Bilag 5: Udtræk fra producentinterviews

Transkript

1 Bilag 5: Udtræk fra producentinterviews 0#Demokratiperspektivet Ida: Zetland har for eksempel lavet et samarbejde med den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Hans Engel, som udgav en single om Statsministeren og politik. Den udkom i samarbejde med Ekstra Bladet, fordi det er jo et forsøg på, at Ekstra Bladets læsere også skal kunne lære noget, og også skal kunne synes, at det er noget interessant og ikke kun tænke, at det er noget for eliten. For det mener jeg ikke, det er. Det skal det ikke være. Men det er det bare lige nu. Ida: Singler skal ikke være ekskluderende, ved at folk får oplevelse af, at det er et elitært fællesskab. #20.00# Hakon Mosbech mail: Hej Lasse, Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre single formatet tilgængeligt for hele befolkningen. Jo flere læsere, jo bedre. Vi har dog, som lille opstarts virksomhed, begrænsede ressourcer, så vi har ikke de store muligheder for bred markedsføring, hvilket kunne bringe single formatet længere ud i landet. Men vi håber selvfølgelig meget, at formatet bliver mere og mere kendt og brugt, hvilket også har været tilfældet siden vi gik i luften. God jul. KH Hakon

2 Jens Grund mail: Kære Lasse. Jeg vil meget gerne bidrage til, at singler bliver udbredt. Derfor sælger vi også singlerne via en række e boghandler og Itunes, så alle kan få adgang til dem. kh jens Isabella Hindkjær mail: Hej Lasse og Lasse, Tak for sidst, dejligt at høre, at I kunne bruge det til lidt :) Godt spørgsmål. Jeg mener bestemt, vi bærer en del af ansvaret for at gøre singleformatet bred tilgængeligt fx i forhold til emnevalg, vinkling og form. (Personligt synes jeg, det er ekstremt vigtigt, at det ikke kun er folk, der læser Politiken hver dag fra ende til anden, der har lyst til at læse en single.) Tror dog også, det er nogle overvejelser, der skal ske i tæt, tæt samspil med redaktører og udgivere. Det er jo typisk dem, der ligger den redaktionelle linje og de står vel oftest også for, hvordan og hvor produktet markedsføres. Den del tror jeg også er ret vigtigt, når vi snakker tilgængelighed. Det er nok mit bedste bud på et svar håber I kan bruge det. Glædelig jul, god nytår og held og lykke med jeres enormt spændende projekt! Kh, Isabella

3 Ida Nyegård Espersen mail: Hej L & L Svar: Zetland har selvfølgelig et ønske om at komme så bredt ud som muligt både af økonomiske og idealistiske grunde. Derfor forsøger de at lave samarbejdsudgivelser med magasiner og aviser. Det gør teksterne mere synlige for folk, som ikke kender de små udgivelser. At gøre selve distributionen så bred som muligt betragter jeg primært som en forretningsmæssig opgave, Zetland står for. Jeg synes ikke, at man som singleproducent har et ansvar for at udbrede singleformatet, men jeg synes, at man har et ansvar for, at teksten er læsemæssig tilgængelig. Jeg mener ligesom med alt mulig andet journalistik at man bør formidle i et præcist, levende og letforståeligt sprog. Der er absolut ingen grund til at skrive allokere, hvis man kan skrive fordele. Som sagt mener jeg ikke, at man som singleproducent har et ansvar for udbredelse, men man kan jo godt have lyst til det. Fx. holdt jeg gennem foråret 2013 en række foredrag om fagforeningernes udfordringer med udgangspunkt i singleudgivelsen Stegt Flæsk. Det gjorde jeg for forskellige lokalafdelinger i 3F, Dansk Metal mm. Det er vildt sjovt og vigtigt og givtigt at diskutere journalistik med folk, som ikke dyrker singler/zetland/fortællende journalistik, men tværtimod synes, at man burde fodre grise med journalister. (tro mig grisesætningen fik jeg med på vejen fra en tilhører) God jul og godt speciale. Kh Ida

4 #a Hvad er singlen? 1. Format/genre? Isabella: Der er mange genrer, der kan passe ind i single formatet #00:01:58# Isabella: Omtaler singlen som et format (af egen drift) #00:03:37# Isabella: Jeg vil sige det er et format. Fortællende journalistik er genren. #28:37# Jens Grund: 04:11 Fortæller om forskel på deres longreads og singler: Longreads er få tusinde tegn og alle sammen nogle, der har været i avisen. Singler de er mellem 40 og 100 sider. Det er i virkeligheden den grundlæggende forskel. : Longreads er skabt på forhånd og har været i deres fulde omfang i aviser. Singler er længere, skabt som singler, og der bliver brugt vidt forskellige dramaturgiske virkemidler. 05:35: Jeg må indrømme, at vi var ikke så fandens videnskabeligt funderede. Da jeg hørte om det her første gang, var det Amazon og Atavist, der udgav singler på det tidspunkt. 07:10: Det bedste ved formatet er, at du har mulighed for at fortælle længere historier, du ikke kan fortælle andre steder. Du kan bare fortælle den historie, du har, uden at tænke på, at den skal fylde to avissider. Du fortæller, til den ikke er der længere. 10:15 Singler er jo faktuelle historier. Der er i vores begrebsverden ikke nogen af dem, der er bygget på nogen form for fiktion. Vi benytter os af fiktionens dramaturgi, men det er fakta hele vejen igennem. 14:45: Singlen er mere en bog end en oplevelse, som en artikel kan være med grafik, billeder og alt muligt andet. I vores univers. Det kan godt være, at andre vil definere det anderledes. Det er jo fordelen ved det her. Man kan jo fandme definere det, lige som man har løst. Når man er firstmover, så bestemmer man jo sådan set. Nogenlunde first mover. Jeg skal ikke forklejne, at Zetland var der først. Ida: Det er primært et format. Men det er ikke et nyskabende format i og med, at det er én lang tekst, man ligeså godt kunne have trykt i en avis. Genremæssigt er det ofte meget scenisk opbyggede fortællinger. #01:40# Haakon: 2:55 (fortæller om, at Zetland forsøger at udnytte de digitale muligheder med en bæredygtig forretningsmodel): Det gør vi først og fremmest gennem singler, som er det her format, der er

5 kortere end en bog, men længere end en artikel. Sådan novellelængde journalistik, som vi udkommer med helst en gang om måneden digitalt. Som helst skal kunne læses på halvanden times tid maks. Ligesom at se en film. 2. Den emergente single? Ida: Der er ikke ret mange, der har skrevet singler endnu. Men der kommer sikkert nogle, der bliver helt vildt dygtige til det og skaber sig et navn inden for det. Men lige nu er det bare noget der har været i gang i meget kort tid. #08:50# Ida: Det er jo bare en stor mulighed, som folk bare skal gribe ind i for det er ikke defineret nok endnu til at man kan sige hvad det er. Så folk kan bare byde ind med, hvad det kan bruges til. #24:12# Ida: Det er så nydefineret et format, at alle kan jo gå ind og definere det. Grunden til, at det er, som det er hos Zetland, er, at det er en billig måde at udgive journalistisk litteratur på. #06:14# Ida: Det er derfor, formatet er fedt. Det er vigtigt for alt nyt, at det bliver skabt af nogle udefra, som ikke er præget af plejer. Det er dét, der driver det lige nu og giver mange unge journaliststuderende håb, fordi man kan øjne sin egen mulighed for at få en plads i et mediebillede, som nogle gange ellers kan være konservativt og reaktionært. #28:56# Haakon: 11:45: Jeg tror ikke, at der er nogen, der ved præcis, hvad det er, der fungerer endnu i singleformatet. Man kan have nogle idéer om det, men det er sådan en tid, hvor der skal eksperimenteres helt vildt. Det tror jeg, at man skal, og det gør vi også rigtigt meget. Snakker derefter om variationer af indhold nævner forskellige singler. 26:20: Jeg tror også, at der er kæmpe potentiale i social reading. At få folk til at diskutere ting i en eller anden form for lukket forum. Igen, der er ingen der ved det helt endnu. Jeg tror bare, at der skal prøves alle mulige ting af, og jeg tror sagtens, at der kunne være nogle ting, der virkede helt fantastisk med mange elementer blandet sammen, og jeg tror også, at vi kommer til at gøre det. 35:55: Jeg tror måske også, at vi vil lave nogle lidt kortere ting, sådan at vi både har nogle rigtigt korte singler og nogle rigtigt lange ting. Prøve at hive lidt mere i formatet. Noget lidt mere artikelagtigt på måske bogsider (som er på anslag.)

6 Jens Grund: 15.18: Det kan godt være, at andre vil definere det anderledes. Det er jo fordelen ved det her. Man kan jo fandme definere det, lige som man har lyst. Når man er firstmover, så bestemmer man jo sådan set. Nogenlunde first mover. Jeg skal ikke forklejne, at Zetland var der først. 27:30: Vi er jo også i en testfase. Vi er ude og eksperimentere. Simpelthen by doing it. Hvad er det, der sælger, og hvad der ikke sælger. Og der er det, at jeg når det er noget, hvor fortælleren har noget på spil, så er det noget, der sælger. Anders Haarh: 20:20: Måske er det noget af det, jeg synes, der har været fedt ved at skrive de der singler. Det er, at jeg ikke rigtigt kender formen. Vi kender nyhedsformen. Vi har læst tusindvis af portrætinterviews. (...) Jeg aner ikke, hvordan man skruer en 45 siders fortælling sammen, og så må man jo bare pioneragtig ånd. Jeg synes, at det har hjulpet til at være lidt modig, at der ikke er en meget hævdvunden tradition, men skal bryde fri fra. 1:03:25 Så man kan skrive om man vil, fordi Zetland for eksempel er så nyt, at de ikke har en klart defineret målgruppe?: Ja, og ikke en langvarig tradition for, hvordan en single ser ud. Jeg tror lige så meget, at det er det, som at det er målgruppe. Det der med, at få lov til at være på famlestadiet. Vi famler os lidt frem og finder ud af, hvad kan det her format, hvad må man? Det ved vi ikke. 3. Født digital hvorfor? Haakon: 2:17: Der er meget blevet sat et skel op mellem, at digitaliseringen er en trussel mod journalistikken, men det tror jeg ikke, og det tror vi ikke. Vi tror, at det er en fantastisk mulighed i en tid for forandring, og et kæmpestort potentiale for kvalitetsjournalistikken. Jeg tror ikke, at der har været en bedre tid at være journalist i end lige nu, hvis man bruger de muligheder rigtigt. 7:20; De var optændte af inspirationstur til USA, hvor de blev opfordret til at rykke på deres projekt i Zetland: Da jeg kom hjem fra USA i 2009, der var så meget gang i de digitale muligheder, der poppede spænde projekter op med kvalitetsjournalistik kun digitalt, at det ville være mærkeligt ikke at bruge de muligheder, når der skete så meget der. 9:00 Singlen er et bevis på, at der er ret mange, der gerne vil læse digitalt. Også langt. 12:30 Det frisætter journalistikken på en måde. Indtil videre har det, vi har lavet, været meget

7 styret af de formater, vi havde, og den teknologi vi havde. Og vi havde en bogtrykkerteknologi, der gjorde, at en bog typisk var 300 sider. Det gav mening i forhold til tryk, distribution og salg. Og folks forventning om, hvor lang en bog var, og så ville man også gerne betale et vist antal hundrede kroner, der var den længde. Så havde vi nogle artikler, der var begrænset af et format på grund af avisens begrænsede plads for eksempel, som også gjorde, at selv hvis det var en ekstremt lang søndagsartikel, så fyldte den måske to opslag, og det var virkelig, virkelig langt. Det har gjort, at der har været et mellemformat, der har været relativt uberørt land. Det har betydet, at noget historier ikke er blevet fortalt, og at nogle er blevet fortalt forkert, pga konventioner. 15:40: En af de store fordele ved at lave det digitalt, det er, at vi kan bruge stort set alt på indhold. Hvis vi havde lavet det her som trykt magasin, så skulle vi måske have brugt 90 procent på det, der ikke var journalistik. På indpakning og lastbiler, butikker og tryk. Nu kan vi bruge 90 procent på indholdet. På det, vi tror, betyder noget. Det giver os også plads til at fejle, og det tror jeg er super vigtigt. #b Hvad kan og skal singlen? 1. Læseoplevelse Immersivitet Isabella: singler er roman agtige #00:07:54# Jens Grund 12:00 Vi tror på, at folk de har lyst til at læse. De skal ikke distraheres af alle mulige ting. De skal ikke distraheres af links, de skal bare gå i gang med en bog. Ligesom når de sætter sig ned og læser en bog. Så bliver de heller ikke forstyrret af alle mulige ting, sådan at man skal tilbage igen: Hvor var man nu i teksten. 26:25: Min egen tro, er at troen på fordybelse, den vokser. Trangen til stilhed og til at koble af Facebook, det bliver en stigende tendens, vi kommer til at se. Bare at sætte sig ned og læse. Det er jeg overhovedet ikke bekymret for. Det også derfor, jeg siger, at alle de der gadgets, dem tror jeg ikke, at der brug for. Hvis man har en god fortælling, så tror jeg også, at folk har lyst til at sætte sig ned og læse den. Ida: Single fortalernes (er det mon Zetland hun mener?) argument er: Det folk egentlig har brug for er fordybelse en læseoplevelse, der ikke hele tiden bliver brudt. Et synspunkt som står i

8 opposition til den hurtige netjournalistik med gule bjælker over det hele. #13:50# Haakon: 26:00 Snakker først om, at amerikanske tv serier har succes fordi, de er stærke og stringente fortællinger: Det er en historie, hvor du kan sætte dig tilbage og blive ført igennem, og det, tror jeg også, er en rigtigt væsentlig opgave for en single. Det er også derfor, at den skal have det stærke plot. Men jeg vil sige så, at vi er ikke sådan dogmatiske omkring det. Jeg tror helt klart, at vi skal prøve det meget mere. Det har til dels også været et ressourcespørgsmål. Vi vil jo rigtigt gerne lave lydversioner af singlerne for eksempel. Det tror jeg helt klart på. Vi vil også rigtigt gerne lave noget med nogle flere billeder og aktivere folk mere. Jeg tror også, at der er kæmpe potentiale i social reading. At få folk til at diskutere ting i en eller anden form for lukket forum. Igen, der er ingen der ved det helt endnu. Jeg tror bare, at der skal prøves alle mulige ting af, og jeg tror sagtens, at der kunne være nogle ting, der virkede helt fantastisk med mange elementer blandet sammen, og jeg tror også, at vi kommer til at gøre det. 28:40: Vi vil gerne lave denne her uforstyrrede læseoplevelse, hvor vi håber på, at teksten kan være så god, at den kan være billedskabende i sig selv (OBS: Han siger umiddelbart før og efter, at de ikke er kategorisk afvisende over for blv, men dette citat siger alligevel potentielt noget om tekstfetichisme.) Anders Haarh: 7:25: Om BBI s betydning for immersion: jeg har tit svært ved at skulle mase ting derind, uden at det også kommer til at virke lidt påklistret. (...) I forhold til at bryde læseoplevelsen, så er det mest ukonventionelle eller jollede at gøre, det er, at de er spæk fyldt med fodnoter. Som man kan lade være med at læse man får en fin læseoplevelse uden men de er også tænkt som læsværdige. (...) fodnoterne er et rum, hvor han kan nørde meget igennem, men der er i hans optik krav om dokumentation i journalistik. 51:00 (Snakker om, hvorvidt blv skal integreres i singlen, og om lyden fx skal autostarte, når man scroller): Så mens man scroller ned, så kommer stemmen. Man skal ikke engang vælge det. Det bliver valgt for en. Det, kan jeg godt se, er spændende et spændnede gimmick men hvad nu hvis, at den person allerede havde en stemme for mig? Troels Jørgensen: Fortæller om En Enkeltbillet til Zürich. Vi kan se folk er inde på sådan en historie i gennemsnit 10 minutter af gangen. Det er helt vildt lang tid i forhold til, hvad vi ser på

9 vores øvrige site. (...) Fortællingen er bygget op af de her billeder, som vi selv tager og nogen gange lyd og nogle gange faktabokse, som ligger parallelt med teksten. Men hovedmålet er at teksten altså bogstaverne skal fylde noget på skærmen og være store og være det, du bliver opslugt af. Derfor kaldes de også immersive stories af nogle. Den følelse af at blive suget ind i skærmen, den ønsker vi at opnå. Og det er rigtig svært, hvis man også gerne vil lege med multimedier, fordi faktisk er det teksten, der sørger for, at folk ikke falder fra i den sidste ende. #08:10# Troels Jørgensen: Han snakker her om hegnspæle i bevidstheden som en Tvind leder en gang har talt meget om. Oplevelser som læseren ikke kan ryste af sig. Erindringsbærende begivenheder. En oplevelse som folk kan huske bagefter, og som de så forhåbentlig forbinder med en udgiver. #56:34# Læsbarhed Troels Jørgensen: Jeg synes, der er en bagvedliggende learning, som I skal have med i Jeres teori arbejde. Jeg kan ikke bevise den, men det er den, jeg selv turnerer med: Journalister og herunder jeg selv har forestillet os, at når vi skal fortælle digitale historier, så handlede det om at give læserne det frie valg. Så skulle de simpelthen bare kastes ind i historien med en intro, og så kunne de selv klikke. Så skippede mange bare introen og fandt ud af, at journalisterne havde opfundet et navigationssystem fra helvede, som ikke er til at finde ud af. Det er ikke særlig immersive det her. Der er masser af hovedopgaver fra journalisthøjskolen, der er lavet på den måde, som sådan noget cd rom agtig produktion. Hvor historien ikke starter og stopper noget sted. Men skal selv vælge, hvor vil du hen du? Det bliver noget find Holger. Det er ufatteligt, hvad der er brugt af kræfter på at lave den slags fortællinger. #51:10# Troels Jørgensen: At tænke det er smart, det er lækkert, her kan man vælge selv. Det er det folk vil. NOT! Vi vil selvfølgelig fortælles en god historie. Tages lidt ved næsen. For dermed at kunne holde koncentrationen. Graden af interaktivitet kan godt øges gennem historien, men aldrig mere end at man samtidig sørger for at læserens opmærksomhed ikke falder. I immersive stories og singler er det teksten og historien, der skal holde folk fanget. Det er dét, der er ankeret i bevidstheden. Hvis man mister det, så flyder folk væk på alle mulige mærkelige tømmerflåder om det så er en video, et link ud af sitet eller en mail. #52:46#

10 Troels Jørgensen: (han mener, at interaktivitet i journalistik kræver meget faste rammer for at kunne fungere) Det er min tese. Vi har godt nok plastret mange historier til med indekslinks, så folk kan klikke sig frem og tilbage i historierne. Og det er ikke meningen. Hvad skulle vi ellers være journalister for, hvis ikke det var fordi, vi mente, at vi havde en historie, folk skulle høre? #53:51# Isabella: Det var ligesom at læse en roman, det er en pageturner på en helt anden måde om inspirationskilden The race of a lifetime for hendes anden single. #00:05:00# Ida: Man skal kunne fremkalde billeder. Der skal være noget handling og noget action, ellers er det svært at drive rundt på så mange sider. Det er også godt med forskellige aktører, så man kan skifte synsvinkel. #09:20# Hakon: 37:30: De fleste ting, vi skriver er skrevet til sådan en rimeligt læsende målgruppe. Altså til folk, der er vant til at bruge mange medier og læse mange bøger. Han mener, at deres skribenter gerne må skrive langt, men det afhænger af den enkelte tekst, og der skal være plads til personlig stil. Der er nogle, hvor vi måske tænker, at lige præcis denne her historie har måske en målgruppe, hvor det ville være godt at køre en rimeligt enkel stil. Det kan man godt tænke over, men vigtigst er det at få den enkelte skribents stemme og tone til at være bærende. Anders Haarh: 37:00 (Snakker om, at han kommer fra et meget akademiseret studie) Så det var virkelig min ambition at kunne skrive om sådan noget som manderoller og homofobi på en måde, sådan at Mikkel selv både fik noget ud af det og ikke blev sat af, så der havde jeg et meget formidlende at gøre Jules Butler tilgængelig for folk. Layout/teknik Troels Jørgensen: Har på KD været med til at udgive seks singler. Han understreger, at han ikke er ekspert i epub. Troels kender dem kun på brugerniveau: Jeg kan se, at man kan rigtig meget med epub formatet. Det er en slags html/xml, hvor man kan redigere alle mulige elementer ind; billeder og formentlig også lyd og video, hvis det var. Men det nytter ikke noget,

11 hvis folk sidder og læser det på en Kindle, der ikke kan en skid andet end at vise teksten. Så skal de jo have en ipad. Jeg tvivler på, at vi de første mange år kommer til at se sådan en fantastisk multimedie e bogsbølge. Det kommer til at ske i browseren. #28:00# 2. Formål (herunder: hvor skal det passe ind i folks medievaner?) Oplyse og opsummere: Ida: Singler er til folk, der ikke gider følge med i den daglige nyhedsstrøms kaos med den ene politikers reaktion på en anden politikers reaktion. Med singlen kan man sætte sig ned én gang om ugen/måneden og få det fulde overblik over en sag og blive klogere. #22:54# Ida CITAT bbi som diskret information: Det, der kendetegner de singler, som Zetland har lavet, er, at de er opbygget scene for scene. Folk bliver klogere, fordi der er drysset en masse viden ned over, men det er ikke noget, man opdager, fordi der bruges litterære virkemidler. #02:14# Ida: Hensigten er, at singler skal gøre folk klogere. At de skal gå åbent ind i et emne. #18:57# Ida: Singler handler både om at formidle komplicerede emner (opsummere). De fleste vil jo gerne have en god historie (underholde). Og i forhold til emnet skal man tage noget der berører folks hverdag (oplyse). #19:25# Ida: Cavlingprisen er en metodepris. Ida vil gerne have, at den fortællende journalistik får mere anerkendelse i fremtiden. Det skal ikke kun være den afslørende journalistik med aktindsigter osv. som hun ikke mener interesserer den brede befolkning. #20:51# Ida om Stegt Flæsk CITAT: Jeg kom ind i forløbet efter nyhedsmedierne havde skrevet om sagen i halvanden måned, og så skulle jeg forsøge og lave den samlede fortælling om, hvad der skete, og hvem der stod bag. #00:30# Ida: Singler handler både om at formidle komplicerede emner (opsummere). De fleste vil jo gerne have en god historie (underholde). Og i forhold til emnet skal man tage noget der berører folks hverdag (oplyse). #19:25# Isabella: Der er meget non fiktion altså sådan journalistisk længere ting, der fortjener mere plads #00:02:22# Jens Grund: 00:01:48: Det handler grundlæggende om, kan man fortælle den store historie igennem en lille historie. Så tror jeg, at du har en mulighed for at fange rigtig mange mennesker.

12 Haakon: 4:20: Vi snakker om, at en historie ikke skal være dagsaktuel, men tidsaktuel. De skal fortælle om et eller andet i tiden, som gør verden interessant. Du skal ikke bare sidde tilbage og tænke, at det bare er en spændende historie. Der skal også være et andet lag i. Det, tror jeg, er super vigtigt, at de to ting spiller sammen. 9:30 Der er et journalistisk succeskriterie i, at mange af vores historier har sat nyhedsdagsordener eller fortalt historier, der ellers ikke ville være blevet fortalt og på måder, der ellers ikke ville blive fortalt. 30:00: Jeg tror helt klart, at denne her stærke udvikling hen imod hurtige nyheder og glimtvise opdateringer på din telefon for eksempel, den tror jeg fortsætter. Og jeg tror, at mange mennesker har brug for en modpol til det. Jeg tror, at det er en sideløbende udvikling. Jeg tror sagtens, at du kan tjekke din telefon rigtig, rigtig mange gange og få alle de oplysninger, du har brug for, gennem Twitter. Men at du så også af og til har brug for at sætte dig ned og blive klogere på en ting, for det flimmer gør dig ikke altid klogere. Anders Haarh: 12:30 Som læser af singler, så synes jeg, at den der Stægt Flæsk var virkelig fed. Jeg kan ikke følge med i den nyhedsstrøm. (...) Det er fint, at jeg først får det at vide en måned eller halvanden senere, og jeg så bare kan sætte mig ned og så: what what the deal. Der er nogen, der har truffet nogle beslutninger og skrællet vildt meget af, og så bare ellers givet mig det, som de har fundet væsentligt. For der er fandme så meget støj på linjen henviser til twitter, facebook osv. 13:50 Det jeg synes, at journalistikkens opgave bliver i stigende grad, der bliver simpelthen at skabe lidt fucking ro i folks hoved i det her hav af totalt støj: lige det her vil jeg gerne prøve at gøre lidt klarere for dig. 35:00 Snakker om, at mediebilledet er fragmenteret: Outputtet stiger jo, men det er som regel lidt det samme og versioneret, det går hurtigere og hurtigere, og det er vildt svært at finde noget, der er gennemarbejdet, så jeg tænker, at behovet for, at nogen gider at sætte sig ned og virkelig tygge noget megakompliceret stof igennem og servere det sådan, at man kan sætte sig ned onsdag aften og vælge mellem Taggart og at læse noget fedt Det jeg synes er fedt, det er netop, at det afrundet. 37:00 (Snakker om, at han kommer fra et meget akademiseret studie) Så det var virkelig min

13 ambition at kunne skrive om sådan noget som manderoller og homofobi på en måde, sådan at Mikkel selv både fik noget ud af det og ikke blev sat af, så der havde jeg et meget formidlende at gøre Jules Butler tilgængelig for folk. 28:10: Der var noget oplysningsprojekt forbundet med Mikkels Pik?: Ja, det var der virkelig der. Kombineret med, at jeg også skriver for selv at tænke mig igennem de her ting. Det at skrive er også meget at tænke. Anders Breinholst: 10.00: Det kan for eksempel godt være, at der er nogen, der siger hov, der er utroligt meget opmærksomhed omkring de her artikler, jeg har skrevet. Jeg skriver lige en single, som forklarer det lidt bedre og lidt dybere. Det kan give folk en bedre indsigt. Morten Remmer: 8:10: Jeg synes, at det giver en mulighed for at afdække nogle, specielt journalistisk drevne, historier, som ikke har et medie noget andet sted. Der er stort set ingen aviser tilbage, der laver længere artikler og dybdeborende journalistik, og der er meget få magasiner, der gør det. Underholde Haakon: 4:40: Nogle gange kan man godt have en forestilling om, at journalistik, der er klog, også er kedelig, og journalistik, der er underholdende, den er blød på en eller anden måde. Det tror jeg ikke på. Jeg tror, at de ting sagtens kan forenes, og der har journalistikken et stort uudnyttet potentiale. 30:00: Jeg tror helt klart, at denne her stærke udvikling hen imod hurtige nyheder og glimtvise opdateringer på din telefon for eksempel, den tror jeg fortsætter. Og jeg tror, at mange mennesker har brug for en modpol til det. Jeg tror, at det er en sideløbende udvikling. Jeg tror sagtens, at du kan tjekke din telefon rigtig, rigtig mange gange og få alle de oplysninger, du har brug for, gennem Twitter. Men at du så også af og til har brug for at sætte dig ned og blive klogere på en ting, for det flimmer gør dig ikke altid klogere. Ida: Singler handler både om at formidle komplicerede emner (opsummere). De fleste vil jo gerne have en god historie (underholde). Og i forhold til emnet skal man tage noget der berører

14 folks hverdag (oplyse). #19:25# 3. Målgruppe Hvem henvender singlen sig til? Hakon Mosbech Zetland På en måde er vi et omnibusmedie, hvilket jo er utroligt oldschool. Vi udgiver alle mulige former for historier ret bredt i stofområder. Men hver eneste single er til gengæld et nichemedie i sig selv, som også har hver sin egen nichemålgruppe Jens Grund han fortæller os også, at Berlingske med deres singler altovervejende går efter deres egen læsergruppe altså dem der køber Berlingske i forvejen. Har I skitseret nogen målgruppe for Zetland? Det har vi, men den er også under løbende granskning, kan man sige. Da vi startede, der var vi meget målrettede efter og det er vi til dels stadig læsende mennesker i de større byer, som er relativt unge. Ikke unge som forstået i gymnasiet, men fra studerende op til måske I det spænd. Ud fra en betragtning om, at det var dem som teknologisk følte sig bedst hjemme med at læse e bøger, havde en ipad og ville bruge den til at købe og læse de her ting og ikke oplevede det som en stor barriere. Det var store medieforbrugere, som gerne ville have noget ekstra. Der tror jeg måske, at vi har ændret det en lille smule efterhånden. Blandt andet skubbet den lidt opad faktisk. Det viser sig, at der er sådan relativt mange fra mine forældres generation for eksempel. Folk der lige er gået på pension eller skal til at gøre det. Som er ret interesserede i det her, og som måske har bedre tid til at læse det og råd til at betale. Og synes at det er rigtigt interessant og også er rigtigt stærke teknologisk i forhold til eksempelvis at bruge deres IPad til at læse på. Så jeg tror måske, at vores målgruppe er blevet meget mere nuanceret. Og man kan også sige, at vi opererer måske også med lidt forskellige ud fra hver enkelt historier apropos det jeg sagde før, med hver historie sin egen niche. Hvor Arvingerne for eksempel godt kan have en relativt gammel målgruppe. Den handler om den danske landadel, hvor vi for eksempel har lavet samarbejde med Ædre Sagen for nylig hvor det virker som om, at der er en interesse dér. Det tror jeg ikke, at vi ville gøre med Mikkels Pik for eksempel.

15 Jens Grund Redaktør Berlingske Zetland har formentlig en stor menighed sikkert af os blandt andet altså journalister som er interesserede i at læse lange fede ting, og der tror jeg måske og uden at vide det kunne jeg godt forestille mig, at vi arbejdede en lille smule anderledes. Fordi vi henvender os til vores læsere. Men jeg ved det ikke, for vi har jo ikke lavet nogen brugerundersøgelse af, hvem det egentlig er, der går ind og køber vores singler. LB: Slet ikke endnu? Nej. Så vi ved det ikke. Om det er hr og fru Jensen eller det er hr og fru journalist eller det er hr og fru akademiker. We don t know. Vi ved noget om, hvad der sælger. Det kan vi jo begynde at få en fornemmelse af. Altså sådan en faktisk udmærket single, som handlede om Brøndby, altså Reddet På Målstregen, det tror jeg er den, der har solgt mindst. Jeg kan ikke give jer de konkrete salgstal, men det er den, der har solgt mindst. Mens Bent Bludnikows Min Fars Flugt er den, der har solgt klart mest. Den har virkelig fået play (< usikker på, om det er det, han siger). Og jeg har hele tiden haft en fornemmelse af og det ligger sådan set også i vores koncept at hvis man skal ind på det her marked, så skal man fange folk med nogle personlige fortællinger, og der skal virkelig være en personmotor igennem historien for, at man virkelig fanger folk. 11:28 Vi gør det, at vi markedsfører kun singlen i vores eget univers. Så når man kigger på vores kundesegment, så er det formentlig Berlingske læsere og ikke så mange andre. Og vi vil da gerne nå ud til andre, for singler kan læses af alle. (...) Også nogle som ikke læser avis normalt, fordi at den [singlen] har en fascination i sig, som aviserne ikke er særligt gode til desværre. 23:30 Er der en decideret målgruppe?: Nej, det er der ikke. Eller jo. Der er en målgruppe, men vi tænker ikke i målgruppe i hvert enkelt tilfælde. Da vi udgiver historien om SAS, så tænker vi dels på den almindelige dansker, men også på businesslæsere: Hvad er det egentlig, der er foregået i kulisserne.. På samme måde forklarer Grund, at de har haft andre målgrupper til de andre singler. 25:50: Fordelen ved det her er, at de i princippet kan tale til alle. Vi markedsfører dem kun, fordi vi ikke har penge til andet, i vores eget medie, men vi ville da allerhelst markedsføre dem på togstandere og alle mulige andre steder i Danmark, for de kan i princippet tale til alle. Ida Nygaard Espersen freelance journalist

16 17.44 Jeg ved ikke, om det er en defineret målgruppe, men automatisk er det jo blevet en firstmover målgruppe, som er obs på nye medier, og som har teknologien til det. Og så forhåbentlig, tænker jeg da, så skal det sive ned, så det er en ting, som rigtig mange kan have glæde af, for de her singler er jo ikke skrevet i et svært tilgængeligt sprog overhovedet. Men de bliver bare automatisk skrevet til dem, som bruger ipads og interesserer sig for at læse. Det er jo ikke krimier, som er blevet skrevet, det er fortrinsvist historier, der er optaget af samfundsforhold det er aktuelle sager, som har kørt Betyder det: Af mediefolk, for mediefolk? Det kan det godt gøre lidt. Jeg synes ikke, det er så hensigtsmæssigt, men det gør det lige nu. For eksempel den sigle jeg skrev og redaktionschefen Simon Andersen, der var en af hans kollegaer, som skrev på sin facebook; der er da overhovedet ikke noget nyt i den her single. Der er ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen. Mit svar var, at han jo havde fuldstændig ret. Det er heller ikke meningen, at der skulle være særlig meget nyt i den for kollegaer. Den er ikke skrevet til journalister. (...) Men det glemmer man nemt, fordi det bliver meget sådan en Twitter verden, hvor det er sådan nogle medie typer, som læser singler lige nu. Men jeg ved, at Zetland gerne vil have, det bliver bredt ud både af økonomiske årsager velsagtens, men også fordi at de har interesse i, at det skal være en ting for hele befolkningen. Det skal ikke kun være for de venner, man sidder sammen med nede på Bang og Jensen Jeg har jo spurgt Zetland, hvem jeg skulle skrive til, og så har de forklaret, hvem det er, de kan se, der primært køber deres singler. (...) Jeg kan ikke huske, hvad de svarede ordret, men de svarede, at det var folk, som fulgte med i samfundsforhold, som var oplyste, som var interesserede i medier, som kom fra Københavnsområdet og ofte havde en længerevarende uddannelse, eller var i den kreative branche. Isabella Alonso de Vera Hindkjær stud. cand. public Jeg tror, at lige nu og det siger de også inde på Zetland der er det meget storbyfolk og relativt unge. Jeg ved faktisk ikke sådan lige præcis med demografien. Men helt klart storbyfolk og yngre mennesker. Der er sikkert også nu skal jeg passe på, hvad jeg siger men meget sådan lidt kreative klasse omkring det. Jeg ved ikke, om I har været til Zetland Live, men der er jo mange branchefolk og sådan noget Hvad svarede Zetland, da du spurgte til målgruppen, du skrev til? Det, de (Zetland, red.) svarede, var netop, at de var igang med brugerundersøgelsen, og det var

17 i så tidligt et stadie, så de havde ikke sådan lavet målgruppen helt skarp. Jeg ved ikke, om de siden har lavet en fuldstændig skarp strategisk målgruppe. Men det de sagde til mig dengang, det var netop det her med storbyfolk, og relativt unge. Centreret. Det var også meget sådan ret erfarne mediebruger, folk der ligesom bruger det digitale mediebillede i forvejen. Anders Haarh: 44:50: Jeg tror ikke, at det er sådan et erklæret mål, at [Zetland siger red.] vi vil skrive for Vesterbros hipster krea Københavnere. Det er egentlig ikke mit indtryk, at det er det, de vil, men det kan jo godt være, at det til at begynde med er lidt sådan, at det bliver. Fordi vi selv kører rundt på fixibikes og læser og deler artikler fra The New Yorker på vores Facebooksider. Line Hom Nielsen om målgruppe og blv Når det er en single, så er det klart, at det er til de lidt yngre, der har styr på elektronikken, og som kan lide at læse. Jeg er glad for Atavist, men de har også lavet nogle super lækre løsninger, hvor man kan sidde og bladre i dagbøger og så videre, men jeg synes for eksempel, at det er lidt forstyrrende, hvis jeg skal sidde og se en film eller et videoklip midt i det hele. [Interview til Bogforum i Bella Center ] Anders Breinholst: 8:30: Vi ved, hvem vores kunder er, men vi har ikke tal på, hvem der køber singler. Det kunnne selvfølgelig være rigtigt interessant. Men af vores kunder, der er det 75 % der er over 50. Spørgsmålet er så, om det også er dem, der køber singler. Det har jeg en formodning om, at det ikke er. Morten Remmer: 6:50 Har I nogen som helst ide om, hvem der aftager singler i Danmark?: Det ved vi intet om.

18 Hvem skal aftage singlen fremover? Ida: Zetland har for eksempel lavet et samarbejde med den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Hans Engel, som udgav en single om Statsministeren og politik. Den udkom i samarbejde med Ekstra Bladet, fordi det er jo et forsøg på, at Ekstra Bladets læsere også skal kunne lære noget, og også skal kunne synes, at det er noget interessant og ikke kun tænke, at det er noget for eliten. For det mener jeg ikke, det er. Det skal det ikke være. Men det er det bare lige nu. Ida: Singler skal ikke være ekskluderende, ved at folk får oplevelse af, at det er et elitært fællesskab. #20.00# #c Produktionsomstændigheder 1. Hvad er motivationerne for singleproduktion? For medierne Troels Jørgensen: (På KD har de udgivet seks singler) Rygtet om deres (Zetlands, red.) salgstal var gået os i forkøbet i måneder, før vi selv kastede os over singler. Når vi gør det, er det af andre årsager. Vores strategi med singler er at markedsføre avisen. Singler er en form for fordybelse, og vi er en avis, der tilbyder fordybelse. Det er simpelthen hovedargumentet for Kristeligt Dagblad. (...) Derfor giver vi dem gratis væk til abbonenterne, så vores idé er ikke at tjene penge på dem. #34:30# Haakon: 1:50: Den store mission er at lave kvalitetsjournalistik i en tid, hvor den er under pres. En tid hvor der bliver flere og flere hurtige nyheder og den enkelte journalist skal producere mere og mere. Der er en risiko for, at tingene bliver mere overfladiske. 5:10: Jeg tror, at der er rigtigt mange journalister, der går og drømmer om at lave et magasin det nye Press for eksempel. Det gjorde vi også, og det var sådan set også sådan det startede.

19 Det var drømmen om at lave et klassisk trykt magasin. Ida mener: Redaktørerne, der udgiver singler, er ikke præget af erfaring men af nysgerrighed. Derfor er der mange muligheder som singleskribent. #26:13# Isabella: Om THULESEN DAHL: Det var faktisk lidt bestillingsarbjede fra Zetland. (Hvad betyder det for Zetlands motivation??). #08:36# Jens grund 3.00 Vi tjener ikke penge på det her. Men det var en klar publicistisk ambition, at vi ville rigtigt gerne ind på det her marked. VI synes, at vi har nogle pissegode skribenter, som ikke altid får lov at løbe 400 meter, men løber 60 meter hver gang. Som pludselig fik en helt anden bane at løbe på. De fik lov til at udfolde en fortælling, som de ikke kunne udfolde på en anden måde. Så det var en måde at brande den enkelte journalist på, men selvfølgelig også en måde at brande os som medievirksomhed. Vi vil gerne være kendt på, at vi har nogle gode fortællere, og vi vil gerne være kendt på, at vi skaber nogle sammenhænge, som der ikke altid er plads til i den daglige avis. Så det var sådan den publicistiske side af sagen, men så har vi gjort det i et håb om, at det på langt sigt kan blive en kommerciel succes. Ikke sådan, at vi kommer til at tjene millioner. Det tror jeg aldrig, at vi kommer til, fordi vi tager 39 kroner for en single. Og uanset hvordan I vender og drejer det og vi har journalister til at lave det som får en god løn så bliver det svært at få det til at leve, men kan vi bare sige, at vi herfra med fem kroner hver gang, vi har udgivet en single, så er det også fint. For så får vores journalister noget ud af det, og vi får en brandingeffekt ud af det. Men det er klart, at vi kan ikke i længden blive ved med at køre med underskud på det. 6:00 Da jeg hørte om det her første gang, der tænkte jeg, det er et fantastisk format. Og det synes jeg. Det er et helt forrygende format. Det kan godt være, at vores kunder ikke har opdaget det det kan vi jo se på salgstallene men jeg elsker at læse singler. 15;50: Det giver livskvalitet til medarbejderne, men det giver altså også brandingeffekt til os. Vi brander os på det som mediehus. Branding, kan man sige, den kan man ikke kapitalisere på. Vi kan ikke putte den ned på bundlinjen og sige den får vi så og så meget ud af, så på den måde er det en lidt abstrakt størrelse, vi opererer med rent kommercielt. Men jeg holder meget af det som publicistisk projekt. EKSTERN FORMULERING OM MÅLSÆTNING:(læst op) 28:28: Singler skal brande som mediehus, der har mange forskellige journalistiske kvalitetsprodukter og højt specialiserede reportere med en særlig indsigt og et særligt fortælletalent. Berlingske singler er i første omgang et publicistisk projekt. Singlen skal på sigt

20 gøres til et kommercielt produkt med forholdsvist små produktionsomkostninger skal give overskud på trods af en lav salgspris. INTERN FORMULERING OM MÅLSÆTNING (læst op) 28:40: Singlen skal højne arbejdsglæden og medarbejderne over at være en del af et mangfoldigt mediehus med høje publicistiske ambitioner. Singlen er en mulighed for, at journalister kan skrive sig ud inden forskellige emner. 29:00 Det er lidt con amore?: Ja, det er det. For skribenterne Ida: Helt personligt handler det bare om, at jeg er freelancer, og det blev jeg fordi jeg gerne vil lave fortællende journalistik. Det kan jeg få lov til her. #07:25# Ida: I singler definerer formatet ikke længden, som fx hvis man skriver en nyhed for politiken. Det er historiens præmisser, der definerer længden ikke formatet. #07:45# Ida: Man er ikke forfatter, fordi man har skrevet en single. Men jeg vil vædde med, at alle, der har skrevet en single, gerne vil være det. #29:50# Isabella: taler om at blive citeret i andre medier. Underforstået det er et succeskriterium for hende som singleskribent #00:01:26# (video) Isabella: Fortæller om, hvordan hun var inspireret af den amerikanske The race of a lifetime : Det var virkelig en øjenåbner for mig, for den slags journalistik bliver der bare slet ikke lavet i Danmark. (heri måske en iboende motivation) #00:04:55# Isabella: For mig fylder lysten til at skrive supermeget. (Som svar på spørgsmål om, hvorvidt det ikke bare er en måde at udleve sin indre forfatter på) #22:31# Isabella CITAT: På journalistik på SDU følte jeg mig ofte forkert som journalist, fordi jeg synes det var fedt at sidde og nørde sprog og struktur. Men så kom singlen, og så følte jeg mig rigtig, for jeg kan godt lide at skrive langt og gøre teksten lækker. Det er helt klart en kæmpestor del af drivkraften. Zetland er en legeplads. Isabella Alonso de Vera Hindkjær om motivation (#22:33# i videointerview, se bilag xx) Jens Grund: Så det var en måde at brande den enkelte journalist på, men selvfølgelig også en måde at brande os som medievirksomhed. 15:40 Det giver arbejdsglæde. Dem vi har haft igennem, har være glade for projektet. Nogle synes, at de har haft for kort tid, andre synes, at det har været passende. Det der med at skrive sig ud, er faktisk en stor oplevelse for mange journalister. Det giver livskvalitet til medarbejderne,

21 men det giver altså også brandingeffekt til os. Anders Haarh: 20:20: Måske er det noget af det, jeg synes, der har været fedt ved at skrive de der singler. Det er, at jeg ikke rigtigt kender formen. Vi kender nyhedsformen. Vi har læst tusindvis af portrætinterviews. (...) Jeg aner ikke, hvordan man skruer en 45 siders fortælling sammen, og så må man jo bare pioneragtig ånd. Jeg synes, at det har hjulpet til at være lidt modig, at der ikke er en meget hævdvunden tradition, men skal bryde fri fra. 23:45: Hvad motiverede dig egentlig til at skrive Modellen?: Jeg var sindssygt nysgerrig efter, hvordan det måtte være at være en helt vildt smuk ung pige. 37:00 (Snakker om, at han kommer fra et meget akademiseret studie) Så det var virkelig min ambition at kunne skrive om sådan noget som manderoller og homofobi på en måde, sådan at Mikkel selv både fik noget ud af det og ikke blev sat af, så der havde jeg et meget formidlende at gøre Jules Butler tilgængelig for folk. 28:10: Der var noget oplysningsprojekt forbundet med Mikkels Pik?: Ja, det var der virkelig der. Kombineret med, at jeg også skriver for selv at tænke mig igennem de her ting. Det at skrive er også meget at tænke. 1:13:20: Vi har indtryk af, at singleskribenterne er motiveret af lyst mere end penge? (Han fortæller om et foredrag om sin karrierevej, hvor en ung journalist efterfølgende sagde, at hun håbede på, at hun en dag også fik lov til at skrive singler: Så tænkte jeg. Ok, så kan du ikke have hørt, hvad jeg havde snakket om. For det er ikke et eller andet, du en dag får arbejdet dig hen til op ad en eller anden stige, hvor du når dertil, at du er sådan en, der lever af at skrive singler. Du kommer aldrig til at leve at at skrive singler. Det er noget, du tager dig tid til. Det er noget du skaber råd til ved at tjene penge til andre steder. Så det tror jeg, at du har helt ret i. Det skal være fordi, at man virkelig synes, at det er vigtigt. 1:14:53: Jeg synes godt, at man kan snakke om, at jeg har fået lidt selvtillid af at skrive for Zetland. Det der med at have sådan en slags kravlegård eller en slags eksperimentarium, hvor man kan famler. Og man tør, fordi det ikke er så vigtigt at præstere i henhold til nogle meget velkendte parametre, fordi de ikke rigtigt findes. 1:17:00: Snakker om, at det er vigtigt med frirum, hvis man vil blive ved med at udvikle sig som skribent. Og det mener han, at Zetland har skabt hos sig.

22 2. Hvordan er de økonomiske rammer? Udbredelse Jens Grund 01:00 Vi ved noget om, hvad der sælger. Det kan vi jo begynde at få en fornemmelse af. Altså sådan en faktisk udmærket single, som handlede om Brøndby, altså Reddet På Målstregen, det tror jeg er den, der har solgt mindst. Jeg kan ikke give jer de konkrete salgstal, men det er den, der har solgt mindst. Mens Bent Bludnikows Min Fars Flugt er den, der har solgt klart mest. Den har virkelig fået play (< usikker på, om det er det, han siger). Og jeg har hele tiden haft en fornemmelse af og det ligger sådan set også i vores koncept at hvis man skal ind på det her marked, så skal man fange folk med nogle personlige fortællinger, og der skal virkelig være en personmotor igennem historien for, at man virkelig fanger folk : Dengang vi gik ind på det her marked, der havde vi ikke en kæft erfaring med det. Vi vidste lidt om USA, og vi vidste lidt om Zetland. Og Zetland er jo ikke særligt meddelsomme om, hvad de sælger. Men der fik vi at vide, af dem der var i branchen i forvejen, at kunne vi sælge en tre fire hundrede, så var det stort. Så var det faktisk et hit. Og 500, så var rigtigt fint. Det gjorde, at vi kunne godt se, at det var egentlig ikke en særligt god kommerciel interesse for os. For se, hvor meget det koster at producere det: at have en journalist til at lave det, at distribuere det, hvad forhandlerleddet skal have. Så kunne vi godt se, at det her ville være en underskudsforretning. Og det er det også. Vi tjener ikke penge på det her. ( ) vi kan ikke i længden blive ved med at køre med underskud på det. 16:40: Bent Blüdnikows er solgt i over eksemplarer. Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi kunne komme op i nærheden af. Vi havde som skæringspunkt, at kunne vi bare nå op 500, så ville det være fantastisk. Han er braget igennem singlelydmuren. Singlelydmuren i hvert fald. Når man snakker om bogudgivelser, så er jo et latterligt lavt tal. Men på singlemarkedet er jo ret fint. 17:20 Grund tror, at det betyder meget for salget at have et kendt navn som skribent. Desuden er nogle historier bare så gode, at de sælger sig selv. 22:50: Vi har jo arbejdskraften selv. Kan vi få det til at passe sammen med det daglige redaktionelle arbejde, så kan det godt lade sig gøre. Vi skal ikke ud at købe arbejdskraft. Når jeg siger, at det er en dårlig forretning, så er det ikke fordi, at vi smider penge ud af vinduet, men det

23 betyder jo, at vi trækker folk ud af den daglige produktion i den tid, det tager at producere en single. 29:25 Ninna Rønne ( stavning) og Grund sidder og læser og redigerer alle singler, fordi der ikke er penge til det. Haakon: 14:30 Siden vi startede, har vi haft en jævnt stigende kurve i, hvor mange der køber og læser vores ting. Deres medlemsordning/abonnements ordning, er steget kontinuerligt i de halvandet år, de har eksisteret,. Vi må ikke hænge ham op på det, men meldemsskaren er ca fordoblet hvert halve år. 17:00: Jeg tror, at halvdelen af vores singler har ligget nummer et på ibooks listen, som er den største ebogshandel i Danmark. 18:10 Der er også det, at hvis Amazon rykker ind i Danmark, så viser erfaringerne fra andre lande, at det får ebogssalget til at stige rigtigt, rigtigt meget. 19:00: Jeg tror ikke, at der en generel målsætning for singlerne. På en måde er vi et omnibusmedie, hvilket er enormt oldschool, men på den anden side, så er hver single et nichemedie i sig selv, der også har sin egen nichemålgruppe. Derfor er det super afhængigt af den enkelte historie, hvad for nogle mål, vi kan have for, hvor meget den kan sælge. 24:00 Hvis vi lavede en stor markedsføringskampagne, så tror jeg helt klart, at man kunne udbrede det. Vores erfaring er, at når folk hører om det, så er de generelt rigtigt glade for det, men der er stadig mange, der ikke har hørt om singler. 33:40: Fortæller om, hvordan de får opmærksomhed, det er primært tre kanaler: Få andre til at skrive om dem (Journalisten fx), gøre sig gældende på sociale medier og endelig en løs mund til mund metode ( Vi bruger meget tid på at tage ud og fortælle om projektet ). 38:55: Fortæller om, at salget formidles af netboghandlere. det samme gælder abonnementet, som håndteres af Riidr. Det gør vi, fordi vi gerne vil gøre det så nemt som muligt for folk. Så hvis der er et sted, hvor de i forvejen køber ting, så er det fint, hvis vi også er der. Troels Jørgensen: om ressourceforbrug ved flermedielle produktioner. Det betyder meget. Vi brugte rigtig langt tid på det i starten. Vi brugte en journalists og en udviklers tid i to uger. Det er lang tid for os. Men sådan blev det ikke næste gang, og sådan bliver det ikke næste gang igen. Nu kan vi næsten masseproducere den her skabelon. #18:03#

24 Anders Haarh: 42:10 Har du et bud på, hvordan man kunne opnå en bredere læserskare?: Tilgængelighed (fortæller om, at når hans mor skal noget så simpelt [LL s formulering] logge på Riidr, så er der hver eneste fucking gang så meget bøvl, at hun ringe efter hjælp hos ham; Allerede der?! Det er jo kun fordi, at det mig, at hun overhovedet gider at gå igennem det der. Hvis ikke at der er one click action, så gider man ikke (...) vaner? det er vel også et spørgsmål om, hvor man kigger, når man leder efter information. 44:00 Pointe: Han fortæller om, at Zetland blev meget glade, da der var en børnehavepædagog fra Sydfyn, der skrev og bestilte billetter til Zetland Live.: De har jo ikke noget annoncebudget, så det er sådan gennem Facebook netværk, og så ender det jo tit med at blive mediebranchen og deres venner, der kommer. Anders Breinholst: 7:25 Hvor mange eksemplarer sælger i typisk?: Det er ikke noget, jeg kan udtale mig om, og det kommer til at være i linje med Zetland. Det er ikke noget vi snakker om. 7:50:Syv af ti af de bedst sælgende ebøger hos os var singler. Så sidste år har det været meget populært, og tendensen ser ud til også at fortsætte i år. 11:00: Fortæller, at han tror, at det vil blive ved med at gå fremad for singlen, men: Jeg tror ikk, at det har et kæmpe bestseller potentiale. Det er ikke det, der kommer til at drive ebogsmarkedet at singlerne får en stor succes. Jeg tror ikke på, at de indtjeningsmæssigt kommer til at være en rigtigt god guldgrube. 12:40 Had har I gjort for at få formatet længere ud?: Vi har enormt meget fokus på det hos os i forhold til mange andre. Vi har en hel separat kategori: Vi har ebøger, lydbøger og singler. Det vil sige, at det er meget nemt for vores brugere at finde singlerne. Derudover har vi et samarbejde med Zetland, der har gjort meget for at promovere titlerne. Så har vi en online sample læser, som man kan embedde på alle mulige forskellige hjemmesider, så man kan læse et gratis uddrag af singlen. Morten Remmer: 6:05 Hvor mange sælger i typisk af den enkelte single?: Det kan jeg ikke sige noget om. Det jeg kan sige, det er, at der er nogle singler, der sælger i tusinder, men der er stadig også ogle singler, der sælger i hundreder.