Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012

Transkript

1 Bilag 2 - Idekatalg Juni 2011 Idekatalg til styregruppen Udarbejdet af medarbejdere g ledere i Afdeling fr Neurrehabilitering juni 2012 UDARBEJDET AF PERSONALET I AFDELINGEN I SAMARBEJDE MED LOCUSINSPIRE LcusInspire 1

2 Hvad er idekatalget: Det er en samling af, hvad medarbejdere fra hele afdelingen, på de 3 kurser i Værdsættende Samtaler, tilsammen har udtrykt m: - Visiner m en ønsket fremtid fr afdelingen juni Pririteringer af, hvad der vil være vigtigst at arbejde med i periden frem til da I Værdsættende Samtaler vægtes de manges stemmer, idekatalget er dermed ikke et udtryk fr en flertalsafgørelse, men fr hvad den enkelte g grupperne har været ptagede af. Idekatalget er et arbejdsredskab til styregruppen: - Styregruppen pririterer, hvilke af visinerne der skal realiseres g, hvad der derfr skal arbejdes med i periden august 2011 til juni 2012, set i sammenhæng med prjekt sprgs mål/fastlagte aktiviteter. - Styregruppen beslutter, hvad af det sm er pririteret sm ledelsen skal arbejde videre med g, hvad medarbejderne skal invlveres i, gennem diverse arbejdsgrupper. - Styregruppen tilrettelægger, tidsplan g hvrdan dialgen med medarbejderne skal ske mkring pririteringer g det efterfølgende arbejde i ledelsen g i arbejdsgrupper. Hvrdan idekatalget blev til: På de 3 kurser m Værdsættende Samtaler, i juni 2011, blev der arbejdet i tværfaglige grupper, sm hver præsenterede deres versin af juni 2012 samt pririteringer af, hvad de mener er særlig vigtigt, at arbejde med i fr at bringe afdelingen frem md visinen. Efter hvert kursus var der t prdukter: A. Visinen m juni 2012 B. Pririteringer af, hvad der er særlig vigtigt at tage fat på i g sm bringer frem md visin Prdukterne er blevet til på baggrund af hver gruppes mundtlige fremlæggelser, vægaviser g ntater. LcusInspire 2

3 Indhldsfrtegnelse Visin juni 2012 Afdelingens visin juni Kapitel 1: Juni 2012 Temaer: A. Relatiner i afdelingen: Relatiner til patienter 6 Relatiner til de pårørende 7 Relatiner til hinanden (tværfaglig kultur) 7 Relatiner til ledelsen 8 Relatiner til sprget 9 B. Faglighed g kvalificering: Faglighed g pkvalificering 9 Intrduktin 9 C. Organisering g struktur i afdelingen: Struktur g rganisering i hele afdelingen 10 Møder 10 Overlevering 11 Vagtplanen 11 Terapeuter fra mrgen til aften 11 De fysiske rammer 12 D. Patienteam: Tværfaglige patientteam 14 E. Dkumentatin Dkumentatin g inf til g m patienter 13 F. Aktiviteter med patienter: Aktiviteter 14 G. Samarbejde med kmmunerne: Opfølgning ved udskrivning 15 H. Samarbejde med det øvrige sygehus: Samarbejde med det øvrige sygehus 15 Kapitel 2: Hvrdan nåede vi frem til visinerne i 2012? Hld 1s pririteringer 16 Hld 2s pririteringer 20 Hld 3s pririteringer 23 Kapitel 3: Bilag, prdukt fra hvert kursus: Hld 1s juni Hld 2s juni Hld 3s juni LcusInspire 3

4 Visin Juni 2012: Afsnit A, afdeling fr Neurrehabilitering, Frederikssund sygehus: Vi er et afsnit med den medicinske gruppe terapeuter samt en gruppe af terapeuter, sygeplejepersnale g administrative medarbejdere fra det gamle Esbønderup. Vi tg det bedste med fra Esbønderup, vres åbenhed, respekt g gde humør. Vi er nu en glad, høj kvalitets afdeling, frdi vres tætte tværfaglige teamsamarbejde er det helt bærende. Vi er en afdeling med visiner m Frederikssund sm rehabiliteringssted langt ind i fremtiden. Vi har pnået landets bedste patienttilfredshedsundersøgelse g knstateret, at når patienterne trives, gør vi det gså. Vi søger først g fremmest, at se g møde de enkelte mennesker, sm lige nu er patienter hs s, med de frskellige evner g egenskaber g frhåbninger de hver især har. Vi skræddersyr hvert patientfrløb ud fra, hvem patienten er sm menneske med de behv fr rehabilitering han/hun nu har. Patienterne siger bl.a., at vi lytter, at de bliver inddraget g at de kan mærke vres stre kmpetence. Der er ingen unødvendig ventetid. De føler, at de er kmmet videre g kan frsætte livet. Vi ser det sm vres kerneydelse, at prducere gde patientfrløb g tilfredse patienter g pårørende. Patienterne er kmmet tilbage. Patienten i centrum er ikke bare nget vi siger men sådan det er! En af grundende til at det går så fantastisk er, at vi har en ansvarsfølelse verfr hele afdelingen g fr hinanden. Sm kntaktpersn føler man det ansvar gså selv m man ikke er der, så sørger man fr at andre ved, hvad der skal gøres Det tætte tværfaglige samarbejde skaber ligeværdighed, samhørighed, gensidig respekt g kntinuitet Vi er alle blæksprutter g ildsjæle g har et arbejde vi brænder fr Dem man leger gdt med mpper man ikke så vi har vægtet, at lære hinanden at kende g det medførte at det i dag er naturligt at stille spørgsmål til hinandens praksis. Vi interesser s rigtig meget fr: hvrfr. Vi er blevet gde til at vide det vi ved, frem fr at tr vi ved det. Mttet: Gå til hvedet i stedet fr til halen, har bevirket at skyllerumssnak er blevet til samtaler Når vi kbler s mere på hinanden, lader det tværfaglige samarbejde vkse g ikke er alene, så falder sygefraværet LcusInspire 4

5 Vi bliver kaldt Shiny eyes frdi vi har fået glimtet igen, frdi vi kan tænke tilbage på de gde stunder før i tiden g frdi vi har de gde stunder her i nutiden. Det har affødt en generel bedre trivsel sm har en effekt på sygefraværs statistikken, uden at vi egentlig har talt m at det var frmålet Vi faldt så gdt til på Frederikssund sygehus frdi vi blev så gdt mdtaget Søndag d Vi møder alle m mrgnen sm en samlet persnalegruppe i afsnit A. Det særlige fr s nu er, at vi nu gså m søndagen har rehabilitering, ligesm vi tænker i rehabilitering ver hele døgnet. Vi frdeler s fra mrgenstunden i frskellige grupper. En gruppe af terapeuter frdeler sig på de medicinske afdelinger, hvr de tilser g behandler patienterne. Herefter er der daglig g utraditinel aktivitet, hvr en gruppe patienter deltager med en gruppe af sygeplejepersnale g terapeuter. Vres dag er ikke mere skemalagt. Vi mødes sm team mkring patienterne g planlægger der ud fra, hvad der skal ske i dag, såsm træning, musik, ud af huset, til købmand, bwling m.v. Da det er søndag skal ngle i kirke. Vi har besøgsdag g i mrgen pårørendeaften, sm alle nyder gdt af. LcusInspire 5

6 Kapitel 1: JUNI Temaer: Dette kapitel i Idekatalget er et direkte referat af de temaer, sm medarbejderne er kmmet frem til på Prjekt Sprg. Temaerne er pstået på baggrund af en af kursets pgaver. Opgaven hed: Vi er nu i 2012, g hvad har vi pnået? Vi har samlet de frskellige udsagn i temaer, således at det letter verskueligheden. A. Relatiner i afdelingen 1. Relatiner til patienterne: 1.1 Vi trækker rigtig meget på de persnlige ressurcer hs patienten fra tidligere i livet (it, gegrafisk placering) efter udførlig verdragelse fra stamafdeling. 1.2 Vi har fået øje g erfaring fr, at det at bringe dem ud af sygerllen g være sammen med dem i andre situatiner, hvr det er mennesket g ikke patienten sm er fremtrædende, giver s nyt indblik i hvad de gså kan g hvem de gså er g det hjælper s med at tilrettelægge det bedste frløb fr hver enkelt patient. 1.3 Vi afklarer, hvad patienterne har brug fr, gså på medicinsk afdeling g invlverer dem i træningsaktiviteter 1.4 Vi skræddersyer individuelle frløb g sætter de patienter sammen sm kan matche i aktiviteter. 1.5 Vi frventer at patienter er aktive g at de dermed selv tager ansvar fr deres rehabilitering 1.6 Vil/kan man ikke deltage aktivt vervejer vi m det er et andet tilbud patienten skal have 1.7 Vi afklarer hvr tæt patienten har brug fr at være på persnale g bruger den viden f.eks. i vres fysiske placering på stue. 1.8 At vi nu ser patienterne andre steder end i afdelingen, plever vi ngle helt andre ting med dem. 1.9 Nu skal patienten ikke mere skynde sig p frdi han skal til træning, men starter træningen allerede ved at stå p. Det har ændret hldning hs s selv men gså hs patienter g pårørende sm frnemmer træning mere Vi har i dag en større inddragelse af patienterne i teammøderne så de selv er med til at sætte målene g vi lægger vægt på, at anskueliggøre hvrdan vi gør i dagligdagen, hvrdan de små mål LcusInspire 6

7 er knyttet p på de stre mål, vi skaber på den måde sammenhæng mellem patientens ønske m stre mål 1.11 Patienterne plever, at vi har det gdt sammen g de har det gdt sammen 1.12 Patienterne plever samhørighed 2. Relatiner til de pårørende: 2.1 Ressurcer hs pårørende undersøges, bruges g styrkes g vi trækker både patienters g pårørendes ressurcer ind i frløbet på måder, hvr vi bruger deres specielle kmpetencer, når de vil g kan bidrage. 2.2 Vi frventer at pårørende er aktive g at de dermed selv tager ansvar fr rehabilitering 2.3 Vi har tit de pårørende med i de tværfaglige samtaler så de medinddrages så meget sm muligt. De inviteres til at deltage i træning så de ved, hvad der fregår. Vi kan vi guide dem i, hvrdan de kan være med uden, at skulle pleje. 2.4 Vi har i dag fkus på, at vise de pårørende, hvad vi gør g vi laver verbal guidning, fr at gøre de pårørende klare til at få patienten hjem. 2.5 De pårørende inviteres til, at deltage hele dage g i aktiviteter fr, at få indblik i den træning, vi faktisk laver. 2.6 Vi vægter de pårørende g har særligt i aftenvagterne et rigtig gdt samarbejde med dem. De fast aftenvagter er gde til at priritere dem g får dem til, at føle sig velkmne g de pårørende ved hvem de møder. 2.7 Den nye neurpsyklg er rigtig gdt i gang med arbejdet med de pårørende. 3. Relatiner til hinanden (g tværfaglighed sm en kultur i afdelingen): 3.1 Vi har styrket det tværfaglige samarbejde 3.2 Vi definerer s ikke sm den enkelte faggruppe men sm én samlet afdeling, det gør at vi står sammen g føler s sammen. 3.3 Vi krdinerer hele tiden fælles på en ligeværdig måde, hvr det skal ske aftales mellem alle. 3.4 Man står aldrig alene g det har den betydning fr sygefraværet at teamet støtter p g sammen klarer det der skal ske, frdi patienterne nu ses sm en samlet gruppe med fælles aktiviteter. Når man bliver syg ved man, at andre er der g det er en lettelse. LcusInspire 7

8 3.5 Det at vi nu hjælper hinanden på kryds g tværs skaber faktisk luft g lyst til at gå på arbejde. 3.6 Det at vi ikke længere er en til en, men løfter i flk frigør ngle ressurcer til brug på anden tid på dagen. 3.7 Vi har en kultur hvr vi gerne stiller spørgsmål til hinanden m den andens vervejelser g praksis 3.8 Nysgerrighed g interesse fr hinanden har skabt et gdt læringsmiljø g er i dag nget der praktiseres frdi vi ønsker, at øge vres frståelse g læring g det betyder at vi både er mng tværfagligt stærke. 3.9 Vi er blevet rigtig gde til ikke at afbryde det den anden er i gang med g lader den anden blive færdig med sine gøremål. Vi øver s i at aflæse hinandens signaler fr hvrnår man skal undgå at frstyrre Vi har respekt fr g bevidsthed m egne g andres rller i rehabiliteringen. Alle kender sin egen rlle g de andres g vi lytter til hinandens input. Alle har en lige str andel i rehabilitering, alle har nget vigtigt, at tilføre g vi udnytter kmpetencerne på bedste vis Det kendskab vi nu har til hinandens kmpetencer gør, at vi ngle gange kan gå ind ver hinandens pgaver g dermed tilføre pgaveløsningen nget mere Vi har sciale arrangementer, bl.a. var den nyligt afhldte kantur et hit 3.13 Nu kender vi hinanden efter dette år g der er gensidig respekt fr faggrupperne 3.14 Prjektarbejdet i hele afdelingen har givet s et bedre kendskab til hinanden g efter prjekt sprg har vi lagt str vægt på anerkendelse i sprg g handling, hvr ingen skrtter det hinanden bringer ind men i stedet er nysgerrige g imødekmmende g det har vi skabt gennem dialg 4. Relatiner til ledelsen: 4.1 Anerkendende, lyttende synlig g tillidsfuld ledelse 4.2 Vres ledelse er tydelig g vi kan gå til dem. Tingene kmmer til de rigtige, vi kmmer med det samme. Hvis det er svært at frstå, hvad vi siger så spørges der ind. Vi skal ikke længere bare sende en mail 4.3 Vi taler nu med hinanden i stedet fr m hinanden, inkl. ledelsen g afliver dermed mindre prblemer før de bliver til stre. LcusInspire 8

9 4.4 Vi har en gd dialg med ledelsen medindflydelse på arbejdsgange g fysisk indretning. 5. Relatiner til sprget: 5.1 Træning findes i alle gøremål med patienten ver hele døgnet g det tydeliggør vi verfr patient g pårørende, så træning sker både i sengeafsnit g i træningssal, hvr vi arbejder tværfagligt sammen. 5.2 Vi italesætter det vi gør træner gennem hele dagen g aftenen. 5.3 Vi har skabt en hldningsændring til hvad træning er. Vi så på, hvrdan vi talte m træning g fik øje fr, at vi i dagligdagen fik spurgt til træning sm m det var nget der kun fregik ngle gange. Vi tg nu den snak, vi allerede længe havde haft i persnalegruppen m, at det hele er træning, helt med ud til patienterne samt pårørende g italesatte alle de mange træningsmmenter de indgår i ver hele døgnet. B. Faglighed g kvalificering: 6. Faglighed g pkvalificering: 6.1 Vi har en høj faglig standard, vi er specialiserede g har tilsammen rigtig mange frskellige kmpetencer i rehabilitering. 6.2 Vi pkvalificerer hinanden, lærer hinanden g nye klleger alt det vi ved g vi deltager løbende i kurser/efteruddannelse. 6.3 Faglig udvikling er i faste rammer med mnfaglig undervisning g det ppririteres i frhld til vagtplaner. Vres verskud til at indtage ny viden er i dag langt større. Vi dækker hinanden når en faggruppe er til undervisning, hvr en anden faggruppe imens passer patienterne 6.4 Vi vægter undervisning g øget faglighed i intensiv rehabilitering, f.eks. i frm af temadage internt g eksternt. I dag har vi rigtig megen viden i huset vi kan bruge, g det var rart med intern undervisning venpå en turbulent peride. Undervisning er både m kernefaglige emner sm, m tværfaglige emner 7. Intrduktin: 7.1 Intrduktin der en vigtig del i vres afdeling fr nye g delvis fr gamle. 7.2 Når det sker en sjælden gang at vi skifter persnale sørger vi fr, at vedkmmende kan få et gdt indblik i, hvad der sker på alle mråderne LcusInspire 9

10 C. Organisering g struktur i afdelingen: 8. Struktur g rganisering i hele afdelingen: 8.1 Det at vi har en klar g fast struktur på ngle mråder frigør, at der er kræfter til at være kreativ på andre mråder. 8.2 Aftalerne vi har med hinanden er dejligt klare g de verhldes 8.3 Persnalet er mere ude i miljøet g synlige 8.4 Det har været en gd beslutning at den ledende terapeut er en ergterapeut g at afdelingsterapeut samt udviklingsterapeut begge er fysiterapeuter, så gså er lederteamet er tværfaglige. 8.5 Der er nu persnale nk til måltiderne, tid til at maden kmmer ud på brdet g der er tid til at hjælpe 8.6 Vi har lavet en tværfaglig teamgruppestruktur, sm består af 3 små grupper. Det har betydet, at vi har ændret på mødetider fr faggrupperne da vi har haft et ønske m at arbejde tættere sammen 8.7 Patienterne er blandet på hvert afsnit, så vi har et varieret arbejde med frskellig typer men vi kan gså specialisere s. Det brede kendskab til patienttyper gør, at vi nu kan vi hjælpe hinanden under ferier g sygdm 8.8 I takt med alle de ændringer blev vres ledelse rigtig gde til, at lave vagtplaner g at sikre at de ressurcer vi har aftalt skal være der, faktisk er der. 9. Møder: 9.1 Vi har tydelige rammer fr kntekst af møder. Vi har skåret ned på antal af møder g hlder de sm er nødvendige 9.2 Mødestrukturen er planlagt så alle ved hvad rammerne er. Vi vægter vres fælles aftaler mkring møder g mødetider højt g verhlder dem 9.3 Der er både mnfaglige g tværfaglige møder, hvr vi drøfter hvr vi bedst kan gå ind eller tager hånd m væres læringsbehv. 9.4 Der er en gd struktur på alle møderne, så knteksten er klar g indhldet er kvalificeret, hvr fagligheden fte er i fkus gså tværfagligt 9.5 Vi vægter persnalemøder både mn g tværfagligt i et fast frløb, hvr der er afsat tid til det der skal tage p, min. en gang m måneden g med længere møder. Det har givet luft til at drøfte prblemstillinger (refleksin) 9.6 Alle faggrupper er med til mrgenmødet, så alle ved nu, hvrdan det er med den enkelte patient g hvad der skal ske. 9.7 Når terapeuterne gså deltager i mrgenmødet betyder det, at vi i dag undgår afbrydelser af sygeplejepersnalet efterfølgende frdi man skulle have plysninger LcusInspire 10

11 9.8 Nu er der min. en fys/ergterapeut med til mrgengruppemøde, plus min. 2 sygepleje-fagligt persnale 9.9 Mnfagligt persnalemøde x 1 hver måned, resulteret i at der ikke er nget der løber af spret. Vi tager ting i pløbet g får øje på det sm er værd at frsætte med eller ændre 9.10 Til afløsning fr mrgenknference har vi en miniknference i hvert team. Der krdinerer vi ressurcerne fagligt bedst muligt så vi supplerer hinanden i frhld til målsætning fr den enkelte patient, f.eks. fkus på frflytninger eller andet Tværfaglig knference afløses af teammøder g behandlermøder sm skærpes, med fkus på tid, sted, indhld g deltagere. Vi afhlder møderne efter behv. Behandlermøderne sikrer s, at vi sm fagpersner kan kble s på hinanden 9.12 Vi har nedlagt knferencerne sm de tidligere var, 10 møderne vertg en del af det. Strukturen på 10 møderne blev skærpet ud fra ICF mdellen, en måde at verskue helheden på i rehabilitering, støttet af smart mdellen, så målene blev specifikke, målbare, accepterede, realistiske, tidssatte g engagerende Der er stadig en samlet knference fr, at sikre at alle kender lidt til alle patienter. 10. Overlevering: 10.1 Vi har lavet tid til verlevering mellem vagterne, så vi gså kan afcntaine 10.2 Vi har en mappe til brug fr verlevering vagterne imellem 10.3 Vi ved nu hver især, hvr vigtigt det er at få snakket sammen g derfr er der sket en hldningsændring der gør, at vi sammen pririterer verleveringer Der er kmmunikatin mellem vagterne, vi har lavet et reelt verlap, hvr vi taler ansigt til ansigt g det betyder, at der ikke er nget der smutter 11. Vagtplanen: 11.1 Vagtplanen tager højde fr persnalets specifikke ønsker så vidt sm muligt, det sikrer vres leder g skaber ad den vej trivsel 12. Terapeuter fra mrgen til aften: 12.1 Sm et nyt tiltag har vi terapeutbemanding både aften g weekend 12.2 Vi pdyrker terapeuter i frskudte tider, de er nu med i aftenvagt, så deres viden bringes med ind, i aftentimerne Træning bliver bredt ud på hele dagen i sammenhæng med pateintens LcusInspire 11

12 behv fr hvile/pause 12.4 Terapeuterne g diætisten deltager nu gså m aftenen fr at se patienterne i andre sammenhænge, g ser derfr gså patienten i en anden fysisk frfatning, end m dagen. Det har betydning fr vres fælles frståelse af patient, mål g pgaver, at aftenvagter g terapeuter har kntakt til hinanden. Tværfagligheden findes nu gså i aften timerne. Det har den frdel, at terapeuterne har set, hvrdan patienten har det m aftenen g derfr kan guide sygeplejepersnalet i frhld til det Samarbejdet m aftenen gør at det er lettere at nå hinanden g at nå patienten g dermed at nå nget mere, gså i frhld til de patienter der tidligere kedede sig m aftenen Fysi- g ergterapeuter frdeles på patienter efter pgave g faglig relevans 12.7 Vi har brugt sygeplejenrmering til at pnrmere fys g erg så de kan indgå nget mere, gså i aften timerne 13. De fysiske rammer: 13.1 Vi har pdelt afdelingen i stillerum g aktiv rum g det hjælper s med at signalere m vi vil frstyrres Vres fysiske rammer er rigtig gde g vi er stadigt i gang med at gøre dem endnu bedre Vi har skabt et gdt scialt miljø med r, sm understøttes af de fysiske rammer, hvr vi bl.a. har et lille køkken g flk hygger sig når de spiser 13.4 Vi bruger patientkøkkenet, til mange ting. D. Patientteam: 14. Tværfaglige patientteam: 14.1 Vi fremstår i dag sm et team g det plever patienterne, da der ikke er dbbeltrettede eller mdsatrettede beskeder, de ser i stedet fr fagpersner der supplerer hinanden g hvr alles stemmer vægter Vi har styrket vres signalværdi m at vi er et fælles team mkring patienten Faste frankrede tværfaglige teams mkring patienterne, sm arbejder med samme mål. Vi er så tæt et team man nu kan blive med de samme persner Teamet sm sættes når patienten indlægges følger patienten gså m vedkmmende flytter fysisk rundt i afdelingen De faste team er en lettelse. Vi afprøver pt. flere mdeller. En gruppe, hvr vi sm fagpersner er delt ud på frhånd g i den gruppe LcusInspire 12

13 danner vi team mkring de enkelte pt. En mdel er at et fast team arbejder fast mkring de samme 4 patienter, en anden mdel er, at vi samler et team mkring hver patient der sikrer, at hver patient har sit faste team. Det har fået den betydning, at vi ikke behøver at hlde de mange møder g, at vi kan vertage fr hinanden under sygdm g ferie m.v. Vi synliggør, hvr gde ressurcer der er den pågældende dag g tilrettelægger dagen efter det Teamene er sammensat med erg, fys g sygepleje sm hvedpersner, talepædagg, læge g andre indbydes ad hc eller inviterer sig selv Når vi mdtager en ny patient mødes alle i teamet g tilrettelægger frløbet, når en kan frigives går persnen videre til en anden patient Vi har mere tværfaglig træning hs patienten, vi starter allerede fra mrgenstunden g følges sm team mkring pt. sammen g er sammen m pgaverne 14.9 Træning varetages af alle de persner sm er mkring en patient g det er lykkedes Teamet har ensartet tilgang til patientens behandling, uanset hvem der kmmer ind ad døren siger vi det sammen, g det kan vi frdi vi har siddet sammen g aftalt det i teamet Vi har en læge til hvert team, sm er med i den fælles krdinering, så alle plysninger m patienten nu når ud til alle Vi har vægtet at der er den helt mnfaglige erg- g fysiterapeut behandling Vi er tværfagligt planlæggende g udførende Vi har ptimeret teammøderne med målsætning, verrdnet g detaljeret handleplan. Vi mødes altid inden, i et lille behandler møde, så vi kan tilrettelægge, hvrdan vi bedst inddrager patienten Vi laver detaljerede teammødeplaner så vi bedre kan hjælpe hinanden g det skaber kntinuitet gså når de faste ikke er der. Det kendskab vi i dag har til hinanden bringer vi med ind i planlægningen, ligesm vi tager udgangspunkt i hinandens bservatiner g viden mkring patienten. Vi sætter handlinger, rækkefølge g, hvem det invlverer ind i planen I teammødet kmmer den enkeltes faglighed frem, når vi står hs patienten er det teamets ånd sm er synlig. Vi har en ensartet tilgang til patientens behandling Vi har fleksible arbejdstider sm passer til det enkelte team De tværfaglige team, møder ind m mrgenen på samme tid Vi har fået større fleksibilitet i vres planlægning så vi bedre kan flekse ind efter patientbehv i eget team LcusInspire 13

14 E. Dkumentatin: 15. Dkumentatin g infrmatin m g til patienter: 15.1 Vi har et rigtig gdt arbejdsmiljø mkring patienterne bl.a. frdi vi har fået lavet en velkmstmappe sm er mere mfattende end den vi havde i Der er f.eks. tillæg m deltagelse fra patienten, påklædning g andre praktiske infrmatiner Vi samler fr hver patient inf m teammøder, tværfaglige samtaler, teammødemål g den tværfaglige mdtagelse, med respekt fr persnlige hensyn Den dkumentatin vi samler m patienterne g sm vi gennemgår sammen med dem lægges løbende lægges i mappen Hver patient har et ringbind med en træningsplan, teammøder g ugeskema (sm alle har) 15.5 Gennem aktiv handling på baggrund af dkumentatin sikrer vi, at andres iagttagelser inddrages i frløbet. F. Aktiviteter med patienter: 16. Aktiviteter: 16.1 Vi har flere g utraditinelle aktiviteter 16.2 Vi har en idebx sm indehlder persnalets fritidsinteresser 16.3 At se tv kan være lægerdineret 16.4 Vi har nu en udenfr hspitalet-kalender, sm sikrer s at patienterne (de pårørende) tager s med ud i aktiviteter/situatiner 16.5 Vi har nu aktivitets tilbud sm er udbygget m. f.eks. musik g andre ikke traditinelle tilbud g søger at bringe ngle af de ting patienterne har lavet tidligere i livet med ind i aktiviteterne, såsm, blmster, dans, kirkegang, på picnic i skven sv Vi spiser sammen g samler patienterne m det de kan have sammen 16.7 Ngle patienter har brug fr, at der sker nget m aftenen så de er mere fysisk trætte når de skal i seng g sve Vi har mere løs erg- g fysiterapeuter samt g sygepleje til hld aktiviteter g laver ikke længere satellit behandling, særligt på medicinsk afdeling er der sket en frandring Vi har afskaffet mrgenkaffen fr persnalet g hlder den nu sammen med patienterne g hlder ellers pauserne ude af afdelingen Vres prjekter ude af huset, hvr vi arbejder på t ben: Vi bruger de udendørs miljøer til ptræning g vi psøger kulturelle LcusInspire 14

15 aktiviteter g inddrager patienterne i planlægningen af, hvrdan det kan løbe af staben g hvrdan de selv kan deltage, f.eks. hvrdan kmmer jeg med tget, p af trappen sv. G. Samarbejde med kmmunerne: 17. Opfølgning ved udskrivning til kmmunerne: 17.1 Vi laver nu pfølgning på patientfrløb, både svingdørs - g vres neurlgiske, når de kmmer hjem fr, at følge dem gdt på vej Prjekt følgerdning i nærliggende kmmuner g sørger fr, at patienterne kmmer rdentligt hjem g videre i deres egen kmmune. Det er stadig et prjekt, hvrfr det primært er ergg fysiterapeuter sm er med ude, Det er et kvalitetsløft i de kmplicerede frløb g vi ved stadig efter 3-4 uger hvrdan det frløbet med patienten kører g det påvirker tilfredsheden Sygeplejegruppen følger i dag ngle af patienterne på arbejde Vi har et gdt g strt samarbejde med kmmunerne g nu gså med de praktiserende læger, sm træder igennem sm tvhldere. Vi plever større lydhørhed fra kmmunerne da de nu gså pririterer hjerneskadede. Vi underviser g bringer vres viden ud til dem. H. Samarbejde med det øvrige sygehus 18. Samarbejde med det øvrige sygehus: 18.1 Der er i dag et større samarbejde mellem medicinsk afdeling g terapeuterne Vi er glade fr husets samarbejde med smatiske/psykiatrisk afdelinger g glade fr, at der altid er en læge i nærheden hele døgnet, det betyder bl.a., at vi ikke længere behøver at verføre så mange pt. sm tidligere til andre afdelinger. LcusInspire 15

16 Kapitel 2: Hvrdan nåede vi frem til visinerne i 2012? Opgaven beskrevet i kapitel 2 gik ud på at medarbejderne fra hvert hld blev delt i grupper, g skulle frestille sig, at de std i juni 2012, hvr alle visinerne var lykkes, g hvr de efterratinaliserede ver, hvilke handlinger der havde gjrt, at de var kmmet dertil. Kapitel 2 er derfr et afskrift/referat af hver gruppes bud på, hvad der skal arbejdes med i tiden hen md 2012 fr, at vi kan pnå de allerede beskrevne visiner. Hld 1. Gruppe 1: Nedbringelse af sygefravær: Persnalet skulle lære at få styr på tid g r: Ngen kmmer på arbejde selv m de er syge Andre bliver hurtigere syge Er det k at tale m denne frskel? Kulturændring ved sygdm, var der behv fr dette? Hvrfr prvkerer det ngen, at klleger møder delvis sygemeldte? Gennem tættere teamsamarbejde Vi vidste nu, at når vi er mere sammen m patienterne, kan vi bedre passe på hinanden så vi ikke bliver slidt Vi huskede hinanden på at bruge de hjælpemidler vi faktisk allerede har Temaet finder ud af i flk af at få dagens træning til at hænge sammen, gså uden den syge Vi nedbrudte faggrænser men med fkus på egenfagligheden. Vi så i det tværfaglige på, hvrdan vi kan indgå i en pgave sammen, så vi får brugt den særlige faglige viden vi nu engang har, så det bliver nemmere at verskue pgaven. Vi besluttede at hjælpe hinanden på den måde i alle situatiner Vi besluttede at møde ind samtidigt i den tværfaglige gruppe g sikrede s ad den vej fælles viden g LcusInspire 16

17 krdinering af det sm var vigtigt g muligt at nå den dag, så s der faktisk var på arbejde kunne Vi besluttede at have nget ala: Månedens nerve/muskel en frtælling m g en markering af hjælpsmheden, imødekmmenheden eller lignende g fandt på andre ting sm kunne få de gde histrier frem i lyset. Histrien m tilsigtede hændelser Vi gjrde det legalt, at tale m at ngle er mere syge end andre Vi tg fat på at arbejde med kulturændringer ved sygemelding g især delvis ved sygemelding, så det blev legalt at gå på arbejde, når det er det man helst vil. Hver især tg ansvar fr sig selv egenfagligt, reflekterede ver min egen placering i frhld til pgaven, hvad kan jeg bidrage med her. Vi besluttede at det at lave en indsats til karakteren 12, altid skal sættes i frhld til den situatin vi faktisk var i. På den måde blev det tydeligt, at nget sm i første mgang så ikke så tilfredsstillende ud, kunne vise sig at være et rigtig fint stykke arbejde i de givne vilkår, der var små succeser alligevel, da jeg j faktisk ikke var alene m patienten. Et 7 tal kan være rigtig gdt bare det er et bevidst valg Vi startede på en sygefraværsprcent på 19% i januar 2011, g allerede i juni 2011 var den på vej ned 12-13%, vi satsede på at lande på 5% i juni Vi frligede s med, at heldigvis, er alting ikke allerede til 12, fr hvr var så udfrdringen? Vi tænkte at sygefraværet nedbringes, hvis vi hver især tager ansvar fr s selv i det daglige arbejde Gruppe 2: Brug af rdet træning: Hvad er det vi går g gør hver især vi træner! Vi ændrede sprgbrugen i ugeskemaet g i hverdagen Vi besluttede at interessere s fr sprgets betydning g fr, hvad betydning det fik fr s g fr patienter/pårørende, at vi i 2011 brugte rdet træning sm vi gjrde, hvr kun dele af det sm patienten gjrde, blev benævnt sm sådan. Vi interesserede s fr, hvad betydning det kunne få hvis vi kblede rdet på hele patientens dag g handlinger Vi besluttede at fasthlde, at bruge rdet træning, men lavede en fælles værdiladning af hvad der er g hvr g hvrnår det viser sig g vi ændrede sprgbrugen i ugeskemaerne, så det blev tydeligt fr enhver, at træning indgår i alle de ting patienten fretager sig LcusInspire 17

18 Vi ld det indgå i frhld til alle dagens gøre mål, f.eks. skrev g sagde vi ikke længere: mrgenbad, men: træning v. mrgenbad. Ændring af rdet blev til en hldningsændring hs s selv g dermed hs patienter g pårørende. Det fik den effekt at det blev tydeligt at alt, hvad vi gør, har et frmål Det at vi værdiladede rdet på samme måde betød at det fik en tydelig signalværdi Selv m vi gør nget fr g med patienten, tydeliggør vi den del han selv træner f.eks. benløft ved bleskift m.v. Patienter tillægger selv rdet mening g har ønsker m, hvr træning særligt skal vise sig. Det besluttede vi at tage udgangspunkt i g at hjælpe ham/hende med at få mening i det samlede frløb, f.eks. at benløft i en situatin er en hjælp til når han/hun senere skal i træningssalen g træne nget ønsket Vi afskaffede sætningen: Der er ikke træning i weekenden Sygeplejepersnalet efterlyste ikke længere træning fra terapeuterne, fr nu trænede de selv Vi blev mere mhyggelige med at instruere, infrmere g fasthlde patienten g pårørende i at hele døgnets aktiviteter, med persnale, er defineret sm træning Det blev taget p på tværfaglige persnalemøder, at alle træner. Vi aftalte at vi gerne, venligt, må gøre hinanden pmærksmme på når vi falder i fælden hver især. Vi var særligt bs. på vikarer. Vi evaluerede vres små fremskridt ved senere tværfagligt persnalemøder m.h.p., hvr langt vi var nået. Gruppe 3: Handlinger i medicinsk gruppe fysiterapeuter: Tværfagligt samarbejde med medicinsk afdeling Akut på sengeafdeling Mrgenmøde kl til planlægning Vi vægtede det tværfaglige samarbejde Vi brugte tid på at finde ngle strukturer sm kunne frenkle samarbejdet herunder øgede vi vres egen tilstedeværelse i afdelingen, frem fr sm tidligere at gå ned når vi skulle skrive. Vi fandt fysisk plads ppe i afsnittet så vi var sammen med dem g tættere på medicinsk afd. Og besluttede at være der fra efter mrgenmødet til frkst fast. Vi kunne gså være til stede m eftermiddagen (pr. tlf. kaldes) Vi rienterede persnalet m det g spurgte: Hvad tænker I?. Vi tilbød s sm ngle der kunne screene patienternes behv i medicinsk afdeling LcusInspire 18

19 Vi frtalte medicinsk afdeling, at vi ønskede s et fælles mrgenmøde g arbejdede så sammen med medicinsk m at finde de strukturer sm ptimerede vres samarbejde. Effekten af, at vi flyttede p i afdelingen var at vi km mere ind i deres bevidsthed g at det blev synligt fr dem at vi gerne ville meget mere. Vi undersøgte hvrnår afsnittene havde deres planlægnings/tavlemøder g måtte evt. pgive at en læge deltg k med afdelingssygeplejerske Vi så sm det første på Opus fr at få et verblik ver patienter g de nye sm er kmmet ind, så vi kunne byde ind i frhld til patienter, frem fr sm tidligere, at afvente en henvisning. Fælles mødestruktur i neurrehab. på de relevante faglige mråder g fælles rienteringsmøder: I vres egen gruppe søgte vi at finde mødetider med det øvrige afsnit A, g klarlagde hvad der var relevant at deltage fælles med dem i g hvad ikke. Vi tilld s at lukrere på at resten af afsnittet er meget større g kblede s på de initiativer de tg lærings- g udviklingsmæssigt. Det blev fastsat, hvrnår vi var i medicinsk afdeling så det blev lettere fr dem, at vide, hvrnår vi var tilgængelige Vi pgav ideen m at få etableret vres eget tværfaglige møde g blev rigtig gde til, at kble s på de møder der allerede er g at tilbyde tværfaglig planlægning. Gruppe 4: Ændringer af kulturen i frhld til sygemeldinger I så vi sygefravær i lyset af ansvar Ledelsen tg et ansvar i frhld til at anerkende at en medarbejder er syg g at det er k, når hun ringer sig syg. Leder har pligt til at bakke p ved sygdm. Klleger tg et ansvar, når en kllega ringede sig syg, ved at møde det imødekmmende g tage ver, så dårlig samvittighed ikke blev tricket Den enkelte tg selv et ansvar fr at frblive syg mens man var det, g ved at undlade at gå fr tidligt på arbejde eller hele tiden ringe fr at sige at man stadig var syg g fr at vurdere hvrnår det er realistisk at vedkmmende kmmer tilbage Effekten var, at man ikke længere fik dårlig samvittighed når man meldte sig syg, ver det sm jeg så ikke fik gjrt Vi besluttede at sætte teammøderne højt g i dem at have fkus på de ændringer der var med patienten helt ned i de små dagligdags fremskridt. Det fik den betydning, at var der LcusInspire 19

20 en dag man ikke km, så fik patienten alligevel en gd dag, da de andre i teamet nu vidste hvad g hvrdan Vi har gjrde det legalt at tale m sygdm Bedre verleveringer i teamet Vi lavede bedre verleveringer, så man kunne give et ansvar videre. Vi besluttede at sige tingene højt (pdateringer g ændringer) så vi den enkeltes viden fælles Vi besluttede at indføre en fælles elektrnisk jurnal, således at nye træningsøvelser, frflytninger m.v. ikke gik tabt ved sygdm g så blev det langt lettere at verskue den enkelte patient Vi tg fat på, at gøre alle bedre til at bruge den elektrniske jurnal, så alle faggrupper bidrg. Vi tg fat på at frbedre plejeplanerne så de flyttede sig fra at være et histrisk dkument til at være et reelt arbejdsredskab sm lettede hverdagen. Sygdm blev sat på intrduktinsprgrammet Vi besluttede at sætte rd på, hvad det vil sige at være syg, vi mindede gså hinanden m det g talte m det på persnalemøder. Vi udarbejdede retningslinjer m, hvr længe man skal hlde sig væk når man f.eks. har rskildesyge. Vi gjrde det lettere, at være hjemme når man var syg g at kmme på jb når man var rask g det ld sig bl.a. gøre frdi teamene blev så velinfrmerede m, hvad hver enkelt i teamet havde gang i g derfr kunne vertage fr hinanden. Hld 2. Gruppe 1: Vi arbejdede på, at skabe en fælles ånd i huset m hvad gd ledelse er g tydeliggjrde, hvad kan vi sm medarbejdere rigtig gdt lide, herunder en ligeværdig kmmunikatin g gensidig respekt Ledelsen km gså på kursus g arbejdede med: rummelighed fleksibilitet at være nærværende Ledelsen lyttede nu mere til medarbejderne g gav anerkendelse ved, at lytte til hvem vi er g det vi kmmer med gså selv m det ikke var nget der lige kan gå igennem. Vi afstemte/var i gd dialg med ledelsen m hvad gd ledelse er. Vi talte tæt med vres ledelse i en ligeværdig dialg, m vres frventninger g vi lyttede til, hvad de tænkte ledelse er g hvad fr faktrer der indgår i gd ledelse, fr at samle vres syn så vi sikrer s at vi ikke bevæger s frbi hinanden. Intentinen var i første mgang, LcusInspire 20

21 at frstå hinandens bevæggrunde g at kunne kmme videre sammen på en gd måde. Det, at vi arbejdede med ledelse bevirkede, at der pstd tryghed, et bedre arbejdsmiljø g det viste sig i et mindre sygefravær. De ting vi std i blev løst hurtigere uden, at blive til egentlige prblemer g persnalet blev mindre regidt, vi skabte andre mønstre med gensidig fleksibilitet. Vi nedsatte en arbejdsgruppe sm udviklede g ptimerede mødestrukturen. Både på tid g indhld g rammer så møderne blev mere prduktive på mindre tid. Vi lavede ngle prcedurer så alle vidste, hvad der er inden i de enkelte møder, hvad skal der ske, er det til beslutning, eller. I tilpassede det den virkelighed vi har nu. Vejledningerne er frankrede så alle km til at kende dem g brugte dem Vi nedsatte en arbejdsgruppe sm udarbejdede prcedurer sm sikrer et fast team mkring den enkelte patient, prcedurerne sikrede, at vi faktisk gjrde sm vi sagde vi ville i den nye teamstruktur. Det var et strt arbejde g lidt af et puslespil at få det til at gå p. Men alligevel var vi klar til at prøve den nye struktur mkring september ktber Gruppe 2: Ngle i persnalegruppen såede et lille frø hs ledelsen i frhåbning m at få ledelsen tættere på hverdagen g praksis, frdi det før i tiden kunne være svært, at skabe frståelse verfr de knkrete prblemer vi sm persnale km med. Også i ledelsens jbbeskrivelser viste det sig, at der var åbnet p fr at de kunne deltage i det praktiske arbejde v. særligt behv (ferie/sygdm) Det resulterede i, at ledelsen har været i praktik, de var syge efter at få jrd under neglene g de tg et par dage på hvert fagmråde sm erg-, fys, ssuass, sygepl. sv. Dette var de virkelig glade fr, da det gav dem et tæt indblik i vres dagligdag Når vi efterfølgende km på persnalemøde var det lettere fr dem at frstå de ting vi km med g at være nærværende g anerkendende Tjensteplanlægning fregik sammen tværfagligt, den blev lagt ud til de enkelte team. Det bevirkede kntinuitet i rehabiliteringen, så vi kunne frdele s bedre g være mere fleksible mkring at møde ind i frhld til pt. behv. Vi besluttede at lave et ressursekatalg, så det blev let at få et verblik ver hvem man kunne gå til i persnalegruppen g vi besluttede at bruge det i undervisningen Vi lavede en verrdnet uddannelsesplan hvr ressurcekatalget indgik. Vi fik efterhånden fælles terier g sprg sm vi tg LcusInspire 21

22 udgangspunkt i g det skabte en større fælles frståelse g ensartethed i hverdagen. Vi fik et visitatinsteam så det frløb langt lettere g så der allerede var taget stilling til de specielle ting der var ved hver patient før de km ind i afdelingen, lige fra tøjstørrelse g hjælpemidler til medicin g kst. Det var klarlagt t dage inden pt. km så vi var klar. Vi screde patienten så vi fra start vidste, hvr mange ressurcer faglige g tidsmæssige vi skulle afsætte. Det gav s et rigtig gdt verblik, ver alle patienterne g vi fik faktisk i tide afklaret m patienten egentlig skulle ind hs s eller mere hørte til et andet sted. Vi indførte kanture g mere rødvin til flket, blev en time længere, mødtes hjemme hs flk med kød under armen g grillen, det gav et kendskab spå nu kender vi hinanden bedre g den større viden m baggrunde gjrde det lettere at arbejde sammen i hverdagen Gruppe 3: Et fast team mkring patienten Nedbragte sygefravær Arbejdsglæde Overskud R Vagtplaner Oprigtig interesse Eget ansvar Kmmunikatin mellem medarbejdere g ledelse Anerkendelse Imødekmmenhed Initiativ til samtale Udtrykt behv fr rammer Ledelsesmæssigt ansvar- priritering I efteråret 2011var der en medarbejderstab der var parate til at gå sammen m mere tæt teamsamarbejde mkring patienterne, da det havde været et meget strt ønske gennem tid. Vi var parate frdi der var genskabt arbejdsglæde, verskud, r g sygefraværet var nedbragt, det skete gennem dialg med ledelsen. LcusInspire 22

23 Dialgen med ledelsen blev vægtet frdi vi fik øje fr, hvr vigtig kmmunikatinen mellem medarbejdere g ledelse var, vi fik gså mere øje fr betydningen af klare rammer. Dialgen g de klare rammer betød bl.a., at vagtplanen blev lavet med en imødekmmenhed hs ledelsen fr den enkelte medarbejder Man blev nu anerkendt af sin leder g følte, at man blev mødt med prigtig interesse fr de prblemer man måtte stå i g følte, at ledelsen tg et ansvar fr priritering af det hav, af arbejdspgaver sm vi havde efter flytningen. De bistd s at priritere, hvad der var vigtigst Ledelsen tg på sig, at pgaverne sm ikke var patientrelateret blev klaret så det persnale der var på vagt kunne kncentrere sig m pt. Efter smmer ferien km en glad stab tilbage. Det startede med at medarbejderne i smmeren 2011selv tg et ansvar fr at gøre pmærksmme på de behv der var g bad ledelsen priritere ud fra det. Først tg vi det p mnfagligt med vres tillidsrepræsentant, eller direkte med vres leder hvis hun selv greb blden. Vi fandt ud af, hvad der var det fælles fr s, hvrfr så mange sagde p g så tg vi det p med ledelsen Hld 3. Gruppe 1: Etablerede r g gdt kllegialt arbejdsmiljø Lige efter flytningen var der mange sm var frustrerede, derfr fik vi brug fr at kunne parkere vres frustratiner, så vi kunne kmme af med dem uden, at smitte andre g samtidig kunne blive accepterede. Vi etablerede: brkkerum m. tavle g en kasse hvr i man kunne lægge sine skrevne frustratiner ned, hvr man kunne gå hen g skrive sine frustratiner flytte-lyttepartnere, så vi havde en makker man kunne gå til. Intentinen en der hlder lidt øje med mig, giver lidt msrg g lytter lidt. Parrene blev sammensat v. helt tilfældig udtrækning g så km der nget helt specielt ud af det. Kaisen tavlen m. indflytnings hængepartier, blev inspireret af snakken på kurset A.I.. På tavlen samlede vi det p sm hang g en gang m dagen fik vi punkterne delt ud imellem s, så vi vidste hvem der tg sig af det. Fra leanprcessen havde vi en tavle stående i udviklingsafdelingen g vi tg en af dem i brug Plan fr faglig udvikling: Vi besluttede at få lavet en plan så vi vidste, at der igen km i gang i den faglige udvikling g hvrnår Teamstruktur g samarbejde LcusInspire 23

24 En tværfaglig arbejdsgruppe arbejdede med fremtidige teamstrukturer (1 afd., 3 grupper, 6 teams). Vi etablerede små team frdi det gjrde det lettere at tage ansvar på hinandens vegne, frdi vi blev så tætte. Over tid skiftede vi selvfølgelig rundt, men vi vægtede, at det tager tid at parbejde et tæt tværfagligt samarbejde Arbejdsgruppen lavede ny vejledning fr teamsamarbejde g skabeln til rehabiliteringsplan Tværfaglige team = r, respekt, faglighed, tryghed Gruppe 2: Vi har adresseret ansvar: man har ikke bare rettigheder men gså frpligtelser g de blev gjrt tydelige g navnsatte, det betød, at man vedblev med at have et ansvar fr at få svar, fr selv, at få løst sv. g det løste mange ting g arbejdsgange blev hurtigere Vi fik en strammere g mere målrettet teamstruktur: Vi arbejdede meget med strukturen g det tg tid at blive enige. Knferencerne var under faglig revisin g ændring g vi sikrede, at der var andre rum fr at kunne tale tværfagligt m g med patienten. Vi tg kntakt til hspitalsdirektøren fr Hillerød. Det gjrde vi frdi vi var bekymrede fr, at vi skulle lægges ind under neurlgisk afdeling. Vi inviterede hende ud g ld hende deltage i det tværfaglige arbejde så hun fik øje på frskellen mellem s g neurlgisk afdeling g derfr er vi stadig en selvstændig afdeling. Der er kmmet en læge med i styregruppen g det betød flere spørgsmål g flere svar Styregruppen lyttede til medarbejdernes ideer m, hvad der skulle pririteres fra idekatalget g medinvlverede dem Gruppe 3: Det første vi gjrde i smmeren 2011 var, at tage hånd m aktuelle prblemstillinger/aktiviteter sm blev pririteret i hurtigt arbejdende udvalg/ arbejdsgrupper, sm bl.a. udarbejdede detaljeplan fr fysiske rammer g arbejdsgange. Så vi frhldsvis hurtigt fik en frnemmelse af at det begyndte at køre Vi afhldt mange tværfaglige persnalemøder så tingene km ud i større frum, det gav status g større refleksin kørte det bare, der var ren røv. Alt var pakket ud, ryddet p, der var styr på det g vi kunne se fremad. Prim kt. afhldt eventgruppen arrangementer. Så vi fejrede vi, at flytningen gik så gdt (afrikansk fejringsdans) Da der var kmmet r på, var det tid til at se fremad. Styregruppen der var tværdagligt sammensat med ledere g menige tg fat på, at igangsætte arbejdsgrupper m team, samarbejde primær/sekundære LcusInspire 24

25 sektrer g Når en arbejdsgruppe havde løst sin pgave blev den pløst eller sat på standby Arbejdsgruppens ide/plan blev afprøvet af de mange, pstd der prblemer undervejs kunne man bringe det til arbejdsgruppen sm straks tg sig af det Invlveringen betød, at flk var med fra starten, det at vi blev inviteret til selv at kmme med løsninger g ideer fik str betydning fr at flk kunne arbejde med g tage ansvar Shiny eyes blev kæmpe stre LcusInspire 25

26 Kapitel 3: Bilag: Prdukt A. fra hvert af de 3 kurser Hld 1 Den gde fremtid juni 2012 Afsnit A, afdeling fr Neurrehabilitering, Frederikssund sygehus: Vi er et afsnit sm gså indehlder den medicinske gruppe terapeuter samt en gruppe af terapeuter, sygeplejepersnale g administrative medarbejdere fra det gamle Esbønderup. Hvrfr er det så gd en arbejdsplads g hvad gør vi i dag? I Afsnit As sengeafdeling søger vi først g fremmest, at se g møde de enkelte mennesker, sm lige nu er patienter hs s, med de frskellige evner g egenskaber g frhåbninger de hver især har. Vi skræddersyr hvert patientfrløb ud fra, hvem patienten er sm menneske med de behv fr rehabilitering han/hun nu har. Her er en lille histrie m den knkrete dag: Det er søndag d Vi møder alle m mrgnen sm en samlet persnalegruppe i afsnit A. Det særlige fr s nu er, at vi nu gså m søndagen har rehabilitering, ligesm vi tænker i rehabilitering ver hele døgnet. Vi frdeler s fra mrgenstunden i frskellige grupper. En gruppe af terapeuter frdeler sig på de medicinske afdelinger, hvr de tilser g behandler patienterne. En gruppe patienter, samt sygeplejersker g terapeuter varetager behandlingen af de neurlgiske/hæmatlgiske patienter i afdelingen. Herefter er der daglig g utraditinel aktivitet, hvr en gruppe patienter deltager med en gruppe af sygeplejepersnale g terapeuter. Vres dag er ikke mere skemalagt. Vi mødes sm team mkring patienterne g planlægger der ud fra, hvad der skal ske i dag, såsm træning, musik, ud af huset, til købmand, bwling m.v. Og da det er søndag skal ngle i kirke. Vi har besøgsdag g i mrgen pårørendeaften, sm alle nyder gdt af. Vi har fået ngle nøglerd i vres afsnit: Patienten i centrum: Træning findes i alle gøremål med patienten ver hele døgnet g det tydeliggør vi verfr patient g pårørende, så træning sker både i sengeafsnit g i træningssal, hvr vi arbejder tværfagligt sammen. Sm et nyt tiltag har vi terapeutbemanding både aften g weekend. Vi trækker rigtig meget på de persnlige ressurcer hs patienten fra tidligere i livet (it, gegrafisk placering) efter udførlig verdragelse fra stamafdeling. Vi har fået øje g erfaring fr, at det at bringe dem ud af sygerllen g være sammen med dem i andre situatiner, hvr det er mennesket g ikke patienten sm er fremtrædende, giver s nyt indblik i hvad de gså kan g LcusInspire 26

27 hvem de gså er g det hjælper s med at tilrettelægge det bedste frløb fr hver enkelt patient. At vi nu ser patienterne andre steder end i afdelingen, plever vi ngle helt andre ting med dem. Vi afklarer, hvad patienterne har brug fr, gså på medicinsk afdeling g invlverer dem i træningsaktiviteter Vi skræddersyer individuelle frløb g sætter de patienter sammen sm kan matche i aktiviteter. Vi frventer at patienter er aktive g at de dermed selv tager ansvar fr deres rehabilitering Vil/kan man ikke deltage aktivt vervejer vi m det er et andet tilbud patienten skal have Vi afklarer hvr tæt patienten har brug fr at være på persnale g bruger den viden f.eks. i vres fysiske placering på stue. Teamet sm sættes når patienten indlægges følger patienten gså selv m vedkmmende flytter fysisk rundt i afdelingen. Vi har et rigtig gdt arbejdsmiljø mkring patienterne bl.a. frdi vi har fået lavet en velkmstmappe sm er mere mfattende end den vi havde i Der er f.eks. tillæg m deltagelse fra patienten, påklædning g andre praktiske infrmatiner. Vi samler fr hver patient inf m teammøder, tværfaglige samtaler, teammødemål g den tværfaglige mdtagelse, med respekt fr persnlige hensyn. Den dkumentatin vi samler m patienterne g sm vi gennemgår sammen med dem lægges løbende lægges i mappen. Hver patient har et ringbind med en træningsplan, teammøder g ugeskema (sm alle har) Gennem aktiv handling på baggrund af dkumentatin sikrer vi, at andres iagttagelser inddrages i frløbet. Patienterne plever samhørighed Utraditinelle løsninger g aktiviteter: Vi har flere g utraditinelle aktiviteter Vi har en idebx sm indehlder persnalets fritidsinteresser At se tv kan være lægerdineret Vi har nu en udenfr hspitalet-kalender, sm sikrer s at patienterne (de pårørende) tager s med ud i aktiviteter/situatiner Vi har nu aktivitets tilbud sm er udbygget m. f.eks. musik g andre ikke traditinelle tilbud g søger at bringe ngle af de ting patienterne har lavet tidligere i livet med ind i aktiviteterne, såsm, blmster, dans, kirkegang, på picnic i skven sv. Vi spiser sammen g samler patienterne m det de kan have sammen Ngle patienter har brug fr, at der sker nget m aftenen så de er mere fysisk trætte når de skal i seng g sve. LcusInspire 27

28 Pårørende sm ressurcepersner der medinddrages: Ressurcer hs pårørende undersøges, bruges g styrkes g vi trækker både patienters g pårørendes ressurcer ind i frløbet på måder, hvr vi bruger deres specielle kmpetencer. Vi frventer at pårørende er aktive g at de dermed selv tager ansvar fr rehabilitering Vi har i dag fkus på, at vise de pårørende hvad vi gør g vi laver verbal guidning, fr at gøre de pårørende klare til at få patienten hjem. De pårørende inviteres til, at deltage hele dage g i aktiviteter fr at få indblik i den træning vi faktisk laver. Tættere tværfagligt samarbejde skaber ligeværdighed, samhørighed, gensidig respekt g kntinuitet: Vi har styrket det tværfaglige samarbejde Vi definerer s ikke sm den enkelte faggruppe men sm én samlet afdeling, det gør at vi står sammen g føler s sammen. Vi krdinerer hele tiden fælles på en ligeværdig måde, hvr det skal ske aftales mellem alle. Man står aldrig alene g det har den betydning fr sygefraværet at teamet støtter p g sammen klarer det der skal ske, frdi patienterne nu ses sm en samlet gruppe med fælles aktiviteter. Når man bliver syg ved man, at andre er der g det er en lettelse. Det at vi nu hjælper hinanden på kryds g tværs skaber faktisk luft g lyst til at gå på arbejde. Det at vi ikke længere er en til en, men løfter i flk frigør ngle ressurcer til brug på anden tid på dagen. Vi har en kultur hvr vi gerne stiller spørgsmål til hinanden m den andens vervejelser g praksis Nysgerrighed g interesse fr hinanden har skabt et gdt læringsmiljø g er i dag nget der praktiseres frdi vi ønsker, at øge vres frståelse g læring g det betyder at vi både er mn- g tværfagligt stærke. Vi fremstår i dag sm et team g det plever patienterne, da der ikke er dbbeltrettede eller mdsatrettede beskeder, de ser i stedet fagpersner der supplerer hinanden g hvr alles stemmer vægter. Vi er blevet rigtig gde til ikke at afbryde det den anden er i gang med g lader den anden blive færdig med sine gøremål. Vi øver s i at aflæse hinandens signaler fr hvrnår man skal undgå at frstyrre. Vi har pdelt afdelingen i stillerum g aktiv rum g det hjælper s med at signalere m vi vil frstyrres. Træning varetages af alle de persner sm er mkring en patient g det er lykkedes Når vi mdtager en ny patient mødes alle i teamet g tilrettelægger frløbet, når en kan frigives går persnen videre til en anden patient. LcusInspire 28