Interkulturel konflikthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interkulturel konflikthåndtering"

Transkript

1 Interkulturel konflikthåndtering Denne artikel beskriver Center for Konfliktløsnings forståelse af interkulturel konfliktløsning. Vores forståelse bygger først og fremmest på den viden og erfaring om ikkevoldelig konfliktløsning, som centret har bygget på og udviklet siden sin start i 1994, og som bl.a. handler om anerkendelsens betydning. Dernæst bygger vi vores forståelse om konflikter mellem forskellige kulturer på interkulturelle studier og interkulturel kommunikation samt på den nye retorik, som blandt andet lægger op til, at menneskelige værdier kan forhandles. Af Kirsten Frydensberg og Palle Bendsen, april 2008 Mangel på udsigt til et anstændigt liv, krige eller borgerkrige får millioner af mennesker til at bryde op fra deres hjemstavn og flytte til andre dele af deres eget land eller til andre lande, andre kontinenter. Stigende internationalisering af produktion og handel betyder, at flere og flere mennesker i perioder flytter til andre egne af verden efter jobs, karriere og bedre muligheder for sig selv og deres familie. Fusioner, virksomhedsopkøb og offentlige strukturreformer betyder, at mange skal lære at forholde sig til andre kulturer på deres arbejdspladser det er ikke altid store forskelle, men nok til at dagligdagen kan opleves helt forandret. Eventyrlyst, lyst til at opleve noget fremmedartet, får atter andre til at bevæge sig væk fra deres udgangspunkt nogle for en periode, andre for altid. Ægteskaber sætter nye betingelser og børn vokser op med to eller flere kulturer under huden. Selv uden at bevæge sig bliver mennesker multikulturelle i dag i den forstand, at den virkelighed, som nyhedsmedier, litteratur, film og tv ustandseligt præsenterer, kan være ganske mangfoldig. Disse faktorer bevirker tilsammen en udvikling i retning af multikulturelle samfund eller arbejdspladser, hvor mennesker med til tider meget forskellige baggrunde skal eksistere sammen, samarbejde og træffe fælles beslutninger. Behovet for at tilegne sig kompetencer til at håndtere interkulturelle konflikter bliver derfor aktuel for en stadig større del af jordens befolkning. Hvad er kultur? Vi definerer kultur som praksis mellem mennesker i fællesskaber Kulturelle fællesskaber kan være arbejdsplads, land, familie, fag, etnisk gruppe, alder, køn, foreninger man er medlem af, sportsgrene Vi arbejder altså ud fra en meget bred definition af kulturbegrebet, der rækker fra gruppen til nationen, fra egnen til sprogområdet, fra sekten til verdensreligionen eller fra den ene folkeskole i kommunen til den anden. Vi lægger vægt på to dimensioner i kulturbegrebet: praksis og forståelsesformer Om interkulturel konflikthåndtering - april

2 Praksis er de udtryk for kultur, som kan ses og høres: ord, fagter, fagsprog, ritualer, arbejdsformer, hilsemåder, kropssprog, historier, kommunikationsformer. Forståelsesformer er de tanker og følelser, der knytter sig til praksis: selvforståelse, forforståelse, normer, fornemmelser for rigtig og forkert, præferencer, værdier. I mødet med en anden kultur er det umiddelbart det mest nærliggende at lægge mærke til forskellene mellem en selv og de andre. Men i et konfliktfagligt perspektiv er det vigtigt også at kunne se lighederne det der forbinder parterne. Hvad er interkulturelle konflikter? En interkulturel konflikt er en konflikt, hvor kulturforskelle spiller en afgørende rolle. Det kan være, når: mennesker støder sammen, fordi de spiller efter forskellige regler man går i konflikt, fordi man oplever, at ens kulturelle baggrund ikke bliver respekteret eller anerkendt andre har nogle værdier og normer, som man på ingen måde kan acceptere kommunikationen ikke slår til, og man misforstår hinanden, taler forbi hinanden, mister kontakten andre gør noget som man finder upassende som bryder med normer i egen gruppe Blikket på en selv I vores gruppe er vi faktisk meget åbne og udviklingsmindede de andre er sådan lidt mere firkantede øh på en måde du ved regler og sådan Kulturel selvforståelse handler om, hvordan vi gerne vil se os selv. Denne selvforståelse er ofte præget af forenklede idealiseringer og ureflekterede generaliseringer. Fx: danskere er åbne og frisindede. Det er det, vi tænker og fortæller om os selv. Men virkeligheden er måske mere nuanceret: nogle (danskere) er åbne og frisindede i visse situationer. Vores selvforståelse bliver udfordret ved mødet med andre kulturer. Der kan være noget, man ikke forstår hos den anden, noget der gør én usikker, eller noget man er meget imod. Det kan være, at man simpelthen ikke bryder sig om forandringer, eller at man mener, at man som den, der var der først, har førsteret til at sætte dagsordenen. Man opdager så måske, at man ikke er i stand til at praktisere sine egne idealer / sin selvforståelse om åbenhed og frisind. Denne erkendelse kan resultere i en desorientering eller et chok eller et tab, der kan true identiteten. Man kommer således i første omgang i konflikt med sig selv. Denne konflikt kan øge ens selvforståelse og udsyn, så man kan komme ud over at idealisere egen kultur - eller den kan medføre, at man lukker af eller vender frustrationen mod den anden, som var skyld i forvirringen, desorienteringen, krisen. Om interkulturel konflikthåndtering - april

3 Tit har vi en ureflekteret modvilje, som kan være kulturbestemt, mod bestemte ting eller en bestemt adfærd eller en lige så ureflekteret hang til andre ting eller en anden adfærd. En bestemt lugt, en måde at give udtryk for smerte på eller en vane med at ræbe eller fjærte kan i den ene gruppe virke trygt og godt, mens det i den anden vækker afsky. Disse såkaldte idiosynkrasier kan spille en stor rolle i udviklingen af interkulturelle konflikter, fordi man, uden at være bevidst om det, kan komme til at lægge afstand til mennesker udelukkende på grund af deres vaner, udseende eller lugt. Ens egen selvforståelse og de idiosynkrasier, man måske bærer rundt på, er vigtige elementer at blive klar over, når man retter blikket ind mod sine egne forudsætninger. Og lige så vigtigt som at rette blikket ind mod ens egne forudsætninger, er det at rette blikket ud mod den anden og hendes forudsætninger. Blikket på den anden Kulturel forforståelse er en forståelse man har, før man får en ny forståelse. 1 Den består af erfaringer, viden, oplevelser, følelser og holdninger, vi har over for grupper af mennesker, som vi ikke identificerer os med. De andre kan være fotomodeller, rockere, de rige, pædagoger, svenskere, muslimer, akademikere, bistandsklienter, punkere, landmænd Forforståelsen danner vi af verserende fortællinger i vores egen gruppe, i historiebøgerne, i offentligheden og på baggrund af egne normer og kulturelle værdier. Den kan være præget af en negativ forenkling, som en fordom eller omvendt kan den være en positiv forenkling, en idealisering. Konfliktpotentialerne her er mange og forskelligartede. En fejlbedømmelse i form af idealisering kan f.eks. forekomme i forhold til tibetanske buddhister. Mange ser dem udelukkende som fredelige mennesker, der er i ro med sig selv og deres omgivelser. Ikke som mennesker på godt og ondt som også kan være ondsindede, misundelige, selviske På samme måde bliver andre etniske og religiøse grupper udsat for negative fejlbedømmelser, fordomme. Problemet med både idealiseringer og fordomme er, at det forhindrer ordentlig kontakt med den anden. Det er nemlig ens eget billede af den anden og ikke den anden, som han eller hun er, man kommer i kontakt med, når man holder sig til sine idealiseringer og fordomme. Når den anden ikke længere passer ind i den ramme, som man på forhånd har sat ham ind i opstår der forvirring i en selv, han er ikke som jeg troede og man kommer let i konflikt. Et andet problem med fejlbedømmelser er, at det virker provokerende for de fleste mennesker at blive (ned)vurderet, sat i bås, (fejl)bedømt. Og det er her, at teorierne om anerkendelse kommer ind i billedet. 1 Iben Jensen, (2003): Interkulturel kommunikation i komplekse samfund; Roskilde Universitetsforlag. Om interkulturel konflikthåndtering - april

4 Kampen for anerkendelse Ifølge Maslows pyramidemetafor skal et menneske have de fysiske behov opfyldt, før der kan blive plads til de sociale behov; og de sociale behov skal være opfyldt, før individet kan interessere sig for selvets realisering. Denne materialistiske udlægning har været meget udbredt i de seneste årtier. Men den har ikke været i stand til at forklare, hvorfor mennesker, der er materielt nødlidende, undertiden kaster sig ud i meget ekstreme kampe eller anvender mange ressourcer for at få tilfredsstillet behov, som hos Maslow ligger nær pyramidens top. Erkendelsen af anerkendelsens grundlæggende betydning for mennesker giver en forklaring og forståelse på dette fænomen. Både filosoffen Hegel og i nyere tid Axel Honneth og i Danmark H.C. Wind og Rasmus Willig har beskæftiget sig med menneskets behov for anerkendelse. Kampen for anerkendelse peger på en vanskelig balance mellem menneskets selvstændighed og dets afhængighed. Grundlæggende kan en person i og ved sig selv ikke bekræfte sit eget liv: Man kan ikke i længden opleve sig som en del af gruppen, som værende god nok, rigtig nok ved at forsikre sig selv om, at man er det. Man skal have det bekræftet fra andre. Jeg forstår mig selv i kraft af, at jeg spejder mig i den andens opfattelse af mig. Denne opfattelse formidles af blikket. De andre er i grunden det, der er vigtigst i os for vores egen erkendelse af os selv Hvad end jeg siger om mig selv, indgår den andens dom om mig altid deri. Jean Paul Sartre ( ). Afhængigheden er gensidig, og denne gensidighed er altafgørende. Kampen mellem mennesker for at få anerkendelse er kampen for at få sat sig selv igennem med de værdier og synspunkter, som man står for. En anerkendelse på baggrund af tilpasning til andres værdier og synspunkter er derfor ikke anerkendelse i den egentlige forstand. Anerkendelse i interkulturelle konflikter Det, der gør anerkendelsesteorierne så interessante i forhold til de interkulturelle konflikter, er, at det i disse konflikter er så svært at få den anerkendelse, som man har behov for, fordi man i kulturmødet som beskrevet ovenfor nemt bliver opfattet på en anden måde end den måde, som man ser sig selv på. Interkulturelle konflikter kan i det lys føre til en negativ udvikling med isolation og ghettodannelser, hvor de forskellige grupper på grund af manglende overskud og afmagt isolerer sig og bekræfter et for gruppen acceptabelt selvbillede. Det kan dog også føre til en positiv udvikling, hvor mennesker med forskellige værdier og normer mødes i dialog og argumentation på basis af anerkendelse og ligeværdighed. Således kan det medvirke til en dynamisk udvikling af både individet og samfundet. Om interkulturel konflikthåndtering - april

5 Argumentation om værdier om at påvirke den andens værdier Værdier er en betegnelse for det, man anser for at være det gode. Det kan være: et godt menneskeliv; den rette handlen; den påskønnede egenskab, de eftertragtede dyder. Hvad er et godt menneskeliv? Fx: familien i centrum; slægten; kendte og forudsigelige roller; ytringsfrihed; materielle goder; spiritualitet; lighed; frihed; vækst; traditioner. Hvad er den rette måde at handle på? Fx at udvise ansvarlighed og engagement i forhold til samfundet; at passe på naturen; at sørge for sin familie; at komme til tiden; at være til stede i nuet; direkte kommunikation; at passe på at den anden ikke taber ansigt; at værne om traditioner. Hvad er de påskønnede egenskaber/dyder? Fx beskedenhed; solidaritet; autoritetstro; ærlighed; rummelighed; fleksibilitet; stabilitet; harmoni; driftighed; kreativitet; rationalitet osv. Når der opstår konflikter om værdier, meninger og holdninger, er det ikke er tilstrækkeligt at anerkende og respektere den andens værdier, hvis målet er et samfund, hvor forskellige etniske grupper kan samarbejde og træffe fælles beslutninger. Man må i konfrontation med hinanden og indgå i en argumentation om værdier netop for at undgå uforsonlighed og ghettodannelse og for at kunne drage fordel af den kulturelle mangfoldighed og den dynamik, der følger heraf. Center for Konfliktløsning har i mange år arbejdet ud fra et paradigme om, at værdier som dele af ens identitet og dermed noget, som ikke kan gøres til genstand for forhandling. Vi fastholder, at man hverken kan eller bør påtvinge andre sine egne værdier. Men i forbindelse med arbejdet med interkulturel konfliktløsning, er vi blevet opmærksomme på behovet for at finde måder, hvorpå man kan påvirke andres værdier - argumenterer om værdier. Det er her, den ny retorik kommer ind i billedet. Den ny retorik Chaïm Perelman deltog i den belgiske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig. På baggrund af krigens rædsler tog han afstand fra filosofiens afhængighed af logik som udgangspunkt for at finde svar på spørgsmål om retfærdighed. I stedet begyndte han at interessere sig for menneskets værdier og for, hvordan man kan argumentere mellem forskellige værdier. Om interkulturel konflikthåndtering - april

6 I 1958 skrev Chaïm Perelman sammen med Lucie Olbrechts-Tyteca La nouvelle Rhétorique 2. Deres projekt var at undersøge, om det er muligt at ræsonnere rationelt om godt og ondt, retfærdigt og uretfærdigt og deres resultater kan bestemt anvendes i konflikthåndtering, også den interkulturelle. Der er i den forbindelse især to områder indenfor den ny retorik, som er interessante: Værdihierarkiernes betydning og princippet om at skabe nærvær. Værdihierarkiernes betydning Den nye retorik er optaget af værdiernes betydning og især betydningen af de hierarkier, mennesker uvilkårligt arrangerer værdier i. Det er især forskelle i hierarkiseringen af værdier, der er interessant her, fordi det er forskellene i, hvad man sætter højest, som skaber konflikterne. Et eksempel: En far med pakistansk baggrund sidder til en samtale med en ung dansk sagsbehandler. Hans datter er indlagt på psykiatrisk afdeling efter et selvmordsforsøg. Sagsbehandleren forsøger at overbevise faren om, at datteren skal overføres til et opholdssted for unge. Hun argumenterer med, at pigen har givet udtryk for, at hun har det dårligt hjemme, og at de på opholdstedet har den faglige ekspertise til at hjælpe den unge pige igennem krisen. Faren argumenterer for, at pigen skal hjem. Han siger, at det er skadeligt for familiens ære, hvis datteren skal anbringes på en institution, at han er bange for at personalet på institutionen vender datteren mod sin familie, at det kan skade datterens omdømme så det bliver svært for hende i fremtiden, og at datteren har brug for sin familie for at komme sig. Farens og sagsbehandlerens værdihierarkier kunne se således ud: Farens værdihierarki Sagsbehandlers værdihierarki Familiens ære, sammenhængskraft / det brede, det langsigtede Pigens tarv Eget ansvar / rolle i familien Eget faglige ansvar Enkelte familiemedlemmers tarv Pigens tilhørsforhold til familien De taler forbi hinanden og kommer ingen vegne, fordi de ser den andens højest prioriterede værdi som dennes eneste værdi: 2 Perelman og Olbrechts-Tyteca, The new Rhetoric, University of Notre Dame Press, 1969 Om interkulturel konflikthåndtering - april

7 Hun er kun optaget af at få min datter væk fra familien hun er uansvarlig og uvidende. Han er kold og kynisk - han er hamrende ligeglad med, hvordan det går datteren. De har begge lige svært ved at sætte sig ind i den andens værdihierarki: hvis man er vokset op i en kultur, hvor familien og klanen er det vigtigste, kan det være næsten umuligt at forstå den individualistiske livsopfattelse. Og omvendt har en person, der er vokset op med individets ret til selvudfoldelse og selvbestemmelse som den højeste værdi, rigtig svært ved at se familiens og klanens autoritet som andet end en spændetrøje for individet. Læseren af dette kan prøve selv at mærke efter, hvilket sæt af værdier der vækker mest identifikation! Princippet om nærvær Argumentation om værdier forudsætter et møde mellem sind. Det betyder, at man må bygge sin argumentation på værdier, den anden kan tilslutte sig. Hvis udgangspunktet for sagsbehandlerens argumentation er værdier, der knytter sig til en individualistisk forståelse: Individet i centrum løsrevet fra familien, skabes der ikke nærvær og dermed ikke tilslutning til argumentationen. Skal hun bygge sin argumentation på værdier, der skaber nærvær et møde mellem sind kunne hun i stedet tage udgangspunkt i den generelle og fælles værdi om ansvarlighed. For meget kultur og for lidt! Overvurdering af kulturens betydning - hvor kulturkortet bliver afledning for en interessekamp Det er ikke usædvanligt, at en konflikt fortolkes ud fra kulturelle, religiøse eller etniske forskelle, selv om det i virkeligheden drejer sig om en interesse- eller magtkamp. De langvarige konflikter i Nordirland og på Balkan har fx i høj grad haft udspring i sociale og økonomiske omstændigheder. Men da de sociale forskelle i høj grad har været identiske med de religiøse eller etniske, er religion eller etnicitet blevet brugt til at skabe sammenhold og fjendebilleder. I et mere dagligt perspektiv kan det også finde sted, måske blot fordi man ikke kan finde ud af at løse konflikten. Hvis man kan identificere den anden som hørende til en anden gruppe eller kultur, har man undertiden lettere ved at finde allierede og danne sig en forklaring på konflikten, en forklaring der kan dække for de reelle modsætninger der har ført til konflikten. Undervurdering af kulturens betydning - hvor en interessekonflikt dækker over kulturforskelle På en arbejdsplads kan det ske, at to afdelinger lægges sammen. Det er kendt, at det kan medføre gnidninger og kampe om det bedste kontor, om de mest spændende og prestigegivende opgaver, om forfremmelser, uddannelsesmidler og lignende ressourcespørgsmål. Det er dejligt konkret at forholde sig til, og man risikerer ikke at blotte sig og vise sine sårbarheder. Om interkulturel konflikthåndtering - april

