- Unge under ombygning - set med skolens øjne!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Unge under ombygning - set med skolens øjne!"

Transkript

1 I følge folkeskolefolkets kommentarer til efterskolen er det er nemmere at være efterskole, for der kan man bare sende eleverne retur. Nu går der aldrig røg af et bål uden at der har været ild, og noget er der jo om snakken! Efterskolen kan i hvert fald nemmere end den offentlige skole skabe sig et miljø, der både indbefatter flotte visioner og konkrete handlinger, der bygger på at man kan ekskludere elver (og lærere), der ikke lever op til skolens mål og forvetniger. Alligevel ved jeg af erfaring, at det ikke er de nemme løsninger skolerne går efter. Man holder på eleverne, hvis det overhovedet skønnes muligt og har en holdning til det pædagogiske, der indbefatter at anvende de ressourcer der er i skolen, til det bedste i flg. skolen mål og værdisæt. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive nogle af de sammenhænge der kan være mellem en efterskoles muligheder og de forventninger skolen giver lærere og elever. Altså, hvilken sammenhæng kan der være mellem skolens linie, lærernes muligheder og de unges forventninger. Spørgsmålet er, kan man benytte skolens holdninger og værdier som retningslinie for en bestemt pædagogik? og kan skolens holdninger og værdier betyde at ansatte har lettere ved at møde eleverne i al deres mangfoldighed? Grundlaget Som vides; en efterskole skal, for at kunne oprettes og leve, have et formuleret værdisæt og mål. Godkendelsen gives kun hvis, skolen tager udgangspunkt i "Folkelige fællesskaber". Det tolkes af ministeriet, "som oplysning om folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen, og meningen med livet". i En gruppe mennesker (f.eks. en skolekreds) vælges en bestyrelse, og bestyrelsen skal etablere værdisættet, der altså skal foreligge før man ansætter leder og lærere. Det kan selvsagt revideres, men skal ideligt godkendes. Værdierne er derved givet og de ansatte på skolen skal omsætte og forbinde dem med en pædagogisk holdning, og den kombination er ikke altid lige klar. Det vil jeg komme ind på senere, men først nogle linier om skolernes placering i samfundet og som frie skoler, og om elevernes valg af skole eller skolens valg af elever. Det er jo en dobbelt proces, hvor forventninger og løfter skal være eller gøres gensidige. Skolen - værdier - elever - pædagogik En rundgang på en efterskole betyder at få præsenteret bygninger, strukturer og mål på den ene side og at opleve stemning, omgangstone, fællesskab og kollegialitet på den anden side. Vægtningen af de 2 områder er forskellig fra den ene skole til den anden og forventningerne fra den besøgende (kommende elev) vil tilsvarende være afgørende for hvad han eller hun ser. Efterskoler bygger på 2 piller; fællesskabet og strukturen eller målrettetheden. Det er flere gange forsøgt at indkredse, hvad fællesskab betyder, fordi det opfattes som værende det, der tegner de frie skoler og altså også en efterskole. Fællesskabet bygger selvsagt på skolens ide- eller værdigrundlag - og overfor står de faktiske muligheder med bygninger, beliggenhed, elever og økonomi! Så for at beskrive en skoles liv er det nødvendigt at se fællesskab som den ene side og skal vi kalde det systemet på den anden. Side 1 af 13

2 Fællesskabet er det fælles skabte og har lighed med begreber som menighed, storfamilie o.l. Det bygger på en overbevisning om, at vi mennesker er fundamentalt forenede. Fællesskabet har et eget internt sprog, der er indforstået blandt medlemmerne. En efterskoles særkende og liv (og ønsker) forklares ofte ud fra fællesskabet. Skolens egenforståelse som noget særligt, forklares ud fra dette særlige fælles. Da de frie skoler etableredes var det ud fra ønsket om at tilbyde livsoplysning, hvilket betyder at tage vare på de problemer, som har med livet at gøre. Grundtvig mente, at der må findes et sted, fri for sandhedssøgen på et afgørende og formende tidspunkt i menneskets liv, uafhængig af produktionens og økonomiens krav. ii Fællesskabet kan imidlertid ikke eksistere alene; indlæringen eller "systemet" er den anden del af skolens hverdag og de 2 danner tilsammen en form for kip-billede, den type billeder, hvor man kun kan se det ene billede i billedet af gangen. Systemsiden bygger på konkurrence, på at man kan opnå mål ved særlige teknikker/måder, ud fra et teknisk/mekanisk sprog og med et syn på mennesker som adskilt og deltagende i et planlagt samfund. Efterskoler fungerer også på markedets betingelser, de tilbyder prøver og lover kompetencer og dagligdagen er målorienteret. De træk der hører til den traditionelle frie skole f.eks. morgensang, fortælling, fællesskab udenfor timerne og fri kundskabssøgen fylder forskelligt alt afhængigt af skolens ide. Så nogle skoler fremstår med kursusbeskrivelser og specialiseringer, der lover effektiv indlæring, mens andre tilbyder modning og læring. De fleste skoler befinder sig et sted midt imellem de 2 yderpoler. Selv om der i loven står, at efterskoler skal bygge på folkeoplysning, er der en klar tendens til at ministeriet - og måske også eleverne og deres forældre - ønsker klare målbeskrivelser, resultatevalueringer, offentliggørelse af karakterer og styring. De 2 holdninger er i konflikt og måske er fællesskabstænkningen allerede blevet gidsel i processen; måske er efterskolens ansatte nogle steder bare romantiske idealister! For at forstå mødet mellem elev og skole, kan det være vigtigt at beskrive elvernes livsverden. De kommer på skolen med deres kulturelle viden etableret i hjemmets og hjemegnens arenaer. Deres normer for social handlen forstås ud fra de påvirkninger, de har haft ind til nu og deres selvforståelse og deres læringsstil er etableret, når vi møder dem på efterskolen. De har hentet det fra de sociale arenaer og de "systemer" de er vokset op i. Med den ballast møder de, som unge i en overgangssituation til voksenlivet, en systemverden med tilbud og krav om videnskabelig ekspertviden, effektivt at nå mål, manipulerende kommunikation der er ideologisk betinget og de møder strategiske overvejelser på deres vegne i form af f.eks. vejledningscentre, karriereplaner m.v. Og der står eleverne så. Når alt er godt, har de valgt den rigtige skole, hvor fællesskabet og systemforståelsen svarer til de ønsker og den forståelse de kommer med. Når det ikke går er det fordi arbejdet med at finde ind i skolens tydning er enten svært eller umuligt. Og her bliver det vigtigt at skolens ansatte kan agere eller reagere, hvis man ønsker at bibeholde eleven på skolen. Hvor det måske var sådan tidligere at undervisning og læring kunne adskilles, så er det nok således nu at læring bygger på mere end fag. Elevernes livsverden skal fylde mere samtidig med at systemverdenens krav bliver større. Og netop det gør at efterskolen kan tilbyde gode rum til eleverne. Måske er Side 2 af 13

3 det den samme problematik Grundtvig byggede sin skoleopfattelse på, men hans tids samfund så anderledes ud, så argumentationen måtte være anderledes. Skole og værdigrundlag. Skolens værdisæt kan være et etisk/religiøst, og henvende sig til forældre- elevgrupper, der oplever sig knyttet til samme form for overbevisning. Nogle gange springer der, oplever skolen, en præcis pædagogik ud af den holdning. Når f.eks. en holdningsskole forbyder rockmusik i forbindelse med gymnastik fordi man mener at det er en for inciterende musikform, så ser skolen en sådan sammenhæng klart. Den politisk tænkende skole vil lige så naturligt kunne vælge en pædagogik, der ser ud til at støtte det samfundssyn skolen har. Når f.eks. skolen forbyder eleverne at være kærester, fordi det vil være asocialt og være klikedannende så begrundes det i skolens (ansattes) forståelse af samfundet. Ekspertiseskolerne, de skoler der vælger at henvende sig til elever med specielle forudsætninger eller særlige elevkategorier, vælger en pædagogisk ide og forstår sig som særlig gode til at håndtere den problematik, der selvsagt må være båret af en, på forhånd givet dannelses- eller opdragelsesforståelse. Den elitære idrætsefterskole, skolen for læseretarderede, musikefterskolen forklarer deres berettigelse ved at være specialiserede samtidig med at de er alment dannende. Det er ikke så enkelt som jeg ovenfor skriver, men det er den ene side af de valg man gør, når der skal laves skole. Men man kan da godt være en holdningsskole med ekspertise, eller en skole for overvægtige, der bygger på Grundtvig-Koldske principper. Og alligevel: det valg der ligger først (øverst), når værdisættet skrives må vel determinere forstanderens og lærernes skoleforståelse og dermed arbejdet på skolen. Og den valgte holdning bærer en opfattelse af hvad elever kan og må; en etik og/eller moral, et menneskesyn. Og det er samtidig et valg af måde at tænke fællesskab og system. På et kursus med titlen Værdier i skolen iii sad der friskolefolk fra både de traditionelle Grundtvig- Koldske -, de socialistiske - og fra ekspertskolerne. Det slående var, at nok Kunne de berette om gode debatter om værdierne hjemme på hvert enkelt skole, men de deltagere, der kom fra de værdi-fri skoler, de skoler der er oprettet fordi en skole i landsbyen blev tømt og nu skulle sørge for at holde liv i byen, de skolers ansatte debatterede ofte destruktivt søgende eller gik under i debatterne. De havde hverken en fællesksabs- eller sytsemforståelse af arbejde ud fra. Deltagerne fra de skoler savnede inderligt at have noget at være ansat på og slås for! Elevernes skolevalg. Efterskolerne har mange bud på hvorfor en elev vælger netop denne skole. Valget kan være bundet i traditionen (det har man altid gjort på denne egn), det kan være på grund af familierelationer (det var der min kusine var) eller geografisk placering. Men i dag vælger mange eleverne skolen ud fra det program skolen tilbyder om der er idræt, om der er musik, om man kan komme til at lære at læse, eller lignende; de går efter det løfte skolen giver. Jeg ved ikke om der findes undersøgelser over om det er de unge selv, forældrene eller anbefaling fra den hjemlige skole, der faktisk betinger valget af en efterskole, eller om det er den kommunale for- Side 3 af 13

4 valtning eller kammeraterne der betyder noget. I virkeligheden er at det vel ofte er en blanding; dvs. at skolerne får de elever, de kan tiltrække ud fra renomme, tradition, løfter eller placering. Samtidig er efterskoleeleverne i en alder hvor eleverne er søgende og identiteten skal stabiliseres, så skolen kommer til kort hvis den vælger kun at være en instrumentel redskabsskole, der har fundet de rette måder at undervise i idræt, slankekure, læsning eller. Så på den måde er det oplagt at ministeriets godkendelseskrav om folkelig oplysning fastholdes. Men elevernes møde med det folkelige vil være anderledes i dag end da den frie skole skabtes. Jens Bertelsen iv beskæftiger sig med en ny personlighed. Han forstår personlighed, som bestående af tre dele, hhv. en situationsidentitet (den mere umiddelbare oplevelse af at "være tilstede" i den aktuelle situation), en socialidentitet (følelsen af at "høre til" i et større fællesskab) og en kerneidentitet (følelsen af at være uforanderlig, unik). Hans påstand er at kerneidentiteten, fra at have fyldt meget i efterkrigstidens generation, fremover ikke vil have nogen betydning. Samtidig vil både situationsidentiteten og den sociale identitet vokse. Identiteten skabes i situationen ved at opmærksomheden rettes mod valgmuligheder og mental bevægelighed. Den sociale identitet er basal, men er foranderlig gennem livet og ikke afgørende. Når kerneidentiteten ikke ser ud til at være aktuel hos de unge mere, vil det være sværere for skolerne at fastholde en pædagogik, der kun bygger på traditionelle værdier. Skolerne kan ikke bare regne med at de unge kender normerne og traditionerne og at de derfor opfører sig ordentligt og velopdraget. I de unges livsverden er der ikke en kulturel fælles norm. For at kunne spille op til de unges identitetssøgen, skal skolens værdierne kunne sættes på ord og udfordre de unges situationsidentitet. De unge vælger efterskole for at blive mere fagligt dygtige og for at blive mere selvstændige og modne. Ser vi på efterskolens mere faglige del er det ikke sikkert eleven kan komme til at bruge den, idet deres egen opfattelse og skolens forventninger kan give problemer. Spørgsmålet er om identitetssøgningen og forventningerne til " folkelige oplysning" kan forenes. De elever vi møder i efterskolen kan måske forstås ud fra 4 måder at opleve deres skoletilværelse på, v Gode skolepræstationer Lille interesse for faget (skolen) Instrumentelle elever 2 Skoleskræmte elever 4 Svage skolepræstationer OK elever 1 Skoleduelige Skolehåbløse 3 elever Stor interesse for faget (skolen) De skoleduelige i felt 1 er læreres ønskeelever, de hart stor intrsse for fagene og kan skabe gode præstationer, de arbejder engagerede og støt. Eleverne i felt 2 går måske nok efter gode karakterer, men fordyber sig ikke interesserede i skolens øvrige tilbud. de er der kun på skolen for at få sig indpasset systemverdenens krav om eksaminer og ealueringer. Eleven i felt 4 med svage skolepræstationer bag sig og med en ringe interesse for fagene vil, med et godt ord være skoleskræmte. De vælger nok kun nødigt en skole mere og findes derfor ikke i særlig stor tal på efterskoler! Side 4 af 13

5 Eleverne i felt 3 kalder jeg skolehåbløse, idet hverken eleven eller læreren kan tillade sig at give op. De er interesserede i skolen, og mener derfor at man jo da skal kunne noget (kunne læse, kunne idræt, ) og man må da kunne lære det! Disse elever, der ikke opnåede de gode resultater i den skole de kommer fra, vælger til gengæld ofte skiftet til en efterskole, idet de selv eller deres rådgivere tror på at et miljøskifte vil være det, der får dem til at lære noget. Spørgsmålet er så om den skolehåbløses situation forandres i mødet med skolens oplevelses- og oplysningssyn? Og vil eleven møde et miljø, hvor han eller hun kan danne en revideret social- og situationsidentitet? Eller vil de dilemmaer, der rejser sig betyde at skolen opgiver at gøre noget for at nå disse elever gennem konkrete handlinger og i stedet måske bare udsteder formaninger eller truer med hjemsendelse. Lærerne på efterskolen. Skoler skaber ofte de lærere, de fortjener, skriver Hargraeves vi og han fremhæver at undervisningsadfærd ikke bare har noget med teknik at gøre, men har at gøre med, hvilken slags mennesker lærere er; og læreren (mennesket) har brug for at blive anerkendt, sat pris på af leder og kolleger, og det må ikke begrænse sig til at bare at vise mere omsorg eller medfølelse; det inkluderer også at komme ind på hvad det er, der sættes pris på. Videre skriver Hargraeves; moderigtige fornyelser, snævre definitioner på hvad der er godt, markskrigeri som aktiv læring eller præstationsbaseret eksamination, som kun opererer med en enkelt rigtig måde at undervise på, skiller insiderne fra outsiderne og skaber fremmedgørelse og inkompetence hos dem, der bliver udelukket. Det er gang på gang påvist at en lærer, for at være en god lærer skal have råderum. Der er ikke én sikker vej til perfektion, der er mere end én vej til frelsen, både når det gælder undervisningsmetoder og professionel udvikling. Den frie skole skulle være privilegeret på dette område idet forstander og lærerne selv vælger at søge skolen og at bliver ansat ud fra skolens værdigrundlag og der møder de elever der valgte skolen - og så går det alligevel nogen gange galt! Lad os se på en case; Asta er elev på en idrætsefterskole, hun kom der fordi forældrene havde hørt, at man lærte noget der og fordi der var god orden og disciplin. Asta har ikke meget styr på det idrætslige og hendes selvsikkerhed kan ligge på et lille sted. Hun er heller ikke så fagligt stærk og kender ikke til at sætte viljen ind på, at ville lære noget. Hun er den "skolehåbløse" elev. Konceptet idrætsefterskole stiller forventninger om at alle skal deltage i gymnastikopvisningerne og gøre det rimeligt godt; det kan Asta ikke, hun bliver syg, får ondt i maven og hovedet osv. Hun synes heller ikke at kunne følge undervisningen i de andre mere skolede fag. Hvordan skal skolen løse problemet? Hvad er problemet? Et sideblik til værdier. En værdi er stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække frem for andre adfærdsformer eller former for tilværelse. vii Hver person må hele tiden sørge for at at opnå og bevare personlig identitet og alle ønsker eller forventer at se deres værdier virkeliggjorte. Side 5 af 13

6 I det moderne samfund er det stadig mere vanskeligt eller umuligt at se, hvem der har ansvaret for at ting sker på den måde det foretrækkes, hvis nogen i det hele taget ved det. På den anden side vil vi kæmpe længe for de værdier der er etablerede, som til gengæld først bliver synlige, i den enkelte persons forestilling om og møde med hvordan man på en ordentlig måde omgås både andre mennesker og samfundets institutioner. Hvis vi ikke kæmper, vil vi miste os sig selv (idet kerneidentitet ikke er sikkert etableret mere). det betyder at hvis skolens, lærernes og elevernes værdier er stort set identiske, så er alt såre godt. Asta bryder med to af idræts-lærerens værdier; hun er ikke gymnastisk og hun er ikke fagligt kvalificeret. Det er man på idrætsefterskolen. Asta er vel ikke den eneste, der har det sådan, men det er typisk at en udskillelsesproces sættes i gang. Asta må have særlig hjælp og det af nogen udefra! Hun må kun deltage i nogle af gymnastikopvisningens sekvenser og kun stående helt bagerst. Det var ikke det hun håbede, så nu har skolen har et problem med Asta og Asta et med skolen! Asta kan hverken agere i fællesskabet eller i forhold til sytsemkravene. Vore egne værdier er ikke altid kendte; så længe vi færdes i en kreds af mennesker, der ikke udfordrer værdierne, forbliver de tavse. Først når værdierne udfordres og vi er nødt til at sætte ord på dem, bliver vi klare på dem. Bo, en ung lærer, kom en dag og fortalte om sin svære situation, han er overbevist kristen og var sikker på at seksuel samkvem hørte ægteskabet til; og nu havde en god veninde meddelt, at hun var gravid og Bo var faderen! Vi holder af hinanden og vi kunne ikke holde fingre for os selv som han sagde. Jeg spurgte ind til problematikken; Jo, han ville gerne giftes med hende og de ville gerne have barnet, men Bo måtte revidere sine værdier i løbet af samtalen, han måtte opleve at følelser kan være stærkere end normer, tage ansvaret på sig og fortælle venner og familie, det som det var. Så langt så godt, men nu ville han ikke kunne holde til at skulle undervise i den slags overbevisninger og værdier som skolen byggede på! Skolen ville nok lade ham fortsætte som lærer, de blev jo gift, men han ville ikke kunne stå inde for dens for holdninger. Fra at have levet med sine værdier (og holdninger) til at få sat ord på dem er der et stykke vej men det er forudsætningen for at kunne vedkende sig dem og måske ændre dem. Et andet eksempel; Jeg kan hjem fra en rejse i Bangladesh havde set mange skoler. Undervisningen foregik på en cementforhøjning med ståltag og måske bambusvægge omkring. Tre klasser á elever i gang samtidig, med hver sin lærer, alle vældig engagerede. Vel hjemme kom en lærer og rykkede for ordentlige gruppelokaler og bedre akustik. Pludselig kom vreden op i mig, og. men jeg tog mig selvsagt i det selv om mine værdier, om hvor og hvordan god undervisning kan foregå, var rykkede, så var jeg jo i DK nu! Min lærervirksomhed bliver altså afhængig af mine muligheder og mine værdier. Og det personlige skal udfoldes i et fællesskab. Værdierne skal have et rum at realiseres i. Når en personlig værdi skal forstås som en stabil overbevisning om en bestemt adfærd, kan den nemt udfordres af en elevs anderledes værdi(søgning). Og når denne udfordring tages op, som netop en udfordring, sker der et møde af betydning mellem lærer (skole) og elev. Bliver udfordringen for stor, går læreren (og eleven i øvrigt også) derfra med det Rollo May viii kalder "eksistentiel angst". Når den opleves er der en tendens til at flygte fra denne ubehagelige situation ved at gå ind i konformitet og fastholde rigide kriterier for ens egen eller elevernes opførsel, meninger, påklædning, passende samtaleemner, kollegiale omgangsformer osv. I praksis sker på en skole, ved at vedtage et restriktivt samværssæt, der får de "rette elever" til at føle sig hjemme på skolen. Det samme gør eleverne selvsagt ved at danne subgrupper med specielt sprogbrug altså ved at blive sekteriske, hiphoppere, rockere - og så er konfrontationen tydelig! Side 6 af 13

7 Hvis skolen derimod kan acceptere denne ubehagelige eksistentielle angst, er der basis for at sætte en samtale i gang og overveje situationen. parterne kan opleve at de får nye ideer og at der findes positive handlemuligheder. Det kan på den måde afprøves om værdisættet kan bæres igennem, selv om skolen vælger en anden pædagogisk handlemulighed. Så længe man uforbeholdent, men reflekteret, kaster sig ud i engagementer, har man grebet én mulighed og valgt andre muligheder fra. Man har besluttet, at det ikke er afgørende hvad andre mener har truffet et ægte valg og er vokset på grund af valget og i mødet med de reaktioner ens valg har bevirket. Man oplever sig selv og ved hvem man er og er i gang med noget meningsfyldt. Kirsten Holm har en spændende pointe, i forbindelse med visse skolers udviklingsopfattelse, når hun skriver; Udvikler man ikke bare en ny form for konformitet, når lærere og skoler i dag skal besidde en bestemt type kvaliteter og kompetencer: fleksibilitet, omstillingsparathed, vilje og evne til at lære nyt, til at arbejde i team, ( ). Den gode skole er ikke nødvendigvis, den der først gør ord som selvstyrende team og fleksibel læring til en del af den daglige debat, Det afgørende er til enhver tid det arbejde, der handler om at udfordre elevernes læring. Ledelsens opgave er således at følge med i den pædagogiske debat, være med til at sætte dagsordenen på skolen og dermed diskutere, hvad en meningsfuld version af rummelighed kan og bør være ix Dilemmaet kan også beskrives som at være bange for muligheden, og bange for at miste den x. Anna er skolehåbløs (jvf. ovenfor) og hvis lærerne på skolen bliver bange for at se muligheden i at samtale om de muligheder, det giver og samtidig ikke giver op overfor Anna ved f.eks. at samtale med hende om hendes valg, selvforståelse og muligheder, ja så lades både læreren selv og Anna i stikken. Ansvar op efterskolen. I skolernes formål findes altid en henvisning til en form for ansvarsbevidsthed og måske demokrati. Derved antyder skolen, at et ophold indebærer at kunne udvikle visse egenskaber og styrke den enkeltes særlige evner og anlæg. Det indebærer at vilkårlig anvendelse af magt og myndighed ikke kan finde sted og at også anderledes tænkende skal inddrages. Der skal være rene relationer xi der kan bygge på parternes dybe engagement i og forpligtigelse over for hinanden som unikke personer. Giddens mener, at denne forpligtigelse kræver en intimitet, der består i at kende den andens karakteregenskaber og gøre sine egne gældende. At kunne og ville præsentere sine egen etik og egne normer og sætte den til samtale, når den anden anser noget andet for væsentligt. Gennem sit autentiske samvær med andre føjer man en dimension til det, man er fælles om. Det er her man ikke bare kan lade som om, når man lytter til det en elev eller er kollega optaget af. Det kunne være hvordan tilsynet i aftes forløb, problemerne med at få stoffet tilrettelagt, beretningen om knallerten derhjemme osv.. Lærer og elev må være ærlige for at styrke de rene relationer. Tilliden må række til at man også kan sige fra uden at blive uvenner. Sker det ikke, så er det, som mange undersøgelser har vist, at det eneste eleven lærer af at gå i skole, er at gå i skole! Nok en case fra det virkelige liv. På en skole bliver jeg bedt om at komme fordi en række elev- og forældreklager, har fået lærergruppen til at spørge til om det nu er godt nok det de gør; om de samarbejder ordentligt, om de kan risikere, at elever vil rejse eller ikke vil anbefale skolen fremover osv. De ansatte mener at have indkredset problemet til at de mangler en overordnet målsætning på skolen! Skolen har selvsagt et formuleret mål og nu smider de ansatte det i hovedet på hinanden. Det er jo tilsyneladende nogle gange lettere at se konformt på principper end på de faktiske handlinger. Første, og vigtige, skridt blev derfor at sikre mig, at skolens formålsformulering var en aktiv del af de ansat- Side 7 af 13

8 tes viden, og derefter bede hver enkelt om at fortælle hvordan de forestillede sig, at de enkelte begreber i formuleringen skulle omsættes til aktiviteter/handling. Det skulle ikke diskuteres, men præsenteres (sættes på ord). En mente f.eks. at ansvarlighed var væsentligt, men han fik ikke lov til at lade eleverne være ansvarlige! Ved at spørge til konkrete undervisningssituationer og til hans ønsker ved at få hans forståelse konkretiseret - viste det sig at lærerkollegerne snarere end at begrænse ham, kunne inspirere ham. Og han dem! Da den lærerens egne værdier og etiske forståelse blev læst ind i skolens mål, opstod der en givende debat, som jeg nok havde sat i gang, men som pludselig levede sit eget liv i tillid til hinanden og med rene relationer. At få trukket begreberne ned på gulvet og ind i den enkelte lærer gjorde, at nu kunne de drøftes, vurderes og finde en form i skolen. For at fastholde processen gik vi videre og udviklede en kommunikationsform, der var god for netop den skole. (se kap om konflikt XX) Et eksempel På en ekspertiseskole EN for normaltbegavede, ordblinde elever, oplevede vi at læsepædagogik nok var vigtigt, men bestemt ikke nok til at rumme de rene relationer. Eleverne gjorde ikke fremskridt når vi havde de rigtige læsemetoder, og de rigtige staveteorier, dvs. kun systemunderviste dem og vi ansatte miste gejsten og brændte næsten ud. Når en skoles pædagogik kun udfoldes i bevidste valg og af rutiner, regler, metoder og traditioner fører disse ofte til socioemotionelle tomrum, og eleverne trækker sig tilbage til et af dem selv etableret fællesskab, hvor lærerne ikke kan nå dem; Og lærerne gør i øvrigt det samme, bliver konforme (se ovenfor). Dette tomrum fører iflg. Giddens til afhængighed; dvs. en vane der fastholdes og som, hvis den må eller skal opgives, fører til ukontrolleret angst. Når vi i dag møder mange elever med spiseforstyrrelser er det i mange tilfælde en af mange afhængighedsformer (andre er misbrug af alkohol, stoffer, lightergas ). Ved at gennemspille afhængighedsvanen bliver man høj, mens man samtidig undlader at se ind i fremtiden, som fremstår truende uden perspektiv. Giddens taler videre om sam-afhængigheden. Samafhængighed betyder at andre elever støtter den afhængige i at være afhængig fordi de heller ikke kender sig selv! Dvs. at en større gruppe elever solidariserer sig med hinanden, på trods af skolens forventninger. Vejen ud af dette dilemma er at opfatte elever og lærere og lærere indbyrdes, som ligeværdige og at bibringe hinanden et ordforråd og begrebsapparat, der kan benyttes til at forklare sig uddybende med. På EN kom denne afhængighed f.eks. til udtryk som passivitet (angst) over for det at engagere/interessere sig, og sam-afhængighed kom f.eks. til udtryk i en fælles skældende ud på skolen som en anstalt. Lærergruppens sam-afhængighed viste sig som; det er synd for eleverne, der-ikke-kanlæse holdning og desuden som en konform opdeling i på den ene side, de vigtige fag (f.eks. læsetræning) og overfor dem de øvrige mere nedprioriterede fag. Lærerkollegiets manglende fælles indsigt, måtte der gøres noget ved, vi måtte have et fælles sprog, der byggede på det nyformulerede værdi/målsæt skolekredsen og bestyrelsen havde vedtaget. Vi måtte væk fra en ret konform rollerelateret magt, hvor vi f.eks. i fuld alvor kunne sige, at en elev var "fejlplaceret" og hen til en værdibaseret argumentation, hvor netop denne elev kunne finde sine gesandter blandt lærerne. Det tog tid, det gør det når værdier skal ændres, men netop ved at acceptere lærergruppens forskelligheder og ved at overveje situationen og lede efter positive handlemuligheder, overvandt vi den ubehagelige angst, for at være forkert som lærer, og kunne give rum for udfoldelse af fælles nye løsninger, der levede op til både værdierne og det personlige råderum. Den synlige forskel blev at vi på EN etablerede at 2-3 lærere kendte det enkelte hold (og dermed den enkelte elev) særlig godt. Vi besluttede at enhver samtale om undervisning og oførsel tog udgangspunkt Side 8 af 13

9 hos eleven selv. Det var de faktiske synlige begivenhder og handlinger der blev talt om og på den måde fik eleven en indsigt som han kunne anvende ind til et nyt dilemma udfordre ham. Det første i øvrigt en uventet bi-effekt med sig idet syge fraværet både hos ansatte og blandt elever faldt markant så parterne oplevede ændringen meningsfyldt. Lærere har stærke værdier, det er en del af lærerprofessionens selvforståelse. Nu kan de være svære at få sat ord på, lærere imellem. Værdierne bærer jo ens identitet. Værdier kan på nogle skoler bedst læses i skolens regelsæt. Det er under alle omstændigheder (også) der, de skal stå deres prøve. Hver gang en konflikt kan være for svær at løse eller dukker op igen, opstår der et behov for at den kan løses bagud der kommer et krav om en regel (fra "strammerne") der kan befri en for konflikten og som skal gælde fremover; "Hvis nu Sofie igen, så skal der en uges tænkepause til..." - Hver gang vi på NE skulle til at konfirmere en sådan regel, så var det en spændende proces at spørge direkte; er dette noget alle ansatte vil håndhæve på lige fod? Hvis en i kollegiet sagde fra og det var fuldt legalt - så faldt reglen bort! Det blev et godt stykke udlugningsarbejde der førte til mange samtaler om mere rene relationer. For nogle år siden fortalte en elev mig, at på en hans gamle efterskole måtte eleverne ikke kysse hinanden!, Skete det så ikke?, spurgte jeg; Joh, for mange af lærerne gik altid og raslede med et nøgleknippe, så det kunne vi høres, og så kunne vi elever nå at holde op"! Lærerne troede vel på at skolens regel virkede! Hvor vil vi møde konflikten På EN spurgte vi hele tiden til relevansen af de regler vi selv havde indført. Vi kom til at indse, at der var flere konflikter i at have opdelt skolen i drenge- og pigegange, end i at have kønnene boende dør om dør. Alligevel turde vi næsten ikke indføre det, for hvad ville forældrene sige, hvad nu hvis der var blev seksuel aktivitet ud af det osv. Virkeligheden viste at elevernes blufærdighed kom til sin ret og at forældrene mente, at hjemme boede søster og bror jo også sammen i huset. Og vi fik væsentligere ting at være sammen med eleverne om f.eks. samtaler om at lære, om venskaber og om personlige sager. Ved at betænke os på konformiteten fik vi fat i ansvarligheden hos både os selv og eleverne. Man kan med sociologien forstå unges adfærd på tre måder; hvorvidt en adfærd er (u)lovlig, (u)forsvarlig eller (u)moralsk. En skoles grundlæggende menneskeopfattelse vil være afgørende for hvilken af de tre der fylder mest. For efterskolen i Annas tilfælde er det ulovligt ikke at være en god elev og skolen ville gerne kunne opstille en konsekvens f.eks. at man skulle løbe 5 km. hver morgen, når man ikke kom tidligt nok op om morgenen. For GE-skolen er de unge umoralske, de klager sig, selv om skolens opfattelse var at vi nu gør det hele så godt her på skolen ; modtrækket var at beklage forældrenes og de unges mangel på opdragelse og forståelse. På EN var det uforsvarligt, at de unge, hver aften ved sengetid, fokuserede så meget på at drille det andet køn ; ved at blande gangene blev det uforsvarlige til ansvarlig, forsvarlig handling, der kunne tages op til debat når noget udviklede sig; lærernes argumenter var i orden, vi kunne være fleksible og stå inde for dem. På samme måde, når der er hash eller alkohol på en efterskole; er det ulovligt, skal eleven sendes hjem, er det umoralsk, skal eleven genopdrages, er det uforsvarligt, skal eleven ansvarliggøres. Nogle gange betyder det at eleven sendes hjem, andre steder at eleverne i fællesskab drøfter situationen eller at eleven bliver bedt om at redegøre for sine overvejelser omkring brug af hash i en ligeværdig samtale. Side 9 af 13

10 Hvad en skole vælger som løsning på konflikten er altså dikteret af synet på mennesket i forhold til værdisættet skolen bygger på. De unges ballast. En efterskolen i dag, må væk fra at have en patriarkalsk indstilling, for det fører til afhængighed i Giddens forstand. Skolen skal derimod holde fast i sit værdisæt, der gennemsyrer stedet, Skolen skal tilbyde eleverne mulighed for at finde deres socialidentitet i fællesskabet og give dem mulighed for at afprøve deres situationsidentitet ved at tydeliggøre dilemmaerne i mødet mellem skolens (lærerens) og elevens holdninger. Når de unge skifter fra børneskolen til en efterskole, kan deres reaktion være at de ikke automatisk kan overføre forældrenes (hjemlige) normer eller værdier. Og de kan have svært ved at kende sig selv sammen med så mange andre i forhold til fritiden og skolen derhjemme. Der er altså basis for en potentiel konflikt, et regulært dilemma mellem den livserfaring eleven bringer med og de krav det at være på skolen stiller. Eleverne kan blive nødt til at skulle fastholde og acceptere deres skolevalg på et dybere plan end blot det, at skulle have f.eks. nye kammerater - der er meget mere på spil. Eleven skal gøre sine livsindstillinger op og stå ved valget af efterskole.. Derved må han eller hun se i øjnene at det valg måske udelukker noget andet. Det giver måske et indre pres der ikke kan holdes ud og han giver op og tager hjem igen. Skolen kan være nødt til at lette dette pres ved at acceptere at det er et dilemma og stille op med alternativer der kan fastholde den unges identitetssøgen. I nedenstående model skelnes igen mellem fællesskabet og skolen som system. fællesskabet systemet skolen det betydningsbærende udførelsen, det synlige. og under dette 1. Min etik/ værdiopfattelse 3. Normer / hvad kan jeg emotionelt få mig selv til Mit temperament og mine affekter /karakteren 2. Indsigt /min viden 4. Teknik / hvad tillader mulighederne Mine fysiske muligheder/min kapacitet På den ene side skal eleverne have mulighed for at være på skolen med deres etik/værdiopfattelse og deres viden og indsigt. De skal selvsagt udfordres, men ikke underkendes. Nogle gange vil en elevs normer betyde at han eller hun falder fint ind i fællesskabet (felt 3), og nogle gange ved eleven (har eleven teknik) nok til at kunne følge med under de givne muligheder (felt 4). Modellen illustrerer også hvad er sker, hvis der ikke er overensstemmelse mellem temperamentet og ens faktiske kapacitet. Astas kapacitet er ikke så stor, hun ved ikke så meget; hendes selvværd (hvad hun kan få sig selv til emotionelt) fylder ikke meget og derved dæmpes hendes temperament og altså hendes mulighed for at sætte viljen ind på at klare skærene. Skolen kan til enhver tid samtale med eleverne om udførelsen, det synlige, og udfra de informationer denne kommunikation giver begge parter, vil samtalen kunne øge chancen for at revidere værdiopfattelse eller indsigt afhængig af dilemmaets art. I Astas tilfælde ville en afklaring af de 2 områder f.eks. kunne føre til at hendes egen forståelse, for hvad der skulle læres, og hvad hun faktisk kunne, føre det til en ændring af hendes (og måske skolens) normer, så indsigten og etikken kunne følges. Side 10 af 13

11 Jeg blev engang spurgt af en lærer om hvad hun skulle gøre; hun havde fået en elev, Søren, der tydeligvis var godt begavet, men som ikke kunne læse og skrive et ord rigtigt. Eleven havde megen indsigt i hvad der skete i verden og var altså vældig i gang. Jeg spurgte om hun havde tænkt på en diktafon til ham og på at lade de tekster de læste på holdet følge af et indtalt bånd. Tanken havde strejfet hende, men hun ikke at ville sætte eleven i en skamfuld situation ved at bede ham benytte en diktafon! Mit svar var at den eneste der ikke turde se læseproblemet klart, nok var læreren selv, elevens klasse ville allerede vide det og nu blev det pinligere og pinligere at tie stille om det og lade som om det var en hemmelighed. Og ganske rigtigt da læreren åbne op for samtalen og meddelte at Søren nu skulle benytte båndoptager og det måtte de andre ikke fordi så var svaret de ved vi da godt, efterfulgt af en række direkte spørgsmål til Søren. Pinligheden var overvundet! der blev rokket ved normen; at alle skal kunne læse og der blev givet indsigt i hvad det betyder at det er svært at læse. For Søren betød det samtidig at hans temperament og hans kapacitet kunne udfolde sig direkte og personligt herefter. Hvis læreren havde fastholdt at de var en hemmelighed havde Søren måtte leve med at være skolehåbløs eller ikke-normal. Det at have et fælles værdisæt kan skabe en intern etisk tryghed - en form for loyalitet. Etik drejer sig jo netop ikke om regler man skal følge, men om at være i en valgsituation - i et dilemma. Etik er en gråzone man er tvunget til at gå ind i. Selv som professionel lærer, er man fanget: hvis man pænt holder sig til regler mv. har man svært ved at hjælpe andre til en læring og udvikling - hvis man går for tæt på risikerer man at gøre skade! Et nyere etisk dilemma rejser i de krav ministeriet stiller til skolerne - fra at være en skoleform, hvor elever udvikledes og modnedes (mange forældres udtryk), skal efterskolerne, som alle andre udannelsesinstitutioner, gøre eleverne kompetente! Eleverne skal altså berøres på det personlige område, de skal ikke blot uddannes, de skal holdningsændres af efterskolen - det er da et dilemma! Det betyder at lærerne må have et særligt ansvar for at have tilstrækkelig faglig viden, psykologisk forståelse og indlevelsesevne og at de har kendskab til egne styrker og svagheder til at kunne tage udgangspunkt i at eleverne respekteres og forsvares. Eleverne har nok (selv) valgt skolen, men det er spørgsmålet om valget altid er gjort ud fra skolens værdigrundlag eller skolens pædagogik. Snarere er det vel sådan at eleverne har en større eller mindre anelse om skolens holdninger og derefter skal finde sig selv i denne skoles hverdag. Og dette bliver på den ene side et identitetsprojekt hvis skolen stiller op, og på den anden side en række forsøg på at afgrænse hvad jeg, so elev kan lære her, som er det er værd at bruge tid på! Hvis altså en efterskole kan benytte sit ståsted til at være et tilbud om en række holdninger, der udtrykkes gennem de ansattes måde at leve dem ud på, så vil de unge kunne tilbydes at sætte ord på deres egne holdninger og deres egen indsigt og i mødet mellem skolens ansatte og den unge etableres vækstpunktet (for begge parter!). Der er tradition for at den enkelte frie skole, ser sig som hel skole, en livets skole og/eller en historisk poetisk skole. Vi mennesker fastholder virkeligheden, ved at organisere den i fortællinger (narrativer xii ), og vi ved at sandheden, som universel historie, ikke findes. Identiteten skabes gennem udviklingen i fællesskabet og både de sociale relationer og sproget og via relationer og sprog. Når vi indplotter den personlige historie; flyttes tanker, vi sætter ord på tingene og vi foretager handlinger, det er næsten som at fortælle et scenestykke. Og kroppen følger med. Ved at fortælle og samtalen fremtræder ens værdier og tro, ens følelser og erfaringer så det ikke bliver personen, der er problemet, Side 11 af 13

12 men problemet der er problemet. Det er ikke sikkert min fortælling fremstår, som du ville fortælle den, men i samtalen kobles min fortælling med din og skaber nye billeder og muligheder. Skolens opgaven kan være at gøre elevernes gode fortællinger tykkere. Lærer S kom engang og fortalte hvorledes han ikke kunne få ro på et bestemt hold. Ved at spørge videre forstod jeg, at det var i klassen det gik galt, mens det på fodboldbanen, hvor han var træner/lærer ikke var et problem. Når jeg står midt på en bane med fløjten i hånden så går det fint. Der skulle ikke mange ekstra ord til før S kunne finde parallellen og indføre visse af handlemåderne fra fodboldverdenen i klassen. Den gode fortælling blev gjort tykkere. Brian kommer på skolen og kan fortælle hvordan han aldrig kan finde ud af matematik; det er den fortælling han kan fortælle sig selv. På lejrskoleturen i Norge forventede han, at han skulle være verdensmester i slalom første dag det blev i stedet til nogle store styrt og synes han selv, ydmygende situationer, hvor de andre løb fra ham. Jeg påtog mig opgaven at lære ham skiingens kunst og vi tog ud på en meget lille løjpe, Det gik ikke hurtigt og turen over et lille spang med vand under, rummede en vis fare for at dratte i. Det gik - og vel tilbage spurgte jeg om han ville tage turen igen. Det gik fint igen og så var de, at jeg sagde det her kan du bruge i matematik. Han studsede, men kunne se at læring koster "nogle flere ture", men det behøvede jeg ikke engang at formulere for ham. Sammenhængen mellem det at være skole for en bestemt slags elever og en skoles holdning, står forhåbentlig stadig uklar; jeg tror nemlig ikke at der er nogen. Jeg har påpeget nogle områder, der i forhold til skolens formål, kan skabe dilemmaer, der kan drøftes. Hvor langt tør skolen lade værdier være ledetråde, der kan føre til samtaler med den enkelte elev? Hvor mange af skolens regler bygger på en trang til konformitet og hvor mange er så vægtige at de må føre til etiske overvejelser sammen med eleverne? Hvordan vil skolen møde den skolehåbløse elev, med yderligere krav eller med perspektiverende imødekommenhed. Hvordan ser skolen på fællesskabet; er der et rum at udfolde det i, så både min etik og min indsigt kan have betydning. Eller leverer skolen normer og tekniske regler, der betyder at jeg som lærer og elev må overveje hvad jeg kan få mig selv til! Skaber skolens pædagogik konforme og afhængige elever, der retter ind på plads, eller sætter skolen eleverne fri til at afprøve deres egen identitet i med- og modspil med lærerne. Hvilken form for forståelse er der bag opdragelsen/dannelsen; er eleverne (u)lovlige, (u)forsvarlige eller (u)moralske, når de udfordrer skolen(s ansatte)? Bliver skolen, på baggrund af etikken, nødt til at lade eleverne blive problemet i stedet for at problemet er problemet, så vil eleverne kun kunne re-agere med tilbagetrækning og gruppedannelse. (afhængighed og sam-afhængighed, se ovenfor) Kan værdisættet og loyaliteten rumme overtrædelser, så lærerne kan være rollemodeller der "lader være med selv at kaste den næste sten i glashuset", og i stedet gå ind i opdragelsen af eleverne. Etikken og værdisættet kan også betyde at lærerne kan være ansvarlige overfor hinanden (og dermed skolen) og skabe rum til at lade eleverne opnå ansvarlighed, når de har været u- ansvarlige. Måske er det så mindre vigtigt om det er kristendom, politik, idræt, eller noget andet, der karakteriserer en skole, værdierne finder man først, når de sættes på ord, og der er det vigtigt at en skoles selvforståelse er vid og at den er konsistent nok til at elever, der jo kommer udefra, har mulighed for at lukke samtalen op! Side 12 af 13

13 Når de ansattes holdning giver rum til identitetsarbejde for de unge og de kan sætte deres egen livsverden til samtale så kan det støtte både de ansattes egne og elevernes værdier. Ved at være fælles eksisterer vi og ved at opleve forskelligheden i et hav hinanden vokser vi. i fra Lovbekendtgørelse om Frie kostskoler, med noter. Karnovs lovsamling. ii dette afsnit er bl.a. inspireret af Bernt Gustavsson; Dannelse i vor tid, Klim 1998 iii Kurset afholdt jeg på Ollerupkurset på Den Frie Lærerskole. iv Jens Bertelsen, Dilemmaet som lærer, Ph.D-afhandling, Danmarks Lærerhøjskole 2000 v Model s. 132 i Lærer og vejleder vi Hargraeves og Fullan; Hvad er værd at kæmpe for i skolen?, Klim 2003 vii Psykologisk Pædagogisk ordbog, Gyldendal viii Her fra Kirsten Holm; Værdier, virke og vækst, Systime men omtalt mange steder. ix Kommentar i Folkeskolen 37/2003 af Tingleff Nielsen og Ulholm. x Høegh-Olesen; Mennesket og det ukendte, Dansk psykologiske forlag xi Anthony Giddens: Intimitetens forandring, Hans Reitzels forlag 1994 xii Bl.a. Marianne Horsdal, Livets fortællinger en bog om livshistorier og livskvalitet, Borgens forlag 2000 og f.eks. Torben Marner, Kom lad os snyde problemet, Hans Reitzel 1998 Side 13 af 13

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Gedebjerg Skoles værdigrundlag Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag? Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Vision for Holmebækskolen

Vision for Holmebækskolen Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet Forældre Samarbejdspartnere (foreninger,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere