Interkulturel konflikthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interkulturel konflikthåndtering"

Transkript

1 Interkulturel konflikthåndtering Denne artikel beskriver Center for Konfliktløsnings forståelse af interkulturel konfliktløsning. Vores forståelse bygger først og fremmest på den viden og erfaring om ikkevoldelig konfliktløsning, som centret har bygget på og udviklet siden sin start i 1994, og som bl.a. handler om anerkendelsens betydning. Dernæst bygger vi vores forståelse om konflikter mellem forskellige kulturer på interkulturelle studier og interkulturel kommunikation samt på den nye retorik, som blandt andet lægger op til, at menneskelige værdier kan forhandles. Af Kirsten Frydensberg og Palle Bendsen, april 2008 Mangel på udsigt til et anstændigt liv, krige eller borgerkrige får millioner af mennesker til at bryde op fra deres hjemstavn og flytte til andre dele af deres eget land eller til andre lande, andre kontinenter. Stigende internationalisering af produktion og handel betyder, at flere og flere mennesker i perioder flytter til andre egne af verden efter jobs, karriere og bedre muligheder for sig selv og deres familie. Fusioner, virksomhedsopkøb og offentlige strukturreformer betyder, at mange skal lære at forholde sig til andre kulturer på deres arbejdspladser det er ikke altid store forskelle, men nok til at dagligdagen kan opleves helt forandret. Eventyrlyst, lyst til at opleve noget fremmedartet, får atter andre til at bevæge sig væk fra deres udgangspunkt nogle for en periode, andre for altid. Ægteskaber sætter nye betingelser og børn vokser op med to eller flere kulturer under huden. Selv uden at bevæge sig bliver mennesker multikulturelle i dag i den forstand, at den virkelighed, som nyhedsmedier, litteratur, film og tv ustandseligt præsenterer, kan være ganske mangfoldig. Disse faktorer bevirker tilsammen en udvikling i retning af multikulturelle samfund eller arbejdspladser, hvor mennesker med til tider meget forskellige baggrunde skal eksistere sammen, samarbejde og træffe fælles beslutninger. Behovet for at tilegne sig kompetencer til at håndtere interkulturelle konflikter bliver derfor aktuel for en stadig større del af jordens befolkning. Hvad er kultur? Vi definerer kultur som praksis mellem mennesker i fællesskaber Kulturelle fællesskaber kan være arbejdsplads, land, familie, fag, etnisk gruppe, alder, køn, foreninger man er medlem af, sportsgrene Vi arbejder altså ud fra en meget bred definition af kulturbegrebet, der rækker fra gruppen til nationen, fra egnen til sprogområdet, fra sekten til verdensreligionen eller fra den ene folkeskole i kommunen til den anden. Vi lægger vægt på to dimensioner i kulturbegrebet: praksis og forståelsesformer Om interkulturel konflikthåndtering - april

2 Praksis er de udtryk for kultur, som kan ses og høres: ord, fagter, fagsprog, ritualer, arbejdsformer, hilsemåder, kropssprog, historier, kommunikationsformer. Forståelsesformer er de tanker og følelser, der knytter sig til praksis: selvforståelse, forforståelse, normer, fornemmelser for rigtig og forkert, præferencer, værdier. I mødet med en anden kultur er det umiddelbart det mest nærliggende at lægge mærke til forskellene mellem en selv og de andre. Men i et konfliktfagligt perspektiv er det vigtigt også at kunne se lighederne det der forbinder parterne. Hvad er interkulturelle konflikter? En interkulturel konflikt er en konflikt, hvor kulturforskelle spiller en afgørende rolle. Det kan være, når: mennesker støder sammen, fordi de spiller efter forskellige regler man går i konflikt, fordi man oplever, at ens kulturelle baggrund ikke bliver respekteret eller anerkendt andre har nogle værdier og normer, som man på ingen måde kan acceptere kommunikationen ikke slår til, og man misforstår hinanden, taler forbi hinanden, mister kontakten andre gør noget som man finder upassende som bryder med normer i egen gruppe Blikket på en selv I vores gruppe er vi faktisk meget åbne og udviklingsmindede de andre er sådan lidt mere firkantede øh på en måde du ved regler og sådan Kulturel selvforståelse handler om, hvordan vi gerne vil se os selv. Denne selvforståelse er ofte præget af forenklede idealiseringer og ureflekterede generaliseringer. Fx: danskere er åbne og frisindede. Det er det, vi tænker og fortæller om os selv. Men virkeligheden er måske mere nuanceret: nogle (danskere) er åbne og frisindede i visse situationer. Vores selvforståelse bliver udfordret ved mødet med andre kulturer. Der kan være noget, man ikke forstår hos den anden, noget der gør én usikker, eller noget man er meget imod. Det kan være, at man simpelthen ikke bryder sig om forandringer, eller at man mener, at man som den, der var der først, har førsteret til at sætte dagsordenen. Man opdager så måske, at man ikke er i stand til at praktisere sine egne idealer / sin selvforståelse om åbenhed og frisind. Denne erkendelse kan resultere i en desorientering eller et chok eller et tab, der kan true identiteten. Man kommer således i første omgang i konflikt med sig selv. Denne konflikt kan øge ens selvforståelse og udsyn, så man kan komme ud over at idealisere egen kultur - eller den kan medføre, at man lukker af eller vender frustrationen mod den anden, som var skyld i forvirringen, desorienteringen, krisen. Om interkulturel konflikthåndtering - april

3 Tit har vi en ureflekteret modvilje, som kan være kulturbestemt, mod bestemte ting eller en bestemt adfærd eller en lige så ureflekteret hang til andre ting eller en anden adfærd. En bestemt lugt, en måde at give udtryk for smerte på eller en vane med at ræbe eller fjærte kan i den ene gruppe virke trygt og godt, mens det i den anden vækker afsky. Disse såkaldte idiosynkrasier kan spille en stor rolle i udviklingen af interkulturelle konflikter, fordi man, uden at være bevidst om det, kan komme til at lægge afstand til mennesker udelukkende på grund af deres vaner, udseende eller lugt. Ens egen selvforståelse og de idiosynkrasier, man måske bærer rundt på, er vigtige elementer at blive klar over, når man retter blikket ind mod sine egne forudsætninger. Og lige så vigtigt som at rette blikket ind mod ens egne forudsætninger, er det at rette blikket ud mod den anden og hendes forudsætninger. Blikket på den anden Kulturel forforståelse er en forståelse man har, før man får en ny forståelse. 1 Den består af erfaringer, viden, oplevelser, følelser og holdninger, vi har over for grupper af mennesker, som vi ikke identificerer os med. De andre kan være fotomodeller, rockere, de rige, pædagoger, svenskere, muslimer, akademikere, bistandsklienter, punkere, landmænd Forforståelsen danner vi af verserende fortællinger i vores egen gruppe, i historiebøgerne, i offentligheden og på baggrund af egne normer og kulturelle værdier. Den kan være præget af en negativ forenkling, som en fordom eller omvendt kan den være en positiv forenkling, en idealisering. Konfliktpotentialerne her er mange og forskelligartede. En fejlbedømmelse i form af idealisering kan f.eks. forekomme i forhold til tibetanske buddhister. Mange ser dem udelukkende som fredelige mennesker, der er i ro med sig selv og deres omgivelser. Ikke som mennesker på godt og ondt som også kan være ondsindede, misundelige, selviske På samme måde bliver andre etniske og religiøse grupper udsat for negative fejlbedømmelser, fordomme. Problemet med både idealiseringer og fordomme er, at det forhindrer ordentlig kontakt med den anden. Det er nemlig ens eget billede af den anden og ikke den anden, som han eller hun er, man kommer i kontakt med, når man holder sig til sine idealiseringer og fordomme. Når den anden ikke længere passer ind i den ramme, som man på forhånd har sat ham ind i opstår der forvirring i en selv, han er ikke som jeg troede og man kommer let i konflikt. Et andet problem med fejlbedømmelser er, at det virker provokerende for de fleste mennesker at blive (ned)vurderet, sat i bås, (fejl)bedømt. Og det er her, at teorierne om anerkendelse kommer ind i billedet. 1 Iben Jensen, (2003): Interkulturel kommunikation i komplekse samfund; Roskilde Universitetsforlag. Om interkulturel konflikthåndtering - april

4 Kampen for anerkendelse Ifølge Maslows pyramidemetafor skal et menneske have de fysiske behov opfyldt, før der kan blive plads til de sociale behov; og de sociale behov skal være opfyldt, før individet kan interessere sig for selvets realisering. Denne materialistiske udlægning har været meget udbredt i de seneste årtier. Men den har ikke været i stand til at forklare, hvorfor mennesker, der er materielt nødlidende, undertiden kaster sig ud i meget ekstreme kampe eller anvender mange ressourcer for at få tilfredsstillet behov, som hos Maslow ligger nær pyramidens top. Erkendelsen af anerkendelsens grundlæggende betydning for mennesker giver en forklaring og forståelse på dette fænomen. Både filosoffen Hegel og i nyere tid Axel Honneth og i Danmark H.C. Wind og Rasmus Willig har beskæftiget sig med menneskets behov for anerkendelse. Kampen for anerkendelse peger på en vanskelig balance mellem menneskets selvstændighed og dets afhængighed. Grundlæggende kan en person i og ved sig selv ikke bekræfte sit eget liv: Man kan ikke i længden opleve sig som en del af gruppen, som værende god nok, rigtig nok ved at forsikre sig selv om, at man er det. Man skal have det bekræftet fra andre. Jeg forstår mig selv i kraft af, at jeg spejder mig i den andens opfattelse af mig. Denne opfattelse formidles af blikket. De andre er i grunden det, der er vigtigst i os for vores egen erkendelse af os selv Hvad end jeg siger om mig selv, indgår den andens dom om mig altid deri. Jean Paul Sartre ( ). Afhængigheden er gensidig, og denne gensidighed er altafgørende. Kampen mellem mennesker for at få anerkendelse er kampen for at få sat sig selv igennem med de værdier og synspunkter, som man står for. En anerkendelse på baggrund af tilpasning til andres værdier og synspunkter er derfor ikke anerkendelse i den egentlige forstand. Anerkendelse i interkulturelle konflikter Det, der gør anerkendelsesteorierne så interessante i forhold til de interkulturelle konflikter, er, at det i disse konflikter er så svært at få den anerkendelse, som man har behov for, fordi man i kulturmødet som beskrevet ovenfor nemt bliver opfattet på en anden måde end den måde, som man ser sig selv på. Interkulturelle konflikter kan i det lys føre til en negativ udvikling med isolation og ghettodannelser, hvor de forskellige grupper på grund af manglende overskud og afmagt isolerer sig og bekræfter et for gruppen acceptabelt selvbillede. Det kan dog også føre til en positiv udvikling, hvor mennesker med forskellige værdier og normer mødes i dialog og argumentation på basis af anerkendelse og ligeværdighed. Således kan det medvirke til en dynamisk udvikling af både individet og samfundet. Om interkulturel konflikthåndtering - april

5 Argumentation om værdier om at påvirke den andens værdier Værdier er en betegnelse for det, man anser for at være det gode. Det kan være: et godt menneskeliv; den rette handlen; den påskønnede egenskab, de eftertragtede dyder. Hvad er et godt menneskeliv? Fx: familien i centrum; slægten; kendte og forudsigelige roller; ytringsfrihed; materielle goder; spiritualitet; lighed; frihed; vækst; traditioner. Hvad er den rette måde at handle på? Fx at udvise ansvarlighed og engagement i forhold til samfundet; at passe på naturen; at sørge for sin familie; at komme til tiden; at være til stede i nuet; direkte kommunikation; at passe på at den anden ikke taber ansigt; at værne om traditioner. Hvad er de påskønnede egenskaber/dyder? Fx beskedenhed; solidaritet; autoritetstro; ærlighed; rummelighed; fleksibilitet; stabilitet; harmoni; driftighed; kreativitet; rationalitet osv. Når der opstår konflikter om værdier, meninger og holdninger, er det ikke er tilstrækkeligt at anerkende og respektere den andens værdier, hvis målet er et samfund, hvor forskellige etniske grupper kan samarbejde og træffe fælles beslutninger. Man må i konfrontation med hinanden og indgå i en argumentation om værdier netop for at undgå uforsonlighed og ghettodannelse og for at kunne drage fordel af den kulturelle mangfoldighed og den dynamik, der følger heraf. Center for Konfliktløsning har i mange år arbejdet ud fra et paradigme om, at værdier som dele af ens identitet og dermed noget, som ikke kan gøres til genstand for forhandling. Vi fastholder, at man hverken kan eller bør påtvinge andre sine egne værdier. Men i forbindelse med arbejdet med interkulturel konfliktløsning, er vi blevet opmærksomme på behovet for at finde måder, hvorpå man kan påvirke andres værdier - argumenterer om værdier. Det er her, den ny retorik kommer ind i billedet. Den ny retorik Chaïm Perelman deltog i den belgiske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig. På baggrund af krigens rædsler tog han afstand fra filosofiens afhængighed af logik som udgangspunkt for at finde svar på spørgsmål om retfærdighed. I stedet begyndte han at interessere sig for menneskets værdier og for, hvordan man kan argumentere mellem forskellige værdier. Om interkulturel konflikthåndtering - april

6 I 1958 skrev Chaïm Perelman sammen med Lucie Olbrechts-Tyteca La nouvelle Rhétorique 2. Deres projekt var at undersøge, om det er muligt at ræsonnere rationelt om godt og ondt, retfærdigt og uretfærdigt og deres resultater kan bestemt anvendes i konflikthåndtering, også den interkulturelle. Der er i den forbindelse især to områder indenfor den ny retorik, som er interessante: Værdihierarkiernes betydning og princippet om at skabe nærvær. Værdihierarkiernes betydning Den nye retorik er optaget af værdiernes betydning og især betydningen af de hierarkier, mennesker uvilkårligt arrangerer værdier i. Det er især forskelle i hierarkiseringen af værdier, der er interessant her, fordi det er forskellene i, hvad man sætter højest, som skaber konflikterne. Et eksempel: En far med pakistansk baggrund sidder til en samtale med en ung dansk sagsbehandler. Hans datter er indlagt på psykiatrisk afdeling efter et selvmordsforsøg. Sagsbehandleren forsøger at overbevise faren om, at datteren skal overføres til et opholdssted for unge. Hun argumenterer med, at pigen har givet udtryk for, at hun har det dårligt hjemme, og at de på opholdstedet har den faglige ekspertise til at hjælpe den unge pige igennem krisen. Faren argumenterer for, at pigen skal hjem. Han siger, at det er skadeligt for familiens ære, hvis datteren skal anbringes på en institution, at han er bange for at personalet på institutionen vender datteren mod sin familie, at det kan skade datterens omdømme så det bliver svært for hende i fremtiden, og at datteren har brug for sin familie for at komme sig. Farens og sagsbehandlerens værdihierarkier kunne se således ud: Farens værdihierarki Sagsbehandlers værdihierarki Familiens ære, sammenhængskraft / det brede, det langsigtede Pigens tarv Eget ansvar / rolle i familien Eget faglige ansvar Enkelte familiemedlemmers tarv Pigens tilhørsforhold til familien De taler forbi hinanden og kommer ingen vegne, fordi de ser den andens højest prioriterede værdi som dennes eneste værdi: 2 Perelman og Olbrechts-Tyteca, The new Rhetoric, University of Notre Dame Press, 1969 Om interkulturel konflikthåndtering - april

7 Hun er kun optaget af at få min datter væk fra familien hun er uansvarlig og uvidende. Han er kold og kynisk - han er hamrende ligeglad med, hvordan det går datteren. De har begge lige svært ved at sætte sig ind i den andens værdihierarki: hvis man er vokset op i en kultur, hvor familien og klanen er det vigtigste, kan det være næsten umuligt at forstå den individualistiske livsopfattelse. Og omvendt har en person, der er vokset op med individets ret til selvudfoldelse og selvbestemmelse som den højeste værdi, rigtig svært ved at se familiens og klanens autoritet som andet end en spændetrøje for individet. Læseren af dette kan prøve selv at mærke efter, hvilket sæt af værdier der vækker mest identifikation! Princippet om nærvær Argumentation om værdier forudsætter et møde mellem sind. Det betyder, at man må bygge sin argumentation på værdier, den anden kan tilslutte sig. Hvis udgangspunktet for sagsbehandlerens argumentation er værdier, der knytter sig til en individualistisk forståelse: Individet i centrum løsrevet fra familien, skabes der ikke nærvær og dermed ikke tilslutning til argumentationen. Skal hun bygge sin argumentation på værdier, der skaber nærvær et møde mellem sind kunne hun i stedet tage udgangspunkt i den generelle og fælles værdi om ansvarlighed. For meget kultur og for lidt! Overvurdering af kulturens betydning - hvor kulturkortet bliver afledning for en interessekamp Det er ikke usædvanligt, at en konflikt fortolkes ud fra kulturelle, religiøse eller etniske forskelle, selv om det i virkeligheden drejer sig om en interesse- eller magtkamp. De langvarige konflikter i Nordirland og på Balkan har fx i høj grad haft udspring i sociale og økonomiske omstændigheder. Men da de sociale forskelle i høj grad har været identiske med de religiøse eller etniske, er religion eller etnicitet blevet brugt til at skabe sammenhold og fjendebilleder. I et mere dagligt perspektiv kan det også finde sted, måske blot fordi man ikke kan finde ud af at løse konflikten. Hvis man kan identificere den anden som hørende til en anden gruppe eller kultur, har man undertiden lettere ved at finde allierede og danne sig en forklaring på konflikten, en forklaring der kan dække for de reelle modsætninger der har ført til konflikten. Undervurdering af kulturens betydning - hvor en interessekonflikt dækker over kulturforskelle På en arbejdsplads kan det ske, at to afdelinger lægges sammen. Det er kendt, at det kan medføre gnidninger og kampe om det bedste kontor, om de mest spændende og prestigegivende opgaver, om forfremmelser, uddannelsesmidler og lignende ressourcespørgsmål. Det er dejligt konkret at forholde sig til, og man risikerer ikke at blotte sig og vise sine sårbarheder. Om interkulturel konflikthåndtering - april

8 Men under disse interessekonflikter kan der ligge helt andre og langt mere sårbare konfliktemner, som udspringer af kulturforskellene: De andre antydede på sidste afdelingsmøde, at den måde, som vi organiserer arbejdet på, er firkantet Hvorfor tager vi altid udgangspunkt i deres måde at arbejde på er vores måske ikke gode nok? Personlige konflikter: Misfortolkninger og misforståelser på grund af forskellige koder, ironi, usikkerhed Uenighed eller manglende afklaring om de grundlæggende værdier, som den nye gruppe skal arbejde under Her kan der ske det modsatte, at man fortolker en konflikt, der handler om kulturforskelle som en interessekonflikt, og at man derfor udelukkende finder løsninger på interessemodsætningerne uden at tage værdiforskelle og det sårbare op. Sådan arbejder vi med interkulturel konfliktløsning På Center for Konfliktløsnings forløb om interkulturelle konflikter arbejder vi på tre fronter: viden/ forståelse, selvindsigt og handlekompetencer Viden, forståelse for hvad kultur er, og hvordan kulturforskelle kan skabe konflikter. En analytisk forståelse for hvornår det er relevant at behandle en konflikt som en interkulturel konflikt, og hvornår der snarere tale om en interessekonflikt, en personlig konflikt eller en uenighed om en sag. En forståelse for den enorme følelsesmæssige sårbarhed der kan være i interkulturelle konflikter og en viden om, hvilke redskaber fra den ikkevoldelige tradition, retorikken og den interkulturelle kommunikationsforskning, man kan trække på. Selvindsigt om egne værdier, normer og traditioner samt en forståelse for, hvordan disse værdier styrer ens holdninger og handlinger. Men også en øget bevidsthed på egne blinde pletter. Det kan være en afstandtagen / modvilje i forhold til det anderledes, idiosynkrasier og andre dybdeprogrammerede følelser og fornemmelser, som kan blokere for kontakten til den anden. Handlekompetencer, hvor vi omsætter vores viden og bruger den til at træne, øve os i at komme i kontakt med den anden på trods af forskellige kulturelle baggrunde. Det kan være anerkendelse - når man ønsker at skabe møde mellem sind dialog om værdier, meninger og holdninger - når man ønsker at forstå og blive forstået argumentation - når man ønsker at påvirke den andens værdier og meninger konfliktløsning når man ønsker at åbne og løse interkulturelle konflikter Om interkulturel konflikthåndtering - april

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere