Projektrapport for DB-erhvervsprojekt

Transkript

1 Indhold Abstrakt... 3 Målsætning... 4 Målet er med projektet er:... 4 Målsætning for vidensportalen:... 4 Projektet skal være med til:... 4 Ændringer i forhold til den oprindelige projektplan... 4 Udvalgte problemstillinger... 4 Teori og litteratur... 6 Metode... 7 Analyse af produktet samt udviklingsprocessen... 8 Den tekniske side af produktet En vidensportal for Levende Museum... 8 Joomla! et WCMS system... 9 Joomla!... 9 Den grundlæggende opbygning i Joomla! Overordnede overvejelser over omkring portalen brugervenlighed og udseende/layout Skabelonen Grundlæggende design - Menu egenskaber /placeringsmuligheder Navigation Den æstetiske del - Hvad skal man vælge: Farver, grafik og signaler? Materialebanken Materialebanken i portalen Værdiforøgelse af det eksisterende materiale og tilføjelse af nyt materiale Informationsstruktur Appliceret på materialebanken Udgangspunktet for oprettelsen af emnestrukturen og dens emnekategorier Linksamlingen i LM vidensportalen Formål Indsamling af ressourcer Allerede kendte og benyttede ressourcer på museet Afsøgning af andre samlinger af ressourcer - Kædesøgning Strukturerede emneindekser Emnesøgning via søgemaskiner Side 1

2 Indgange til og placering i portalen Strukturering og ordningsprincip Retningslinjer for selektion og kvalitetsvurdering af webressourcer Typer af websites der medtages: Indhold Opdatering Autoritet Design Navigation Deskriptiv data Konklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Evaluering af projektforløbet Formidling af samt respons på produktet Bilag Bilag Bilag Litteratur Side 2

3 Abstrakt I rapporten for projektet En videnportal Etableringsfasen udført for Levende Museum, Den gamle By, behandles udvalgte teoretiske overvejelser der ligger grund for udviklingen af prototype-portalen ( Fokus placeres på to teoretiske aspekter ved udviklingensprocessen: Brugervenlighed og værdiforøgelses processer. I rapporten gennemgås tekniske og designmæssige valg samt processen omkring oprettelsen af en struktureret materialebank og en linksamling til portalen. Der arbejdes i forbindelse med hele projektet med en kontekst og brugerorienteret tilgang. Emne ord: Brugervenlighed, Content management, Den Gamle By, Hjemmesider, Informations systemer, Joomla!, Levende Museum, Værdiforøgelse, Webdesign Side 3

4 Målsætning Målet er med projektet er: 1. At oprette en prototype-portal 1 der i videst omfang opfylder de krav og ønsker der er formuleret i forbindelse med forundersøgelsen. 2. Det eksisterende materiale i papirform skal konverteres til digitale dokumenter. 3. Der skal udarbejdes en link-samling og en liste med litteratur forslag med annotationer/ link til bibliotek.dk. Målsætning for vidensportalen: - At alle aktører kan oprettes som brugere af vidensportalen - At alle aktører har online mulighed for at læse og downloade materiale fra en materialebank. - At alle aktører har mulighed for at læse og deltage i diskussioner på div. forummer (skrive/besvare debat indlæg). - At alle aktører har online adgang til kontaktoplysninger på kollegaer og ledelse. - At alle aktører har adgang til en struktureret og kvalitetsvurderet liste over eksterne webressourcer. - At alle aktører har adgang til at orientere sig om aktuelle nyheder, beskeder og emner på vidensportalens forside. - At alle aktører kan orienterer sig om /tilføje begivenheder eller sociale begivenheder via portalens kalender - At ledelsen tildeles rettigheder til at administrer vidensportalens indhold fra front-end en Projektet skal være med til: - at optimere vidensdeling i organisationen - lette det administrative arbejde i afdelingen - skabe større kvalitet i afdelingens kerneydelser - større kvalitet i afdelings kerneydelser vil føre til en bedre service for publikum og dermed et bedre image for museet - skabe mere trivsel hos afdelingens ansatte/en mere spændende hverdag Ændringer i forhold til den oprindelige projektplan Det blev hurtigt i projektforløbet klart at de tekniske aspekter ved oprettelsen af prototype portalen ville komme til at fylde mere end først beregnet. Det betød at fokusset hurtigt drejede sig fra problematikker omkring prototypetestning via brugerinddragelse til mere teoretiske overvejelser over udvikling af informationsarkitekturen, værdiforøgelse og brugervenlighed samt hvordan disse teoretiske overvejelser rent teknisk kunne manifesteres i portalen 2. Udvalgte problemstillinger 1 Termen prototype-portal skyldes at der fra museets ledelse ikke er endelig tilsagn om at systemet vil blive brugt. En sådan beslutning tages når projekt er afsluttet. 2 Se metode afsnittet i projektplaner for de oprindelige planer for testning Side 4

5 I forundersøgelsen 3 var problemfeltet en afdækning af brugergruppens/del-brugergruppernes behov og ønsker samt forslag til hvilke funktioner portalen ideelt kunne indeholde 4. I det nærværende projekt var målet at finde løsninger der kunne dække de konstaterede behov og ønsker. Informationssystemet Udviklingen af et nyt informationssystem består af flere arbejdsprocesser. Her illustreret af de 3 overlappende cirkler Brugerne I dette projekt har jeg arbejdet med de 2 nederste cirkler Materiale/ressourcer + værdiforøgelse Interface/webdesign I udarbejdelsen af et informationssystem inddrages der naturligt mange forskellige teorier og arbejdsmetoder fra forskellige fagområder. I det nærværende projekt har det især været to fagområder der har spillet op imod hinanden. På den ene side en række tekniske it/udviklingsaspekter såsom forskellige programmeringssprog, valg af teknisk platform, konventioner for web design, valg af funktioner, m.m. På den anden side en række informationsvidenskabelige aspekter såsom informationsarkitektur og værdiforøgelse af det på forhånd eksisterende samt nytilføjet materiale, udarbejdelse af retningslinjer for relevansvurdering og kvalitetsvurderinger (tilvalg og fravalg)m.m. Denne dobbelthed vil afspejles i de to hovedtemaer som er udvalgt som overordnet fokus for denne rapport: 1. Brugervenlighed - Hvordan sikre man størst mulighed brugervenlighed for brugergruppen? Hvilke indhold, funktioner, layout og navigation skal portalen indeholde for at opnå brugervenlighed? Herunder: - Hvilken betydning spiller portalens formål/brugere for definition af brugervenlighed? 2. Værdiforøgelse - Hvordan kan man værdiforøge portalens indhold? Hvordan skabes der nye og bedre indgange til ressourcer og materiale? Hvilke værdiforøgende elementer kan portalens indhold tilføjes? - Hvilke retningslinjers vil være relevante i forbindelse med vurdering og selektion af eksterne ressourcer/materiale? 3 Kristensen 4 Se bilag 2 for en oversigt over forundersøgelsens resultater Side 5

6 Teori og litteratur 1. Brugervenlighed Der eksisterer en myriade af litteratur omkring design af websites og brugervenlighed. På dette felt har især danskeren, Jacob Nielsen været toneangivende 5 og hans teorier har dannet grundlag for mit arbejde med vidensportalen. I forbindelse med udviklingen af en webbaseret vidensportal eksisterede der nærmest uendelige muligheder for valg af tekniske platforme, design, funktioner, grafik osv. Som systemdesigner fortaber man sig let i de tekniske aspekter og alt det man kan præsentere brugerne for. Her er det vigtigt at man flytter fokus fra teknologien til brugerne. Det har derfor gennem hele projektet været centralt at designet og de valgte funktioner ikke overskygger formålet med portalen. Det handler om at bygge bro mellem teknologiens muligheder og aktørernes lyst og evner til at bruge dem. Jeg har i forbindelse med projektet arbejdet ud fra en blød definition af brugervenlighed: Brugervenlig er ikke kun godt teknisk design og pålidelig programmering men i langt højere grad noget der opstår i det gode møde mellem brugeren og systemet 6. og Brugervenlighed kan måles på hvor imødekommende summen af design, indhold og funktionalitet virker på brugeren 7. Ifølge Jacob Nielsen er et brugervenligt system: 8 - Let at lære: brugeren skal ikke bruge stor opmærksomhed, særlige færdigheder eller megen tid for at komme i gang. - Let at huske. - Effektivt: brugeren kan løse sine relevante opgaver. - Pålideligt: brugeren kan trygt forlade sig på systemet og dets løsninger. - Tilfredsstillende: brugeren synes om processen og oplevelsen. For at skabe brugervenlige løsninger må man altså have indgående viden om systemets brugergruppe. Mangel på brugervenlighed opstår når brugeren oplever forhindringer i sin vej rundt i et system. Det kan f.eks. skyldes forvirrende design, problemer med at orienterer sig, overskrifter og link betegnelser ikke giver mening Værdiforøgelse og retningslinjer for eksterne ressourcer I forbindelse med projektets andet overordnede fokus har jeg overvejende arbejdet med Robert S.Taylors teorier om værdiforøgelse 10. Selv om Taylors arbejder med databaser og teorierne stammer fra tiden før internetrevolutionen mener jeg stadig de er relevante og kan appliceres på vidensportal-projektet. Jeg har arbejdet med udgangspunkt i brugerorienteret værdiforøgelse generelt. Systemet, strukturen og andre værdiforøgelser tilføjet materiale og ressourcer skal være til for brugerne og derfor må man ved et 5 Nielsen 2001, 6 Visby Snitker 2002, s Munk 2002, s Nielsen Visby Snitker 2002, s Taylor 1986, s. 15 Side 6

7 hvert valg vurdere hvad dette valg betyder for brugerne. Derfor tilføjes der kun værdiforøgende elementer til systemet der vurderes relevante for brugergruppen. Informationerne i informationssystemet har i udgangspunktet ikke værdi i sig selv men kun en potentiel værdi for brugeren. Reel værdi opnås kun når informationerne bliver brugt. Taylor definerer værdiforøgelse som: Målet med værdiforøgelses aktiviteter i et informationssystem er at øge chancen for at brugerne i et givent miljø vil finde relevante informationer 11. Værdiforøgelse defineres af Taylor som: Aktiviteter der er med til at formidle den potentielle værdi i systemets dokumenter og ressourcer til brugeren eller relatere potentiel værdi til specifikke problemstillinger 12 potentielle information (materialer og resourcer) Værdiforøgelse information Eksempler på værdiforøgende aktiviteter benyttet i forbindelse med projektet er: strukturering, udvikling af emnekategorier, tildeling af metadata, selektion, kvalitetskontrol, redigering m.v. Udover Taylors teorier har jeg også taget udgangspunkt i litteratur omkring katalogiseringsteori. Metode Projektet bestod i udarbejdelsen af et konkret produkt, En online vidensportal, hvilket igen har haft betydning for hvilket metoder og arbejdsredskaber der er blevet benyttet. Der udførtes i forbindelse med projektet ingen undersøgelser, hverken kvantitative eller kvalitative. Der er derimod tale om at teorier og arbejdsredskaber fra det informationsvidenskabelige felt appliceres på det konkrete projekt og den endelige udformning af produktet. De teoretiske overvejelser kobles sammen med den tidligere gennemførte forundersøgelse og dennes konklusioner omkring brugergruppens karakter og dennes ønsker og behov 13. Der er igennem hele projektet har udgangspunktet været brugergruppen og arbejdsprocessen har set sådan ud: 11 Taylor 1986, s Taylor 1986, s. 17 -"value-added processes are defined as those activities of information systems which provide mechanisms that (a) can signal this potential, and/or (b) can relate the potential to a specific problem in a specific environment". 13 En undersøgelse af det eksisterende informationssystem men henblik på problemidentifikation via arbejdsredskaberne catwoe og richpicture. En online spørgeskemaundersøgelse udsendt til brugergruppen. Observationer og samtaler med ledelsen. Side 7

8 Forundersøgelsen: ( Brugergruppen brugergruppens karakteristika og behov) Lokalisering af relevante materialer og ressourcer + undersøgelse af eksisterende materiale Værdiforøgelse af nye og eksisterende materialer logisk strukturering af materiale og ressourcer Brugermålrettet formidling af materialer og ressourcer. Analyse af produktet samt udviklingsprocessen Den tekniske side af produktet En vidensportal for Levende Museum I forundersøgelsen blev der udarbejdet en indledende systemdefinition: Indledende systemdefinition Et system baseret på en eksisterende open-source platform der kan opdateres og vedligeholdes nemt og hurtigt af personer med middel IT kompetencer. Systemet skal kunne håndtere: - Administrative informationer: vagtplaner, kontaktoplysninger mm. - En dynamisk vidensbank med mulighed for input og output af ressourcer. Herunder også useradded materiale. - Kommunikation vertikalt og horisontalt For at kunne opfylde den indledende systemdefinition valgte jeg at benytte et content management system, forkortet CMS CMS defineres som: et stykke software til at organisere og lette samarbejdet med at oprette dokumenter og andre informationer og hvor igennem enkeltpersoner eller grupper kan håndtere en mængde elektronisk indhold f.eks. dokumenter, filer eller billeder 14 Jeg undersøgte flere opensource CMS-platforme for at finde en der på bedst måde kunne opfylde systemdefinitionen. I forbindelse forundersøgelsen faldt valget på platformen Claroline 15. Jeg måtte dog efterhånden erkende at der fandtes et bedre alternativ til Claroline. Et CMS system der kunne tilbyde langt flere muligheder og funktioner og som kunne benyttes uden en meget omfattende viden om CMS-systemer og de dertilhørende programeringssprog. Derfor blev Claroline midt i projektperioden udskiftet med Joomla!. 14 Kaae, s (lokaliseret 2/1-2010) Side 8

9 Joomla! et WCMS system Joomla! falder lige som Claroline under en speciel gruppe af CMS-systemer der kaldes Web content management systems, forkortet WCMS. WCMS er systemer hvor overstående funktioner foregår online og hvor systemet er udformet som et website. WCMS systemer består af to dele en back-end og en front-end : Back-end: Denne del kunne også kaldes administrationssiden. Den består af et interface forbeholdt for administratoren/indehaveren. Back-end en bruges til at opdatere og til at designe front-end ens grundlæggende struktur og udseende. Det er ikke meningen af LM s ledelse efter overtagelsen af systemet skal arbejde via back-end en i større udstrækning 16. Front-End Denne del kunne også kaldes fremvisningssiden. Det er selve websitet altså det sted systemet er synligt for brugerne I et vist omfang kan der også udføres administration fra front-end en idet forskellige brugergrupper kan tildeles forskellige rettigheder. Man kan tillade en bestemt gruppe personer rettigheder til at tilføje, redigere eller fjerne indhold på sitet. Det er en stor fordel hvis de personer som skal vedligeholde sitet ikke har IT kompetencer. I dette tilfælde tildeles LM s ledelse sådanne særlige rettigheder. Joomla! 17 Er et opensource WCMS, hvilket vil sige at programmeringskoden er fuldt tilgængelig for alle. Den første udgave af Joomla! kom i sep og antallet af systemer der er udarbejdet med Joomla! er eksploderet siden da. Joomla! betyder noget i retning af sammenhold eller helhed på swahili, hvilket henviser til at der hele tiden udvikles udvidelser til system af folk rundt om i verden. Systemet er udviklet under GPL-licens og kun udvidelser der lever op til denne licens medtages på den officielle liste af extensions 18 Fundamentet for Joomla! er et setup kaldet LAMP; Linux styrersystem, apache server, Mysql database og PHP programmeringssprog. 16 Se dokumentet: produktet, screenshot 1 til (lokaliseret 2/1-2010), Kaae, s. 6-7, North 2008 s (lokaliseret 1/1 2010) Side 9

10 Jeg har valgt ikke at kører Joomla! lokalt men derimod fra et webhotel med adgang til PHP samt en Mysqldatabase. Jeg slap derved for en stor del besværligt konfigurationsarbejde. Derudover har jeg benyttet FTPprogrammet Filezilla og tekst editoren note tab light. Med Joomla! har jeg skabt en dynamisk vidensportal med en række forskellige funktioner der kan tilgås online af registrerede brugere. Det dynamiske aspekt skabes ved at formatering og indhold skilles ad. Indholdet placeres i en statisk HTML del og formateringen placeres i en dynamisk del som indeholder koden der genererer HTML. Formateringen placeres i et eller flere CSS-dokument (cascading style sheet). Her placerer man alle oplysninger om hvordan indholdet skal præsenteres på websitet. Det betyder også at man senere let kan ændre udseendet på flere sider samtidigt ved at ændre i CSS-dokumentet. Når tekster, som i Joomla! trækkes fra en database reduceres antallet af side på websitet dramatisk Den grundlæggende opbygning i Joomla! Indholdet; al tekst, lyd, video, dokumenter og billeder m.v. organiseres i et Joomla! system i en hierarkisk struktur som består af sektioner, kategorier og artikler Sektion Kategori kategori Artikel Artikel Efter at indholdet er oprettet placeres det i front-end en i forskellige moduler/menuer, som er en slags beholdere giver brugerne overblik over sitets indhold og mulighed. Der findes mange typer moduler og modulerne kan placeres mange forskellige steder på sitet. Der er også mulighed at vise eller skjule bestemte menuer alt efter hvilket adgangsniveau brugeren er tildelt. Side 10

11 Udover at placerer primært indhold i forskellige beholdere kan man også udvide det grundlæggende design og funktioner i Joomla! Disse udvidelser kan bl.a. være kalendere, download management systemer, forum, billede gallerier osv. Mulighederne er næsten uendelige 19. Man kan sammenligne det WCMS system der aflevere til ejerne af websitet med en reol. Reolen er forsynet med forskellige hyldebetegnelser og på hylderne kan der placeres forskelligt indhold (artikler, billeder, lyd, links osv.). Fordelen ved et WCMS system er at systemdesigneren i samarbejde med ejerne bestemmer reolens design og derefter bygger reolen for dem. Måske sætter designeren også noget indhold ind i reolen. Bagefter kan ejerne af reolen selv tilføje eller fjerne indhold i reolen uden at de behøver at vide noget om hvordan man bygger en reol. Overordnede overvejelser over omkring portalen brugervenlighed og udseende/layout Udviklingen og arbejdet med den tekniske side af portalen har været en omfattende proces og alle funktioner og muligheder på sitet vil ikke blive gennemgået i denne rapport. Når en bruger interagerer med vidensportalen skal en række spørgsmål umiddelbart kunne besvares: - Hvad er det her? - Hvad kan jeg her? - Hvad kan jeg finde her? - Hvorfor skal jeg være her og ikke et andet sted? - Hvor starter jeg? Hvad er det her? understreges visuelt af tagline en Levende Museum og topbanneren som er et billede fra Den Gamle By samt gennem det simple favicon 20 jeg har fremstillet til portalen. Man må forvente at aktøren, modsat ved interaktion med en almindelig hjemmeside, har en række konkrete forventninger til hvad portalen er, qua sitets formål som en slags intranet. Spørgsmålet hvad kan jeg her? Og hvor stater jeg? skal gerne besvares af portalens opbygning, design og placering af navigation. Det må forventes at aktøren ved gentagende brug vil oparbejde en god fornemmelse af hvad sitet kan tilbyde. Spørgsmålet hvorfor her og ikke et andet sted? skulle gerne besvares af det faktum at man: A: fra ledelsens side har valgt at samle alle relevante informationer, materialer og ressourcer i portalen og bruge den som platform for nyheder og beskeder. B: at portalen af brugerne vurderes som det bedste sted at søge oplysninger. 19 Kaae, s , North 2008, s Et favicon (favorites icon) er et ikon som repræsenterer en webside. Den vises normalt til venstre i adressefeltet i de fleste moderne webbrowsere når man er inde på en side, og den kan være i menuer og lister, hvis man vælger at gemme siden som bogmærke. Side 11

12 Skabelonen Det overordnede design i vidensportalen er bestemt af en skabelon. Skabelonen indeholder en række grundlæggende oplysninger om websitets udseende, eks. sidernes bredde, baggrundsfarve, logoer, udseende på eks. knapper, menuernes positioner m.m. Der findes mange færdiglavede skabeloner, både gratis og kommercielle. Man kan også lave skabelonerne helt fra grunden men det kræver en del erfaring men HTML, CSS og XML. Færdigheder jeg ikke ligger inde med. Derfor måtte valget falde på en gratis skabelon. Det er dog også muligt til en vis grad at ændre udseendet på en gratis skabelon. I vidensportalens skabelon har jeg tilpasset udseende både fra Backend en og i mindre grad direkte i skabelonens HTML og CSS filer. I udgangspunktet ønskede jeg et simpelt, overskueligt og elegant look der kunne tilpasses sådan det indfanger den fælles feel i LM. Efter jeg havde udvalgt en skabelon begyndte at udarbejde forskellige muck-ups på papir. Her eksperimenterede jeg med placeringen af elementer og funktioner på sitet. På den måde fandt jeg frem til et grunddesign. Gennem arbejdet med det tekniske arbejde havde jeg derefter mulighed for at afprøve grunddesignet i praksis. Det betød at jeg lavede et par små justeringer i forbindelse med placering af elementer. Især indgangen til linksamlingen voldte problemer. Det endelige resultat blev at man kan tilgå samlingen både nederst i menuen historieportaler og fra den mere prioriterede indgang links i topmenuen. Grundlæggende design - Menu egenskaber /placeringsmuligheder Der ligger i de fleste skabeloner en række begrænsninger for hvor man kan placerer indhold og navigation. Derfor må man inden valget af skabelon gøre sig nogle tanker om hvilke behov og ønsker man har. I dette tilfælde er vidensdeling og lokalisering af informationer, materiale og dokumenter i centrum. Derfor ønskede jeg en skabelon der gav mulighed for at placerer portalens overordnede navigation i en visuelt centralt placeret topmenu og en menubar i højre side. Jeg ønskede en skabelon hvor der i designet er særligt fokus på topmenuen. Fordi jeg netop ønskede at placerer indgange til centrale dele af portalen der. Der er forskellige meninger om hvordan et site skal opbygges og hvor eksempelvis navigationen skal placeres. Grafikerne ønsker at udvikle kreative løsninger der udfordre de mest gængse måder at bygge grænseflader på. Brugervenlighed eksperterne råder derimod til at man følger almindelige standarter og holder sig til konventionerne på webben. De typiske grænseflader genbruges igen og igen fordi de virker 21. Konventioner på webben handler bl.a. om at man bygger på få arketyper af design og at sitet indeholder velkendte elementer som: links understreges, links skifter farve efter besøg, at der findes et søgefelt, kontakt oplysninger eller et sitemap. Det er alle elementer brugere af internettet må forventes at have erfaring med 22. Jeg er af det holdning af brugerne ikke interesserede i designet for designets skyld. Derimod bør man vægte kendthed. Brugerne bliver ikke trætte af det grundlæggende design. Variation kan i stedet skabes ved af ændring af billeder eller fremhævet indhold, eks. artikler på forsiden. Men den grundlæggende struktur og navigation på sitet bør man være meget forsigtig med at ændre. Især på sites hvor brugerne kommer igen og igen og forventer at møde det kendte design. 21 Nielsen 22 Nielsen, Visby Snitker 2001, s Side 12

13 En konkret måde at skabe variation i vidensportalen er at emneartikler, på forsiden og under indgangen aktuelle emner med mellemrum skiftes ud. Det kan gøres delvist automatisk, da man kan indstille publikations tidspunkt for artikler i Joomla. Altså definere i hvilken periode en given artikel skal vises på portalen, hvornår de skal flytte i arkiv eller fjernes helt fra front-end en. Navigation Navigationselementer er en række redskaber brugeren kan bruge til at vælge og fravælge information. Og navigationselementerne bør besvare tre spørgsmål: - Hvor er jeg - Hvor har jeg været - Hvor kan jeg komme hen Spørgsmålet hvor er jeg? og hvor har jeg været besvares i portalen bl.a. i en brødkrummesti placeret under topmenuen. Brødkrummestien vises på alle sider i portalen og brødkrummen kan ligeledes bruges til at klikke sig højere op i sitets hierarki igen. Eksempel: Jacob Nielsen påpeger at der findes tre overordnede måder brugerne agerer i interaktionen med et system 23. Den første gruppe bruger er søge-orienteret strategi og vælger oftest at gå direkte til søgefunktionen. De er opgavefokuserede og gå direkte efter at få deres informationsbehov dækket. Derfor er portalens søgefelt placeret i øverste højre hjørne på alle sider. Ved visning af søgeresultatet tilbydes aktøren at afgrænse sin søgning 24. Dog virker afgrænsningen endnu ikke optimalt. Den anden type brugere er linkorienteret og vælger at browse gennem sitet. De tager udgangspunkt i lovende links fra sitets forside. De benytter også denne strategi når de har et klart afgrænset informationsbehov. Det er en strategi som især materialebanken og linksamlingen ligger op til. Dog kan materialet heri også findes via søgefeltet. Den tredje gruppe benytter sig af en kombination af begge strategier. Hvor kan jeg komme hen? - for at besvare dette spørgsmål må portalens navigation virke intuitiv og det må via deskriptive titler og strategisk placering af navigationen gøres klart hvilke muligheder systemet kan tilbyde. Man kan med en analogi sige at vejene skal være godt skiltet så brugeren ikke farer vild. Forsiden Forsiden er den centrale indgang til vidensportalen. Det er her fra trafikken dirigeres ud til de enkelte elementer i portalen. Forsiden er også en slags opslagstavle hvor ledelsen kan gøre aktørerne opmærksom på forskellige beskeder eller nyheder. Der kan også henvises til dele af portalen der indeholder materiale der særligt aktuelt for hverdagen på det pågældende tidspunkt eller udad portalen til eksterne ressourcer. Placering af navigation Traditionelt er hovednavigation placeret i toppen eller i venstre side af sitet og vises på alle sitets sider. Brugen af højremenuer associeres ofte med indhold af sekundært karakter, eks. billeder, reklamer o.l. Der er i portalens skabelon mulighed for at placere materiale i højreside. En mulighed der på nuværende 23 Nielsen 2002, s Nielsen/tahir 2002, s. 20 Side 13

14 tidspunkt ikke udnyttes. Den globale navigation er i portalen placeret i topmenuen. Her er de indgange placeret som jeg har defineret som særlig vigtige elementer. Det er tale om: Topmenuen er et centralt visuelt element og klart synligt ved første blik, bl.a. pga. den klare grønne baggrund der ikke benyttes andre steder. Rækkefølgen af elementer er prioriteret fra højre mod venstre (vestlig læseretning). Sitemap er dog placeret sidst for at placerer elementet i nærheden af søgefeltet. I portalen er mere sekundære elementer placeret i en navigationsmenu i venstre side. Det drejer især om links til delelementer af de indgange der er placeret i topmenuen; eks. hovedmenuen der indeholder; aktuelle opskrifter, kontakt os, hvem er hvem m.m. Det er også her at menuen historieportaler med link til særligt prioriterede eksterne links er placeret. Eksempel på venstre navigationsmenu: Brugerens bevægelse gennemsitet vil overvejende være vertikal qua materialets placering i hierarkiske strukturer. Den æstetiske del - Hvad skal man vælge: Farver, grafik og signaler? Jeg sad ikke i en situation hvor jeg kunne få fremstillet en skabelon specifikt til formålet. Derfor måtte jeg som sagt tage udgangspunkt i det en ikke-kommerciel/ opensource skabelon kunne tilbyde. I starten overvejede jeg udelukkende skabeloner i blå toner, da Den Gamle Bys officielle logo-materiale er blåt/hvidt. Der findes mange æstetisk smukke skabeloner men de er ikke nødvendigvis brugbare/ relevante for denne kontekst. Skabelonen skulle nemlig, udover at leve op til de tekniske ønsker til modulplacering ol., gerne fange noget af den feel der ligger i LM og dermed signalerer praksisfællesskab. Når jeg endte med at vælge en skabelon i grønne toner skyldes det 2 ting; for det første at denne skabelon levede op til de tekniske ønsker jeg havde til den, samt en beslutning om at denne portal tilhører brugergruppen LM og derfor ikke nødvendigvis skal være et spejl af den overordnede organisations officielle billede udadtil. Materialebanken Under projektet har et vigtigt arbejdsområde været udviklingen af en materialebank. Den skal være med til at formidle og tilgængelig gøre det eksisterende materiale i en online tilgængelig form, da det eksisterende materiale tidligere kun har været tilgængeligt i papirform, sorteret i mapper. Derudover har jeg forsøgt at Side 14

15 supplerer materialet med dokumenter omkring efterspurgte emner. Herunder indsamling af artikler og udarbejdelse af nyt materiale. Formålet med at oprette en materialebank og dermed skabe en systematisk struktur i materialet er 25 : - Bringe emnemæssigt beslægtede dokumenter sammen - Give mulighed for at browse i en overskuelig struktur - Give mulighed for at søge/finde dokumenter der svarer til konkrete informationsbehov - Identificere om indholdet i et bestemt dokument svarer til det man søger - Hjælpe brugeren med at vælge mellem 2 eller flere dokumenter - få adgang til materialet Materialebanken i portalen Materialebanken er i portalen fysisk placeret en document managment komponent der giver mulighed for at gøre store mængder af dokumenter tilgængelig online. I komponenten er det muligt at opbygge en emnestruktur med flere hierarkier. Efterfølgende er det let at oploade nye dokumenter til materialebanken eller fjerne dokumenter der ikke længere er relevante (fra front-end og back-end) samt tilføje eller fjerne kategorier fra back-end. Materialet ligger ikke i http-format men som dokumenter, enten som.doc eller.pdf filer 26 og dokumenterne skal derfor downloades for at aktøren kan få adgang til dem. Men med de hurtige internetforbindelser i dag, mener jeg ikke det er et problem. Dog er denne løsning mere tidskrævende end hvis de var placeret direkte portalens websider i en hyperlinkstruktur 27. Materialet er placeret i en emnestruktur og artiklerne er forsynet med prægnante titler. På sigt er det meningen at alle nye dokumenter skal tilføjes en note, som skal lette relevansvurderingen for aktøren. Noten vil være synlig under dokumentets klikbare titel. Se evt. Livets gang Alderdom og død Begravelser Værdiforøgelse af det eksisterende materiale og tilføjelse af nyt materiale Det eksisterende materiale var ved projektets start kun i ringe grad værdiforøget. Dokumenter udarbejdet af museet var sammen med en række kopier fra div. historiske værker placeret i forskellige mapper opdelt efter delfællesskaber som ex. Købmandsgården og Havbogade. Der eksisterede også mapper med mere 25 Lykke Nielsen 1997, s. 54, Grauballe et al. s. 20, Strunck 1998 s Det muligt at oploade andre filtyper, men jeg har valgt kun at benytte disse to da de fleste brugere vil være i stand til at åbne.doc og.pdf filer. Andre medie filer som ex. Billeder og videoer placeres andet sted. Ex. I mediegallerier. 27 Se dokumentet: produktet screenshot 6 og 12 Side 15

16 specifikke emner, eks. opskrifter, funktionsplaner, rengøring. Mapperne var placeret to steder, i omklædningsrummene samt i enkelte tilfælde ude i delfællesskaberne. Dermed var der ikke adgang til dem udenfor arbejdstiden 28. Indgangen til mappernes indhold var en opdeling med faneblade indeholdende forskellige emnekategorier. Indholdsfortegnelsen foran i mappen var håndskrevet og i flere tilfælde rettet med blyant. Der var under de enkelte emner ingen indgang til dokumenterne. Derfor måtte man gennemblade alle dokumenter i de enkelte faner for at få et overblik over deres indhold. Dokumenterne var derudover heller ikke tildelt emneord, kort indholdsbeskrivelse eller underrubrikker. Det betød at aktøren var nød til at gennemlæse store dele af dokumentet for at kunne relevansvurdere det. Den rodede opbygning og længden på dokumenterne betød ofte at de ikke blev brugt. Derfor har jeg gennemgået og redigeret alle de eksisterende dokumenter. Der er blevet tilføjet underrubrikker, længden er blevet opstrammet og for en gruppe af dokumenterne er der blevet tilføjet en kort indholdsbeskrivelse og de er tildelt uautoriserede emneord udtrukket fra dokumentet. Derudover er der blevet tilføjet relevante illustrationer som igen fungere som opdeling af dokumentet og som en visuel understregelse af dokumentets emne eller som illustration af omtalte personer, fænomener osv. Det kunne f.eks. være en illustration af et omtalt redskab. Se evt. dokumentet: Den politiske krig 1864 Fokus årene 1864 Krigen 1864 Dokumentet er en sammenfatning af forskelligt materiale som jeg har udarbejdet i forbindelse med projektet. Dokumentet er et resultat af ønsket om en kort beskrivelse af krigen og dens baggrund. Dokumentet er tilføjet illustrationer og underrubrikker som skal være med til at øge overskueligheden 29. Tags/metadata Det igennem Joomla! s funktioner muligt at tildele materiale, eks. de artikler der oprettes i systemet: 1. Metadata Skjult for brugeren i front-end. Nøgleordene tilføjet i metadata feltet benyttes ved søgninger. 2. Tags Synligt for brugeren i front-end samt klikbar. Der er mulighed for at administrere større mængde tags fra back-enden via en term-manager 30 Eksempel fra nytårsartiklen på forside: Informationsstruktur Appliceret på materialebanken. Jeg har valgt en emnestruktur med en række sidestillede hovedemnekategorier som hvis nødvendigt kan underinddeles i en række underemner Den manglende adgang til informationer og materiale udenfor arbejdstiden var et centralt kritikpunkt i brugerundersøgelsen udført i forundersøgelsen. Kristensen, s Respondent citat: Hvor mange gange har jeg ikke kigget på vagtplanen og til min gru opdaget at jeg næste dag skal være en rolle jeg ikke har spillet i månedsvis. Som regel har man fuldstændig glemt de enkelte historier eller helt i praktiske detaljer hvad ens arbejdsopgaver er i løbet af dagen (pauser, varer etc.). Det har aldrig været noget problem at spørge, men det ville give så meget mere at vide at jeg ville kunne slå det op dagen i forvejen og være mentalt forberedt 29 Se bilag 3 30 Se bilag 5 Side 16

17 Emnestrukturen er opbygget fleksibelt og åbent, sådan at der er mulighed for at tilføje nye kategorier senere hvis behovet opstår. Systemet får derved et proaktivt aspekt idet det anerkendes at der vil ske ændringer i LM over tid, da det er en organisation i stadig udvikling. Det vil fører til nye eller ændrede behov og derfor må systemet kunne tilpasses ændringer i fremtiden. Jeg har i forbindelse med oprettelsen af materialebanken valgt at opbygge en kontekstbaseret emnestruktur da det i konteksten ikke er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i et standard klassifikationssystem. Et sådan vil være alt for omfattende og for specifikt i forhold til materialets omfang og materialebankens formål. avoid direct application of standard classifications which often have a more narrow focus on subjects 31 I stedet for at presse et standart klassifikationssystem ned over materialet og portalens brugergruppe, grupperes dokumenterne i en struktur der virker logisk og intuitivt forståelig for brugerne af portalen. Det er altså i dette tilfælde mere hensigtsmæssigt at udvikle en struktur der tager udgangspunkt i den konkrete organisation, dens brugergruppe og dennes behov 32. Dog vil der hele tiden opstår en problematik balancen mellem en struktur med for brede eller for smalle emnekategorier 33, sådan man hverken ender med usigende kategorier eller for mange kategorier. Udgangspunktet for oprettelsen af emnestrukturen og dens emnekategorier Domæne viden: Overordnet set har jeg benyttet den domæne viden jeg har indenfor biblioteks og informationsfeltet Jeg har domæne viden om informationsfeltet B.A i Historie og museologi Jeg har domæne viden om hvilke muligheder der eksisterer biblioteks og informationsvidenskab Forundersøgelsen: Gennem forundersøgelsen opnåde jeg viden om: Organisationen hvori portalen skal fungere brugerne af portalen brugernes informationsbehov Det eksisterende system: Jeg har hentet inspiration fra emnestrukturerne i det eksisterende system 34. Det har jeg gjort da de repræsenterer den måde vidensuniverset opfattes i organisationen og fordi aktørerne er vant til den terminologi der benyttes. Her får systemet et reaktivt aspekt da jeg tager udgangspunkt i tidligere måde at strukturere informationer samt viden om tidligere konstaterede behov 35. Derudover har jeg tilført en række nye emnekategorier. Disse kategorier er fremkommet gennem en undersøgelse af det eksisterende materiale og de huller der blev konstateret i forundersøgelsen. Der er i det nye informationssystem derfor flere emnekategorier end i det eksisterende. Det skyldes bl.a. at det nytilføjede materiale i nogle tilfælde behandler emner som ikke er dækket i det eksisterende system. Desuden er enkelte kategorier splittet op for at skabe mere specifikke kategorier. 31 Taylor Taylor Lykke-Nielsen 1999, 34 Den emnemæssige struktur i de fysiske mapper med materiale 35 Hjørland 1996 s. 5 Side 17

18 Der er siden det eksisterende informationssystem blev oprettet sket en forandring omkring opdelingen af praksisfællesskaber. Tidligere beskæftigede delfællesskaberne sig med forskellige årstal. Det er nu ændret sådan at man i LM beskæftiger sig med færre årstal og at fællesskabernes informationsbehov på nogle områder smelter sammen. Dette afspejles i emnestrukturen da jeg i højere grad har valgt generelle emner som overemne og derefter underinddelt efter delpraksisfællesskab, da en del af materialet nu er lige relevant for alle fællesskaber. Modsat tidligere hvor de overordnede emnekategorier var delfællesskaberne (de enkelte mapper). Skulle det stadig være tilfældet ville der være en del dubletter i systemet. Dubletter kan stadig forekomme. Selv om det endelige informationssystem i høj grad beror på forundersøgelsen er en stor del alligevel grundet i en subjektiv vurdering fra min side jeg træffer en række valg og fravalg. Både gennem det tekniske design af portalen, den struktur jeg skaber og det materiale og informationer jeg vælger at give adgang til 36. Hovedkategorier Rækkefølgen af kategorier kan ved øjekast virke vilkårlig. Dette er dog ikke tilfældet. Der er i første omgang taget udgangspunkt i strukturen i det eksisterende system. Jeg kunne have valgt at ordne hovedkategorierne alfabetisk. Jeg har i stedet valgt et ordningsprincip der placerer administrative dokumenter øverst i emnelisten. Derefter følger grundlæggende informationer for nye aktører i LM samt rollebeskrivelser, funktionsplaner og opskrifter. Grundstammen i den viden en aktør behøver og de informationer som aktørerne oftest vil have behov for at opfriske. Derefter følger oplysninger om huse og steder i Den Gamle By samt oplysninger om begrebet købstaden som er grundlaget for al formidling i LM. Afslutningsvis er en række mere specifikke emnekategorier placeret. Underkategorier Underinddelingsprincipper/ordningsprincipper for underkategorierne er kontekstbaseret og ikke nødvendigvis strengt hierarkisk. Underkategorierne ordnes efter flere forskellige i ordningsprincipper. Hvis ikke der forekommer et andet logisk ordningsprincip ordnes dokumenterne alfabetisk. Andre ordningsprincipper der er benyttet er bl.a. det generelle før det specifikke, kronologisk ordning (årstal, livsfaser, årstider). Specificitet, ekshaustivitet og eksklusivitet Specifik og ekshausiv indeksering udnyttes bedst ved søgninger i bibliografiske databaser eller online kataloger, mens browsing i emnestrukturerede lister kræver en overskuelig struktur, hvilket sjældent vil kunne forenes med specifik og ekshausiv indeksering 37 Specificitet Antallet af dokumenter er med til at bestemme graden af specificitet. Mange dokumenter vil kræve mere specifikke emnekategorier. Materialebanken vil selv på sigt kun komme til at indeholde et begrænset antal 36 Taylor 1986, s Lykke-Nielsen 1997, s. 6 Side 18

19 dokumenter og ressourcer 38. Derudover er det grundet den fleksible struktur muligt senere at tilføje nye kategorier 39. Ekshaustivitet Målet med indeksering i materialebanken er ikke at registrer dokumenterne og ressourcerne så dybdegående som muligt. Derfor er totalt ekshaustivitet ikke målet i materialebanken. Derimod er det forsøgt kun at registrere de emner der vurdere mest relevant for brugergruppen 40. Eksklusivitet Ønsket om overskuelighed i materialebanken er medbestemmende for graden af eksklusivitet. Flere dokumenter vil kunne placeres under flere emnekategorier. Det er dog som tidligere omtalt forsøgt begrænset med den nye emnestruktur. Indgange til materialet Hovedindgangen til materialebanken er emnelisten under indgangen materialebank i topmenuen. Brugeren kan vælge at sortere dokumenterne efter: navn, dato eller hits Derudover kan man benytte en simpel søgning via søgefeltet øverst i højre hjørne. Når resultatet vises kan brugeren vælge at afgrænse søgningen, sådan der kun søges bestemte dele af portalen, evt. materialebanken. Alternative indgange I topmenuen kan man vælge indgangen sitemap Det har desværre ikke været muligt at liste alle dokumenter i en alfabetisk liste. Dette ville være ønskeligt men jeg har ikke kunnet finde en teknisk løsning derpå. Andre funktioner i materialebanken I banken kan brugeren se detaljer om dokumenterne (str, fil-typer), downloade dokumenter (gemme/åbne). Linksamlingen i LM vidensportalen Formål Formålet med linksamlingen er at skabe adgang til en række udvalgte og kvalitetsvurderede eksterne ressourcer der behandler emner af relevans for brugergruppen. Der findes uanede mængder af informationer på internettet men disse informationer er i udgangspunktet uformidlede og underligger sjældent nogen form for kvalitetsvurdering. Målet er ikke at finde så mange ressourcer som muligt, men udvælge de bedste og mest relevante ressourcer i forhold til brugergruppen. bedste og mest relevante defineres her i forhold til de behov der 38 Lykke-Nielsen 1997, s Lykke-Nielsen 1997, s Grauballe et al 1998, s. 4 Side 19

20 er afdækket i forundersøgelsen samt på en undersøgelse af det vidensdomæne LM arbejder indenfor. Dog beror den endelige selektionen i sidste ende på min subjektive vurdering. Udarbejdelsen af retningslinjer for selektion og kvalitetsvurdering skal være med at skabe en konsistens i samlingen også i fremtiden For at klarlægge hvad bedste og mest relevante ressourcer betyder i forbindelse med aktørerne i LM måtte der ligges nogle retningslinjer for kvalitetsvurdering og selektion. Før jeg indsamlede ressourcerne lavede jeg en kort benchmark/best practice undersøgelse af et par danske struktureret linksamlinger/ internetguideer 41. Her undersøgte jeg dels deres valg af ordningsprincip og interface samt de selektionsretningskriterier de arbejder efter. Derefter udarbejdede jeg en række retningslinjer der skulle fungere som arbejdsredskaber til selektions og kvalitetsvurdering, både for mig selv mens jeg indsamlede ressourcerne samt senere når den ansvarshavende på projektstedet skal opdatere og videreudvikle linksamlingen. Disse retningslinjer skal være med til at skabe konsistens i samlingen samt et vist kvalitetsniveau. Indsamling af ressourcer Indsamlingen af ressourcer tog som alt andet arbejde med projektet udgangspunkt i brugergruppens behov og emnestrukturen udviklet til materialebanken fungerede som udgangspunkt. Under indsamlingen af ressourcerne brugte jeg flere typer indsamlings strategier og jeg startede i første omgang med at tage udgangspunkt i; Allerede kendte og benyttede ressourcer på museet En del af de udvalgte ressourcer formoder jeg at aktørerne kender på forhånd, da de ofte benyttes af ledelsen til at finde aktuelle oplysninger i forbindelse med eks. årets gang (udprintes og uddeles til de relevante aktører) 42. En af grundene til alligevel at samle ressourcerne et sted, er at aktøren kan få et hurtigt overblik over alle de gode ressourcer og dermed ikke glemmer en mulig ressource når der opstår et informationsbehov. Derefter begyndte jeg at afsøge anerkendte kulturinstitutioners websites og deres ressourcesamlinger, da disse på forskellig vis arbejder indenfor sammen vidensdomæne som LM og Den Gamle By. Afsøgning af andre samlinger af ressourcer - Kædesøgning Med udgangspunkt i andre kulturinstitutioners linksamlinger søgte jeg derfor videre efter flere relevante ressourcer 43 og derfra evt. videre til endnu andre. I forbindelse med disse kædesøgninger er der især fundet en række relevante webudstillinger samt div. småskrifter om specifikke emner der er tilføjet til materialebanke. Strukturerede emneindekser Udover de overstående kulturinstitutioner afsøgte jeg også forskellige strukturerede emneindekser, som eks. Bibliotekernes Netguide, BDI- informationsportalen og Fagenes Infoguide. Disse førte dog sjældent til ukendte ressourcer. Emnesøgning via søgemaskiner Da der var skabt et vist korpus af ressourcer begyndte jeg at undersøge hvordan ressourcerne fordelte sig i forhold til den emnestruktur der var udarbejdet til materialebanken. Det gjorde jeg i et forsøg på at lokalisere huller i linksamlingen. Sådanne huller forsøgte jeg at udbedre via mere specifikke 41 Bibliotekernes netguide, BDI Informationsportalen, Webreolen, 42 Her tænkes især på 43 Eks. andre museer og biblioteker Side 20

21 emnesøgninger, f.eks. gennem søgemaskiner. Her søgte jeg på forskellige søgetermer der relaterede sig til de svagt dækkede emner. Det kunne dog ikke i alle tilfælde lykkes at finde kvalitetsmæssige og relevante ressourcer. Der var dog især indenfor emnekategorien krigen 1864 resultater med specifikke emnesøgninger. Udfoldning af portaler Omfattende portaler er i enkelte tilfælde udfoldet således at der linkes til en del af et site der dækker et specifikt emne. Der er i især linket til delelementer i forbindelse med en række emner på Emner der behandler særligt relevante områder indenfor dagliglivet i museet. Indgange til og placering i portalen Indgangen til de eksterne ressourcer er overordnet opdelt i to typer. En liste uannoterede links på forsiden samt en linksamling sorteret efter emne og tildelt note. Derudover er der de alternative indgange; søgefelt og sitemap En del af de ofte benyttede ressourcer er omfattende historiske portaler hvor informationer og materiale underligger en streng selektions og kvalitetsvurdering. Der sker også en jævnlig opdatering og udbygning af indholdet. Disse ressourcer har jeg valgt at benævne historie portaler og har tildelt dem et modul med direkte links i Vidensportalens venstrenavigation. De er udvalgt til denne særligt fremhævede og prioriterede kategori da jeg vurderer at de har særlig relevans, kvalitet, en generel karakter samt et vist omfang. Ressourcerne er fra indgangen historie portaler ikke tildelt yderlig værdiforøgelse end titel samt deres prioriterede placering i venstrenavigeringen. Dog er historie portalerne også medtaget i linksamlingen og her tildelt en note. Den mere udfoldede linksamling tilgås via et link nederst i modulet historie portaler samt i topmenuen. Strukturering og ordningsprincip Formålet med en struktureret og annoteret linksamling er at give aktøren mulighed for 44 : 1. at søge/finde ressourcer der svarer til aktørens informationsbehov 2. identificerer om den udvalgte ressource indeholder informationer der svarer til det der bliver efterspurgt 3. vælge en eller flere ressourcer som synes relevante 4. få adgang til det/de valgte ressourcer Ressourcerne er ordnet efter flere forskellige ordningsprincipper. Modulet historiske portaler er ordnet efter relevans/vigtighed Linksamlingen er overordnet er ordnet alfabetisk og der benyttes samme emnekategorier som i Materialebanken. Der er dog tilføjet enkelte nye kategorier, eks. emnekategorierne; Museer og Portaler, ordbøger og linksamlinger. Dette er emnekategorier som kun giver mening i forhold til linksamlingen Under de enkelte emnekategorier er ressourcerne alfabetisk. 44 Lykke-Nielsen 1997 s. 4 Side 21

22 Retningslinjer for selektion og kvalitetsvurdering af webressourcer Typer af websites der medtages: 1 Afrundede sites: Ofte vil relevante ressourcer have en helstøbt og afrunde karakter. En portal som eks. det historiske klædeskab bliver ikke som sådan forældet. 2 Portaler: - et eksempel er som opdateres ofte med aktuelle historiske facts 45. Aktuelle i den forstand at de knyttes til årstiden, helligdage o.l. Ressourcer af denne art må selvfølgelig opdateres ofte for at den er relevant for brugerne i hverdagen. Dog må man også forvente at der over tid samtidig akkumuleres informationer i en sådan portal. Viden som sagtens kan være relevante uden for den aktuelle tidsperiode. - Et andet eksempel er et site der til stadighed udbygges og hvor viden akkumuleres. Selv hvis opdateringen skulle stoppe vil det akkumulerede indhold forsat være relevant for brugergruppen Indhold - Er indholdet relevant for de ansatte i LM? - Er emnet klart defineret? (specifik/ afgrænset emne (det historiske klædeskab) bred gateway til mange typer viden/ressourcer (historie-online ) - Unik viden - Indeholder ressourcen viden der supplerer andre ressourcer i portalen/ ligger en anden vinkel på et emne? - Er informationerne korrekte / lødige - Hvor dybt dækkes emnet? Det er ikke et krav at ressourcen skal dække emner i dybden. Ofte har aktørerne brug for hurtige, præcise og afgrænsede oversigter. - Er der klare kildehenvisninger? - Indeholder ressourcen stærk bias? Er der tale om at forfatteren udtrykker egne meninger om emnet? Er forfatteren ude i et bestemt ærinde? Sådanne kilder vælges fra. Kildemateriale publiceret på sider med stærk bias kan medtage. Hvis disse kilder ikke er tilgængelige online andre steder. Emne der medtages: Alle emner som vurderes relevante for dagligdagen i LM. Disse emner vil overvejende falde indenfor det historiske domæne. Emnerne kan eks. falde indenfor: - hverdagscenteret historie - lokal historie - indlands/udlands politik - specialhistorie (eks. teknik, beklædning, årstid, viser o.l.) - personhistorie Niveau: - Fagligt niveau - Både pædagogiske, oversigtsartikler og dybdegående akademisk/forskningspræget ressourcer medtages da disse typer alle vurderes relevante for brugergruppen idet de dækker forskellige aspekter af brugerens behov. 45 Aktualitet vurderes i forhold til sådanne ressourcer på en anden måde en f.eks. aktualitet i et nyhedsmedie Side 22