Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11
|
|
- Mogens Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktaark vedr. hash
2 Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11
3 SÅDAN LÆRER DU DEN UNGE AT SIGE NEJ... VIRKER DET? Ja. Forskning igennem de seneste år har vist, at træning i at kunne sige nej kan reducere modtageligheden over for pres fra ligesindede, øge selvværdet og den unges personlige evne til at afslå hash, når det tilbydes. Unge mennesker har brug for mere end at de bare skal sige nej. Hjælper man unge mennesker med at lære at foretage positive valg, sætte grænser for sig selv og undlade at indlade sig på risikabel adfærd, øger man deres selvtillid. Unge mennesker skal lære at stoppe op og overveje konsekvenserne af det, der er blevet til en automatisk adfærd, og blive gode til at sige nej og stå ved deres egne behov. INTRODUKTION Begynd med at stille spørgsmål om de valg den unge foretager jævnligt, og som adskiller sig fra deres søskendes eller venners, f.eks. yndlingsfarve, yndlingsret osv. Mind den unge om, at selvom han eller hun har meget til fælles med sine venner, gælder det ikke alt. Styrk den unges individualitet med forsikringer. Fortæl den unge, at man med ikke-verbale udtryk kan formidle budskaber som jeg mener det ; f.eks. at den unge kan stille sig op, se den anden i øjnene, bibeholde et alvorlig mine og sætte hænderne på hofterne. Fortæl så, at forskellige tonefald har forskellige betydninger. At sige ja med en svag stemme betyder, at du ikke er overbevist, men med fast stemme betyder det, at du mener det. ØV JER Byt om på rollerne og i stedet for en sundhedsfaglig person, så spil en ven, der tilbyder hash og bed ham/hende om at sige nej tak. Bed den unge om at beslutte, hvad han eller hun vil svare må andre vide, for eksempel, at det påvirker ham/hende psykisk? Forklar, at hvis man har et svar parat, er det nemmere at håndtere situationen, når den opstår. Bestyrk ham/hende i at sige nej med dine svar, det lyder, som om du mener det. FORSTÆRK EVNEN Efter at have gennemført rollespillet, så giv positiv kritik jeg kan godt lide den måde, du afslog på, fordi... jeg ved, at du var usikker, så jeg sætter virkelig pris på, at du prøvede. Motiver den unge til at fortsætte med at øve sig og se sig selv afslå hash. Mind ham/ hende om, at erfaringen viser, at de fleste mennesker stopper ved det første bestemte nej, og de fleste vil støtte beslutningen om at holde op. Yderligere information se ncpics hjemmeside 3
4 ROLLESPIL Foreslå et rollespil, hvor du først prøver at sige nej, og hvor den unge spiller vennerne, der prøver at få dig til at ryge hash. Få ham/hende til at prøve forskellige taktikker til at få dig til at ryge, mens du viser forskellige måder til at afslå det på. Oplys om følgende vigtige punkter: Indtag en assertiv kropsholdning og tone, og sig nej ganske enkelt. Fremtræd stærk og fast besluttet. Vis, at gentagelse virker. Somme tider går budskabet ikke igennem første gang. Understreg, at blot fordi nogen spørger mere end én gang, behøver du ikke at ændre holdning. Prøv at være direkte med hensyn til, hvordan du føler presset ved at bruge ordene jeg og mig. Det vil jeg ikke, det er vigtigt for MIG at stoppe. Bed om hjælp. Jeg ville virkelig sætte pris på, at du hjalp mig, det kan være svært, men med venners hjælp kan jeg klare det. Stil spørgsmål for at vende presset, f.eks. Hvorfor er du så interesseret i, at jeg ryger?. Brug humor (og sarkasme) for at afbøde presset. Det kan løsne op på stemningen og aflede opmærksomheden. Jeg har ikke haft lyst til stoffer, siden jeg blev bortført af rumvæsener. Giv et svar, som viser, at det er vigtigt for dig at bibeholde venskabet, men at afslå at ryge hash er ikke af afslå venskabet jeg vil stadig gerne være sammen med DIG, det er kun hashen, jeg siger farvel til, jeg kan godt lide dig, men hash er ikke lige mig mere. Vær høflig, du ønsker ikke nogen konflikt, men er stadig ikke interesseret tak, men nej tak, det er sødt af dig, men jeg vil meget gerne have en kop kaffe. Giv grunden, at hash ikke er godt for dig (beviser er gode til at understøtte argumenter) det virker ikke godt med den medicin, jeg tager, jeg så, hvad der skete med Peter, og det har jeg ikke lyst til at opleve, det er lægens ordre. Foreslå at tage en ven med, der ikke ryger hash, og som kan hjælpe dig med at holde fast i dit afslag. Somme tider er der nemmere at være assertiv, når man har opbakning. Vi føles stærkere end jeg. Giv den unge et manuskript til at begynde med, så han eller hun føler sig tryg ved tonen og tilgangen, og gå derefter videre med åbne spørgsmål, så han eller hun lærer at finde på sine egne svar. 4
5 HASH OG MOTIVATION Nogle mennesker er bekymrede for, at langvarig og hyppig brug af hash kan få en person til at lukke sig inde i sig selv, blive passiv, apatisk og demotiveret. Hvad siger forskningen? Forskningen viser, at der findes mennesker som ikke er motiverede, og trækker hovedsageligt deres fakta fra eksempler og observationsrapporter om voksne brugere af hash. Disse rapporter antyder, at kroniske og hyppige brugere af hash, kan opleve, at de får færre interesser, og at de bliver apatiske og ude af stand til at gennemføre komplekse og langsigtede planer, overkomme frustrationer eller koncentrere sig i længere tid ad gangen. Andre er blevet indadvendte eller udviser en barnlig regression, så de kun fokuserer på her og nu - på bekostning af langsigtede mål. ( Selvom disse rapporter illustrerer hvad nogle mennesker oplever, indeholder de intet om, hvor almindeligt syndromet er, eller om brugen af hash alene er grunden til disse symptomer. Kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet bevise eksistensen af manglende motivation, selvom kliniske observationer antyder, at hashrygere mangler ambitioner og klarer sig dårligere i skolen og på jobbet. Vi ved, at omfattende brug af hash er forbundet med dårligere uddannelsesmæssige resultater og flere tilfælde af børn og unge, der forlader skolen. Der er også beviser på, at brugen af hash kan påvirke opmærksomhed og hukommelse. ( På nuværende tidspunkt er der altså ingen afgørende belæg for, at hyppig brug af hash kan forårsage demotivering. Eksistensen af demotivering forbliver usikkert, fordi der for mange hashrygere er andre personlige og livsstilsmæssige grunde til den manglende motivation, såsom arbejdsløshed, fattigdom, lavere social status eller allerede eksisterende personlighedsforstyrrende eller psykiske problemer. Yderligere information se ncpics hjemmeside 5
6 HASH OG AFHÆNGIGHED Normalt starter man ikke med at ryge hash regelmæssigt eller i længere perioder. De fleste eksperimenterer med hash en gang imellem i teenagealderen og den tidlige ungdom og holder op igen, når de er midt eller sidst i 20 erne. Men nogle mennesker ryger hash ofte og i længere tid og bliver afhængige af stoffet. Historisk er hash ikke betragtet som afhængighedsdannende ligesom heroin eller alkohol, men nu anerkendes afhængighed af hash i den videnskabelige verden. ( HVAD ER HASHAFHÆNGIGHED? Afhængighed af hash betyder, at når man ryger hash for bare at føle sig normal er man afhængig. For at blive diagnosticeret som hashafhængig skal man have oplevet mindst tre af følgende symptomer på et år: Tolerance over for virkningerne af hash, hvilket betyder, at der hele tiden kræves mere hash for at opnå samme virkning Hashabstinenser fra hash såsom højt irritationsniveau, søvnproblemer og symptomer på depression Forbrug af mere hash, end det var hensigten Permanent lyst til at holde op med at bruge ryge hash eller at skære ned, men uden held Bruger meget tid på at få, bruge eller komme sig efter brugen af hashrygning, opgiver vigtige aktiviteter til fordel for at bruge ryge hash, Og/eller ryge hash vel vidende, at det forårsager problemer. HVAD ER KONSEKVENSERNE AF AT VÆRE HASHAFHÆNGIG? Mennesker, som er hashafhængige har større risiko for at komme til at lide af de negative virkninger af brugen af stoffet, såsom nedsat korttidshukommelse, psykiske problemer og åndedrætssygdomme (hvis cannabis ryges). Regelmæssig brug og afhængighed kan også føre til problemer med økonomien, konflikter i forholdet til familie og venner samt problemer på jobbet. HVEM HAR STØRST RISIKO FOR AT BLIVE AFHÆNGIG AF HASH? Jo tidligere man starter med at ryge hash, og jo mere man ryger, jo større er sandsynligheden for at blive afhængig. Undersøgelser har vist, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at blive hashafhængige. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ HASHAFHÆNGIGHED? Et af de mest almindelige symptomer på hashafhængighed er oplevelsen af ubehag, når man holder op med at bruge det. Det kaldes abstinenser. Undersøgelser af hashrygere, der lige er holdt op, viser, at abstinenserne begynder den første dag, topper de første to til tre dage og udover søvnforstyrrelser er de normalt svage i slutningen af den første uges afholdenhed. Abstinenserne forsvinder normalt efter to uger. 6
7 De mest almindelige symptomer omfatter: angst/nervøsitet uro/fysiske spændinger nedsat appetit humørsvingninger/højt irritationsniveau/rastløshed stærk trang til at ryge hash søvnproblemer, herunder søvnløshed, og mærkelige drømme. Selvom disse symptomer ikke er livstruende, kan de være så voldsomme for den person, der prøver at stoppe med at ryge hash, at den pågældende begynder igen. Yderligere information se ncpics hjemmeside 7
8 HASH OG ABSTINENSER FÅR MAN ABSTINENSER AF HASH I 1960 erne og 1970 erne mente forskere ikke, at hash var et afhængighedsdannende stof, da der ikke forekom abstinenser, ligesom man ser det med opioider eller alkohol. Mange omhyggeligt kontrollerede forsøg med dyr og mennesker viser imidlertid nu, at dem der regelmæssigt ryger hash får abstinenser, når de holder op.. Hashabstinenser svarer til de abstinenser, man oplever, når man holder op med at ryge tobak. Ligesom med tobak kan hashabstinenser være forstyrrende nok til at hashrygeren fortsætter brugen og til at give tilbagefald hos dem, der prøver at holde op. Hashabstinenser er ikke ens for alle. Forskellige faktorer indvirker på sværhedsgraden af hashabstinenserne. De faktorer, som kan indvirke på, hvor alvorlige abstinenserne vil være, og hvor længe de varer når man prøver at holde op, er: Hvor meget hash man ryger (mennesker, der hyppigt ryger hash, får mere alvorlige abstinenser) Hvor afhængig man er (mennesker, som er mere afhængige af hash, er tilbøjelige til at have mere alvorlige abstinenser) Hvor følsom man er over for bekymring (mennesker, som er mindre tolerante over for følelsesmæssig lidelse, kan opleve strengere hashabstinenser) De fleste undersøgelser viser, at abstinenserne begynder den første dag og normalt topper inden for de første to til tre dage, efter at man er holdt op - med undtagelse af søvnforstyrrelser. Normalt er abstinenserne forsvundet efter to uger - baseret på, hvor afhængig man var, før man forsøgte at holde op. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ HASHABSTINENSER? Når man holder op med at ryge hash efter længere tids brug (enten fordi man ikke kan få fat i noget, eller fordi man prøver at holde op), oplever man en række forskellige symptomer på abstinenser. Det kan være: søvnproblemer, herunder søvnløshed og mærkelige drømme humørsvingninger/irritation depression angst/nervøsitet uro/fysiske spændinger nedsat appetit kvalme stærk trang til at ryge hash Selvom de enkelte symptomer kan være relativt svage, kan de til sammen bidrage til, at man fortsætter med at ryge hash, og at man får tilbagefald, hvis man forsøger at holde op. 8
9 ER DER NOGEN BEHANDLING MOD HASHABSTINENSER? Nogle mennesker synes måske, at de har behov for en rådgiver til at hjælpe dem med at håndtere deres hashabstinenser for at undgå tilbagefald. Andre kan håndtere symptomerne selv. En god nats søvn kan være en af de vigtigste faktorer til at opnå succes. Men netop søvn kan være vanskeligt, da søvnforstyrrelser er et af de mest almindelige symptomer på abstinenser, selvom det ikke gør det umuligt. At øve gode sovevaner kan hjælpe med at håndtere de søvnproblemer, der er forbundet med abstinenserne. Gode sovevaner fås ved f.eks. ikke at drikke koffein efter frokost, at motionere dagligt, især om morgenen, at sove i en behagelig seng, ikke at drikke alkohol eller bruge andre lægemidler til at falde i søvn på og ikke at lave stimulerende aktiviteter før sengetid (som videospil). Udarbejder man en god plan til at bekæmpe søvnforstyrrelser, kan man gøre det nemmere at klare de andre symptomer på abstinenser. Anerkendelse af og opmærksomhed om de milde men alligevel betydningsfulde hashabstinenser kan hjælpe med at nedsætte forbruget eller at holde helt op. Undersøgelser har vist, at chancerne for, at det lykkes at holde op med at ryge hash, øges væsentligt, når de intense faser med abstinenser er overstået så det er vigtigt at udarbejde en plan, før man forsøger at holde op. ( Hvis man fortsat føler ubehag efter at have holdt sig fra hash i to uger, kan det være forbundet med de underliggende grunde til hvorfor man ryger hash (såsom angst, depression eller sociale problemer). I sådanne tilfælde, kan de, der forsøger at holde op, søge hjælp hos deres læge eller en rådgiver for at drøfte strategier til at klare disse underliggende problemer. Disse ydelser kan måske betales af en evt. sundhedsforsikring. Indtil videre findes der ingen effektive farmakologiske behandlinger, der kan hjælpe med at reducere abstinenserne eller blokere virkningerne af hash, selvom der foregår undersøgelser. Nogle undersøgelser viser, at korte behandlinger af kognitiv adfærd kan hjælpe dem, der prøver at holde op eller skære ned på deres forbrug af hash. Yderligere information se ncpics hjemmeside 9
10 HASHABSTINENS-SKALA: Instruktion: Denne version af hashabstinens-skalaen (CWS) spørger til symptomer oplevet i løbet af de sidste 24 timer, og kan udfyldes på egen hånd ELLER via en interviewer. Følgende udsagn beskriver, hvordan du har haft det de sidste 24 timer. For hvert udsagn sættes en cirkel omkring det nummer, som mest præcist beskriver dine personlige oplevelser/tilstand. For hvert udsagn bedømmes den negative indvirkning på normale daglige aktiviteter på samme skala (0 = Slet ikke, og 10 = Meget), og tallet skrives i kolonnen til højre. Læg værdien ud for hvert punkt sammen op til en maks. abstinensscore på 190 (du kan udlede to scorer fra skalaen, en for abstinensintensitet og en for negativ indvirkning hver score har en teoretisk maks. værdi på
11 HASH OG DE UNGE Undersøgelser har vist, at hvis en ung ryger hash tidligt i livet (inden 16 år) og i en længere periode, kan det føre til en række væsentlige problemer. Selvom udbredelsen er reduceret væsentligt de sidste ti år, ryges hash stadig i vidt omfang af unge mennesker, og den mulige indvirkning på deres udvikling forbliver er et vigtigt element. HVOR MANGE UNGE MENNESKER RYGER HASH? Hash er det ulovlige stof, som unge mennesker er mest tilbøjelige til at bruge. En undersøgelse frai 2008 af australske skolebørns brug af alkohol og stoffer viste, at 14 % af de unge i alderen fra havde røget hash på et eller andet tidspunkt i deres liv. Brugen af hash steg med alderen, idet 3 % af de 12-årige svarede, at de havde prøvet hash sammenlignet med 26 % af de 17-årige. Selvom antallet faldt fra 2005 til 2008, var brugen af hash stadig forholdsvis stort blandt skolebørn, især de ældste drenge. Brugen af stoffet steg med alderen, og i 2008 havde lige under en fjerdedel af de ældre studerende prøvet at ryge hash, og omkring 1 ud af 10 af de ældre studerende havde røget hash i måneden før spørgeundersøgelsen. I henhold til en spørgeundersøgelse i 2010 har antallet af henholdsvis drenge og piger i alderen 14 til 19 år, der for nylig har røget hash, nærmet sig hinanden over tid og er nu næsten det samme (15,9 % for drenge sammenlignet med 15,5 % for piger). Denne mere lige kønsfordeling af brugere svarer til det mønster, man ser for tobaksrygning og alkoholforbrug. BEKYMRINGER I FORHOLD TIL UNGE MENNESKER, DER RYGER HASH Ungdommen er det tidspunkt, hvor der sker mange udviklingsmæssige ændringer. Det er en tid, hvor de unges intellektuelle kompetencer øges, og deres venner får større indflydelse. Unges brug af hash er blevet forbundet med en række udviklingsmæssige og sociale problemer. Selvom der er alvorlige problemer forbundet med brug af hash i forhold til hukommelsen og indlæringsevnen, er det uklart, om brugen af hash forårsager permanente problemer på det område. Forskning antyder at tidlig og regelmæssig brug af hash kan: påvirke hukommelse, opmærksomhed og evnen til at tænke klart, hvilket gør det vanskeligt at koncentrere sig og lære nye ting påvirke bevægelse og balance under rusen være forbundet med et moderat fald i IQ hos dem, der ryger hash ofte og i store mængder Disse virkninger synes ikke at vare ved, når man holder op med at ryge hash. 11
12 DÅRLIGERE KARAKTERER I SKOLEN Selvom det er vanskeligt at skelne, om det skyldes indlæringsvanskeligheder eller manglende motivation, eller om det er fordi hashrygere er sammen med kammerater med en i forvejen risikofyldt adfærd, er brug af hash i en tidlig alder forbundet med: dårligere karakterer i skolen flere fraværsdage større risiko for at gå ud af skolen uden en eksamen. PROBLEMATISK ADFÆRD Undersøgelser har vist, at de, der ryger hash i fra en tidlig alder, har risiko for senere at få problemer, der er kendetegnet ved modgang, sociale problemer, adfærdsvanskeligheder og problemer med at etablere venskaber. Brugen af hash i en tidlig alder er også forbundet med mere risikofyldt adfærd, såsom: Flere flytter tidligt hjemmefra Seksuel aktivitet i en umoden alder, hvilket kan føre til en ikke-planlagt graviditet Flere lovovertrædelser såsom biltyveri og indbrud for at betale for stofforbruget Øget risiko for psykiske problemer. Brugen af hash har været forbundet med en række psykiske problemer såsom psykose, depression og angst. Muligheden for depression og angst øges, fordi brugen af hash i en tidlig alder er forbundet med indlæringsvanskeligheder, dårligere resultater i skolen og problematisk adfærd. Ved at bruge hash i en tidlig alder risikerer man: at hæmme den følelsesmæssige udvikling at blive mere utilfreds med sit liv at have større sandsynlighed for at opleve en depression. ANDRE BEKYMRINGER VEDRØRENDE UNGES TIDLIGE BRUG AF HASH Hash er ulovligt i Danmark ligesom i de fleste andre lande i verden. Det er en lovovertrædelse at dyrke, eje, bruge, sælge eller tilbyde hash. At gøre det kan resultere i en advarsel, en straffeattest eller fængsel afhængigt af typen af lovovertrædelse, og i hvilket land den blev begået. Hash kan have kort- og langsigtede konsekvenser for helbredet (se faktabladet Hvad er hash? ) brugen af hash kan øge risikoen for psykotiske episoder eller udløse en psykisk sygdom brugen af hash kan føre til afhængighed hos unge mennesker, der bruger ryger hash regelmæssigt over en længere periode (se faktabladet Hash og afhængighed ) forholdet til familien og andre venner, som ikke bruger ryger hash, kan blive problematisk brugen af hash har været forbundet med nedsat motivation (selvom der ikke 12
13 findes afgørende bevis på, om amotivational syndrome faktisk eksisterer), som kan indvirke på skole, arbejde, familie, venner og livet generelt omkostningerne ved at ryge hash kan resultere i økonomiske problemer. Yderligere information se ncpics hjemmeside 13
14
15
16 GENTOFTE KOMMUNE
Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash
Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereUge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereVisitationsskema til misbrugsbehandling
Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give
Læs mere1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereAt tale med unge om hash. - råd til forældre og venner
At tale med unge om hash - råd til forældre og venner Indhold Råd til forældre og venner 3 Søg oplysninger om hash 4 Samtalen 5 Resumé 15 RÅD TIL FORÆLDRE OG VENNER Når du læser denne pjece, tænker du
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereHOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.
Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereDet skal sidde i tapetet!
Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereVi har alle brug for søvn
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereSådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen
Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Test dig selv 1. Er du nødt til at ryge hash for at føle dig tilpas? 2. Foretrækker du tit at være alene, når du ryger hash? 3. Har du svært ved at passe
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereSpørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereStress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive
Læs mereFormål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mere