. OPGAVEBESKRIVELSE 1.1 Baggrund for det nationale ledelsesprogram I forbindelse med aftale om regionernes og kommunernes økonomi for 2016 blev regeringen, regionerne og kommunerne enige om en række nye principper for kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet inden for rammerne af et samlet kvalitetsprogram. Som led i aftalen blev det besluttet at udfase akkreditering efter den danske kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og det præhospitale område. Det nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim tilgangen og har fokus på: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen Høj patientoplevet kvalitet Lavest mulige omkostninger per behandlet borger. Som konsekvens af Triple-Aim tilgangen, er det ambitionen med det nye kvalitetsprogram, at der sker en kontinuerlig forbedring af behandlingskvalitet og patientsikkerhed i det danske sundhedssystem, samtidig med at der holdes fokus på omkostningssiden og den samlede effektivitet. Som middel til at opnå dette skal der etableres en forbedringskultur, der understøtter frontmedarbejdernes motivation for hele tiden at forbedre kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet. Kvalitetsprogrammet er funderet på nedenstående principper: - Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten - Systematisk inddragelse af patienternes behov - Stærkt ledelsesfokus - Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde - Åbenhed om resultater. Incitamenter og styring i sundhedsvæsenet skal sikre, at hensyn til værdi for patienterne, kvalitet, aktivitet og omkostninger i højere grad balanceres. Incitamenterne skal understøtte kontinuerlige kvalitetsforbedringer og læring, bl.a. ved konsekvent ledelsesopfølgning på opnåede resultater og understøttelse af gode læringsmiljøer, hvor der er åbenhed om resultater. Incitamenter skal ligeledes understøtte sammenligning på tværs i sundhedsvæsenet. Princippet om systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde sætter fokus på anvendelsen af en række beslægtede forbedringsmetoder, der allerede anvendes i regionerne. Disse forbedringsmetoder er eksempelvis, odel for Improvement, LEAN eller Six-Sigma. En central fællesnævner for disse metoder er anvendelse af PDSA-cirklen. Side 3 af 18
4 Hovedelementerne i det nye kvalitetsprogram er: 1. Nationale mål for sundhedsvæsenet 2. Etablering af lærings- og kvalitetsteams på udvalgte områder 3. Nationalt ledelsesprogram (som denne kravspecifikation omfatter). De nationale mål udstikker den overordnede retning for arbejdet med at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. De nationale mål skal kobles til lokale kvalitetsindsatser, der adresserer lokale kvalitetsudfordringer og bidrager til opfyldelse af de nationale mål. Etablering af lærings- og kvalitetsteams har som formål at løfte kvaliteten på udvalgte områder, hvor kvaliteten enten er generelt utilfredsstillende eller hvor der er stor variation i behandlingskvaliteten. Lærings- og kvalitetsteam bidrager til opfyldelse af de nationale mål. Det nationale ledelsesprogram skal bidrage til, at der skabes det ledelsesfokus, der er nødvendigt, hvis kvaliteten kontinuerligt skal forbedres, og der skal etableres en forbedringskultur. Det nationale ledelsesprogram understøtter således både opfyldelsen af de nationale mål for sundhedsvæsenet helt generelt samt styrker yderligere kvaliteten på de områder, hvor der etableres lærings- og kvalitetsteams. Denne kravspecifikation indeholder krav og forventninger til det nationale ledelsesprogram Nye præmisser for ledelsesopgaven i sundhedsvæsenet Det er en præmis i det nye kvalitetsprogram, at det nødvendige ledelsesfokus skal være til stede på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Kernen i det nødvendige ledelsesfokus er, at 1 : Boks 1 Kernen i det nye ledelsesfokus Ledelsen på alle niveauer i sundhedsvæsenet skal have stærkt fokus på at skabe konstante forbedringer af kvaliteten gennem fokus på målopfyldelse, reduktion af spild, læring, videnspredning og motivation af sundhedspersonalet. Ledelsen skal opdage og gribe ind, når kvaliteten ikke er tilstrækkelig og iværksætte tiltag, der kan rette op på kvaliteten. 1.2 Formål med ledelsesprogrammet Overordnet har det nationale ledelsesprogram til formål at understøtte kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsnet ledelsesmæssigt og generelt øge ledelsernes kompetencer inden for forbedringsmetoder, forandringsledelse, synlighed, datadrevet kvalitetsudvikling og patientinddragelse. 1 Jævnfør Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet april Side 4 af 18
5 Dette formål skal ses i relation til det øvrige indhold i det nationale kvalitetsprogram. Ledelsesprogrammet skal således bidrage til at: Boks 2: Formål for ledelsesprogrammet Styrke ledelsernes kompetencer til at fungere som ledere i sundhedsvæsenet, der kan identificere regionale/kommunale kvalitetsudfordringer, opstille kliniske meningsfulde mål for den regionale/kommunale kvalitetsudvikling og på baggrund heraf designe lokale kvalitetsindsatser, der bidrager til opfyldelse af de nationale mål for sundhedsvæsenet og andre key performance indikatorer Styrke ledelsernes kompetencer til at reducere spild, skabe omkostningseffektive løsninger af høj kvalitet, fremme innovation, fremme systematisk inddragelse af patienter og pårørende og understøtte sammenhæng i samlede behandlingsforløb Styrke ledelsernes kompetencer til at lede, understøtte og sikre fremdrift i det lokale arbejde med datadrevne, kliniknære kvalitetsforbedringer, herunder understøtte arbejdet i lærings- og kvalitetsteams og bidrage til motivation af ledere og sundhedspersonale Skabe et fælles sprog for forbedringsarbejdet og fremme udbredelsen af viden om moderne ledelse af forbedringer lokalt, regionalt og nationalt, herunder fremme motivationen blandt ansatte til at anvende forbedringsmetoder i deres daglige arbejde ålgruppe De enkelte regioner og kommuner arbejder allerede på at styrke ledelseskompetencerne inden for datadrevet, kliniknært forbedringsarbejde. Derfor er det et princip, at det nationale ledelsesprogram skal designes, så det understøtter og samtidig tilfører værdi, der ligger udover de eksisterende lokale og regionale ledelsesprogrammer inden for datadrevet, kliniknært forbedringsarbejde. På baggrund af en kortlægning af de eksisterende ledelsesprogrammer i regionerne, er det blevet besluttet, at målgruppen for det nationale ledelsesprogram primært er: Personer i sundhedsvæsenet, der er ledere af ledere med direkte driftsansvar, der har tæt tilknytning til den kliniske hverdag samt den nødvendige ledelsesmæssige og/eller faglige gennemslagskraft til at gøre en reel forskel i egen organisation og inden for sit faglige felt. Side 5 af 18
6 ålgruppen og udvælgelsen af deltagere fra målgruppen til det nationale ledelsesprogram er nærmere beskrevet i bilag 1B, ålgruppe Indholdselementer Nedenfor er oplistet en række indholdselementer, som Danske Regioner ønsker indeholdt i ledelsesprogrammet. Indholdselementer er forsøgt rubriceret i forhold til programmets formål (se boks 2). Boks 3: Indholdselementer i relation til programmets formål Relation til formål for Indholdselement programmet Tværgående Viden om moderne forbedringsmetoder, forbedringsledelse og den ledelsesmæssige opgave i denne tilgang, med fokus på arbejde med PDSAcirkler Implementering af en forbedringskultur, hvor der er åbenhed om resultaterne Viden om incitamentsstrukturer og motivationsfaktorer der understøtter kontinuerlige kvalitetsforbedringer og læring Ledelse af organisatoriske forandringer ved implementering af nyt nationalt kvalitetsprogram Styrke ledelsernes Strategisk sammenhæng i forbedringsarbejdet i kompetencer til at fungere som koblingen mellem nationale mål og ledere i sundhedsvæsenet, der regionale/kommunale mål kan identificere regionale/ kommunale kvalitetsudfordringer, opstille kliniske meningsfulde mål for den regionale/kommunale kvalitetsudvikling og på baggrund heraf designe lokale kvalitetsindsatser, der bidrager til opfyldelse af de nationale mål for sundhedsvæsenet og andre key performance indikatorer Styrke ledelsernes kompetencer til at reducere spild, skabe Opstilling af synlige mål for forbedringsarbejdet og Key Performance Indicators (KPI er), der kobler overordnede strategiske mål til det meningsfulde i det kliniske arbejde. etoder til systematisk inddragelse af patienter og pårørende i forbedringsarbejdet etoder til forenkling, afbureaukratisering og Side 6 af 18
7 omkostningseffektive løsninger af høj kvalitet, fremme innovation, fremme systematisk inddragelse af patienter og pårørende og understøtte sammenhæng i samlede behandlingsforløb Styrke ledelsernes kompetencer til at lede, understøtte og sikre fremdrift i det lokale arbejde med datadrevne, kliniknære kvalitetsforbedringer, herunder understøtte arbejdet i læringsog kvalitetsteams og bidrage til motivation af ledere og sundhedspersonale Skabe et fælles sprog for forbedringsarbejdet og fremme udbredelsen af viden om moderne ledelse af forbedringer lokalt, regionalt og nationalt, herunder fremme motivationen blandt ansatte til at anvende forbedringsmetoder i deres daglige arbejde reduktion af spild. etoder som fremmer innovation og videnspredningen. Ledelse af sammenhængende patientforløb, herunder metoder og tilgang ved involvering af samarbejdspartnere. Databaseret ledelse. Tolkning af datafremstillinger herunder Statistisk Proceskontrol (SPC) og strategisk anvendelse af data i fokusering og ledelse af forbedringsarbejdet Fremdrift, overordnet styring og opfølgning på forbedringsarbejdet. Implementering af effektiviseringsprocesser og realisering af gevinster Spredning af viden, i og udenfor egen organisation, om forbedringsmetoder, forbedringsledelse og resultater Succeskriterier Som pejlemærker for om ledelsesprogrammet giver den ønskede effekt, er der opstillet følgende succeskriterier på henholdsvis national, organisatorisk og individuelt niveau: Nationale succeskriterier: De nationale succeskriterier er, at ledelsesprogrammet: bidrager til at implementere indholdet i det nye kvalitetsprogram, herunder oversættelse af nationale mål til lokale og kliniske meningsfulde kvalitetsindsatser, reduktion af spild i kliniske processer og sikre fremdrift i det lokale arbejde med datadrevet, kliniknært forbedringsarbejde understøtter en Triple-Aim inspireret tilgang til kvalitetsudvikling med samtidigt fokus på kvalitet og omkostninger bidrager til, at der skabes et fælles sprog for forbedringsarbejdet og en forbedringskultur i sundhedsvæsenet på tværs af kommuner og regioner Side 7 af 18
8 skaber netværk for ledere med fokus på datadrevet forbedringsledelse og her igennem ambassadører, der kan sprede viden om forbedringsmetoder og forbedringsresultater bidrager til at udbrede metoder til involvering af patienter og pårørende. Organisatoriske succeskriterier: Succeskriterierne på organisationsniveau adresserer de effekter, deltagernes egen organisation skal opleve som konsekvens af det nationale ledelsesprogram. Deltagerens organisation skal kunne forvente: konkrete, omkostningseffektive kvalitetsforbedringer af interne patientforløb, såvel som forløb, der går på tværs i sundhedsvæsenet blandt andet via involvering af patienter og pårørende at der udvikles en forbedringskultur baseret på datadrevet, kliniknært forbedringsarbejde og synlig ledelse i frontlinjen i den afdeling, deltageren repræsenterer, samtidig med at relationer til vigtige samarbejdspartnere styrkes at deltageren videreformidler og anvender metoder og redskaber i egen organisation, og påtager sig at bære viden og inspiration ind i lederkollegiet i egen organisation samt lærings- og kvalitetsteams. Individuelle succeskriterier: Der er opstillet følgende succeskriterier for den enkelte deltagers gennemførelse af ledelsesprogrammet. Succeskriterierne adresserer de formål, der er beskrevet ovenfor (se boks 2). Efter gennemførelse af ledelsesprogrammet skal den enkelte deltager have: opnået indsigt i og viden om den grundlæggende tænkning, principper og metoder inden for moderne forbedringsarbejde, herunder a) kunne efterspørge de rette fremstillinger af data og tolke disse, så der skabes det nødvendige grundlag for overordnet prioritering, fremdrift og evaluering af forbedringsindsatsen b) kunne medvirke aktivt til at fjerne barrierer for udvikling og hurtig implementering af forbedringer af værdi for patienter og pårørende på tværs i sundhedsvæsenet c) kunne medvirke aktivt til at patienter og pårørende inddrages systematisk i forbedringsarbejdet d) kunne medvirke aktivt til at reducere spild i kliniske processer, forenkling og afbureaukratisering e) kunne medvirke til at effektivisere arbejdsgange og ressourceforbrug samt realisere gevinster f) kunne medvirke aktivt til at designe lokale kvalitetsindsatser, der bidrager til opfyldelse af lokale, regionale og nationale målsætninger Side 8 af 18
9 medvirket til gennemførelse af konkrete forbedringer af den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet være afklaret om egen ledelsesrolle i arbejdet med at skabe kontinuerlige kvalitetsforbedringer, herunder: a) kunne indgå i ledelsesteams, der kan skabe kvalitetsforbedringer b) have nye og bedre evner til at indgå i og implementere strategiske, nødvendige forbedringer i egen organisation c) være synlig rollemodel, motivere og understøtte skabelse af en forbedringskultur med fokus på læring og åbenhed om resultater d) have indsigt i incitamentsstrukturer, der understøtter kontinuerlige kvalitetsforbedringer og læring samt deres styrker og svagheder, herunder have indsigt i hvilke faktorer, der styrker motivationen for forskellige typer af medarbejdere e) kunne anvende innovative metoder og tilgange i arbejdet med forbedringer styrket gennemslagskraft til at kunne skabe forbedringer og sprede viden i og uden for egen organisation om anvendelse og resultater af forbedringsarbejde baseret på moderne forbedringsmetoder, herunder kunne skabe gode læringsrum for sine medarbejdere et styrket netværk omkring forbedringsarbejdet Sponsorens rolle Deltagerne i programmet vil have en sponsor fra et højere (øverste) ledelsesniveau, som aktivt kan bidrage til den organisatoriske forankring og medvirke til at bane vejen for, at deltageren kan udbrede den viden, der erhverves i forløbet. Sponsoren forpligtes til aktivt at medvirke til, at de organisatoriske og individuelle succeskriterier opfyldes. Leverandøren kan invitere sponsoren til at deltage i enkelte aktiviteter, men det kan ikke forventes, at sponsoren deltager i disse aktiviteter. 1.3 Opgavens indhold Der skal udarbejdes og gennemføres et ledelsesprogram for ledere af ledere med driftsansvar i regioner og kommuner. Programmet skal således udvikle gruppen af ledere af ledere med driftsansvar, så de kan stå i spidsen for udrulning af det nye nationale kvalitetsprogram og dermed medvirke til, at kvaliteten i det danske sundhedsvæsen kontinuerligt forbedres og der etableres en ny forbedringskultur. Side 9 af 18
10 Det er forventningen, at programmet vil være intensivt, udfordrende og på et højt fagligt, akademisk og internationalt niveau, og at det vil bidrage til at styrke netværk og samarbejde på tværs af regioner og kommuner. Ligeledes er det forventningen, at ledelsesprogrammet balancerer det teoretiske og praktiske indhold på en måde, så deltagerne kan anvende det tillærte i praksis. Opgaven vedrører overordnet følgende faser: 1. Udarbejdelse af ledelsesprogram 2. Gennemførelse af uddannelsesforløb for udvalgte ledere 3. Evaluering og eventuel tilretning af ledelsesprogrammet Faserne 2-3 udgør ét samlet programforløb. Der skal som udgangspunkt afvikles to programforløb af hver ca. 12 måneders varighed. Programforløbene forventes at strække sig fra april til april. jf. bilag 1A. Danske Regioner har option på køb af to yderligere programforløb. Fase 1 indgår alene inden det første programforløb og forventes at vare maksimalt 3 måneder, jf. bilag 1A. Nedenfor redegøres for, hvad der forventes af leverandøren i de enkelte faser. Det skal bemærkes, at der i afsnit 2 er oplistet en række mindstekrav til opgaveløsningen, som leverandøren skal overholde. indstekravene er markeret med et Fase 1 Udarbejdelse af ledelsesprogram Denne fase gennemføres kun forud for det første programforløb. Bilag 2 indeholder leverandørens udkast til ledelsesprogrammet, herunder en beskrivelse af uddannelsesforløbet med valg af emner og begrundelse herfor, indhold og nærmere beskrivelse af aktiviteter, valg af læringsmetoder og begrundelse herfor. Udkastet til ledelsesprogrammet bør indeholde konkrete forslag til modulindhold. For at understøtte læring og forankring forventes det, at undervisning og øvrige aktiviteter primært foregår på dansk. Dette gælder selvsagt ikke ved eventuelle udenlandske gæsteoplæg eller ved eventuelle udlandsbesøg. På baggrund af udkastet til ledelsesprogrammet i bilag 2 skal leverandøren i fase 1 udarbejde det endelige ledelsesprogram. Ledelsesprogrammet forventes færdigudviklet maksimalt 3 Side 10 af 18
11 måneder efter kontraktindgåelsen. Leverandøren skal senest 14 dage efter kontraktindgåelse orientere Danske Regioner om, hvornår det endelige udkast til ledelsesprogrammet fremsendes til Danske Regioner. aterialet skal være Danske Regioner i hænde senest 14 dage inden arbejdsgruppemødet. Det endelige ledelsesprogram skal, udover det, der er beskrevet i bilag 2, indeholde: o Endeligt program for uddannelsesforløbet, herunder dato og program for eventuelt kick-off, og datoer for og beskrivelse af samtlige aktiviteter i uddannelsesforløbet, herunder for eventuelle studieture og for en eventuelt afsluttende aktivitet. o Angivelse af kursusstedet/kursussteder Leverandøren skal desuden sammen med det endelige program sende udkast til tidsplan. Udkastet bør indeholde en angivelse af hvilke aktiviteter, der vil blive afholdt hvornår. I tidsplanen bør blandt andet følgende angives: o Datoer for de i bilag 4 angivne møder. o Hvornår i forløbet, det er hensigtsmæssigt at udføre en midtvejsevaluering jf. fase 2 Gennemførelse af uddannelsesforløb, jf. afsnit nedenfor. o Forslag til dato for den opsamlende evaluering mellem Danske Regioner og leverandøren jf. fase 3 Evaluering og eventuel tilretning af ledelsesprogrammet, jf. afsnit nedenfor. Tidsplanen skal leveres i et overskueligt format, fx i skemaform, der illustrerer, hvornår hvilke aktiviteter afholdes. Bilag 1A indeholder en vejledende tidsplan for udarbejdelse og gennemførelse af programforløbene, som Leverandøren skal følge. Det forventes, at tilbudsgiver tager udgangspunkt i bilaget i forbindelse med udarbejdelsen af tidsplanen. Udarbejdelsen af ledelsesprogrammet og tidsplan afsluttes med et arbejdsgruppemøde, jf. bilag 1A og bilag 4. På mødet forventes følgende at indgå: Godkendelse af endeligt program for uddannelsesforløbet. Godkendelses af tidsplan. ødet udgør en milepæl, jf. bilag 1A. Forud for arbejdsgruppemødet afholdes et statusmøde med Danske Regioner med henblik på at forberede det kommende arbejdsgruppemøde. Såfremt Arbejdsgruppens godkendelse af ovennævnte punkter er betinget af, at der foretages mindre tilpasninger i ledelsesprogrammet og/eller tidsplanen, skal Leverandøren i forlængelse af arbejdsgruppemødet uden særskilt vederlag tilpasse ledelsesprogrammet og/eller tidsplanen i overensstemmelse med Arbejdsgruppens bemærkninger. Side 11 af 18
12 Danske Regioner er sekretariat (herefter kaldet Sekretariatet) for Arbejdsgruppen og er således ansvarlig for den praktiske koordination og gennemførelse af arbejdsgruppemøderne, herunder indkaldelse, udsendelse af materiale, booking af mødelokaler mv. Leverandørens opgave forud for arbejdsgruppemødet består således kun i at levere det materiale, der er nødvendigt for, at Arbejdsgruppen kan tage stilling til ovenstående punkter. aterialet skal være Danske Regioner i hænde senest 14 dage før arbejdsgruppemødets afholdelse Fase 2 Gennemførelse af uddannelsesforløb Uddannelsesforløbet igangsættes, når Arbejdsgruppen har godkendt det endelige program og tidsplanen herfor. Leverandøren vil 2 måneder inden programforløbenes opstart modtage en deltagerliste for disse programmer. Fase 2 skal bestå af en kombination af: åling af den enkelte deltager, herunder afdækning af de for uddannelsesforløbet relevante forhold i deltagerens organisation i samarbejde med deltageren. Eventuel kick-off aktivitet. Fælles og eventuelt individuelle uddannelsesaktiviteter. Fælles uddannelsesaktiviteter skal afholdes på det/de af Leverandøren tilvejebragte kursussted/kursussteder. Individuelle aktiviteter kan afholdes hos den enkelte deltager. Individuel opgave i form af en case fra egen praksis, et forbedringsprojekt, et diskussionsoplæg eller lignende. Eventuel studietur. Eventuel afsluttende aktivitet. Det endelige ledelsesprogram, der er beskrevet i bilag 2, skal have det formål, som er beskrevet i punkt 1.2. Det er forventningen, at de i afsnit beskrevne indholdselementer inddrages i programmet. Formateret: Indrykning: Venstre: 1,27 cm, Linjeafstand: enkelt, Ingen punkttegn eller nummerering, Tabulatorstop: 1 cm, Venstre + Ikke med 1,5 cm I det andet programforløb og eventuel efterfølgende programforløb skal Leverandøren foretage eventuelle tilretninger af ledelsesprogrammet som følge af den opsamlende evaluering i fase 3. Efter denne tilretning afholdes et arbejdsgruppemøde, hvor det tilrettede program skal godkendes af Arbejdsgruppen, inden programforløbet kan fortsætte. ødet med Arbejdsgruppen udgør en milepæl, jf. bilag 1A. Før mødet med Arbejdsgruppen afholdes et statusmøde med Danske Regioner. Såfremt Arbejdsgruppens godkendelse af ovennævnte punkter er betinget af, at der foretages mindre tilpasninger i ledelsesprogrammet og/eller Side 12 af 18
13 tidsplanen, skal leverandøren i forlængelse af arbejdsgruppemødet uden særskilt vederlag tilpasse ledelsesprogrammet og/eller tidsplanen i overensstemmelse med Arbejdsgruppens bemærkninger. Ledelsesprogrammet, der er beskrevet i bilag 2, skal involvere en sponsor i det omfang som er beskrevet i punkt Leverandøren skal foretage måling af den enkelte deltager, herunder afdækning af de for uddannelsesforløbet relevante forhold i deltagerens organisation i samarbejde med deltageren. Den enkelte deltager får adgang til de nødvendige data for at afdække forhold på organisatorisk niveau. Disse data vil ikke blive stillet til rådighed for leverandøren. Leverandøren skal anvende læringsmetoder, som indeholder en kombination af holdundervisning og interaktive læringsmetoder som cases, simulering og lignende. Det er forventningen, at der i uddannelsesforløbet indgår undervisere og praktikere med relevant erfaring fra sundhedssektoren og stærke formidlingsevner samt internationalt ledende praktikere og forskere inden for deres felt med erfaring med undervisning af ledere og erfaring med at omsætte internationale erfaringer til en dansk kontekst. Det er generelt forventningen, at uddannelsesforløbet har et højt internationalt niveau enten igennem inddragelse af internationalt ledende forskere eller på anden vis. Der skal indgå en individuel opgave i form af en case fra egen praksis, et forbedringsprojekt, et diskussionsoplæg eller lignende i uddannelsesforløbet, som deltagerne skal arbejde med imellem modulerne. Det er forventningen, at den individuelle opgave har en form og et indhold, der understøtter, at det tillærte forankres hos deltagerne og som er relevant i forhold til deltagerens organisation. Arbejdsgruppen kan komme med input til tema til den individuelle opgave. Den individuelle opgave skal endeligt fastlægges af Leverandøren i samarbejde med den enkelte deltager og eventuelt dennes sponsor. Flere deltagere kan vælge at gå sammen om at løse en enkelt opgave. Leverandøren har ansvaret for den praktiske gennemførelse af uddannelsesforløbet, herunder tilmelding, opkrævning, administration af deltagerbetaling, materialeproduktion, tilvejebringelse og afholdelse af omkostningerne til lokaler og forplejning, udarbejdelse af kursusbeviser samt øvrige aktiviteter, der normalt er forbundet med afholdelse af udviklings- /uddannelsesforløb. Leverandøren afholder omkostningerne til deltagernes overnatninger mellem sammenhængende kursusdage (inkl. morgenmad) i Danmark og såfremt relevant i udlandet samt betaler for transport til og fra udlandet til og fra afrejsestedet i Danmark (f.eks. Københavns Lufthavn). Deltageren (den relevante region) afholder selv omkostningerne til deltagerens transport til og fra kursusstedet i Danmark samt til og fra afrejsested i Danmark i forbindelse med eventuelt Side 13 af 18
14 ophold i udlandet (f.eks. Københavns Lufthavn). Et eventuelt udlandsbesøg skal være relevant for formålet med forløbet, og et eventuelt udlandsbesøg skal være i Europa eller USA. Leverandøren skal løbende og efter ønske holde Sekretariatet og Arbejdsgruppen orienteret om status i ledelsesprogrammet. Cirka halvvejs gennem uddannelsesforløbet skal leverandøren sammen med Sekretariatet afholde en midtvejsevaluering af ledelsesprogrammet for at sikre, at kvaliteten af forløbet er tilfredsstillende. Til brug for evalueringen skal leverandøren undervejs i uddannelsesforløbet, blandt deltagerne, foretage evaluering og målinger blandt deltagere af uddannelsesforløbet og underviserne med henblik på at sikre kvaliteten af forløbet. idtvejsevalueringen sker på et statusmøde mellem Leverandøren og Sekretariatet, hvor de foretagne evalueringer og målinger drøftes, og hvor Leverandøren skal redegøre for status på afviklingen af programmet. Statusmødet udgør en milepæl, jf. bilag 1A. Hvis evalueringen viser, at kvaliteten af forløbet ikke lever op til det forventede niveau, skal Leverandøren udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten kan hæves. Sekretariatet skal godkende planen, og der skal følges op på planen ved afslutningen af fase 2. Planen skal fremsendes til Sekretariatet senest fem arbejdsdage efter afholdelsen af statusmødet. Anden rate af deltagergebyret kan tilbageholdes, indtil planen er godkendt af Sekretariatet. Denne proces for afhjælpning af eventuelle kvalitetsmangler afskærer ikke Danske Regioner fra eventuelt at gøre brug af sine øvrige beføjelser jf. Kontraktens pkt. 13 og pkt Statusmødet udgør en milepæl, jf. bilag 1A. Uddannelsesforløbet afsluttes eventuelt med en afsluttende aktivitet, hvor Arbejdsgruppen kan indgå. Såfremt uddannelsesforløbet afsluttes med en afsluttende aktivitet, fremgår indhold i og sammensætning af den afsluttende aktivitet, herunder Arbejdsgruppens inddragelse af bilag 2. Efter afslutningen af uddannelsesforløbet afholdes der et statusmøde mellem Sekretariatet og Leverandøren. I det tilfælde, hvor der er udarbejdet en plan for at hæve kvalitetsniveauet, følges der på statusmødet op på planen. På mødet skal Leverandøren afrapportere i forhold til planen, så Danske Regioner sikres, at kvaliteten er hævet til det forventede niveau. Statusmødet udgør en milepæl, jf. bilag 1A Fase 3 Evaluering og eventuel tilretning af ledelsesprogrammet Fase 3 - Evaluering og eventuel tilretning af ledelsesprogrammet sker i umiddelbar forlængelse af afslutningen på uddannelsesforløbet. Side 14 af 18
15 Evalueringen består af: åling af den enkelte deltagers udvikling og progression. Opsamlende evaluering af ledelsesprogrammet som helhed. Leverandøren skal efter uddannelsesforløbet dokumentere den enkelte deltagers udvikling og progression i forhold til dennes evne til at skabe forbedringer. ålingerne forventes at kunne anvendes til en vurdering af ledelsesprogrammets effekt på organisatorisk og individuelt niveau, jf. afsnit ovenfor. Den enkelte deltager får adgang til de nødvendige data for at måle effekt på organisatorisk niveau. Disse data vil ikke blive stillet til rådighed for leverandøren. Den opsamlende evaluering af ledelsessprogrammet skal tilrettelægges, så de tidligere evalueringer og målinger inddrages, og den skal indeholde et afrapporteringsformat, der på enkel og overskuelig vis tydeliggør, hvilke elementer/aktiviteter i ledelsesprogrammet, der eventuelt bør tilrettes. Resultatet af målingerne af deltagerne og vurderingen af ledelsesprogrammets effekt på organisatorisk og individuelt niveau samt den opsamlende evaluering af ledelsesprogrammet drøftes på et statusmøde mellem Sekretariatet og Leverandøren. Statusmødet udgør en milepæl, jf. bilag 1A. Herefter foretager leverandøren uden særskilt vederlag eventuelle tilretninger af ledelsesprogrammet med henblik på, at næste hold deltagere kan gennemføre ledelsesprogrammet. Det tilrettede program skal i den forbindelse godkendes af Arbejdsgruppen, jf. beskrivelse af fase 2 ovenfor i afsnit Leverandøren har ansvaret for den praktiske gennemførelse af målingerne og den opsamlende evaluering, herunder materialeproduktion, udarbejdelse af spørgeskemaer samt øvrige aktiviteter, der normalt er forbundet med afholdelse af målinger og evalueringer. 1.4 Opgavens omfang og vejledende tidsplan Der skal som udgangspunkt afvikles to programforløb af hver ca. 12 måneders varighed. Hvert hold skal have 40 deltagere. Såfremt der er færre end 40 deltagere på et hold, har Leverandøren fortsat krav på betaling for 40 deltagere. Ledelsesprogrammet forventes færdigudviklet maksimalt 3 måneder efter kontraktindgåelse sådan at første uddannelsesforløb kan starte senest i april Det efterfølgende programforløb samt evt. yderligere programforløb forventes at starte i april i henholdsvis 2018, 2019 og Side 15 af 18
16 Bilag 1A indeholder en vejledende tidsplan for udarbejdelse og gennemførelse af programforløbene, som Leverandøren skal følge. 2. KRAV TIL OPGAVELØSNINGEN Nedenfor er opstillet en række mindstekrav til opgaveløsningen, som leverandøren skal overholde. indstekravene er markeret med. 2.1 Krav til ledelsesprogrammet Der er følgende mindstekrav til ledelsesprogrammet: Uddannelsesforløbet for den enkelte deltager skal minimum have en varighed på i alt 15 hele kursusdage og kan ikke have en varighed på mere end i alt 20 hele kursusdage. ed kursusdage forstås aktiviteter, hvor den samlede deltagerkreds er til stede og/eller dage, hvor 2 eller flere af deltagerne er sammen om uddannelsesaktiviteter Leverandøren skal sikre, at ledelsesprogrammet har de formål som er beskrevet i punkt 1.2, boks Krav til gennemførelsen af ledelsesprogrammet Der er følgende mindstekrav til gennemførelsen af ledelsessprogrammet: Leverandøren skal løbende og efter ønske holde Arbejdsgruppen og Sekretariatet orienteret om status i ledelsesprogrammet Leverandøren skal som minimum deltage i de i bilag 4 Samarbejdsorganisation angivne møder Leverandøren skal sikre, at de anvendte kursussteders fysiske rammer samt forplejning lever op til almindelig god kvalitet for kursusvirksomhed Eventuelle udlandsbesøg skal være i Europa eller USA Leverandøren skal anvende læringsmetoder, som indeholder en kombination af holdundervisning og interaktive læringsmetoder som cases, simulering og lignende. Side 16 af 18
17 2.2.6 Der skal indgå en individuel opgave i form af en case fra egen praksis, et forbedringsprojekt, et diskussionsoplæg eller lignende i uddannelsesforløbet, som deltagerne skal arbejde med imellem modulerne. 2.3 Krav til måling, evaluering og løbende tilretning Der er følgende mindstekrav til måling, evaluering og løbende tilretning: åling af deltageren Leverandøren skal foretage målinger af deltagerne, herunder afdækning af de for uddannelsesforløbet relevante forhold i deltagerens organisation i samarbejde med deltageren. Leverandøren er ansvarlig for at dokumentere den enkelte deltagers udvikling og progression Evaluering af programmet Leverandøren er ansvarlig for, at ledelsessprogrammet evalueres, udvikles og tilrettes i samarbejde med Arbejdsgruppen og Sekretariatet. Programmet skal som minimum evalueres på følgende tidspunkter jf. bilag 1A: - Undervejs i uddannelsesforløbet for samtlige forløb foretages evaluering og målinger blandt deltagere af uddannelsesforløbet og underviserne med henblik på at sikre kvaliteten af uddannelsesforløbet. - Efter hvert uddannelsesforløbs afslutning udarbejdes en opsamlende evaluering med inddragelse af de forskellige evalueringer/målinger foretaget gennem programmet. 2.4 Krav til leverandørens bemanding Der er følgende mindstekrav til leverandørens bemanding: Leverandøren skal stille en kontaktperson til rådighed, der har ansvaret for den løbende dialog med Sekretariatet i forbindelse med ledelsesprogrammet 2.5 Krav til pris Side 17 af 18
18 Der er følgende mindstekrav til leverandørens pris: Engangsvederlaget for udvikling af ledelsesprogrammet må ikke overstige det i bilag 6 angivne beløb på DKK ekskl. moms Deltagergebyret må ikke overstige det i bilag 6 angivne beløb på DKK ekskl. moms Den evalueringstekniske pris må ikke overstige kr DKK ekskl. moms. 2.6 Øvrige krav Der er følgende øvrige mindstekrav: Leverandøren kan ikke tage forbehold overfor kontraktens indhold. 3. ØKONOI Leverandørens vederlag består af følgende delelementer: Et af tilbudsgiver angivet engangsvederlag (ekskl. moms) for udarbejdelse af ledelsesprogrammet Et af tilbudsgiver opkrævet deltagergebyr (ekskl. moms) pr. deltager. 3.1 Betalingsplan Ydelse Ved afslutning af udviklingsfasen efter godkendelse af endeligt program (fase 1) Ved igangsættelse af uddannelsesforløbet (fase 2) Efter midtvejsevalueringen (forudsat at en eventuel plan for kvalitetsløft kan godkendes af Arbejdsgruppen). Efter opsamling på det samlede programforløb (fase 3) Pris (DDK) Engangsvederlag, jf. bilag 6A (Danske Regioner faktureres herfor) 25 % af det deltagerfinansierede beløb (den enkelte deltagers region faktureres direkte) 50 % af det deltagerfinansierede beløb (den enkelte deltagers region faktureres direkte) 25 % af det deltagerfinansierede beløb (den enkelte deltagers region faktureres direkte) Side 18 af 18
Det nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim tilgangen og har fokus på: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen
N O T A T 18-04-2016 Notat om nationalt ledelsesprogram 1. Baggrund: I forbindelse med aftale om regionernes og kommunernes økonomi for 2016 blev regeringen, regionerne og kommunerne enige om en række
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereRegionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Læs mereVelkommen til et nyt kvalitetsprogram
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på
Læs mereHvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereDet nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv 13. januar 2017, DSKS Årsmøde År 1 med Det nationale kvalitetsprogram Forpremiere på Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereUdbudsbetingelser. for udbud af. Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet.