8 Men under disse interessekonflikter kan der ligge helt andre og langt mere sårbare konfliktemner, som udspringer af kulturforskellene: De andre antydede på sidste afdelingsmøde, at den måde, som vi organiserer arbejdet på, er firkantet Hvorfor tager vi altid udgangspunkt i deres måde at arbejde på er vores måske ikke gode nok? Personlige konflikter: Misfortolkninger og misforståelser på grund af forskellige koder, ironi, usikkerhed Uenighed eller manglende afklaring om de grundlæggende værdier, som den nye gruppe skal arbejde under Her kan der ske det modsatte, at man fortolker en konflikt, der handler om kulturforskelle som en interessekonflikt, og at man derfor udelukkende finder løsninger på interessemodsætningerne uden at tage værdiforskelle og det sårbare op. Sådan arbejder vi med interkulturel konfliktløsning På Center for Konfliktløsnings forløb om interkulturelle konflikter arbejder vi på tre fronter: viden/ forståelse, selvindsigt og handlekompetencer Viden, forståelse for hvad kultur er, og hvordan kulturforskelle kan skabe konflikter. En analytisk forståelse for hvornår det er relevant at behandle en konflikt som en interkulturel konflikt, og hvornår der snarere tale om en interessekonflikt, en personlig konflikt eller en uenighed om en sag. En forståelse for den enorme følelsesmæssige sårbarhed der kan være i interkulturelle konflikter og en viden om, hvilke redskaber fra den ikkevoldelige tradition, retorikken og den interkulturelle kommunikationsforskning, man kan trække på. Selvindsigt om egne værdier, normer og traditioner samt en forståelse for, hvordan disse værdier styrer ens holdninger og handlinger. Men også en øget bevidsthed på egne blinde pletter. Det kan være en afstandtagen / modvilje i forhold til det anderledes, idiosynkrasier og andre dybdeprogrammerede følelser og fornemmelser, som kan blokere for kontakten til den anden. Handlekompetencer, hvor vi omsætter vores viden og bruger den til at træne, øve os i at komme i kontakt med den anden på trods af forskellige kulturelle baggrunde. Det kan være anerkendelse - når man ønsker at skabe møde mellem sind dialog om værdier, meninger og holdninger - når man ønsker at forstå og blive forstået argumentation - når man ønsker at påvirke den andens værdier og meninger konfliktløsning når man ønsker at åbne og løse interkulturelle konflikter Om interkulturel konflikthåndtering - april

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen

Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer KULTUR Det beskrivende

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Vi må ud af komfortzonen, hvis det tværgående samarbejde skal lykkes

Vi må ud af komfortzonen, hvis det tværgående samarbejde skal lykkes Vi må ud af komfortzonen, hvis det tværgående samarbejde skal lykkes IPLS * 7. april 0 Elisabeth Plum www.vitaldifferences.dk www.samarbejde-lokalt-og-globalt.dk Kultur forener jer - og adskiller jer Jeres

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Program 1. Introøvelse billedøvelse (fordomme) 2. Hvad

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

EN GOD START FOR NYDANSKERE I FINANSSEKTOREN

EN GOD START FOR NYDANSKERE I FINANSSEKTOREN EN GOD START FOR NYDANSKERE I FINANSSEKTOREN RÅD OG VEJLEDNING TIL TILLIDSMÆND Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE TILLIDSMAND I de kommende

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere