Kvalitetsrapport 2014/15 Fredericias folkeskoler, specialskole samt UngFredericia

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/15 Fredericias folkeskoler, specialskole samt UngFredericia Maj 2016 Børn og Unge Fredericia kommune

2 Forord Skoleåret 2014/2015 har været stærkt præget af de politiske beslutninger om at gennemføre en større skolereform fra august Ledelsesteamet på skolerne har sammen med alle medarbejdere arbejdet meget professionelt med de nye krav til folkeskolen. Selv om reformens første år var noget præget af lockouten i foråret 2013, lykkedes det at fastholde og udvikle et godt og konstruktivt samarbejde mellem de faglige organisationer og Fredericia Kommune. Et samarbejde der på lærerområdet førte til et fælles forståelsespapir og senere en fælles forståelsesaftale. Samtidig med skolereformens start var vi i Fredericia også i gang med at implementere en ny fritidsstruktur, hvorved fritidstilbuddene for børn på årgang blev lagt ind under distriktsskolens ledelse for dermed at skabe bedre betingelser for lærer-/pædagogsamarbejdet og udviklingen af en mere varieret skoledag, der blandt andet fulgte med skolereformen. De gamle klubber for de unge i Fredericia blev afløst af nye ungemiljøer, styret af UngFredericia. Ungemiljøerne har været under udvikling og er nu ved at finde en form og et indhold, der nok skal vise sig at blive en succes. Vi har været udfordret på den nye fritidsstruktur og ikke mindst på vores pædagogers oplevelse af egenkompetence, roller, positioner og samarbejde. Her er vi desværre ikke i mål endnu, men heldigvis har vi både lokalt på den enkelte matrikel og i kommunen som helhed, et rigtig godt samarbejde med pædagogerne/bupl og FOA, så jeg er sikker på, at vi hurtigt kommer på rette spor igen. Ja, ændringerne har været store i Fredericia de senere år. Men det skal også vise sig, at det hele ikke har været forgæves. Det synes jeg faktisk, at man allerede kan se tegn på. Selv om vi som kommune er udfordret på vores demografi, opnår vores mange fremragende medarbejdere og ledere faktisk nogle ganske gode resultater. Og det bedste er, at vi på rigtig mange områder kan konstatere at det går fremad. Lad mig lige nævne noget af det, jeg er sikker på allerede nu gør en (positiv) forskel: I vores iver for at skabe bedre trivsel og bedre resultater for vores børn og unge i Fredericia, har vi de seneste år udviklet et godt samarbejde med Ålborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling. I dag er det blevet til, at vi sammen med 12 andre kommuner deltager i Program for Læringsledelse. Vores deltagelse har lært os alle lærere, pædagoger, ledere og fagafdeling - at arbejde mere professionelt, mere målrettet, vidensbaseret og forskningsinformeret. Programmet er støttet af A.P. Møller Fonden med 22 mio. kr. ind over fire år. Når man læser denne kvalitetsrapport vil man se, at de ansatte på skoleområdet gør en positiv forskel. De arbejder godt og fokuseret med de udpegede indsatser. Børn og unge i Fredericias folkeskoler trives generelt rigtig godt og oplever at få god feedback fra lærerne. Både fagligt og socialt ligger den samlede børne- og ungegruppe i Fredericia på landsgennemsnittet. Vi kan - og skal - dog blive endnu bedre til at 2

3 sikre at både drenge og piger får et optimalt skoleforløb, hvor de udfordres og får en afstemt støtte og opmærksomhed fra de ansatte. En god folkeskole skaber gode læringsmiljøer for alle distriktets børn og unge og dermed også for begge køn. Her er noget at tage fat på. Og det er ingen trøst, at vi ser det samme billede på landsplan. Afslutningsvis vil jeg gerne takke vores mange medarbejdere og ledere på skolerne, direktionen, vores ansatte i Børn og Unge i øvrigt, vores gode samarbejdspartnere i Familie og Børnesundhed, de faglige organisationer og ikke mindst vores meget positive og engagerede politikere. Alt i alt tegner der sig med denne kvalitetsrapport et billede af et skoleområde, som er i god udvikling det er jeres fortjeneste et resultat af et omfattende og godt samarbejde. Claus Bülow Børn- og Ungechef 3

4 Indhold Skoleområdet i tal... 5 Hvor mange går der i folkeskolen?... 5 Hvad koster en elev i folkeskolen?... 5 Andelen af sårbare børn... 6 Udvikling af skolekultur gennem Program for Læringsledelse... 7 Resultater fra læringsrapport Resultater sammenlignet med 12 andre kommuner Faglige resultater Bundne prøvefag Socioøkonomisk reference Dansk Matematik Elever med mindst 2 i dansk og matematik De unge i særligt udsatte positioner Det inkluderende fællesskab Opsamling om trivselsresultaterne Unge på vej til at få en ungdomsuddannelse Fokusområder for UU og skolerne Kompetenceudvikling og kompetencedækning Kompetencedækningen på skolerne Indsatsområder, fokuspunkter og opfølgning i BILAG 1: Fjordbakkeskolen BILAG 2: Erritsø Fællesskole BILAG 3: Ullerup Bæk Skolen BILAG 4: Kirstinebjergskolen BILAG 5: Frederiksodde Skole BILAG 6: UngFredericia årgang Ungemiljøerne

5 Skoleområdet i tal Hvor mange går der i folkeskolen? Der er fire folkeskoler (distriktsskoler) i Fredericia og en skole (Frederiksodde Skole), hvor der er særlige skole- og fritidstilbud målrettet børn som ikke profiterer af at gå på distriktsskolen. Herudover er der UngFredericia, som tilbyder 10 ende samt fritidsaktiviteter for de unge i udskolingen. Det sker gennem Ungdomsskolen og ungemiljøerne på distriktsskolerne. I tabellen kan aflæses elevtallet pr. den 5/9 i skoleåret 2014 samt pr. den 5/ Elevtallet i folkeskolerne i Fredericia er faldende, hvilket bl.a. kan tilskrives at søgningen til de tre private grundskoler i kommunen har været stigende fra september 2013 til september F.eks. var andelen af elever i privatskolerne i Fredericia på ca. 14 % i Dette tal var i 2015 steget til Skoler Elevtal 2014/15 (5/9-2014) Elevtal 2015/16 (5/9-2015) Fjordbakkeskolen (To matrikler) Erritsø Fællesskole (Tre matrikler) Ullerup Bæk Skolen (Tre matrikler) Kirstinebjergskolen (Fire matrikler) Frederiksodde Skole (To matrikler) UngFredericia (En matrikel) Hvad koster en elev i folkeskolen? I tabellen på næste side fremgår det, hvad en elev koster i folkeskolen i Fredericia kommune. Prisen varierer fra skole til skole, idet der er en socio-økonomisk tildelingsmodel i kommunen. Dette betyder, at der er skoler, som får lidt flere midler at drive skole for, fordi de har et elevgrundlag, hvor det kræver flere ressourcer at understøtte, at 95 % af alle unge bliver i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ullerup Bæk Skolen får tilført flest midler pr elev. Tildelingsmodellen bygger på en socio-økonomisk analyse foretaget af Epinion for Fredericia kommune. 1 I Vejle og Middelfart kommune var andelen af elever i de private grundskoler i 2014 på henholdsvis 19,2% og 18,5%. 5

6 Pris pr elev / gennemsnit for hele kommunen Antal elever Pris pr elev på Fjordbakkeskolen Pris pr elev på Erritsø Fællesskole Pris pr elev på Ullerup Bæk Skolen Pris pr elev på Kirstinebjergskolen Ifølge en undersøgelse af kommunernes udgifter til skolebørn brugte kommunerne generelt færre penge pr. skolebarn i 2012/2013 end fire år tidligere. Fredericia ligger blandt de 10 procent af kommunerne, der bruger mindst pr. elev 2. Andelen af sårbare børn Kvalitetsrapporten kommer ind på de unges faglige resultater samt deres trivsel i henholdsvis Fredericia og på landsplan. Det er væsentlig for vurderingerne af disse resultater, at man er opmærksom på, at Fredericia har en høj andel af sårbare børn sammenlignet med mange andre kommuner. På landkortet kan man se andelen af sårbare børn i procent af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune 3. Figur: Kortet viser, at de sårbare børn udgør i nogle kommuner mere end 11,7 % af det samlede antal børn og unge i kommunen (mørkeblå farve), heriblandt er Fredericia kommune. Der er altså stor forskel på, hvor belastet kommunernes børnebefolkninger er. Opgaven med at løfte de sårbare børns skolepræstationer må derfor alt andet lige forventes at være større i Fredericia end i de omkringliggende kommuner. I de kommende afsnit skal vi se på, hvordan det konkret går med elevernes faglige præstationer og deres trivsel i skolen. 2 KORA 3 KORA for Socialstyrelsen 2015: Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? De sårbare børn er dem hvis baggrundsforhold statistisk set øger barnets risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Ud fra detaljerede informationer om det enkelte barns og dets forældres sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold kan man estimere, hvilke specifikke børn der har haft nogle opvækstvilkår, som gør, at de er blandt de 10 % med højest risiko for at blive modtagere af én eller flere sociale foranstaltninger (s.6) 6

7 Udvikling af skolekultur gennem Program for Læringsledelse Fredericia kommune har valgt at styrke læringskulturen i folkeskolen således, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan på trods af social baggrund. Dette fokusområde sker på baggrund af en stor skolestrukturændring der trådte i kraft 1. august 2013, og en skolereform der trådte i kraft august Gennem Program for Læringsledelse ( ) 4 er der nu både i dagtilbud og skoler - et stærkere målrettet fokus på anvendelse af data, som er genereret på baggrund af viden fra børnene/eleverne, lærerne, pædagogerne, lederne og forældrene. Dette evidensinformerede udgangspunkt, skal i de kommende år anvendes som afsæt for at skabe yderligere udvikling af daginstitutions- og skolekulturen i Fredericia. Programmet forventes at bidrage til en progressiv udvikling af både dagtilbud og skoler og herunder en styrkelse af børnenes læring og trivsel uanset social baggrund. Omfattende kortlægninger (data) fortæller os, hvor der er grund til at sætte ind for at børnene og de unge kan nå de bedste resultater og den bedste trivsel. Der sættes herefter målrettede forskningsinformerede indsatser i gang både m.h.t. kompetenceudvikling af personale, ledelse og pædagogiske konsulenter, men naturligvis også direkte i forhold til børnene og de unge. I korte træk indeholder Programmet følgende tre centrale indsatser: 1) En forskningsbaseret kortlægning af elevernes læring og trivsel, som anvendes af den enkelte skole samt af skoler og fagafdeling (Børn og Unge) i fællesskab. I efteråret 2013 og igen i 2015 blev der gennemført en stor kortlægningsundersøgelse af læringskulturen på skolerne. Der følges op med nye kortlægninger i efteråret 2017 og Kortlægningerne skal understøtte, at der arbejdes systematisk på grundlag af data for trivsel og læring. 2) Udvikling af en systematisk og målrettet plan for kompetenceudvikling og kvalitetsforbedring for hver enkelt skole og kommune på basis af kortlægningen. Børn og Unge, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), Ålborg Universitet (LSP) bistår skolernes ledelsesteam, når disse skal analyse de mange data og angive en plan for at gennemføre specifikke kvalitetsforbedringer af læringsmiljø og organisationskultur. 3) Gennemførelse af et sammenhængende og praksisnært kompetenceløft for lærere, pædagoger og ledere for hver enkelt skole og for det samlede dagtilbud-/skoleområde. Der er i 2014/2015 og 2015/ i samarbejde med Ålborg Universitet (LSP) - gennemført et kompetenceudviklingsforløb med de pædagogiske konsulenter i Børn og Unge samt fagpersoner fra fagafdelingen Familie og Børnesundhed. Dette er første skridt på vejen mod at understøtte et sammenhængende og praksisnært kompetenceløft på skolerne og i daginstitutionerne. I 2016/17 vil en 4 Program for Læringsledelse er et partnerskab på 13 kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). 7

8 bred pallet af målrettet kompetenceudviklingsforløb blive udarbejdet i henhold til skolernes behov (bl.ai form af e-learning). Disse forløb vil være målrettet alle ansatte på skolerne og i dagtilbud. Resultater fra læringsrapport 2015 I Fredericia har vi i to omgange indsamlet store datamængder gennem Program for Læringsledelse. Disse data bidrager til, at lærernes, pædagogernes og skoleledernes vurderinger får en høj grad af gyldighed. Ifølge en af de forskere tilknyttet Program for Læringsledelse (Professor Thomas Nordahl), så er dette netop en forudsætning for, at man på skolerne vælger pædagogiske indsatser, som kan sikre, at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt, og personligt. Data skal med andre ord bidrage til at styrke lærerens professionelle dømmekraft. Data skal ikke mindske vigtigheden af lærernes dømmekraft: Vi har brug for lærere, pædagoger og skoleledere, som ser den enkelte elev, etablerer en god relation til denne, og som også har en moralsk mening og emotionel tilknytning til deres arbejde. Brug af data handler ikke om, at disse vigtige kvaliteter skal fjernes. Det handler om, at data vil bidrage til, at lærernes, pædagogernes og skoleledernes vurderinger bliver mere gyldige, og at de pædagogiske tiltag vil øge sandsynligheden for, at den enkelte elev udvikler sig godt fagligt, socialt og personligt og derigennem realiserer sine muligheder. (Thomas Nordahl, 2015) 5 Det er vigtigt at forstå, at vi gennem Program for Læringsledelse får et fælles redskab på skolerne i det professionelle arbejde, der udføres af den enkelte lærer og pædagog, det enkelte team, den enkelte skole samt Børn og Unge. Vi anvender nu i højere grad end tidligere forskellige typer af data indadtil i vores organisation for at sikre en progression i børnenes og de unges læringsudbytte. Data som generes i Program for Læringsledelse kan ikke anvendes til at rangordne distriktsskolerne og deres matrikler. Til forskel fra de andre tolv kommuner i Program for Læringsledelse, gennemførte Fredericia allerede i efteråret 2013 en stor dataindsamling blandt eleverne, forældrene, lærerne, pædagogerne og lederne. I efteråret 2015 blev en ny dataindsamling foretaget blandt samme målgruppe. Fra dataindsamlingen i 2013 og i , kan forskergruppen på Ålborg Universitet konstatere en række forandringer. Disse er listet herunder. Data fra elevbesvarelserne: Social trivsel: Samlet set er resultatet for 2015 bedre end for For de fjorten matrikler ligger seks matrikler omkring samme niveau, mens otte af matriklerne scorer bedre i 2015 end i Alvorlige adfærdsproblemer: Samlet set er resultatet for 2015 bedre end for Seks af de 14 matrikler har haft en positiv udvikling og to matrikler en beskeden tilbagegang. Matematik 4.-9.klassetrin: Samlet set er resultatet for 2015 bedre end for Fem af de 14 matrikler har haft en positiv udvikling og en matrikel en tydelig tilbagegang. 5 Læringsrapport 2015 skoler SAMMENFATNING, LSP 2016 (s.26) 6 Læringsrapport 2015 Fredericia kommune, LSP 2016 (s. 9 10) 8

9 Naturfag 4.-9.klassetrin: Samlet set er resultaterne for 2015 på niveau med 2013, og samlet set kan man ikke tale om fremgang. To matrikler har haft en positiv udvikling og to matrikler en beskeden tilbagegang. En matrikel har haft en betydelig tilbagegang. Forskellene mellem elevernes vurderinger af naturfag er noget større end ved dansk, hvor der er en meget stor homogenitet for 13 af de 14 matrikler 7. Ser vi på elevernes samlede vurderinger under ét af alle tre fagområderne dansk, matematik og naturfag, ligger kun to matrikler pænt over gennemsnittet for alle tre fagområder, men én matrikel ligger tydeligt under for alle tre fagområder. Ser vi alene på udviklingen i matematik og naturfag, har kun to matrikler haft fremgang på begge fagområder. Ingen skoler har haft tilbagegang på begge fagområder. Data fra klasselærerbesvarelser: Selvkontrol 8 : Samlet set er resultatet for 2015 på niveau med Skolefagligepræstationer kl.: Samlet set er resultatet for 2015 på niveau med Data fra besvarelser fra øvrige lærere: Relation mellem lærer og elev: Samlet set er resultatet for 2015 klart bedre end for Seks skoleafdelinger har haft en beskeden positiv udvikling, tre skoler en klar positiv udvikling og kun en skoleafdeling en tydelig tilbagegang. Data fra pædagogbesvarelser (kun svar fra seks matrikler ud ad fjorten): Oplevet kompetence: To af de seks matrikler ligger på samme niveau. Fire matrikler har haft en betydelig positiv udvikling. Samarbejdet med lærerne: Resultatet for 2015 er lidt bedre end for 2013, men der er meget store udsving og lav besvarelse. Tre matrikler har haft en betydelig positiv udvikling, mens to har haft en klar negativ udvikling. Forhold til eleverne: Samlet set er resultatet for 2015 bedre end for En matrikel har haft en særdeles stor positiv udvikling. Det pædagogiske arbejde: Resultatet for 2015 er dårligere end for Læringsrapport 2015 Fredericia kommune, LSP 2016 (s.69-70) 8 Selvkontrol: En indikator for klasselærerens vurdering af elevernes sociale kompetencer. Kategorien omfatter en række spørgsmål som f.eks. Kan tage imod rimelig kritik fra andre og Indgår kompromisser for at opnå enighed (Læringsrapport 2015 Fredericia kommune s.78) 9

10 Data fra forældrebesvarelser: Støtte i skolearbejdet: For de fjorten matriklers vedkommende ligger forældrenes vurdering af støtte i skolearbejdet i 2015 for alle matriklers vedkommende tydeligt eller endog særdeles tydeligt under niveauet for Dette kan måske skyldes den nye skolereform og de længere skoledage for eleverne, hvor der er færre lektier, der skal laves hjemme. Billedet i 2015 er det samme i de øvrige 12 kommuner. Resultater sammenlignet med 12 andre kommuner Sammenlignet med de tolv andre kommuner 9 i Program for Læringsledelse er Fredericia den kommune, der for de fleste områders vedkommende ligger omkring gennemsnittet, samtidig med at Fredericia - med hensyn til spredning mellem matriklerne - udviser en betydelig grad af homogenitet. Der er tale om en højere grad af ensartethed mellem matriklerne i Fredericia, end tilfældet er i de øvrige tolv kommuner. Det gælder næsten alle områder, dog undtaget nogle af områderne, som er etableret på svar fra lærerne. Med hensyn til samarbejde om undervisningen (dvs. samarbejdet mellem lærerne), og samarbejdet om eleverne (dvs. samarbejdet mellem lærere og elever) er der en betydelig variation mellem matriklerne i Fredericia. De vigtigste resultater fra den foreliggende læringsrapport fra LSP/Ålborg Universitet 10 er følgende: Fredericia ligger over de tretten kommuners gennemsnit på følgende områder: Data fra lærerbesvarelserne: Samarbejde om undervisningen Feedback Udvikling af læringsstrategier Data fra forældrebesvarelserne: Støtte i skolearbejdet Fredericia ligger under de tretten kommuners gennemsnit på følgende områder: Data fra elevbesvarelserne: Sociale relationer klasse 9 De 12 kommuner: Billund, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vest-himmerland kommuner 10 Læringsrapport 2015 Fredericia kommune, LSP 2016 (s.8) 10

11 Data fra lærerbesvarelserne: Samarbejde om eleverne Data fra pædagogbesvarelserne: Oplevet kompetence Samarbejde Forhold til eleverne Det pædagogiske arbejde På alle andre områder ligger Fredericia kommune på niveau med de øvrige tolv kommuner, hvilket betyder at Fredericia ligger ganske pænt sammenlignet med de øvrige 12 kommuner, der indgår i Program for Læringsledelse. Blandt de 13 kommuner, er det Fredericia, der har det laveste sociale indeks, men til trods for dette, så opnår skolerne pæne resultater på en lang række parametre. Den sammenfattende læringsrapport fra LSP konkludere følgende omkring den socio-økonomiske effekt : Nogle af de kommuner, der scorer lavt med hensyn til trivsel og læring, ligger højt på det socioøkonomiske indeks, mens omvendt nogle af de kommuner, der scorer højt med hensyn til trivsel og læring, ligger lavt på det socioøkonomiske indeks. For andre kommuner er tendensen sammenfaldende, når man sammenligner vurdering af pædagogisk kvalitet og læringsudbytte med det socioøkonomiske indeks. Dette tyder på, at der ikke er nogen entydig eller systematisk sammenhæng mellem på den ene side uddannelsesog læringsresultater og på den anden side kommunernes socioøkonomiske situation. Dette peger på, at forskellene mellem elevernes trivsel og læring fra kommune til kommune i lige så høj grad skal forklares af forskelle mellem kommunernes skole- og uddannelseskultur Læringsrapport 2015 skoler SAMMENFATNING (13 kommuner), LSP 2016 (s.23) 11

12 Faglige resultater I henhold til folkeskolereformen skal eleverne opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. I dette afsnit beskrives det faglige niveau på kommunalt plan samt for hver af skolerne ved afslutningen af folkeskolens afgangsprøve. Resultaterne på kommunalt plan sammenlignes med landsgennemsnittet, og giver et billede af hvordan eleverne i Fredericia klarer sig i forhold til det samlede antal afgangselever i Danmark. Nogle af afgangsprøvekaraktererne vurderes ud fra et socioøkonomisk indeks - hvad det betyder vender vi tilbage til i afsnittet om socioøkonomi. Det er relevant lige at være opmærksom på, at vi på baggrund af afgangsprøvekaraktererne ikke får viden om, hvor stor en andel af eleverne, der har forbedret sig eller det modsatte. Og karaktererne er alene skabt med basis i årets afgangselever så der må forventes forskelle fra år til år. I de tabeller som anvendes i dette afsnit, er der tale om elevers samlede karaktergennemsnit ved afgangsprøverne. Dette er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene; dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt 12. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig) 13. Det er tilfredsstillende at konstatere, at udviklingen i karaktergennemsnittet har været svagt stigende for Fredericia. Som det ses herunder er karaktergennemsnittet på landsplan også steget. Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Tabel: Der ses en stigning i karaktergennemsnittet hen over en 3-årig periode fra 6,2 til 6,7. På landsplan er stigningen gået fra 6,7 til 7,0. 12 Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 13 I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. 12

13 Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse Tabel: Erritsø Fællesskole ligger på 7,3, hvilket er pænt over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag. Tilsvarende ligger Ullerup Bæk Skolen under på 5,8. Socioøkonomisk reference I dette afsnit kigger vi nærmere på karaktergennemsnittet for de enkelte skoler og vurderer på de faglige resultater ud fra den socioøkonomiske reference. Dette giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de afslutter folkeskolen efter 9.klasse. Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan - med samme baggrundsforhold som skolens elever - har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen i tabellen neden for, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. 13

14 Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Erritsø Fællesskole 7,3 7,2 0,1 6,6 6,7-0,1 6,3 6,6-0,3 Fjordbakkeskolen 6,7 7,0-0,3 7,2 7,0 0,2 6,6 6,8-0,2 Kirstinebjergskolen 6,7 7,1-0,4* 6,4 6,2 0,2 6,1 6,2-0,1 Ullerup Bæk Skolen 5,8 6,4-0,6* 6,7 6,4 0,3 6,3 6,0 0,3 Af ovenstående tabel fremgår det, at eleverne på to skoler i 2014/2015 har klaret afgangsprøverne i de bundne prøvefag dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Dette har ikke været tilfældet i de foregående år. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for en periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøkonomiskre ference Forskel Erritsø Fællesskole 6,7 6,9-0,2 Fjordbakkeskolen 6,9 7,0-0,1 Kirstinebjergskolen 6,4 6,5-0,1 Ullerup Bæk Skolen 6,2 6,2 0,0 Tabel: Der er ingen af skolerne i Fredericia, der hen over en periode på tre år har en samlet elevgruppe, der har klaret sig signifikant bedre/dårligere end tilsvarende elevgruppe på landsplan. 14

15 Dansk Karaktergennemsnit i DANSK, 9. klasse Figur: Der ses en pæn stigning i karaktergennemsnittet i dansk hen over en 3-årig periode fra 6,1 til 6,7. På landsplan er stigningen gået fra 6,6 til 6,9 i samme periode. Fra skoleåret 2014/15 er der opstillet et nationalt mål om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse. I Fredericia er vi oppe på at mellem 65 % og 79 % af eleverne læser på middel niveau eller over middel på 2., 4., 6. og 8. klassetrin 14. På landsplan er dette tal lidt højere (mellem 75 % - 79 %). Dog ligger vi over landsgennemsnittet på 6.klassetrin. Her læser en lidt større andel af eleverne i Fredericia på middel niveau eller over middel end tilfældet er på landsplan i Karaktergennemsnit i DANSK pr. skole, 9. klasse Figur: Erritsø Fællesskole ligger på 7,6 i dansk, hvilket er pænt over landsgennemsnittet. De øvrige skoler ligger alle under i Data: Nationale testresultater, hele kommunen

16 Matematik Karaktergennemsnit i MATEMATIK, 9. klasse Figur: Der ses en pæn stigning i karaktergennemsnittet i matematik hen over en 3-årig periode fra 6,0 til 6,5. På landsplan er stigningen gået fra 6,6 til 7,0 i samme periode. Målet om at alle skoler i Fredericia som minimum kommer op på landsgennemsnittet kræver en særlig indsats. Karaktergennemsnit i MATEMATIK pr. skole, 9. klasse 2015 Kirstinebjergskolen samt Frederiksodde Skole (Afdelingen på Indre Ringvej) ligger lige omkring landsgennemsnittet på de 7,0. Fredericiaskolen er en skole for døve og er således ikke en kommunal folkeskole. Fra skoleåret 2014/15 er der opstillet et nationalt mål om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til matematik. I Fredericia er vi oppe på at lidt over 80 % af eleverne på 6.årgang ligger på middel niveau eller over middel, og lidt over hver 10.elev på 6.årgang ligger i den højeste ende af skalaen (klart over middel) 15. Andel af elever der ligger over 80 % svarer til billedet på landsplan. 15 Data: Nationale test i matematik, hele kommunen

17 Elever med mindst 2 i dansk og matematik I dette afsnit kigger vi på andelen af unge, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik på ved 9.klasse afgangsprøven. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren bruger vi til at følge op på, hvor stor en andel af de unge der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel unge med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Figur: Der ses en pæn stigning i andelen af unge, der får mindst 2 i både dansk og matematik. Fredericia ligger i skoleåret 2014/15 tæt op ad landsgennemsnittet på 90,5 %. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 2015 Figur: Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole har færrest elever, som ikke opnår mindst 2 i både dansk og matematik. Begge skoler ligger pænt over landsgennemsnittet. Tabellerne i de foregående afsnit har vist, at der kan være betydelige udsving i karaktergennemsnittet fra år til år. Der er selvfølgelig også tale om forskellige elever med forskellige forudsætninger. Det bliver imidlertid interessant fremadrettet, at se om disse udsving mindskes, når skolernes ansatte, på baggrund af datainformeret viden, samarbejder om, at opbygge en stærk skole- og læringskultur, hvor alle elever oplever at blive så dygtige, som de kan. 17

18 De unge i særligt udsatte positioner Børn, der vokser op under socialt vanskelige vilkår, klarer sig markant dårligere ved afgangsprøven i 9. klasse end deres jævnaldrende, viser en KORA-undersøgelse. Næsten hver fjerde sårbare ung tager slet ikke afgangsprøven, og de, som gør, opnår hele to karakterpoint lavere gennemsnit end den øvrige ungegruppe. De sårbare unges skolepræstationer er en stor udfordring for alle landets kommuner, men i Fredericia har de unge klaret sig lidt bedre end landsgennemsnittet, når det gælder om, at få en 9.klasses afgangsprøve. I tabellen som bygger på KL s nøgletal 16 fremgår det, at Fredericia ligger over landsgennemsnittet i forhold til at få unge i særlig udsat position til at tage folkeskolens afgangsprøve. Andel unge i socialt sårbar position, der tager 9.klasse folkeskolens afgangsprøve, 2014 Hele landet % Fredericia % Udsatte unge 52,1 58,8 Unge anbragte 51,1 75,0 Karakter gennemsnit udsatte 4,43 5,17 Karakter gennemsnit anbragte 4,42 4,85 Andel der er i gang med en ungdomsuddannelse i 2014 af de udsatte unge Andel der er i gang med en ungdomsuddannelse i 2014 af de anbragte 40,2 38,3 37,5 37,0 16 KL s nøgletal 2016 de udsatte børn 18

19 På landkortet kan man se sandsynligheden for, at det gennemsnitlige sårbare barn opnår en afgangsprøve med karaktergennemsnit på mindst 2 (i procent) 17. Landkortet viser, at i 77 af de 98 kommuner har det gennemsnitlige sårbare barn en sandsynlighed for at opnå en afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2, som ligger inden for et interval mellem 70 % og 73 %. Fredericia kommune er mørkegrøn og således blandt de kommuner, hvor det er mest sandsynligt at opnå et karaktergennemsnit på mindst KORA for Socialstyrelsen 2015: Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? 19

20 Det inkluderende fællesskab Dette afsnit handler om, hvor mange børn og unge det er lykkedes at inkludere i fællesskabet på Fredericia Kommunes fire distriktsskoler. Målsætning: Andelen af elever i den almindelige folkeskole skulle i 2014/ i henhold til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - ligge på 96 procent eller højere. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i bopælskommunen Figur: 95,2 % af eleverne gik i den almindelige folkeskole på landsplan i 2014/2015. I Fredericia var det 96,6 %. I 2016 forventes tallet for Fredericia fortsat at være godt 96 %. Skolerne i Fredericia har gennem de senere år haft stort fokus på at udvikle læringsmiljøet og kompetenceudvikle vores lærere og pædagoger, så flere børn har kunnet profitere af at gå i den almindelige folkeskole. På landsplan går en større andel af elever på en specialskole end det er tilfældet i Fredericia. Skolestrukturændringen fra august 2013 betød, at elever fra de gamle specialpædagogiske skoletilbud 18, der kunne profitere af at komme tilbage i den almindelige folkeskole, blev inkluderet i de nye distriktsskoler. Dette skete med støtte og rådgivning fra erfarne lærere og ledere ud i specialpædagogik samt ansatte i PPR og konsulenter fra det kommunale Videns og Ressourcecenter. De 57 elever, som kom fra specialskoletilbud til en af de fire distriktsskoler i august 2014, er blevet fulgt tæt gennem to år af Børn og Unges videns- og ressourcecenter; og der er ganske få af disse elever, som det ikke er lykkedes at få til at falde godt til i distriktsskolen, og som derfor har fået andet skoletilbud 19. Ud af de 57 elever er to elever gået videre på 10 ende. Tre elever er blevet indskrevet på en efterskole. Otte elever er enten flyttet til andre kommuner eller blevet anbragt. En elev har modtaget undervisning i en anden kommune. En elev har afsluttet sin skolegang. To elever er blevet visiteret tilbage til 18 I den forbindelse primært Ryttergrøftevejens Skole og specialklasserækken på Købmagergade Skole 19 Videns- og Ressourcecenteret 2015: Notat vedr. A- inklusionselever i Fredericia kommune 2014/

21 Frederiksodde Skole. 40 elever var således i juni måned 2015 fortsat inkluderet på en af de fire distriktsskoler. Skolerne opbyggede i perioden hvert et ressourcecenter, som arbejder tæt sammen med skolens ledelse om sparring af de lærer-/pædagogteams, der i perioder kan have særlige vanskeligheder med at skabe et velfungerende læringsfællesskab. I 2014 satte Fredericia også et af Danmarks største videreuddannelsesforløb i gang i forhold til inklusionsopgaven i folkeskolen 20. Dette videreuddannelsesforløb for alle lærere og pædagoger fortsætter frem til Der er blevet udarbejdet en forældrefolder til alle forældre, som skal give forældrene viden om, hvordan skolens ansatte arbejder sammen med forældregruppen i en klasse for at opbygge det bedste grundlag for god trivsel og læring for alle elever i klassen. 20 Se også afsnittet Kompetenceudvikling og kompetencedækning. 21

22 Trivsel Dette afsnit handler om børnene og de unges trivsel i skolen. Elevernes trivsel har en stor betydning for deres læring og udbytte af skolegangen. Indikatorerne som bliver foldet ud i dette afsnit giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at eleverne skal trives godt i folkeskolen. Resultaterne af trivselsmålingerne 21 danner grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. Hvad angår elevernes vurdering af social trivsel i klasse, er der samlet sket en fremgang. Ingen matrikler er gået tilbage, men for seks matrikler er forskellen fra 2013 til 2015 ikke mærkbar. For de øvrige matrikler, er der tale om en måske beskeden, men tydelig fremgang 22. Skolerne har også gennemført en obligatorisk trivselsundersøgelse i 2015, hvor eleverne har svaret på spørgsmål i relation til fire forskellige trivselsindikatorer: Social trivsel : Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel : Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen : Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden : Omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Tabellen viser scoren på de fire trivselsindikatorer for Fredericia og på landsplan 23. Indikator Skoleår Indikatorsvar Fredericia Indikatorsvar landsgennemsnit Social trivsel 2014/2015 4,0 4,1 Faglig trivsel 2014/2015 3,7 3,7 Støtte og inspiration 2014/2015 3,3 3,3 Ro og orden 2014/2015 3,7 3,7 Tabel: Elevernes gennemsnit går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabellen viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. 21 Datakilder: Trivselsmålingen MBUL, Læringsrapport 2015 Fredericia kommune, LSP Læringsrapport 2015 Fredericia kommune, LSP Trivselsmålingen MBUL består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. 22

23 Elevernes trivsel er på niveau med landsgennemsnittet på alle fire indikatorer. Data fra Læringsrapporten bekræfter dette billede. Vi kan bl.a. se, at både drengenes og pigernes vurderinger af de sociale relationer mellem eleverne opnår en meget ens score, mens markant flere drenge end piger bliver vurderet til at have vanskeligt ved at tilpasse sig skolens normer af lærerne. Drengene har - ifølge lærerne - oftere en lavere arbejdsindsats og lavere motivation. Fredericia adskiller sig på dette område ikke fra de øvrige 12 kommuner i Program for Læringsledelse. Mønsteret er velkendt fra mange undersøgelser i Danmark og Norge, men ikke desto mindre bør det vække til eftertanke. Og mere end det: Børn og Unge vil i 2016 arbejde mere med kønsproblematikken i både dagtilbud og skole. Vi kan se, at der trods alt er matrikler, hvor problematikken ikke er så tydelig. Det vil være en opgave at undersøge, hvorfor dette er tilfældet og hvordan den viden i givet fald kan komme andre matrikler til gavn. Det fremgår også af Læringsrapporten 2015, at for minoritetssproglige elever i klassetrin er den faglige trivsel markant højere, end det er tilfældet for dansksproglige elever; mens den sociale trivsel er lavere. Det kan indikere, at det er lykkedes i højere grad at inkludere de minoritetssproglige elever i undervisningens fællesskab, end i fællesskaber og relationer af mere social karakter, som ofte er kendetegnet ved at have mindre voksenstyring. Af nedenstående tabel fremgår det, at Erritsø Fællesskole har den højeste grad af social trivsel blandt eleverne. De øvrige skoler varierer lidt mere fra afdeling til afdeling, men f.eks. ligger alle udskolingerne meget tæt på gennemsnittet. SOCIAL trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr afdeling, 2014/ Læringsrapporten 2015 Fredericia kommune, LSP

24 FAGLIG trivsel, gennemsnit pr afdeling, 2014/2015 STØTTE og INSPIRATION i undervisningen, gennemsnit pr afdeling, 2014/

25 RO og ORDEN, fordeling pr afdeling, 2014/2015 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er laveste score. En matrikel på Ullerup Bæk Skolen skiller sig markant ud fra de øvrige ved at have rigtig mange elever der vurderer ro og orden på matriklen højt (mellem 3 og 5). Opsamling om trivselsresultaterne Eleverne har gennemført hele tre trivselsrelaterede undersøgelser i løbet af 2014 og De peger alle tre på at børn og unges trivsel ligger pænt omkring et landsgennemsnit. Der er dog tegn på at flere matrikler har brug for at vurdere på effekten af deres hidtidige indsatser og herefter vurdere på om systematikken og indsatserne er tilstrækkelig/de rette! I dette analysearbejde skal skolerne inddrage fagpersoner fra Familieog Børnesundhed samt distriktsinstitutionslederen for dagtilbud. Skolernes indsatser forventes at blive fulgt op af distriktets trivsels- og sundhedsråd. Også skolernes elevråd skal have muligheder for at bidrage aktivt, når det gælder forebyggende indsatser omkring elevernes trivsel i skolen. 25

26 Unge på vej til at få en ungdomsuddannelse Målsætningen: Alle kommuner er forpligtet på, at arbejde for at de unge bliver så dygtige som de kan; at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse, at flere vælger en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse 25, samt at flere vælger rigtigt første gang. Tabellen herunder er en fremskrivning af de unges uddannelsesniveau med 25 år på baggrund af et tværsnit af de seneste 2 års uddannelsesadfærd i hele uddannelsessystemet. Dette er den officielle model til måling af, om kommunerne når målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelsen. Fredericia Kommune Region Syddanmark Hele landet Med ungdomsudd. Mindst ungdomsudd.* Med ungdomsudd. Mindst ungdomsudd.* Med ungdomsudd. Mindst ungdomsudd.* ,3 93,8 89,9 93,6 89,6 93, ,4 93,5 89,3 93,3 89,0 92,9 * Mindst en ungdomsuddannelse dækker over, at knap 4 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, uden at de først har gennemført en ungdomsuddannelse. Af tabellen fremgår det, at der vil være omkring 90 % af de unge i Fredericia, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse om 25 år. Herudover vil yderligere ca. 4 % have taget en videregående uddannelse uden at de først har gennemført en ungdomsuddannelse. Fredericia ligger dermed lidt over landsgennemsnittet, og tæt på målet om at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. Andel af 9. klasse årgang i Fredericia kommune, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Figur: Fredericia ligger på/ lige under landsgennemsnittet på 76,8 %. 25 Blandt regeringens mål med at reformere erhvervsuddannelserne er at få 30 procent af de unge i 2025 til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Og af dem skal to tredjedele gennemføre uddannelsen. 26

27 Fokusområder for UU og skolerne UU Lillebælt har i 2014/15 haft fokus på: 1) at målrette og øge den skole- og vejledningsmæssige indsats over for de unge, der bliver vurderet ikke uddannelsesparate i 8. klasse 2) overgangene videre til 10. klasse og til ungdomsuddannelse for de unge, der vurderes i risikozonen for at falde fra på ungdomsuddannelsen. Herudover samarbejder skolerne og UU-Lillebælt om det timeløse emne Uddannelse og Job, som før hed Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkeds-orientering. Emnet er obligatorisk for alle elever, men der er kommet nye mål, som det er vigtigt, at skolerne bliver dygtigere til at få indarbejdet fra indskoling til udskoling. Emnet skal, som en del af den understøttende undervisning og/eller en del af undervisningen i fagene, bl.a. udfordre eleverne i grundskolen på deres uddannelsesvalg. Der er hentet støtte fra Region Syds uddannelsespulje til projekter, som har betydet, at der er blevet udviklet undervisningsforløb i tæt samspil med virksomheder i området således, at de unge kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem de opgaver de arbejder med. Undervisningsforløb, som kobler direkte til en virksomhed, motiverer de unge og gør, at de får et mere nuanceret billede af arbejdsmarkedet, som kan understøtte deres uddannelsesvalg efter 9. klasse. UU-Lillebælt har gennem en årrække udviklet et ung til ung-koncept, som er obligatorisk for eleverne i 8. klasse at deltage i. Eleverne deltager sammen med deres forældre. Arrangementerne ligger hvert år i efteråret, og i løbet af 2 ½ time besøger elever og forældre seks uddannelsescafeer, hvor unge der går på disse ungdomsuddannelser fortæller om, hvorfor de valgte den uddannelse, hvad den indeholder, hvad det vil sige at være uddannelsesparat til den uddannelse, og hvad de gerne vil bruge uddannelsen til. Uddannelsescafeerne bidrager til, at de unge og deres forældre får ny viden om mulighederne i forhold uddannelsesvalget efter 9.klasse. Nedenstående tabel viser hvordan det går med målsætningen om, at gennemføre den ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU), som man som ung har valgt. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredericia 27

28 9. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Af tabellen fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Der ses også et fald i antal unge, der har afbrudt uddannelse. UU-Lillebælt har en målrettet fastholdelsesindsats i samarbejde med ungdomsuddannelserne. I 2015 var der 64 unge, som UU-Lillebælt overleverede fra enten 9. eller 10. klasse til fastholdelsesmedarbejderne på ungdomsuddannelserne. Der er desuden blevet gennemført et intensivt vejledningsforløb for 12 unge på 9. årgang, som var ikkeuddannelsesparate. De unge blev taget ud af deres normale skemaerne og var sammen med UU-vejlederne en hel uge. Formålet med ugen var, at de unge skulle opnå et øget selvkendskab, en bedre skoleadfærd samt øget motivation for uddannelse. Der er synlige tegn på, at flere af de unge har ændret deres adfærd, er blevet mere målrettede og modne, og tre af de tolv er blevet erklæret uddannelsesparate. Der arbejdes derfor videre i 2016 mh.t. at udvikle mere faste forløb af denne type i Fredericia Kommunes skoler. Tabellen viser de unges valg efter 9.klasse fra 2005 til 2016 i Fredericia 26 60% 50% 40% 30% Erhvervsuddannelse Gymnasial udd. 20% Andet 10. klasse 10% 0% I Fredericia har der siden 2014 været en stigning i antal unge der vælger en gymnasial uddannelse efter 9.klasse. Fra 2014 til 2015 steg antallet af unge der valgte en erhvervsuddannelse. Dette ser dog ud til at falde igen til niveauet for Der er også nedgang i antal unge, der vælger at gå i 10.klasse. 26 UU-Lillebælt FTU-udviklingen

29 Tabellen viser de unges valg efter 10.klasse fra 2005 til 2016 i Fredericia 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsuddannelse Gymnasial udd. Andet I Fredericia var der et fald i 2014 i antal unge der valgte en erhvervsuddannelse efter 10.klasse. Året efter i 2015 var der igen en stigning. 29

30 Kompetenceudvikling og kompetencedækning I 2014/2015 blev der udarbejdet en kompetencestrategi på børne- og ungeområdet i Fredericia Kommune, som bygger på at kompetenceudviklingen skal være baseret på følgende principper: Den er forskningsbaseret og evidensinformeret. Den er kollektiv og teambaseret. Den er praksisnær. Den skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur. Ved at tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og læringsudbytte sikrer vi, at kompetenceudviklingen er baseret på princippet om, at pædagogiske indsatser skal være bestemt af synlig læring - dvs. tegn på læringsudbytte. Ved at tage udgangspunkt i kortlægningen af elevernes læring og trivsel sikrer vi, at kompetenceudviklingen kan ske i forhold til og i samspil med de potentialer og udfordringer, der findes på den enkelte skole og klasse/hold. Ved at gøre kompetenceudviklingen kollektiv og teambaseret sikrer vi, at kompetenceudvikling ikke individualiseres, men styrker skolernes professionelle kapital og dermed skolekulturen. På baggrund af en stort fælles fokus på tværs af skolerne i forhold til at opbygge mere inkluderende læringsfællesskaber i almenskolen, lykkedes det I 2014/2015 at få igangsat et stort kompetenceudviklingsforløb vedr. klasseledelse og inklusion for alle lærere og pædagoger i de kommunale skoler. Der er indsamlet erfaringer fra lærere og pædagoger, der har været med på de første kompetenceudviklingsforløb, og disse har været meget positive. Derfor er det planen, at kompetenceløftet skal løbe over fire år. Herefter forventes det, at mellem lærere og pædagoger har gennemført et 6 ugers forløb, der kan styrke teamets arbejde med at inkludere børn og unge, der kan have særlige behov i perioder. Den store udfordring er at skaffe kvalificerede vikarer i et omfang, der kan modsvare de mange lærere og pædagoger, der gennemgår videreuddannelsen. Bagsiden af den store uddannelsessatsning er altså ikke overraskende de driftsmæssige forstyrrelser, der opleves på skolerne i forbindelse med de mange lærerskift. Opbygningen af skolernes støttestruktur, de pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) og ressourcecentrene har stået i fokus og vil fortsat gøre det i årene frem. Kompetenceudviklingsforløb i 2014/2015 har derfor også understøttet dette udviklingsarbejde. Der er fortsat behov for, at ledere og læringsvejledere tilknyttet skolernes lærings- og udviklingscentre sammen bliver skarpere på, hvordan de får styrket deres strategiske samspil, så de i endnu højere grad formår at understøtte den praksisnære kompetenceudvikling i hele skolen og distriktet. Dette arbejde understøttes af de pædagogiske konsulenter og ledelsen i Børn og Unge. Vi indgik i 2014/15 - for et år - en samarbejdsaftale med undervisningsministeriets læringskonsulenter. Den betød, at skolerne blev bedre til at dokumentere elevernes læring. Alle skoler arbejdede sammen med ministeriets læringskonsulenter og Børn og Unge har herefter taget over i samarbejde med skolernes ledelser. 30

31 Kompetencedækningen på skolerne I de foregående afsnit fremgår det, at der samlet set ikke er opnået en positiv fremgang i relation til de naturfaglige fag. I dette afsnit, som stiller skarpt på, hvordan kompetencedækningen ser ud på alle fagområderne, fremgår det da også, at undervisningen i et fag som Natur/Teknik i klasse ikke varetages i tilstrækkelig grad af lærere med uddannelseskompetence. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence. Herved kan der følges op på de mål om kompetencedækning, som er en del af aftalen om folkeskolereformen fra foråret Målsætning: Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse, kollegasparring eller lignende 27. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Mål for kompetencedækningen i kommunerne frem mod 2020 er følgende: I 2016 forventes kommunerne at have en samlet kompetencedækning på mindst 85 %, i 2018 på 90 % og i 2020 på 95 %. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 28 Figur: Fredericia ligger i 2014/2015 over landsgennemsnittet i andel af undervisningstimer med kompetencedækning. 27 Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og gælder på kommuneniveau. 28 Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 31

32 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole Figur: UngFredericia og udskolingsmatriklerne har den bedste kompetencedækning, og flere af dem ligger pænt over landsgennemsnittet. I 2015/16 er der blevet ansat et større antal nye lærere på skolerne. Dette kan meget vel betyde at kompetencedækningen er blevet forbedret siden 2014/2015. Der er flere faktorer, der har betydning ift. at nå målene vedr. kompetencedækning. Skoleledernes muligheder for at ansætte lærere med uddannelseskompetence inden for de manglende fagområder Skoleledernes vurderinger af lærernes uddannelseskompetence Skolelederen muligheder for at lave organisationsændringer nye teams Mulighederne for at lave målrettede kompetenceudviklingsforløb tæt på praksis således, at de lærere, som er tæt på at have fuld uddannelseskompetence, kan få det kompetenceløft som passer. Det samme gælder de lærere som er langt fra at have uddannelseskompetence.. Fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtager kommunen årligt et tilskud, der er øremærket til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og skoleledere i henhold til målsætningerne i skolereformen. Fredericia har ikke udmøntet disse midler i 2014/2015, men har overført dem, og igangsætter først yderligere tiltag i 2016/2017 og frem, idet der også er modtaget midler fra A.P. Møller Fonden til kompetenceudvikling (Program for Læringsledelse) samt til kompetenceudvikling på tværs af Trekantområde Danmark (Innovation og Entreprenørskab i skolen). Tabellen på næste side viser alle fagområderne, og hvorledes den samledes dækning er for folkeskolerne i kommunen. Der er udsving skolerne imellem, men generelt er billedet retningsvisende for de fire distriktsskoler. 32

33 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 29 Figur: Gennem flere år har der været en tendens til at kun omkring halvdelen af timerne i natur/teknik bliver løftet af lærere med fuld kompetencedækning på området. Nogle få skolematrikler har dog en højere dækning, mens andre har en lidt lavere. Små fag som historie, samfundsfag, geografi og kristendom ligger også lavt. Det ser til gengæld meget pænt ud i relation til dansk, matematik, fysik, engelsk, tysk, madkundskab og musik. 29 Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. 33