Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Skelbæk centeret/ Satellitten er Ringkøbing - Skjern kommunes midlertidige boafklaringstilbud ( 107, døgninstitution), unge lettere udviklingshæmmede/sent udviklede med psykiske, adfærds og sociale problematikker. Satellitten bebos pt. af 8 unge med forskellige diagnoser i alderen 18(dog med undtagelser) til 26 år. Til satellitten er der tilknyttet hjemmevejledning for brugere i egen bolig, med problematikker, der falder uden for den almene hjemmevejledning. F. eks brugere med specifikke problemstillinger som kræver en ekstra insats. Alle brugerne er mobile. Brugerne har alle brug for guidning og støtte i forhold til personlig hygiejne, bad, samt praktiske gøremål, ud fra den enkeltes problemstillinger. Jobafklaring/ uddannelse: Alle brugerne på Satellitten tilbydes jobafklaring. Det forventes at den enkelte har et tilbud uden for huset. Det kan være praktik, STU, dagaktivering i andre afdelinger under Skelbæk centeret. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Personalegruppen består af pædagoger, lærer, sygeplejerske, og omsorgsassistenter. Herudover en stab af vikarer. Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x 2

3 Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse x x Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Formål: jf. lovgrundlag. Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Master i specialpædagogik Navn: Gitte Foldager Pedersen Navne: Gitte Foldager Pedersen Alice Ambrosen Satellitten er oprettet efter serviceloven 107. x Lovgrundlag: Det midlertidige botilbud Serviceloven 107: "Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold: 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig 3

4 behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte." Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Udover den generelle udviklingshæmning har flere af brugerne forskellige: Funktionsnedsættelser: - depression - forandret virkelighedsopfattelse - personlighedsforstyrrelser - tilknytningsforstyrrelser - lettere hjerneskader Sociale problemstillinger: - udadreagerende adfærd - indadreagerende adfærd - selvskadende adfærd - overgrebs/ volds problematikker - manglende økonomiske ressourcer - efterfølger af omsorgssvigt i barndommen Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Navn på socialfaglig metode: KRAP Kort beskrivelse af den socialfaglige metode: Satellitten er et midlertidigt socialt pædagogisk boafklaringstilbud forn voksne mennesker med psykisk funktionsnedsættelse og sociale vanskeligheder, der nødvendiggør en særlig individuel tilpasset og målrettet pædagogisk indsats. Med henblik på afklaring/ udredning af den enkelte brugers kompetencer og livssituation. Her under økonomi, arbejds- og boligforhold, (i forhold 4

5 til udflytning i egen bolig, bofællesskab eller anden institution med mere hjælp tilknyttet, at kunne klare egen hverdag?). Satellitten kan tilbyde aktivering til de unge, primært i andre afdelinger af Skelbæk centeret i form af køkken, pedel eller skovarbejde. Vi arbejder ud fra den systemiske tankegang. Dette indebærer, at vi ser det enkelte menneske i en cirkulær sammenhæng, hvor det handler om at tænke i helheder. Dette gør vi ved, at det ikke kun er den enkelte for sig selv, der er interessant, men at det er mønsteret af relationer, tanker og handlinger der giver mulighed for refleksion, og dermed mulighed for at se problemet i et større perspektiv. Kort fortalt betyder det, at hændelser og handlinger altid må forstås i en sammenhæng, og at vi anerkender, at der er flere perspektiver på samme sag. Vi mener, at mennesker gør deres bedste for at løse de udfordringer, som livet byder på. Vi må derfor bestræbe os på at forstå brugernes tanker og erfaringer og derefter tilbyde alternative forklaringer og løsningsmodeller, hvis brugeren ønsker det. På stedet arbejder vi ud fra en forståelse af anerkendelse som drivkraften for forandringer. Vi forholder os derfor løsningsorienteret frem for problemorienteret til brugeren. Vi viser med andre ord mere interesse for brugerens tidligere succeser, aktuelle styrker og fremtidige muligheder frem for at interessere sig for brugerens tidligere fiaskoer, aktuelle svagheder og fremtidige begrænsninger. Satellitten anerkender vigtigheden af medindflydelse, koordination og inspiration, hvorfor et tæt samarbejde med brugerens netværk og inddragelse af forskellige 5

6 fagspecifikke synsvinkler er vigtige i det daglige arbejde. Metodens redskaber: Vi arbejder med anerkendelse af den enkelte, ved brug af en individuel og anerkendende udviklingstænkning, med udgangspunkt i relationen til den enkelte. Dette gøres ved brug af KRAP metoden, hvor vi støtter den enkeltes særlige behov i at kunne forandre det, det der er uhensigtsmæssigt på en positiv måde og skabe et grundlag for forandring. Metoderne i den pædagogiske indsats er samtaleforløb, aktiviteter, anerkendelse og fastholdelse i eget ønske om udvikling, i det omfang den enkelte magter det. I dagligdagen der fokus på den enkelte, hvor en til en kontakt vægtes. Der er ligeledes vægt på dialog og samvær ved bare at være sammen, eller det at være sammen om et fælles tredje. Metodens systematik: Vi arbejder på Satellitten ud fra, at skabe en dagligdag med genkendelighed og forudsigelighed, hvor den enkelte bliver mødt, hvor personen er den enkelte dag. Dette for at møde den enkelte med respekt for forskelligheden, og tage hensyn til den enkeltes behov, via en relevant og konstruktiv kommunikationsform, for at fjerne fokus fra den enkeltes mangler og rette fokus mod opmærksomheden med ressourcerne og skabe rammer for positiv tænkning. Måden hvorpå mål og delmål fastsættes for indsatsen: Vi arbejder ud fra en individuel handleplan, som udarbejdes i samarbejde med den enkelte bruger, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov. Handleplanen skaber b.la. klare mål, samt rum for at brugeren kan få hjælp til at se mulighederne for medbestemmelse over 6

7 eget liv. Metodens effekt: Effekten måles ud fra den enkeltes trivsel i hverdagen. Der lægges stor vægt på et konstruktivt samarbejde mellem brugere, personale og øvrige samarbejdspartnere. Herunder forældre og andre nære relationer som personalet gør en aktiv indsats for at kunne hjælpe disse til at blive i stand til at støtte brugeren i hvad de har brug for. Dette gøres fra personalets side via samtaler og vejledning med forældre og nære relationer med samtykke fra brugeren. Vi anvender på Satellitten desuden GAF (Global assesment of function scale) GAF skalaen er en skala, som udgør en af akserne i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. Det er med andre ord en skal beregnet på en vurdering af personens samlede psykologiske, sociale og arbejdsmæssige funktioner. GAF skalaen kan hjælpe os til: - status så vi kan møde personen, der hvor vedkommende er. - Skabe realistiske her-og-nu forventninger hos både behandlerteam, bruger og personale. - Give et fingerpeg om prognose, over aktuel status og bedste score inden for det sidste år, for at give et bud på, hvor omfattende sammenbruddet er. - Kvalitetssikring af behandling, ved at score ved behandlingsstart, løbende og ved afslutning. - Udvikling af GAF-relaterede mestrings strategier. - GAF-relateret relationsbehandling og miljøterapi. Supervision med ekstern psykolog og kollegial supervision: 7

8 Vi arbejder på Satellitten med supervision ud fra to forskellige vinkler, men begge hvor vi som personale arbejder med, at få skabt et overblik over ens faglige måder at forstå og handle ud fra. Derfra bliver det muligt, at finde andre handlemuligheder, nye vinkler, ny viden og ikke mindst ny energi. Vi finder det er meget vigtigt, at de nye muligheder, man finder frem til i supervisionen, også er mulige at praktisere, når vi forlader supervisionen. ADL taxonomi: Formål og beskrivelse: ADL Taxonomien bruger personalet til at måle og beskrive brugerens aktivitetsformåen ved en række hverdagsaktiviteter. Testen tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov. Afdækningen af aktivitetsproblemer kan enten foregå ved interview eller observation. Metode: Ved anvendelse af testen tager Satellittens personale udgangspunkt i den enkelte brugers hverdag og behov - kun de aktiviteter, som er meningsfulde og relevante for den pågældende person, vurderes. Metodens effekt: Vi som personale ser på, hvad den samlede vurdering af målemetoden mht. anvendelighed, fordele, begrænsninger, osv. og hvilke oplysninger savnes? Dette med henblik på hvilken støtte den enkelte bruger skal tilbydes i de forskellige situationer i løbet af hverdagen. Tværprofessionelt: samarbejde: Fysioterapeuter Værge 8

9 Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Fodpleje Massør Læger Tandlæger Psykiater Sagsbehandler Psykologer Praktiksteder Satellitten er opstartet i november De rammer Satellitten er omgivet af er spændende, fleksible og ikke mindst rummelige. Der er på Satellitten vekslende arbejdstider med dag, aften- og rådighedsvagter i form af nattevagter som ligger i en døgnvagt. I tidsrummet mellem kl er der som udgangspunkt altid minimum 2 personaler tilstede i huset, men der kan flere gange i løbet af dagen forekomme opgaver, der skal udføres af den studerende alene sammen med nogle brugere. Dette dog efter planlægning og samarbejde med den øvrige personalegruppe. Den studerende indgår i vagtplanen, på lige fod med de andre ansatte. Men har en periode på ca. 14 dage, hvor de er med som føl, ved at den studerende følger sin vejleders vagtplan. Den studerende deltager i almindeligt forekommende møder på Satellitten. Dvs. i personale-, kontaktpersons-, og fælles personalemøder i Skelbæk centeret. Hver 3. uge deltager den studerende i supervision i fastlagte supervisions grupper. Endvidere deltages der i anden mødevirksomhed af relevans for den studerende. Dvs. handleplansmøder, delmål- og strategimøder samt møder med eksterne samarbejdspartnere. På møderne deltager den studerende aktivt 9

10 og på lige fod med det øvrige personale. Den studerende deltager i kurser og aktiviteter samt Skelbæk Centerets øvrige arrangementer. Satellitten tilbyder den studerende 2 timers praktikvejledning ugentligt. Indholdet af undervisningen planlægges sammen med de studerende, men kan også indeholde obligatoriske emner. En del af praktikvejledningen forløber som fælles undervisning intern i Skelbæk centeret eller fælles med andre centre i Ringkøbing-Skjern kommune. Øvrige oplysninger: Vi tilbyder dig: En dynamisk og nytænkende arbejdsplads med konstant flow af faglig udvikling. En arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere At der skabes muligheder for indflydelse på alle niveauer, fra skabelse af nye traditioner til visioner og værdier. En organisation hvor indflydelse, supervision, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vægtes højt. En arbejdsplads med mulighed for indflydelse på arbejdstider. 10

11 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. praktikperiode. 11

12 færdigheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. praktikperiode. Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling 12

13 af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. praktikperiode. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Institutionen som praktiksted: 13

14 Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. 14

15 Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. praktikperiode. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. 15

16 praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). praktikperiode. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? 16

17 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Dette er ikke relevant, da vi kun modtager studerende fra 3. praktikperiode. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. 17

18 Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne X Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik:

19 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Mål for den studerende på Satellittens i 3. praktikperiode: Den studerende skal i det praktiske arbejde på Satellitten anvende sin baggrundsviden og med forståelse af Skelbæk Centerets værdigrundlag og formål komme med konstruktive forslag til andre handlemuligheder i det praktiske pædagogiske arbejde. Den studerende skal selvstændigt og i samarbejde med kollegaer understøtte og stimulere brugernes emotionelle, sociale, kognitive, sproglige og motoriske udvikling og læring. Den studerende har et medansvar for at skabe rum for at støtte brugernes fællesskaber, medindflydelse og hjælpe med at realisere ønsker og drømme. Den studerende skal gøre brug af de forskellige videns ressourcer der er i huset i form af forskellige faggrupper. Så den pædagogiske praksis og teoretisk videnskabelige viden inddrages i det daglige arbejde. Den studerende skal bruge praktikdokumentet til refleksion og analyse af det daglige pædagogiske arbejde, samt til synliggørelse af egen professionsbevidsthed og faglige identitet, som kan bidrage til løsning af professionelle opgaver på Satellitten. Den studerende er indstillet på at 19

20 læse og diskutere litteratur til vejledning. Den studerende er medansvarlig for at skabe et trygt læringsmiljø til vejledning. Læringsmålene kan tilpasses efter den studerendes ønske og i samarbejde med praktikvejlederen. Hvis der er områder fra den studerendes tidligere praktik, der med fordel kan arbejdes videre med, skrives disse ind i målene. Læringsmålene skal være konkrete og målbare, så det er tydeligt, hvordan målene kan opfyldes. Vi holder vejledning gennemsnitlig 2 timer om ugen, hvor den studerende sammen med sin vejleder har mulighed for at tale om praksis, være konstruktivt reflekterende og evaluere over perioden siden sidste vejledning. Indikatorer for at den studerende lever op til sine kompetancemål i praktikinstitutionen, er at vejlederen har fokus på den studerende både i dagligdagen og i vejledningssituationen. Den studerende skal også selv have fokus på, at målene bliver nået. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over Faglige kompetancemål for den studerende på Satellitten i 3. praktik At kunne deltage i handleplansmøde og deltage aktivt i det efterfølgende kontaktpersonsmøde med opstilling af delmål for den enkelte bruger. kan yde en målrettet indsats træne i at sætte fokus på den enkelte bruger, bl.a. hvilke ressourcer og hvilken støtte der er nødvendig for at fremme 20

21 pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. brugerens udvikling. Indsamle viden om brugeren gennem dialog med brugeren og det øvrige personale. Dette fordi det er et pædagogisk ansvar, at igangsætte en udviklingsspiral der sikrer brugeren stigende indflydelse på eget liv. Ved hjælp af kompetencemålene bliver den studerende i stand til at udvikle følgende områder: Relations- og motivationsarbejde - Skabe støttende og udviklende relationer til brugerne ved at være nysgerrig, undrende, vise empati og situationsfornemmelse samt motivere til tilpas udfordrende aktiviteter. - Fagligt begrunde og konstruktivt reflektere over den enkelte brugers behov for støtte og udviklingsmuligheder samt handle i overensstemmelse med dette. - Evt. selvstændigt medvirke til konfliktforebyggelse/ håndtering på en respektfuld måde. Pædagogisk praksis - Tage ansvar, vise initiativ og aktiv deltage i tilrettelæggelse af praksis. Vise selvstændighed, engagement og overblik i dagligdagen samt komme med fagligt begrundede forslag til udvikling af praksis. - Selvstændigt planlægge, udføre, reflektere over og evaluere pædagogiske processer. Samarbejde og faglig identitet - Indgå aktivt i og tage medansvar for det tværfaglige personalesamarbejdet ved at være nysgerrig, undrende og gå i dialog 21

22 med sine kollegaer. Reflektere over det tværfaglige samarbejdets betydning. - Kunne redegøre for egen professionsidentitet ved at begrunde egne værdier og holdninger set i forhold til egen praksis. - Selvstændigt kritisk reflekterer over egne og kollegaers holdninger/praksis. Gøre Brug af refleksionerne til videreudvikling af egen praksis. - Være reflekterende i hverdagen, til vejledning og i praktikdokumentet/logbogen. Deltage aktivt i supervision. Organisation, kultur og ledelse - Få viden og forståelse for organisationen og dens overordnede målsætning. Reflektere over institutionens og professionens rolle i forhold til den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. - Få en begyndende viden og forståelse for Satellittens teoretiske referenceramme, der bygger på den systemiske tankegang. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Den studerende har mulighed for at arbejde med alle CKF er på Satellitten, i hverdagen og i vejledningen og via fællesundervisning for alle studerende i Skelbæk Centeret og i Ringkøbing- Skjern kommune. De centrale arbejdsområder og opgavefelter der karakteriserer det pædagogiske arbejde på Satellitten er relationsdannelse, dialog, anerkendelse, motivation og støtte til læring af udviklingsmuligheder. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? 22

23 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Se under arbejdsmetoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Se under arbejdsmetoder. I forhold til evidensbasering og dokumentation, arbejder vi med delmål ud fra de enkeltes handleplaner. Hvor vi dagligt dokumenter iagttagelser under de forskellige delmål, i computersystemet bostedet, for senere at kunne evaluere i forhold til det senere udviklingsarbejde med brugeren i samspil med eksterne samarbejdsparter. Ved at være en offentlig institution påvirkes vi i det daglige udefra af nye tiltag/forandringer. Det giver os en hverdag der ikke er stillestående og for at kunne forholde os til dette arbejder vi ud fra vores værdigrundlag. Opfattelsen af værdiernes betydning ligger til grund for den pædagogiske metode og vil kontinuerligt blive diskuteret af hele personalegruppen. Der arbejdes ud fra værdibaseret ledelse i hele Skelbæk Centeret. Vi søger en konstant professionsbevidsthed og identitet igennem kollegial og ekstern supervision samt kurser i og uden for huset, hvor vi forholder os til egen pædagogisk praksis og vores egne faglige og personlige handlegrundlag. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som 23

24 konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi samarbejder med diverse samarbejdspartnere så som psykologer, socialrådgivere m. f. da vi har fokus den hele opgaveløsning for den enkelte bruger, da vi mener, at opgaven bedst løses i et tværprofessionelt miljø. Den studerende arbejder som det øvrige personale som udgangspunkt hver 3. weekend, efter en 6 ugers arbejdsplan. Den studerende får en enkelt døgnvagt på 6 ugers plan, hvor den studerende er alene fra kl (har mulighed for at tilkalde hjælp). Da vi er et døgntilbud vil den studerende også skulle arbejde helligdage. Den studerende indgår i vagtplanen, på lige fod med de andre ansatte. Men har en periode på ca. 14 dage hvor de er med som føl, hvor den studerende følger sin vejleders vagtplan. Den studerende deltager i almindeligt forekommende møder på Satellitten. Dvs. i personale-, kontaktpersons-, handleplans-, delmåls-, strategimøder og fælles personalemøder i Skelbæk centeret. Samt møder med eksterne samarbejdspartnere. Den studerende deltager endvidere i relevante kurser, aktiviteter og øvrige arrangementer. Hver 3. uge deltager den studerende i supervision i fastlagte supervisions grupper. På møderne deltager den studerende aktivt og på lige fod med det øvrige personale. Indholdet af praktikvejledningen planlægges sammen med den studerende, men kan også indeholde obligatoriske emner. En del af praktikvejledningen forløber som fælles undervisning internt i Skelbæk Centeret eller fælles med andre centre i 24

25 Ringkøbing-Skjern kommune. Den studerendes endelige arbejdsplan udleveres ved den studerendes forbesøg før praktikkens start. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: Den studerende får udleveret KRAP bogen som vil være undervisningsmateriale, og gennemgået via undervisning og vejledning. Her ud over har vi på stedet relevant litteratur, som den studerende har mulighed for at låne. Vejleder og studerende vil endvidere samarbejde om, via vejledningen, hvilken litteratur der ellers vil være relevant. Vi har valgt, at tildele den studerende fortrinsvis fast praktikvejledning hver onsdag fra kl Den første halve time er afsat til forberedelse. Vejledningen foregår ved, at vejleder og studerende går i et lokale for sig selv. Den studerende planlægger og skriver i samarbejde med vejleder dagsordenen til hver praktikvejledning samt referat fra vejledning. Samt den studerende ugen igennem skriver logbog over egne refleksioner, spørgsmåls m.m. som gennem arbejdes ved hver vejledning. Den studerende planlægger og forvalter selv de resterende 7 timers selvstudie, som ligger ud over den 30 timers arbejdsplan og har selv ansvaret for et relevant fagligt udbytte af sin studietid. Det er dog et krav, at den studerende sikrer sig et bredt fagligt kendskab til mennesker med psykisk funktionsnedsættelse, inden for brugernes problemstillinger på Satellitten. Såfremt der opstår bekymring/problemer i praktikforløbet 25

26 (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) er det vigtigt, at vejlederen og den studerende tager en dialog om dette så tidligt som muligt. Den studerende kan også henvende sig ved stedets daglige leder, hvis dette ønskes. Hvis vejlederen og den studerende ikke umiddelbart kan afhjælpe problemet, inddrages stedets daglige leder, og der indkaldes til et møde, hvor praktikunderviseren fra seminariet også deltager. Sammen planlægges det videre forløb. CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. 26

27 F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af 27

28 særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Satellittens overordnede mål er, at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats. F. eks. socialpædagogisk støtte, hjælp og vejledning til den enkelte bruger ud fra personlige handleplaner. Redskabet er en personlig handleplan der beskriver personens behov for hjælp, omsorg og støtte, familie, sociale relationer, beskæftigelses- og samværstilbud, fritid og økonomi. Brugeren kan med udgangspunkt i deres problemstillinger/ handicap 28

29 have brug for hjælp til at holde kontakten til deres familie. Familien og andre tætte relationer tilbydes af personalet på Satellitten individuelt samarbejde om dette. De individuelle mål og delmål fastsættes af kontaktpædagogerne for den enkelte bruger og i fællesskab, i personalegruppen på personalemøder. Repræsentanter fra evt. dagbeskæftigelse kan deltage på disse møder. Målene evalueres på de årlige handleplansmøder, så brugeren oplever helhed og sammenhæng i sit liv. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Det kulturelle liv Det er begrænset, hvor meget brugerne deltager i det kulturelle liv i nærområdet, men den studerende får muligheden for arrangere nogle kulturelle aktiviteter eller udflugter. Den studerende kan reflektere over værdien af, at deltage i kulturelle aktiviteter og gå i dialog med brugere og personale. Arbejdsmarkedet De fleste brugere er på kontanthjælp eller førtidspension. Den studerende kan søge viden om dette, gå i dialog med brugere og personale samt reflektere over, hvad det gør ved brugerne ikke at have en arbejdsidentitet. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Udover den generelle udviklingshæmning har flere af brugerne forskellige tillægshandicap som autisme spektrum forstyrrelser, psykiatrisk overbygning, epilepsi, personlighedsforstyrrelse, ADHD 29

30 m.m. For den pædagogiske praksis betyder dette, at der ud fra den enkelte brugers handlemuligheder, er forskellige hensyn der skal tages. d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Satellittens brugere er en gruppe som oplever eksklusion fra mange af samfundets muligheder, her under fritidsaktiviteter/ sociale netværk, arbejde og uddannelse med baggrund i deres problematikker/ handicaps. Satellitten arbejder på, at inkludere en bred brugergruppe ind i det omkring liggende samfund. Det inkluderende arbejde på Satellitten er centralt i indsatsen med brobygning til at være en del af det almene samfund, her under arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. På Satellitten bestræber den pædagogiske metode på, at skabe et læringsmiljø som er tilpasset den enkelte bruger, uanset hvilke vanskeligheder den enkelte måtte have. Den pædagogiske intention er at skabe et miljø, som er tilpasset alle, så brugerne undgår at blive ekskludering fra samfundet. Dette ved at brugerne bliver rustet til at fremstå så positivt i samfundet så muligt. Den studerende får via vejledning og daglig pædagogisk praksis mulighed for at observere og kritisk reflektere over, hvilken betydning eks- og inklusion har for den enkelte bruger. Den studerende får endvidere mulighed for at gå i dialog med brugere og personale og diskutere dette til vejledning. 30

31 e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? Vi arbejder professionelt ud fra de regler der findes omkring magt og omsorg. Vi er bevidste omkring dette, og diskuterer ofte dette på personalemøder. Vi som personale er de ansvarlige i relationsarbejdet. Det kræver opfindsomhed at brugerne kan opnå deres mål, de har i livet. Vi har forståelse for brugerens oplevelser som kan give sig udtryk i uhensigtsmæssig adfærd, men vi som personale er meget rummelige og opmærksomme på, at det ikke er os som personale, brugerne reagerer på, men at de har behov for, at komme af med deres frustrationer. Der arbejdes professionelt og imødekommende med både pårørende, brugeren, interne og eksterne samarbejdsrelationer. Dette for at skabe samarbejdsmuligheder faggrupperne imellem og forsøge at øge brugerens udviklingsmuligheder, ved at belyse brugerens problematikker fra flere forskellige vinkler. Den primære kontakt foretages af brugerens kontaktperson fra Satellitten. Herved oplever brugeren større tryghed ved nye samarbejdspartnere, ved at kontaktpersonen har dannet kontakten på forhånd, eller følger med brugeren og bakker op relationsdannelsen undervejs i forløbet. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for På Satellitten søger vi som personale hele tiden for, at finde frem til 31

32 brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? aktiviteter der sætter fokus på den enkelte brugers ressourcer og muligheder frem for deres begrænsninger. Flere af hverdagen daglige gøremål ses som aktiviteter der hjælper den enkelte til bedre at kunne klare sit eget liv. Aktiviteter som Satellitten alene eller i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere tilbyder kan være: Motionscenter Bowling Svømning Kreative aktiviteter Bage Spille Se film Wii Sangaftener Ture ud af huset Biograf Ryge stop kursus Koncerter Diskotek aftener Foredrag Forskellige arrangementer for forældre/pårørende f. eks sommerfest som brugerne hjælper med at afholde. h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? Personalet på Satellitten tager udgangspunkt i brugeren og deres handleplan og delmål. Personalet er meget opmærksomme på, at den enkelte bruger oplever, at få så meget brugerinddragelse og medansvar som muligt. Satellitten vægter brugerinddragelse i hverdagen, hvilket kommer til udtryk i for hold til.: Beboermøder 32

33 Forslag og planlægning af aktiviteter/ fester. Se mere under beskrivelsen af den pædagogiske metode. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? I hele Skelbæk Centeret arbejdes der er efter dialogbaseret aftalestyring og Ringkøbing-Skjern kommunes værdigrundlag. Ringkøbing Skjern Kommunes Værdier (et uddrag): Vi er ordentlige. Vi er nysgerrige Vi handler Vores medarbejdere møder beboerne med respekt, ligeværdighed og dialog. Det betyder, at vi tager brugerne alvorligt uanset hvilke ønsker eller problemstillinger de kommer med. j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? Der arbejdes med strukturering af mestringsstrategier, hjælp til økonomi styring og planlægning af aftaler i hverdagen og tegn til tale. Der arbejders med dagbøger (strukturering af hverdagen), forskellige skemaer ud fra KRAP (trappemodellen og 4-6 kolonne skemaer, følelsesskema og blomsten) tegn til tale, ADL model, GAF score. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: 33

34 a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af institutionen F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. 34

35 F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? Pædagoguddannelsen, den Udarbejdet den 20. jan