MÅL OG VÆRDIER ORGANISATIONSOPBYGNING:

Transkript

1 HÅNDBOG DAGPLEJERE

2 MÅL OG VÆRDIER ORGANISATIONSOPBYGNING: VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEV DAGPLEJENS ORGANISATIONSOPBYGNING MÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJE MÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE TAGER BLANDT ANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENS BØRNEMILJØVURDERING MÅLSÆTNING FOR DAGPLEJERNES ARBEJDE MED-UDVALG FORÆLDREBESTYRELSE

3 VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEV Dagplejere og de pædagogiske dagplejekonsulenter i Haderslev Kommune har i fællesskab udarbejdet denne personalehåndbog for at give indsigt i, hvilke forventninger der er til dagplejere i Haderslev Kommune. Dagplejens forældrebestyrelse er informeret om dagplejens håndbog. Håndbogen er tænkt som en hjælp til at afklare spørgsmål, som opstår i det daglige samarbejde med børn/forældre, kolleger og de pædagogiske dagplejekonsulenter. Håndbogen forandrer sig i takt med, at hverdagen i og omkring dagplejen forandres og den revideres løbende. Vi anbefaler, at du læser Håndbogen igennem med mellemrum. Det er naturligvis ikke muligt at beskrive alt i detaljer og det er vigtigt at understrege, at et samarbejde der bygger på åbenhed, tillid, respekt og anerkendelse, er nødvendigt med alle parter for at sikre, at dagplejeren trives i arbejdet og derved giver børn og forældre det bedst mulige tilbud. Dagplejen i Haderslev er et af kommunens pasningstilbud til børn i alderen 0-3 år.

4 DAGPLEJENS ORGANISATIONSOPBYGNING I Haderslev kommune er der ansat ca. 240 dagplejere, der tilsammen passer ca. 900 børn. Haderslev Dagpleje er delt op i 2 afdelinger, 1 i Nord/Syd og 1 i Vest. Dagplejerne er delt op i 19 distrikter og i hvert distrikt er der tilknyttet en pædagogisk dagplejekonsulent, der har det daglige ansvar for distriktet. Ligeledes er der i hvert distrikt også ansat en gruppeansvarlig. Den gruppeansvarlige er en dagplejer, der fungerer som bindeled mellem kollegerne og ledelsen/kontoret. Det er også den gruppeansvarlige, der står for ferieplanlægningen, postomdeling m.m. Ledelsen for Dagplejen i Haderslev består af en leder og en souschef. Tove Nielsen er leder af Dagplejen og samtidig daglig leder i Vest afdelingen. Karen G. Bech er souschef og samtidig daglig leder i Nord/Syd afdelingen. Eventuelle spørgsmål til ledelsen rettes til den daglige leder i den afdeling I tilhører.

5 MÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJE Vores mål er at skabe TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE Vores fundament bygger på TILLID RESPEKT MEDINDFLYDELSE LOYALITET Vi arbejder ud fra VÆRDIBASERET LEDELSE i en DYNAMISK ORGANISATION der hele tiden er i udvikling. -Vi tror, at medarbejdere får det godt af frihed og tillid og ved at have indflydelse på egen arbejdssituation. -Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor alle har medbestemmelse og medansvar og tør handle selvstændigt. -Hvor der er plads til forskellighed -Hvor alle er omstillingsparate i forandringsprocesser -Hvor der er plads til viden og udvikling for den enkelte medarbejder -Hvor der er åbenhed i hverdagen -Hvor alle arbejder loyalt -Hvor alle tager initiativer -Hvor der er humor -Hvor der arbejdes troværdigt -Hvor der er empati -Hvor der er stor faglighed -Hvor der er plads til risikovillighed -Hvor der er stort engagement -Hvor der er livsglæde -Hvor der arbejdes målrettet -Hvor samarbejde vægtes højt -Hvor alle er stolte af det de gør HVOR VI HAR EN KORPSÅND OG LØFTER I FLOK SÅ ALLE I ORGANISATIONEN er medvirkende til TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE Karen G. Bech og Tove A. Nielsen

6 Ledelsesteam Leder Tove Nielsen Souschef Karen Bech Vest Daglig leder Tove Nielsen Nord/Syd Daglig leder Karen Bech Sekretær Linda Johannsson Sekretær Laila Lageri-Schmidt Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Pæd. dagpleje konsulent Else Marie Nielsen Birgitte Bødker Jette Sølbek- Severin Tina Skovgaard Louise Sehested Grethe Festersen Lone Larsen Birgitte Steinicke Anette Magaard Lis Holst FTR Anni Jessen Gram/ Arnum/ Fole Gruppeansvarlig O.Jerstal/ Vedsted/ Bevtoft Gruppeansvarlig Vojens Øst/Midt Gruppeansvarlig Vojens Vestby Gruppeansvarlig Hammelev Gruppeansvarlig Sct. Severin Gruppeansvarlig Favrdal/ Fjelstrup Gruppeansvarlig Ejsbøl Gruppeansvarlig Hertug Hans Gruppeansvarlig Starup/ Næsset/ Vilstrup Gruppeansvarlig Annette Hansen Susanne Petersen Birgit Schubert Dorthe Nielsen Karina Madsen Hanne Hyldelund Susanne Hvidsten Lone Nowak Lilian Jensen Hanne Johansen 21 dagpl. 21 dagpl. 19 dagpl. 9 dagpl. 11 dagpl. 14 dagpl. 20 dagpl. 15 dagpl. 10 dagpl. 25 dagpl. Skrydst./ Nustrup Gruppeansvarlig Sommersted Gruppeansvarlig Marstrup Gruppeansvarlig Sydhavn Gruppeansvarlig Sydbyen Gruppeansvarlig Dorthe Nielsen 10 dagpl. Bente Aagaard 16 dagpl. Gitte Jensen 5 dagpl. Lilian Jensen 7 dagpl. Gitte Jensen 11 dagpl. Redigeret d. 4. august 2011

7 MÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE TAGER BLANDT ANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENS BØRNEMILJØVURDE- RING Det er dagplejens formål, i hjemmets nære og overskuelige miljø med en fast voksen, at skabe trygge rammer, som giver børnene en god og harmonisk start i tilværelsen med tid til at opleve og fordybe sig i omverdenen. I dagplejen ønsker vi: at støtte børnene individuelt i deres personlighedsudvikling at fremme børnenes selvhjulpethed, så de føler glæde og tilfredshed ved selv at tage initiativ at skabe gode rammer for at børnene udvikler sig til sociale personer, som oplever selvværd i et nært samvær med andre børn og voksne at bidrage til at børnene får forståelse for sammenhænge i deres nære omgivelser og gennem ægte oplevelser og brug af alle sanser, får en god forståelse af omverdenen at sikre at børnenes dagligdag indeholder en vekselvirkning mellem udfordringer og gentagelser, nye oplevelser og faste daglige begivenheder Målsætningen for arbejdet med børnene opnås bedst ved at tilrettelægge en dagligdag, som tager udgangspunkt i den gruppe børn, du har i øjeblikket: børnenes alder og formåen deres individuelle behov for udfordringer, tryghed og nærhed deres selvhjulpethed deres familiemæssige baggrund m.v. Disse forhold sammenholdt med de muligheder der er i dit hjem, dit lokalområde samt i dig som person, er de ressourcer, som skaber en god og udviklende dagligdag for børnene.

8 MÅLSÆTNING FOR DAGPLEJERNES ARBEJDE Det er vores mål at skabe en arbejdsplads, hvor idegrundlaget er klart og kendt af alle og hvor der er plads til forskelligheder i valg af metoderne. Vi ønsker, at dagplejen er en arbejdsplads, hvor der er ideer og ønsker for fremtiden og hvor dagplejerne: har ægte interesse og engagement i arbejdet med børnene og samarbejdet med forældrene og har forståelse for familiernes forskelligheder oplever værdien af og aktivt bidrager til et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med kolleger, så den enkelte føler opbakning i kollegagruppen har tillid til de pædagogiske dagplejekonsulenter, så samarbejdet med dem sikrer den størst mulige trivsel og tilfredshed i arbejdet som dagplejer - til glæde og gavn for børn/forældre og dagplejens personale Målsætningen for dagplejernes arbejde opnås bl.a. ved: at dagplejerne ved ansættelsen bliver fortrolige med kravene til kommunale dagplejere at dagplejerne er opmærksomme på, at jobbet er alsidigt og giver gode muligheder for selvstændigt at præge dagligdagen og at den enkelte tager aktivt medansvar for at mulighederne udnyttes optimalt at dagplejerne samarbejder tæt i legestuegrupperne/distriktsgrupperne og bidrager til godt kollegafællesskab at dagplejerne er opmærksomme på betydningen af et godt forældresamarbejde og kravene til fleksibilitet at dagplejerne er fortrolige med, hvad samarbejdet med de pædagogiske dagplejekonsulenter indebærer at dagplejerne får gode muligheder for kursus, personalemøder og andet, som sikrer, at den enkelte kan få viden og færdigheder, som er nødvendige i det daglige arbejde at dagplejerne er fleksible og åbne over for nytænkning og loyale over

9 for dagplejens arbejdsgrundlag. Det har betydning, at den enkelte er bevidst om at være en del af Haderslev Kommunes Børn & Familieservice, og at ansatte i forvaltningen er kolleger og samarbejdsparter at grundholdningen er at være positiv, rummelig og fleksibel med en anerkendende tilgang til arbejdet. Det har betydning at - være i balance med sig selv - være åben og respektere sit arbejde - udvikle sine holdninger til stadighed - være aktiv - møde børn, forældre og kolleger der hvor de er på det givne tidspunkt

10 MED-UDVALG Dagplejen har sit eget MED udvalg bestående af 5 dagplejere, 2 TR, 2 SR, 1 menig dagplejer og den daglige leder fra Vest og den daglige leder fra Øst. På MED møderne drøftes alle principielle spørgsmål vedrørende dagpleje. Der afholdes møde 1 gang i kvartalet. Efter møderne udsendes der er et referat. Listen med navnene på MED udvalget ligger hos de to TR er og på kontorerne i Øst og Vest, hvis du mener, du har noget, der bør drøftes i MED.

11 FORÆLDREBESTYRELSE Forældrebestyrelsen består af: 6 forældrerepræsentanter 3 medarbejderrepræsentanter 2 fra ledelsen. Forældrebestyrelsen skal: fastsætte overordnede principper for det pædagogiske indhold fastsætte principper for den del af dagplejens budget, der er placeret på den institutionsstyrede ramme fremkomme med indstilling ved ansættelse af dagplejeleder og pædagogiske dagplejekonsulenter høres ved alle spørgsmål vedrørende dagplejen af principiel/generel karakter Der afholdes ca. 4 forældrebestyrelsesmøder årligt. Efter hvert møde udleveres et referat til alle forældre og dagplejere.

12 ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSFORHOLD: GODKENDELSE ANSÆTTELSE INDRETNING AF DAGPLEJEHJEM INVENTAR ARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M. UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLER BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG. SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF GÆSTEPLEJE FLYTNING SAMARBEJDE SAMARBEJDE I GRUPPEN SAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORET TILSYN/PERSONLIG KONTAKT FORSIKRING KÆLEDYR KURSER FERIE/FERIEFRIDAGE OG EKSTRA FRIDAGE AFTALE OM SENIORORDNING VED HADERSLEV KOMMUNALE DAGPLEJE OVERORDNEDE AFSKEDIGELSESKRITERIER I FORBINDELSE MED ALMINDELIG OPSIGELSER

13 GODKENDELSE At blive dagplejer ændrer hjemmets dagligdag meget og det er derfor vigtigt, at hele familien er indstillet på disse ændringer. Din familie kan indgå i hverdagen omkring børnene, men det er ikke noget krav. Dog forventes det, at familien er venlig og imødekommende over for dagplejebørnene og deres familier, så de føler sig velkomne i dit hjem. Du har mulighed for at få egne børn under 3 år indskrevet i dagplejen hos dig selv. Det er dit ansvar, at de rum du bruger i dit hjem til dagpleje, herunder opholdssteder/sovested m.v., opfylder gældende regler f.eks. jævnfør bygningsreglement o.lign. samt dagplejens børnemiljøvurdering. Hvis der laves ændringer i brug af de rum, der er godkendt til dagpleje, skal det drøftes med den pædagogiske dagplejekonsulent. Godkendelsen indebærer: at du hver dag får overladt ansvaret for en børnegruppe og du bidrager til, at børnenes dagligdag bliver tryg og får et passende indhold af oplevelser, så børnene sikres de bedste udviklingsmuligheder at du indgår i et positivt samarbejde med børn, forældre, kolleger, den pædagogiske dagplejekonsulent samt øvrige samarbejdspartnere at du er indstillet på, at der sker forandringer i din dagligdag med børnegruppen eller kollegagruppen og du bidrager til at få nødvendige forandringer til at forløbe bedst muligt at du er bevidst om, at du er en del af et team, som samarbejder og er fælles ansvarlig for at få hverdagen til at fungere: ferie/gæstepleje, aktiviteter, forældresamarbejde, dagplejens renommé, osv. at du er rummelig i forhold til at møde børn/forældre med særlige behov som f.eks. 2-sprogede børn, handicappede børn, børn med sociale vanskeligheder, mv. at du arbejder ud fra Håndbog for dagplejere

14 ANSÆTTELSE Du bliver ansat til 4 børn og får fast månedsløn. Ved godkendelse af hjemmet vurderes hjemmets samlede ressourcer. I vurderingen indgår de fysiske rammer, egne børns antal og alder, dine personlige ressourcer m.v. Egne børn under 3 år skal indskrives i dagplejen, enten hos dagplejeren selv eller hos en kollega/i institution. Hvis dit hjem er godkendt som stordagpleje, har du som udgangspunkt de samme ansættelsesvilkår som normalt ansatte dagplejere. De første 13 uger er prøvetid for begge parter. Overenskomsten for dagplejere dækker området. Er du ansat som vikar for en periode, vil det fremgå af din ansættelseskontrakt. Dagplejen har åbent i tiden kl Din åbningstid starter/slutter ved påbegyndelse af kvart/halv eller hel time (altså ikke 6.35). Du får skemalagt 48 timer/uge, ved evt. deltidsansættelse 36 timer/uge og er forpligtet til at orientere forældrene om din åbningstid. Åbningstiden kan laves om, hvis forældrenes behov ændres og du er forpligtiget til at meddele den pædagogiske dagplejekonsulent, når der er mulighed for omlægning af din tid for at undgå overtid ved gæstebørn. Børn kan benytte pladsen de timer, forældrene ønsker det, uanset om forældrene arbejder. Deltidsbørn må bruge 32 timer. Hvad er en deltidsplads: En deltidsplads giver som udgangspunkt mulighed for at få barnet passet i dagplejen 32 timer ugentlig, inden for dagplejerens almindelig åbningstid. I dagplejen kan man få en deltidsplads ved en fuldtidsdagplejer, der er ingen begrænsninger i antallet af deltidspladser. Der indgås en skriftlig aftale mellem dagplejen og forældrene om barnets daglige fremmøde. Aftalen kan ændres med 1mdr. varsel til den 1. og eller 16. i en måned. Aftalen om fordelingen af de 32 timer ugentlig kan kun ændres, når det er begrundet i omlægning af forældrenes arbejdstid.

15 Forældrene har ansvaret for at overholde aftalen. Såfremt aftalen ikke overholdes, bortfalder pladsen og barnet overgår til en heldagsplads fra den 1. i en måned. Det er dog en forudsætning, at der har fundet en dialog sted mellem dagplejen/den pædagogiske dagplejekonsulent og forældrene, inden der tages skridt til at overføre barnet til en heldagsplads og at der foreligger skriftlig dokumentation for overskridelsen. Først efter 3 måneder kan forældrene igen søge om en plads på lavere timetal. Lederen kan i særlige tilfælde dispensere fra de regler, forældrebestyrelsen har fastlagt. Forældrebestyrelsen i Haderslev Kommunale Dagpleje har besluttet følgende for brug af deltidspladser: 1. 4 dage med 8 timer samt en fast ugentlig fridag, som fastlægges for 4 uger af gangen dage med 6½ time og 1 dag med 6 timer. For begge muligheder for deltidspladser gælder det, at børnene ligesom ved fuldtidspladser skal være hos dagplejeren senest kl. 9. Forældrene har på aftalesedlen skrevet hvordan de ønsker deres 32 timer fordelt. Dette skal overholdes og kommer barnet en dag senere end det aftalte, må barnet IKKE blive længere om eftermiddagen, de kan ikke flytte rundt på tiderne. Det er IKKE en flexordning. Hvis forældrene permanent ændrer tiderne, skal aftalen om mødetider ændres i samarbejde med dagplejeren, den pædagogiske dagplejekonsulent og gæsteplejeren gøres bekendt med de nye tider. I din ansættelseskontrakt forpligter du dig til at modtage gæstebørn under kollegers fravær. Du kan højst modtage 5 børn heraf er den ene plads til gæstebørn. Det tilstræbes, at dit hjem højst tæller to børn under 1 år og højst 1 tosproget barn.

16 Henvendelse til andre myndigheder I forbindelse med din ansættelse har du: 1. accepteret, at der indhentes børneattest på dig 2. accepteret, at der indhentes straffeattest på din ægtefælle og hjemmeboende børn over 14 år (den kriminelle lavalder) 3. oplyst, om du har været dømt efter borgerlig straffelov og om din ægtefælle/samlever har været dømt efter borgerlig straffelov. Børneattest/straffeattest Ved ansættelse i Haderslev kommunale dagpleje indhentes der børneattest på den ansatte. Herudover indhentes der straffeattest på alle andre hjemmeboende over 14 år (den kriminelle lavalder). Skulle der efterfølgende ske det, at en i husstanden begår en lovovertrædelse og derfor ikke længere har en ren straffeattest, har du som dagplejer oplysningspligt i forhold til at give besked til kontoret. Ligesom du skal orientere kontoret, når dine egne børn fylder 14 (den kriminelle lavalder). Såfremt der flytter en ny mand/kæreste ind hos jer eller et stort barn over 14 år midlertidigt flytter hjem igen, måske for en kortere periode, er I også her forpligtiget til at give kontoret besked. Efterfølgende vil der så blive indhentet de fornødne attester. En børneattest: er en særlig straffeattest, der indeholder oplysninger om domme om sædelighedsforbrydelse mod børn. En straffeattest: er et dokument, der viser en persons tidligere lovovertrædelser Dagplejen Hvis noget i forhold til ovenstående ændrer sig under din ansættelse, er du forpligtiget til at underrette din leder.

17 PLEJE/AFLASTNINGSBØRN Hvis du i dit ansættelsesforhold som dagplejer yderligere ønsker at få et barn i familiepleje/aflastning skal du drøfte det med din pædagogiske dagplejekonsulent. Hun vil sammen med den daglige leder ved en samtale drøfte dine samlede ressourcer og først efter en endelig godkendelse fra lederen, kan du tage imod pleje/aflastningsbørn. EGNE BØRN Har du egne børn under 5 år, er der ikke noget i vejen for, at de holder en fridag fra institutionen engang imellem, dog skal du være opmærksom på at egne børn under 5 år tæller med i børnegruppen og at du samlet ikke må have mere end 5 børn. Så det vil sige, har du dine 4 dagplejebørn og et gæstebarn kan dit eget barn ikke holde fri fra institutionen med mindre, der er en anden voksen i dit hjem til at tage sig af dit eget barn. Dagplejeren kan ikke have besøg af et barnebarn/andre børn under skolealderen med mindre der er en anden person, der passer børnene. Ved særlige omstændigheder kontakt da den pædagogiske dagplejekonsulent. Besøg af børnebørn under skolealderen kan ikke planlægges på forhånd, da du skal stå til rådighed for gæstebørn hver dag. Har du en seniorordning, hvor du har fravalgt gæstebørn: se venligst afsnittet om seniorordning. AMBULANCEBREV Alle medarbejdere i Haderslev Kommune udfylder ved ansættelse et ambulancebrev. Ambulancebrevet skal bruges, hvis der sker dig noget i arbejdstiden, vi vil så altid vide, hvor og til hvem vi skal give besked om det, der er hændt dig. Du vil også skulle oplyse om, der evt. er egne børn, der skal hentes i institution osv. Ambulancebrevet arkiveres i din personalemappe. Du er selv forpligtiget til at give besked, hvis der sker ændringer, der er vigtige for oplysningerne på dit ambulancebrev.

18 INDRETNING AF DAGPLEJEHJEM Vi forventer, at du indretter et værelse, (eller en ende af stuen, der specielt er til dagplejebørnene) sådan at det passer til børnenes behov, bl.a. med reoler, kasser el.lign. til legetøj, således at børnene kan overskue, hvilke muligheder der er og selv kan deltage aktivt ved oprydningen. Værelset skal være lyst og venligt - vi henviser til dagplejens børnemiljøvurdering og der skal være mulighed for at røre sig på gulvet. En meget stor del af en dagplejedag foregår netop på gulvet. Vær opmærksom på den rette temperatur i børnenes opholdsrum (min.20) og evt. træk gener ved gulvet. Der er stor forskel på, hvor varmt børnene kan have det, hvor meget tøj de har på osv. Som udgangspunkt kan børnene også færdes i den øvrige del af huset, når forholdene tillader det. Udenfor stilles der krav om lukket have med gode muligheder for udfoldelse. Dagplejekontoret sørger for høje stole, tvillingebarnevogn, madrasser, puslepuder osv. Forældrene skal stille barnevogn til rådighed for dagplejeren samt en godkendt barnesele.

19 INVENTAR Du er forpligtet til at opbevare legetøj og inventar på forsvarlig måde. Barnevogn, klapvogn, cykler og lign. bør sættes ind/dækkes til, når de ikke er i brug. Ud over det startsortiment du får ved ansættelsen, kan du købe legetøj for et årligt beløb. Det er vigtigt at tænke over, hvor godt legetøjet er og til hvilken pris, det kan købes. Legetøjet skal være godkendt efter gældende regler til 0-3 årige børn forhør dig evt. der, hvor du køber legetøjet. Dagplejere kan sammen købe større ting, som den enkelte ikke har råd til at købe alene og på skift have tingene til rådighed. Se nedenstående vedr. indkøb af legetøj. Ingen bryder sig om at modtage snavset legetøj og inventar, derfor skal du sørge for fornøden rengøring af materialerne inden aflevering. Når du ophører som dagplejer, skal alt inventar og legetøj afleveres til dagplejekontoret i rengjort stand. Alle dagplejere udfylder en inventarliste over de ting, der er dagplejens. Listen afleveres til den gruppeansvarlige, der på den måde har et samlet overblik over, hvad der findes af barnevogne, stole o.s.v. i distriktet. Indkøb af legetøj Ved indkøb af legetøj skal I som dagplejere holde øje med evt. advarselssymboler. F.eks. er legetøj, som ikke må bruges af børn under 3 år, forsynet med et rødt advarselssymbol. Advarslerne kan også være skrevet med tekst. Alt legetøj skal have et CE-mærke, som skal være placeret et synligt sted på emballagen eller på en label, hvis det f.eks. er et tøjdyr. Er der ikke noget CE-mærke, opfylder legetøjet med stor sandsynlighed ikke sikkerhedsbestemmelserne. CE-mærkning: CE-mærket viser, at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. Krav der er fælles i hele EU. CE-mærket er ikke et godkendelsessymbol. I stedet er det producentens erklæring om, at legetøjet overholder kravene i lovgivningen. Vi vil opfordre jer til at være meget bevidste om det legetøj, I køber til dagplejebørnene. Kig efter varedeklarationerne og er I i tvivl, om det er godkendt til jeres aldersgruppe, så undlad at købe det. Legetøjet skal have et pædagogisk formål, meget af det legetøj, der sælges i dag, er ikke beregnet til brug af mange børn hver dag og går derfor meget let i stykker.

20 Vi er klar over, at jeres legetøjspenge ikke rækker til de mange og store indkøb, men vi opfordrer jer til hellere at købe en god ting, frem for fem dårlige ting, der er i stykker inden årets udgang. Og så vil vi gerne slå et slag for, at I bytter legetøj med jeres kolleger, så det legetøj, I har, er tilpasset den aldersgruppe, I p.t. har indskrevet. Vedligeholdelse af barnevogne Barnevognskassen: Den daglige vedligeholdelse består i alm. rengøring. Det vil sige aftørring af kassen ind og udvendig (hvis vognene er i nappa). Brug en opvredet klud med sulfovand. Støvsug bunden og husk at lufte madrasserne jævnligt. Kalechestiverne skal have en dråbe olie engang imellem. Pas på vognen ikke bliver våd indeni ved eks. regnvejr - det ødelægger bunden. Stellet: Malet: alm. aftørring. Kommer der ridser i malingen, skal de lappes. Der kan købes reparationslak fra fabrikkerne. Krom: stellet skal pudses jævnligt. Hjul: Skal aftørres og af og til have lidt fedtstof. Tag hjulet af hvis akslen og navet (hullet i hjulet) er beskidt. Rengøres med sulfovand. Derefter smøres med en lille klat specialfedt på akslerne og hjulene sættes på igen. Når akselspidsen er velsmurt ruster de ikke. Skulle akslen være rusten, sliber du med et stykke sandpapir, så hjulet igen kører uhindret rundt. Bemærk samtidig om bøsningen (den lille plastdims inde i navet) er intakt. Kører man rundt med en slidt bøsning, ødelægges både hjul og aksel. De hjul, der bruges på barnevogne, er faste hjul. Dvs. at hvis hjulet først er ekset, kan det ikke repareres. Pas derfor på når du går op og ned af kantstenen. Kør altid vinkelret på forhindringen. Vrid ikke vognen rundt, når du skal dreje. Ved større reparationer kontakt kontoret.

21 ARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M. Arbejdssedlerne indsendes elektronisk/manuelt til kontorerne i Nord/Syd og vest senest d. 4. i hver måned. Vi vil be dig udfylde arbejdssedlerne korrekt, tydeligt og med de nødvendige oplysninger, der skal til for at din løn kommer til at passe. Din lønseddel udsendes elektronisk som E post. Meddelelser Beskeder til forældrene f.eks. referat fra forældrebestyrelsesmøder o.lign. vil vi be dig hænge op på opslagstavlen, så det er tilgængeligt for dine forældre. Der vil med jævne mellemrum blive sendt en INFO ud til alle dagplejere. INFO kommer ud til jer via de gruppeansvarlige. Vi opfordrer jer til at gemme jeres INFO, da det vil være her vigtige informationer og oplysninger gives til jer. Budget for den enkelte dagplejer og gruppen En gang årligt vil der blive meldt ud til jer, hvad den enkelte dagplejer/gruppen har at disponere over til legetøj, arrangementer, materialer m.v. Beløbene fastsættes ud fra de overordnede økonomiske rammer og i samarbejde med dagplejernes MED udvalg. I henhold til reglerne om økonomisk decentralisering kan I overføre uforbrugte beløb fra et år til det næste efter følgende principper: Normalt max halvdelen af det tildelte års budget. Beregnet til indkøb af større ting. Forudgående aftale med de pædagogiske dagplejekonsulenter/sekretærerne. Der forefindes ikke kontanter på dagplejekontorerne, så afregning af udlæg sker ved at du indsender bonner (husk at påføre dit navn og om det er fra dit eget legetøjsbudget eller fra jeres fælles disponible beløb) herefter bliver pengene overført til din nemkonto. Bonnen må kun indeholde ting købt til dagplejen (ikke private indkøb).

22 UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLER Du skal udfylde arbejdssedlerne omhyggeligt, så alle felter, der har betydning for lønberegningen, er udfyldt korrekt. Dagplejekontoret påtager sig ikke ansvar for at notere forglemmelser, ligesom det skal understreges, at rettelser på et senere tidspunkt er besværlig og meget tidskrævende. Både for os og lønningskontoret. Sådan udfylder du arbejdssedlen korrekt (punkterne svarer til numrene på felterne i kopien af arbejdssedlen (bilag): 1. Personlige oplysninger: Navn, cpr.nr. antal børn, ansættelsesforhold. 2. Lønperiode: Måned 3. Planlagt arbejdstid: Noter din åbningstid hver måned af hensyn til beregning af evt. overarbejde og ferie-/fridagsregnskab. 4. Faste børn: Noter alle afvigelser angående de faste børn hvert fast barn har en kolonne. Initialer er nok. 5. Gæstebørn: Noter alle gæstebørn. Initialer er nok. 6. Dagplejer s: Noter alt hvad der er omkring dine forhold AF, DF, FL osv. i denne kolonne. 7. Kurser/Møder: Noter i bemærkninger hvilket arrangement og klokkeslæt. 8. Overarbejde: Hvis gæstebørn bruger tid ud over din åbningstid, noteres afvigelsen med klokkeslæt. Sæt kryds om det drejer sig om: a. Tilfældig : gæstebørn anvist i morgenvagten eller i løbet af dagen b. Planlagt: aftalt gæstepleje 9. Andet overarbejde: noteres med art og tidsrum

23 10. Dagplejers underskrift: underskriv arbejdssedlen til bekræftelse af, at de noterede oplysninger er korrekte. Skriv to sedler eller tag en kopi, så du har en, når du skal tjekke din lønseddel. Vær opmærksom på: Afvigelser: Alle afvigelser skal noteres, så der er fornødent dokumentation, f.eks. beregnes overtid kun, hvis din planlagte arbejdstid og barnets mødetid er noteret. Distriktsmøder: Afspadsering: Flex: Noteres AA og klokkeslæt. Afregnes med en ½ afspadseringsdag. Noteres AF- dage noteres i ½ eller 1/1 dage ikke timetal. Noteres FL. Angiv timetal og klokkeslæt i afvigelser i planlagt tid. Ferie: Noteres DF. Hele uger noteres med 48 time, enkelte dage noteres med det planlagte timetal pr. dag. (5 ugers ferie = 240 timer). Du skal være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for afvikling af det korrekte antal ferietimer. Der kan træffes aftale med kontoret om at overføre ikke afholdte ferietimer. Hvis ikke du gør dette er ferietimerne tabt og afregnes efter ferielovens regler til feriefonden efter 2. maj. 6. ferieugestimer: Noteres FF. Angiv timetal. Ikke afholdte timer overføres efter 2. maj, hvis ikke du har truffet aftale om udbetaling. Funktionsløn: Gæstepleje: Kursus/møder: Noter under bemærkninger, hvis der gives funktionsløn på et barn også når barnet er i gæstepleje. Udløser vederlag efter gældende regler i overenskomsten. Noteres med art og klokkeslæt. Afregnes i flextimer. Tjek altid om din lønsedlen stemmer. Kontroller afholdte dage og timer med teksten på lønsedlen. Tilgodehavende dage/timer fremgår af saldi nederst på lønsedlen.

24 Dagplejerens navn 1. Planlagt arbejdstid 3. on ma: to ti fr Periode 2. Arbejdsseddel for dagplejere CPR nummer 1. Ansat i over 4 år Ansat i over 6 år 4 børn 5 børn vest øst BF = Barn ferie BS = Barn syg AF = Afspadsering AA = Aftenarrangement DF = Dagplejers ferie DS = Dagplejer syg FL = Flex timer DK = Dagplejer kursus FF = Feriefridag EB = Eget barn syg TF = Tjenestefri LP = Ledig plads 4. Faste børn 5. Gæstebørn 6. Dagplejer s Navn: SP HV SR SL DF/DS/AA m.v. Uge/dato 19 Man 7. Kurser / Møder. Tirs AA Ons Tors BS 8. Afvigelser i planlagt tid. Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. Fre OH X Uge/dato 20 Man Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. Tirs BF PJ X Ons Tors Fre Uge/dato 21 Man Tirs Ons AF DF 10 T DF 10 T FF 10 T Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. Tors BF BF OH+PJ X Fre Uge/dato 22 Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. Man X Tirs Ons Tors Fre Uge/dato 23 Man Tirs Ons Tors DK Fre Bemærkninger D 2. : GRUPPEMØDE D 22. : FOR SENT AFHENTET BARN (SP) D 31.: LÆREPLANSKURSUS Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf. Disp. pleje 9. Overarbejde Aftenarrangement Afspadserings dage Afspadserings timer betaling Optjent afholdt Optjent afholdt Forskudt tid TF kode 6451/ I alt Afv. lønklasse xx Dagplejerens underskrift 10. Arbejdslederens attestation Afholdt ferie i timer Afholdt feriefridagstimer Tillæg omlagte timer

25 TILLÆG TIL FRIHEDSREGULATIVET Under afsnittet frihed uden løn står følgende: Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøg m.v. så vidt muligt foregår uden for normal arbejdstid. Dette gælder for såvel eget vedkommende, som når det drejer sig om ledsagelse af børn. Undtagelse: Ved speciallæge konsultationer og ambulatoriebesøg samt konsultation hos jordmoder kan der gives frihed med løn i fornødent omfang til både deltidsog fuldtidspersonale. Vi har undersøgt nærmere på personale og lønningskontoret, hvad der ligger i ordet kan. Det skal forstås på den måde, at kommunens ansatte har ret til frihed med løn til konsultation ved læge for lidelse, til lægeordinerede behandlinger og til konsultation hos jordmoder med løn. Altså alt hvad lægen henviser til giver ret til frihed med løn. Vælger man f.eks. selv at kontakte en fysioterapeut/kiropraktor eller lignende kan der gives frihed men uden løn. Eksempel: Har en dagplejer fået godkendt TF med løn til besøg hos speciallæge, gives der tjenestefri fra det tidspunkt man kører hjemmefra og til man kommer hjem igen. Den resterende tid flexes, hvis ikke der er aftalt, at I skal arbejde før og/eller efter lægebesøget. Har en dagplejer fået godkendt TF uden løn skal der bruges flextimer. Dagplejen, den

26 Tjenestefrihed Frihed med løn Begivenhed: Til eget bryllup og sølvbryllup. På eksamensdagen (relevant uddannelse). Dagen før eksamen (når dagen er en arbejdsdag). Ved ansattes 50, 60 og 70 års fødselsdag Ved ansattes 25, 40 og 50 års jubilæumsdag Dødsfald i familien Bisættelse af kollega Donorvirksomhed Faderen i forbindelse med eget barns fødsel Ved eget barns konfirmation Øvrige forhold Retningslinier: På selve dagen Ja Ja Ja Ja Ægtefælle, samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, søskende, forældre, svigerforældre og bedsteforældres død ydes tjenestefrihed i nødvendigt omfang. Frihed til at deltage i følget i det omfang tjenesten tillader. Ja Ja Ja Nærmeste leder kan derudover bevilge tjenestefrihed i særlige tilfælde. Frihed uden løn Begivenhed: Læge- og tandlægebesøg, lægeordineret behandling. Ægtefælles runde fødselsdage Ved ægtefælles jubilæum Frihed med og uden løn: Retningslinier: Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøg mv. så vidt muligt foregår uden for normal arbejdstid. Dette gælder for såvel eget vedkommende, som når det drejer sig om ledsagelse af børn. Undtagelser: Ved speciallægekonsultationer og ambulatorie besøg samt konsultation hos jordemoder kan der gives frihed med løn i fornødent omfang til både deltids- og fuldtidsansat personale. Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydes frihed i nødvendigt omfang uden løn. Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydes frihed i nødvendigt omfang uden løn.

27 Børns, ægtefælles alvorlig eller længerevarende sygdom Der henvises til den overenskomstmæssige aftale om fravær af familiemæssige årsager.

28 BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG. Fortolkningsbidraget er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over reglerne om barnets 1. og 2. sygedag. Det fremgår af de enkelte overenskomster, at der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis: - barnet er under 18 år, og - har ophold hos den ansatte, og - fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og - det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Personkreds: Et barn betragtes altid som havende ophold hos den ansatte, når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor eller opholder sig hos sine adoptivforældre. Tilsvarende gælder, hvor den ansatte har forældremyndighed over det hjemmeboende barn - uden at være biologisk- eller adoptivforælder. Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet. Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden form for bofællesskab, hvor man f.eks. efter tur passer kollektivets/bofællesskabets syge børn. Efter en konkret vurdering kan der således gives tjenestefrihed til afholdelse af barnets 1. og 2. sygedag til en "papforælder". Det afgørende er hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet. Barnets 1. sygedag: Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende i alle tilfælde er, at der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet. Barnets 1. sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver syg. Hvis barnet bliver sygt sent på døgnet og det som følge heraf ikke er muligt at finde anden pasningsmulighed, vil barnets 1. sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag. Bliver barnet eksempelvist syg på en fridag, så har medarbejderen ikke mulighed for at holde barnets 1. sygedag på den efterfølgende arbejdsdag. I dette tilfælde kan medarbejderen holde barnets 2. sygedag, såfremt det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. Det er kun muligt at holde barnets 1. sygedag én gang. Dette gælder i de tilfælde, hvor begge forældre er kommunalt, regionalt eller statsligt ansat samt i de tilfælde, hvor den ene af forældrene er privat ansat og den anden forældre er offentligt ansat.

29 Spørgsmålet om fortolkning af barnets 1. sygedag har tillige været behandlet i en faglig voldgift mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening af 5. juli KL skal i den forbindelse henvise til KL s indlæg på arbejdsgiverweb den. 27. juli 2005, som fortsat er gældende. Barnets 2. sygedag: Barnets 2. sygedag kan afholdes fra den 1. april Barnets 2. sygedag holdes i forlængelse af barnets 1. sygedag efter de samme kriterier som gælder for afholdelse af barnets 1. sygedag. Det vil sige, at det også her er afgørende, at der er opstået et akut pasningsbehov, der gør fraværet nødvendigt. Barnets 2. sygedag afholdes på den efterfølgende kalenderdag uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Afholdes barnets 1. sygedag eksempelvis om fredagen, så er barnets 2. sygedag om lørdagen på den efterfølgende kalenderdag. Barnets 2. sygedag ligger således ikke om mandagen. Barnets 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at en ansat kan bevilges tjenestefrihed på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt barnets 1. sygedag. Bliver faderen, der er privatansat, kaldt hjem for at passe sit syge barn og bliver moderen, der er kommunalt ansat, hjemme og passer barnet dagen efter, så holder moderen barnets 2. sygedag. Situationen er den samme, hvis faderen er offentligt ansat. Er begge forældre kommunalt ansat, så kan forældrene kun afholde barnets 1. og 2. sygedag én gang, dvs. at forældrene ikke kan blive hjemme ved barnet i sammenlagt 4 arbejdsdage.

30 SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF GÆSTEPLEJE Sygemelding skal ske telefonisk til morgenvagten/kontoret fra kl Kl for de dagplejere der åbner kl Du skal ringe, så der er god tid til at planlægge gæstepleje og kontakte forældrene. Giv morgenvagten besked, hvis forældre har særlige ønsker mht. til tidspunkt el.lign. Vestafdelingen: Morgenvagten er opdelt i to områder: 1. Over Jerstal/Vedsted, Bevtoft, Nustrup/Skrydstrup, Gram, Arnum og Fole, som ringer til: Else Marie, tlf Birgitte Bødker, tlf Tina Skovgaard, tlf Hammelev, Sommersted, Vojens Øst, Vest, og Midt, som ringer til: Louise Sehested, tlf Tina Skovgaard, tlf Jette Sølbek-Severin tlf Ugeplan over hvem du skal ringe til, udsendes for ½ år af gangen. Morgenvagten starter fredag morgen og slutter torsdag morgen. Hvis telefonen melder der er i øjeblikket ikke kontakt med telefonen er det fordi den er optaget, den er tændt, så prøv igen! Hvis der opstår problemer med mobilnumrene kan Tove Nielsen kontaktes på eller Nord/Syd afdelingen: Ring til dagplejekontoret på (mobil hvis telefonen ikke svarer). Hvis du pga. af en kollegas sygdom får et barn i gæstepleje, bliver barnet hos dig, indtil du får besked om, at din kollega er raskmeldt. Det er din opgave at udveksle nødvendige oplysninger med forældrene, herunder mødetider.

31 Raskmelding sker til kontoret, senest dagen før du starter igen, inden kl , så vi har god tid til at ringe besked om raskmelding. Om fredagen er dette særlig vigtigt, idet en fortsat sygemelding i ugen ef ter ofte medfører omplaceringer af gæstebørn. Derfor skal raskmelding til mandag morgen ske tidligst muligt og senest fredag kl Hvis du er i tvivl, om du bliver rask efter weekenden, skal du drøfte situationen med den pædagogiske dagplejekonsulent og træffe nødvendige aftaler. Husk, sygemelding og raskmelding kan ikke ske pr. sms eller telefonsvarer. Ved sygdom i længere tid forventes det, at du med mellemrum orienterer din pædagogiske dagplejekonsulent om, hvordan du har det af hensyn til planlægningen og sådan at eventuelle ændringer vedrørende børnene afklares hurtigst og bedst for alle parter. Ved sygdom over en længere periode træder kommunens sygdomspolitik i kraft, det vil sige, der afholdes sygesamtaler med jævne mellemrum. Sygefravær Indsatsen mod sygefravær skal opleves konstruktivt af både medarbejdere og ledere. Hvorfor en indsats mod sygefravær i Haderslev kommune? For at fastholde medarbejderne på arbejdspladsen For i så høj grad som muligt at sikre medarbejderne tilknytning til arbejdsmarkedet generelt. For at sikre, at medarbejderne har de bedst mulige arbejdsbetingelser, så sygdomstilfælde forårsaget af et ikke tilfredsstillende psykisk eller fysisk arbejdsmiljø reduceres. For at medvirke til, at krav og forventninger i arbejds- og privatliv afstemmes. For at have det mindst mulige sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværssamtalen som redskab. Der er flere former for samtaler alt afhængig af fraværets længde og karakter. Ved hver samtale skal leder og medarbejder være helt enige om:

32 Hvad er formålet? Hvor og hvornår finder samtalen sted? Hvem deltager? Der skal komme konkrete resultater ud af samtalen. Der skrives altid referat af samtalerne. Lederen tager notat ved telefonsamtaler. Medarbejderen får kopi af referater og notater og kan spørge uddybende. Medarbejderen har ret til bisidder ved alle sygefraværssamtaler. Det er lederen, der inviterer til en sygefraværssamtale. Samtalen behøver dog ikke nødvendigvis at finde sted på arbejdspladsen, men kan finde sted hjemme hos medarbejderen, på hospitalet eller lignende. Det er vigtigt, at lederen skelner mellem sygefraværssamtalerne og tjenestelige samtaler. Den nærmeste leder tager kontakt til den sygemeldte efter 3 dages fravær. Dette for at udvise omsorg og interesse. Den første sygefraværssamtale kan foregå telefonisk, men den nærmeste leder kan også efter samtykke fra medarbejderen aflægge medarbejderen et besøg. Den nærmeste leder tager initiativ til afholdelse af sygefraværssamtale, når en medarbejder: Har haft 14 sammenhængende fraværsdage (lønningskontoret tager kontakt til afdelingen). Den nærmeste leder gør samtidig medarbejderen opmærksom på de papirer vedr. sygemeldingen, der skal udfyldes og indsendes rettidig, så arbejdspladsen ikke mister refusionen. Har haft 5 kortere fraværsperioder indenfor et tidsrum på 3 måneder. Har påfaldende mønster i sygefravær (f.eks. mandag/fredag sygdom). Ved sygefraværssamtalen kan inddrages flere parter alt efter behov og ønske fra medarbejderens og (eller lederens side: tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, egen læge, psykolog, fagforeningsrepræsentant, personaleleder eller lignende.

33 I løbet af samtalen bør det aftales, hvad der videre skal ske. Der kan laves et eller flere løsningsforslag. Det kan f.eks. dreje sig om nedsat eller ændret arbejdstid, nyt funktionsområde, særlige helbredsforanstaltninger eller mulighed for at deltage på arbejdet under sygemeldingen efter aftale med dagpengekontoret. Senest efter 8 ugers fravær skal der ske en afklaring ved en fornyet sygefraværssamtale. I lange sygefraværsforløb (over 8 uger) holdes der sygefraværssamtaler ved ændringer i situationen (f.eks. nye lægeoplysninger). Som hovedregel mødes leder og medarbejder 1 gang pr. måned. Der henvises i øvrigt til: Fokus på omsorg ved sygefravær (findes på intranettet). Dagplejen Vær opmærksom på, at fradraget ikke længere gives efter 90 sygedage. Du skal selv kontakte skattekontoret mhp. at få ændret skatteoplysningerne. Ved pludseligt opstået sygdom hos egne børn kan der i tilfælde, hvor pasning ikke kan klares på anden måde, gives frihed til barnets 1. og 2. sygedag. Medarbejdere har ikke krav på barnets 1./2. sygedag, men kan få fri, hvis det kan lade sig gøre mht. gæstepleje. Vær opmærksom på, at barnets 1. sygedag ikke kan bestilles forud (da den forudsættes at være pludseligt opstået). Hvis eget barn ligger syg hjemme, skal dit barn kunne tage vare på sig selv og må ikke være afhængig af dig i den tid, du har dagplejebørn. Du kan få tjenestefri i forbindelse med eget barn, i overensstemmelse med centrale regler (forhør nærmere på dagplejekontoret, herunder om muligheden for at få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste). Ved besøg hos sundhedsplejerske, tandlæge m.v. med eget barn planlægges omsorgsdage, flex, eller 1 AF-dag. Rutinemæssige læge- og tandlægeundersøgelser planlægges med fridage. Hvis du akut skal til læge eller tandlæge skal du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulent. I vil så sammen finde en løsning til pasning af dine børn.

34 Hvis du er henvist til speciallæge konsultation gives der i fornødent omfang fri. Aftal nærmere med din pædagogiske dagplejekonsulent. Som hovedregel skal alle former for læge/tandlægebesøg foregå udenfor normal arbejdstid. Dette gælder også ved ledsagelse af børn. Kontoret vil være behjælpelig med en AF-dag, feriedag eller lignende, hvis du skal af sted i arbejdstiden. Barselsorlov gives efter lovens regler herom. Hvis du er gravid, har du pligt til at meddele dette til dagplejekontoret senest 3 måneder før den forventede fødsel. I barselsperioden gives ikke fradrag. Hvis du bliver syg, hvor der var planlagt en AF dag, får du en erstatningsfridag.

35 FLYTNING Dagplejers flytning/hussalg Planer om flytning/hussalg skal meddeles til dagplejekontoret så tidligt som muligt. Enhver adresseændring betragtes som en opsigelse. Ved adresseændring indenfor kommunen kan genansættelse finde sted, såfremt boligen kan godkendes og der er behov for dagplejere i området. Børns flytning Vær med til at sikre at vi får meddelelse om ændring af børnenes adresse og telefonnummer, også hvis forældrene skifter arbejde.

36 SAMARBEJDE Arbejdet som dagplejer betyder en del forpligtelser udadtil. Du skal kunne samarbejde med mange mennesker, og der stilles store krav til tolerance, samarbejdsevne og frem for alt: evnen til at lytte. Du vil blive vurderet på mange forskellige ting, f.eks. hvordan du selv ser ud, hvordan dit hjem ser ud, din væremåde og fremtoning m.m. Det gælder både i dit hjem og når du færdes blandt andre. Det er en god ting at tænke på, hvad du selv ville lægge mærke til, hvis du trådte ind i et hjem, hvor dit eget barn skulle være hver dag. Det forventes af dig, at du er imødekommende overfor forældrenes ønsker med hensyn til deres barn i den udstrækning, du kan få det til at fungere med de andre børn i gruppen, samt dine personlige holdninger. Endvidere at du orienterer forældrene om planlagte arrangementer, ændringer i børnegruppen, dagens forløb, positive, sjove og gode oplevelser således at forældrene får en god fornemmelse af deres barns hverdag. Det er nemmere at snakke med forældrene om eventuelle problemer omkring deres barn, hvis du i dagligdagen også husker at fortælle selv de små oplevelser, I har haft i dagens forløb. Samtidig er det lige så vigtigt, at forældrene også får mulighed for at fortælle dig om barnets oplevelser derhjemme. Opstår der problemer, er det nødvendigt hurtigt at få dem drøftet igennem for at undgå misforståelser og konflikter.

37 SAMARBEJDE I GRUPPEN Dagplejerne i Haderslev Kommune er opdelt i distrikter. Inden for distrikterne er der mindre grupper, som arbejder tættere sammen. I hvert distrikt er der ansat en gruppeansvarlig, der i det daglige er bindeled mellem dagplejerne og kontoret. Samarbejdet i de små grupper vedrører f.eks. legestue, samarbejde om overordnede projekter, udveksling af ideer, planlægning af arrangementer for børnene, drøftelse af arbejdsforhold, fordeling af legetøj og inventar, planlægning af ferie, fridage og meget mere. Dagplejerne er forpligtiget til at samarbejde omkring gæstepleje ved besøg i gæstehjemmene, sådan at børnene bliver fortrolige med gæsteplejeren og børnegruppen i dennes hjem. I nogle distrikter er der særlige gæstehjem eller gæstepladser, som benyttes forud for den 5. plads. Det forventes af dig, at du deltager i gruppearrangementer og at du aktivt går ind i samarbejdet. Samarbejde: stiller krav giver ansvar skaber udfordring giver mulighed for udvikling Pt. afholdes der årligt 3(4) aftenmøder og et fællesmøde. Der er mødepligt og deltagelse udløser ½ AFdag. Har du ferie på mødetidspunktet, kan du vælge at deltage i møderne, men du er ikke forpligtiget. Gennem gruppesamarbejdet opstår et solidt fællesskab, hvor dagplejerne støtter og inspirerer hinanden. Gruppen har ofte en fin fornemmelse for, hvad den selv kan klare og hvornår det er rimeligt og relevant at inddrage den pædagogiske dagplejekonsulent. Hver gruppe har et beløb til rådighed, der giver flere muligheder for at tage på små og store ture, lave fester el. lign. sammen med børnene, enten hele gruppen samlet eller i mindre grupper, alt efter børnenes/dagplejernes behov og interesser.

38 Gruppeansvarlig: Overordnet beskrivelse af funktionsområdet. Den gruppeansvarliges funktion overfor ledelsen/den pædagogiske dagplejekonsulent: Koordination mellem ledelsen og distriktet. Koordination mellem distriktet/børnehaven. Deltagelse i arbejdsgrupper i forhold til allerede igangsatte/nye projekter. Deltagelse i møder for de gruppeansvarlige. Den gruppeansvarliges ansvar er alene af faglig karakter. Gruppebudget sendes til ledelsen. Afholdelse af distriktsmøder, indkaldelse til mødet, ledelse af mødet og referat fra mødet (den gruppeansvarlige må gerne uddelegere arbejdsopgaver). Nyansatte dagplejere skal i en middagspraktik hos den gruppeansvarlige. Ansvarlig for at ferieplanlægningen er i overensstemmelse med givne retningslinier. Ansvarlig for videregivelse af vigtige oplysninger. Det kan være af personalemæssig karakter eller lignende. Den gruppeansvarliges funktion overfor dagplejerne: Information til gruppen. Ansvarlig for gruppebudget. Tovholder for legestueaktiviteter. Koordinering af ønsker til kurser indsendes. Ansvarlig overfor ferieplanlægning, fridage m.m. kan uddelegeres Tovholder på diverse arrangementer i gruppen. Kan uddelegeres specielt i de delte distrikter. Opstart af nyansatte dagplejere (middagspraktik). Koordinering af inventar i gruppen. Praktiske arbejdsopgaver: bestilling af sand, lønsedler, post, m.m. Der, hvor det vil give god mening, må den gruppeansvarlige gerne uddelegere arbejdsopgaver til kollegerne. Der vil forelægge en skabelon til, hvordan og hvad en dagsorden til et distriktsmøde skal indeholde. Dagplejen den

39 SAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORET Ledelsen Ledelsen består af Tove Nielsen, der er leder og daglig leder i Vest og Karen G. Bech, der er souschef og daglig leder i Nord/Syd. Vores fundament bygger på: Tillid Respekt Medindflydelse Loyalitet Vi arbejder ud fra værdibaseret ledelse. Den pædagogiske dagplejekonsulent Den pædagogiske dagplejekonsulents arbejde består i at: 1. føre tilsyn med børn og dagplejehjem, følge børnenes udvikling, 2. yde dagplejeren støtte/vejledning og supervision, herunder samarbejde med forældrene efter behov. 3. deltage i opstartsmøder og medvirke til etablering af et godt samarbejde 4. afholde medarbejdersamtaler med dagplejerne i distriktet. 5. drøfte APV, børnemiljøvurdering og barnets bog med dig. Det er vigtigt, at der fra starten bliver etableret et tillidsforhold mellem dig og den pædagogiske dagplejekonsulent. Det forventes af dig, at du er åben og ærlig, parat til at give og modtage kritik og naturligvis i samarbejde med pædagogen bearbejde kritikken. Du skal give udtryk for dine holdninger og ønsker, så der ikke opstår misforståelser om dine forventninger til arbejdet. Den pædagogiske dagplejekonsulent er også forældrenes pædagogiske konsulent, dvs. at hun også skal samarbejde med forældrene og være med til at sikre, at forældrene er tilfredse med dagplejen. Forældre, som er utilfredse med forhold i dagplejehjemmet, kan kontakte den pædagogiske dagplejekonsulent for at drøfte disse forhold. Hvis der er ønske om det/mulighed for det, kan dagplejeren, forældrene og den pædagogiske dagplejekonsulent drøfte problemerne igennem i fællesskab. Det er den pædagogiske dagplejekonsulents opgave at sikre, at såvel dagplejerens som forældrenes interesser bliver respekteret.