Benzodiazepiner Hvordan de virker & hvordan man nedtrapper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benzodiazepiner Hvordan de virker & hvordan man nedtrapper"

Transkript

1 Schl f Neursciences Divisin f Psychiatry The Ryal Victria Infirmary Queen Victria Rad Newcastle upn Tyne NE1 4LP Benzdiazepiner Hvrdan de virker & hvrdan man nedtrapper Medicinsk frskningsinfrmatin fra en nedtrapningsklinik fr benzdiazepiner AF Prfessr dr. med. C HEATHER ASHTON, FRCP FREMGANGSMÅDE VED NEDTRAPNING AF BENZODIAZEPINER

2 FORORD 2001 Disse kapitler er skrevet i 1999 på pfrdring af læsere i USA, der interesserer sig fr de prblemer, der er frbundet med langvarigt brug af benzdiazepiner. Henvendelser fra Canada, Australien g England har freslået, at rådene i denne manual kunne være til hjælp fr et bredere publikum. Derfr er der lavet ngle tilføjelser, især fr læsere i England. En krt liste ver benzdiazepiner, der kan rdineres ifølge the Natinal Health Service, blev intrduceret i England i Disse inkluderer Diazepam, Chrdiazepxid, Lrazepam g Oxazepam imd angst; Nitrazepam g Temazepam imd søvnløshed. Triazlam var prindelig på listen, men blev senere fjernet. Andre svepiller, sm nu er på NHS's liste, inkluderer benzdiazepinerne Lprazlam g Lrmetazepam g t mediciner, Zpiclne g Zlpidem, sm, skønt de ikke er benzdiazepiner, pfører sig på samme måde g har samme ubehagelige virkninger herunder afhængighed g abstinenser. Infrmatin m benzdiazepiner, sm ikke fandtes i den første amerikanske udgave, g det freslåede nedtrapningsskema fr Chlrdiazepxid, Oxazepam g Zpiclne er tilføjet her. Desværre er benzdiazepinernes saga langt fra frbi. På trds af det faktum, at benzdiazepinerne kun anbefales til krt tids brug, er der stadig i England ver en halv millin langtidsbrugere, sm fte har fået rdineret benzdiazepiner i årevis. Mange af disse mennesker har prblemer med bivirkninger sm afhængighed g abstinenser, sm de kun får meget lidt rådgivning eller støtte m. Prblemet er endnu større i lande (Grækenland, Indien, Sydamerika g andre), hvr benzdiazepinerne fås uden recept. På grund af mfattende udskrivninger g let tilgængelighed ptræder de endvidere på narktika-markedet. De indtages ulvligt i høje dser af 90% af blandingsmisbrugere veralt i verden, hvilket medfører nye g farlige virkninger (AIDS, hepatitis g ricisi fr den nye generatin), sm man ikke drømte m, da man fr næsten 50 år siden intrducerede medicinen sm et harmløs universalmiddel. Jeg håber denne lille vejledning vil være værdifuld fr benzdiazepinbrugere, sm ikke kan finde råd g vejledning andetsteds, g at den måske kan skabe pmærksmhed hs læger m farerne ved verdreven eller langvarig udskrivning af benzdiazepiner. En særlig tak fr dette skrift rettes til Geraldine Burns i USA, Rand M. Bard i Canada, g Ray Nimm g Carl Parker i England fr deres utrættelighed, entusiasme g ekspertise fr at gøre den tilgængelig fr flk via Internettet verden ver. Heather Ashtn Januar 2001 Side 2

3 Frrd til den reviderede udgave August 2002 Denne nye udgave indehlder materiale, sm jeg har tilføjet på baggrund af frespørgsler fra læsere i mange lande herunder Eurpa, Nrd Amerika, Australien, New Zealand, Sydafrika g Indien. Der er mere infrmatin m nedtrapning fra antidepressiva, ngle råd til ældre mennesker, g ngle ikke-medicinske frslag til hjælp ved benzdiazepinnedtrapningen. Der er gså en epilg med frslag til indgriben verfr benzdiazepinerne uddannelse, frskning g hjælp til langtidsbrugere sm der er strt behv fr. Jeg er glad fr, at dette skrift har hjulpet mange mennesker verden ver g jeg er glad fr alle de takkebreve, sm jeg har fået. Jeg håber gså, at det kan anspre prfessinelle g andre at fretage rdentligt kntrllerede undersøgelser med henblik på at frbedre behandlingen af benzdiazepinnedtrapning. Dette hæfte er med sikkerhed ikke det sidste m emnet. Heather Ashtn Newcastle upn Tyne August 2002 Side 3

4 Prfessr dr. med. C Heather Ashtn, FRCP 1 Dr. med. Chrystal Heather Ashtn, FRCP, er prfessr emeritus i klinisk psykfarmaklgi ved Universitet ved Newcastle upn Tyne, England. Prfessr Ashtn er student fra Universitet i Oxfrd g fik First Class Hnurs Degree (BA) in fysilgi i Hun er uddannet i medicin (BM, BCh, MA) i 1954 g pnåede en dktrgrad i Medicin (DM) i Hun kvalificerede sig sm medlem af MRCP (Member f the Ryal Cllege f Physicians, Lndn) i 1958 g blev valgt til FRCP (Fellw f the Ryal Cllege f Physicians, Lndn) in Hun blev gså Natinal Health Service Cnsultant i klinisk Psykfarmaklgi i 1975 g Natinal Health Service Cnsultant i Psykiatri i Prfessr Ashtn har arbejdet ved Universitet i Newcastle upn Tyne sm frsker (Lecturer, Senir Lecturer, Reader and Prfessr) g kliniker siden 1965, først i afdelingen fr Farmaklgi g senere i afdelingen fr Psykiatri. Hendes frskning har drejet sig m, g gør det frtsat, m virkningerne af psyktrpiske mediciner (niktin, cannabis, benzdiazepiner, antidepressiva g andre) på hjernen g menneskets adfærd. Hendes vigtigste kliniske arbejde var at lede en benzdiazepinnedtrapningsklinik i 12 år fra Hun er i øjeblikket invlveret i the Nrth East Cuncil fr Addictins (NECA) hvr hun er tidligere næstfrmand fr bestyrelsen, g hvilken hun stadig er medlem af. Hun giver stadig gde råd m benzdiazepinprblemer til rådgivere g er prtektr af the Bristl & District Tranquilliser Prject. Hun var ekspert i the UK benzdiazepine litigatin i 1980erne g har været invlveret i den engelske rganisatin Victims f Tranquillisers (VOT) (fre fr berligende midler /red). Hun har afgivet vidneudsagn m benzdiazepiner til Underhusets sundhedsudvalg. Hun har udgivet mkring 250 indlæg i prfessinelle tidsskrifter, bøger g kapitler i bøger m trpisk medicin, af hvilke ver 50 drejer sig m benzdiazepiner. Hun har aflagt vidneudsagn til frskellige regeringsudvalg m tbaksrygning, cannabis g benzdiazepiner g er blevet inviteret til at hlde fredrag m benzdiazepiner i England, Australien, Sverige, Schweiz g andre lande. Prfessr Ashtn kan kntaktes: Department f Psychiatry Ryal Victria Infirmary Newcastle upn Tyne NE1 4LP England UK 1 Fellw f the Ryal Cllege f Physicians Side 4

5 Vejledningen er versat fra: "Benzdiazepines Hw They Wrk & Hw t Withdraw, Medical research infrmatin frm a benzdiazepine withdrawal clinic" af Steen Jarbøel. Vejledningen kan fås ved henvendelse til: Kirsten Midtgaard, Crtesgyde 9, 9000 Aalbrg. Den riginale engelske versin af vejledningen findes på Internettet: Kmmerciel udnyttelse er ikke tilladt. Nyttige hjemmesider: (Oversætterens frslag) Steen Jarbøel's hjemmeside BenzRådgivningens hjemmeside KILEN's hjemmeside Riksförbundet för hjälp åt narktika- ch läkemedelsberende Ray Nimm's hjemmeside Rand M. Bard's hjemmeside Australsk hjemmeside Tranquilliser Recvery And New Existence Schl f Neurlgy, Neurbilgy and Psychiatry, University f Newcastle upn Tyne SAMMENDRAG AF INDHOLDET Denne vejledning indehlder infrmatin m de virkninger benzdiazepiner har på hjernen g krppen g hvrdan disse virkninger udøves. Der findes detaljerede frslag til nedtrapning efter langtidsbrug g individuelle nedtrapningsskemaer fr de frskellige benzdiazepiner. Abstinenssymptmer såvel akutte sm langvarige beskrives samtidig med en frklaring på, hvrfr de ptræder g hvrdan man kan klare dem. Det verrdnede budskab er, at de Side 5

6 fleste langtidsbrugere af benzdiazepiner, sm ønsker det, kan gennemføre en nedtrapning g blive både gladere g sundere deraf. Side 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE: KAPITEL I BENZODIAZEPINERNE: HVAD DE GØR I KROPPEN Baggrund 10 Om dette kapitel 10 Benzdiazepinerne 10 Styrke Udskillelseshastigheden Tabel 1: BENZODIAZEPINER OG BESLÆGTEDE STOFFER Varighed af virkningerne Terapeutiske virkninger af benzdiazepiner Tabel 2: TERAPEUTISKE VIRKNINGER AF BENZODIAZEPINER Virkningsmekanismer Figur 1. Tegning af virkningsmekanismerne af den naturlige neurtransmitter GABA (gamma-aminbutyric acid) g benzdiazepiner på nerveceller (neurner) i hjernen Uheldige virkninger af benzdiazepiner 15 Sløvhed Interaktin med medicin Frringelse af hukmmelsen Paradksale phidsende virkninger Depressin, følelsesmæssig sløvhed Uheldige virkninger fr ældre Uheldige virkninger ved graviditet Tlerance Afhængighed Afhængighed af terapeutiske dser Ordineret høj dsis Rekreativt benzdiazepinmisbrug Scial-øknmiske mkstninger ved langtidsbrug af benzdiazepiner. _ 20 Tabel 3: Ngle scial-øknmiske mkstninger ved langtidsbrug af benzdiazepiner Yderligere læsning 21 Følgende læsning freslås af versætteren HVORDAN MAN NEDTRAPPER BENZODIAZEPINER Baggrund 22 Hvrfr du bør phøre med benzdiazepiner 22 Før du begynder på at nedtrappe 23 1) Snak med din læge ) Sørg fr at have passende psyklgisk støtte ) Km i den rette sindsstemning NEDTRAPNINGEN 25 1) Dsisnedsættelse ) Skift til et langtidsvirkende benzdiazepin ) Tilrettelæggelse g pfølgning af nedtrapningsskemaet Nedtrapning af ældre mennesker Antidepressiva Yderligere læsning 29 Side 7

8 Følgende læsning freslås af versætteren SKEMAER TIL LANGSOM NEDTRAPNING SKEMA 1 Nedtrapning fra høj dsis (6mg) Alprazlam dagligt SKEMA 2 Nedtrapning fra Diazepam 40mg dagligt SKEMA 3 Nedtrapning fra Lrazepam 6mg dagligt SKEMA 4 Nedtrapning fra Nitrazepam 10mg til natten SKEMA 5 Nedtrapning fra Clnazepam 1,5mg dagligt SKEMA 6 Nedtrapning fra Clnazepam 3mg dagligt SKEMA 7 Nedtrapning fra Alprazlam 4mg dagligt SKEMA 8 Nedtrapning fra Lrazepam 3mg dagligt SKEMA 9 Nedtrapning fra Temazepam 30mg til natten SKEMA 10 Nedtrapning fra Oxazepam 20mg 3xdaglig (=60mg) SKEMA 11 Nedtrapning fra Chlrdiazepxid 25mg 3xdagligt (=75mg).. 44 SKEMA 12 Nedtrapning fra Zpiclne 15mg TABEL 4. ANTIDEPRESSIVA Vejledning fr benzdiazepinbrugere, sm gså tager antidepressiva g ønsker at phøre med begge midler: BENZODIAZEPIN ABSTINENSSYMPTOMER, AKUTTE OG LANGVARIGE Abstinensernes mekanismer 47 Akutte abstinenser 48 Tabel 5. BENZODIAZEPIN ABSTINENSSYMPTOMER Individuelle symptmer, deres årsag g hvrdan man håndterer dem 49 Søvnløshed, mareridt g frstyrret søvn Frstyrrende minder Panikanfald Generaliseret angst, panik g fbier 51 Psyklgiske teknikker Supplerende teknikker Øvelser g andre teknikker Sansemæssig verfølsmhed Depersnalisatin, derealisatin Hallucinatiner, illusiner, sansefrstyrrelser Depressiner, aggressiner, g tvangstanker Muskelsymptmer Krpslige frnemmelser Hjerte g lunger Prblemer med balancen Frdøjelsesprblemer Immunsystemet Prblemer med den indre sekretin Kramper g krampetrækninger Støttemedicin under benzdiazepinnedtrapning 56 Antidepressiva Tabel 6. Abstinenser efter antidepressiva Fysiske symptmer: Psyklgiske symptmer: Beta-blkkere Svemidler g berligende midler Andre lægemidler Brug af benzdiazepiner under g efter nedtrapningen 59 Side 8

9 Mad, drikke g mtin 59 Nedtrapningens frløb 60 Langvarige abstinenssymptmer 61 Tabel 7. NOGLE LANGVARIGE BENZODIAZEPIN ABSTINENSSYMPTOMER Tabel 8. NOGLE MULIGE ÅRSAGER TIL LANGVARIGE BENZODIAZEPINABSTINENSER Angst Depressin Søvnløshed Sansemæssige frstyrrelser g frstyrrelser i bevægeapparatet Mulige mekanismer fr de vedvarende sansemæssige symptmer g symptmer i bevægeapparatet Dårlig hukmmelse g erkendelse Frårsager benzdiazepiner skader i hjernens struktur? Mave-tarm symptmer Håndtering af langvarige symptmer Hvr længe bliver benzdiazepinerne i krppen efter nedtrapningen? Yderligere læsning 68 Følgende læsning freslås af versætteren Tabel 9: Danske handelsnavne fr benzdiazepiner Tabel 10. Danske handelsnavne fr benzdiazepinlignende midler: Side 9

10 KAPITEL I BENZODIAZEPINERNE: HVAD DE GØR I KROPPEN Prfessr dr. med. Heather Ashtn, FRCP Baggrund I tlv år ( ) havde jeg en benzdiazepin-nedtrapningsklinik fr mennesker, sm ønskede at stppe med at tage deres berligende piller g svepiller. Meget af hvad jeg ved, har jeg lært af disse brave g langtidslidende mænd g kvinder. Ved at lytte til histrier fra ver 300 "patienter" g ved tæt at følge deres fremskridt (uge fr uge g smmetider dag fr dag), lærte jeg gradvist hvad langtidsbrug af benzdiazepiner g den efterfølgende nedtrapning medfører. De fleste, sm km til klinikken, havde taget benzdiazepiner udskrevet af deres læge i mange år, smmetider i ver 20 år. De ønskede at hlde p, frdi de ikke havde det gdt. De var klar ver, at medicinen, sm var effektiv i starten, nu gjrde dem syge. De havde mange symptmer, både fysiske g psykiske. Ngle var deprimerede g/eller angste, ngle havde "irriteret tyktarm" eller klagede ver hjerte eller nervemæssige prblemer. Mange havde været på hspital g gennemgået alle mulige mave-tarm undersøgelser samt kardilgiske eller neurlgiske undersøgelser (næsten altid med negativt resultat). Et antal havde (fejlagtigt) fået at vide at de led af multi-sclerse. Adskillige havde mistet deres jbs på grund af den vedvarende sygdm. Disse patienters plevelser er senere blevet bekræftet af flere undersøgelser g af tusindvis af patienter, sm deltager i støttegrupper fr brugere af berligende midler i England g andre dele af Eurpa, g af enkelte sm frgæves har søgt hjælp i USA. Det interessante er, at det er patienterne selv, g ikke lægeverdenen, sm var de første til at erkende at langtidsbrug af benzdiazepiner kan skabe prblemer. Om dette kapitel Ngle læsere kan gå direkte til kapitlet m benzdiazepinnedtrapning (kapitel II). Imidlertid bør de, sm ønsker at frstå abstinenssymptmerne g teknikkerne (g derfr bedre vil være i stand til at klare nedtrapningen), først sætte sig ind i hvad benzdiazepinerne gør ved krppen, hvrdan de virker, hvrdan krppen tilpasser sig vedvarende brug, g hvrfr abstinenserne kmmer. Disse emner mtales i dette kapitel. Benzdiazepinerne Styrke Der findes et strt antal benzdiazepiner (tabel 1 side 11). Der er str frskel i styrken på de frskellige benzdiazepiner, så de ens dser kan i milligram (mg) variere så meget sm 20 gange. Fr eksempel er 0,5 milligram (mg) Alprazlam mtrent det samme sm 10mg Diazepam (Valium, Steslid). Derfr vil en persn, sm tager 6mg Alprazlam dagligt - en dsis sm ikke er ualmindelig i USA - tage hvad der svarer til mkring 120mg Diazepam, hvilket er en meget høj dsis. Disse frskelle i dsis er ikke altid blevet anerkendt af læger- Side 10

11 ne, g ngle er ikke enige i den her viste sammenligning. Ikke dest mindre har persner på stærke benzdiazepiner sm Alprazlam, Lrazepam eller Clnazepam en tendens til at bruge relativt stre dser. Denne frskel i styrke er vigtig, når der skiftes fra et benzdiazepin til et andet - fr eksempel, når der skiftes til Diazepam under nedtrapningen, sm beskrevet i det næste kapitel. Udskillelseshastigheden Benzdiazepinerne adskiller sig gså markant fra hinanden i den hastighed hvrmed de mdannes (i leveren) g udskilles fra krppen (i urinen) (se tabel 1 side 11). Fr eksempel er halveringstiden (den tid det tager fr kncentratinen i bldet at falde til halvdelen af begyndelsesniveauet efter en enkelt dsis) fr Triazlam kun 2-5 timer, mens halveringstiden fr Diazepam er timer g det aktive nedbrydningsprdukt (metablit) fra Diazepam (Desmethyldiazepam) er timer. Dette betyder, at halvdelen af de aktive prdukter fra Diazepam'et stadig er i bldbanerne i p til 200 timer efter indtagelse af en enkelt dsis. Det er klart at med en gentagen daglig dsis kan der hbe sig høje kncentratiner p i krppen (især i fedtvævet). Sm tabel 1 side 11 viser, er der en betragtelig variatin fra persn til persn i den hastighed, hvrmed de mdanner benzdiazepinet. Tabel 1: BENZODIAZEPINER OG BESLÆGTEDE STOFFER Benzdiazepin Halveringstid (timer)¹ [aktiv metablit] Markedsføring² Omtrentlig tilsvarende ral dsis (mg)³ Alprazlam (Alprx, Tafil) 6-12 a 0.5 Brmazepam (Brmam, Lextan) Chlrdiazepxide (Klpxid, Rislid) a [36-200] a 25 Clbazam (Frisium) a 20 Clnazepam (Rivtril) a,e 0.5 Diazepam (Apzepam, Hexalid, Steslid, Valaxna, Valium) Flunitrazepam (Flunipam, Rhypnl, Rnal) Lrazepam (Lrabenz, Temesta) [36-200] a [36-200] h a 1 Lrmetazepam (Prnctan) h 1-2 Nitrazepam (Apdrm, Dumlid, Mgadn, Pacisyn) Oxazepam (Alpam, Oxabenz, Oxapax) h a 20 Triazlam (Halcin, Rilamir) 2 h 0.5 Side 11

12 Cyclpyrrlner med tilsvarende virkninger 4 Halveringstid (timer)¹ [aktiv metablit] Markedsføring² Omtrentlig tilsvarende ral dsis (mg)³ Zalepln (Snata) 2 h 20 Zlpidem (Stilnct) 2 h 20 Zpiclne (Imvane) 5-6 h Halveringstid: Den tid det tager fr kncentratinen i bldet at falde til halvdelen af sin tpværdi efter en enkelt dsis. Halveringstiden af den aktive metablit er vist i firkantede parenteser. Denne tid kan variere en del fra persn til persn. 2. Markedsføring: Skønt benzdiazepinerne har meget ens virkninger, markedsføres de sm angstdæmpende (a), søvnfremkaldende (h) eller krampehæmmende (e). 3. Disse sammenligninger svarer ikke til andre frfatteres. De er slidt baseret på klinisk erfaring, men kan variere fra individ til individ. 4. Disse stffer er kemisk frskellige fra benzdiazepinerne men har samme virkning på krppen g fungerer ved hjælp af de samme mekanismer. 5. Alle disse midler bør kun tages i krt tid, højst 2-4 uger. Varighed af virkningerne Hastigheden hvrmed benzdiazepinet udskilles er klart vigtig i vurderingen af varigheden af dets virkning. Imidlertid er varigheden af den tilsyneladende virkning betragteligt mindre end halveringstiden. Fr de fleste benzdiazepiners vedkmmende klinger virkningen af efter få timer. Ikke dest mindre frtsætter medicinen med at udøve sine sære virkninger lige så længe den findes i krppen. Disse virkninger kan blive åbenbare ved frtsat brug eller ptræde sm abstinenser, når dsis reduceres, eller der phøres med medicinen. Terapeutiske virkninger af benzdiazepiner Brtset fra deres styrke, udskillelseshastighed g varighed af deres virkning, så er virkningen mtrent ens fr alle benzdiazepiner. Dette gælder uanset m de sælges sm angstdæmpende, sm svemedicin eller sm krampehæmmende (se tabel 1). Alle benzdiazepiner udøver fem verrdnede virkninger når de bruges terapeutisk: Angstdæmpende, søvnfremkaldende, muskelafslappende, krampehæmmende g frringer hukmmelsen. (Se tabel 2 side 13). Disse virkninger, sm de frskellige benzdiazepiner giver med ganske små frskelle, har ngle nyttige medicinske egenskaber. Få mediciner kan knkurrere med dem i effektivitet, hurtig virkning g lav akut giftighed. Til krttidsbrug kan benzdiazepiner være værdifulde, i en lang række kliniske tilfælde smmetider livsreddende sm vist i tabel 2 side 13. Næsten alle bagdelene ved benzdiazepiner hidrører fra langtidsbrug (regelmæssigt mere end få uger). I 1988 anbefalede The UK Cmmittee n Safety f Medicines (Sundhedsstyrelsen /red) at benzdiazepiner almindeligvis skulle indskrænkes til krttidsbrug (kun 2-4 uger). Side 12

13 Tabel 2: TERAPEUTISKE VIRKNINGER AF BENZODIAZEPINER Virkning Klinisk brug Anxilytisk Lindring af angst Angst eller panikfrstyrrelser, fbier Hypntisk Fremkaldelse af søvn Søvnløshed Myrelaksant Muskelafslappelse Muskelsammentrækninger, spastiske frstyrrelser Antiknvulsant Krampehæmmende Amnesi Nedsættelse af krttidshukmmelsen Egnet ved medicinfrgiftninger, g ved visse frmer fr epilepsi. Præmedicinering før peratiner, berligelse før mindre kirurgiske indgreb. Andre kliniske anvendelser, udnyttelse af kmbinatinsvirkning Alkhlafgiftning Akut psykse med verpirrelighed g aggressivitet Virkningsmekanismer Enhver, sm har kæmpet med at kmme af med deres benzdiazepiner, er klar ver at medicinen har dybtgående virkninger på sjæl g krp udver de terapeutiske virkninger. Direkte eller indirekte kan benzdiazepiner faktisk påvirke enhver hjernefunktin. Fr dem sm er interesserede i at vide hvrfr, følger en krt beskrivelse af de mekanismer sm sætter benzdiazepinerne i stand til at udøve deres mfattende virkninger. Alle benzdiazepiner virker ved at frstærke virkningen af et naturligt kemisk stf i hjernen, GABA (gamma-aminbutyric acid). GABA er en neurtransmitter, et middel sm verfører meddelelser fra den ene hjernecelle til den anden. Den meddelelse GABA verfører, er en hæmmende meddelelse: Den frtæller neurnerne at de skal dæmpe sig ned eller helt hlde p med at affyre impulser. Eftersm 40% af alle neurner i hjernen reagerer på GABA, betyder det at GABA har en generelt berligende indflydelse på hjernen: Det er på en måde krppens naturlige svemiddel g berligende middel. Denne naturlige virkning af GABA frøges af benzdiazepiner, sm dermed udøver en ekstra (fte verdreven) hæmmende indflydelse på neurnerne (figur 1 side 14). Side 13

14 Figur 1. Tegning af virkningen af det naturlige GABA (gamma-aminbutyric acid) g benzdiazepiner på en nervecelle (neurn) i hjernen. Side 14

15 Figur 1. Tegning af virkningsmekanismerne af den naturlige neurtransmitter GABA (gamma-aminbutyric acid) g benzdiazepiner på nerveceller (neurner) i hjernen 1,2) Nerveimpulsen frårsager udløsning af GABA fra lagersteder i neurn 1 3) GABA udløst i rummet mellem neurner 4) GABA reagerer med receptrer på neurn 2; virkningen tillader klrid iner (Cl-) at trænge ind i neurnet. 5) Denne virkning frhindrer nerveimpulsens yderligere fremtrængen 6,7) Benzdiazepiner reagerer med frstærkerstedet på GABA receptrer 8) Denne virkning frstærker den hæmmende virkning af GABA; den igangværende nerveimpuls kan blive fuldstændig blkeret. Måden GABA sender sin hæmmende besked på, fregår med en kløgtig elektrnisk indretning. Dens indvirken på særlige steder (GABA-receptrer) på ydersiden af mdtagerneurnet åbner en kanal, sm tillader negativt ladede partikler (klrid-iner) at passere ind i neurnet. Disse negative iner "verplader" neurnet g gør det dermed mindre følsmt verfr de andre neurtransmittere, sm nrmalt pirrer det. Benzdiazepinerne reagerer gså på deres egne særlige steder (benzdiazepinreceptrer) beliggende på GABAreceptren. Tilstedeværelsen af et benzdiazepin på dette sted fungerer sm en frstærker af GABA-virkningen, hvilket tillader flere klrid-iner at trænge ind i neurnet g gør det endnu mere mdstandsdygtigt verfr pirring. Der er ganske små frskelle i de frskellige typer benzdiazepinreceptres reaktiner. Én subtype (alfa 1) er ansvarlig fr den berligende virkning, andre (alfa 2) fr den angstdæmpende virkning, g både alfa 1 g alfa 2 samt alfa 5 fr den krampehæmmende virkning. Alle benzdiazepiner påvirker i større eller mindre grad alle disse subtyper g alle øger GABA-aktiviteten i hjernen. Sm en knsekvens af frstærkningen af GABA's hæmmende aktivitet frårsaget af benzdiazepin, nedsættes hjernens afgivelse af phidsende neurtransmittere, herunder Nradrenalin, Sertnin, Acetylchlin g Dpamin. Sådanne phidsende neurtransmittere er nødvendige fr nrmal vågenhed, hukmmelse, muskeltnus g krdinatin, følelsesmæssige reaktiner, endkrine kirtelsekretiner, hjerterytme g bldtryk g en vifte af andre funktiner, sm alle kan påvirkes af benzdiazepiner. Andre benzdiazepinreceptrer, sm ikke har frbindelse til GABA, findes i nyrerne, tyktarmen, bldcellerne g binyrebarken g disse kan gså påvirkes af visse benzdiazepiner. Disse direkte g indirekte virkninger er ansvarlige fr de velkendte ubehagelige virkninger af behandling med benzdiazepiner. Uheldige virkninger af benzdiazepiner Sløvhed Sløvhed (versedatin) er en dsis-relateret frøgelse af den søvnfremkaldende/berligende virkning af benzdiazepiner. Symptmerne er døsighed, dårlig kncentratin, manglende krdinatin, muskelsvaghed, svimmelhed g frvirring. Når benzdiazepiner tages til natten sm svemedicin, kan den berligende virkning frtsætte den følgende dag sm "tømmermænd, især med langsmt nedbrydelige præparater (tabel 1 side 11). Imidlertid udvikler tlerancen verfr den berligende virkning sig i løbet af en uge eller t g nervøse patienter, sm tager benzdiazepiner i dagens løb, klager sjældent ver søvnighed skønt finbedømmelse g visse hukmmelsesfunktiner kan være påvirkede. Overberligelsen varer længere g er mere udtalt hs ældre g kan frårsage fald g knglebrud. Akutte frvirringstilstande er frekmmet hs ældre selv med små dser benzdiazepin. Overberligelse fra benzdiazepiner giver anledning til ulykker i hjemmet g på arbejde g undersøgelser i mange lande har vist en klar frbindelse mellem brug af benzdia- Side 15

16 zepiner g risiken fr alvrlige trafikulykker. Flk der tager benzdiazepiner bør advares m risiken ved bilkørsel g ved maskinbetjening. Interaktin med medicin Benzdiazepiner har afhængighedsskabende virkninger sammen med andre berligende mediciner, herunder andre svemidler, visse antidepressiva (f.eks. Amitriptylin [Sarten ], Dxepin [Sinequan ]), eller neurleptika (f.eks. Prchlrperazin [Stemetil ], Trifluperazine [Stelazine]), antikrampemidler (antiepileptika) (f.eks. Phenbarbital, Phenytin [Fenytin], Carbamazepin [Nrdtl, Tegretl ]), berligende antihistaminer (f.eks. Diphenhydramin [Benadryl], Prmethazin [Phenergan ]), piater (herin, mrfin, meperidin) (ikke alle de nævnte midler findes i Danmark /red), g vigtigst, alkhl. Patienter sm tager benzdiazepiner bør advares m disse interaktiner. Hvis berligende midler tages i verdsis, kan benzdiazepiner øge risiken fr fatale følger. Frringelse af hukmmelsen Benzdiazepiner har længe været kendt fr at kunne frårsage hukmmelsestab, en virkning sm udnyttes, når medicinen gives frud fr større eller mindre peratiner. Tab af hukmmelse fr ubehagelige plevelser er en velkmmen virkning i disse tilfælde. Til dette frmål gives ret stre enkeltdser af et krttidsvirkende benzdiazepin (f.eks. Midazlam), g de kan gives intravenøst. Dser af benzdiazepin indtaget igennem munden i dsismrådet til brug md søvnløshed eller angst kan gså frårsage dårlig hukmmelse. Tilegnelsen af ny viden bliver utilstrækkelig, delvist på grund af manglende kncentratin g pmærksmhed. Endvidere frårsager medicinen en specifik mangel i "episdisk" hukmmelse, dvs. erindringen m nylige hændelser, de mstændigheder hvrunder de indtraf, g deres tidsmæssige sammenhæng. I mdsætning hertil er andre hukmmelsesfunktiner (hukmmelse fr rd, evnen til at huske et telefnnummer i krt tid, g genkaldelsen af gamle minder) ikke frringet. Frringelsen af episdisk hukmmelse kan lejlighedsvis føre til hukmmelsestab eller "blackuts". Det hævdes at sådanne hukmmelseshuller i ngle tilfælde er ansvarlige fr uhensigtsmæssig adfærd sm f.eks. butikstyveri. Benzdiazepiner udskrives fte imd akut stress. I starten kan de skabe lettelse fra en stærkt belastende katastrfeplevelse, men hvis det bruges i mere end ngle få dage, kan det frhindre den nrmale psyklgiske bearbejdning af et traume. I tilfælde af mere eller mindre smertelige tab kan de hæmme srgbearbejdningen, sm derfr kan være ufrløst i mange år. Ved andre angsttilstande, inklusive panikfrstyrrelser g agrafbi (angst fr åbne pladser), kan benzdiazepiner hæmme indlæringen af alternative stress-håndterings metder inklusive kgnitiv adfærdsterapi. Paradksale phidsende virkninger Benzdiazepiner kan undertiden frårsage paradksal ur med stærk angst, søvnløshed, natlige mareridt, hallucinatiner før søvnens indtræden, irritabilitet, hyperaktiv eller aggressiv adfærd g frværring af epileptiske anfald. Der er rapprteret m vredesudbrud g vldelig adfærd herunder verfald (g endda mrd), især efter intravenøs indgivelse, men gså efter indtagelse igennem munden. Mindre dramatiske stigninger i irritabilitet g stridslyst er meget mere almindelige g bemærkes fte af patienterne eller deres familie. Reaktinerne minder m dem fremkaldt af alkhl. De findes ftest hs angste g aggressive persner, børn g ældre. Det kan skyldes udløsningen eller hæmningen af adfærdsmæssige tilbøjeligheder sm nrmalt undertrykkes af scial selvbeherskelse. Tilfælde af børnemishandling, hustruvld g vergreb imd ældre er blevet sat i frbindelse med benzdiazepiner. Side 16

17 Depressin, følelsesmæssig sløvhed Langtidsbrugere af benzdiazepiner er ligesm alkhlikere g barbituratafhængige patienter fte deprimerede, g depressinen kmmer først efter længere tids brug af benzdiazepiner. Benzdiazepiner kan både frårsage g frværre depressin, frmentlig ved at reducere hjernens afgivelse af neurtransmittere, såsm Sertnin g Nradrenalin. Imidlertid ptræder angst g depressin fte samtidig, g benzdiazepiner udskrives fte imd en blanding af angst g depressin. Smmetider synes medicinen at fremskynde selvmrdstendenser hs disse patienter. Af de første 50 patienter på min nedtrapningsklinik (rapprteret i 1987), havde ti, mens de havde et krnisk frbrug af benzdiazepiner, taget en verdsis medicin, der krævede hspitalsindlæggelse. Kun t af disse led af depressin, før de fik rdineret benzdiazepiner. Depressinen lettede hs disse patienter efter benzdiazepinnedtrapning g ingen tg herefter ngen verdsis i den efterfølgende 10 måneders til 3,5 års pfølgningsperide efter nedtrapningen. I 1988 anbefalede "The Cmmittee n Safety f Medicines in the UK" (Den engelske Sundhedsstyrelse /red) at benzdiazepiner ikke bør anvendes til behandling af depressin eller angst i frbindelse med depressin. Disse patienter kunne blive tilskyndet til selvmrd. "Følelsesmæssig bedøvelse", manglende evne til at føle glæde eller srg, er en fte hørt beklagelse fra langtidsbrugere af benzdiazepiner. Sådan følelsesmæssig sløvhed skyldes frmentlig den hæmmende virkning af benzdiazepinerne på de emtinelle (følelsesmæssige) centre i hjernen. Tidligere langtidsbrugere af benzdiazepiner frtryder fte bitterligt deres manglende følelsesmæssige reaktiner verfr familiemedlemmer, børn g ægtefælle, i den peride de tg medicinen. Krnisk brug af benzdiazepin kan endda frårsage husspektakler g skilsmisser. Uheldige virkninger fr ældre Ældre mennesker er mere følsmme end unge verfr benzdiazepinernes neddæmpende virkning på centralnervesystemet. Benzdiazepiner kan frårsage knfusin, søvngængeri, hukmmelsestab, svimmelhed, give tømmermænd g pseuddemens (undertiden fejlagtigt kaldet Alzheimers sygdm) hs ældre g bør undgås hvis det verhvedet er muligt. Den øgede følsmhed hs ældre mennesker skyldes delvist, at de nedbryder medicinen mindre effektivt end unge mennesker, så medicinen virker i længere tid g der sker en større phbning ved nrmal brug. Desuden er den neddæmpende virkning hs ældre større ved samme kncentratin i bldet, muligvis frdi de har færre hjerneceller g mindre reservekapacitet i hjernen end unge mennesker. Af disse grunde tilrådes det almindeligvis at dsen til ældre er det halve i frhld til unge g at de (ligesm fr unge) kun bør anvendes i 2 uger. Desuden tlereres benzdiazepiner uden aktive nedbrydningsprdukter (metablitter), f.eks. Oxazepam g Temazepam, bedre end dem med langsmt nedbrydelige metablitter (f.eks. Chlrdiazepxid g Nitrazepam). Styrkefrhldet mellem de frskellige benzdiazepiner er mtrent det samme fr ældre sm fr unge (Se tabel 1 side 11). Uheldige virkninger ved graviditet Benzdiazepiner kan passere mderkagen. Tages de regelmæssigt af kvinden i den sene graviditet kan de frårsage fødselskmplikatiner selv i terapeutiske dser. Fsteret g spædbarnet msætter benzdiazepinerne meget langsmt g betydelige kncentratiner kan frefindes i barnet i p til t uger efter fødslen, g medføre "slaskebarn-syndrmet" med slappe muskler, sløvhed, g manglende evne til at sutte. Abstinenssymptmer kan ptræde mkring t uger efter med verphidselse, klik g spisevanskeligheder. Benzdiazepiner i terapeutiske dser har tilsyneladende lille risik fr at frårsage større medfødte defekter. Imidlertid kan krnisk brug hs mderen skade fsterets udvikling g frsinke udviklingen af hjernen. Der er stigende bekymring fr at sådanne børn senere i Side 17

18 livet vil være mere udsatte fr at få mangelsygdmme, hyperaktivitet, indlæringsvanskeligheder g en vifte af autistiske (autistisk = psykisk isleret) frstyrrelser. Tlerance Der udvikles tlerance verfr mange af benzdiazepinernes virkninger ved regelmæssig brug. Det vil sige, at den prindelige dsis får mindre g mindre virkning g en højere dsis er nødvendig fr at pnå den prindelige virkning. Dette har fte fået lægerne til at øge dsis på deres recepter eller at tilføje et andet benzdiazepin således, at patienten fik t benzdiazepiner samtidig. Tlerancen verfr de frskellige virkninger af benzdiazepiner udvikles imidlertid med frskellige hastigheder g i frskellige grader. Tlerance verfr den søvnfremkaldende virkning udvikles hurtigt, g søvnundersøgelser har vist, at søvnmønstrene, herunder den dybe søvn (langsmme hjernebølger) g drømme (sm prindelig blev undertrykt af benzdiazepiner), vender tilbage til tilstanden før behandlingen efter få uger med regelmæssig brug af benzdiazepiner. Tilsvarende vil dagtidsbrugere efter ngle få dage ikke længere føle sig søvnige. Tlerance verfr den angstdæmpende virkning udvikles langsmmere, g der er kun ringe bevis fr, at benzdiazepinerne bevarer deres effektivitet verfr angst efter få måneder. Faktisk kan lang tids brug af benzdiazepiner frværre angstfrstyrrelser. Mange patienter plever, at angstsymptmerne gradvis stiger i årenes løb på trds af frtsat indtagelse af benzdiazepiner, g panikanfald g agrafbi kan ptræde fr første gang efter års vedvarende frbrug. Denne frværring af symptmerne efter langtidsbrug af benzdiazepiner er frmentlig årsag til udviklingen af tlerance verfr den angstdæmpende virkning, sådan at "abstinens"symptmer pstår selv ved knstant tilstedeværelse af medicinen. Imidlertid behøver tlerancen ikke at være fuldstændig g regelmæssige brugere kan smmetider frtælle m en frtsat virkning, hvilket delvist kan have sin årsag i undertrykkelse af abstinenser. Ikke dest mindre frsvinder disse symptmer gradvist efter gennemført nedtrapning g phør med benzdiazepiner. Blandt de første 50 patienter på min klinik, blev 10 agrafbiske fr første gang, mens de tg benzdiazepiner. Agrafbien mindskedes dramatisk indenfr det første efter phøret, selv hs patienter sm havde været bundet til hjemmet, g ingen var belastet med agrafbi i pfølgningsperiden (10 måneder til 3,5 år efter phøret). Tleranceudviklingen ved antiepileptisk behandling gør dem almindeligvis uegnede til langtidsbrug imd epilepsi. Tlerance verfr den mtriske virkning kan udvikles i bemærkelsesværdig høj grad, så flk skal have meget høje dser fr at kunne køre på cykel eller spille bld. Imidlertid frekmmer der tilsyneladende ikke tleranceudvikling verfr indvirkningerne på hukmmelse g erkendelse. Mange undersøgelser viser, at disse funktiner frbliver påvirkede hs krniske brugere - de kmmer sig langsmt efter phør, men undertiden dg ikke helt. Tlerance er et fænmen sm udvikles hs mange krniske brugere af stffer (herunder alkhl, herin, mrfin g hash). Krppen reagerer på den knstante tilstedeværelse af stffet med en række tilpasninger i frsøg på at bekæmpe virkningen af stffet. I tilfældet med benzdiazepiner sker der kmpensatriske ændringer i GABA- g benzdiazepinreceptrerne, sm bliver mindre påvirkelige, hvrved den hæmmende virkning af GABA g benzdiazepiner nedsættes. På samme tid sker der ændringer i det sekundære system, sm kntrlleres af GABA, således at aktiviteten af de pirrende neurtransmittere er tilbøjelig til at blive reetableret. Tlerance verfr de frskellige virkninger af benzdiazepiner kan variere fra individ til individ - frmentlig sm følge af frskelle i indre neurlgiske g kemiske sammensætninger sm afspejles i persnlighedens karakteristika g i mdtageligheden verfr stress. Side 18

19 Afhængighed Benzdiazepiner er ptentielt stærkt afhængighedsskabende stffer: Psykisk g fysisk afhængighed kan udvikles i løbet af få uger eller måneder med regelmæssig eller gentagen brug. Der er adskillige sammenfaldende typer af benzdiazepinafhængighed. Afhængighed af terapeutiske dser Flk der er blevet afhængige af terapeutiske dser af benzdiazepin har almindeligvis flere af følgende karakteristika: 1. De har taget benzdiazepiner i de rdinerede "terapeutiske" (almindeligvis lave) dser i måneder eller år. 2. Det er gradvist blevet nødvendigt fr dem med benzdiazepiner fr at klare nrmale dagligdags aktiviteter. 3. De frtsætter med at tage benzdiazepiner, skønt den prindelige årsag til rdinatinen er væk. 4. På grund af abstinenssymptmer har de vanskeligheder med at phøre med stffet eller med at nedsætte dsis. 5. Hvis de er på krttidsvirkende benzdiazepiner (tabel 1 side 11) får de angst mellem dserne eller føler en trang efter næste dsis. 6. De kntakter deres læge regelmæssigt fr at få en ny recept. 7. De bliver angste, hvis den næste recept ikke er let at få. De har altid deres piller på sig g tager fte en ekstra dsis før en frventet stressende hændelse eller "en nat i en fremmed seng". 8. De kan have øget dsis siden den prindelige rdinatin. 9. De kan lide af angst, panik, agrafbi, søvnløshed g stigende fysiske symptmer på trds af, at de tager benzdiazepiner. Antallet af mennesker, sm tager lægerdinerede benzdiazepiner verden ver, er enrmt. I USA i 1990 frtalte f.eks. 11 prcent af et større antal mennesker, at de havde taget benzdiazepiner i det fregående år. Omkring 2 prcent af den vksne beflkning i USA (mkring 4 milliner mennesker) synes at have taget rdinerede svemidler eller berligende midler af benzdiazepintypen regelmæssigt i 5 til 10 år eller mere. Tilsvarende tal findes fr England, ver det meste af Eurpa g i visse asiatiske lande. Et strt antal af disse langtidsbrugere må, i det mindste til en vis grad, være afhængige. Mange undersøgelser har imidlertid vist at prcent af langtidsbrugerne har vanskeligheder med at phøre med benzdiazepinerne på grund af abstinenssymptmer. Ordineret høj dsis Et mindretal af patienter, sm begynder med rdineret benzdiazepin, kræver større g større dser. Først vertaler de måske deres læge til at ptrappe størrelsen af den udskrevne mængde, men når de kmmer til en grænse, sm den enkelte læge ikke vil verskride, kntakter de andre læger eller hspitaler fr at få yderligere frsyninger, sm de selv rdinerer. Smmetider kmbinerer denne gruppe benzdiazepinmisbruget med et mfattende alkhlfrbrug. Patienter i denne gruppe er meget angste, deprimerede g kan have persnlige vanskeligheder. De har en frtid med misbrug af andre midler eller alkhl. De bruger typisk ikke ulvlige stffer, men kan skaffe sig benzdiazepinerne på gaden, hvis andre muligheder ikke findes. Rekreativt benzdiazepinmisbrug Rekreativ brug af benzdiazepiner er et stigende prblem. En str del (30-90 prcent) af blandingsmisbrugerne verden ver bruger gså benzdiazepiner. De bruges i denne sammenhæng fr at øge "kick'et" fra ulvlige stffer, især piater, g fr at lette abstinenssymptmerne fra misbrug af andre stffer (piater, barbuturater, kkain, amfetamin g alkhl). Flk sm har fået benzdiazepiner under alkhlafgiftning bliver smmetider af- Side 19

20 hængige af benzdiazepiner g kan misbruge ulvligt anskaffede benzdiazepiner eller falde tilbage til alkhlfrbrug. Lejlighedsvis bruges høje dser af benzdiazepiner fr at pnå en rus. Rekreativ brug af Diazepam, Alprazlam, Lrazepam, Temazepam, Triazlam, Flunitrazepam g andre benzdiazepiner sker i mange frskellige lande. Almindeligvis tages stffet igennem munden, fte i dser meget højere end de terapeutiske (f.eks. 100mg Diazepam eller tilsvarende dagligt), men ngle brugere indsprøjter benzdiazepinerne intravenøst. Disse højdsisbrugere udvikler en høj grad af tlerance verfr benzdiazepiner, g skønt de kun tager stffet med mellemrum, bliver ngle afhængige. Det nuværende antal af rekreative brugere er måske relativt lille, måske en tiendedel af langtidsbrugerne på terapeutisk dsis, men sandsynligvis i størrelsesrdenen hundredetusinde i USA g Vesteurpa, g tallet synes at stige. Det er nedslående at tænke på, at den lægelige verudskrivning af benzdiazepiner har resulteret i deres tilstedeværelse i mange hjem, har gjrt dem lettilgængelige g har utvivlsmt bidraget til deres entré på det illegale stfmarked. Ngle brugere får deres stf på ulvlig måde med frfalskede recepter, tyveri fra apteker eller ved illegale imprter. Scial-øknmiske mkstninger ved langtidsbrug af benzdiazepiner. De scial-øknmiske mkstninger ved det nuværende høje niveau af langtidsbrug af benzdiazepiner er betragteligt, skønt det er vanskeligt at sætte tal på. Det meste er beskrevet venfr g sammenfattet i tabel 3 (se side 20). Knsekvenserne kunne mindskes, hvis udskrivningerne til langtidsbrugere af benzdiazepiner blev reduceret. Alligevel frtsætter mange læger med at udskrive benzdiazepiner g patienter, der ønsker nedtrapning, får kun beskeden rådgivning eller støtte m, hvrdan de skal gøre det. Det følgende kapitel giver praktiske plysninger m nedtrapning, sm frhåbentlig vil blive brugt af både langtidsbrugere af benzdiazepiner g deres læger. Tabel 3: Ngle scial-øknmiske mkstninger ved langtidsbrug af benzdiazepiner 1. Øger risiken fr ulykker, i trafikken, i hjemmet, på arbejde. 2. Øger risiken fr dødelighed ved verdsis hvis kmbineret med andre midler. 3. Øger risiken fr selvmrd, særligt ved depressin. 4. Øger risiken fr aggressiv adfærd g verfald. 5. Øger risiken fr butikstyveri g anden ascial adfærd. 6. Bidrager til husspektakler g nervesammenbrud på grund af følelsesmæssig g erkendelsesmæssig svækkelse. 7. Bidrager til tab af arbejde, arbejdsløshed, tab af arbejde på grund af sygdm. 8. Øger mkstninger til hspitalsundersøgelser, knsultatiner, indlæggelser. 9. Medfører uheldige virkninger ved graviditet g på den nyfødte. 10. Medfører afhængighed g misbrugsptentiale (terapeutisk g rekreativt). 11. Medfører udgifter til recepter. 12. Medfører udgifter til retssager. Side 20

21 Yderligere læsning Ashtn, H. Benzdiazepine withdrawal: utcme in 50 patients. British Jurnal f Addictin (1987) 82, Ashtn, H. Guidelines fr the ratinal use f benzdiazepines. When and what t use. Drugs (1994) 48, Ashtn, H. Txicity and adverse cnsequences f benzdiazepine use. Psychiatric Annals (1995) 25, Følgende læsning freslås af versætteren Ove Carlssn. Snärjd av vetenskab ch beprvad erfarenhet. En bk m läkemedelsberende. Scial KRITIK, Tidsskrift fr scial analyse g debat. Nr maj 2000 TEMA: MEDICINAFHÆNGIGHED - et brugerperspektiv. Redigeret af Stig Helweg-Jørgensen. Katarina Jhanssn i samråd med Ulla Tönne. Risk för tillvänjing föreligger - att bemöta ch behandla läkemedelsberende. LIC Förlag, 1992, ISBN Stefan Brg, Katarina Jhanssn. Fri från berende av sömnmedel ch lugnande tabletter. Ica-förlaget AB, Västerås, ISBN Ebba Hlme Hansen, Svemedicin g nervemedicin - brug, afhængighed, interventin. Lægemiddelstyrelsen, ISBN Niss Skv Nielsen, Svemedicin g nervemedicin - danskernes brug g udviklingen fra 1987 til 1994 Lægemiddelstyrelsen, ISBN Janne Marlene Kampmann, Svemedicin g nervemedicin Strfrbrugere Lægemiddelstyrelsen, ISBN Side 21

22 KAPITEL II HVORDAN MAN NEDTRAPPER BENZODIAZEPINER EFTER LANG TIDS BRUG Prfessr dr. med. Heather Ashtn, FRCP Baggrund Da jeg startede min klinik, havde jeg ikke ret meget erfaring med benzdiazepinnedtrapning. Alligevel var der, sm beskrevet i kapitel I, et kraftigt pres fra patienterne fr at få hjælp g råd til, hvrdan man nedtrapper. Så sammen følte vi s frem. I starten var nedtrapningen en prces af fælles prøven sig frem (g smmetider fejlen), men gennem disse plevelser pstd der ngle generelle principper fr nedtrapning, sm virker fr de fleste mennesker. Disse generelle principper, sm er udledt fra de 300 brugere, sm benyttede sig af min klinik indtil 1994, er blevet bekræftet i de følgende år af hundredvis flere benzdiazepinbrugere, sm jeg har haft kntakt med via støttegrupper i England g i udlandet, g ved persnlig kntakt med flk fra mange lande. Det blev snart klart, at hver persns plevelse af nedtrapningen er unik. Skønt der er mange fællestræk, så har enhver sit egen persnlige mønster af abstinenssymptmer. De er frskellige i type, styrke, alvrlighed, tidsfrløb, varighed samt på mange andre måder. Denne variatin er ikke verraskende, da frløbet af nedtrapningen afhænger af mange faktrer: Dsis, type, styrke, varighed af virkningen g hvr længe vedkmmende har taget benzdiazepiner, grunden til de blev udskrevet, persnligheden g den individuelle sårbarhed, hans eller hendes livsstil, persnlige stressfaktrer g plevelser i frtiden, nedtrapningshastigheden g graden af støtte under g efter nedtrapningen, fr at nævne ngle få. Derfr er de følgende råd m nedtrapning kun en generel vejledning; enhver må selv finde detaljerne fr eget vedkmmende. Men i vejledningen er erfaringer fra succesfulde nedtrapninger fr et strt antal mænd g kvinder i alderen år med frskellige baggrund i hjem, arbejde, stffrbrug g nedtrapningshastighed. Succesraten har været høj (ver 90%) g dem, sm er phørt efter at have taget benzdiazepiner i måske 20 år, har fået det bedre både fysisk g psykisk. Så, fr dem der skal til at begynde, har der været mange tidligere brugere, sm beviser, at næsten alle, sm virkelig ønsker det, kan nedtrappe fra benzdiazepiner. Bliv ikke verrasket, hvis dine symptmer (eller mangel på dem) er anderledes end symptmerne hs alle de andre, sm er gået i kast med denne pgave. Hvrfr du bør phøre med benzdiazepiner Sm beskrevet i kapitel I, er langtidsbrug af benzdiazepiner årsag til mange uønskede virkninger, herunder dårlig hukmmelse g erkendelse, følelsesmæssig sløvhed, depressin, øget angstniveau, fysiske symptmer g afhængighed. Alle benzdiazepiner kan prducere disse virkninger hvad enten de tages sm svepiller eller sm angstdæmpende medicin. De sciale g øknmiske knsekvenser af krnisk benzdiazepinbrug er sammenfattet i tabel 3, kapitel I (se side 20). Side 22

23 Yderligere freligger der beviser fr, at benzdiazepiner ikke længere er virksmme efter ngle få uger eller måneder ved regelmæssig brug. De mister meget af deres virkning på grund af udviklingen af tlerance (se side 18). Når der er udviklet tlerance, pstår abstinenssymptmer, selv m brugeren frtsætter med at tage medicinen. Derfr lider mange langtidsbrugere af en blanding af medicinens negative virkninger g abstinenser på grund af tlerance. The Cmmittee n Safety f Medicines and the Ryal Cllege f Psychiatrists i England knkluderede i frskellige udtalelser (1988 g 1992) at benzdiazepiner er uegnede til langtidsbrug, g at de almindeligvis kun bør rdineres i perider på 2-4 uger. Yderligere viser kliniske eksperimenter, at de fleste langtidsbrugere af benzdiazepiner faktisk føler sig bedre efter at have phørt med medicinen. Mange brugere har bemærket, at det først var, da de phørte med medicinen, de blev klar ver, at de havde fungeret på et niveau under det nrmale i frhld andre mennesker i alle de år, de havde taget medicinen. Det var sm m, et net eller et slør var blevet løftet fra deres øjne: Langsmt, smmetider pludseligt, blev farver klarere, græsset grønnere, tanken klarere, frygten frsvandt, humøret blev bedre, g den fysiske vigør vendte tilbage. Der er derfr gde grunde fr langtidsbrugere til at phøre med deres benzdiazepiner, hvis de føler sig elendige med deres medicin. Mange mennesker er bange fr nedtrapningen, men rapprter m at være gået igennem helvede kan være vildt verdrevne. Med et tilstrækkelig gradvis g individuelt tilpasset nedtrapningsskema, sm vist nedenunder, kan nedtrapningen blive helt tålelig, endda let, især når brugeren frstår årsagen g naturen af de symptmer, der kan pstå, g dermed ikke er bange. Mange abstinenssymptmer er simpelthen angsten fr nedtrapningen (g endda angst fr angsten). Flk sm har haft en dårlig plevelse, er almindeligvis blevet nedtrappet fr hurtigt (fte af læger!) g uden ngen frklaring på symptmerne. Den anden yderlighed er, at ngle mennesker kan phøre med deres benzdiazepiner uden symptmer verhvedet. I henhld til eksperterne kan dette tal være så højt sm 50% efter et år med knstant brug. Selvm dette tal er krrekt (hvilket kan diskuteres) er det uklgt at phøre pludseligt med benzdiazepiner. Frdelene ved at phøre med benzdiazepiner betyder ikke nødvendigvis at enhver langtidsbruger bør nedtrappe. Ingen bør tvinges til eller vertales til at nedtrappe imd deres vilje. Faktisk går det fte dårligt med flk, sm ufrivilligt er blevet tvunget til at nedtrappe. På den anden side, så er chancerne fr succes meget høj fr dem, sm er tilstrækkeligt mtiverede. Sm nævnt tidligere, næsten alle, der ønsker det, kan phøre med benzdiazepiner. Valget er dit. Før du begynder på at nedtrappe Så snart du har besluttet dig fr at nedtrappe, er der ngle ting du bør gøre først: 1) Snak med din læge. Din læge kan have ngle synspunkter m hvrvidt, det er passende fr dig at phøre med dine benzdiazepiner. Fr et lille antal tilfælde kan nedtrapning være utilrådeligt. Ngle læger, særligt i USA, trr at langtidsvirkende benzdiazepiner skal gives imd visse angst, panik g fbiske frstyrrelser g visse psykiatriske tilfælde. Imidlertid er der frskellige lægelige hldninger, g selvm fuldstændig nedtrapning ikke er tilrådelig, kan det være frdelagtigt, at reducere dsen eller tage peridiske frløb med benzdiazepinfrie mellemrum. Det er nødvendigt, at din læge er indfrstået g vil samarbejde, da han/hun skal udskrive medicinen. Mange læger er usikre på, hvrdan de skal håndtere benzdiazepinnedtrapning g tøver med at gå i gang. Men du kan frsikre din læge, at du har i sinde at tage styringen af dit eget nedtrapningsprgram g vil gå frem med den hastighed, sm du finder passende, skønt du vil værdsætte hans råd ind imellem. Det er vigtigt fr dig at have kntrl ver Side 23

24 din egen "køreplan". Lad ikke din læge indføre et sluttidspunkt. Tillad dig selv, at gå frem efterhånden sm vejen viser sig, sm kvækerne siger. Det er en gd idé, at udarbejde et dsisnedsættelsesskema fr de første trin (se herunder) g at give din læge en kpi. Det kan være nødvendigt, at du nævner vigtigheden af at være fleksibel, så hastigheden af dsisnedsættelsen kan indpasses til hver en tid. Der kan endda være mstændigheder, sm byder dig at hlde en pause på et bestemt trin. En ny "køreplan" kan laves senere, afhængig af hvrdan du har det, g lægen kan frtsætte udskrivningen i henhld til den nye plan. (Alt dette frklares senere i dette kapitel) Endelig kunne din læge sætte pris på at få nget litteratur m benzdiazepinnedtrapning, fr eksempel artiklerne nævnt under: "Yderligere læsning" i slutningen af kapitel I g III g af dette kapitel. 2) Sørg fr at have passende psyklgisk støtte Støtten kan kmme fra din ægtefælle, partner, familie eller en nær ven. En frstående læge kan gså yde støtte g rådgive. Det ideelle er, at din vejleder er en, sm har frståelse fr benzdiazepinnedtrapning, g sm er villig til at læse m det g lære. Det behøver ikke at være en, sm selv har gennemgået en nedtrapning - smmetider kan frhenværende brugere, sm har haft en dårlig plevelse, afskrække andre ved at snakke m deres egne symptmer. Ofte er hjælpen fra en klinisk psyklg, en øvet rådgiver, eller en anden terapeut, værdifuld, specielt med henblik på at lære afslapningsteknikker, trække vejret dybt, lære hvrdan man takler et panikanfald sv. Ngle mennesker synes alternative teknikker sm armaterapi, akupunktur g yga hjælper, men disse virker sandsynligvis kun ved at være afslappende. Det er min plevelse, at hypnterapi ikke har hjulpet langtidsbrugere af benzdiazepiner. Afslapningsteknikker er beskrevet i kapitel III. I stedet fr dyre terapeuter, har du brug fr en pålidelig persn, sm vil støtte dig fte g jævnligt, i lang tid både under nedtrapningen g i ngle måneder derefter. Frivillige støttegrupper (selvhjælpsgrupper) kan være utrligt hjælpsmme. De styres fte af flk, sm har været igennem en nedtrapning, g de frstår derfr, at tid g tålmdighed er nødvendigt, g de kan frsyne dig med viden m benzdiazepiner. Det kan være pmuntrende at vide, at du ikke er alene, g at der er masser af andre med et lignende prblem sm dig selv. Bliv dg ikke hvirvlet ind i frygt ver at få alle de symptmer, sm de andre har. Ingen er ens g ngle mennesker får med den rette plan g den rette støtte ingen genstridige symptmer verhvedet. Det er faktisk lykkedes fr mange selv at høre p uden hjælp udefra. 3) Km i den rette sindsstemning Vær verbevist - du kan gøre det. Hvis du er i tvivl, så prøv en meget lille dsissænkning i ngle få dage. Prøv f.eks. at reducere din daglige dsis med en tiendedel eller en ttendedel. Det kan du sikkert gøre ved at fjerne en halv eller en kvart af dine piller. Du vil sandsynligvis pdage, er det ingen frskel gør. Hvis du stadig er i tvivl, så lad dit mål være en dsisnedsættelse i stedet fr ttalt phør. Du vil sandsynligvis ønske at frtsætte, når du først er begyndt på at nedtrappe. Vær tålmdig Der er ingen grund til at frhaste nedtrapningen. Din krp g hjerne har brug fr at tilpasse sig efter årene på benzdiazepiner. Mange mennesker har brugt et år eller mere på at gennemføre nedtrapningen. Så frhast dig ikke g frem fr alt, så prøv ikke at stppe pludseligt. Side 24

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Hendes tanker: Jeg betyder intet for ham. Han gør ikke det, som er vigtigt for mig. Han har svigtet mig.

Hendes tanker: Jeg betyder intet for ham. Han gør ikke det, som er vigtigt for mig. Han har svigtet mig. Recke & Hesse 2003 Kapitel 6 Følelser Dftfg Følelser g tanker Følelser g tanker er ikke det samme. Tanker er den måde, vi pfatter situatinen. Følelser frtæller s, hvrdan vi har det med situatinen, gså

Læs mere

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Om at få respiratr g leve med den i hverdagen revideret 020911 RehabiliteringCenter fr Muskelsvind (RCfM) RCfM har til pgave at rådgive såvel mennesker med muskelsvind

Læs mere

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing skrevet 2005 af Rikkecri Marcussen, revideret udgave 2012 Før du påbegynder ngen frm fr spirituelt arbejde, vil jeg råde dig til, at have lært at meditere

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1 Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Beskrivelse af klinikophold B og C

Beskrivelse af klinikophold B og C Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i prduktresum éet g indlægssedlen Bemærk: Ændringerne til de relevante afsnit i prduktresumeet g indlægssedlen er resultatet af referralprceduren. Prduktinfrmatinen

Læs mere

Læge og psykoterapeut. Hanne Vilstrup 21 62 52 37. hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk

Læge og psykoterapeut. Hanne Vilstrup 21 62 52 37. hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk Læge g psykterapeut Hanne Vilstrup 21 62 52 37 hannevilstrup.dk terapeut@hannevilstrup.dk Hvad tilbyder jeg: Psykterapeutisk behandling af fx Tvangstanker - OCD Angst - sklefbi, eksamensangst m.m. Depressiner

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Håndtering af vanskelige kundesituationer

Håndtering af vanskelige kundesituationer Håndtering af vanskelige kundesituatiner FØR, UNDER g EFTER Frrd Sm et led i at frbedre det psykiske arbejdsmiljø inden fr Jernbanetransprt har man i Branchearbejdsmiljørådet fr transprt g engrs (BAR-transprt)

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Tjekliste Williams Syndrom

Tjekliste Williams Syndrom Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning

Læs mere

Tvangstanker og tvangshandlinger Stemmehøring Hallucinationer på alle sanser Angst Uro og rastløshed

Tvangstanker og tvangshandlinger Stemmehøring Hallucinationer på alle sanser Angst Uro og rastløshed Ydelsesbeskrivelse Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Leverandør Frederikshavn Kmmune Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Sæbygårdvej 36-38 9300 Sæby Leder: Else Marie Kreutz Suschef: Charltte Abildgaard

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk g udenlandsk frskning Edith Mntgmery Knventinen m barnets rettighed Barnets bedste interesse Princip m ikke-diskriminatin Princip m deltagelse Artikel 22: Statens

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Referat fra interview med to ledige borgere

Referat fra interview med to ledige borgere Referat fra interview med t ledige brgere Interviews fretaget den 19. g 20. ktber 2015. Interviewfrmål: Test af indsigter g antagelser fra wrkshppen den 7. ktber 2015. Interviews fretaget af: Kristina

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Dokumentation: FB dialog om gentest

Dokumentation: FB dialog om gentest Dkumentatin: FB dialg m gentest Fra Twitter til Mette Breinhldts Facebk: Om gentest: Stre mængder usikker inf kan fremme bekymringskultur, g gøre mennesker til patienter, inden de er syge: http://t.c/ippsyrtg

Læs mere

Holstebro SvømmeClub

Holstebro SvømmeClub Hlstebr SvømmeClub Rygeplitik Alkhlplitik Pædfiliplitik Plitik fr frebyggelse af spisevægring Hlstebr SvømmeClub HSC s Rygeplitik I HSC er vi enige m, at: Rygning er ufrenelig med aktiv udøvelse af idræt.

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Neuropædagogik og rehabilitering af hjerneskadede

Neuropædagogik og rehabilitering af hjerneskadede Neurpædaggik g rehabilitering af hjerneskadede Videnscenter fr Diakni g Pædaggik D. 25. nvember 2009 Ledende neurpsyklg Anders Degn Pedersen Hammel Neurcenter Curriculum Vitæ Anders Degn Pedersen Ledende

Læs mere

Dokumentet er under revidering - sommer 2016 OM - SORGS - PLAN

Dokumentet er under revidering - sommer 2016 OM - SORGS - PLAN Dkumentet er under revidering - smmer 2016 OM - SORGS - PLAN Fjelstervang Skle Denne plan skal pfattes sm et beredskab, der kan bruges, når der pstår situatiner sm: SKOLEN MISTER EN ELEV EN MEDARBEJDER

Læs mere

Om Sorgs plan Outrup Skole

Om Sorgs plan Outrup Skole Om Srgs plan Outrup Skle Denne plan skal pfattes sm en "beredskabsplan", der kan bruges, når " det, der ikke må ske", sker. 1. Skilsmisse, alvrlig sygdm, kassituatiner.l. 2. Når et barn ved dødsfald mister

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hs Katrine B. i Odense Til stede: Katrine B, Katrine S, Jette, Anne Mette, Marina, Mariann, Lisbeth Fraværende: Helle 1. Overdragelse af websiden til den

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4 1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd Patient infrmatin Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 1 Patient infrmatin Nrdica Fertilitetsklinik E-mail: cpenhagen@nrdica.rg Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 2 Inseminatin med dnr

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3

! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3 Dåben! Viden m dåben Julie Sløk, Lektin 3 Dåben er Guds ja til dig da du blev døbt sagde Gud Jeg elsker dig g vil være med dig alle dage indtil verdens ende. Dåben er et sakramente ligesm nadveren. Det

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.

Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING. Medieret læring, undervisning, Denne artikel mhandler differentiering g læring g giver en række vejledninger til hvrdan man kan skabe støttende strategier til elevernes læring g udvikling Læs mere www.munkhlm.cc

Læs mere

Trivsel og stresssårbarhed. Pæd. konsulent Ellen Vibe Pedersen Viborg Psykologcenter

Trivsel og stresssårbarhed. Pæd. konsulent Ellen Vibe Pedersen Viborg Psykologcenter Trivsel g stresssårbarhed Pæd. knsulent Ellen Vibe Pedersen Vibrg Psyklgcenter 1 Trivsel Den Stre Danske Encyklpædi: "Trivsel... udtryk fr et velbefindende, der giver s følelsen af verskud, gå-på-md, handlekraft

Læs mere

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. STOCRIN 600 mg filmovertrukne tabletter efavirenz

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. STOCRIN 600 mg filmovertrukne tabletter efavirenz INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN STOCRIN 600 mg filmvertrukne tabletter efavirenz Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug fr at læse

Læs mere