Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET UDD Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,54 0,67 0,57 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,17 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn - 0,11 0,03 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Uddannelsen er blevet oprettet med virkning fra 1. juli 2008 og er rettet mod instruktion i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr samt træning (personlig træning og holdtræning) uden anvendelse af udstyr ud fra en rask persons fysiske form og træningsformål. Undersøgelsen af Danskernes motions- og sportsvaner viser, at styrketræning er den næst populære voksenidræt efter jogging/motionsløb. På femtepladsen ligger aerobic/zumba og spinning/kondicykel sammen med gymnastik og svømning. En væsentlig del af voksenidræt foregår dermed i private centre. Der vurderes samtidig, at 21 % af fitnesskunder kommer fra 100 % inaktivitet og 80 % har en skavank, fx rygproblemer. Dette betyder, at fitnessinstruktion ofte også omfatter instruktion af idrætsuvante grupper, herunder træning af målgrupper med særlige behov, eksempelvis Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 med lettere funktionsnedsættelse. En af de målgrupper der kommer fortsat mere fokus på, er folk, der ønsker at forebygge stress. Derudover begynder der at dukke Bootcamps op, hvor f.eks. hjerte- eller lungepatienter kan følge særligt tilrettelagte forløb sammen med ligestillede. Opdelingen i enten individuel træning eller holdtræning opblødes i en yderligere variant med små hold, hvor træneren ikke kun yder en til en vejledning, men også vejleder mindre grupper, der følges ad i et længerevarende fælles forløb. Der sker hele tiden produktudvikling og nye trends dukker op løbende, fx BodyPump og BodyFlow, og de mere tekniske og krævende TRX Suspension Training og Indoor Cykling, som tiltrækker nye målgrupper og fastholder nuværende kunder, der søger nye udfordringer. Der ses dermed en oplevelsesorienteret produktudvikling i fitness som følge af kundernes ønsker til variation (og oplevelser) i træning. Samtidigt øges tendensen med, at træning skal være sjov. Maskinerne tilkobles f.eks. spilcomputere, og der sker generelt en stor udvikling inden for de maskiner, der tilbydes inden for fitnesstræning. Og det stiller tilsvarende øgede krav til fitnessinstruktørens IT kompetencer. Fitnessinstruktørenes merkantile kompetencer salg og markedsføring, administration og IT samt kommunikation, er der kommet mere og mere fokus på, for at konkurrere og tiltrække nye og fastholde eksisterende kunder. En gruppe fitnesskunder agerer mere trofast og følger deres træner modsat andre grupper, der zapper mellem de bedste tilbud. Træneren skal derfor kunne medvirke udviklingen af attraktive træningstilbud og blandt andet bruge de sociale netværk i tilknytning til træning. Det gælder for de fleste af ydelserne, at træneren skal kunne motivere kunden løbende, når det er ikke tilstrækkeligt at kunne motivere ansigt til ansigt. De sociale netværk som f.eks. Facebook tages nu i brug som et ekstra støttesystem, hvor træneren kan være i løbende kontakt med og motivere og fastholde sine og fitnesscentrets kunder. Især hos de mindre centre arbejder alle med alt, og derfor skal instruktøren også være i stand til at udføre de administrative opgaver for eksempel vedrørende medlemsservice, vagtplaner og markedsføring. At fitnessinstruktion ikke kun foregår i fitnesscentre kan også ses i den synergi der ses mellem fitness- og idrætsbranchen: Fitnesscentre udvider deres traditionelle tilbud med udendørs aktiviteter for på den måde fastholde deres kunder også i sommerperioden, samtidig med at flere idrætsforeninger opbygger fitnessfaciliteter for at udvide træningsmuligheder inden dørs. Den massive interesse for fitness og træning kombineret med branchens udvikling mod træn-selv -løsninger stiller højere krav til fitnessinstruktørernes arbejde med forebyggelse af forkert træning og afhjælpning af træningsskader. Dette understøttes af udvalgets evaluering af uddannelsen, hvor de tidligere elever efterlyser mere uddannelsesfokus ift. udvikling af træningsprogrammer for personer med diverse funktionsnedsættelser, som de i stigende grad arbejder dagligt eller ugentligt med. Fitnesscentrene skal kunne håndtere flere og flere grupper af idrætsuvante blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndteringen af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi men også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper. En række fysioterapeuter udvider i disse år tilsvarende deres klinikker til at kunne tilbyde fitnesstræning udover selve behandlingerne og ansætter til dels fitnessinstruktører til at varetage disse tilbud. Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på fitnessinstruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper og grupper med lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene og stiller også krav til fitnesscentrets evne til at håndtere den administrative del af samarbejde, herunder f.eks. at føre protokol ved tilbud til kontanthjælpsmodtagere. I rapporten Mødet mellem kommuner og private fitnesscenter fra november 2009 (Delrapport 1 i projektet Sundhed for millioner fra IDAN ved Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard) argumenteres for, at det Side 2 af 5

3 øgede samarbejde med kommunen om en bred vifte af nye målgrupper vil medføre behov for standardiserede krav til personalets uddannelse, når fitnessinstruktører i højere grad kommer til at arbejde med grupper som f.eks. har diagnose/særlige behov, mens det er mindre udtalt, hvor man f.eks. alene taler om målgrupper som børn og unge eller f.eks. kontanthjælpsmodtagere. Det forventes også, at der kommer mere efterspørgsel efter træning for børn og unge, bl.a. på grund af flere overvægtige børn, og tilsvarende vokser efterspørgslen fra gruppen af ældre, der har behov for særlige træningsforløb. De senere år har været præget af yderligere opkøb og der ses en tendens i retning af flere lavpris fitnessløsninger. Fitnessinstruktører kan derfor være nødt til at have tilknytning til flere klubber/centre på en gang, og der kan være større behov for fokus på fitnessinstruktørernes salgskompetencer og kompetencer til at være kreativ i udbud af træningsløsninger. Udvalget vurderer, at der fortsat vil være behov for faglært arbejdskraft og udvalget vil fortsat være opmærksom på nye træningsgrupper og de påvirkninger, det medfører for uddannelsesmålgruppens kompetencer. Efter en nedgang i 2012 er der i 2013 sket en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler forventes dog at vise en nedgang igen, blandet andet som følge af, at AUB-tilskuddet er væk. Viden om uddannelsen spreder sig, blandt andet via de første årgange af nyuddannede, der agerer som ambassadører for uddannelsen, praktikvirksomheder, der har gjort sig erfaringer med ansættelse af elever og med det, hvad det indebærer af økonomiske og personalemæssige investeringer et år frem, samt ved at fitnessbranchen er ved at stabilisere sig efter finanskrise, opkøb og fusioner. Uddannelsen er omfattet af adgangsbegrænsning, og efter nøje overvejelser ønsker udvalget fortsat forsøgsvis i en begrænset periode, at hæve den nuværende kvote for optag på uddannelsen. Gennem udbyderskoler oplever udvalget en positiv efterspørgsel på fitnessinstruktørelever og færdiguddannede. De udbydende skolers tilbagemelding er, at efterspørgslen efter fitnessinstruktører er ved at stabilisere sig, og i en kultur hvor ansættelse af elever stadig er forholdsvis nyt, vil en højere kvote afhjælpe virksomhedernes her og nu -behov, da mange virksomheder i branchen stadig planlægger i korte tidshorisonter, og derfor endnu ikke har medregnet elevernes grundforløbsperiode dvs. den tid de ingen gavn har af eleven, selvom de indgår en uddannelsesaftale. De udbydende skoler har et netværk, der løbende mødes for at erfaringsudveksle, og udvalget har tæt kontakt til netværket og skolerne om de problemstillinger, der evt. opstår. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. I 2013 var det for første gang muligt at se beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede, som omfatter de faglærte fra 2010, og udvalget noterer, at det stadig er for tidligt at se et mønster i udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen. Det er vigtigt at notere sig, at uddannelsen er ny og beregningsgrundlaget kun tæller gangske få personer. Udvalget er ikke desto mindre opmærksom på tallene og de forskelle der ses i forhold til kønnet. Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet har i foråret 2012, 2013 og 2014 i eget regi set på beskæftigelsessituationen blandt de nyuddannede fitnessinstruktører. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med samtlige tidligere elever, svarprocenter ligger således mellem 37% og 46 %. Resultaterne viser dog, at 63% var i 2012, 47% i 2013 og 78 % af respondenter fra 2014-runden i arbejde. Det positive er, at andelen af elever, der har ansættelse i deres tidligere praktikplads har steget hver gang og ligger nu på 83%. Undersøgelsen viser også, at andelen af fuldtidsstillinger stiger. Side 3 af 5

4 - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget vil i 2014/2015 arbejde med implementering af de ændringer, som reformen medfører. Uddannelsens grundforløb bliver længere, og udvalget forventer derfor, at de uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet skal justeres for at tilpasses det nye overgangsniveau. Udvalget vil desuden overveje længden af hovedforløbet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der ses pt. ikke behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der ses pt. ikke behov for nedlæggelse af uddannelse. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget holder sig opdateret om tilfredsheden med uddannelsen blandt andet via den omtalte beskæftigelsesundersøgelse, der også omfatter en evaluering af elevernes praktikophold. Mindst en gang årligt holder udvalget et møde med udbydende skoler, hvor praktikpladssituationen blandt andet samles drøftes. Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverrepræsentant i udvalget, holder flere årlige møder med brancheorganisationen DFHO, samt mødes mindst en gang om året med fitnesskæder vedrørende etablering af flere uddannelsesaftaler og markedsføring af uddannelse. Side 4 af 5

5 Kompetencen til at godkende praktikvirksomheder har udvalget delegeret til de lokale uddannelsesudvalg, der gennemfører grundforløbet, mens udvalget selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det prak- tikpladsopsøgende arbejde foregår derfor lokalt på skolerne med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med det faglige udvalg. To gange om året opdaterer udvalget selv overblikket over nye godkendte virksomheder, og over virksomheder der har elever under oplæring. Selvom interessen for uddannelsen fortsat er stor, oplevede udvalget i 2012 en tilbagegang i praktikpladser i forhold til Der kan være flere årsager til det: Opkøb og fusioner i branchen, den økonomiske situation, men ikke mindst de beskedne uddannelsestraditioner idet de virksomheder, der var med til at færdiguddanne de første elever, vil holde igen inden ansættelse af nye elever. Udvalget har set en stigning i praktikpladser i Udvalget vil i 2015 blandet andet arbejde med markedsføring af uddannelsen og samtidig fokusere på formidlingen af idéer og gode råd til et godt oplæringsforhold målrettet både elever og virksomheder. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. Side 5 af 5

6 Sagsnr.: S.391 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Frisørfagets Fællesudvalg September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Frisør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,16 0,05 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

7 Sagsnr.: S Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling Der er ingen ændringer i forhold til sidste år. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Udvalget forventer, at de tal der kendes for, hvor mange der har afsluttet uddannelsen de seneste 5 år elever, er det antal der årligt fremover vil være behov for. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Faldet i indgåede uddannelsesaftaler skyldes bortfaldet af det store tilskud, der har være gældende i flere år, men det er ikke alarmerende at det nu er faldet til det niveau som vi tidligere har kendt. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget ser ikke økonomiske konsekvenser af ændringen af bekendtgørelse og uddannelsesordning, som helt naturligt vil ske i forbindelse med reformen - Behov for nyetablering af uddannelse Sker i forbindelse med reformen - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ingen ændringer i forhold til sidste år. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Der afholdes 2 uddannelseskonferencer for LUU i januar 2015, hvor emnet er på dagsordenen.

8 Sagsnr.: S.391 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Frisørfagets Fællesudvalg September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Kosmetiker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,75 0,75 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,04 0,11 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

9 Sagsnr.: S Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, Der er ingen ændringer siden sidste år. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget forventer, at de tal der kendes for, hvor mange der har afsluttet uddannelsen de seneste 5 år, med et gennemsnit på ca. 54 personer, er det antal elever der ca. årligt fremover vil være behov for. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget ser ikke økonomiske konsekvenser af ændringen af bekendtgørelse og uddannelsesordning, som helt naturligt vil ske i forbindelse med reformen - Behov for nyetablering af uddannelse Der er ingen behov for dette. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Uddannelsen har ikke skolepraktik - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalgets handlingsplan tager udgangspunkt i, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Der har i de sidste 5 år været en årlig elevtilgang på ca. 100 nye elever. Handlingsplanen lægger til grund, at uddannelsen kun er placeret på 3 skoler. Problemet er at finde personer der vil repræsentere organisationerne i LUU på skolerne, da det er en meget ligge gruppe af egnede personer vi har til rådighed. Det

10 Sagsnr.: S.391 faglige udvalg har derfor en større kontakt til skolerne for at kompensere på dette problem. Bl.a. afholdes der 2 årlige skolemøder hvor emnerne drøftes.