Udbudsbetingelser for udbud af Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1/16 Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE RAMMER...
Læs mereForståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes
Læs merePatienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb
Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb med fokus pa kvalitet Jens Winther Jensen Koncerndirektør
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereEn ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet
En ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet Region Midtjylland, Koncern Kvalitet, DEFACTUM DEFACTUM, et forsknings- og konsulenthus forankret i regionen, men vi samarbejder
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereDanske Regioner har i samarbejde med arbejdsgruppen for det nationale ledelsesprogram gennemført en bilateral markedsdialog den 9. og 10. maj 2016.
N O T A T 02.06.2016 Sag nr. 14/2659 Sammendrag af markedsdialog: anbefalinger fra markedet Danske Regioner har i samarbejde med arbejdsgruppen for det nationale ledelsesprogram gennemført en bilateral
Læs mereLærings- og Kvalitetsteamet for Palliation
Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation set fra et Regionshus. V. Troels Busk Hoff, Region Sjælland 5 vigtige spørgsmål Hvad var udgangspunktet for LKT arbejdet? (generelt) Hvad har vi lært af LKT arbejdet?
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen
Læs mereKom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke 2017 1 Forord I Region Midtjylland har vi en vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser, hvor vi leverer den
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereVelkommen til et nyt. kvalitetsprogram
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram og farvel til Den Danske Kvalitetsmodel Gevinster - Forbedret kvalitet - Professionalisering og systematisering - Stærkt ledelsesfokus Negative konsekvenser - Stort
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Læs mereNetværksmøde Kvalitetskoordinatorer 8. marts Rum 3 og 4 ved Arbejdsmedicinsk, Herning
Netværksmøde Kvalitetskoordinatorer 8. marts 13.30 15.30 Rum 3 og 4 ved Arbejdsmedicinsk, Herning 1. Status på Nationalt Kvalitetsprogram/-mål (DH) 2. Tilbagemelding fra workshop om det fremtidige kvalitetsarbejde
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereForbedringsledelse. Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder. Version 1, Februar 2017
Forbedringsledelse Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder Version 1, Februar 2017 Indhold Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder side 3 Driverdiagram for forbedringsledelse side 4 Fem
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereNyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor
Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Arbejder for at forbedre patientsikkerheden i det
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse
Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBUP i et politisk spændingsfelt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs årsmøde 2. februar 2017, Middelfart BUP i et politisk spændingsfelt - tværsektorielt samarbejde; borgere og patienter, praktikere og forskere Direktør Jens Winther
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereUdbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014
Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereAt arbejde med den nye kvalitetsmodel
At arbejde med den nye kvalitetsmodel erfaringer fra Aarhus Kommune Kvalitetschef Elin Kallestrup Kvalitet & Borgersikkerhed Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune elika@aarhus.dk Sir Don Berwick - What Patient
Læs mereVidereudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereTal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne
Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereder ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet
Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.
Læs mereØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND
ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mere#patient17. Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ
#patient17 Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ Velkommen Simon Feldbæk Peitersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Projektleder for Sikker Psykiatri Tidl. Sundhedsstyrelsens
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereBorger- og patientinddragelsesstrategi
Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereDrejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland
Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs merePå patientens præmisser - hvordan?
Regionshuset Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Centersekretariatet Olof Palmes Allé 15 DK 8200 Aarhus N Tel. + 45 7841 0000 cfk@rm.dk www.cfk.dk Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013 Dato 14.01.2014
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereIndsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring
Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring Sikre fremdrift og optimal udnyttelse af de afsatte ressourcer i arbejdet i ekvis samt udvikle kompetencer og viden i sekretariatet. Fokus på projektledelse
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mere