- Unge under ombygning - set med skolens øjne!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Unge under ombygning - set med skolens øjne!"

Transkript

1 I følge folkeskolefolkets kommentarer til efterskolen er det er nemmere at være efterskole, for der kan man bare sende eleverne retur. Nu går der aldrig røg af et bål uden at der har været ild, og noget er der jo om snakken! Efterskolen kan i hvert fald nemmere end den offentlige skole skabe sig et miljø, der både indbefatter flotte visioner og konkrete handlinger, der bygger på at man kan ekskludere elver (og lærere), der ikke lever op til skolens mål og forvetniger. Alligevel ved jeg af erfaring, at det ikke er de nemme løsninger skolerne går efter. Man holder på eleverne, hvis det overhovedet skønnes muligt og har en holdning til det pædagogiske, der indbefatter at anvende de ressourcer der er i skolen, til det bedste i flg. skolen mål og værdisæt. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive nogle af de sammenhænge der kan være mellem en efterskoles muligheder og de forventninger skolen giver lærere og elever. Altså, hvilken sammenhæng kan der være mellem skolens linie, lærernes muligheder og de unges forventninger. Spørgsmålet er, kan man benytte skolens holdninger og værdier som retningslinie for en bestemt pædagogik? og kan skolens holdninger og værdier betyde at ansatte har lettere ved at møde eleverne i al deres mangfoldighed? Grundlaget Som vides; en efterskole skal, for at kunne oprettes og leve, have et formuleret værdisæt og mål. Godkendelsen gives kun hvis, skolen tager udgangspunkt i "Folkelige fællesskaber". Det tolkes af ministeriet, "som oplysning om folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen, og meningen med livet". i En gruppe mennesker (f.eks. en skolekreds) vælges en bestyrelse, og bestyrelsen skal etablere værdisættet, der altså skal foreligge før man ansætter leder og lærere. Det kan selvsagt revideres, men skal ideligt godkendes. Værdierne er derved givet og de ansatte på skolen skal omsætte og forbinde dem med en pædagogisk holdning, og den kombination er ikke altid lige klar. Det vil jeg komme ind på senere, men først nogle linier om skolernes placering i samfundet og som frie skoler, og om elevernes valg af skole eller skolens valg af elever. Det er jo en dobbelt proces, hvor forventninger og løfter skal være eller gøres gensidige. Skolen - værdier - elever - pædagogik En rundgang på en efterskole betyder at få præsenteret bygninger, strukturer og mål på den ene side og at opleve stemning, omgangstone, fællesskab og kollegialitet på den anden side. Vægtningen af de 2 områder er forskellig fra den ene skole til den anden og forventningerne fra den besøgende (kommende elev) vil tilsvarende være afgørende for hvad han eller hun ser. Efterskoler bygger på 2 piller; fællesskabet og strukturen eller målrettetheden. Det er flere gange forsøgt at indkredse, hvad fællesskab betyder, fordi det opfattes som værende det, der tegner de frie skoler og altså også en efterskole. Fællesskabet bygger selvsagt på skolens ide- eller værdigrundlag - og overfor står de faktiske muligheder med bygninger, beliggenhed, elever og økonomi! Så for at beskrive en skoles liv er det nødvendigt at se fællesskab som den ene side og skal vi kalde det systemet på den anden. Side 1 af 13

2 Fællesskabet er det fælles skabte og har lighed med begreber som menighed, storfamilie o.l. Det bygger på en overbevisning om, at vi mennesker er fundamentalt forenede. Fællesskabet har et eget internt sprog, der er indforstået blandt medlemmerne. En efterskoles særkende og liv (og ønsker) forklares ofte ud fra fællesskabet. Skolens egenforståelse som noget særligt, forklares ud fra dette særlige fælles. Da de frie skoler etableredes var det ud fra ønsket om at tilbyde livsoplysning, hvilket betyder at tage vare på de problemer, som har med livet at gøre. Grundtvig mente, at der må findes et sted, fri for sandhedssøgen på et afgørende og formende tidspunkt i menneskets liv, uafhængig af produktionens og økonomiens krav. ii Fællesskabet kan imidlertid ikke eksistere alene; indlæringen eller "systemet" er den anden del af skolens hverdag og de 2 danner tilsammen en form for kip-billede, den type billeder, hvor man kun kan se det ene billede i billedet af gangen. Systemsiden bygger på konkurrence, på at man kan opnå mål ved særlige teknikker/måder, ud fra et teknisk/mekanisk sprog og med et syn på mennesker som adskilt og deltagende i et planlagt samfund. Efterskoler fungerer også på markedets betingelser, de tilbyder prøver og lover kompetencer og dagligdagen er målorienteret. De træk der hører til den traditionelle frie skole f.eks. morgensang, fortælling, fællesskab udenfor timerne og fri kundskabssøgen fylder forskelligt alt afhængigt af skolens ide. Så nogle skoler fremstår med kursusbeskrivelser og specialiseringer, der lover effektiv indlæring, mens andre tilbyder modning og læring. De fleste skoler befinder sig et sted midt imellem de 2 yderpoler. Selv om der i loven står, at efterskoler skal bygge på folkeoplysning, er der en klar tendens til at ministeriet - og måske også eleverne og deres forældre - ønsker klare målbeskrivelser, resultatevalueringer, offentliggørelse af karakterer og styring. De 2 holdninger er i konflikt og måske er fællesskabstænkningen allerede blevet gidsel i processen; måske er efterskolens ansatte nogle steder bare romantiske idealister! For at forstå mødet mellem elev og skole, kan det være vigtigt at beskrive elvernes livsverden. De kommer på skolen med deres kulturelle viden etableret i hjemmets og hjemegnens arenaer. Deres normer for social handlen forstås ud fra de påvirkninger, de har haft ind til nu og deres selvforståelse og deres læringsstil er etableret, når vi møder dem på efterskolen. De har hentet det fra de sociale arenaer og de "systemer" de er vokset op i. Med den ballast møder de, som unge i en overgangssituation til voksenlivet, en systemverden med tilbud og krav om videnskabelig ekspertviden, effektivt at nå mål, manipulerende kommunikation der er ideologisk betinget og de møder strategiske overvejelser på deres vegne i form af f.eks. vejledningscentre, karriereplaner m.v. Og der står eleverne så. Når alt er godt, har de valgt den rigtige skole, hvor fællesskabet og systemforståelsen svarer til de ønsker og den forståelse de kommer med. Når det ikke går er det fordi arbejdet med at finde ind i skolens tydning er enten svært eller umuligt. Og her bliver det vigtigt at skolens ansatte kan agere eller reagere, hvis man ønsker at bibeholde eleven på skolen. Hvor det måske var sådan tidligere at undervisning og læring kunne adskilles, så er det nok således nu at læring bygger på mere end fag. Elevernes livsverden skal fylde mere samtidig med at systemverdenens krav bliver større. Og netop det gør at efterskolen kan tilbyde gode rum til eleverne. Måske er Side 2 af 13

3 det den samme problematik Grundtvig byggede sin skoleopfattelse på, men hans tids samfund så anderledes ud, så argumentationen måtte være anderledes. Skole og værdigrundlag. Skolens værdisæt kan være et etisk/religiøst, og henvende sig til forældre- elevgrupper, der oplever sig knyttet til samme form for overbevisning. Nogle gange springer der, oplever skolen, en præcis pædagogik ud af den holdning. Når f.eks. en holdningsskole forbyder rockmusik i forbindelse med gymnastik fordi man mener at det er en for inciterende musikform, så ser skolen en sådan sammenhæng klart. Den politisk tænkende skole vil lige så naturligt kunne vælge en pædagogik, der ser ud til at støtte det samfundssyn skolen har. Når f.eks. skolen forbyder eleverne at være kærester, fordi det vil være asocialt og være klikedannende så begrundes det i skolens (ansattes) forståelse af samfundet. Ekspertiseskolerne, de skoler der vælger at henvende sig til elever med specielle forudsætninger eller særlige elevkategorier, vælger en pædagogisk ide og forstår sig som særlig gode til at håndtere den problematik, der selvsagt må være båret af en, på forhånd givet dannelses- eller opdragelsesforståelse. Den elitære idrætsefterskole, skolen for læseretarderede, musikefterskolen forklarer deres berettigelse ved at være specialiserede samtidig med at de er alment dannende. Det er ikke så enkelt som jeg ovenfor skriver, men det er den ene side af de valg man gør, når der skal laves skole. Men man kan da godt være en holdningsskole med ekspertise, eller en skole for overvægtige, der bygger på Grundtvig-Koldske principper. Og alligevel: det valg der ligger først (øverst), når værdisættet skrives må vel determinere forstanderens og lærernes skoleforståelse og dermed arbejdet på skolen. Og den valgte holdning bærer en opfattelse af hvad elever kan og må; en etik og/eller moral, et menneskesyn. Og det er samtidig et valg af måde at tænke fællesskab og system. På et kursus med titlen Værdier i skolen iii sad der friskolefolk fra både de traditionelle Grundtvig- Koldske -, de socialistiske - og fra ekspertskolerne. Det slående var, at nok Kunne de berette om gode debatter om værdierne hjemme på hvert enkelt skole, men de deltagere, der kom fra de værdi-fri skoler, de skoler der er oprettet fordi en skole i landsbyen blev tømt og nu skulle sørge for at holde liv i byen, de skolers ansatte debatterede ofte destruktivt søgende eller gik under i debatterne. De havde hverken en fællesksabs- eller sytsemforståelse af arbejde ud fra. Deltagerne fra de skoler savnede inderligt at have noget at være ansat på og slås for! Elevernes skolevalg. Efterskolerne har mange bud på hvorfor en elev vælger netop denne skole. Valget kan være bundet i traditionen (det har man altid gjort på denne egn), det kan være på grund af familierelationer (det var der min kusine var) eller geografisk placering. Men i dag vælger mange eleverne skolen ud fra det program skolen tilbyder om der er idræt, om der er musik, om man kan komme til at lære at læse, eller lignende; de går efter det løfte skolen giver. Jeg ved ikke om der findes undersøgelser over om det er de unge selv, forældrene eller anbefaling fra den hjemlige skole, der faktisk betinger valget af en efterskole, eller om det er den kommunale for- Side 3 af 13

4 valtning eller kammeraterne der betyder noget. I virkeligheden er at det vel ofte er en blanding; dvs. at skolerne får de elever, de kan tiltrække ud fra renomme, tradition, løfter eller placering. Samtidig er efterskoleeleverne i en alder hvor eleverne er søgende og identiteten skal stabiliseres, så skolen kommer til kort hvis den vælger kun at være en instrumentel redskabsskole, der har fundet de rette måder at undervise i idræt, slankekure, læsning eller. Så på den måde er det oplagt at ministeriets godkendelseskrav om folkelig oplysning fastholdes. Men elevernes møde med det folkelige vil være anderledes i dag end da den frie skole skabtes. Jens Bertelsen iv beskæftiger sig med en ny personlighed. Han forstår personlighed, som bestående af tre dele, hhv. en situationsidentitet (den mere umiddelbare oplevelse af at "være tilstede" i den aktuelle situation), en socialidentitet (følelsen af at "høre til" i et større fællesskab) og en kerneidentitet (følelsen af at være uforanderlig, unik). Hans påstand er at kerneidentiteten, fra at have fyldt meget i efterkrigstidens generation, fremover ikke vil have nogen betydning. Samtidig vil både situationsidentiteten og den sociale identitet vokse. Identiteten skabes i situationen ved at opmærksomheden rettes mod valgmuligheder og mental bevægelighed. Den sociale identitet er basal, men er foranderlig gennem livet og ikke afgørende. Når kerneidentiteten ikke ser ud til at være aktuel hos de unge mere, vil det være sværere for skolerne at fastholde en pædagogik, der kun bygger på traditionelle værdier. Skolerne kan ikke bare regne med at de unge kender normerne og traditionerne og at de derfor opfører sig ordentligt og velopdraget. I de unges livsverden er der ikke en kulturel fælles norm. For at kunne spille op til de unges identitetssøgen, skal skolens værdierne kunne sættes på ord og udfordre de unges situationsidentitet. De unge vælger efterskole for at blive mere fagligt dygtige og for at blive mere selvstændige og modne. Ser vi på efterskolens mere faglige del er det ikke sikkert eleven kan komme til at bruge den, idet deres egen opfattelse og skolens forventninger kan give problemer. Spørgsmålet er om identitetssøgningen og forventningerne til " folkelige oplysning" kan forenes. De elever vi møder i efterskolen kan måske forstås ud fra 4 måder at opleve deres skoletilværelse på, v Gode skolepræstationer Lille interesse for faget (skolen) Instrumentelle elever 2 Skoleskræmte elever 4 Svage skolepræstationer OK elever 1 Skoleduelige Skolehåbløse 3 elever Stor interesse for faget (skolen) De skoleduelige i felt 1 er læreres ønskeelever, de hart stor intrsse for fagene og kan skabe gode præstationer, de arbejder engagerede og støt. Eleverne i felt 2 går måske nok efter gode karakterer, men fordyber sig ikke interesserede i skolens øvrige tilbud. de er der kun på skolen for at få sig indpasset systemverdenens krav om eksaminer og ealueringer. Eleven i felt 4 med svage skolepræstationer bag sig og med en ringe interesse for fagene vil, med et godt ord være skoleskræmte. De vælger nok kun nødigt en skole mere og findes derfor ikke i særlig stor tal på efterskoler! Side 4 af 13

5 Eleverne i felt 3 kalder jeg skolehåbløse, idet hverken eleven eller læreren kan tillade sig at give op. De er interesserede i skolen, og mener derfor at man jo da skal kunne noget (kunne læse, kunne idræt, ) og man må da kunne lære det! Disse elever, der ikke opnåede de gode resultater i den skole de kommer fra, vælger til gengæld ofte skiftet til en efterskole, idet de selv eller deres rådgivere tror på at et miljøskifte vil være det, der får dem til at lære noget. Spørgsmålet er så om den skolehåbløses situation forandres i mødet med skolens oplevelses- og oplysningssyn? Og vil eleven møde et miljø, hvor han eller hun kan danne en revideret social- og situationsidentitet? Eller vil de dilemmaer, der rejser sig betyde at skolen opgiver at gøre noget for at nå disse elever gennem konkrete handlinger og i stedet måske bare udsteder formaninger eller truer med hjemsendelse. Lærerne på efterskolen. Skoler skaber ofte de lærere, de fortjener, skriver Hargraeves vi og han fremhæver at undervisningsadfærd ikke bare har noget med teknik at gøre, men har at gøre med, hvilken slags mennesker lærere er; og læreren (mennesket) har brug for at blive anerkendt, sat pris på af leder og kolleger, og det må ikke begrænse sig til at bare at vise mere omsorg eller medfølelse; det inkluderer også at komme ind på hvad det er, der sættes pris på. Videre skriver Hargraeves; moderigtige fornyelser, snævre definitioner på hvad der er godt, markskrigeri som aktiv læring eller præstationsbaseret eksamination, som kun opererer med en enkelt rigtig måde at undervise på, skiller insiderne fra outsiderne og skaber fremmedgørelse og inkompetence hos dem, der bliver udelukket. Det er gang på gang påvist at en lærer, for at være en god lærer skal have råderum. Der er ikke én sikker vej til perfektion, der er mere end én vej til frelsen, både når det gælder undervisningsmetoder og professionel udvikling. Den frie skole skulle være privilegeret på dette område idet forstander og lærerne selv vælger at søge skolen og at bliver ansat ud fra skolens værdigrundlag og der møder de elever der valgte skolen - og så går det alligevel nogen gange galt! Lad os se på en case; Asta er elev på en idrætsefterskole, hun kom der fordi forældrene havde hørt, at man lærte noget der og fordi der var god orden og disciplin. Asta har ikke meget styr på det idrætslige og hendes selvsikkerhed kan ligge på et lille sted. Hun er heller ikke så fagligt stærk og kender ikke til at sætte viljen ind på, at ville lære noget. Hun er den "skolehåbløse" elev. Konceptet idrætsefterskole stiller forventninger om at alle skal deltage i gymnastikopvisningerne og gøre det rimeligt godt; det kan Asta ikke, hun bliver syg, får ondt i maven og hovedet osv. Hun synes heller ikke at kunne følge undervisningen i de andre mere skolede fag. Hvordan skal skolen løse problemet? Hvad er problemet? Et sideblik til værdier. En værdi er stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække frem for andre adfærdsformer eller former for tilværelse. vii Hver person må hele tiden sørge for at at opnå og bevare personlig identitet og alle ønsker eller forventer at se deres værdier virkeliggjorte. Side 5 af 13

6 I det moderne samfund er det stadig mere vanskeligt eller umuligt at se, hvem der har ansvaret for at ting sker på den måde det foretrækkes, hvis nogen i det hele taget ved det. På den anden side vil vi kæmpe længe for de værdier der er etablerede, som til gengæld først bliver synlige, i den enkelte persons forestilling om og møde med hvordan man på en ordentlig måde omgås både andre mennesker og samfundets institutioner. Hvis vi ikke kæmper, vil vi miste os sig selv (idet kerneidentitet ikke er sikkert etableret mere). det betyder at hvis skolens, lærernes og elevernes værdier er stort set identiske, så er alt såre godt. Asta bryder med to af idræts-lærerens værdier; hun er ikke gymnastisk og hun er ikke fagligt kvalificeret. Det er man på idrætsefterskolen. Asta er vel ikke den eneste, der har det sådan, men det er typisk at en udskillelsesproces sættes i gang. Asta må have særlig hjælp og det af nogen udefra! Hun må kun deltage i nogle af gymnastikopvisningens sekvenser og kun stående helt bagerst. Det var ikke det hun håbede, så nu har skolen har et problem med Asta og Asta et med skolen! Asta kan hverken agere i fællesskabet eller i forhold til sytsemkravene. Vore egne værdier er ikke altid kendte; så længe vi færdes i en kreds af mennesker, der ikke udfordrer værdierne, forbliver de tavse. Først når værdierne udfordres og vi er nødt til at sætte ord på dem, bliver vi klare på dem. Bo, en ung lærer, kom en dag og fortalte om sin svære situation, han er overbevist kristen og var sikker på at seksuel samkvem hørte ægteskabet til; og nu havde en god veninde meddelt, at hun var gravid og Bo var faderen! Vi holder af hinanden og vi kunne ikke holde fingre for os selv som han sagde. Jeg spurgte ind til problematikken; Jo, han ville gerne giftes med hende og de ville gerne have barnet, men Bo måtte revidere sine værdier i løbet af samtalen, han måtte opleve at følelser kan være stærkere end normer, tage ansvaret på sig og fortælle venner og familie, det som det var. Så langt så godt, men nu ville han ikke kunne holde til at skulle undervise i den slags overbevisninger og værdier som skolen byggede på! Skolen ville nok lade ham fortsætte som lærer, de blev jo gift, men han ville ikke kunne stå inde for dens for holdninger. Fra at have levet med sine værdier (og holdninger) til at få sat ord på dem er der et stykke vej men det er forudsætningen for at kunne vedkende sig dem og måske ændre dem. Et andet eksempel; Jeg kan hjem fra en rejse i Bangladesh havde set mange skoler. Undervisningen foregik på en cementforhøjning med ståltag og måske bambusvægge omkring. Tre klasser á elever i gang samtidig, med hver sin lærer, alle vældig engagerede. Vel hjemme kom en lærer og rykkede for ordentlige gruppelokaler og bedre akustik. Pludselig kom vreden op i mig, og. men jeg tog mig selvsagt i det selv om mine værdier, om hvor og hvordan god undervisning kan foregå, var rykkede, så var jeg jo i DK nu! Min lærervirksomhed bliver altså afhængig af mine muligheder og mine værdier. Og det personlige skal udfoldes i et fællesskab. Værdierne skal have et rum at realiseres i. Når en personlig værdi skal forstås som en stabil overbevisning om en bestemt adfærd, kan den nemt udfordres af en elevs anderledes værdi(søgning). Og når denne udfordring tages op, som netop en udfordring, sker der et møde af betydning mellem lærer (skole) og elev. Bliver udfordringen for stor, går læreren (og eleven i øvrigt også) derfra med det Rollo May viii kalder "eksistentiel angst". Når den opleves er der en tendens til at flygte fra denne ubehagelige situation ved at gå ind i konformitet og fastholde rigide kriterier for ens egen eller elevernes opførsel, meninger, påklædning, passende samtaleemner, kollegiale omgangsformer osv. I praksis sker på en skole, ved at vedtage et restriktivt samværssæt, der får de "rette elever" til at føle sig hjemme på skolen. Det samme gør eleverne selvsagt ved at danne subgrupper med specielt sprogbrug altså ved at blive sekteriske, hiphoppere, rockere - og så er konfrontationen tydelig! Side 6 af 13

7 Hvis skolen derimod kan acceptere denne ubehagelige eksistentielle angst, er der basis for at sætte en samtale i gang og overveje situationen. parterne kan opleve at de får nye ideer og at der findes positive handlemuligheder. Det kan på den måde afprøves om værdisættet kan bæres igennem, selv om skolen vælger en anden pædagogisk handlemulighed. Så længe man uforbeholdent, men reflekteret, kaster sig ud i engagementer, har man grebet én mulighed og valgt andre muligheder fra. Man har besluttet, at det ikke er afgørende hvad andre mener har truffet et ægte valg og er vokset på grund af valget og i mødet med de reaktioner ens valg har bevirket. Man oplever sig selv og ved hvem man er og er i gang med noget meningsfyldt. Kirsten Holm har en spændende pointe, i forbindelse med visse skolers udviklingsopfattelse, når hun skriver; Udvikler man ikke bare en ny form for konformitet, når lærere og skoler i dag skal besidde en bestemt type kvaliteter og kompetencer: fleksibilitet, omstillingsparathed, vilje og evne til at lære nyt, til at arbejde i team, ( ). Den gode skole er ikke nødvendigvis, den der først gør ord som selvstyrende team og fleksibel læring til en del af den daglige debat, Det afgørende er til enhver tid det arbejde, der handler om at udfordre elevernes læring. Ledelsens opgave er således at følge med i den pædagogiske debat, være med til at sætte dagsordenen på skolen og dermed diskutere, hvad en meningsfuld version af rummelighed kan og bør være ix Dilemmaet kan også beskrives som at være bange for muligheden, og bange for at miste den x. Anna er skolehåbløs (jvf. ovenfor) og hvis lærerne på skolen bliver bange for at se muligheden i at samtale om de muligheder, det giver og samtidig ikke giver op overfor Anna ved f.eks. at samtale med hende om hendes valg, selvforståelse og muligheder, ja så lades både læreren selv og Anna i stikken. Ansvar op efterskolen. I skolernes formål findes altid en henvisning til en form for ansvarsbevidsthed og måske demokrati. Derved antyder skolen, at et ophold indebærer at kunne udvikle visse egenskaber og styrke den enkeltes særlige evner og anlæg. Det indebærer at vilkårlig anvendelse af magt og myndighed ikke kan finde sted og at også anderledes tænkende skal inddrages. Der skal være rene relationer xi der kan bygge på parternes dybe engagement i og forpligtigelse over for hinanden som unikke personer. Giddens mener, at denne forpligtigelse kræver en intimitet, der består i at kende den andens karakteregenskaber og gøre sine egne gældende. At kunne og ville præsentere sine egen etik og egne normer og sætte den til samtale, når den anden anser noget andet for væsentligt. Gennem sit autentiske samvær med andre føjer man en dimension til det, man er fælles om. Det er her man ikke bare kan lade som om, når man lytter til det en elev eller er kollega optaget af. Det kunne være hvordan tilsynet i aftes forløb, problemerne med at få stoffet tilrettelagt, beretningen om knallerten derhjemme osv.. Lærer og elev må være ærlige for at styrke de rene relationer. Tilliden må række til at man også kan sige fra uden at blive uvenner. Sker det ikke, så er det, som mange undersøgelser har vist, at det eneste eleven lærer af at gå i skole, er at gå i skole! Nok en case fra det virkelige liv. På en skole bliver jeg bedt om at komme fordi en række elev- og forældreklager, har fået lærergruppen til at spørge til om det nu er godt nok det de gør; om de samarbejder ordentligt, om de kan risikere, at elever vil rejse eller ikke vil anbefale skolen fremover osv. De ansatte mener at have indkredset problemet til at de mangler en overordnet målsætning på skolen! Skolen har selvsagt et formuleret mål og nu smider de ansatte det i hovedet på hinanden. Det er jo tilsyneladende nogle gange lettere at se konformt på principper end på de faktiske handlinger. Første, og vigtige, skridt blev derfor at sikre mig, at skolens formålsformulering var en aktiv del af de ansat- Side 7 af 13

8 tes viden, og derefter bede hver enkelt om at fortælle hvordan de forestillede sig, at de enkelte begreber i formuleringen skulle omsættes til aktiviteter/handling. Det skulle ikke diskuteres, men præsenteres (sættes på ord). En mente f.eks. at ansvarlighed var væsentligt, men han fik ikke lov til at lade eleverne være ansvarlige! Ved at spørge til konkrete undervisningssituationer og til hans ønsker ved at få hans forståelse konkretiseret - viste det sig at lærerkollegerne snarere end at begrænse ham, kunne inspirere ham. Og han dem! Da den lærerens egne værdier og etiske forståelse blev læst ind i skolens mål, opstod der en givende debat, som jeg nok havde sat i gang, men som pludselig levede sit eget liv i tillid til hinanden og med rene relationer. At få trukket begreberne ned på gulvet og ind i den enkelte lærer gjorde, at nu kunne de drøftes, vurderes og finde en form i skolen. For at fastholde processen gik vi videre og udviklede en kommunikationsform, der var god for netop den skole. (se kap om konflikt XX) Et eksempel På en ekspertiseskole EN for normaltbegavede, ordblinde elever, oplevede vi at læsepædagogik nok var vigtigt, men bestemt ikke nok til at rumme de rene relationer. Eleverne gjorde ikke fremskridt når vi havde de rigtige læsemetoder, og de rigtige staveteorier, dvs. kun systemunderviste dem og vi ansatte miste gejsten og brændte næsten ud. Når en skoles pædagogik kun udfoldes i bevidste valg og af rutiner, regler, metoder og traditioner fører disse ofte til socioemotionelle tomrum, og eleverne trækker sig tilbage til et af dem selv etableret fællesskab, hvor lærerne ikke kan nå dem; Og lærerne gør i øvrigt det samme, bliver konforme (se ovenfor). Dette tomrum fører iflg. Giddens til afhængighed; dvs. en vane der fastholdes og som, hvis den må eller skal opgives, fører til ukontrolleret angst. Når vi i dag møder mange elever med spiseforstyrrelser er det i mange tilfælde en af mange afhængighedsformer (andre er misbrug af alkohol, stoffer, lightergas ). Ved at gennemspille afhængighedsvanen bliver man høj, mens man samtidig undlader at se ind i fremtiden, som fremstår truende uden perspektiv. Giddens taler videre om sam-afhængigheden. Samafhængighed betyder at andre elever støtter den afhængige i at være afhængig fordi de heller ikke kender sig selv! Dvs. at en større gruppe elever solidariserer sig med hinanden, på trods af skolens forventninger. Vejen ud af dette dilemma er at opfatte elever og lærere og lærere indbyrdes, som ligeværdige og at bibringe hinanden et ordforråd og begrebsapparat, der kan benyttes til at forklare sig uddybende med. På EN kom denne afhængighed f.eks. til udtryk som passivitet (angst) over for det at engagere/interessere sig, og sam-afhængighed kom f.eks. til udtryk i en fælles skældende ud på skolen som en anstalt. Lærergruppens sam-afhængighed viste sig som; det er synd for eleverne, der-ikke-kanlæse holdning og desuden som en konform opdeling i på den ene side, de vigtige fag (f.eks. læsetræning) og overfor dem de øvrige mere nedprioriterede fag. Lærerkollegiets manglende fælles indsigt, måtte der gøres noget ved, vi måtte have et fælles sprog, der byggede på det nyformulerede værdi/målsæt skolekredsen og bestyrelsen havde vedtaget. Vi måtte væk fra en ret konform rollerelateret magt, hvor vi f.eks. i fuld alvor kunne sige, at en elev var "fejlplaceret" og hen til en værdibaseret argumentation, hvor netop denne elev kunne finde sine gesandter blandt lærerne. Det tog tid, det gør det når værdier skal ændres, men netop ved at acceptere lærergruppens forskelligheder og ved at overveje situationen og lede efter positive handlemuligheder, overvandt vi den ubehagelige angst, for at være forkert som lærer, og kunne give rum for udfoldelse af fælles nye løsninger, der levede op til både værdierne og det personlige råderum. Den synlige forskel blev at vi på EN etablerede at 2-3 lærere kendte det enkelte hold (og dermed den enkelte elev) særlig godt. Vi besluttede at enhver samtale om undervisning og oførsel tog udgangspunkt Side 8 af 13

9 hos eleven selv. Det var de faktiske synlige begivenhder og handlinger der blev talt om og på den måde fik eleven en indsigt som han kunne anvende ind til et nyt dilemma udfordre ham. Det første i øvrigt en uventet bi-effekt med sig idet syge fraværet både hos ansatte og blandt elever faldt markant så parterne oplevede ændringen meningsfyldt. Lærere har stærke værdier, det er en del af lærerprofessionens selvforståelse. Nu kan de være svære at få sat ord på, lærere imellem. Værdierne bærer jo ens identitet. Værdier kan på nogle skoler bedst læses i skolens regelsæt. Det er under alle omstændigheder (også) der, de skal stå deres prøve. Hver gang en konflikt kan være for svær at løse eller dukker op igen, opstår der et behov for at den kan løses bagud der kommer et krav om en regel (fra "strammerne") der kan befri en for konflikten og som skal gælde fremover; "Hvis nu Sofie igen, så skal der en uges tænkepause til..." - Hver gang vi på NE skulle til at konfirmere en sådan regel, så var det en spændende proces at spørge direkte; er dette noget alle ansatte vil håndhæve på lige fod? Hvis en i kollegiet sagde fra og det var fuldt legalt - så faldt reglen bort! Det blev et godt stykke udlugningsarbejde der førte til mange samtaler om mere rene relationer. For nogle år siden fortalte en elev mig, at på en hans gamle efterskole måtte eleverne ikke kysse hinanden!, Skete det så ikke?, spurgte jeg; Joh, for mange af lærerne gik altid og raslede med et nøgleknippe, så det kunne vi høres, og så kunne vi elever nå at holde op"! Lærerne troede vel på at skolens regel virkede! Hvor vil vi møde konflikten På EN spurgte vi hele tiden til relevansen af de regler vi selv havde indført. Vi kom til at indse, at der var flere konflikter i at have opdelt skolen i drenge- og pigegange, end i at have kønnene boende dør om dør. Alligevel turde vi næsten ikke indføre det, for hvad ville forældrene sige, hvad nu hvis der var blev seksuel aktivitet ud af det osv. Virkeligheden viste at elevernes blufærdighed kom til sin ret og at forældrene mente, at hjemme boede søster og bror jo også sammen i huset. Og vi fik væsentligere ting at være sammen med eleverne om f.eks. samtaler om at lære, om venskaber og om personlige sager. Ved at betænke os på konformiteten fik vi fat i ansvarligheden hos både os selv og eleverne. Man kan med sociologien forstå unges adfærd på tre måder; hvorvidt en adfærd er (u)lovlig, (u)forsvarlig eller (u)moralsk. En skoles grundlæggende menneskeopfattelse vil være afgørende for hvilken af de tre der fylder mest. For efterskolen i Annas tilfælde er det ulovligt ikke at være en god elev og skolen ville gerne kunne opstille en konsekvens f.eks. at man skulle løbe 5 km. hver morgen, når man ikke kom tidligt nok op om morgenen. For GE-skolen er de unge umoralske, de klager sig, selv om skolens opfattelse var at vi nu gør det hele så godt her på skolen ; modtrækket var at beklage forældrenes og de unges mangel på opdragelse og forståelse. På EN var det uforsvarligt, at de unge, hver aften ved sengetid, fokuserede så meget på at drille det andet køn ; ved at blande gangene blev det uforsvarlige til ansvarlig, forsvarlig handling, der kunne tages op til debat når noget udviklede sig; lærernes argumenter var i orden, vi kunne være fleksible og stå inde for dem. På samme måde, når der er hash eller alkohol på en efterskole; er det ulovligt, skal eleven sendes hjem, er det umoralsk, skal eleven genopdrages, er det uforsvarligt, skal eleven ansvarliggøres. Nogle gange betyder det at eleven sendes hjem, andre steder at eleverne i fællesskab drøfter situationen eller at eleven bliver bedt om at redegøre for sine overvejelser omkring brug af hash i en ligeværdig samtale. Side 9 af 13

10 Hvad en skole vælger som løsning på konflikten er altså dikteret af synet på mennesket i forhold til værdisættet skolen bygger på. De unges ballast. En efterskolen i dag, må væk fra at have en patriarkalsk indstilling, for det fører til afhængighed i Giddens forstand. Skolen skal derimod holde fast i sit værdisæt, der gennemsyrer stedet, Skolen skal tilbyde eleverne mulighed for at finde deres socialidentitet i fællesskabet og give dem mulighed for at afprøve deres situationsidentitet ved at tydeliggøre dilemmaerne i mødet mellem skolens (lærerens) og elevens holdninger. Når de unge skifter fra børneskolen til en efterskole, kan deres reaktion være at de ikke automatisk kan overføre forældrenes (hjemlige) normer eller værdier. Og de kan have svært ved at kende sig selv sammen med så mange andre i forhold til fritiden og skolen derhjemme. Der er altså basis for en potentiel konflikt, et regulært dilemma mellem den livserfaring eleven bringer med og de krav det at være på skolen stiller. Eleverne kan blive nødt til at skulle fastholde og acceptere deres skolevalg på et dybere plan end blot det, at skulle have f.eks. nye kammerater - der er meget mere på spil. Eleven skal gøre sine livsindstillinger op og stå ved valget af efterskole.. Derved må han eller hun se i øjnene at det valg måske udelukker noget andet. Det giver måske et indre pres der ikke kan holdes ud og han giver op og tager hjem igen. Skolen kan være nødt til at lette dette pres ved at acceptere at det er et dilemma og stille op med alternativer der kan fastholde den unges identitetssøgen. I nedenstående model skelnes igen mellem fællesskabet og skolen som system. fællesskabet systemet skolen det betydningsbærende udførelsen, det synlige. og under dette 1. Min etik/ værdiopfattelse 3. Normer / hvad kan jeg emotionelt få mig selv til Mit temperament og mine affekter /karakteren 2. Indsigt /min viden 4. Teknik / hvad tillader mulighederne Mine fysiske muligheder/min kapacitet På den ene side skal eleverne have mulighed for at være på skolen med deres etik/værdiopfattelse og deres viden og indsigt. De skal selvsagt udfordres, men ikke underkendes. Nogle gange vil en elevs normer betyde at han eller hun falder fint ind i fællesskabet (felt 3), og nogle gange ved eleven (har eleven teknik) nok til at kunne følge med under de givne muligheder (felt 4). Modellen illustrerer også hvad er sker, hvis der ikke er overensstemmelse mellem temperamentet og ens faktiske kapacitet. Astas kapacitet er ikke så stor, hun ved ikke så meget; hendes selvværd (hvad hun kan få sig selv til emotionelt) fylder ikke meget og derved dæmpes hendes temperament og altså hendes mulighed for at sætte viljen ind på at klare skærene. Skolen kan til enhver tid samtale med eleverne om udførelsen, det synlige, og udfra de informationer denne kommunikation giver begge parter, vil samtalen kunne øge chancen for at revidere værdiopfattelse eller indsigt afhængig af dilemmaets art. I Astas tilfælde ville en afklaring af de 2 områder f.eks. kunne føre til at hendes egen forståelse, for hvad der skulle læres, og hvad hun faktisk kunne, føre det til en ændring af hendes (og måske skolens) normer, så indsigten og etikken kunne følges. Side 10 af 13

11 Jeg blev engang spurgt af en lærer om hvad hun skulle gøre; hun havde fået en elev, Søren, der tydeligvis var godt begavet, men som ikke kunne læse og skrive et ord rigtigt. Eleven havde megen indsigt i hvad der skete i verden og var altså vældig i gang. Jeg spurgte om hun havde tænkt på en diktafon til ham og på at lade de tekster de læste på holdet følge af et indtalt bånd. Tanken havde strejfet hende, men hun ikke at ville sætte eleven i en skamfuld situation ved at bede ham benytte en diktafon! Mit svar var at den eneste der ikke turde se læseproblemet klart, nok var læreren selv, elevens klasse ville allerede vide det og nu blev det pinligere og pinligere at tie stille om det og lade som om det var en hemmelighed. Og ganske rigtigt da læreren åbne op for samtalen og meddelte at Søren nu skulle benytte båndoptager og det måtte de andre ikke fordi så var svaret de ved vi da godt, efterfulgt af en række direkte spørgsmål til Søren. Pinligheden var overvundet! der blev rokket ved normen; at alle skal kunne læse og der blev givet indsigt i hvad det betyder at det er svært at læse. For Søren betød det samtidig at hans temperament og hans kapacitet kunne udfolde sig direkte og personligt herefter. Hvis læreren havde fastholdt at de var en hemmelighed havde Søren måtte leve med at være skolehåbløs eller ikke-normal. Det at have et fælles værdisæt kan skabe en intern etisk tryghed - en form for loyalitet. Etik drejer sig jo netop ikke om regler man skal følge, men om at være i en valgsituation - i et dilemma. Etik er en gråzone man er tvunget til at gå ind i. Selv som professionel lærer, er man fanget: hvis man pænt holder sig til regler mv. har man svært ved at hjælpe andre til en læring og udvikling - hvis man går for tæt på risikerer man at gøre skade! Et nyere etisk dilemma rejser i de krav ministeriet stiller til skolerne - fra at være en skoleform, hvor elever udvikledes og modnedes (mange forældres udtryk), skal efterskolerne, som alle andre udannelsesinstitutioner, gøre eleverne kompetente! Eleverne skal altså berøres på det personlige område, de skal ikke blot uddannes, de skal holdningsændres af efterskolen - det er da et dilemma! Det betyder at lærerne må have et særligt ansvar for at have tilstrækkelig faglig viden, psykologisk forståelse og indlevelsesevne og at de har kendskab til egne styrker og svagheder til at kunne tage udgangspunkt i at eleverne respekteres og forsvares. Eleverne har nok (selv) valgt skolen, men det er spørgsmålet om valget altid er gjort ud fra skolens værdigrundlag eller skolens pædagogik. Snarere er det vel sådan at eleverne har en større eller mindre anelse om skolens holdninger og derefter skal finde sig selv i denne skoles hverdag. Og dette bliver på den ene side et identitetsprojekt hvis skolen stiller op, og på den anden side en række forsøg på at afgrænse hvad jeg, so elev kan lære her, som er det er værd at bruge tid på! Hvis altså en efterskole kan benytte sit ståsted til at være et tilbud om en række holdninger, der udtrykkes gennem de ansattes måde at leve dem ud på, så vil de unge kunne tilbydes at sætte ord på deres egne holdninger og deres egen indsigt og i mødet mellem skolens ansatte og den unge etableres vækstpunktet (for begge parter!). Der er tradition for at den enkelte frie skole, ser sig som hel skole, en livets skole og/eller en historisk poetisk skole. Vi mennesker fastholder virkeligheden, ved at organisere den i fortællinger (narrativer xii ), og vi ved at sandheden, som universel historie, ikke findes. Identiteten skabes gennem udviklingen i fællesskabet og både de sociale relationer og sproget og via relationer og sprog. Når vi indplotter den personlige historie; flyttes tanker, vi sætter ord på tingene og vi foretager handlinger, det er næsten som at fortælle et scenestykke. Og kroppen følger med. Ved at fortælle og samtalen fremtræder ens værdier og tro, ens følelser og erfaringer så det ikke bliver personen, der er problemet, Side 11 af 13

12 men problemet der er problemet. Det er ikke sikkert min fortælling fremstår, som du ville fortælle den, men i samtalen kobles min fortælling med din og skaber nye billeder og muligheder. Skolens opgaven kan være at gøre elevernes gode fortællinger tykkere. Lærer S kom engang og fortalte hvorledes han ikke kunne få ro på et bestemt hold. Ved at spørge videre forstod jeg, at det var i klassen det gik galt, mens det på fodboldbanen, hvor han var træner/lærer ikke var et problem. Når jeg står midt på en bane med fløjten i hånden så går det fint. Der skulle ikke mange ekstra ord til før S kunne finde parallellen og indføre visse af handlemåderne fra fodboldverdenen i klassen. Den gode fortælling blev gjort tykkere. Brian kommer på skolen og kan fortælle hvordan han aldrig kan finde ud af matematik; det er den fortælling han kan fortælle sig selv. På lejrskoleturen i Norge forventede han, at han skulle være verdensmester i slalom første dag det blev i stedet til nogle store styrt og synes han selv, ydmygende situationer, hvor de andre løb fra ham. Jeg påtog mig opgaven at lære ham skiingens kunst og vi tog ud på en meget lille løjpe, Det gik ikke hurtigt og turen over et lille spang med vand under, rummede en vis fare for at dratte i. Det gik - og vel tilbage spurgte jeg om han ville tage turen igen. Det gik fint igen og så var de, at jeg sagde det her kan du bruge i matematik. Han studsede, men kunne se at læring koster "nogle flere ture", men det behøvede jeg ikke engang at formulere for ham. Sammenhængen mellem det at være skole for en bestemt slags elever og en skoles holdning, står forhåbentlig stadig uklar; jeg tror nemlig ikke at der er nogen. Jeg har påpeget nogle områder, der i forhold til skolens formål, kan skabe dilemmaer, der kan drøftes. Hvor langt tør skolen lade værdier være ledetråde, der kan føre til samtaler med den enkelte elev? Hvor mange af skolens regler bygger på en trang til konformitet og hvor mange er så vægtige at de må føre til etiske overvejelser sammen med eleverne? Hvordan vil skolen møde den skolehåbløse elev, med yderligere krav eller med perspektiverende imødekommenhed. Hvordan ser skolen på fællesskabet; er der et rum at udfolde det i, så både min etik og min indsigt kan have betydning. Eller leverer skolen normer og tekniske regler, der betyder at jeg som lærer og elev må overveje hvad jeg kan få mig selv til! Skaber skolens pædagogik konforme og afhængige elever, der retter ind på plads, eller sætter skolen eleverne fri til at afprøve deres egen identitet i med- og modspil med lærerne. Hvilken form for forståelse er der bag opdragelsen/dannelsen; er eleverne (u)lovlige, (u)forsvarlige eller (u)moralske, når de udfordrer skolen(s ansatte)? Bliver skolen, på baggrund af etikken, nødt til at lade eleverne blive problemet i stedet for at problemet er problemet, så vil eleverne kun kunne re-agere med tilbagetrækning og gruppedannelse. (afhængighed og sam-afhængighed, se ovenfor) Kan værdisættet og loyaliteten rumme overtrædelser, så lærerne kan være rollemodeller der "lader være med selv at kaste den næste sten i glashuset", og i stedet gå ind i opdragelsen af eleverne. Etikken og værdisættet kan også betyde at lærerne kan være ansvarlige overfor hinanden (og dermed skolen) og skabe rum til at lade eleverne opnå ansvarlighed, når de har været u- ansvarlige. Måske er det så mindre vigtigt om det er kristendom, politik, idræt, eller noget andet, der karakteriserer en skole, værdierne finder man først, når de sættes på ord, og der er det vigtigt at en skoles selvforståelse er vid og at den er konsistent nok til at elever, der jo kommer udefra, har mulighed for at lukke samtalen op! Side 12 af 13

13 Når de ansattes holdning giver rum til identitetsarbejde for de unge og de kan sætte deres egen livsverden til samtale så kan det støtte både de ansattes egne og elevernes værdier. Ved at være fælles eksisterer vi og ved at opleve forskelligheden i et hav hinanden vokser vi. i fra Lovbekendtgørelse om Frie kostskoler, med noter. Karnovs lovsamling. ii dette afsnit er bl.a. inspireret af Bernt Gustavsson; Dannelse i vor tid, Klim 1998 iii Kurset afholdt jeg på Ollerupkurset på Den Frie Lærerskole. iv Jens Bertelsen, Dilemmaet som lærer, Ph.D-afhandling, Danmarks Lærerhøjskole 2000 v Model s. 132 i Lærer og vejleder vi Hargraeves og Fullan; Hvad er værd at kæmpe for i skolen?, Klim 2003 vii Psykologisk Pædagogisk ordbog, Gyldendal viii Her fra Kirsten Holm; Værdier, virke og vækst, Systime men omtalt mange steder. ix Kommentar i Folkeskolen 37/2003 af Tingleff Nielsen og Ulholm. x Høegh-Olesen; Mennesket og det ukendte, Dansk psykologiske forlag xi Anthony Giddens: Intimitetens forandring, Hans Reitzels forlag 1994 xii Bl.a. Marianne Horsdal, Livets fortællinger en bog om livshistorier og livskvalitet, Borgens forlag 2000 og f.eks. Torben Marner, Kom lad os snyde problemet, Hans Reitzel 1998 Side 13 af 13

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november 2009 1 www.marketminds.dk Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere