Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Heimdals døgnafdeling på Egebæksvej Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Døgn og Aflastningsinstitutionen Heimdal Egebæksvej Højbjerg heimdal@msb.aarhus.dk Ruth P. Lehm Hele året, døgnåben Alle aldre Børn og unge Skolebørn x Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de enkelte praktikperioder) Evt. målgruppekarakteristika 0-6 årige Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Flygtninge/indvandrere Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede X Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Sociale vanskeligheder Udviklingshæmmede Dagophold Døgnophold X Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling Hjemkommune: Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Regional Kommunal Privat X Århus Kommune Autisme, ADHD, børn og unge 6-18 år, handicap, døgninstitution, aflastning 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ca år. Aflastningsafdeling, Døgnafdeling Egebæksvej, døgnafdeling Hestehavevej Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Køkkenpersonale, rengøring, HK, pedel, SOSU, forstander, souschef, pædagogisk konsulentteam, socialrådgiver, pædagoger, pædagogmedhjælper (vikar), weekendmedarbejdere, studerende Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Vejledernes navn(e) Hvilke: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne:Pia Manniche Navne: Pia Manniche & Lena D Pedersen Formål jf. lovgrundlag. Heimdal tilbyder døgn- og aflastningstilbud til børn og unge mellem6 og 18 år i Århus Kommune med Autismespektrum forstyrrelser og /eller svær ADHD (iht. 4

5 Servicelovens 67). Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Børnegruppen på døgnafdelingen Egebæksvej består af 8 børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og/eller svær ADHD i alderen 6-18 år. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Den specialpædagogiske praksis tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrkesider og er inspireret af TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) organisationen. TEACCH har udviklet et behandlings- og undervisningskoncept som respekterer barnets personlige måde at opleve verden på og samtidig fokuserer på dets udviklingspotentiale. Det foregår gennem læring og tilrettelæggelse af hverdagen, som skal give mening for barnet og den unge. I hverdagen er beboerens fysiske og psykiske velvære i fokus. Vi mener, at sund kost, rigt samvær og en oplevelse af, at kunne klare dagens opgaver med størst mulige selvstændighed er med til at give børnene og de unge større livskvalitet. Læring er her en vigtig rød tråd. daglige rutiner som fx at vaske tøj, smøre madpakke, lave mad, gøre rent og personlig pleje kræver hjælp til selvhjælp. Heimdal samarbejder også med STUDIO 3 organisationen, som er en organisation der har udviklet en konflikthåndteringsmetode, der med udgangspunkt i kendskabet til den enkelte unge håndtere konflikter, således dette bliver gjort med den størst mulige hensyntagen, respekt og ro. Tværprofessionelt samarbejde: Heimdal har en lang række samarbejdspartnere såvel nationalt som 5

6 Faggrupper som institutionen samarbejder med. internationalt. Der er et tæt samarbejde med Langagerskolen. Derudover arbejdes tæt sammen med sagsbehandlere, børnepsyk., fritidstilbud osv. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende tilknyttes et team, hvor han/hun har børnetid. Her er den studerende på arbejde med op til 5 kollegaer (pædagoger, weekendmedarbejdere, vikarer). Det forventes, at den studerende udfører aktiviteter i eller udenfor huset alene med 1 eller flere børn, samt er en del af normeringen. Der er følvagter i starten, som introduktion til arbejdet på Heimdal. Øvrige oplysninger Ingen p.t. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 6

7 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Uddannelsesmål Den studerende tilknyttes døgnafdelingen. De første børnevagter som føl, hvor den studerende følger en erfaren pædagog i dennes praksis Den studerende får på hver børnevagt ansvaret for de unge i forhold til skema, dagsstruktur og dokumentation. Den studerende deltager på afdelingsmøde og teammøder, hvor det forventes at han/hun er med til at drøfte diverse problemstillinger vedrørende børnene, planlægning og evaluering. På vejledningsmøder vil den studerendes praksis med børnene blive diskuteret. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk Den studerende skal igennem et introforløb, hvor den studerende dels gennem egen praksis og dels gennem undervisning og litteratur, får kendskab til målgruppen dens behov og forudsætninger. Den studerende skal ligesom det pædagogiske personale dokumentere praksis i form af dagsrapporter, journaler og Bosted. 7

8 praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Den studerende deltager i team- og afdelingsmøder, hvor erfaringsopsamling, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis sker. Det meste af vejledningen kommer til at dreje sig om pædagogisk praksis. Ud fra den studerendes egne oplevelser og erfaringer kommer vi blandt andet ind på: - Pædagogens rolle i forhold til det enkelte barn/den unge - Teamsamarbejde roller og forventninger - Konflikter og konflikthåndteringsmetoder - Magt og etik i arbejdet med udsatte/handicappede børn/unge Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Det forventes den studerende har et ønske om at tilegne sig viden om målgruppen. Det forventes den studerende har lyst til at arbejde på Heimdal og med målgruppen. 8

9 Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerende forventes at deltage i de fællesarrangementer der er på Heimdal. Dette kan være julefest og sommerfest for forældre, søskende og børn, mødedage og diverse temadage. Den studerende får tilbud om at deltage i en enkelt konference eller netværksmøde, hvis muligt. Den studerende har skiftende arbejdstider vekslende mellem dag, aften og hver 3. weekend. Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid efter første besøg. Den studerende har et mødeplansspor, som den studerende følger. Dette kan som udgangspunkt ikke ændres. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Theo Peeters: Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Dorthe Damm og Per Hove Thomsen: Om Børn og Unge med ADHD. Philip Whitaker: Problematisk adfærd og autisme. Ross W. Greene: Det eksplosive barn. Litteraturen kan lånes ved praktikkens start på institutionens bibliotek. Der gives vejledning 2 timer hver 14. dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter aftale og behov er der mulighed for vejledning 1 time hver uge (kan være aktuelt i starten). En del af vejledningen tilegnes et introforløb omkring bla. konflikthåndtering og handicapforståelse. Den overordnede dagsorden ved vejledning er: 1. Siden sidst 2. Hvordan går det i forhold til mål? 3. Den studerendes punkt 9

10 (iagttagelse, litteratur, problemstillinger) 4. Vejlederens punkt (evt. tema, undervisning) 5. Evt. Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden og skrive referat, samt sende det til vejleder efter nærmere aftale. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring eller problemer i praktikforløbet forsøges der i første omgang gennem bl.a vejledning at løse evt. problemstillinger. Der udarbejdes et notat, som sendes til praktiklæren. Er der fortsat grund til bekymring kontaktes praktiklærer om snarligt møde. På mødet drøftes det hvorvidt praktikken skal fortsætte eller afslutte. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode 10

11 (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Uddannelsesmål Den studerende tilknyttes team. De 3 første børnevagter som føl, hvor den studerende følger en erfaren pædagog i dennes praksis Den studerende får på hver børnevagt 1-3 børn, som han/hun er ansvarlig for i forhold til skema, dagsstruktur og dokumentation. Den studerende får mindst én gang ansvar for ugeplanlægning. Den studerende skal én gang planlægge, gennemføre og evaluere en aktivitet med en eller flere børn/unge i eller udenfor institutionen. Den studerende deltager på afdelingsmøde og teammøder, hvor det forventes at han/hun er med til at drøfte diverse problemstillinger vedrørende børnene, planlægning og evaluering. På vejledningsmøder vil den studerendes praksis med børnene blive diskuteret. Den studerende er forpligtet til selv at forholde sig reflekterende til egen og Heimdals praksis, og er forpligtet til at dette bliver drøftet med enten vejleder eller team. Den studerende skal igennem et introforløb, hvor den studerende dels gennem egen praksis og dels gennem undervisning og litteratur, får kendskab til målgruppen dens behov og forudsætninger. Den studerende ligesom det pædagogiske personale dokumentere praksis i form af dagsrapporter, journaler og Bosted. Den studerende deltager i team- og afdelingsmøder, hvor erfaringsopsamling, evaluering og 11

12 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. udvikling af pædagogisk praksis sker. Den studerende får mulighed for at bruge 1-2 vejledningsgange på møde med ledelsesperson. Emnet vil være ledelse og organisatoriske forhold. Endvidere er det muligt at få vejledning med en af vores pædagogiske konsulenter, der har mange forskellige eksterne opgaver som f.eks VISO sager, eksterne kurser og øvrig rådgivning af familier og netværk. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer den studerende har en basisviden om målgruppen og ønsker at tilegne sig yderligere viden. Vi har en forventning om at den studerende har lysten til at arbejde i institutionen og med målgruppen. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerende forventes at deltage i de fællesarrangementer der er på stedet. Dette kan være julefest og sommerfest for forældre, søskende og børn, mødedage og diverse temadage. Den studerende får tilbud om at deltage i enkelte konferencer eller netværksmøde, hvis muligt. Den studerende bliver sammen med vejleder knyttet til et primærbarn. Den studerende har skiftende arbejdstider vekslende mellem dag, aften og hver 3. weekend. Der 12

13 forekommer også sovende nattevagter (rådighedsvagter) på stedet. Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid efter første besøg. Den studerende har et mødeplansspor, som den studerende følger. Dette kan som udgangspunkt ikke ændres. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Theo Peeters: Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Dorthe Damm og Per Hove Thomsen: Om Børn og Unge med ADHD Litteraturen kan lånes ved praktikkens start på institutionens bibliotek. Philip Whitaker: Problematisk adfærd og autisme. Ross W. Greene: Det eksplosive barn. Der gives vejledning 2 timer hver 14. dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter aftale og behov er der mulighed for at vejlede 1 time hver uge (kan være aktuelt i starten). En del af vejledningen tilegnes et introforløb omkring bla. konflikthåndtering og handicapforståelse. Den overordnede dagsorden ved vejledning er: 1..Siden sidst 2. Hvordan går det i forhold til mål? 3. Den studerendes punkt (iagttagelse, litteratur, problemstillinger) 4. Vejlederens punkt (evt. tema, undervisning) 5. Evt. Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden og skrive referat, samt sende det til vejleder efter nærmere aftale. 13

14 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring eller problemer i praktikforløbet forsøges der i første omgang gennem bl.a vejledning at løse evt. problemstillinger. Der udarbejdes et notat, som sendes til praktiklæren. Er der fortsat grund til bekymring kontaktes praktiklærer om snarligt møde. På mødet drøftes det hvorvidt praktikken skal fortsætte eller afslutte. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? 14

15 x) (Klik på firkanten og sæt Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Uddannelsesmål Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt Den studerende tilknyttes team. De 3 første børnevagter som føl, hvor den studerende følger en erfaren pædagog i dennes praksis. Den studerende får sammen med vejleder ansvar for et kontaktbarn. Med dette ansvar følger korrespondance med forældre og netværk. Møder med 15

16 målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. forældre og netværk. Udarbejdelse af handleplaner, udtalelser, skema og struktur m.v. Den studerende får yderligere hvis muligt, mulighed for at være med til at byde et nyt barn velkommen til Heimdal. Med dette ansvar følger indbydelse og deltagelse i indledende møde med forældre. Indkøring af barn og udarbejdelse af struktur og skema. Evaluere indkøringsfasen med vejleder og forældre. Igennem relevant litteratur og pædagogisk praksis drøfter vejleder og den studerende den studerendes praksis, og den studerende forholder sig til egen professionsidentitet. Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det Den studerende tilknyttes sammen med vejleder et kontaktbarn. Den studerende er medansvarlig for udarbejdelse af handleplaner, mødeoplæg, struktur og skema beskrivelser m.v. Disse skal være fagligt begrundet og tage udgangspunkt i det enkelte barn/den unge. Gennem den studerendes praksis skal han/hun demonstrere evne til at navigere indenfor det pædagogiske felt, at kunne reflektere over egen og andres praksis, og derigennem finde nye handlemåder og metoder, målrettet det enkelte individ. 16

17 valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Den studerende skal igennem et introforløb, hvor den studerende dels gennem egen praksis og dels gennem undervisning og litteratur, får kendskab til målgruppen dens behov og forudsætninger. Den studerende ligesom det pædagogiske personale dokumentere praksis i form af dagsrapporter, journaler og Bosted. Den studerende deltager i team- og afdelingsmøder, hvor erfaringsopsamling, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis sker. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske Den studerende skal igennem et introforløb, hvor den studerende dels gennem egen praksis og dels gennem undervisning og litteratur, får kendskab til målgruppen dens behov og forudsætninger. Den studerende ligesom det pædagogiske personale dokumentere praksis i form af dagsrapporter, journaler og Bosted. Den studerende deltager i team- og afdelingsmøder, hvor erfaringsopsamling, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis sker. Det forventes den studerende forholder sig reflekterende til egen og andres praksis. 17

18 professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Det forventes den studerende over tid behersker de faglige termer, der hører med når man arbejder inden for autismespektrum området. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Vi forventer den studerende har en viden om målgruppen og ønsker at tilegne sig yderligere viden. Vi har en forventning om at den studerende har lysten til at arbejde i institutionen og med målgruppen. Den studerende forventes at deltage i de fællesarrangementer der er på stedet. Dette kan være julefest og sommerfest for forældre, søskende og børn, mødedage og diverse temadage. Den studerende får tilbud om at deltage i enkelte konferencer eller netværksmøde, hvis muligt. Den studerende bliver sammen med vejleder knyttet til et primærbarn. Vi forventer den studerende er opsøgende og nysgerrig. Vi forventer den studerende er initiativrig og reflekterende. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har skiftende 18

19 arbejdstider vekslende mellem dag, aften og hver 3. weekend. Der forekommer også sovende nattevagter (rådighedsvagter) på stedet. Endelig arbejdsplan udarbejdes kort tid efter første besøg. Den studerende har et mødeplansspor, som den studerende følger. Dette kan som udgangspunkt ikke ændres. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Theo Peeters: Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Dorthe Damm og Per Hove Thomsen: Om Børn og Unge med ADHD. Philip Whitaker: Problematisk adfærd og autisme. Ross W. Greene: Det eksplosive barn. Litteraturen kan lånes ved praktikkens start på institutionens bibliotek. Der gives vejledning 2 timer hver 14. dag. Dette er ført i vagtplanen. Efter aftale og behov er der mulighed for at vejlede 1 time hver uge (kan være aktuelt i starten). En del af vejledningen tilegnes et introforløb omkring bla. konflikthåndtering og handicapforståelse. Den overordnede dagsorden ved vejledning er: 1. Siden sidst 2. Hvordan går det i forhold til mål? 3. Den studerendes punkt (iagttagelse, litteratur, problemstillinger) 4. Vejlederens punkt (evt. tema, undervisning) 5. Evt. Det er den studerendes ansvar at 19

20 udarbejde dagsorden og skrive referat, samt sende det til vejleder efter nærmere aftale. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring eller problemer i praktikforløbet forsøges der i første omgang gennem bl.a vejledning at løse evt. problemstillinger. Der udarbejdes et notat, som sendes til praktiklæren. Er der fortsat grund til bekymring kontaktes praktiklærer om snarligt møde. På mødet drøftes det hvorvidt praktikken skal fortsætte eller afslutte. 20

21 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? Den studerende vil opnå praktisk og teoretisk viden og erfaring med målgruppen og dermed også menneske, -lærings- og udviklingssyn. Den pædagogiske praksis er inspireret af TEACCH organisationen med det formål at bygge bro mellem det normale og beboernes personlige måde at opleve verden på og opnå størst mulig livsduelighed og selvstændighed. Herunder kan man bl.a. arbejde med rummets og strukturens betydning for den daglige trivsel for børn og unge med ASF og/eller ADHD. Den studerende kan bl.a. gennem sociale historier arbejde med de unges livsbetingelser og trivsel. Dette er med til at udvikle den enkeltes kommunikation, forståelse og perspektivering af sociale, måske uforståelige situationer og sammenhænge. Endvidere kan der arbejdes med praksisfortællinger til at styrke viden om livsbetingelser og trivsel. Der arbejdes også med social træning i form af dagligopgaver såsom at sætte ting i opvaskemaksinen, redde sin seng, smøre madpakke, bade og være på ture ud af huset (f.eks museumsbesøg, caféture, biograf, 21

22 udeliv osv. c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Vi har fokus på inklusion. Inklusion når vi er på ture. Her arbejdes med de sociale spilleregler (eks. hvordan man begår sig i forskellige sammenhænge). Inklusion i huset: Vi styrker og fremmer de positive sociale relationer, der opstår. Vi arbejde med hvordan man begår sig i fælleskabet ved eks. middagsbordet, på netcaféen, på andres værelser mv. Vi arbejde med strukturen omkring de unge, der giver dem ro og tryghed til inklusion. Vi taler med dem, og laver aftaler. Den studerende kan arbejde med begrebet magt. Hvilken form for magt har det pædagogiske personale i forhold til barnet/den unge, og hvordan påvirker det relationen. Den studerende kan i et struktureret miljø arbejde med at yde omsorg og relationsdannelse til målgruppen bl.a. gennem planlægning af aktiviteter, samtale, samtalebøger, forældre og skolesamarbejde etc. Den studerende har rig mulighed for at planlægge og igangsætte en lang række aktiviteter indenfor musik, udeliv og natur, kreativ værksted, bevægelse og idræt, pc, drama etc. Heimdal samarbejder med Langagerskolen bl.a. gennem konferencer, hvor skole, sagsbehandler, forældre og andre netværkspersoner deltager. Heimdal indgår i et tæt samarbejde 22

23 Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? med forældrene omkring børnenes trivsel. Endvidere forekommer der samarbejde med sagsbehandlere, børnepsykiatrisk hospital og CSklinikken. Børn og unge har medindflydelse og medbestemmelse i deres dagligdag i den udstrækning de kan magte det. Den overordnede struktur er lagt og alt afhængig af det enkelte barn/den unges niveau, har de indflydelse på aktiviteter i løbet af dagen. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? Den studerende har rig mulighed for at arbejde med særlig pædagogisk praksis. Heimdal yder en målrettet indsats med at skabe et miljø med tydelig indretning og skabe en struktureret og visualiseret hverdag, for at opnå størst mulig genkendelighed og forudsigelighed. Med udgangspunkt i kendskabet til det enkelte individ skræddersyes en specialpædagogisk indsats med henblik på størst mulig livsduelighed nu og i fremtiden. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? Den studerende kan arbejde med forebyggende arbejde og interventionsformer gennem dagsstrukturer. Dette sker gennem individuelle støttesystemer, som kan være udarbejdet under boardmaker systemet. Der arbejdes med sociale historier. Heimdal arbejder bl.a. med TEACCH, Studio 3, stressprofiler og forståelse, handicapforståelse for at sikre barnets/den unges trivsel og udviklingsmuligheder. 23

24 i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Se serviceloven om målgruppen og magtanvendelse. Den studerende kan være med til at udarbejde konferenceoplæg og handleplaner. Men da dette hverken er et undervisnings eller dagtilbud, arbejdes der ikke med læreplaner og sprogvurderinger. Ikke relevant 24