Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret"

Transkript

1 Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret Helle Schjellerup Nielsen Jens Nilsson 2005 TMC

2 Forord På baggrund af en SIBU-bevilling fra Socialministeriet har Frederiksborg Amt bedt Teori og Metodecentret om at deltage i udviklingen af et alternativt tilbud til unge og efter opstarten af tilbudet at være tilknyttet projektet under overskriften Udvikling af ny pædagogisk praksis og metode ved analyse. Grundet den ny institutions opstartsvanskeligheder har Teori og Metodecentrets tilknytning bestået af to faser. I opstartsperioden, hvor Frederiksborgs Amts nye alternative tilbud til unge hed Vendepunktet, var psykolog Vicky Sieling tilknyttet som projektforsker på TMC. Hun foretog interview med den daværende forstander Steen Hubert og desuden gruppeinterview med nogle af de medarbejdere, der var ansat på Vendepunktet i foråret Da Teori og Metodecentret, efter en pause, genoptog undersøgelsen på Ungecenteret, som tilbudet blev omdøbt til, stod sociolog Jens Nilsson for en undersøgelse af Ungecenterets kommuneprojekter, mens antropolog Helle Schjellerup Nielsen har foretaget analysen af de unges og deres sagsbehandleres oplevelse af Ungecenterets hotelfunktion. Helle Schjellerup Nielsen har haft ansvar for den samlede beskrivelse af materialet og udfærdigelse af nærværende rapport. Til undersøgelsen har der været tilknyttet en styregruppe bestående af: Annette Fehmerling, kontorchef for Social- og Psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt Jytte Frederiksen, uddannelseskonsulent i Frederiksborg Amt Claus Hegstrup, forstander på Ungecenteret Peter Hviidt, sagsbehandler på Ungecenteret Jens Nilsson, forsker på Teori og Metodecentret Helle Schjellerup Nielsen, projektforsker på Teori og Metodecentret Bo Ertmann, forskningsleder på Teori og Metodecentret Vi vil gerne takke de mange unge, der har stillet sig til rådighed for interview om deres oplevelse af Ungecenterets tilbud. Og tak til de sagsbehandlere og socialarbejdere der har afset tid til at snakke med os. Forskningsleder Bo Ertmann Juni

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Præsentation af projektet og Ungecenteret 4 Indledning 4 Metode og dataindsamling 5 Hotelbrugerne 5 Hotelbrugernes sagsbehandlere 7 Ungecenterets udvikling 7 Beskrivelse af Hotelfunktionen 10 Beskrivelse af Kommuneprojekter 12 Kapitel 2 Ungdomsbegrebet og udsatte unge i det moderne samfund 15 Sociale arenaer og identitetsdannelse 15 Relationer til andre unge 16 Rettigheder og medbestemmelse 17 Ungeliv er ikke blot en fase på vej til at blive voksen 18 Ung og udsat 19 Ressourcesyn 21 Konstruktion af unge som et problem 23 Risikobegrebet og marginal status 23 Frirum og væresteder 25 Kriminalitet et ungdomsproblem eller ungdommens problem 27 Kapitel 3 - Unges brug eller misbrug af rusmidler 29 Unges stofbrug i dag 29 Stofmisbrug og behandling 32 Forebyggelse og ung-til-ung 36 Kapitel 4 Undersøgelse af Hotelfunktionen 40 Hvem er de unge? 40 De unges oplevelse af hoteltilbudet 40 Medarbejderne og omsorgstilbudet 41 Hverdagen på Ungecenteret 42 Hotel ungeliv kommune 43 Relationer til andre unge 44 Kendskab til og information om hotelfunktionen 45 Sagsbehandlernes oplevelse og vurdering af hotelfunktionen 46 Koncept, målopfyldelse og samarbejde mellem Ungecenteret og kommunerne 47 Hotellet varetager den unges umiddelbare behov 49 Et eksempel på målgruppens univers 50 Misbrugsproblematikker 52 Kapitel 5 Kommuneprojekter 54 Projektvirksomheden CONZEPT 56 Kommuneprojekter i Ungecenterregi 57 Kapitel 6 Opsamling på udviklingsspørgsmål 61 Litteratur 65 3

4 Kapitel 1. Præsentation af projektet og Ungecenteret Indledning Vendepunktet blev etableret i august 2001 som et alternativt tilbud til unge i Frederiksborg Amt. Som et særligt redskab i etableringen af dette tilbud blev der i Socialministeriet søgt om midler til en række analyser, som skulle understøtte den pædagogiske udvikling. Teori og Metodecentret har været tilknyttet opstarten af projekt Vendepunktet, først gennem en kortlægning af behovet og målgruppen for projektet, siden i udviklingen af konceptbeskrivelsen og efter tilbudets opstart, tilknyttet med opgaven analyse med henblik på pædagogisk udvikling. 1. april 2002 blev en projektforsker fra Teori og Metodecentret fast tilknyttet projektet. Vendepunktet løb imidlertid ind i stor turbulens. For det første manglede optimale rammer, hvorfra det pædagogiske arbejde kunne påbegyndes. Her ud over opsagde en del af medarbejderne deres stilling efter kun kort tid på projektet, ligesom forstanderen sagde op pr. 1. april Da de indsatser, som Teori og Metodecentret skulle undersøge, således ikke kunne etableres i en varig form, blev TMC s tilknytning sat i bero. Der blev efter en overgangsperiode ansat en ny forstander. Vendepunktet blev omdøbt til Ungecenteret og flyttede til en permanent bolig i Hillerød kommune. I den forbindelse undergik projektet en væsentlig udvikling, her under fundamentale forandringer i selve konceptet. Teori og Metodecentret genoptog undersøgelsen på Ungecenteret i november Styregruppen for TMC s undersøgelse på Ungecenteret reviderede de aktuelle indsatser, som TMC skulle følge udviklingen af, da det endelige koncept for Ungecenteret er forandret i forhold til den projektbeskrivelse, som danner grundlag for SIBU-bevillingen, der er det økonomiske fundament for Teori og Metodecentrets tilknytning til projektet. I det reviderede projektoplæg for Teori og Metodecentrets undersøgelse på Ungecenteret blev det besluttet at fokusere på analysen af to af Ungecenterets kerneområder nemlig Hotelfunktionen og Dagsprojekter. 1 I Teori og Metodecentrets projektbeskrivelse formuleres analysen som følgende: 2 Hotelfunktionen De unges eget perspektiv på forløbet i Ungecenteret ønskes belyst gennem opfølgende interview med unge, som har været igennem Ungecenterets hotelpladser. Hvordan oplever unge, som ikke længere er bosiddende på Ungecenteret, men i perioder har frekventeret Ungecenterets sovepladser det omsorgstilbud, som de har været tilbudt? Hvilken type tilbud har de brug for og hvordan stemmer dette overens med det, hotelfunktionen kan varetage? 1 Dagsprojekterne er siden af Ungecenteret blevet kaldt kommuneprojekter, denne betegnelse anvender vi fremover i rapporten. 2 Fra projektbeskrivelsen Udvikling af ny pædagogisk praksis og metode ved analyse, tillæg til projektbeskrivelsen fra

5 Kan eventuelle mønstre i anvendelse af hoteltilbudet pege på aktuelle ungeproblematikker, på unges behov og ønsker? I undersøgelsen indgår desuden kommunernes eller de involverede sagsbehandleres oplevelse af hoteltilbudet og af samarbejdet omkring de unges brug af hotellet. Kommuneprojekter Belysning af Ungecenterets pædagogiske forløb for unge i kommuneprojekter, det vil sige projekter i de unges eget lokalområde. I kommuneprojekterne opbygges individuelle forløb, som særlige dagsprojekter, hvor den unge ikke bor på Ungecenteret, men indgår i særlige pædagogiske forløb tilrettelagt af Ungecenteret. Disse er kontraktreguleret med den unges hjemkommune. I udvalgte forløb vil der blive fokuseret på hvilke, og hvordan den unges problemstillinger beskrives fra kommunen, om den unge har været forsøgt anbragt, og endelig hvilke pædagogiske tiltag Ungecenteret har iværksat. Der fokuseres på om de mål, som henholdsvis kommune og Ungecenteret har opstillet i de enkelte sager, er indfriet. Ud over de unges egne oplevelser af kontakten med Ungecenteret, fokuserer vi i analysen på, hvordan de unge oplever deres liv i en bredere sammenhæng. Ungeliv i bredere forstand diskuteres i rapporten ud fra et moderne syn på ungebegrebet. I diskussionen af et moderne ungeperspektiv fokuseres på indfaldsvinkler som f.eks. ungeliv som en kompleks størrelse, der har værdi i sig selv; sociale relationer og sociale arenaer, ressourcesyn, ung og udsat, unge konstrueret som et problem, risikobegreber og marginalisering, og deraf kriminalitet som et særegent ungeproblem samt unges brug af stoffer. Løbende i analysen trækker vi fokuspunkter op, der formuleres som udviklingsspørgsmål til brug for Ungecenterets pædagogiske udvikling. Udviklingsspørgsmålene er tænkt som et middel til intern debat af det pædagogiske arbejde med de unge, en pædagogisk debat der tager afsæt i rapportens overordnede betragtninger om et udsat ungeliv i et moderne samfund. Metode og dataindsamling Den tidligere tilknyttede forsker fra Teori og Metodecentret foretog et gruppeinterview med daværende medarbejdere samt et interview med daværende forstander. Ud over udskrifter af disse har vi dannet os et billede af udviklingen fra Vendepunkt til Ungecenter via mødereferater fra optakten og implementeringen af Vendepunktet. Vi har desuden interviewet den nuværende forstander og en gruppe af Ungecenterets medarbejdere. I en afsøgning af Ungecenterets organisation og praksis har vi holdt flere møder med en af Ungecenterets sagsbehandlere og forstanderen. Hotelbrugerne Som udgangspunkt har vi læst sagsakter på Ungecenteret, men disse var meget ufuldstændige, nogle manglede og de var af meget varierende karakter. I princippet udfyldes der et henvendelsesskema ved alle henvendelser til hotelfunktionen, men da vi gennemgik det skriftlige materiale, der findes på Ungecenteret i forhold til hotelbrugerne, var der kun udfyldt henvendelsesskemaer i to af sagerne. Sagsbehandleren på 5

6 Ungecenteret medgav, at skriftlighed ikke var deres stærke side. Det har været lidt af et detektivarbejde at opspore de unge. Som udgangspunkt fik vi en navneliste med cpr.nr. og kommunetilknytning fra Ungecenteret. Mange var dog flyttet til andre kommuner, enkelte indtil flere gange. En bor ikke længere i Danmark, en var på flugt fra politiet og dermed ikke til at spore. For mange af de unges vedkommende er et mobiltelefonnummer den eneste kontaktline, sagsbehandleren har til den unge. Dette viste sig at være en sårbar kontaktform, da mange af de unge, og deres forældre for den sags skyld, jævnligt skifter mobiltelefonnummer. Indtil sommeren 2004 er det kun lykkedes at få interviews med fem unge. I et forsøg på at øge antallet medtog vi de sidste aktuelle henvendelser på hotellet, hvilket kun omfattede to nye mulige. Det samlede antal unge, som har anvendt hotelfunktionen, og som vi har forsøgt at få interview med, udgør således i alt 25 unge. Kontakten til de unge og udbyttet, i forhold til at få et interview med dem, kan skitseres på følgende vis: Fire af de unges sagsbehandlere er efter gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med oplysninger om, hvor eller hvordan den pågældende unge kan træffes. Tre af disse er fra den samme kommune. En ung har vi kun haft navnet på. Der viste sig at være ni ungesager i kommunen med dette navn, det lykkes således ikke at spore den unge. En er flyttet ud af landet. En ung ved ingen myndigheder, hvor befinder sig. En ung er anbragt på et opholdssted, som efter gentagne henvendelser ikke har fået videreformidlet en kontakt til den unge. En befinder sig på psykiatrisk hospital og vurderes at være for psykisk dårlig til, at vi må kontakte vedkommende. En ung har været umulig at træffe på det opgivne mobiltelefonnummer. Seks unge har selv sagt nej tak med begrundelser som: at de problemer, de havde på det tidspunkt, de henvendte sig på hotellet, ikke længere er aktuelle; at de er kommet videre og ikke ønsker at snakke mere om den tid; eller at de simpelthen vurderer, at de ikke har tid til et interview. Flere udtaler, at de har travlt med skole, uddannelse eller arbejde. For tre unges vedkommende har forældrene ikke givet tilladelse til, at vi kontaktede den unge. I de tilfælde, hvor den unge var under 18 år, medsendte vi et brev til forældrene, da vi kontaktede kommunerne, og bad kommunerne videresende brevet til de unges forældre. Det er på baggrund af dette brev, at tre forældre enten har meldt tilbage til kommunen eller kontaktet os direkte, for at sige at de ikke var interesseret i, at vi talte med den unge. I anden kontaktrunde ringede vi direkte til familien, og alle disse gav os tilladelse til at kontakte de unge. 6

