Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret"

Transkript

1 Analyse af ny pædagogisk praksis og metode på Ungecenteret Helle Schjellerup Nielsen Jens Nilsson 2005 TMC

2 Forord På baggrund af en SIBU-bevilling fra Socialministeriet har Frederiksborg Amt bedt Teori og Metodecentret om at deltage i udviklingen af et alternativt tilbud til unge og efter opstarten af tilbudet at være tilknyttet projektet under overskriften Udvikling af ny pædagogisk praksis og metode ved analyse. Grundet den ny institutions opstartsvanskeligheder har Teori og Metodecentrets tilknytning bestået af to faser. I opstartsperioden, hvor Frederiksborgs Amts nye alternative tilbud til unge hed Vendepunktet, var psykolog Vicky Sieling tilknyttet som projektforsker på TMC. Hun foretog interview med den daværende forstander Steen Hubert og desuden gruppeinterview med nogle af de medarbejdere, der var ansat på Vendepunktet i foråret Da Teori og Metodecentret, efter en pause, genoptog undersøgelsen på Ungecenteret, som tilbudet blev omdøbt til, stod sociolog Jens Nilsson for en undersøgelse af Ungecenterets kommuneprojekter, mens antropolog Helle Schjellerup Nielsen har foretaget analysen af de unges og deres sagsbehandleres oplevelse af Ungecenterets hotelfunktion. Helle Schjellerup Nielsen har haft ansvar for den samlede beskrivelse af materialet og udfærdigelse af nærværende rapport. Til undersøgelsen har der været tilknyttet en styregruppe bestående af: Annette Fehmerling, kontorchef for Social- og Psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt Jytte Frederiksen, uddannelseskonsulent i Frederiksborg Amt Claus Hegstrup, forstander på Ungecenteret Peter Hviidt, sagsbehandler på Ungecenteret Jens Nilsson, forsker på Teori og Metodecentret Helle Schjellerup Nielsen, projektforsker på Teori og Metodecentret Bo Ertmann, forskningsleder på Teori og Metodecentret Vi vil gerne takke de mange unge, der har stillet sig til rådighed for interview om deres oplevelse af Ungecenterets tilbud. Og tak til de sagsbehandlere og socialarbejdere der har afset tid til at snakke med os. Forskningsleder Bo Ertmann Juni

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Præsentation af projektet og Ungecenteret 4 Indledning 4 Metode og dataindsamling 5 Hotelbrugerne 5 Hotelbrugernes sagsbehandlere 7 Ungecenterets udvikling 7 Beskrivelse af Hotelfunktionen 10 Beskrivelse af Kommuneprojekter 12 Kapitel 2 Ungdomsbegrebet og udsatte unge i det moderne samfund 15 Sociale arenaer og identitetsdannelse 15 Relationer til andre unge 16 Rettigheder og medbestemmelse 17 Ungeliv er ikke blot en fase på vej til at blive voksen 18 Ung og udsat 19 Ressourcesyn 21 Konstruktion af unge som et problem 23 Risikobegrebet og marginal status 23 Frirum og væresteder 25 Kriminalitet et ungdomsproblem eller ungdommens problem 27 Kapitel 3 - Unges brug eller misbrug af rusmidler 29 Unges stofbrug i dag 29 Stofmisbrug og behandling 32 Forebyggelse og ung-til-ung 36 Kapitel 4 Undersøgelse af Hotelfunktionen 40 Hvem er de unge? 40 De unges oplevelse af hoteltilbudet 40 Medarbejderne og omsorgstilbudet 41 Hverdagen på Ungecenteret 42 Hotel ungeliv kommune 43 Relationer til andre unge 44 Kendskab til og information om hotelfunktionen 45 Sagsbehandlernes oplevelse og vurdering af hotelfunktionen 46 Koncept, målopfyldelse og samarbejde mellem Ungecenteret og kommunerne 47 Hotellet varetager den unges umiddelbare behov 49 Et eksempel på målgruppens univers 50 Misbrugsproblematikker 52 Kapitel 5 Kommuneprojekter 54 Projektvirksomheden CONZEPT 56 Kommuneprojekter i Ungecenterregi 57 Kapitel 6 Opsamling på udviklingsspørgsmål 61 Litteratur 65 3

4 Kapitel 1. Præsentation af projektet og Ungecenteret Indledning Vendepunktet blev etableret i august 2001 som et alternativt tilbud til unge i Frederiksborg Amt. Som et særligt redskab i etableringen af dette tilbud blev der i Socialministeriet søgt om midler til en række analyser, som skulle understøtte den pædagogiske udvikling. Teori og Metodecentret har været tilknyttet opstarten af projekt Vendepunktet, først gennem en kortlægning af behovet og målgruppen for projektet, siden i udviklingen af konceptbeskrivelsen og efter tilbudets opstart, tilknyttet med opgaven analyse med henblik på pædagogisk udvikling. 1. april 2002 blev en projektforsker fra Teori og Metodecentret fast tilknyttet projektet. Vendepunktet løb imidlertid ind i stor turbulens. For det første manglede optimale rammer, hvorfra det pædagogiske arbejde kunne påbegyndes. Her ud over opsagde en del af medarbejderne deres stilling efter kun kort tid på projektet, ligesom forstanderen sagde op pr. 1. april Da de indsatser, som Teori og Metodecentret skulle undersøge, således ikke kunne etableres i en varig form, blev TMC s tilknytning sat i bero. Der blev efter en overgangsperiode ansat en ny forstander. Vendepunktet blev omdøbt til Ungecenteret og flyttede til en permanent bolig i Hillerød kommune. I den forbindelse undergik projektet en væsentlig udvikling, her under fundamentale forandringer i selve konceptet. Teori og Metodecentret genoptog undersøgelsen på Ungecenteret i november Styregruppen for TMC s undersøgelse på Ungecenteret reviderede de aktuelle indsatser, som TMC skulle følge udviklingen af, da det endelige koncept for Ungecenteret er forandret i forhold til den projektbeskrivelse, som danner grundlag for SIBU-bevillingen, der er det økonomiske fundament for Teori og Metodecentrets tilknytning til projektet. I det reviderede projektoplæg for Teori og Metodecentrets undersøgelse på Ungecenteret blev det besluttet at fokusere på analysen af to af Ungecenterets kerneområder nemlig Hotelfunktionen og Dagsprojekter. 1 I Teori og Metodecentrets projektbeskrivelse formuleres analysen som følgende: 2 Hotelfunktionen De unges eget perspektiv på forløbet i Ungecenteret ønskes belyst gennem opfølgende interview med unge, som har været igennem Ungecenterets hotelpladser. Hvordan oplever unge, som ikke længere er bosiddende på Ungecenteret, men i perioder har frekventeret Ungecenterets sovepladser det omsorgstilbud, som de har været tilbudt? Hvilken type tilbud har de brug for og hvordan stemmer dette overens med det, hotelfunktionen kan varetage? 1 Dagsprojekterne er siden af Ungecenteret blevet kaldt kommuneprojekter, denne betegnelse anvender vi fremover i rapporten. 2 Fra projektbeskrivelsen Udvikling af ny pædagogisk praksis og metode ved analyse, tillæg til projektbeskrivelsen fra

5 Kan eventuelle mønstre i anvendelse af hoteltilbudet pege på aktuelle ungeproblematikker, på unges behov og ønsker? I undersøgelsen indgår desuden kommunernes eller de involverede sagsbehandleres oplevelse af hoteltilbudet og af samarbejdet omkring de unges brug af hotellet. Kommuneprojekter Belysning af Ungecenterets pædagogiske forløb for unge i kommuneprojekter, det vil sige projekter i de unges eget lokalområde. I kommuneprojekterne opbygges individuelle forløb, som særlige dagsprojekter, hvor den unge ikke bor på Ungecenteret, men indgår i særlige pædagogiske forløb tilrettelagt af Ungecenteret. Disse er kontraktreguleret med den unges hjemkommune. I udvalgte forløb vil der blive fokuseret på hvilke, og hvordan den unges problemstillinger beskrives fra kommunen, om den unge har været forsøgt anbragt, og endelig hvilke pædagogiske tiltag Ungecenteret har iværksat. Der fokuseres på om de mål, som henholdsvis kommune og Ungecenteret har opstillet i de enkelte sager, er indfriet. Ud over de unges egne oplevelser af kontakten med Ungecenteret, fokuserer vi i analysen på, hvordan de unge oplever deres liv i en bredere sammenhæng. Ungeliv i bredere forstand diskuteres i rapporten ud fra et moderne syn på ungebegrebet. I diskussionen af et moderne ungeperspektiv fokuseres på indfaldsvinkler som f.eks. ungeliv som en kompleks størrelse, der har værdi i sig selv; sociale relationer og sociale arenaer, ressourcesyn, ung og udsat, unge konstrueret som et problem, risikobegreber og marginalisering, og deraf kriminalitet som et særegent ungeproblem samt unges brug af stoffer. Løbende i analysen trækker vi fokuspunkter op, der formuleres som udviklingsspørgsmål til brug for Ungecenterets pædagogiske udvikling. Udviklingsspørgsmålene er tænkt som et middel til intern debat af det pædagogiske arbejde med de unge, en pædagogisk debat der tager afsæt i rapportens overordnede betragtninger om et udsat ungeliv i et moderne samfund. Metode og dataindsamling Den tidligere tilknyttede forsker fra Teori og Metodecentret foretog et gruppeinterview med daværende medarbejdere samt et interview med daværende forstander. Ud over udskrifter af disse har vi dannet os et billede af udviklingen fra Vendepunkt til Ungecenter via mødereferater fra optakten og implementeringen af Vendepunktet. Vi har desuden interviewet den nuværende forstander og en gruppe af Ungecenterets medarbejdere. I en afsøgning af Ungecenterets organisation og praksis har vi holdt flere møder med en af Ungecenterets sagsbehandlere og forstanderen. Hotelbrugerne Som udgangspunkt har vi læst sagsakter på Ungecenteret, men disse var meget ufuldstændige, nogle manglede og de var af meget varierende karakter. I princippet udfyldes der et henvendelsesskema ved alle henvendelser til hotelfunktionen, men da vi gennemgik det skriftlige materiale, der findes på Ungecenteret i forhold til hotelbrugerne, var der kun udfyldt henvendelsesskemaer i to af sagerne. Sagsbehandleren på 5

6 Ungecenteret medgav, at skriftlighed ikke var deres stærke side. Det har været lidt af et detektivarbejde at opspore de unge. Som udgangspunkt fik vi en navneliste med cpr.nr. og kommunetilknytning fra Ungecenteret. Mange var dog flyttet til andre kommuner, enkelte indtil flere gange. En bor ikke længere i Danmark, en var på flugt fra politiet og dermed ikke til at spore. For mange af de unges vedkommende er et mobiltelefonnummer den eneste kontaktline, sagsbehandleren har til den unge. Dette viste sig at være en sårbar kontaktform, da mange af de unge, og deres forældre for den sags skyld, jævnligt skifter mobiltelefonnummer. Indtil sommeren 2004 er det kun lykkedes at få interviews med fem unge. I et forsøg på at øge antallet medtog vi de sidste aktuelle henvendelser på hotellet, hvilket kun omfattede to nye mulige. Det samlede antal unge, som har anvendt hotelfunktionen, og som vi har forsøgt at få interview med, udgør således i alt 25 unge. Kontakten til de unge og udbyttet, i forhold til at få et interview med dem, kan skitseres på følgende vis: Fire af de unges sagsbehandlere er efter gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med oplysninger om, hvor eller hvordan den pågældende unge kan træffes. Tre af disse er fra den samme kommune. En ung har vi kun haft navnet på. Der viste sig at være ni ungesager i kommunen med dette navn, det lykkes således ikke at spore den unge. En er flyttet ud af landet. En ung ved ingen myndigheder, hvor befinder sig. En ung er anbragt på et opholdssted, som efter gentagne henvendelser ikke har fået videreformidlet en kontakt til den unge. En befinder sig på psykiatrisk hospital og vurderes at være for psykisk dårlig til, at vi må kontakte vedkommende. En ung har været umulig at træffe på det opgivne mobiltelefonnummer. Seks unge har selv sagt nej tak med begrundelser som: at de problemer, de havde på det tidspunkt, de henvendte sig på hotellet, ikke længere er aktuelle; at de er kommet videre og ikke ønsker at snakke mere om den tid; eller at de simpelthen vurderer, at de ikke har tid til et interview. Flere udtaler, at de har travlt med skole, uddannelse eller arbejde. For tre unges vedkommende har forældrene ikke givet tilladelse til, at vi kontaktede den unge. I de tilfælde, hvor den unge var under 18 år, medsendte vi et brev til forældrene, da vi kontaktede kommunerne, og bad kommunerne videresende brevet til de unges forældre. Det er på baggrund af dette brev, at tre forældre enten har meldt tilbage til kommunen eller kontaktet os direkte, for at sige at de ikke var interesseret i, at vi talte med den unge. I anden kontaktrunde ringede vi direkte til familien, og alle disse gav os tilladelse til at kontakte de unge. 6

7 Det er i alt lykkedes at få interviews med seks af de unge, det vil sige ca. 25 % af samtlige hotelbrugere. Af de interviewede er to piger på henholdsvis 17 og 18 år og fire drenge, med en aldersfordeling på 15, 16 og to på 18 år. På interviewtidspunktet var tre anbragt på opholdssteder, to af disse udenfor Frederiksborg Amt, en enkelt af disse i ungdomssanktion. En ung var i en projektforanstaltning under Ungecenteret ligeledes udenfor amtet. To af de unge, der er blevet 18 år, boede henholdsvis hjemme hos forældre og selvstændigt. Den unge i ungdomssanktion er ligeledes 18 år. De unge er interviewet enten der, hvor de er anbragt, eller i deres hjem. De var alle meget meddelsomme både i deres vurdering af Ungecenteret og hoteltilbudet og i forhold deres liv i øvrigt. Hotelbrugernes sagsbehandlere Ultimo 2003 kontaktede vi pr. brev alle de kommuner, hvorfra unge, der har henvendt sig på Ungecenterets hotelfunktion, kommer, med en forespørgsel om at læse de unges sagsakter. På dette tidspunkt havde der blot været 11 henvendelser på hotellet. Vi fik på baggrund af denne henvendelse ingen tilbagemelding fra kommunerne. Vi kontaktede derfor kommunerne pr. telefon, hvilket resulterede i, at vi fik tilsendt én enkelt sagsakt. Som konsekvens af manglende udbytte valgte vi i stedet en, på flere måder, mere direkte tilgang; vi fik via kommunen oplyst navnet på den unges sagsbehandler og ringede direkte til sagsbehandleren med henblik på et interview om den unge i forbindelse med deres hotelophold. Dette indvilligede syv ud af de 11 mulige i. To blev dog blot korte telefoninterview pga. tidspres i kommunen, mens fem var personlige interview af ca. en times varighed. For tre af de interviewede sagsbehandleres vedkommende har vi ligeledes interviewet de unge, som sagsbehandlerne repræsenterede. Ungecenterets udvikling I april 1999 blev der nedsat en arbejdsgruppe efter ønske fra Det Gensidige kontakt og informationsmøde, som bestod af amtslige og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra Teori og Metodecentret og Udviklings- og Formidlingscentret i Hillerød. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: De fleste kommuner har ganske betydelige problemer med at finde relevante behandlingsmuligheder for en mindre gruppe af meget vanskelige årige piger og drenge. Der er tale om unge med forskellige problemer, og de benævnes ofte uanbringelige fordi traditionelle døgntilbud ikke forekommer relevante for denne gruppe. Ofte er der tale om unge, der vil blive i nærmiljøet og på ingen måde ønsker en placering væk fra dette miljø. På baggrund af en analyse af kommunernes behov skal arbejdsgruppen udarbejde et forslag til en fleksibel og rummelig enhed, som sammen med kommunale medarbejdere kan iværksætte lokale løsninger. Arbejdsgruppen fik foretaget en kortlægning i kommunerne, hvori det blev præciseret, at kortlægningen skulle omhandle unge, der ikke eksisterer et tilbud til. Det omhandler således ikke kapacitetsproblemer. Kortlægningen viste en stor forskel i kommunernes svært håndterlige børn og unge, såvel i antal som problemkategori. Dette gav anledning til en diskussion af, om den store forskel mellem kommunerne var udtryk for, at mange af 7

8 en slags unge findes i én kommune, eller om kommunerne repræsenterer forskellige lokale kulturer. Det, at nogle kommuner ikke har nogen eller blot få såkaldt uanbringelige unge kan være udtryk for, at disse kommuner har en særlig målrettet politik, der forebyggende kan opfange problemerne. Arbejdsgruppen var overrasket over det store antal piger i undersøgelsen. 3 Ovenstående diskussion i arbejdsgruppen afspejler en væsentlig problematik om anbringelser: At målgruppen og målgruppens problematik hele tiden bevæger sig og svinger geografisk fra kommune til kommune. Denne problematik betyder, at planlægning og udbud af tilbud altid vil hænge efter udviklingen. Arbejdsgruppen definerede målgruppen som årige piger og drenge, som ikke umiddelbart har et tilbud, eller som ikke kan eller skal anbringes på traditionelle specialinstitutioner. Deres problematikker er oftest hash og misbrug, kriminalitet og voldsom adfærd. Med afsæt i kortlægningen i kommunerne diskuterede arbejdsgruppen indholdet i tilbudet. Tilbudet skulle være meget rummeligt (mange problemstillinger), fleksibelt (problemstillingerne bevæger sig) og mobilt (medarbejderne skal også kunne komme ud der, hvor problemerne er). De skal ikke løses institutionelt. Tilbudet skal kobles til de unges nærmiljø. De ovenfor opridsede problemstillinger i forhold til ungemålgruppen og løsningen af problemstillingerne opsamles fint i arbejdsgruppens ønske til Vendepunktet. Det, der lægges op til, er en utraditionel institution, der skal kunne løse kommunernes problemer med en ung eller med en gruppe af unge. Samtidig skal den utraditionelle institution kunne løse opgaven på en anden måde end de traditionelle institutionstilbud, som amtet har. Medarbejderne må være rummelige og tolerante og gå ind på den unges præmisser - således at blot den mindste gnist af initiativ og lyst fra den unges side bliver positivt modtaget. Medarbejderen skal være den unges "mentale stok" eller den unges sparringspartner. Grundprincippet må være, at ingen ung i Frederiksborg Amt efterlades i en omsorgsmæssig nødsituation. Etableringen af Vendepunktet blev således til efter et udtalt behov fra amtets kommuner og ud fra et analysearbejde i forhold til en præcisering af målgruppen. Med afsæt i behovet og præciseringen af målgruppen blev der udarbejdet en beskrivelse af Vendepunktets socialpædagogiske indsats. Som det fremgår af beskrivelsen på de foregående sider retter Vendepunktet sig mod unge i en marginal position, der ikke kan anbringes på en traditionel specialinstitution. Undtaget fra målgruppen er psykiatriske unge og seksuelt krænkende unge. Ambitionerne bag Vendepunktet viste sig dog at være svære at indfri. Personalet blev ansat til noget, der ikke var, - en matrikelfast institution, i stedet fik de en midlertidig placering i Hillerød. Der var desuden problemer med at omsætte projektbeskrivelsen til konkret pædagogisk praksis og med tilpasning af overenskomst til pædagogisk praksis. Det i projektbeskrivelsen meget centrale element kompetenceteam 4 blev aldrig realiseret. 3 Kortlægning af kommunernes svært håndterlige børn og unge, (1999), Teori og Metodecentret. 4 Kompetenceteamet var tænkt som et fast team af flere forskellige fagligheder, som kunne inddrages i planlægning og opfølgning af de forløb for unge med ophold på Ungecenteret, som Ungecenteret i overensstemmelse med pågældende kommune, skulle gennemføre med den unge. 8

9 Et andet væsentligt problem er manglende viden og information om Vendepunktets tilbud. Da den pædagogiske praksis ikke er på plads, bliver det svært for Vendepunktet at etablere sig som en synlig aktør overfor kommunerne. Som den tidligere forstander udtrykker det: Forvirringen ligger jo i, at informationen om, hvad det er, Vendepunktet skal tage sig af eller ej, den er ikke til stede. Vendepunktets medarbejdere gav udtryk for tilsvarende oplevelse af manglende synlighed og viden om indholdet i tilbudet. Der var, til trods for det store forarbejde til Vendepunktet, en stor forvirring omkring, hvad Vendepunktet skulle, ikke kun i kommunerne men også i amtet. Vendepunktets forstander udtaler: Jeg vil jo gerne vælge, at vi er en samarbejdspartner. Vi er en samarbejdspartner til amtets institutioner og amtets børnerådgivning, frem for at vi er en skraldespand for dem. Og det er svært. Forstanderen oplevede ikke Vendepunktet som et tilbud, der indgår i en større og bredere vifte af tilbud, hvor der samarbejdes om løsningen af problemerne. Vendepunktet blev så at sige kastet ud i at skulle løse de opgaver, som Sølagers projektafdeling tidligere havde varetaget: 5 at finde en løsning til de inden-amtslige unge, der ikke kunne findes løsninger til i det etablerede institutionssystem. Forstanderen oplevede, at kommunerne vidste for lidt om Vendepunktet, og dermed var forventningerne til, hvad Vendepunktet skulle og kunne, noget diffust. Efter en svær opstart med mange opsigelser bl.a. forstanderens, blev Vendepunktet omdøbt til Ungecenteret, og det flyttede i 2003 til eget nybyggede hus på Åmosevej i Hillerød. Målgruppen forblev uforandret, men konceptet forandrede sig i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse. Ungecenteret har båret flere af de problemer med sig, som Vendepunktet havde. De har undervejs i deres korte levetid forsøgt i højere grad at tilpasse sig de behov, der løbende har vist sig blandt unge. Hvor tilbudene: kommuneprojekter, rådgivning, hotel- og omsorgspladserne samt enkeltmandsprojekter i starten repræsenterede en bredde i Ungecenterets tilbud, har det siden vist sig, at det, der i særlig grad fylder i Ungecenterets arbejde, er enkeltmandsprojekterne, og desuden de unge på omsorgspladerne og rådgivningsdelen. Den nye forstander for Ungecenteret udtaler endvidere: Noget der vejer meget tungt i vores arbejde er akutpladserne. Alene i år har vi haft 20 akutanbringelser. 6 Som du kan se af listen har vi hentet 8 på psykiatrisk afdeling, og 8 som kommer fra andre institutioner og opholdssteder, hvor de ikke har kunnet rumme de unge. Som et led i at forsøge at følge med de behov, der aktuelt viser sig blandt målgruppen er f.eks. to af de fire hotelpladser omdefineret til omsorgspladser, da der ikke er den forventede søgning til hotelfunktionen, men til gengæld viser der sig at være hårdt brug for døgnpladserne, da der ofte er overbelægning. 5 Sølagers projektafdeling er på dette tidspunkt videreført med uden amtslige unge. 6 Der refereres til år

10 En anden væsentlig forandring, ifølge forstanderen, der har betydning for Ungecenterets struktur og bemanding, er at de hotelbrugere, der kommer på Ungecenteret, reelt er der i døgndrift og ofte i længere tid, fordi personalet erfarer, at brugerne netop har behov for den omsorg, der ligger i at have et sted at være. I det oprindelige koncept var det intensionen på et ydre plan at signalere, at hotellet er lukket i dagtimerne. I dette tidsrum kunne personalet i stedet tilbyde aktiv støtte til den unges eget forsøg på at skabe løsning. At der omstruktureres i forhold til tilbudene, og at vægtningen af hvilke tilbud, der fylder på Ungecenteret ændrer sig, har betydning for den måde hvorpå institutionen organiseres og for kvaliteten af det arbejde, der kan udføres. Som forstanderen pointerer: Når man ser på det oprindelige koncept, hvor der er en personalenormering, hvor man skal tage sig af det hele: de unge der kommer ind, dagsprojekter, hotel og omsorgspladser. Vi skal både havde personale, der går ud og løser problemerne i kommunerne, og nogle der er her i huset. Det er umuligt. Det handler om budgetter og overenskomster. Vi kan ikke ansætte folk på daglejermaner, folk skal have sikkerhed i ansættelsen. Vi kan ikke have folk til, at stå stand by og rykke ud, når der er noget og så ellers sidde i venteposition. Den umulige situation er også med til at gøre det lidt ad hoc, for så er der måske en der har lidt tid. Det er klart, så bliver det aldrig noget særligt godt arbejde. Den del der handler om budgetter, sammenhængen med overenskomster og så de pædagogiske tanker, det har man ikke tænkt til ende. En turbulent virkelighed og det pres de tunge ungesager indebærer, synes at have indhentet intensionerne med Ungecenteret. De skal rumme vanskelige akutsager, også fra det psykiatrinære område og samtidig bliver de unge på omsorgspladserne hængende i væsentlig længere tid end det intentionelle kortvarige ophold med henblik på en afklaring af den unges situation. Ligeledes opholder hotelbrugerne sig på Ungecenteret hele døgnet og har dermed karakter af at være en omsorgsplads. Indenfor den periode Teori og Metodecentret har været tilknyttet Ungecenteret - fra efterår 2003 til vinter har institutionen forandret sig, både personalemæssigt og i deres tilbud. Derfor har vi har valgt blot at fokusere på en nærmere beskrivelse af de to af Ungecenterets tilbud, som Teori og Metodecentret har undersøgt, frem for på traditionel vis overordnet at beskrive institutionen rent organisatorisk og pædagogisk. Beskrivelse af Hotelfunktionen Ifølge Ungecenterets ydelseskatalog henvender hotelfunktionen sig til unge, der er blevet af- eller bortvist fra andre institutioner, hjemmet og lignende, og som derfor står uden overnatningsmulighed. Opgaven for Ungecenteret består i at yde omsorg for og vejledning til de unge. Der var indtil for nyligt fire hotelpladser, to af disse er konverteret til akutpladser med anvisning via faglig visitation. I princippet er hotelpladserne til unge, som selv henvender sig. Amtet betaler altid den første overnatning, derefter kontaktes den unges kommune, som skal betale eventuelt følgende nætter eller iværksætte en anden foranstaltning. Den første nat kan den unge opholde sig på hotellet uden hjemkommunens vidende. Ofte drejer det sig om afklaring af familiære problemer. Alle de følgende oplysninger og tal bygger på en opgørelse fra Ungecenteret. I løbet af hotellets første halvanden års levetid, fra opstart til og med august 2004 har der i alt været 10

11 40 henvendelser fordelt på 23 unge. En del af de unge har henvendt sig flere gange, én pige har anvendt hotellet fem gange. De 23 unge er fordelt med 13 piger og 10 drenge, pigerne står for i alt 24 henvendelser, mens drenge i alt har henvendt sig 16 gange. De unge opholder sig typisk blot én nat på hotellet, dette gælder for 17 af de 40 henvendelser. Nogle få unge var dog på hotellet i op til mellem 14 og 41 dage, dette gælder for i alt fire unge. Ni unge har hver opholdt sig på hotellet af ni dages varighed. Hotelophold af flere dages varighed er, ifølge Ungecenteret, ofte begrundet i, at sagsbehandleren er svær at få fat i eller fordi et møde omkring den unge først kan afholdes i den efterfølgende uge. Da der således ikke stilles et alternativ op for den unge, opholder denne sig i mellemtiden på Ungecenteret. Det vil sige, reelt som om den unge var på en omsorgsplads, men uden at sagen har været inde over faglig visitation. Hvis Ungecenteret ikke får kontakt med pågældende sagsbehandler dagen efter den unges henvendelse på hotellet, så lægger de altid en besked hos kommunen om den unges ophold på hotellet. Dagen efter den unges henvendelse på hotellet informeres kommunen ligeledes om betalingspligt ved yderligere ophold, hvis de ikke stiller op med et alternativ til den unge. Dette betalingskrav har der, ifølge Ungecenterets sagsbehandler, været meget utilfredshed med hos især én kommune. Belægningsprocenten har været meget varierende, men samlet set lav. Hoteltilbudet er et åbent tilbud. Det vil sige, at Ungecenteret altid skal sørge for en overnatningsmulighed til dem, der henvender sig. Hvis alle pladser er fulde, i kraft af en overbelægning på omsorgspladser, tages madrasser i brug, og ellers vil det være en mulighed, at Ungecenteret lejer sig ind på et hotel ude i byen. I overensstemmelse med konceptet i hotelfunktionen har 37 ud af 40 været selvhenvendelser. To unge har skabt kontakt via deres kommune og en enkelt er kommet direkte fra psykiatrisk afdeling. Godt halvdelen af de unge var 16 eller 17 år. En enkelt var 12, de øvrige var 14 og 15 år ved henvendelsen. I Ungecenterets opgørelse over henvendelser til hotellet, noteres den udløsende faktor for henvendelse ud fra bestemte kategorier. F.eks. angives for 25 unges vedkommende omsorgssvigt som udløsende faktor, - fem kategoriseres som udadreagerende, - en ved berigelseskriminalitet, - en ved psykiatri, - en ved hash og fem som havende andre årsager, som ikke er kategoriseret. At Ungecenterets ydelse i forhold til hotelfunktionen primært består i at yde omsorg og vejledning, synes ifølge Ungecenterets egen opgørelse at matche med de unges behov i forbindelse med deres henvendelse til hotellet. De unge kommer hovedsagligt fra hjemmet. Dette gælder for 27 af henvendelserne, syv unge kommer umiddelbart fra en institution, og fem gange har unge henvendt sig direkte fra et liv på gaden. Der er ikke den store difference i forhold til, hvor de unge tager hen efter et ophold på hotellet: 27 blev udskrevet til hjemmet, otte til en institution, fire tilbage til et liv på gaden, og en ung er kommet i projekt foranstaltet af Ungecenteret. Det er således gældende for stort set alle hotelbrugerne, at de bliver udskrevet til det samme, som de kom fra. Kun fire unge udskrives til noget andet; to der kom fra hjemmet er udskrevet til henholdsvis en døgninstitution og en projektforanstaltning, en der kom fra gaden er udskrevet til hjemmet, mens en ung, der kom fra en institution, er hjemgivet. 11

12 Beskrivelse af Kommuneprojekter Vægten af kommuneprojekter i Ungecenterets pædagogiske arbejde er stærkt faldende. I 2003 var der ti unge i kommuneprojekter og i 2004 tre unge, hvoraf den ene er overført fra I det følgende vil vi skelne mellem to typer af forløb, som går under betegnelsen kommuneprojekt. Der er ni unge, der har haft en eller flere af Ungecenterets medarbejdere tilknyttet i støtteforløb med en medarbejder fra Ungecenteret og fire unge, som har været tilknyttet forløb i den eksterne private projektvirksomhed CONZEPT. De to typer projekter adskiller sig blandt andet ved, at tilbudet CONZEPT er rettet mod arbejdsmarkedet, hvor de unge kommer ud at arbejde primært indenfor byggebranchen. I den anden type projekt har den unge et støtteforløb, hvor en medarbejder fra Ungecenteret støtter den unge i f.eks. at komme i skole, at strukturere sin hverdag, afklaring af den unges fremtid osv. For begge typer af kommuneprojekter er det gældende, at tilbudene er dagtilbud. Den unge bor i egen hjemkommune enten hos forældre eller selvstændigt. Den unges hjemkommune køber Ungecenterets støtte til den unge. Hvor der entreres med CONZEPT, sker dette via Ungecenteret, som efter en vurdering af den unge kan pege på dette tilbud som passende til den pågældende unge. Nedenfor skitseres de forløb, Ungecenteret har haft som kommuneprojekter fordelt på henholdsvis den unges alder, formålet med etablering af støtteforløb, hvilken paragraf i Serviceloven der er givet støtte ud fra og hvor mange medarbejdere fra Ungecenteret, der har været på opgaven. I de tilfælde hvor CONZEPT har løst opgaven, er dette nævnt i sidste rubrik. 7 7 Listen bygger på sagsmateriale fra Ungecenteret, der, hvor der optræder tomme felter i listen, findes oplysningerne ikke i sagsmaterialet. 12

13 Alder Formål Paragraf i Serviceloven Medarbejdere fra Ungecenteret 17 år - Støtte og motivation ifm. modtagelse af dom - Støtte familien Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Definere egne ønsker til fremtiden - Forslag til fremtidig foranstaltning Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 17 år - Tilbyde voksen kontaktperson - Støtte til påbegyndelse af uddannelse - Støtte i opnåelse af tålelig kontakt med familie år - Afgiftning - Fastholde sit engagement i skole år - Støtte og vejledning - Aflaste familien - Fremtidig foranstaltning Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Støtte til etablering i egen bolig Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Støtte til konstruktiv udvikling - Støtte til at genopbygge tillidsforhold til mor - Støtte til at finde et job Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 15 år - Støtte ift. at skabe indsigt i egne vanskeligheder - Støtte til at begå sig blandt andre - Støtte til familien CONZEPT 13

14 Alder Formål Paragraf i Serviceloven Medarbejdere fra Ungecenteret 13 år - Motivere i forhold til undervisning - Aktiviteter med udviklende sigte - Opmærksomhed på angstniveau 16 år - Strukturere dagtimer - Støtte i musisk udfoldelse - Støtte i psykiatrisk opfølgning - Motivere til anbringelse Faglig konsulent - Pædagogisk medarbejder 17 år - Etablering i egen bolig - Motivere til at tage ansvar - Motivere til at komme på Den Gule Flyver - Støtte til at gennemføre psykologbehandling Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 16 år - Støtte i dagbeskæftigelse og kontakt til andre - Klargøre og strukturere fremtidig skolegang og praktik (arbejdsdusør) - Nye løsningsmodeller til vanskelige situationer - Støtte i fritidsaktiviteter Faglig konsulent - 2 pædagogiske medarbejdere 16 år - Støtte til at opbygge gensidigt tillidsforhold mellem ung og moderen Faglig konsulent - Pædagogisk medhjælper Som det fremgår af ovenstående, er de gennemgående opgaver i kommuneprojekterne støtte, vejledning, motivationsarbejde og aktiviteter for den unge med henblik på afklaring af nuværende situation, stabilisering i et tiltag og klarlægning af fremtiden. 14

15 Kapitel 2. Ungdomsbegrebet og udsatte unge i det moderne samfund I det følgende vil vi belyse nogle af de problematikker, der er med til at tegne billedet af at være ung i dag. Og i særlig grad at være ung og marginaliseret. At vokse op i en moderne verden er i stigende grad blevet en kompleks oplevelse. Det moderne samfund er kendetegnet ved forandring. F.eks. ændrede familieforhold, større kulturel differentiering, et forandret og bredere socialt miljø som baggrund for socialisering og dermed øgede krav til social kompetence er sociokulturelle elementer i det moderne samfund, som resulterer i en kompleks og til tider usammenhængende verden for unge at skulle færdes i og forholde sig til. Betydningen af at være ung er blandt andet forandret i kraft af, at unge aktivt skal konstruere deres egen identitet. Både en personlig identitet og i forhold til de forskellige grupperinger, de indgår i. Tidligere tiders mere faste norm- og værdisættende faktorer for socialisering er ikke længere gældende, identitet er blevet et mere flydende begreb, som for unge skal skabes ud fra et til tider overvældende udbud af påvirkninger og sociale relationer. Sociale arenaer og identitetsdannelse At leve i et moderne samfund indebærer følgelig, at de unge har mange forskellige relationer, og at de færdes på mange forskellige sociale arenaer, som både kan være stabile og foranderlige. En social arena kan defineres som et socialt rum eller et system, et mødested eller en institution, hvor en specifik kultur og særlige gensidige relationer udspiller sig. En social arena kan være en klub, et uddannelsessted, vennerne, familien, arbejdspladsen, fællesskabet på gadehjørnet, i bycentret osv. Sociale arenaer er betydningsfulde sociale platforme i forhold til samhandling, socialisering og netværksdannelse i forskellige sammenhænge. F.eks. erhverver den unge kompetencer i en bred betydning på sociale arenaer udenfor familien, som den unge ikke alene kan erhverve i familien. Den unges interaktion, på mange forskellige arenaer, er væsentlige og vigtige sociale sammenhænge for den unge i forhold til at erhverve kompetence til at tyde og forstå kulturelle meningssammenhænge; til at handle i forskellige sammenhænge og på forskellige arenaer, kort sagt en forståelse af hvad der foregår i de enkelte samspil på en given arena. Samtidig har interaktion på forskellige sociale arenaer betydning for den unges identitetsdannelse. De forskellige sociale arenaer varierer med hensyn til deltagere, aktiviteter og funktioner. Når unge færdes på mange forskellige arenaer, omgås de forskellige grupper af både voksne og unge og indgår ofte i mange forskellige subkulturelle sammenhænge på kort tid. De unges kontaktflader er således mange, brogede, flydende og omskiftelige. Selvom unge færdes på mange arenaer og påvirkes af et væld af relationer, værdier, normer, varer, reklamer osv., så er det i sidste ende den unge selv, der ud af udbudets kulturelle og sociale muligheder skal vælge, hvad og hvordan, de ønsker at være som socialt og kulturelt væsen. I et gensidigt samspil med omgivelserne og i kraft af 15

16 forskellige relationer danner den unge sin identitet. Den unge er ikke passiv modtager af input, men er selv aktiv aktør i sin identitetsdannelse. Skabelsen af unges identitet er således ikke blot noget, der gøres ved dem. Det involverer også den enkelte unges forskellige ressourcer, valg og eventuelt pres eller påvirkning fra andre. Stig-Arne Berglund (1998, s.14) præciserer denne forståelse af unge på følgende vis: Jeg ser hverken ungdommen som offer for ulykkelige omstændigheder eller som symptom på sygdom eller patologi. Jeg ser dem som potente aktører som i de fleste henseender vælger og udformer deres liv. Dette sker derimod ikke i et tomrum, men handler om valg og bevægelser i kontekstuelle livsrum med alle deres muligheder og begrænsninger. 8 Det er et perspektiv, der tager afsæt i, at unge selv udformer deres liv i givne sammenhænge og på en måde, som er meningsfuld for dem. Socialisering involverer de unge i processen af at skabe deres identitet op imod og/eller i et gensidigt samspil med f.eks. deres venner, familie og deres økonomiske, geografiske og sociale placering. Identitet skabes gennem de sociale praksiser, som den unge færdes i eller er i berøring med, såvel personlige som kollektive. Begge disse former for praksiser er uløseligt og gensidigt forbundet til det samfund og de kulturer, den unges identitet skabes indenfor. Det vil sige, at den unges identitetsskabelse er betinget af de omstændigheder, den unge omgives af. Relationer til andre unge Ifølge sociolog Ivar Frønes (1994) er kammeratskab en vigtig faktor i unges opvækst. Det er i jævnaldergruppen, at unge udvikler betydningsfuld læring. Jævnaldrende venner kan betragtes som ligeværdige, og de er derfor det bedste forum for udveksling og læring i forhold til f.eks. konfliktløsning. Relationer og samvær med jævnaldrende har en særlig betydning i unges socialiseringsproces, fordi den i princippet er jævnbyrdig og ligeværdig. Det karakteristiske for netop de jævnaldrende i forhold til udvikling af social kompetence er, at jævnaldergruppen er det bedste forum for den type læring som Frønes kalder læring ved perspektivkonflikt og perspektivudveksling. Perspektivkonflikter mellem unge finder sted, når der er jævnbyrdighed. Det vil sige, når den ene part ikke blot skal tilpasse sig den anden, som det f.eks. er tilfældet, når de unge skal tilpasse sig voksnes forventninger og regler. I stedet er der tale om, at begge parter (de unge) principielt har lige ret, og de unge derfor skal forhandle sig frem til en løsning af en social konflikt. På denne måde bliver det ligeværdigheden mellem de unge, der skaber læringspotentialet. I jævnbyrdige relationer indgår det at kunne gribe den andens perspektiv, forestille sig at være den anden, hvilket kræver indlevelse og forståelse for den andens situation. Denne perspektivudveksling fremmes af, at den forekommer mellem personer, der på grundlæggende områder ligner én selv, er i samme position, samme situation osv. Det er således især blandt jævnaldrende, at kommunikativ kompetence udvikles, fordi det er her, der skal forhandles, og det er ifølge Frønes også her, at udvikling af evnen til fortolkning bedst sker. At kunne handle kompetent forudsætter kompetencer for refleksion og fortolkning. Sociale kompetencer, sociale kontakter, venskaber og nærhed er dermed 8 Vores oversættelse. 16

17 noget, der skal opnås og læres i nære sociale sammenhænge. Ud over det specielle læringspotentiale, der ligger i samværet med jævnaldrende, fremhæver blandt andre Gillian Turner (1999), der har forsket i ung-til-ung støtte, at det at være involveret i at hjælpe andre unge giver en følelse af selvduelighed og selvtillid. Støtte og involvering fra andre unge kan være med til at skabe anderledes handlingsstrategier end dem, der kan udvikles i samråd med voksne. Turner har studeret den positive sammenhæng mellem støtte fra jævnaldrende og de unges helbred blandt andet brug af rusmidler, hvilket vi vil komme nærmere ind på i kapitel 3. Udviklingsspørgsmål: Med afsæt i det betydningsfulde i at have nære jævnalderrelationer, er det vigtigt at reflektere over, hvordan det kan identificeres, om de unge har nære betydningsfulde jævnalderrelationer? Hvordan kan de unge, som evt. ikke har nære jævnalderrelationer støttes? Enhver anbringelse er et indgreb i den unges sociale kompetenceudvikling. Hvordan kan de unges relationer med venner og kammerater sikres og vedligeholdes under en anbringelse eller et ophold på Ungecenteret? Rettigheder og medbestemmelse Et andet vigtigt aspekt, i en analyse af unge i en moderne verden, er at betragte dem som borgere med egne rettigheder og meninger, og ikke mindst at respektere deres egne oplevelser af livet omkring dem. De unge er eksperter i deres eget liv. Jan Kampmann (2000, s.27) beskriver i bogen Børn som informanter, det at have et ungeperspektiv som et klart politisk perspektiv, idet det drejer sig om at synliggøre en befolkningsgruppe for gennem denne fokusering at forøge deres mulighed for indflydelse og medbestemmelse i forhold til deres eget liv. Mange børn og unge, især dem der har haft kontakt med socialforvaltninger, politi eller andre myndigheder, eller som har været anbragt udenfor hjemmet, har oplevelser af ikke at blive hørt eller inddraget i vigtige beslutninger, der vedrører deres liv. Dette på trods af, at medinddragelse og medbestemmelse indgår i FN s børnekonvention, som Danmark har tiltrådt, og at det er lovfæstet i Lov om Social Service. Rettigheder forudsætter dog, at man har kendskab til dem, hvilket for unge ofte betinger, at de voksne i deres umiddelbare netværk skal skabe muligheder for indflydelse og medbestemmelse for de unge. At arbejde pædagogisk med medindflydelse og medbestemmelse indebærer at spørge unge om deres egen deltagelse i sociale sammenhænge, idet de er den primære kilde til viden i forhold til deres eget perspektiv, erfaringer, oplevelser, handlinger og holdninger. Det at støtte de unge i at få sig et eget liv drejer sig både om karakteren af deres personlige relationer, at de hører til i deres miljø og omgangskreds, og at de laver noget, der giver mening for dem. Disse prioriteringer er ikke blot møntet på fremtiden, de er relevante for de unges liv lige nu. Udviklingsspørgsmål: Hvordan kan der i højere grad skabes mulighed for, at de unge bliver hørt, at de får indflydelse og medbestemmelse i forhold, der vedrører deres eget liv både 17

18 på og udenfor Ungecenteret? Hvordan kan det sikres, at de unge kender deres rettigheder? Ungeliv er ikke blot en fase på vej til at blive voksen Op gennem 1990 erne har et paradigmeskrift indenfor social og kulturel videnskab i forhold til børn og unge banet vejen for at betragte unge i deres egen ret, og ungdomsliv som noget betydningsfuldt i sig selv. 9 Det vil sige, at der er sket en forskydning i fokusering fra at betragte børn og unge som ufuldstændige, at se barndom og ungdom som blot et led i en udvikling til at blive voksne; en udvikling der udelukkende er fremadskuende og ikke har et nutidsperspektiv, og hvor den unge fastholdes i en objektposition, til i stedet at se unge som sociale aktører, der er kompetente i forhold til at handle i den sammenhæng, de indgår i og er en del af. Fra at være objekt i et forløb bliver unge til subjekter i deres egen verden og sammenhæng. Paradigmeskiftet bryder med en forståelse, der indebærer at fuld samfundsmæssig deltagelse først opnås som voksen. Indeholdt i den traditionelle forståelse er, at ungdom blot er en overgangsfase på vej til fuldendt deltagelse i livet. Men ud fra et moderne ungesyn er det at betragte ungdom som en overgang til at blive voksen udelukkende relevant i relation til specifikke omstændigheder af politisk og økonomisk karakter, omstændigheder der er nedfældet lovmæssigt. En af de sagsbehandlere, vi har interviewet i denne undersøgelse, problematiserer f.eks. den lovbestemte skillelinie ved 18 år, som betyder, at de unge er ilde stedt, fordi kommunens forsørgerpligt ophører og tilbud om hjælp og foranstaltninger ligeledes ikke længere gives i samme omfang, som når den unge er under 18 år. Samtidig giver en af de unge, vi har interviewet, udtryk for, at hun pludselig som 18-årig har lovmæssige rettigheder, hvor hun oplevede beslutninger vedrørende sit liv, da hun var under 18, som afhængige af hendes familie eller sagsbehandleren, på trods af at hun boede selvstændigt. Det er altså ikke den unges sociale situation, der bestemmer graden af hjælp og evt. indsats, men en lovbestemt aldersgrænse. Et begreb om ungdom som overgang til voksenlivet indebærer, at man tænker på en destination, som man når til. Selv en tankegang, der opererer med flere overgange til voksenlivet, indebærer bestemte markører f.eks. at afslutte skolen, at flytte hjemmefra, at danne familie, at få et job; men selvom hver hændelse i sig selv er en forandring, så er den ikke nødvendigvis betydningsfuld eller for den sags skyld varig som en fast destination. Den kan igen forandre sig, f.eks. fra at få en bolig til igen at være boligløs, at tage en uddannelse og få et job, for så igen at starte på en anden uddannelse, eller blive arbejdsløs. De er alle udtryk for sociale processer og ikke nødvendigvis markører fra ungeliv til voksenliv, og dermed heller ikke udtryk for handlinger, der leder til en bestemt destination eller én bestemt livsform. Overgangen til voksenlivet som et begreb kan ikke indfange de mange forskelligartede processer, unge er involveret i. Disse processer foregår som beskrevet ikke fra et punkt 9 Inden for psykologien er det blandt andet Dion Sommer (2003), der aktualiserer en bredere debat i Danmark. Inden for sociologien kan nævnes Allison James, Chris Jenks og Alan Prout (1999). Derudover giver Leena Alanen (1992) i forskningsrapporten Modern Childhood? Exploring the Child Questition in Sociology en grundig oversigt over psykologiske og sociologiske tilgange til moderne barndom. 18

19 til et andet, men er cirkulære eller som Wyn og White (1997, s.97) mere billedligt udtrykker det, som en spiral. De sociale processer foregår fra og til på forskellige tidspunkter og med forskellig status forbundet til dem. De fortsætter livet igennem, betydningsfulde forandringer og overgange i livet er ikke nødvendigvis aldersrelateret, men et aspekt ved at leve et moderne liv for alle aldre. I et moderne perspektiv er unge ikke på vej til at blive borgere, de er borgere i det samfund, de lever i, og de har derfor både rettigheder og krav på deltagelse i forhold til de sammenhænge, de indgår i. Sideløbende med en traditionel opfattelse af ungdom, eksisterer der både videnskabeligt, i medierne og i offentlig debat en diskurs om, at ungdomsbegrebet breder sig og dermed både flyder langt ind i det, der ellers betragtes som barndommen på den ene side og voksenlivet på den anden. I nogle sammenhænge anses ungdomsfænomenet for at omfatte børn ned til år og i andre at være en faktor langt op i 30 erne. Denne udbredelse af ungdomsfænomenet er især gennemgående i forhold til kulturelle fænomener og er i høj grad markedsskabt. Ungeliv er forskellige. Der er ikke længere faste normer for, hvad der kendetegner unge. De overgange i ungeliv som antages at foregå for hovedparten af unge indenfor en bestemt tidshorisont, kan andre unge opleve enten forsinket, i brudstykker eller opleve dele af på forskellige tidspunkter i deres liv eller måske slet ikke opleve. Det kan f.eks. dreje sig om uddannelse, debut på arbejdsmarked, seksualitet, par- eller familiedannelse, forhold til stoffer, alkohol eller kriminalitet. Dette kan skyldes både individuelle forskelle i tilgangen til livet, eller det kan have mere overordnet karakter, så som sammenbrud i uddannelsesforløb, diskrimination eller arbejdsløshed. På trods af fælles alder er sociale, økonomiske og kulturelle forhold langt fra fælles for alle unge. Ung og udsat Ovenstående diskussion af et ungebegreb i en moderne verden tager generelt udgangspunkt i alle unge. Men der er grupper af unge for hvem, der ud over at de lever et moderne hverdagsliv, samtidig gælder helt specielle omstændigheder. De har vilkår, som gør, at de adskiller sig fra flertallet af unge. Disse unge betegnes meget forskelligt f.eks. som udsatte, truede, marginaliserede, unge for hvem livet gør ondt. Ofte er disse unges vanskeligheder ikke blot afgrænset til ét livsområde eller én social arena, men strækker sig over flere områder samtidig. Det kan f.eks. være skole-/uddannelsesmæssige vanskeligheder, arbejdsløshed, misbrug, psykiske problemer, hjemløshed/gadeliv, traumatiske oplevelser eller ustabile opvækstforhold. Denne gruppe unge er meget sammensat og langt fra en homogen eller ensartet gruppe af unge. Men på trods af at de på visse livsområder har vanskeligheder, ligner de på andre områder mange andre unge og indgår i mange eller nogle sammenhænge på nogenlunde samme vilkår som andre unge. Tilsammen udgør disse unges liv et komplekst billede af de vanskeligheder, som unge kan have, en kompleksitet der i højere grad kræver individuelle løsninger frem for standardløsninger. Det er netop denne kompleksitet, der ligger til grund for tankegangen bag at skabe et anderledes tilbud til unge i Frederiksborg Amt, et tilbud til de unge for hvem det ikke er løsningen med en traditionel institutionsanbringelse. I takt med at traditioner og faste normer for socialisering går i opløsning i det moderne samfund, øges den enkeltes ansvar for eget liv. Det vil sige, at det bliver et personligt 19

20 anliggende at færdes i et komplekst samfund med mange udbud. Der er ingen slagen vej at følge, og dermed bliver manglende succes selvforskyldt og kan betragtes som et personligt nederlag. Et stort udbud af muligheder og dermed valg samt høje krav til selvstændighed og succes, gør ungelivet til en udfordrende men også svær fase for alle unge. Katznelson & Simonsen (2005, s.10) beskriver situationen som en navigation: De skal hele tiden have antenner ude for at opfange og afkode signaler, de kan styre efter. Det er netop dette, der er særligt vanskeligt for unge, som på et eller flere livsområder er udsat eller marginaliserede, fordi der kan være stor forskel på, hvad det kræver af psykisk overskud, kompetencer og ressourcer og så de reelle muligheder, som den enkelte unge har for at kunne overskue og klare de mange valg og de store krav til vellykkethed. Det kræver en veludviklet refleksivitet og fortolkningsevne at færdes i det moderne samfund. Det er netop i forhold til disse kompetencer, at Frønes (1994) peger på vigtigheden af vennerelationer med andre unge, da disse kompetencer har gode udviklingsbetingelser i relationer med jævnaldrende. Der har for nyligt i avisen Information ( ) været artikler om den såkaldte MTV generation, nutidens unge der er vokset op med MTV, blandt andet i kraft af dette er de vant til et væld af input og en stor sammensathed. Da det er en del af deres kulturelle opvækst, er de, ifølge Christian Graugaard formand for Sex og Samfund og Birgitte Simonsen leder af Center for Ungdomsforskning, rustet til at navigere mellem livsstile og medie- eller reklameudbud. De er mestre i at mikse og sammensætte mærker og livsstile efter behov. Set i forhold til et markedsaspekt er det både gennem de unges forbrug og gennem deres egen sammensætning af livsstil, at deres kulturelle identitet skabes. Graugaard og Simonsen er dog begge opmærksomme på, at der er en gruppe af unge, der har sværere ved at skelne mellem fiktion og virkelighed, ved at være kritiske og at orientere sig i forhold til f.eks. mediebilledet. De kan ikke afkode det, omsætte det og bruge det konstruktivt. I det moderne samfund har ungdom og det at forbinde sig med at være ung en positiv aura omkring sig. Det omgives af elementer som generelt efterstræbes af folk i mange aldre. Ungeliv forbindes med fester, kærester, dating, kammerater, munterhed, lethed, nye oplevelser og livsudfoldelse. Elementer der gør det ekstra svært, hvis en ung ikke er en del af dette liv, eller dele af det, der fremstår som en selvfølgelighed i ungelivet. I en fremstilling og forståelse af ungdommen som frisættende 10 er det ekstra svært at være udsat eller marginaliseret. Det handler både om de daglige valg og omstændigheder og om de mere overordnede valg; og selvom mange af disse valg eller omstændigheder kan laves om, og der kan vælges, og man kan forholde sig på ny, har det en betydning, hvad du vælger her og nu, da det er identitetsskabende og dermed danner udgangspunkt for videre navigation i livet. At færdes i en moderne verden kræver, at de unge har en vis kerne af identitet samtidig med en evne til omskiftelighed, og det kan derfor være hårdt arbejde, hvis man ikke er rustet til at handle refleksivt i forhold til sine omgivelser og omstændigheder. Som Katznelson & Simonsen (2005) betegner det, er der ingen normalbiografi for de unge, der er ingen mulighed for at gøre, som man plejer. Meget paradoksalt viser flere undersøgelser om især udsatte unge, 11 at deres fremtidsønske netop er at få et normalt liv 10 Bl.a. Thomas Ziehe (1983) beskriver unges læringsprocesser, kulturmønstre og kulturelle frisættelse. 11 F.eks. Warming & Glavind Bo (2003), Hvad har de gang i? Profilanalyse af unge fra Gentofte og Holbæk hhv og 2003, Katznelson & Simonsen (2005) og nærværende undersøgelse om Ungecenteret i Frederiksborg Amt. 20

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom

Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom Flertallet af unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, oplever, at den rette behandling er afgørende for, at de kan få det bedre. Mere end otte

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Indledning. Baggrund. Udtalelse vedrørende Ungecenter Solhjems fremtid.

Indledning. Baggrund. Udtalelse vedrørende Ungecenter Solhjems fremtid. Haslev den 27. august 2013. Udtalelse vedrørende Ungecenter Solhjems fremtid. Indledning. I forbindelse med at Center for Børn & Familie har udarbejdet forslag til ændring af tilbuddet på Ungecenter Solhjem

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Hyblerne, Børn og Unge

Hyblerne, Børn og Unge Hyblerne, Børn og Unge Baggrund I Tønder Kommune er der et behov for at udvide de eksisterende tilbud til unge med særlige familiemæssige udfordringer i alderen 15-18 år, hvorfor den eksisterende tilbudsvifte

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne Mar 18 2011 12:27:42 - Helle Wittrup-Jensen 42 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012 Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.

Læs mere