Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn på Børn og Unge Centret Djurshøj med fokus på juniorafdelingen

Transkript

1 1 Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Børn og Unge Centret Djurshøj med fokus på juniorafdelingen Dato:

2 2 1. Hvem på institutionen er der talt med: Ledelse Medarbejdere Børnene / de unge Forstander Arne N. Hansen, Souschef Elsebeth Møller og afdelingsleder Toni Pej 2 medarbejdere på juniorafdelingen Der er hilst kort på 2 børn på børneafdelingen Der er talt med 5 unge på juniorafdelingen 2. Oplysninger om tilbuddet: Lovgrundlag 67 Adresse Kløvervangen 9, 8500 Grenaa Telefon Ledelse Forstander: Arne N. Hansen Stedfortræder: Elsebeth Møller Afdelingsleder: Toni Pej Antal afdelinger / enheder 3 Antal pladser Børneafdelingen: 10 pladser Juniorafdelingen: 8 pladser Familieafdelingen: 4 mødre og 4 børn eller gravide Målgruppe Børneafdelingen: Normaltbegavede, omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge samt børn og unge med lettere psykiske handicaps i aldersgruppen 6 år 12 år. Typisk vil det være børn fra familier med store vanskeligheder. Børnene skal som udgangspunkt kunne frekventere et normalt skoletilbud. Børnene har ofte adfærdsmæssige problematikker.

3 3 Der vil efterfølgende være tilsyn med børneafdelingen. Juniorafdelingen: Normaltbegavede, omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge samt børn og unge med lettere psykiske handicaps i aldersgruppen 12 år til og med 17 år. Typisk vil det være børn fra familier med store vanskeligheder. Børnene skal som udgangspunkt kunne frekventere et normalt skoletilbud. Børnene har ofte adfærdsmæssige problematikker. Familieafdelingen: Et tilbud til gravide kvinder og familier, hvor de sociale myndigheder er bekymrede for, hvordan forældrerollen forvaltes. Tilbuddet gives jvfr. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 4 til familier, der skal støttes i udviklingen af egen ansvarlighed og forbedre deres handlemuligheder over for egne problemer, og til familier, hvor de sociale myndigheder ønsker en forældreevneundersøgelse Familieafsnittet på Djurshøj vil fortrinsvis modtage: Unge mødre Gravide unge piger Familieafsnittet på Djurshøj vil også indgå i opgaver omkring: Forældre med sociale problemer Forældre der er psykisk udviklingshæmmede Forældre der har psykiske problematikker Undersøgelses perioden er på 6 måneder. Familieafsnittet modtager ikke akutte indskrivninger. Familieafsnittet beskrives nærmere efter evalueringsmøde den Dato og tidspunkt for tilsynet kl Oplysninger vedr. det aktuelle tilsyn

4 4 Materiale der har indgået i tilsynet Der er udleveret følgende skabeloner: Udviklingsplan Observationsrapport Statusrapport 3 måneders rapport Afslutningsstatus Fortegnelse over indskrevne børn og unge Skema vedr. ugekontakt til forældre Der er udleveret følgende pjecer: Vejledning vedr. medicingivning på Djurshøj Regler / retningslinjer vedr. magtanvendelser Hvordan er der på Djurshøj? Tavshedspligt Information til medarbejderne om sikkerhedsarbejdet på Djurshøj Sikkerhedsgruppens mål og opgaver for 2008 Velkommen på Familieafsnittet Retningslinjer ved udarbejdelse af og opfølgning af udviklingsplaner for barn eller ung på Djurshøj, samt beskrivelse af barnets udviklingsteam Arbejdsopgaver i forbindelse med forældrekontakten Rygepolitik på Djurshøj Syge og fraværspolitik Elektronisk dagbogsføring på Djurshøj Stress og trivselspolitik På hvilken måde er det sociale liv og samspil observeret Der er talt med 2 medarbejdere på juniorafdelingen Der er talt med 5 unge på juniorafdelingen Deltagere i tilsynet Teamleder Susanne Rasmussen Fra tilsynsgruppen: Dotta Skovgaard-Petersen og Maja Elisiussen

5 5 A. Aktuelle forhold vedr. de indskrevne børn / unge Visitation Hvordan foregår visitationen: Der er for nylig aftalt ny visitationsprocedure med teamleder Susanne Rasmussen: Visitationer til Djurshøj fra Norddjurs Kommune foregår i det centrale visitationsudvalg. Visitationer til Djurshøj fra andre kommuner foregår ved direkte kontakt mellem Djurshøj og den pågældende kommune. Det er Djurshøj, der beslutter. Sagen tages efterfølgende med til efterretning / orientering i det centrale visitationsudvalg. Mål for det pædagogiske arbejde, herunder både institutionens generelle mål og konkrete operationelle mål for det enkelte barn Der er betydelig divergens mellem ledelsens og medarbejdernes oplysninger. Medarbejderne mangler den grundlæggende forståelse for ledelsens intentioner Ledelsen oplyser: Overordnet er det målet med det pædagogiske arbejde på Djurshøj at lære børnene en god, tryg, almindelig hverdag, der gerne på sigt skulle ruste dem til at klare sig i tilværelsen. Helt afgørende for arbejdet med det enkelte barn er Kontakt Kærlighed Krav Konsekvens Den gode kontakt er udgangspunktet. Kærlighed: Det er en forudsætning, at man skal kunne lide at arbejde med barnet. Krav: Man skal kunne indgå i en sammenhæng i samfundet og skal man kunne det, skal man også kunne efterleve visse krav. Konsekvens: det skal være tydeligt, at valg og handlinger har konsekvenser. På spørgsmålet om, hvordan der skabes sammenhæng mellem krav og konsekvens oplyses det, at der på Djurshøj hele tiden arbejdes med sammenhængen. Hvis arbejdet skal lykkes, er involveringen vigtig. Man arbejder meget med relationsarbejde på børneafdelingen. De børn, man har den bedste kontakt med, laver man f.eks. livshistoriebøger med. Det har endnu ikke været et problem, at et barn så ikke er blevet valgt.

6 6 Arbejdet med livshistoriebøger er ikke et nyt tema men det er af nyere dato, at man arbejder så systematisk med det. Man har indkøbt en lille usb nøgle som er formet som en lille grøn mand. Manden har påskriften med kærlig hilsen Djurshøj. Hvert barn får sådan en nøgle, hvor man kan få scannet billeder og andet vigtigt ind. Medarbejderne har en anerkendende tilgang. Det er vigtigt, at man kan tale om tingene på en ordentlig måde. Det er vigtigt at respektere barnets historie. Pædagogen har læst barnets historie. Men barnet selv har oplevet historien. Man kan sagtens markere sig og sige stop, selv om man er anerkendende. Man skal som pædagog respektere, at børnene reagerer. På spørgsmålet om, hvor vidt man som pædagog på Djurshøj har en opdragerfunktion svares der, at det har man i høj grad. Alle på Djurshøj har et ansvar for børnene. Alle på Djurshøj skal tænke på, at de i deres omgang med børnene og med hinanden er rollemodeller. Medarbejderne oplyser: De 2 medarbejdere har svært ved at forklare, hvad målet er for det pædagogiske arbejde, de udfører. Sidst i samtalen nævner den ene medarbejder, at målgruppen måske er anderledes i dag end tidligere uden at kunne præcisere det yderligere - og at man måske derfor skulle tænke anderledes end man gør. Hun efterlyser i den forbindelse nogle redskaber der passer bedre. Institutionens pædagogiske praksis, herunder systematik i det pædagogiske arbejde Ledelsen oplyser: Der tages først og fremmest udgangspunkt i den kommunale handleplan. Derudover laves der hurtigst muligt efter indflytningen en udviklingsplan for det enkelte barn. Man arbejder i et team omkring planen: afdelingsleder, socialrådgiver og kontaktpædagog. Planen sættes i barnets mappe og bliver formidlet på første afdelingsmøde. Det er kontaktpædagogens ansvar at få sat gang i processen. Der er betydelig divergens mellem ledelsens og medarbejdernes oplysninger. Medarbejderne refererer ikke til samme systematik som ledelsen På teammøder vælger man højst 3 fokuspunkter, der skal arbejdes med i en periode.

7 7 Børnene drøftes på afdelingsmøde hver 14. dag. De eksterne psykologer Morten Sø og Steen Basse bruges i supervisionen, og kan hjælpe med at se nye vinkler, hvis man kører fast. Der tilbydes fast supervision hver anden måned. Derudover benytter man også psykologerne til intern undervisning og krisebehandling. Medarbejderne oplyser: Det oplyses, at i øjeblikket er børnene / de unge på afdelingen mellem 14 og 16 år. Børnene / de unge kan komme direkte fra børneafdelingen men de kan også komme udefra. Det oplyses, at omsorg og konsekvens er vigtigt. De unge skal føle, at det er deres hjem. Mange af dem har manglet omsorg i mange år. Den ene medarbejder synes, at de som pædagoger på afdelingen gør det ved, at de har samtaler med de unge, og ved at de sørger for at være synlige. Den anden medarbejder oplyser, at hun er ked af at skulle sige det, men der er i 1 år snakket om, at der skal være samtaler med de unge, men hun synes ikke, at det virker. Når en ny indskrives på afdelingen, er en pædagog straks opsøgende og taler med barnet / den unge om, hvad der er sket. Det oplyses, at pædagogen ikke ser handleplanen. Man ser ikke så meget skriftligt. Efter 3 måneder bliver der lavet en handleplan og efterfølgende en status. Den ene medarbejder synes ikke hun deltager i møder omkring barnet / den unge. Den anden medarbejder synes, at hun deltager, hvis der er behov. Ellers er det som udgangspunkt socialrådgiveren. Den ene medarbejder fremhæver, at der altid er mulighed for supervision Pædagogiske prioriteringer Beskrivelse af de pædagogiske fokusområder på institutionen / Hvorfor Ledelsen oplyser: Man prioriterer, at børnene på Djurshøj skal opleve en god og tryg hverdag, der er båret af gode normer. Det betyder helt konkret, at man sidder ordentligt ved bordet, når man spiser. De voksne, der arbejder på stedet er blevet enige om, hvad der er god bordskik, så der er enighed om det. Det betyder, at man ikke går ind med snavsede sko. I det hele taget betyder det, at man opfører sig, så man også kan begå sig i hjemmet hos

8 8 andre. Man skal kende færdselsreglerne, ellers bliver man yderligere marginaliseret. Medarbejderne oplyser: Arbejdet prioriteres på følgende måde: 1. Skabe god kontakt / relation og finde ud af, hvad der trykker 2. Lytte til barnet og vise det tillid. Være troværdig som voksen 3. Gensidig respekt og tillid Sprogbrug og omgangsformer på institutionen Giver ikke anledning til kritik Bør være et opmærksomhedspunkt Ledelsen oplyser: Man bruger den anerkendende tilgang. Man ønsker ikke at acceptere udtryk, der pludselig synes almindelige som eksempelvis luder. Som medarbejder på Djurshøj er man opmærksom på, at man er rollemodel for børnene, hvad sprog og omgangsform angår. Det betyder, at der lægges vægt på et ordentligt sprog på alle niveauer. Medarbejderne oplyser: Der er en lidt uheldig sprogbrug blandt de unge. Man retter de unge, hvis de taler grimt. Personalet skal huske, at de er rollemodeller for de unge. Man går op i bordskik. De unge skal jo videre ud i livet engang. De skal lære de basale ting, så de kan klare sig ude i samfundet. Man taler med de unge om, hvorfor det er vigtigt at kunne opføre sig ordentligt. Synes man, at de unge går i en forkert retning, korrigerer man. Direkte spurgt, hvad man oplever som det vigtigste, når man går på arbejde, svarer en medarbejder, at det er at have det rart med de unge og støtte deres udvikling. Det er vigtigt, at de føler sig trygge ved at være på stedet. Magtanvendelse Antal 1 sommeren 09 Periode Det sidste år Stigning i forhold til forrige periode Fald i forhold til forrige periode Antal ikke tilladte magtanvendelser Ingen Beskrivelse og bemærkninger Ledelsen oplyser: Der er helt fast procedure i forhold til magtanvendelse. Den involverede pædagog udfylder skema til stedfortræder, der vurderer, om der er tale om lovlig

9 9 Der bør være fokus på området, så det sikres, at alle medarbejdere kender reglerne Forældresamarbejde Der er betydelig divergens mellem ledelsens og medarbejdernes oplysninger. magtanvendelse. Stedfortræder taler med pædagogen og barnet. Skemaet sendes videre til tilsynsgruppen i Norddjurs Kommune. Der sendes kopi til sagsbehandler og forældre bliver orienteret. Der er på Djurshøj en helt klar holdning om, at magtanvendelse aldrig er et pædagogisk middel. Når man ansættes på Djurshøj får man udleveret magt bekendtgørelsen og skriver under på, at den er modtaget. Stedfortræder har intro af nye medarbejdere, hvor magtanvendelse indgår. Derudover drøftes magtanvendelse også jævnligt på afdelingsmøde. Medarbejderne oplyser: Der har ikke været magtanvendelse i en længere periode. Ved magtanvendelse udfyldes skema til ledelsen. De er bekendt med, at der er en bekendtgørelse, men den bliver ikke gennemgået. Ledelsen oplyser: Djurshøj har for en årrække siden fået lavet en stor undersøgelse om forældresamarbejde. Det blev i den forbindelse klart, hvad forældrene efterspørger. Man har forsøgt at fortsætte de gode takter, men det har været svært. Djurshøj har et kvalitetsmål der betyder kontakt til forældrene fra kontaktpædagogen 1 gang ugentligt, men det virker ikke. Konsulent i Syddjurs Kommune Birthe Knude har netop lavet ny undersøgelse der viser et meget dårligt resultat. Der er udarbejdet et særskilt skema, hvor kontaktpædagogen registrerer, om der har været kontakt og dette føres også ind i dagbogen. Det aftales, at Birthe Knudes rapport sendes til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune. Medarbejderne oplyser: Der bliver ringet til forældrene 1 gang om ugen, så de kan følge med i de unges liv. Der er faste traditioner for arrangementer og man holder mærkedage med de unge. Forældrene kan komme forbi, hvis de har lyst til det. Det er meget sjældent, at forældrene bare kommer, uden man ved det. Der er en far, der kommer og spiser hver uge.

10 10 Klager Antal Periode Kommentarer, herunder institutionens håndtering af klager og klagers karakter Ledelsen oplyser, at det ikke huskes, hvor mange klager der har været det seneste år. Det aftales, at klagerne gøres op, og der sendes en oversigt til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune. Det oplyses, at der har været klager i forbindelse med nyligt afholdt tur til Prag. Der findes klager med relevant indhold og klager der er mindre seriøse. Klager er sjældent skriftlige. Hvis der klages over noget, som en pædagog har gjort eller givet lov til, beder ledelsen pædagogen om nogle pædagogiske overvejelser i forhold til sagen. Det aftales, at der fremover sendes kopi af klager til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune, efterhånden som de modtages, og der er handlet på dem. Almene forhold vedr. børnene / de unge, herunder hygiejne og påklædning Ikke drøftet. Vil blive prioriteret ved næste besøg Håndtering af barnets / den unges lomme-tøjpenge beløb Ikke drøftet. Vil blive prioriteret ved næste besøg Håndtering og sikring af medicin og medicingivning Omfang af fejlmedicinering Ledelsen oplyser, at medicin opbevares i aflåste medicinskabe. Der findes på Djurshøj en skriftlig vejledning vedr. medicin, som medarbejderne er kendt med. Der henvises til vejledningen. Medarbejderne oplyser: Medicin opbevares i aflåst skab og der er viden om vejledning vedr. medicingivning.

11 11 Børnene og de unges deltagelse i undervisning og fritidsaktiviteter både interne og eksterne, herunder sammenhæng og koordinering mellem døgntilbud og andre tilbud Ledelsen oplyser, at børnene på Djurshøj som Der er tale om et alvorligt problem, og institutionen bør snarest udarbejde en plan for, hvordan det løses udgangspunkt går i almindelig skole. Stabil skolegang vægtes højt. Det prioriteres ligeledes højt, at børnene går til noget i deres fritid, så de kommer ud bland andre børn og får mulighed for at knytte gode kontakter. Ledelsen oplever, at det virker på børneafdelingen. Medarbejderne oplyser,at skolen er vigtig og at fritidsaktiviteter betragtes som lige så vigtige. Det kan være svært at få de unge i gang med noget. Lige nu er der ikke rigtig nogen, der går til noget. De forsøger at motivere dem. En medarbejder oplyser, at de unge render meget rundt, og de ved ikke, hvor de er. Så kommer den unge hjem kl. 24 og næste morgen kan man ikke komme op og i skole. Gennemførelse og resultater af brugerundersøgelser og / eller evalueringer af det pædagogiske arbejde Internt Eksternt Beskrivelse af indhold og resultater Ledelsen oplyser, at Djurshøj har deltaget i flere undersøgelser men der er ikke noget af nyere dato bortset fra Birthe Knudes undersøgelse vedr. forældrekontakt. B. Organiseringen og rammerne for det pædagogiske arbejde Arbejdsplanlægningen, herunder optimering af de muligheder arbejdstidsregler giver for kontinuitet og sammenhæng for børnene / de unge Der er kun een person, der kan lave vagtplan Det bør tilstræbes, at medarbejderne anerkender normeringen Ledelsen oplyser, at det er stedfortræderen der laver vagtplanen for hele huset. Man kører 12 ugers rul. Hver 4. uge starter man forfra. Stedfortræderen tager hensyn til pædagogernes privatliv, så vidt det er muligt. Det er ledelsens opfattelse, at medarbejderne er tilfredse med den måde, som vagtplanerne laves på. Det oplyses, at afdelingsleder på børneafdelingen er ved at lære at lave vagtplaner. Medarbejderne oplyser, at der er 6 fuldtids stillinger på afdelingen og 1 delt vågen nattevagt. Ordningen med nattevagt er ændret pr. august 09. En medarbejder synes, at hun går meget alene og at det er et stort problem, at der er for få hænder.

12 12 Medarbejdergruppens sammensætning i forhold til de opgaver, der skal løses Rekruttering af nye medarbejdere Ledelsen bør udarbejde en plan for kompetenceudvikling og implementering af pædagogik herunder ledelsesopgaver på afdelingen. Der bør udarbejdes både en kortsigtet og en langsigtet plan. Ledelsen oplyser, at det ikke er noget problem at besætte stillinger. Ved sidste opslag fik man 40 ansøgninger til 2 stillinger. Om de aktuelle forhold oplyses det, at det ser ud som om, at medarbejderne på juniorafdelingen ikke kan efterkomme de krav, der stilles til dem. I øjeblikket er der ansat 2 mænd og 4 kvinder på afdelingen. Alle på nær en medarbejder har en pædagogisk uddannelse. Alle er opgraderet med misbrugskursus. 4 af medarbejderne har været ansat siden 08. Udgangspunktet er, at medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund er i orden, men der mangler forståelse for omsorgssvigtede børn og unges behov for struktur og forudsigelighed. Der er stor forskel på medarbejdernes faglighed. Der er to medarbejdere på juniorafdelingen der kan skrive en rapport, hvor man kan se overvejelserne og indsigt i børnene. De øvrige medarbejdere på juniorafdelingen har svært ved at skrive en rapport. I konsekvens heraf er der lavet skriveteams, hvor man skal kunne støtte og hjælpe hinanden. Meningen er, at alle pædagoger skal kunne skrive. Rapporterne gennemgås og struktureres af socialrådgiveren. På spørgsmålet om, hvor vidt juniorafdelingen kan komme til at fungere med den nuværende bemanding, oplyses det, at det er muligt, hvis medarbejderne ser bort fra egne normer. Det er et problem, at der er så stor uenighed medarbejderne imellem på afdelingen. Kurser og efteruddannelse, herunder institutionens prioriteringer Der er betydelig divergens mellem ledelsens og medarbejdernes oplysninger. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere har fået tilbudt diplomuddannelse, men at medarbejderne på juniorafdelingen har sagt nej, fordi de ikke vil til eksamen. På spørgsmålet om, hvor vidt ledelsen synes, at medarbejderne godt kan sige nej, svarer ledelsen bekræftende, at det synes de, for de er bange for, at pengene ville være spildt. Det oplyses videre, at ledelsen har set på et forløb hos VIA, som lige vil passe til medarbejdergruppen. Der er tale om 10 dage fordelt på 3

13 13 Ledelsen bør udarbejde en plan for kompetenceudvikling og implementering af pædagogik herunder ledelsesopgaver på afdelingen. Der bør udarbejdes både en kortsigtet og en langsigtet plan gange. Det vil kunne udbygges, afhængigt af, hvad der viser sig at være brug for. Ledelsen oplyser vedr. børneafdelingen, at her er personalet fagligt dygtige og meget interesseret. De har alle pædagogisk uddannelse. 2 medarbejdere er næsten færdig med Marte Meo uddannelse og l medarbejder har en systemisk efteruddannelse. 1 medarbejder har diplomuddannelse. Medarbejderne oplyser, at der kun er lidt mulighed for efteruddannelse. En medarbejder har tidligere fået efteruddannelse via Amtet. Efterfølgende har hun søgt efteruddannelse, hun ikke har fået. Det oplyses, at man gerne har villet på diplomuddannelse, men det har man fået afslag på. Kontinuitet i personalegruppen, herunder brug af vikar Der er divergens mellem ledelsens og medarbejdernes oplysninger. Ledelsen oplyser, der somme tider går rygter om, at der er meget stor udskiftning på Djurshøj, men det passer ikke med virkeligheden. I år er 3 fratrådt men der er stadig mange, der har været ansat i mange år. Det understreges, at det er vigtigt at se på, hvorfor en medarbejder rejser. Der er jo ikke noget i vejen med at ville prøve noget andet. Det er et problem, hvis der er smækken med døren hele tiden og det oplever man ikke, at der har været tale om. Medarbejderne oplyser: En medarbejder oplyser, at der er stor udskiftning. I 2009 er der ikke rejst nogen og i 2008 er der rejst 1. Trivsel i medarbejdergruppen / samarbejde og kommunikation Der er betydelig divergens mellem ledelsens og medarbejdernes Ledelsen oplyser, at medarbejderne har reageret på den kritik der helt aktuelt har været fremme i TV2 Østjylland. De har taget initiativ til en erklæring, som alle 32 medarbejdere på nær 6 har skrevet under. Konklusionen er, at alle har det godt sammen bortset fra juniorafdelingen.

14 14 oplysninger. Ledelsen oplyser, at den 6. oktober starter en arbejdsmiljø undersøgelse, hvor medarbejderne bliver interviewet. Djurshøj har søgt midler hos arbejdstilsynet, så noget af udgiften kan dækkes. Der er tale om en undersøgelse uafhængigt af det der aktuelt er fremme i medierne. Det er tilfældigt, at det falder sammen. Medarbejderne oplyser: En medarbejder oplyser, at det er svært at komme igennem til ledelsen, og der er ofte verbale overgreb fra forstanderen. Dertil synes hun, at der er meget sladder på institutionen. Hun oplyser videre, at det er meget svært, når 1/3 af personalet er i familie med hinanden. Ligeledes nævner hun et nyligt afholdt personalemøde, hvor tonen fra ledelsen var meget ubehageligt. Hun fortæller videre, at medarbejderne på Djurshøj har det så dårligt med hinanden, at man er holdt op med at holde fester sammen, for der er altid nogen der skal have supervision bagefter. Så nu er det indskrænket til en julefrokost. Hun synes, at man skulle se at få ryddet op i tingene, for det er ikke en børnehave og det skal ikke være på sådan et møde som de plejer at holde, for det virker ikke. Den anden medarbejder oplyser, at hun ikke oplever situationen på samme måde. Hun er enig i, at omtalte møde var ubehageligt. Det var i hvert fald ikke anerkendende kommunikation. Men ellers synes hun, at ledelsen er lydhør og at hun har et godt og fleksibelt samarbejde med ledelsen og sagtens kan gå til ledelsen, hvis der er noget. Sikkerhedsforhold Ledelsen oplyser, at der ikke har været tale om arbejdsskader og der er ingen bemærkninger i forhold til APV. C. Øvrige forhold Rengøringsstandard og orden på institutionen Det er ved rundgang på institutionen fundet, at der

15 15 generelt ser rent og pænt ud. Dog forekommer det noget rodet på juniorafdelingen og ikke særligt hyggeligt i fællesrummet. Udendørs arealer Det er ved rundgang på institutionen fundet, at de udendørs arealer generelt ser ordentlige ud. Andet som institutionen har ønsket at drøfte Ledelsen gør opmærksom på den igangværende mediedækning fra TV2 Østjylland og hvordan det påvirker både beboere og ansatte. C. Samtaler med børnene / de unge Udsagn fra samtalerne med børnene / de unge Der er gennemført samtaler med 5 unge på juniorafdelingen der har talt med en tilsynsperson. Der har ikke været pædagogisk personale til stede. UNG A: A oplyser, at hun har boet godt 1½ måned på Djurshøj. Hun starter med at spørge, om borgmesteren kommer fra samme sted som tilsynspersonen. Hun synes godt nok det er meget forkert, at han kan stå og sige i fjernsynet, at man kan lukke juniorafdelingen, uden at man har talt med nogen af os, der bor her om det. Så skal man bare lige se det i fjernsynet. Hun fortæller, at hun synes, at det er rigtig træls med al den ballade og fjernsynet. Hun har sagt til sin rådgiver, at hun ikke vil blive boende. Hun synes, at stedet ødelægger alt for hende. Hun skulle egentlig gå i A klassen, men hun kommer ikke i skole, fordi hun ikke synes, at det nytter noget. Hun synes, at stedet forskelsbehandler de unge. Der er især én ung der kan få lov til alt, og det synes hun er forkert. Der er en pædagog, som hun bedst kan lide, fordi han er stille og rolig og til at snakke med. Derudover er der en kvindelig pædagog, som hun er glad for, og som har talt med hende om hendes far. Hun fortæller, at hendes far var ved at begå selvmord for nylig og ingen har talt rigtigt med hende om det. Hun synes godt, at de voksne kunne være mere medfølende. De virker ligeglade. Hun synes, at de voksne har et grimt sprog og råber meget. Hun tror, at de må være meget presset, siden de opfører sig sådan, for ellers ville de vel ikke råbe. De voksne siger, at de vil tage ting op på møde, men der sker ikke noget. De virker ligeglade. De unge, der hele tiden stikker af, har det dårligt, men man taler ikke med dem. Hvorfor skal de så bo der? Det er sjældent man laver

16 16 noget sammen. I går stak 2 af igen. Hun kan ikke forstå, at man ikke er ude af lede efter de unge, når de stikker af. Det ville man da gøre i et hjem. Direkte spurgt om det positive på stedet er varet skolen og at gå til kor. Derudover oplyses det, at mad og madplaner fungerer godt. UNG B: B oplyser, at hun har boet på institutionen i flere år og er glad for at være der. Hun går i gymnasiet. Hun savner dog den tidligere afdeling 3, som var for de ældste elever. Hun synes, at juniorafdelingen burde deles i 2, så man kunne bo sammen med nogle færre. B er ked af al den uro der har været den seneste tid og vil vide, om afdelingen skal lukkes. UNG C, D, E, : De unge giver udtryk for stærk utilfredshed med at bo på Djurshøj. De synes, der er en dårlig stemning på afdelingen, og en af dem siger, at det er så træls, at der altid er nogen, der enten stikker af eller nægter at gå i skole. De er generelt lidt trætte af hinanden og vil ikke melde sig til fritidsaktiviteter uden for huset, da man kan risikere, at de andre fra afdelingen så også vil med. 2 af de unge har dog lidt planer om at gå til noget sammen. De unge siger, at de mangler voksne at betro sig til, uden at alting bliver noteret i dagbogen eller går videre til alle de andre voksne. De oplever, at personalet på kontoret sidder og griner af de ting, de fortæller. Videre oplever de unge, at der ikke er nogen medarbejdere, der gider at interessere sig rigtigt for dem. De fortæller, at personalet ofte sidder på kontoret og lader dem være alene. Medarbejderne lytter ikke og de unge oplever ikke, at de bliver forstået. Generelt synes de, at medarbejderne er sure. De kunne godt tænke sig, at der var nogen, der ville tage dem med til aktiviteter uden for huset. De vil gerne ud og røre sig. De nævner, at de f.eks. gerne vil i skøjtehal men har på forespørgsel ellers svært ved at komme med andre forslag til, hvad de kunne have lyst til. De unge nævner, at de havde glædet sig til en aktivitetsweekend, som så viste sig kun at omfatte oprydning og fjernsynskiggeri. En efterlyser lektiehjælp, men siger at medarbejderne heller ikke kan finde ud af matematiklektierne. De unge synes, at der er mange meningsløse regler. F.eks. synes de, det er pinligt at døren til køkkenet bliver låst, så man ikke kan hente et glas vand. De vil ikke være bekendt at tage venner med hjem til de forhold. De unge spørger, om borgmesterens udtalelse til TV2 Østjylland vedrørende mulig lukning af juniorafdelingen på Djurshøj er noget, man kan regne med. De giver udtryk for stor skuffelse, da jeg siger, at det ikke er noget jeg har hørt om fra andre sider. De unge fremtræder modløse.

17 17 D. Sammenfattende konklusion Konklusion anbefalinger påbud forhold der bør være i fokus ved næste tilsyn Af Djurshøjs skriftlige materiale fremgår følgende vedr. Djurshøjs værdigrundlag: Djurshøjs værdier tager udgangspunkt i: Åbenhed Ligeværdighed Dialog Vi vil yde så god en service som muligt overfor vores forskellige brugergrupper. Kvalitetsstyringen skal gennemføres, uden at der sker en nedprioritering af det pædagogiske faglige indhold, men udelukkende at forbedre dette. Djurshøjs kvalitetspolitik er: At skabe størst mulig brugertilfredshed At skabe større arbejdsglæde At skabe tryghed hos børnene / de unge i en omtumlet hverdag At give personalet en optimal faglig bevidsthed gennem interne kurser, andre relevante kurser samt besøg på andre institutioner At forenkle og overskueliggøre daglige rutiner At målene for de fastsatte kvalitetsmål opnås Hensigten er: at yde en god service overfor vores brugere og derved skabe større tryghed og tilfredshed i det omfang, det er muligt, uden at det går ud over det faglige og etisk forsvarlige i det pædagogiske arbejde at fjerne uhensigtsmæssige arbejdsgange og fastlægge ansvars og opgavefordeling at skabe en fleksibel institution, som i størst muligt omfang imødekommer behov og ønsker fra vores brugere at kunne dokumentere, at det vi siger vi gør, også er det vi rent faktisk gør. Vi har på Djurshøj sat os det mål, at vi til stadighed vil blive bedre til at udføre vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at alle såvel Djurshøjs ansatte som børn / unge til stadighed videregiver iagttagelser, oplevelser eller informationer til de personer, som har ansvaret, således at vi af den vej dynamisk og smidigt kan forbedre Djurshøjs ydelser. Vision: Djurshøj skal være en organisation, som til enhver tid er i stand til at give børn og

18 18 unge omsorg, tryghed og tillid til voksne i overskuelige og udviklende opvækstrammer i et personligt professionelt miljø. Djurshøjs arbejde skal bygge på en grundlæggende respekt for de anbragte børn / unge og deres forældre. Djurshøj skal være en organisation med en medarbejderstab og en bygningsmasse som vil kunne løse og evt. omstille sig til de til enhver tid givne krav til opgaveløsning indenfor børn og unge området. Djurshøj skal til stadighed være en organisation, hvor de er sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Mål: Djurshøj skal sikre sammenhæng og kvalitet i tilbuddet, såvel gennem intern erfaringsudveksling som gennem samarbejde med relevante parter Djurshøjs ansatte vægter kvalitet, selvstændighed, initiativ og engagement indenfor rammerne af en fælles ansvarlighed for arbejdets udførelse Djurshøjs tilbud skal til stadighed vurderes og udvikles i et samarbejde mellem børn / unge, medarbejdere og kommuner Djurshøj skal være et bosted og en arbejdsplads, som er bevidst om sit ansvar i forhold til trivsel og udvikling Djurshøjs tilbud skal tilrettelægges efter hvert barns individuelle behov Djurshøj skal i arbejdet holde fokus på barnet / den unge, dog uden at gøre det ansvarlig for voksne problemer Djurshøjs samarbejde med forældrene sigter på at støtte forældrene til at være forældre i størst muligt omfang Tilsynsgruppen har denne gang valgt at have særligt fokus på juniorafdelingen, hvor der er talt med 2 medarbejdere og 5 unge. Overordnet fremstår institutionen ved vort besøg med ordnede fysiske forhold og en hyggelig indretning bortset fra juniorafdelingen, hvor de unges opholdsstue fremstår rodet og ikke særlig hyggelig. Overordnet gør ledelsen sig mange gode overvejelser og refererer nye tiltag / ideer bl.a. en lille grøn usb mand, som alle børn får udleveret, hvor man kan opbevare fotos, breve o.lign. Manden har påskriften Med kærlig hilsen Djurshøj og fremstår som en rigtig god ide der matcher den digitale verden, der fylder meget hos børn og unge i dag. Ledelsen refererer også de undersøgelser, som Djurshøj tidligere har været en del af og har et ønske om igen at være med i undersøgelser. Det oplyses, at der for nylig er lavet en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med den kontakt de har med Djurshøj og at resultatet desværre har været meget negativt selv om forældresamarbejdet vægtes højt. Denne del er man opmærksom på og vil arbejde aktivt for at få ændret. Tilsynsgruppen konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem ovenfor beskrevne værdigrundlag og det der rent praktisk foregår på juniorafdelingen. Tilsynsgruppen konkluderer, at der på flere punkter ikke ses sammenhæng mellem

19 19 ledelsens udtalelser og medarbejdernes opfattelse af virkeligheden. Ledelsen redegør fint for Djurshøj grundtanke om at arbejde ud fra Kontakt-Kærlighed- Krav-Konsekvens men medarbejderne på juniorafdelingen har vanskeligt ved at redegøre for, hvordan disse elementer indgår i deres daglige arbejde, og medarbejderne har grundlæggende vanskeligt ved at forklare, hvad målet er for det pædagogiske arbejde, de udfører. Der er på nogle punkter direkte modstrid mellem ledelsens oplysninger og medarbejdernes oplysninger. Ledelsen redegør for en fast procedure vedr. magtanvendelser og henviser til, at bekendtgørelsen bliver gennemgået. Medarbejderne er bekendt med indberetningsskemaet og arbejdsgangen vedr. dette men oplyser, at bekendtgørelsen ikke gennemgås. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere har fået tilbudt diplomuddannelse medarbejderne oplyser, at de har fået afslag på at måtte tage diplomuddannelse. Den anerkendende tilgang bliver nævnt i flere sammenhænge både af ledelse og af medarbejdere som noget, der fylder meget på Djurshøj. Samtidig får vi ved vores besøg på institutionen indtryk af, at det netop er den anerkendende tilgang det kniber med på flere niveauer. Ved samtalen med de unge oplyses det, at flere medarbejdere har et grimt sprog og at de må være presset, når de taler sådan. Samtidig hermed er de unge trætte af den megen uro og en ung kan ikke forstå, at man ikke er ude og lede efter dem, der stikker af. Flere unge undrer sig over, at borgmesteren har udtalt i fjernsynet, at man kan lukke juniorafdelingen, uden at man har fortalt de unge om det først. På positivsiden fremhæver de unge, at mad og madplaner fungerer og nævner også ved navn enkelte pædagoger, som de er glade for, og som de synes er gode til at snakke med dem. Ved samtale med medarbejderne nævnes det flere gange, at der mangler hænder på afdelingen og man ikke rigtig kan gøre noget, fordi man er så meget alene. Ledelsen redegør for de aktuelle problemer på juniorafdelingen og udstråler en lidt opgivende og distancerende holdning til afdelingen. De sammenligner personalet med personalet på børneafdelingen, som er dygtige medarbejdere. På juniorafdelingen mangler personalet ifølge ledelsen grundlæggende viden om omsorgssvigtede børn / unge og der er stort set ingen, der er i stand til at skrive en rapport. Det har man forsøgt at afhjælpe ved at lave skriveteams, hvor man kan støtte hinanden, men det har ikke haft den ønskede effekt. Vi får udleveret adskillige pjecer vedr. arbejdsgange / regler / rutiner på Djurshøj. Det forekommer uoverskueligt med så mange enkeltstående meddelelser og vanskeligt styrbart, hvad der er udleveret til hvem. Vi får udleveret skabelon til udviklingsplan, observationsrapport, 3 måneders rapport, statusrapport og afslutningsrapport og finder dette materiale meget fint og fyldestgørende. Anbefalinger: Det anbefales, at der udarbejdes en samlet, opdateret personalehåndbog til personalet, som erstatter de mange pjecer

20 20 Det anbefales, at det er et fokuspunkt at sikre, at medarbejderne er kendt med Djurshøjs værdigrundlag, som det er beskrevet og at det drøftes, hvordan dette værdigrundlag får gennemslagskraft i dagligdagen Det anbefales, at det er et fokuspunkt at sikre, at medarbejderne kan redegøre for målet med deres arbejde og de metoder de benytter. Det anbefales, at forældresamarbejde er et fokuspunkt så det sikres, at der sker opfølgning på Birthe Knudes rapport. Det anbefales, at der aflægges 2 uanmeldte tilsynsbesøg det kommende år Det anbefales, at den faglige ledelse styrkes med henblik på omsætning af intentioner til praksis Sammenfattende konklusion: Forholdene på juniorafdelingen vurderes som så alvorlige, at der snarest muligt må laves en handleplan for en proces, der kan sikre ordnede forhold på afdelingen. Processen bør inddrage hele Djurshøjs personale, så man tænker sig som en samlet enhed i stedet for, at det nu fremstår som om, at juniorafdelingens personale er blevet stedbarnet i familien. Tilsynsgruppen den Kopi af tilsynsrapport fremsendt til institutionen den