7 Det er i alt lykkedes at få interviews med seks af de unge, det vil sige ca. 25 % af samtlige hotelbrugere. Af de interviewede er to piger på henholdsvis 17 og 18 år og fire drenge, med en aldersfordeling på 15, 16 og to på 18 år. På interviewtidspunktet var tre anbragt på opholdssteder, to af disse udenfor Frederiksborg Amt, en enkelt af disse i ungdomssanktion. En ung var i en projektforanstaltning under Ungecenteret ligeledes udenfor amtet. To af de unge, der er blevet 18 år, boede henholdsvis hjemme hos forældre og selvstændigt. Den unge i ungdomssanktion er ligeledes 18 år. De unge er interviewet enten der, hvor de er anbragt, eller i deres hjem. De var alle meget meddelsomme både i deres vurdering af Ungecenteret og hoteltilbudet og i forhold deres liv i øvrigt. Hotelbrugernes sagsbehandlere Ultimo 2003 kontaktede vi pr. brev alle de kommuner, hvorfra unge, der har henvendt sig på Ungecenterets hotelfunktion, kommer, med en forespørgsel om at læse de unges sagsakter. På dette tidspunkt havde der blot været 11 henvendelser på hotellet. Vi fik på baggrund af denne henvendelse ingen tilbagemelding fra kommunerne. Vi kontaktede derfor kommunerne pr. telefon, hvilket resulterede i, at vi fik tilsendt én enkelt sagsakt. Som konsekvens af manglende udbytte valgte vi i stedet en, på flere måder, mere direkte tilgang; vi fik via kommunen oplyst navnet på den unges sagsbehandler og ringede direkte til sagsbehandleren med henblik på et interview om den unge i forbindelse med deres hotelophold. Dette indvilligede syv ud af de 11 mulige i. To blev dog blot korte telefoninterview pga. tidspres i kommunen, mens fem var personlige interview af ca. en times varighed. For tre af de interviewede sagsbehandleres vedkommende har vi ligeledes interviewet de unge, som sagsbehandlerne repræsenterede. Ungecenterets udvikling I april 1999 blev der nedsat en arbejdsgruppe efter ønske fra Det Gensidige kontakt og informationsmøde, som bestod af amtslige og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra Teori og Metodecentret og Udviklings- og Formidlingscentret i Hillerød. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: De fleste kommuner har ganske betydelige problemer med at finde relevante behandlingsmuligheder for en mindre gruppe af meget vanskelige årige piger og drenge. Der er tale om unge med forskellige problemer, og de benævnes ofte uanbringelige fordi traditionelle døgntilbud ikke forekommer relevante for denne gruppe. Ofte er der tale om unge, der vil blive i nærmiljøet og på ingen måde ønsker en placering væk fra dette miljø. På baggrund af en analyse af kommunernes behov skal arbejdsgruppen udarbejde et forslag til en fleksibel og rummelig enhed, som sammen med kommunale medarbejdere kan iværksætte lokale løsninger. Arbejdsgruppen fik foretaget en kortlægning i kommunerne, hvori det blev præciseret, at kortlægningen skulle omhandle unge, der ikke eksisterer et tilbud til. Det omhandler således ikke kapacitetsproblemer. Kortlægningen viste en stor forskel i kommunernes svært håndterlige børn og unge, såvel i antal som problemkategori. Dette gav anledning til en diskussion af, om den store forskel mellem kommunerne var udtryk for, at mange af 7

8 en slags unge findes i én kommune, eller om kommunerne repræsenterer forskellige lokale kulturer. Det, at nogle kommuner ikke har nogen eller blot få såkaldt uanbringelige unge kan være udtryk for, at disse kommuner har en særlig målrettet politik, der forebyggende kan opfange problemerne. Arbejdsgruppen var overrasket over det store antal piger i undersøgelsen. 3 Ovenstående diskussion i arbejdsgruppen afspejler en væsentlig problematik om anbringelser: At målgruppen og målgruppens problematik hele tiden bevæger sig og svinger geografisk fra kommune til kommune. Denne problematik betyder, at planlægning og udbud af tilbud altid vil hænge efter udviklingen. Arbejdsgruppen definerede målgruppen som årige piger og drenge, som ikke umiddelbart har et tilbud, eller som ikke kan eller skal anbringes på traditionelle specialinstitutioner. Deres problematikker er oftest hash og misbrug, kriminalitet og voldsom adfærd. Med afsæt i kortlægningen i kommunerne diskuterede arbejdsgruppen indholdet i tilbudet. Tilbudet skulle være meget rummeligt (mange problemstillinger), fleksibelt (problemstillingerne bevæger sig) og mobilt (medarbejderne skal også kunne komme ud der, hvor problemerne er). De skal ikke løses institutionelt. Tilbudet skal kobles til de unges nærmiljø. De ovenfor opridsede problemstillinger i forhold til ungemålgruppen og løsningen af problemstillingerne opsamles fint i arbejdsgruppens ønske til Vendepunktet. Det, der lægges op til, er en utraditionel institution, der skal kunne løse kommunernes problemer med en ung eller med en gruppe af unge. Samtidig skal den utraditionelle institution kunne løse opgaven på en anden måde end de traditionelle institutionstilbud, som amtet har. Medarbejderne må være rummelige og tolerante og gå ind på den unges præmisser - således at blot den mindste gnist af initiativ og lyst fra den unges side bliver positivt modtaget. Medarbejderen skal være den unges "mentale stok" eller den unges sparringspartner. Grundprincippet må være, at ingen ung i Frederiksborg Amt efterlades i en omsorgsmæssig nødsituation. Etableringen af Vendepunktet blev således til efter et udtalt behov fra amtets kommuner og ud fra et analysearbejde i forhold til en præcisering af målgruppen. Med afsæt i behovet og præciseringen af målgruppen blev der udarbejdet en beskrivelse af Vendepunktets socialpædagogiske indsats. Som det fremgår af beskrivelsen på de foregående sider retter Vendepunktet sig mod unge i en marginal position, der ikke kan anbringes på en traditionel specialinstitution. Undtaget fra målgruppen er psykiatriske unge og seksuelt krænkende unge. Ambitionerne bag Vendepunktet viste sig dog at være svære at indfri. Personalet blev ansat til noget, der ikke var, - en matrikelfast institution, i stedet fik de en midlertidig placering i Hillerød. Der var desuden problemer med at omsætte projektbeskrivelsen til konkret pædagogisk praksis og med tilpasning af overenskomst til pædagogisk praksis. Det i projektbeskrivelsen meget centrale element kompetenceteam 4 blev aldrig realiseret. 3 Kortlægning af kommunernes svært håndterlige børn og unge, (1999), Teori og Metodecentret. 4 Kompetenceteamet var tænkt som et fast team af flere forskellige fagligheder, som kunne inddrages i planlægning og opfølgning af de forløb for unge med ophold på Ungecenteret, som Ungecenteret i overensstemmelse med pågældende kommune, skulle gennemføre med den unge. 8

9 Et andet væsentligt problem er manglende viden og information om Vendepunktets tilbud. Da den pædagogiske praksis ikke er på plads, bliver det svært for Vendepunktet at etablere sig som en synlig aktør overfor kommunerne. Som den tidligere forstander udtrykker det: Forvirringen ligger jo i, at informationen om, hvad det er, Vendepunktet skal tage sig af eller ej, den er ikke til stede. Vendepunktets medarbejdere gav udtryk for tilsvarende oplevelse af manglende synlighed og viden om indholdet i tilbudet. Der var, til trods for det store forarbejde til Vendepunktet, en stor forvirring omkring, hvad Vendepunktet skulle, ikke kun i kommunerne men også i amtet. Vendepunktets forstander udtaler: Jeg vil jo gerne vælge, at vi er en samarbejdspartner. Vi er en samarbejdspartner til amtets institutioner og amtets børnerådgivning, frem for at vi er en skraldespand for dem. Og det er svært. Forstanderen oplevede ikke Vendepunktet som et tilbud, der indgår i en større og bredere vifte af tilbud, hvor der samarbejdes om løsningen af problemerne. Vendepunktet blev så at sige kastet ud i at skulle løse de opgaver, som Sølagers projektafdeling tidligere havde varetaget: 5 at finde en løsning til de inden-amtslige unge, der ikke kunne findes løsninger til i det etablerede institutionssystem. Forstanderen oplevede, at kommunerne vidste for lidt om Vendepunktet, og dermed var forventningerne til, hvad Vendepunktet skulle og kunne, noget diffust. Efter en svær opstart med mange opsigelser bl.a. forstanderens, blev Vendepunktet omdøbt til Ungecenteret, og det flyttede i 2003 til eget nybyggede hus på Åmosevej i Hillerød. Målgruppen forblev uforandret, men konceptet forandrede sig i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse. Ungecenteret har båret flere af de problemer med sig, som Vendepunktet havde. De har undervejs i deres korte levetid forsøgt i højere grad at tilpasse sig de behov, der løbende har vist sig blandt unge. Hvor tilbudene: kommuneprojekter, rådgivning, hotel- og omsorgspladserne samt enkeltmandsprojekter i starten repræsenterede en bredde i Ungecenterets tilbud, har det siden vist sig, at det, der i særlig grad fylder i Ungecenterets arbejde, er enkeltmandsprojekterne, og desuden de unge på omsorgspladerne og rådgivningsdelen. Den nye forstander for Ungecenteret udtaler endvidere: Noget der vejer meget tungt i vores arbejde er akutpladserne. Alene i år har vi haft 20 akutanbringelser. 6 Som du kan se af listen har vi hentet 8 på psykiatrisk afdeling, og 8 som kommer fra andre institutioner og opholdssteder, hvor de ikke har kunnet rumme de unge. Som et led i at forsøge at følge med de behov, der aktuelt viser sig blandt målgruppen er f.eks. to af de fire hotelpladser omdefineret til omsorgspladser, da der ikke er den forventede søgning til hotelfunktionen, men til gengæld viser der sig at være hårdt brug for døgnpladserne, da der ofte er overbelægning. 5 Sølagers projektafdeling er på dette tidspunkt videreført med uden amtslige unge. 6 Der refereres til år

10 En anden væsentlig forandring, ifølge forstanderen, der har betydning for Ungecenterets struktur og bemanding, er at de hotelbrugere, der kommer på Ungecenteret, reelt er der i døgndrift og ofte i længere tid, fordi personalet erfarer, at brugerne netop har behov for den omsorg, der ligger i at have et sted at være. I det oprindelige koncept var det intensionen på et ydre plan at signalere, at hotellet er lukket i dagtimerne. I dette tidsrum kunne personalet i stedet tilbyde aktiv støtte til den unges eget forsøg på at skabe løsning. At der omstruktureres i forhold til tilbudene, og at vægtningen af hvilke tilbud, der fylder på Ungecenteret ændrer sig, har betydning for den måde hvorpå institutionen organiseres og for kvaliteten af det arbejde, der kan udføres. Som forstanderen pointerer: Når man ser på det oprindelige koncept, hvor der er en personalenormering, hvor man skal tage sig af det hele: de unge der kommer ind, dagsprojekter, hotel og omsorgspladser. Vi skal både havde personale, der går ud og løser problemerne i kommunerne, og nogle der er her i huset. Det er umuligt. Det handler om budgetter og overenskomster. Vi kan ikke ansætte folk på daglejermaner, folk skal have sikkerhed i ansættelsen. Vi kan ikke have folk til, at stå stand by og rykke ud, når der er noget og så ellers sidde i venteposition. Den umulige situation er også med til at gøre det lidt ad hoc, for så er der måske en der har lidt tid. Det er klart, så bliver det aldrig noget særligt godt arbejde. Den del der handler om budgetter, sammenhængen med overenskomster og så de pædagogiske tanker, det har man ikke tænkt til ende. En turbulent virkelighed og det pres de tunge ungesager indebærer, synes at have indhentet intensionerne med Ungecenteret. De skal rumme vanskelige akutsager, også fra det psykiatrinære område og samtidig bliver de unge på omsorgspladserne hængende i væsentlig længere tid end det intentionelle kortvarige ophold med henblik på en afklaring af den unges situation. Ligeledes opholder hotelbrugerne sig på Ungecenteret hele døgnet og har dermed karakter af at være en omsorgsplads. Indenfor den periode Teori og Metodecentret har været tilknyttet Ungecenteret - fra efterår 2003 til vinter har institutionen forandret sig, både personalemæssigt og i deres tilbud. Derfor har vi har valgt blot at fokusere på en nærmere beskrivelse af de to af Ungecenterets tilbud, som Teori og Metodecentret har undersøgt, frem for på traditionel vis overordnet at beskrive institutionen rent organisatorisk og pædagogisk. Beskrivelse af Hotelfunktionen Ifølge Ungecenterets ydelseskatalog henvender hotelfunktionen sig til unge, der er blevet af- eller bortvist fra andre institutioner, hjemmet og lignende, og som derfor står uden overnatningsmulighed. Opgaven for Ungecenteret består i at yde omsorg for og vejledning til de unge. Der var indtil for nyligt fire hotelpladser, to af disse er konverteret til akutpladser med anvisning via faglig visitation. I princippet er hotelpladserne til unge, som selv henvender sig. Amtet betaler altid den første overnatning, derefter kontaktes den unges kommune, som skal betale eventuelt følgende nætter eller iværksætte en anden foranstaltning. Den første nat kan den unge opholde sig på hotellet uden hjemkommunens vidende. Ofte drejer det sig om afklaring af familiære problemer. Alle de følgende oplysninger og tal bygger på en opgørelse fra Ungecenteret. I løbet af hotellets første halvanden års levetid, fra opstart til og med august 2004 har der i alt været 10

11 40 henvendelser fordelt på 23 unge. En del af de unge har henvendt sig flere gange, én pige har anvendt hotellet fem gange. De 23 unge er fordelt med 13 piger og 10 drenge, pigerne står for i alt 24 henvendelser, mens drenge i alt har henvendt sig 16 gange. De unge opholder sig typisk blot én nat på hotellet, dette gælder for 17 af de 40 henvendelser. Nogle få unge var dog på hotellet i op til mellem 14 og 41 dage, dette gælder for i alt fire unge. Ni unge har hver opholdt sig på hotellet af ni dages varighed. Hotelophold af flere dages varighed er, ifølge Ungecenteret, ofte begrundet i, at sagsbehandleren er svær at få fat i eller fordi et møde omkring den unge først kan afholdes i den efterfølgende uge. Da der således ikke stilles et alternativ op for den unge, opholder denne sig i mellemtiden på Ungecenteret. Det vil sige, reelt som om den unge var på en omsorgsplads, men uden at sagen har været inde over faglig visitation. Hvis Ungecenteret ikke får kontakt med pågældende sagsbehandler dagen efter den unges henvendelse på hotellet, så lægger de altid en besked hos kommunen om den unges ophold på hotellet. Dagen efter den unges henvendelse på hotellet informeres kommunen ligeledes om betalingspligt ved yderligere ophold, hvis de ikke stiller op med et alternativ til den unge. Dette betalingskrav har der, ifølge Ungecenterets sagsbehandler, været meget utilfredshed med hos især én kommune. Belægningsprocenten har været meget varierende, men samlet set lav. Hoteltilbudet er et åbent tilbud. Det vil sige, at Ungecenteret altid skal sørge for en overnatningsmulighed til dem, der henvender sig. Hvis alle pladser er fulde, i kraft af en overbelægning på omsorgspladser, tages madrasser i brug, og ellers vil det være en mulighed, at Ungecenteret lejer sig ind på et hotel ude i byen. I overensstemmelse med konceptet i hotelfunktionen har 37 ud af 40 været selvhenvendelser. To unge har skabt kontakt via deres kommune og en enkelt er kommet direkte fra psykiatrisk afdeling. Godt halvdelen af de unge var 16 eller 17 år. En enkelt var 12, de øvrige var 14 og 15 år ved henvendelsen. I Ungecenterets opgørelse over henvendelser til hotellet, noteres den udløsende faktor for henvendelse ud fra bestemte kategorier. F.eks. angives for 25 unges vedkommende omsorgssvigt som udløsende faktor, - fem kategoriseres som udadreagerende, - en ved berigelseskriminalitet, - en ved psykiatri, - en ved hash og fem som havende andre årsager, som ikke er kategoriseret. At Ungecenterets ydelse i forhold til hotelfunktionen primært består i at yde omsorg og vejledning, synes ifølge Ungecenterets egen opgørelse at matche med de unges behov i forbindelse med deres henvendelse til hotellet. De unge kommer hovedsagligt fra hjemmet. Dette gælder for 27 af henvendelserne, syv unge kommer umiddelbart fra en institution, og fem gange har unge henvendt sig direkte fra et liv på gaden. Der er ikke den store difference i forhold til, hvor de unge tager hen efter et ophold på hotellet: 27 blev udskrevet til hjemmet, otte til en institution, fire tilbage til et liv på gaden, og en ung er kommet i projekt foranstaltet af Ungecenteret. Det er således gældende for stort set alle hotelbrugerne, at de bliver udskrevet til det samme, som de kom fra. Kun fire unge udskrives til noget andet; to der kom fra hjemmet er udskrevet til henholdsvis en døgninstitution og en projektforanstaltning, en der kom fra gaden er udskrevet til hjemmet, mens en ung, der kom fra en institution, er hjemgivet. 11

12 Beskrivelse af Kommuneprojekter Vægten af kommuneprojekter i Ungecenterets pædagogiske arbejde er stærkt faldende. I 2003 var der ti unge i kommuneprojekter og i 2004 tre unge, hvoraf den ene er overført fra I det følgende vil vi skelne mellem to typer af forløb, som går under betegnelsen kommuneprojekt. Der er ni unge, der har haft en eller flere af Ungecenterets medarbejdere tilknyttet i støtteforløb med en medarbejder fra Ungecenteret og fire unge, som har været tilknyttet forløb i den eksterne private projektvirksomhed CONZEPT. De to typer projekter adskiller sig blandt andet ved, at tilbudet CONZEPT er rettet mod arbejdsmarkedet, hvor de unge kommer ud at arbejde primært indenfor byggebranchen. I den anden type projekt har den unge et støtteforløb, hvor en medarbejder fra Ungecenteret støtter den unge i f.eks. at komme i skole, at strukturere sin hverdag, afklaring af den unges fremtid osv. For begge typer af kommuneprojekter er det gældende, at tilbudene er dagtilbud. Den unge bor i egen hjemkommune enten hos forældre eller selvstændigt. Den unges hjemkommune køber Ungecenterets støtte til den unge. Hvor der entreres med CONZEPT, sker dette via Ungecenteret, som efter en vurdering af den unge kan pege på dette tilbud som passende til den pågældende unge. Nedenfor skitseres de forløb, Ungecenteret har haft som kommuneprojekter fordelt på henholdsvis den unges alder, formålet med etablering af støtteforløb, hvilken paragraf i Serviceloven der er givet støtte ud fra og hvor mange medarbejdere fra Ungecenteret, der har været på opgaven. I de tilfælde hvor CONZEPT har løst opgaven, er dette nævnt i sidste rubrik. 7 7 Listen bygger på sagsmateriale fra Ungecenteret, der, hvor der optræder tomme felter i listen, findes oplysningerne ikke i sagsmaterialet. 12

13 Alder Formål Paragraf i Serviceloven Medarbejdere fra Ungecenteret 17 år - Støtte og motivation ifm. modtagelse af dom - Støtte familien Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Definere egne ønsker til fremtiden - Forslag til fremtidig foranstaltning Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 17 år - Tilbyde voksen kontaktperson - Støtte til påbegyndelse af uddannelse - Støtte i opnåelse af tålelig kontakt med familie år - Afgiftning - Fastholde sit engagement i skole år - Støtte og vejledning - Aflaste familien - Fremtidig foranstaltning Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Støtte til etablering i egen bolig Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Støtte til konstruktiv udvikling - Støtte til at genopbygge tillidsforhold til mor - Støtte til at finde et job Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 15 år - Støtte ift. at skabe indsigt i egne vanskeligheder - Støtte til at begå sig blandt andre - Støtte til familien CONZEPT 13

14 Alder Formål Paragraf i Serviceloven Medarbejdere fra Ungecenteret 13 år - Motivere i forhold til undervisning - Aktiviteter med udviklende sigte - Opmærksomhed på angstniveau 16 år - Strukturere dagtimer - Støtte i musisk udfoldelse - Støtte i psykiatrisk opfølgning - Motivere til anbringelse Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Etablering i egen bolig - Motivere til at tage ansvar - Motivere til at komme på Den Gule Flyver - Støtte til at gennemføre psykologbehandling Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 16 år - Støtte i dagbeskæftigelse og kontakt til andre - Klargøre og strukturere fremtidig skolegang og praktik (arbejdsdusør) - Nye løsningsmodeller til vanskelige situationer - Støtte i fritidsaktiviteter Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 16 år - Støtte til at opbygge gensidigt tillidsforhold mellem ung og moderen Faglig konsulent - Pædagogisk medhjælper Som det fremgår af ovenstående, er de gennemgående opgaver i kommuneprojekterne støtte, vejledning, motivationsarbejde og aktiviteter for den unge med henblik på afklaring af nuværende situation, stabilisering i et tiltag og klarlægning af fremtiden. 14

15 Kapitel 2. Ungdomsbegrebet og udsatte unge i det moderne samfund I det følgende vil vi belyse nogle af de problematikker, der er med til at tegne billedet af at være ung i dag. Og i særlig grad at være ung og marginaliseret. At vokse op i en moderne verden er i stigende grad blevet en kompleks oplevelse. Det moderne samfund er kendetegnet ved forandring. F.eks. ændrede familieforhold, større kulturel differentiering, et forandret og bredere socialt miljø som baggrund for socialisering og dermed øgede krav til social kompetence er sociokulturelle elementer i det moderne samfund, som resulterer i en kompleks og til tider usammenhængende verden for unge at skulle færdes i og forholde sig til. Betydningen af at være ung er blandt andet forandret i kraft af, at unge aktivt skal konstruere deres egen identitet. Både en personlig identitet og i forhold til de forskellige grupperinger, de indgår i. Tidligere tiders mere faste norm- og værdisættende faktorer for socialisering er ikke længere gældende, identitet er blevet et mere flydende begreb, som for unge skal skabes ud fra et til tider overvældende udbud af påvirkninger og sociale relationer. Sociale arenaer og identitetsdannelse At leve i et moderne samfund indebærer følgelig, at de unge har mange forskellige relationer, og at de færdes på mange forskellige sociale arenaer, som både kan være stabile og foranderlige. En social arena kan defineres som et socialt rum eller et system, et mødested eller en institution, hvor en specifik kultur og særlige gensidige relationer udspiller sig. En social arena kan være en klub, et uddannelsessted, vennerne, familien, arbejdspladsen, fællesskabet på gadehjørnet, i bycentret osv. Sociale arenaer er betydningsfulde sociale platforme i forhold til samhandling, socialisering og netværksdannelse i forskellige sammenhænge. F.eks. erhverver den unge kompetencer i en bred betydning på sociale arenaer udenfor familien, som den unge ikke alene kan erhverve i familien. Den unges interaktion, på mange forskellige arenaer, er væsentlige og vigtige sociale sammenhænge for den unge i forhold til at erhverve kompetence til at tyde og forstå kulturelle meningssammenhænge; til at handle i forskellige sammenhænge og på forskellige arenaer, kort sagt en forståelse af hvad der foregår i de enkelte samspil på en given arena. Samtidig har interaktion på forskellige sociale arenaer betydning for den unges identitetsdannelse. De forskellige sociale arenaer varierer med hensyn til deltagere, aktiviteter og funktioner. Når unge færdes på mange forskellige arenaer, omgås de forskellige grupper af både voksne og unge og indgår ofte i mange forskellige subkulturelle sammenhænge på kort tid. De unges kontaktflader er således mange, brogede, flydende og omskiftelige. Selvom unge færdes på mange arenaer og påvirkes af et væld af relationer, værdier, normer, varer, reklamer osv., så er det i sidste ende den unge selv, der ud af udbudets kulturelle og sociale muligheder skal vælge, hvad og hvordan, de ønsker at være som socialt og kulturelt væsen. I et gensidigt samspil med omgivelserne og i kraft af 15

16 forskellige relationer danner den unge sin identitet. Den unge er ikke passiv modtager af input, men er selv aktiv aktør i sin identitetsdannelse. Skabelsen af unges identitet er således ikke blot noget, der gøres ved dem. Det involverer også den enkelte unges forskellige ressourcer, valg og eventuelt pres eller påvirkning fra andre. Stig-Arne Berglund (1998, s.14) præciserer denne forståelse af unge på følgende vis: Jeg ser hverken ungdommen som offer for ulykkelige omstændigheder eller som symptom på sygdom eller patologi. Jeg ser dem som potente aktører som i de fleste henseender vælger og udformer deres liv. Dette sker derimod ikke i et tomrum, men handler om valg og bevægelser i kontekstuelle livsrum med alle deres muligheder og begrænsninger. 8 Det er et perspektiv, der tager afsæt i, at unge selv udformer deres liv i givne sammenhænge og på en måde, som er meningsfuld for dem. Socialisering involverer de unge i processen af at skabe deres identitet op imod og/eller i et gensidigt samspil med f.eks. deres venner, familie og deres økonomiske, geografiske og sociale placering. Identitet skabes gennem de sociale praksiser, som den unge færdes i eller er i berøring med, såvel personlige som kollektive. Begge disse former for praksiser er uløseligt og gensidigt forbundet til det samfund og de kulturer, den unges identitet skabes indenfor. Det vil sige, at den unges identitetsskabelse er betinget af de omstændigheder, den unge omgives af. Relationer til andre unge Ifølge sociolog Ivar Frønes (1994) er kammeratskab en vigtig faktor i unges opvækst. Det er i jævnaldergruppen, at unge udvikler betydningsfuld læring. Jævnaldrende venner kan betragtes som ligeværdige, og de er derfor det bedste forum for udveksling og læring i forhold til f.eks. konfliktløsning. Relationer og samvær med jævnaldrende har en særlig betydning i unges socialiseringsproces, fordi den i princippet er jævnbyrdig og ligeværdig. Det karakteristiske for netop de jævnaldrende i forhold til udvikling af social kompetence er, at jævnaldergruppen er det bedste forum for den type læring som Frønes kalder læring ved perspektivkonflikt og perspektivudveksling. Perspektivkonflikter mellem unge finder sted, når der er jævnbyrdighed. Det vil sige, når den ene part ikke blot skal tilpasse sig den anden, som det f.eks. er tilfældet, når de unge skal tilpasse sig voksnes forventninger og regler. I stedet er der tale om, at begge parter (de unge) principielt har lige ret, og de unge derfor skal forhandle sig frem til en løsning af en social konflikt. På denne måde bliver det ligeværdigheden mellem de unge, der skaber læringspotentialet. I jævnbyrdige relationer indgår det at kunne gribe den andens perspektiv, forestille sig at være den anden, hvilket kræver indlevelse og forståelse for den andens situation. Denne perspektivudveksling fremmes af, at den forekommer mellem personer, der på grundlæggende områder ligner én selv, er i samme position, samme situation osv. Det er således især blandt jævnaldrende, at kommunikativ kompetence udvikles, fordi det er her, der skal forhandles, og det er ifølge Frønes også her, at udvikling af evnen til fortolkning bedst sker. At kunne handle kompetent forudsætter kompetencer for refleksion og fortolkning. Sociale kompetencer, sociale kontakter, venskaber og nærhed er dermed 8 Vores oversættelse. 16

17 noget, der skal opnås og læres i nære sociale sammenhænge. Ud over det specielle læringspotentiale, der ligger i samværet med jævnaldrende, fremhæver blandt andre Gillian Turner (1999), der har forsket i ung-til-ung støtte, at det at være involveret i at hjælpe andre unge giver en følelse af selvduelighed og selvtillid. Støtte og involvering fra andre unge kan være med til at skabe anderledes handlingsstrategier end dem, der kan udvikles i samråd med voksne. Turner har studeret den positive sammenhæng mellem støtte fra jævnaldrende og de unges helbred blandt andet brug af rusmidler, hvilket vi vil komme nærmere ind på i kapitel 3. Udviklingsspørgsmål: Med afsæt i det betydningsfulde i at have nære jævnalderrelationer, er det vigtigt at reflektere over, hvordan det kan identificeres, om de unge har nære betydningsfulde jævnalderrelationer? Hvordan kan de unge, som evt. ikke har nære jævnalderrelationer støttes? Enhver anbringelse er et indgreb i den unges sociale kompetenceudvikling. Hvordan kan de unges relationer med venner og kammerater sikres og vedligeholdes under en anbringelse eller et ophold på Ungecenteret? Rettigheder og medbestemmelse Et andet vigtigt aspekt, i en analyse af unge i en moderne verden, er at betragte dem som borgere med egne rettigheder og meninger, og ikke mindst at respektere deres egne oplevelser af livet omkring dem. De unge er eksperter i deres eget liv. Jan Kampmann (2000, s.27) beskriver i bogen Børn som informanter, det at have et ungeperspektiv som et klart politisk perspektiv, idet det drejer sig om at synliggøre en befolkningsgruppe for gennem denne fokusering at forøge deres mulighed for indflydelse og medbestemmelse i forhold til deres eget liv. Mange børn og unge, især dem der har haft kontakt med socialforvaltninger, politi eller andre myndigheder, eller som har været anbragt udenfor hjemmet, har oplevelser af ikke at blive hørt eller inddraget i vigtige beslutninger, der vedrører deres liv. Dette på trods af, at medinddragelse og medbestemmelse indgår i FN s børnekonvention, som Danmark har tiltrådt, og at det er lovfæstet i Lov om Social Service. Rettigheder forudsætter dog, at man har kendskab til dem, hvilket for unge ofte betinger, at de voksne i deres umiddelbare netværk skal skabe muligheder for indflydelse og medbestemmelse for de unge. At arbejde pædagogisk med medindflydelse og medbestemmelse indebærer at spørge unge om deres egen deltagelse i sociale sammenhænge, idet de er den primære kilde til viden i forhold til deres eget perspektiv, erfaringer, oplevelser, handlinger og holdninger. Det at støtte de unge i at få sig et eget liv drejer sig både om karakteren af deres personlige relationer, at de hører til i deres miljø og omgangskreds, og at de laver noget, der giver mening for dem. Disse prioriteringer er ikke blot møntet på fremtiden, de er relevante for de unges liv lige nu. Udviklingsspørgsmål: Hvordan kan der i højere grad skabes mulighed for, at de unge bliver hørt, at de får indflydelse og medbestemmelse i forhold, der vedrører deres eget liv både 17

18 på og udenfor Ungecenteret? Hvordan kan det sikres, at de unge kender deres rettigheder? Ungeliv er ikke blot en fase på vej til at blive voksen Op gennem 1990 erne har et paradigmeskrift indenfor social og kulturel videnskab i forhold til børn og unge banet vejen for at betragte unge i deres egen ret, og ungdomsliv som noget betydningsfuldt i sig selv. 9 Det vil sige, at der er sket en forskydning i fokusering fra at betragte børn og unge som ufuldstændige, at se barndom og ungdom som blot et led i en udvikling til at blive voksne; en udvikling der udelukkende er fremadskuende og ikke har et nutidsperspektiv, og hvor den unge fastholdes i en objektposition, til i stedet at se unge som sociale aktører, der er kompetente i forhold til at handle i den sammenhæng, de indgår i og er en del af. Fra at være objekt i et forløb bliver unge til subjekter i deres egen verden og sammenhæng. Paradigmeskiftet bryder med en forståelse, der indebærer at fuld samfundsmæssig deltagelse først opnås som voksen. Indeholdt i den traditionelle forståelse er, at ungdom blot er en overgangsfase på vej til fuldendt deltagelse i livet. Men ud fra et moderne ungesyn er det at betragte ungdom som en overgang til at blive voksen udelukkende relevant i relation til specifikke omstændigheder af politisk og økonomisk karakter, omstændigheder der er nedfældet lovmæssigt. En af de sagsbehandlere, vi har interviewet i denne undersøgelse, problematiserer f.eks. den lovbestemte skillelinie ved 18 år, som betyder, at de unge er ilde stedt, fordi kommunens forsørgerpligt ophører og tilbud om hjælp og foranstaltninger ligeledes ikke længere gives i samme omfang, som når den unge er under 18 år. Samtidig giver en af de unge, vi har interviewet, udtryk for, at hun pludselig som 18-årig har lovmæssige rettigheder, hvor hun oplevede beslutninger vedrørende sit liv, da hun var under 18, som afhængige af hendes familie eller sagsbehandleren, på trods af at hun boede selvstændigt. Det er altså ikke den unges sociale situation, der bestemmer graden af hjælp og evt. indsats, men en lovbestemt aldersgrænse. Et begreb om ungdom som overgang til voksenlivet indebærer, at man tænker på en destination, som man når til. Selv en tankegang, der opererer med flere overgange til voksenlivet, indebærer bestemte markører f.eks. at afslutte skolen, at flytte hjemmefra, at danne familie, at få et job; men selvom hver hændelse i sig selv er en forandring, så er den ikke nødvendigvis betydningsfuld eller for den sags skyld varig som en fast destination. Den kan igen forandre sig, f.eks. fra at få en bolig til igen at være boligløs, at tage en uddannelse og få et job, for så igen at starte på en anden uddannelse, eller blive arbejdsløs. De er alle udtryk for sociale processer og ikke nødvendigvis markører fra ungeliv til voksenliv, og dermed heller ikke udtryk for handlinger, der leder til en bestemt destination eller én bestemt livsform. Overgangen til voksenlivet som et begreb kan ikke indfange de mange forskelligartede processer, unge er involveret i. Disse processer foregår som beskrevet ikke fra et punkt 9 Inden for psykologien er det blandt andet Dion Sommer (2003), der aktualiserer en bredere debat i Danmark. Inden for sociologien kan nævnes Allison James, Chris Jenks og Alan Prout (1999). Derudover giver Leena Alanen (1992) i forskningsrapporten Modern Childhood? Exploring the Child Questition in Sociology en grundig oversigt over psykologiske og sociologiske tilgange til moderne barndom. 18

19 til et andet, men er cirkulære eller som Wyn og White (1997, s.97) mere billedligt udtrykker det, som en spiral. De sociale processer foregår fra og til på forskellige tidspunkter og med forskellig status forbundet til dem. De fortsætter livet igennem, betydningsfulde forandringer og overgange i livet er ikke nødvendigvis aldersrelateret, men et aspekt ved at leve et moderne liv for alle aldre. I et moderne perspektiv er unge ikke på vej til at blive borgere, de er borgere i det samfund, de lever i, og de har derfor både rettigheder og krav på deltagelse i forhold til de sammenhænge, de indgår i. Sideløbende med en traditionel opfattelse af ungdom, eksisterer der både videnskabeligt, i medierne og i offentlig debat en diskurs om, at ungdomsbegrebet breder sig og dermed både flyder langt ind i det, der ellers betragtes som barndommen på den ene side og voksenlivet på den anden. I nogle sammenhænge anses ungdomsfænomenet for at omfatte børn ned til år og i andre at være en faktor langt op i 30 erne. Denne udbredelse af ungdomsfænomenet er især gennemgående i forhold til kulturelle fænomener og er i høj grad markedsskabt. Ungeliv er forskellige. Der er ikke længere faste normer for, hvad der kendetegner unge. De overgange i ungeliv som antages at foregå for hovedparten af unge indenfor en bestemt tidshorisont, kan andre unge opleve enten forsinket, i brudstykker eller opleve dele af på forskellige tidspunkter i deres liv eller måske slet ikke opleve. Det kan f.eks. dreje sig om uddannelse, debut på arbejdsmarked, seksualitet, par- eller familiedannelse, forhold til stoffer, alkohol eller kriminalitet. Dette kan skyldes både individuelle forskelle i tilgangen til livet, eller det kan have mere overordnet karakter, så som sammenbrud i uddannelsesforløb, diskrimination eller arbejdsløshed. På trods af fælles alder er sociale, økonomiske og kulturelle forhold langt fra fælles for alle unge. Ung og udsat Ovenstående diskussion af et ungebegreb i en moderne verden tager generelt udgangspunkt i alle unge. Men der er grupper af unge for hvem, der ud over at de lever et moderne hverdagsliv, samtidig gælder helt specielle omstændigheder. De har vilkår, som gør, at de adskiller sig fra flertallet af unge. Disse unge betegnes meget forskelligt f.eks. som udsatte, truede, marginaliserede, unge for hvem livet gør ondt. Ofte er disse unges vanskeligheder ikke blot afgrænset til ét livsområde eller én social arena, men strækker sig over flere områder samtidig. Det kan f.eks. være skole-/uddannelsesmæssige vanskeligheder, arbejdsløshed, misbrug, psykiske problemer, hjemløshed/gadeliv, traumatiske oplevelser eller ustabile opvækstforhold. Denne gruppe unge er meget sammensat og langt fra en homogen eller ensartet gruppe af unge. Men på trods af at de på visse livsområder har vanskeligheder, ligner de på andre områder mange andre unge og indgår i mange eller nogle sammenhænge på nogenlunde samme vilkår som andre unge. Tilsammen udgør disse unges liv et komplekst billede af de vanskeligheder, som unge kan have, en kompleksitet der i højere grad kræver individuelle løsninger frem for standardløsninger. Det er netop denne kompleksitet, der ligger til grund for tankegangen bag at skabe et anderledes tilbud til unge i Frederiksborg Amt, et tilbud til de unge for hvem det ikke er løsningen med en traditionel institutionsanbringelse. I takt med at traditioner og faste normer for socialisering går i opløsning i det moderne samfund, øges den enkeltes ansvar for eget liv. Det vil sige, at det bliver et personligt 19

20 anliggende at færdes i et komplekst samfund med mange udbud. Der er ingen slagen vej at følge, og dermed bliver manglende succes selvforskyldt og kan betragtes som et personligt nederlag. Et stort udbud af muligheder og dermed valg samt høje krav til selvstændighed og succes, gør ungelivet til en udfordrende men også svær fase for alle unge. Katznelson & Simonsen (2005, s.10) beskriver situationen som en navigation: De skal hele tiden have antenner ude for at opfange og afkode signaler, de kan styre efter. Det er netop dette, der er særligt vanskeligt for unge, som på et eller flere livsområder er udsat eller marginaliserede, fordi der kan være stor forskel på, hvad det kræver af psykisk overskud, kompetencer og ressourcer og så de reelle muligheder, som den enkelte unge har for at kunne overskue og klare de mange valg og de store krav til vellykkethed. Det kræver en veludviklet refleksivitet og fortolkningsevne at færdes i det moderne samfund. Det er netop i forhold til disse kompetencer, at Frønes (1994) peger på vigtigheden af vennerelationer med andre unge, da disse kompetencer har gode udviklingsbetingelser i relationer med jævnaldrende. Der har for nyligt i avisen Information ( ) været artikler om den såkaldte MTV generation, nutidens unge der er vokset op med MTV, blandt andet i kraft af dette er de vant til et væld af input og en stor sammensathed. Da det er en del af deres kulturelle opvækst, er de, ifølge Christian Graugaard formand for Sex og Samfund og Birgitte Simonsen leder af Center for Ungdomsforskning, rustet til at navigere mellem livsstile og medie- eller reklameudbud. De er mestre i at mikse og sammensætte mærker og livsstile efter behov. Set i forhold til et markedsaspekt er det både gennem de unges forbrug og gennem deres egen sammensætning af livsstil, at deres kulturelle identitet skabes. Graugaard og Simonsen er dog begge opmærksomme på, at der er en gruppe af unge, der har sværere ved at skelne mellem fiktion og virkelighed, ved at være kritiske og at orientere sig i forhold til f.eks. mediebilledet. De kan ikke afkode det, omsætte det og bruge det konstruktivt. I det moderne samfund har ungdom og det at forbinde sig med at være ung en positiv aura omkring sig. Det omgives af elementer som generelt efterstræbes af folk i mange aldre. Ungeliv forbindes med fester, kærester, dating, kammerater, munterhed, lethed, nye oplevelser og livsudfoldelse. Elementer der gør det ekstra svært, hvis en ung ikke er en del af dette liv, eller dele af det, der fremstår som en selvfølgelighed i ungelivet. I en fremstilling og forståelse af ungdommen som frisættende 10 er det ekstra svært at være udsat eller marginaliseret. Det handler både om de daglige valg og omstændigheder og om de mere overordnede valg; og selvom mange af disse valg eller omstændigheder kan laves om, og der kan vælges, og man kan forholde sig på ny, har det en betydning, hvad du vælger her og nu, da det er identitetsskabende og dermed danner udgangspunkt for videre navigation i livet. At færdes i en moderne verden kræver, at de unge har en vis kerne af identitet samtidig med en evne til omskiftelighed, og det kan derfor være hårdt arbejde, hvis man ikke er rustet til at handle refleksivt i forhold til sine omgivelser og omstændigheder. Som Katznelson & Simonsen (2005) betegner det, er der ingen normalbiografi for de unge, der er ingen mulighed for at gøre, som man plejer. Meget paradoksalt viser flere undersøgelser om især udsatte unge, 11 at deres fremtidsønske netop er at få et normalt liv 10 Bl.a. Thomas Ziehe (1983) beskriver unges læringsprocesser, kulturmønstre og kulturelle frisættelse. 11 F.eks. Warming & Glavind Bo (2003), Hvad har de gang i? Profilanalyse af unge fra Gentofte og Holbæk hhv og 2003, Katznelson & Simonsen (2005) og nærværende undersøgelse om Ungecenteret i Frederiksborg Amt. 20

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011.

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Indhold Konklusion og sammenfatning Generelt vedr. tilsyn Uddybning af fokus i ft konkrete

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Servicedeklaration for Stevnsfortet

Servicedeklaration for Stevnsfortet Servicedeklaration for Stevnsfortet 2015 Praktiske oplysninger Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns Tlf.: 56 50 73 70 Konst. forstander Peter Jørgensen Hjemmeside: www.stevnsfort.dk E-mail: stevnsfortet@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. maj 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Fonden Soloprojekt.dk Tilbudstype og form Opholdsted henhold

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere