Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011"

Transkript

1 Praktikha ndbog Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rammer for praktik... 3 Uddannelsens formål:... 3 Bekendtgørelsens bestemmelser vedr. praktik... 3 Bekendtgørelsens bilag 7: praktikkens faglige indhold... 5 Før praktikken starter... 7 Tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser... 7 Den studerendes kontaktbesøg på praktikstedet... 7 Uddannelsesaftale... 7 Foreløbige læringsmål... 8 I praktik... 9 Endelige læringsmål... 9 Praktikperiodernes faglige indhold praktik med fokus på iagttagelse Praktik med fokus på den studerende linjefag Det tværprofessionelle element praktikperiode: specialisering: Bekendtgørelsen om specialisering Specialiseringsundervisning Teori og praksis Praktikdokument Praktikdokument som støtte til refleksion Den studerendes selvevaluering som en del af praktikdokumentet Progression i praktikken Samarbejde og gensidige forventninger Forventninger til praktikstederne Vejledning Vejledningstemaer Forventninger til vejlederen Forventninger til uddannelsesstedet og uddannelsesstedets studievejledere Forventninger til den studerende Lærings og -refleksionsformer: Praktikprojekt Anonymitet i praktikopgaven /3-delsbesøg og 2/3-dels udtalelse Ved praktikkens afslutning Praktikvurdering Betænkeligheder ved at godkende praktikken Andre forhold det er vigtigt at være opmærksom på (tavshedspligt m.m.): Praktikperiodernes længde Uddannelsesaftale og ansættelsesaftale Straffeattest Ferie, barsel Studerendes personlige relationer til praktikstedet, vikararbejde Tavshedspligt Fysisk magtanvendelse og indberetningspligt Afbrydelse af praktikuddannelsen Praktik i udlandet Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge Litteraturliste

3 Forord Rammerne for praktik i pædagoguddannelsen er fastlagt i bekendtgørelsen. Nærværende praktikhåndbog beskriver hvorledes vi på pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup udmønter bekendtgørelsens tekst i praksis. Håndbogen skal ses som et fælles arbejdsgrundlag for samarbejdet om praktikuddannelsen for både praktikuddannelsesstederne, de studerende og deres uddannelsesstedets studievejledere. Vi har valgt at gengive bekendtgørelsens tekst. Herefter er håndbogen opbygget kronologisk svarende til før under og efter praktikforløbet, dels med fokus på organisatoriske forhold omkring praktik, dels med fokus på læring i praktikken. Forhold vedrørende den studerendes ansættelsesforhold er kun delvis beskrevet i håndbogen. For yderligere oplysninger herom henviser vi til PLS vejledning som kan findes på deres hjemmeside. Endelig kan vi anbefale undervisningsministeriets pjece Praktik i Pædagoguddannelsen, som kan hentes på vores hjemmeside under fanebladet praktik, hvor også øvrige skemaer og ordninger forefindes. Det er foranderlige tider. Det der tidligere hed henholdsvis Højvang Seminariet og Ballerup Seminariet er i dag slået sammen til Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn.. Og der er andre nye betegnelser, som også vil blive anvendt i denne håndbog. Det der tidligere hed seminarier hedder i dag uddannelsessteder. I praktikhåndbogen skelnes således mellem uddannelsessted og praktiksted, selv om det ikke er helt præcist. Pointen er jo netop at der foregår uddannelse begge steder. Tilsvarende skelnes mellem den studerendes praktikvejleder på praktikstedet og den studerendes holdvejleder på uddannelsesstedet. Det skal understreges at håndbogen er under stadig udarbejdelse, og det derfor er vigtigt at de daglige brugere af den vil komme med forslag til redigering og justering. Og så ellers god arbejdslyst Praktikkontoret Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn November 2011 Håndbogen er udarbejdet af Lene Torp og Klaus Mortensen 2. udgave

4 Rammer for praktik Pædagoguddannelsen er opbygget med en vekselvirkning mellem studier på uddannelsesstedet og praktikperioder i det pædagogiske arbejdsfelt. Praktikken er en væsentlig del af uddannelsen og svarer til 2½ af uddannelsens i alt 7 semestre. Tilsammen udgør det en bred vifte af undervisnings- og læringsformer i den studerendes samlede uddannelsesforløb og sikre forankring i og orientering mod professionen. Praktikken bidrager således til at indfri uddannelsens overordnende, mål som er fastlagt i Uddannelsens formål: LOV nr. 315 af 19/04/ Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Bekendtgørelsens bestemmelser vedr. praktik Rammerne for praktik er fastsat i bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, BEK 220, af 13. marts Praktikken er beskrevet i paragrafferne 13 til 16 samt 22. Praktikuddannelsen 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. Stk års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Stk og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. 15, stk. 2. Stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver 3

5 af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 15. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk. 1, og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. 22, stk. 1. Stk. 3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Stk. 4. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. 16. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet, jf. 15, stk. 1. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. 13, stk. 2 og 3. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. Endelig omhandler bekendtgørelsens 22 den afsluttende praktikvurdering. 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. 4

6 Bekendtgørelsens bilag 7: praktikkens faglige indhold Det faglige indhold for læring i praktikken er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 7, dels i et signalement af praktikuddannelsen, dels i faglige komptencemål: og centrale kundskaber og færdigheder (CKF er) for hver af de tre praktikker. Kompetencemål læringens mål mens CKF er angiver læringens indhold. Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 5

7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 6

8 Før praktikken starter Tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser 6 a. Statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser og private, herunder selvejende institutioner, der modtager statstilskud, skal stille egnede praktikpladser til rådighed for praktik i uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut og pædagog. 1 De enkelte kommuner er forpligtet til at udmelde et varierende antal praktikpladser beregnet efter det samlede antal studerende på regionens pædagoguddannelser. Det er som oftest de pædagogiske konsulenter i kommunerne, som står for udvælgelse af praktikinstitutioner og melder disse ind til det regionale praktikudvalg. I Region Hovedstaden er det det regionale Praktikplads Forum hjemhørendei Gribskov Kommune, der koordinerer tilvejebringelsen og af praktikpladser til pædagoguddannelserne. Det er en gensidig forpligtelse. Uddannelsesstedet er forpligtet til at anvende de udmeldte pladser. Praktikinstitutionerne er på deres side forpligtet til at modtage den studerende i praktik. I praksis udmeldes der lidt flere pladser end vi har mulighed for at benytte. Der er altså ikke garanti for at en udmeldt plads vil blive brugt. Det afhænger af den konkrete fordeling af pladser blandt de studerende. Uddannelsesstedet modtager lister over praktikpladser, der er stillet til rådighed 4-5 måneder før hver praktikuddannelsesperiodes start. Herefter følger praktikplacering og praktikforberedelse. Skulle et praktiksted ikke ønske at være praktiksted i den pågældende periode, skal de henvende sig til kommunen, som så er forpligtet til at tilvejebringe en anden tilsvarende plads. Praktikplaceringen af de studerende er selvsagt af stor betydning for et vellykket praktikforløb. Der er tale om et forholdsvis stort og kompliceret puslespil. De studerende har mange forskellige ønsker og behov, mens en del praktiksteder også giver udtryk for ønsker om, at der tages særlige hensyn til dem ved praktikplaceringen. På praktikkontoret bestræber vi os for at opfylde så mange ønsker og behov som muligt, under stadigt hensyn til den studerendes samlede uddannelse. Den studerendes kontaktbesøg på praktikstedet I god tid før praktikperiodens start skal den studerende besøge sit kommende praktiksted. På forhånd har den studerende kunnet orienteret sig i praktikstedsbeskrivelserne. Formålet med besøget er: at begge parter underskriver uddannelsesaftaler med en kopi til praktikstedet og en kopi til uddannelsesstedet, at der foregår en afklaring af de gensidige forventninger, herunder afklaring om arbejdstider at den studerende får informationer af praktisk karakter om praktikstedet og det forestående uddannelsesforløb, at den studerende bliver i stand til at kvalificere sine læringsmål, og, at den studerende underskriver samtykkeerklæring vedrørende indhentelse af straffeattest. For studerende der skal i deres 3. praktik skal deres valg af specialisering konfirmeres af praktikstedet. Den studerendes forberedelse på kontaktbesøget sker i forbindelse med den praktikforberedende undervisning og indgår som de første elementer i den studeredes praktikdokument for den pågældende praktikperiode, disse elementer bliver ligeledes behandlet på uddannelsesstedet. Uddannelsesaftale Af uddannelsesaftalen fremgår hvilke dage den studerende har studiedage på uddannelsesstedet. Plan for 2/3-dels besøg udarbejdes i forbindelse med den første studiedag, hvor også praktikvejleder deltager. 1 Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område, lov nr. 207 af

9 Foreløbige læringsmål I forbindelse med den praktikforberedende undervisning udarbejder den studerende de foreløbige læringsmål. Baggrunden for læringsmålene er den forudgående undervisning på uddannelsesstedet og den studerendes eventuelle erfaringer med tilsvarende pædagogisk praksis. Men den studerendes kendskab til det pågældende praktiksted vil ofte være forholdsvis begrænset. Udover forbesøget er praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplan med til at kvalificere arbejdet med de foreløbige læringsmål som det er anført i praktikdokumentet. 8

10 Den studerendes foreløbige læringsmål Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan I praktik Endelige læringsmål De endelige læringsmål skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. Det videre arbejde med de foreløbige læringsmål bør derfor være omdrejningspunktet for vejledning i de første uger af praktikken. Det vil sige at læringsmålene er et anliggende mellem de tre parter: praktikvejleder, den studerende og dennes holdvejleder. Den studerende tilkendegiver hvad han eller hun ønsker at lærer og omvendt giver praktikstedet tilsagn om, hvad det ønsker at lærer den studerende. Holdvejleder skal dels sikre, at læringsmålene formuleres således at det står klart for alle parter, hvad opgaven konkret indebære og hvordan den skal gribes an, og dels sikre progression i forholdet til den studerendes samlede uddannelse. Læringsmålene er ikke blot et arbejdsredskab for den studerende, praktikvejlederen og holdvejlederen, men er tillige det grundlag, den studerende skal bedømmes på ved afslutningen af forløbet. Målene skal derfor være konkrete og evaluerbare. Det betyder, at det i de fleste tilfælde vil være en fordel at konkretisere, hvordan der skal arbejdes med det pågældende mål, fremgangsmåde og/eller aktiviteter. Det kan være en fordel at arbejde med hvad, hvorfor og hvordan i sine læringsmål. Altså hvad skal der arbejdes med, med hvilken pædagogisk begrundelse og hvordan har den studerende og dennes praktikvejleder forestillet sig at gøre det. De endelige læringsmål er ligeledes omdrejningspunkt for den første studiedag, hvor også praktikvejleder inviteres til at deltage. I 1.årspraktikken kan det være vanskeligt for den studerende at formulere egne faglige og personlige mål. Dialogen med praktikvejlederen om læringsmålene vil kunne være med til at skabe større klarhed. I 2. og 3.års praktik har den studerende (og dennes holdvejleder) et større kendskab til potentielle faglige og personlige udviklingsområder, som kunne inddrages i målformuleringen. I udarbejdelsen af de foreløbige læringsmål i den praktikforberedende undervisning, inddrager den studerende praktikindstillinger fra tidligere praktikperioder med henblik på at formulere relevante faglige og personlige mål. Praktikstedet og praktikvejleder har derimod ikke adgang til at se tidligere praktikudtalelser. Den studerendes individuelle læringsmål skal afspejle kompetencemålene for pågældende praktikperiode. Læringsmålene bliver et dokument der bliver til på baggrund af: praktikstedets uddannelsesplan ckf erne og de faglige kompetencemål den studerendes faglige og personlige mål Det kan samles i følgende model: Bekendtgørelsens CKF er og faglige kompetencemål Endelige læringsmål 9

11 At deltage i at planlægge, gennemføre at iagttage at vurdere og diskutere at søge og læse litteratur at skrive logbog/dagbog Dette er nogle af de arbejds- og læringsformer, som benyttes i praktikken, og som man kan skrive med ind i målformuleringen som strategi for arbejdet med de enkelte mål. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem kvantitative og kvalitative mål. Man kan umiddelbart konstatere om f.eks. en aktivitet er planlagt og gennemført. Men kvaliteten, refleksiviteten eller i det hele taget den læring som det har givet anledning til, afhænger af en vurdering. Praktikperiodernes faglige indhold 1. praktik med fokus på iagttagelse I 1. praktik skal den studerende udarbejde en praktikrapport om iagttagelse. Uddannelsesstedet underviser i to iagttagelsesmetoder med udgangspunkt i henholdsvis Schmidt og Koppart: Iagttagelse og fortælling og Marianne Hedegårds Beskrivelse af småbørn / Mariane Hedegaard. 2 De studerende skal gennemføre en række iagttagelsesøvelser med hver af de to metoder. Hvis der på praktikstedet anvendes en tredje iagttagelsesmetode, som er velbeskrevet og som praktikstedet kan forestå undervisning i, kan denne erstatte en af de to førstnævnte i den studerendes praktikopgave. Vi vil bede praktikstedet støtte op om denne opgave, ved at give den studerende mulighed for at lave iagttagelser og ved at gennemlæse praktikrapporten med henblik på at sikre anonymisering af de iagttagne. Praktikstedet skal imidlertid ikke vurdere selve opgaven og den indgår ikke i vurderingen af praktikforløbet. 2. Praktik med fokus på den studerende linjefag I 2. praktik skal den studerende udarbejde en praktikrapport med udgangspunkt i sit linjefag. Det kan og vil som oftest være med afsæt i planlagte, gennemførte og evaluerede forløb. Men det kan også være et linjefagligt perspektiv på praktikstedets pædagogiske praksis i det daglige. Vi vil bede praktikstedet støtte den studerendes arbejde ved at sikre mulighed for at arbejdet med linjefaget og ved at vejlede i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Forløbene kan formuleres som en del af læringsmålene men selve praktikopgaven stilles af og afleveres til den studerendes linjefagslærere, som giver tilbagemelding. Den indgår ikke i vurderingen af praktikforløbet. Det tværprofessionelle element I forbindelse med 2.praktikperiode knytter sig et tværprofessionelt element. I studiedagene i 2. praktikperiode vil der være undervisning, der relaterer sig til dette element. Det drejer sig primært om at den studerende samler materiale til brug ved et efterfølgende undervisningsforløb. 3. praktikperiode: specialisering: 3.årspraktik har et specialiseringsperspektiv. Bekendtgørelsen indeholder CKF er og faglige kompetencemål dels for selve praktikken, dels for specialiseringen. Specialiseringen består af et 3 måneders undervisningsforløb før praktikstart, et særligt fokus under selve praktikken og afsluttes med udarbejdelse af en specialiseringsrapport efter praktikkens afslutning. I praktikstedsbeskrivelserne kan den studerende orientere sig om specialiseringsområder og dernæst afgive ønsker forud for praktikplacering. Der vælges et specialiseringsområde inden for et af de 3 felter: børn og unge mennesker med nedsat funktionsevne mennesker sociale problemer. Bekendtgørelsen om specialisering 10. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. 2 Aarhus Universitetsforlag,

12 Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, 14, stk. 1. Stk. 3. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 3. Bemærk at den studerendes valg af specialisering begrænses af det tildelte praktiksteds udbud af specialiseringsmuligheder, som de beskrives i praktikstedsbeskrivelsen. Vi forsøger at imødekomme de studerendes ønsker ved at fordele pladser til 3. praktik først. Undervisningen i specialiseringen strækker sig over 3 måneder på 5. semester. Det betyder at fordelingen af pladser og den studerendes forbesøg sker 4-5 måneder før praktikstart. I bekendtgørelsen bilag 8 lyder signalementet af specialisering: Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faglige kompetencemål a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Specialiseringens centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. 11

13 Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. Specialiseringsundervisning Den studerende har forud for praktikstart et 3 måneder langt undervisningsforløb omhandlende det pågældende specialiseringsområde og de tilsvarende CKF er og faglige kompetencemål. For at kunne forberede denne undervisning er den studerende på forbesøg allerede 4-5 måneder før praktikstart. I forbindelse med forbesøget skal den studerendes valg af specialiseringsområde konfirmeres af praktikstedet. Der er derfor tilføjet et særligt afsnit i uddannelsesaftalen for 3. praktik. Som led i selve undervisningen skal de studerende yderligere på besøg på nogle af de forskellige praktiksteder. Endelig kan der aftales endnu et besøg op til praktikstart, hvor aftaler om arbejdstider mv. aftales. Men det kan evt. aftales telefonisk eller per mail. Den studerende i 3. praktik skal udarbejde et praktikprojekt med afsæt i den sin specialisering. Projektet er forberedt i forbindelse med undervisningen før praktikstart. Dvs. at projektets overordnede tematik og metode er fastlagt og fokus ligger på specialiseringsområdets pædagogiske praksis. Den studerende afslutter specialiseringen efter praktikken med at udarbejde en specialiseringsrapport. Praktikrapporten indgår heri og tænkes at udgøre et empirisk afsæt for et mere overordnet syn på det pågældende specialiseringsområde. Teori og praksis De læringsrum som henholdsvis uddannelsesstedets undervisning og praktikuddannelsen udgør, indgår i et gensidigt vekselvirkningsforhold og supplerer hinanden. Praktikdelen af uddannelsen bliver således.udgangspunktet for den studerendes læring gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. (bekendtgørelsen bilag 7). De læringsformer den studerende møder i praktikperioderne vil have sammenhæng med undervisningen på uddannelsesstedet og samtidig vil praksislæringen have sit eget liv, idet den knytter sig tæt til den aktuelle institution og dens kontekst. Her bliver refleksion et nøgleord der knytter erfaring, læring og vejledning med teoretiske overvejelser. Refleksion betyder i denne sammenhæng at overveje, formulerer og kommunikere sine konkrete erfaringer med brug af faglige begreber. I praktikuddannelsen skal den studerende gøre sig erfaringer med at lære i praksis og ikke mindst at sammenholde praksis med teori. Den studerendes arbejde med praktikdokumentet kan ligeledes medvirke til at understøtte dette. Praktikdokument Et praktikdokument er i realiteten flere forskellige dokumenter med hver deres funktion og betydning for læring og dokumentation i praktikken. Nogle af disse dokumenter er fastsat i bekendtgørelsen. I andre tilfælde angiver bekendtgørelsen blot opgaven. Nedenstående er udtryk for den måde vi på pædagoguddannelsen Storkøbenhavn arbejder med praktikdokumentet. Praktikdokumentet skal indeholde: 12

14 Dokumentation for den studerendes forberedelse til praktikken. Forventninger, forhåbninger, forudsætninger mv. Hertil benyttes logbogen (se nedenfor) Foreløbige læringsmål: udarbejdes i forbindelse med den praktikforberedende undervisning inden praktikstart. Endelige læringsmål: drøftes og justeres ved vejledning med henblik på godkendelse og underskrift i forbindelse med 1. studiedag og senest 3. uger efter praktikstart 2/3dels evaluering udarbejdes forud for holdvejleders besøg i institutionen I 2. og 3. praktik. I 1.praktik fremsendes den til holdvejleder Egen evaluering: udarbejdes i forbindelse med praktikopsamling efter praktikkens afslutning. Herudover skal praktikdokumentet dokumentere arbejdet med læringsmålene undervejs i praktikken. Det betyder at de studerende skal føre en logbog og en dagbog. Logbog: Dokumentation for praktikforberedelse, notater vedr. forbesøg mv. Dagsorden for hver vejledning: udarbejdes evt. i samarbejde med praktikvejleder. Beslutningsreferat fra hver vejledning: udarbejdes i samarbejde med praktikvejleder. Aftaler som indgås undervejs vedr. tilrettelæggelse af arbejdet med læringsmålene. Dokumentation af læring og refleksion med afsæt i læringsmål og udvalgte temaer fra dagbogen. Dagbog: Hvor logbogen primært dokumentere er dagbogen et værktøj til at understøtte den studerendes praksislæring og refleksion. Heri nedskrives personlige forventninger til og oplevelser og erfaringer i forbindelse med praktikken. Dagbogen rummer de umiddelbare indtryk. Den studerende skal her kunne skrive ucensureret og kan fastholde stemninger og oplevelser, følelser og fornemmelser, som måske endnu ikke har fundet en form eller kan formuleres i det åbne. Dagbogen er privat og vejleder eller holdledsager har ikke umiddelbart adgang til at læse den. Men den studerende kan ikke vælge at lade være med at skrive. Den studerende er forpligtet på at udvælge oplevelser og erfaringer fra praktikken og bringe dem med til vejledning og studiedage. Praktikdokument er den samlede betegnelse for ovenstående dokumenter og notater, som alle er obligatoriske. Yderligere kan praktikdokumentet indeholde andre dokumenter eller andre ting, som viser noget om det pædagogiske arbejde i praktikken. Det kan være fotos, tegninger, lyd- eller filmsekvenser, eller andre ting som viser sig at være betydningsfulde på den ene eller anden måde. Praktikdokument som støtte til refleksion Den studerende skal arbejde med sit praktikdokument både som et dokumentations- og refleksionsredskab. Det forventes at den studerende selv er aktivt reflekterende og giver sig selv mulighed for at tænke de forskellige læringsrum sammen. Dette sker fortløbende uddannelsen igennem, dvs. så hele uddannelsesforløbet ses som en samlet læringsproces, hvor praktikkerne tænkes ind som et særligt rum for læring og refleksion. Og på tværs af uddannelsens forskellige læringsrum såvel undervisningen på uddannelsesstedet i obligatoriske fag og linjefag, som den praktikforberedende undervisning og praksislæringen. Med skriftlighed som et særligt refleksionsværktøj sikres en tydeliggørelse af den personlige og faglige udvikling, og det er når denne refleksion kommer i spil at praktikdokumentet bliver til et studiemetodisk redskab. Det anbefales at der arbejdes med flere dimensioner i den studerendes praktikdokument. Den studerende har brug for at kunne skrive noget til sig selv, som er personlige noter, iagttagelser, undren m.m. Denne type skriftlighed hører til i dagbogen. Samtidig skal den studerende bruge praktikdokumentet som en del af læringsrummet og som udgangspunkt for vejledning. Den studerende skal derfor udvælge temaer, som er behandlet i dagbogen, og fremlægge dem til vejledning og evt. på studiedage. Dagbogen er således den studerendes skriftlige dialog med sig selv under lærings- og udviklingsprocessen. I dokumentet fastholdes indtryk, iagttagelser og refleksioner. F.eks. forundring over brugergruppens adfærd eller livsbetingelser, forundring over det øvrige personales adfærd, forundring over sig selv, ideer til kommende forløb i praktikken eller problemstillinger der kunne være spændende at arbejde videre med på uddannelsesstedet. Temaer, der ønskes belyst på indkald, refleksioner over sammenhæng mellem (eller mangel på samme) læst stof og praksis erfaringer. I dagbogen kan den studerende øve sig i at foretage iagttagelser, og der er selvfølgelig mulighed for at udtrykke personlige frustration og/eller begejstring. 13

15 Logbogen kan blive et samlende og retningsgivende element i samarbejdet med praktikstedet og kan give bedre vejledning til den studerende, fordi det kan kvalificere de erkendelsesprocesser den studerende får for sig selv og som opstår i samtalen mellem vejlederen og den studerende. Den studerendes selvevaluering som en del af praktikdokumentet Ved praktikkens afslutning skriver den studerende ligeledes en vurdering af praktikforløbet ind i sit praktikdokument, der tager udgangspunkt i de opstillede læringsmål for den pågældende praktik. Vurderingen skal desuden give en samlet vurdering af den læring, der har fundet sted i forhold til det videre uddannelsesforløb på uddannelsesstedet, den næste praktikperiode og/eller arbejdet som uddannet pædagog. "Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet, hedder det i bekendtgørelsen. (BEK 220 af 2007, 15 stk. 3) Vi har ovenfor anført konkrete opgaver som det vil være hensigtsmæssigt at den studerende og praktikvejleder er fælles om, f.eks. logbogens dagsorden og referat fra vejledning. Vi vil herudover bede praktikvejlederen og praktikstedet støtte op om arbejdet med praktikdokumentet bl.a. ved at give mulighed for og afsætte tid til arbejdet. En del studerende kommer på pædagoguddannelsen med en lang række kedelige erfaringer med skriftligt arbejde. En vigtig måde at støtte anvendelsen af skriftlighed i det pædagogiske arbejde er at undlade at bruge tid på retskrivning men i stedet fokusere på det kommunikative, - på indholdet af det skrevne, skriveprocessen og refleksionsmulighederne. Progression i praktikken Progression i de tre praktikforløb er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 7 og 8. Her betegnes de tre praktikperioder henholdsvis relation, institution og profession. Der er her tale om en progression med inddragelse af en stadig større del af det pædagogiske felt. Samtidigt formuleres CKF'er og kompetence mål i begreber der peger på stadig større grad af deltagelse, ansvar og overblik. En tredje faktor i forbindelse med udformningen af de konkrete læringsmål og dermed progressionen i uddannelsen er den enkelte studerendes erfaringer, interesser, forudsætninger. Samtidigt med at uddannelsens faglige indhold bestemmes centralt i bekendtgørelsen vil vores studerende fortsat være meget forskellige og progression vil fortsat have et element af personlig udvikling. Denne del søger vi bl.a. at arbejde med gennem den fortsatte arbejde med praktikdokumentet gennem hele uddannelsen. Der er her ikke tale om én didaktisk model men om mangfoldighed. De tre progressionsformer er samlet i nedenstående model: Progression i de 3 praktikforløb 1. praktik 2. praktik Den studerendes erfaring Organisatorisk Pædagogisk faglig Hidtidige erfaringer Hidtidige erfaringer + Praktikudtalelse Bruger/kolleger Institution Deltage i pædagogisk praksis Planlægge, udføre, evaluere pædagogisk praksis Begrunde pædagogisk praksis 3.praktik Praktikudtalelser og 4/5 Institution og samfund semester, specialisering Progression indskrives i den enkelte studerendes læringsmål, som derved afspejler bekendtgørelsens bestemmelser, de særlige betingelser på praktikstedet og den studerendes forudsætninger. 14

16 Samarbejde og gensidige forventninger Når den studerende er i praktik er hun først og fremmest i et uddannelsesforløb. Især i de lønnede praktikker er balancen hårfin mellem at være i et ansættelsesforhold og være studerende. Som medarbejder på institutionen er man omfattet af arbejdsmarkedets almindelige regler, af overenskomsten på området og af institutionens personalepolitik fx i forbindelse med fravær, sygdom m.m. Den studerende er således ansat på samme personalepolitiske vilkår som det øvrige personale og indgår på lige fod f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelse af vagtplaner. Vedrørende ansættelsesforhold i øvrigt henviser vi til PLS; Forventninger til praktikstederne Et egnet praktiksted skal være i stand til at stille en kvalificeret praktikvejleder til rådighed for den studerende. Der er ikke eksplicitte krav til vejlederens uddannelse og kvalifikationer, men det er vigtigt at vejledningen foregår i et miljø, der er anerkendende og kan understøtte og fremme læring. Praktikuddannelsen skal overvejende indeholde forløb, hvor den studerende er sammen med vejlederen. Vejlederen skal selv have adgang til støtte f.eks. i vejlederfunktionen. Praktikken skal give den studerende mulighed for at deltage i praktikstedets pædagogiske diskussioner og overvejelser, ligesom den studerende skal gøres bekendt med hele praktikstedets arbejde og dets samarbejdspartnere. Det forventes endvidere, at praktikstedet forholder sig til bekendtgørelsens krav og udfolder dem dvs. at de forholder sig til didaktik og voksenlæring, forholder sig til bekendtgørelsens krav og udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der indeholder uddannelsesplaner for de tre praktikperioder. Endvidere har praktikstedet ansvar for: At der ved forbesøget underskrives en uddannelsesaftale for praktikforløbet At indsende den studerendes konkrete læringsmål til uddannelsesstedet, at godkende disse læringsmål senest tre uger efter praktikstart At den studerende modtager vejledning i overensstemmelse med de endelige læringsmål At informere uddannelsesstedet om ændringer i praktikforløbet At formulere eksplicitte rammer, tilbud, krav og forventninger til den studerende og dennes planlagte arbejds- og studieopgaver At vedligeholde praktikdokumentet, At afholde 2/3delsmøde I 2. og 3. praktikperiode At udarbejde 2/3delsudtalelse I alle tre praktikperioder At udarbejde endelig indstilling om den studerendes praktik I forbindelse med den lønnede praktik må praktikstederne være indstillede på at tage højde for den dobbeltrolle, den studerende får som både medarbejder og studerende på en og samme gang. Om praktikstedernes opgaver se endvidere vores hjemmeside under fanebladet praktik. Vejledning Det forventes, at praktikvejlederen afholder regelmæssige vejledningsmøder med den studerende. Der er gode erfaringer med at give en til to timers vejledning om ugen, hvilket vi derfor anbefaler. Med vejledning mener vi at den studerende og vejleder går fra og gives mulighed for en relativt uforstyrret fordybende samtale. Aftaler hen over køkkenvasken, mens man skræller gulerødder til frugt er uundværlige i dagligdagen, men det er ikke det samme som fagligt kvalificerende vejledning. Der findes mange former og metoder i forbindelse med vejledning, men grundlæggende kan det siges, at det er praktikvejlederens opgave at hjælpe den studerende til selv at kunne se og forstå sin egen praksis, samt at hjælpe den studerende med at fordybe sig i de faglige problemstillinger, der knytter sig til den aktuelle praktik og de involverede brugergrupper. Den studerende skal samtidig bruge vejlederens erfaringer og kompetence til at forstå arbejdets karakter og se nye muligheder for at arbejde videre. Vejledningstemaer Det vil være oplagt, at der i praktikstedets uddannelsesplaner er en plan over temaer for vejledningen i de tre praktikperioder. De kan for eksempel være: 15

17 Læringsmålene for praktikken Tavshedspligt Regler for magtanvendelse Planlægning af den studerendes arbejde med pædagogiske aktiviteter og forløb Den studerendes praktikdokument Refleksion over fælles og egen praksis Den studerendes praktik- og studieerfaringer, projekter, linjefag og bachelorprojekt. Hvordan overføres viden om et område til et andet? Praktikstedets arbejde og pædagogik, metoder, etik, normer og regler Praktikstedets brugere Diskussion af litteratur til belysning af institutionsformen og pædagogikken Diskussion af indretning og materialer Samarbejde med pårørende Samarbejde med andre faggrupper Forberedelse af studerendes oplæg til forældre-, beboer- og/eller personalemøder Praktikstedets organisation og administration, herunder budget og regnskab Vold i praktikken Uudtalte forventninger Forventninger til vejlederen Vejlederen må kunne formidle generel og specifik viden om arbejdsområdet og om praktikstedets funktion i samfundet, samt beskrive og begrunde stedets pædagogiske praksis. Vejlederens formidlingskompetence understøttes af vejlederkurser. Det er en fordel, at vejlederfunktionen har en vis kontinuitet dvs. at det er den eller de samme personer der varetager funktionen over tid. Det forventes, at praktikvejlederen: Har sat sig ind i bekendtgørelsen fx ved deltagelse i uddannelsesstedets informationsmøder Har kendskab til uddannelsesstedets studieordning og uddannelsesplan (begge findes på uddannelsesstedets hjemmeside) Arbejder på at inkludere den studerende på praktikstedet Støtter den studerendes udviklingsproces Giver den studerende mulighed for faglig udfordring, ved blandt andet at sørge for at den specialviden, der er vigtig for praktikstedets pædagogiske arbejde er tilgængeligt for den studerende Kan støtte den studerendes refleksion over egen og praktikstedets pædagogiske praksis Kan kommunikere klart og konkret også om kritiske forhold Kan skabe en atmosfære der fremmer læreprocesser Kan henvise til relevante videnskilder Kan modtage kritik og være åben for forandringer kun er vejleder for én studerende i samme praktikperiode Foretager løbende evaluering af den studerendes arbejde og kontakter studievejlederen på uddannelsesstedet eller praktikkoordinatoren, hvis der opstår vanskeligheder Sikrer sig skriftlighed i alle aftaler og kommunikation af forventninger Sikrer, at den studerendes praktikprojekt læses igennem inden aflevering til uddannelsesstedet med henblik på at kunne skrive under på, at alle brugere er tilstrækkeligt anonymiserede Udarbejder en skriftlig 2/3-dels udtalelse forud for 2/3-dels besøg Udarbejder en skriftlig indstilling om den studerende kan godkendes senest tre uger før praktikkens afslutning Godkender anonymisering af praktikprojektrapporten inden den skal afleveres Forventninger til uddannelsesstedet og uddannelsesstedets studievejledere Uddannelsesstedet og uddannelsesstedets holdvejledere indgår i et samarbejde med praktikstedet om den enkelte studerendes praktik med henblik på at skabe sammenhæng og meningsfulde læreprocesser. Uddannelsesstedet udsender en samlet plan for møder, studiedage m.v. inden praktikforløbet påbegyndes Uddannelsesstedets holdvejleder deltager i et møde på praktikstedet senest 2/3 inde i praktikforløbet 16

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage)

Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage) Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Udfyldt af praktikstedet den: Dato: 10. juli 2014 Revideret den: Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Praktikstedets målgruppe: Antal

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer 11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer Datoer for målmøder 13.2 til 21.2 Studiedage 1: d. 5.3-7.3 Studiedage 2: d. 31.3-2.4 Studiedage 3: d. 11.6-13.6 2/3 besøg i ugerne

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej 12 2000 Frederiksberg +4538715213 upjj@frederiksberg.dk www.jensjessensvej.dk

Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej 12 2000 Frederiksberg +4538715213 upjj@frederiksberg.dk www.jensjessensvej.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Ungdomspensionen Jens

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet

Læs mere

Praktikhåndbog. Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. Diakonhøjskolen i Aarhus

Praktikhåndbog. Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. Diakonhøjskolen i Aarhus Praktikhåndbog Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik Diakonhøjskolen i Aarhus Praktikhåndbog... 3 Forord... 4 Praktikken i diakonuddannelsen... 5 Praktikvejlederens og praktiklærerens samarbejdsopgave...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 Gældende (Pædagogbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 23-03-2007 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 481 af 31/05/2000

Læs mere

PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ.

PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ. 1 PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ. Udarbejdet juni 2008 Revideret februar 2012 IND INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 PRAKTIK

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOGEN. Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest. Ikast, Thisted og Viborg

PRAKTIKHÅNDBOGEN. Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest. Ikast, Thisted og Viborg PRAKTIKHÅNDBOGEN Praktikken i Pædagoguddannelsen Midt-Vest Ikast, Thisted og Viborg Praktikhåndbog for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Januar 2011 PRAKTIKHÅNDBOGEN FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN

Læs mere

A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden

A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Afhængigt af praktikperioden, hvem der har nyansættelser og andre forhold,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation 01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske relation PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Botilbudets navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Pensionat Kamager Brønderslev

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hus 16 Botilbudet Åge Holmsvej. ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbudet Åge Holmsvej 8-18 72335575/72335576 Bodil.bjerring.jacobsen@hjoerring.dk

Læs mere

Professionsnyt. Fynske pædagoger. Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening. Nr. 4/2008

Professionsnyt. Fynske pædagoger. Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening. Nr. 4/2008 Fynske pædagoger Professionsnyt Nr. 4/2008 Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening Praktikstedernes nye opgave og en metode til at udarbejde praktikstedsbeskrivelser Specialiseringsbeskrivelser

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid JYDSK Skema/skabelon til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid JYDSK Skema/skabelon til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse DAGTILBDUD SØNDERBRO Praktikstedsbeskrivelse Daginstitutionen Thomas Boss 15-07-2011 Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for pædagogstuderende i dagtilbud Sønderbro BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen. Privat

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen. Privat Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece for 2. praktik

Praktikpjece for 2. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 2. praktik December 2010 Side 1 af 14 Forord Formålet

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds)

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Praktikstedsbeskrivelse for Møltrup Optagelseshjem. Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Administrativ praktikpjece for

Administrativ praktikpjece for Administrativ praktikpjece for Ledere, praktikvejledere og pædagogstuderende i praktik i Albertslund Kommunes Daginstitutioner, SFO-er, fritidshjem og klubber 2. reviderede udgave, nov. 2006 Den gode praktik

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Georgs Æske Skansevej 20 a 3400

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikhåndbog. uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. www.viauc.dk/paedagog/gedved

Praktikhåndbog. uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. www.viauc.dk/paedagog/gedved Praktikhåndbog uddannelsen til professionsbachelor som pædagog www.viauc.dk/paedagog/gedved VIAUC Pædagoguddannelsen i Gedved, Egebjergvej 1, 8751 Gedved Tlf: 8755 4000. Praktikhåndbog uddannelsen til

Læs mere

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution 02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske institution PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt STUDIEORDNING for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens mål, struktur, varighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. For Skanderborg Aktivitetscenter

Praktikstedsbeskrivelse. For Skanderborg Aktivitetscenter Praktikstedsbeskrivelse For Skanderborg Aktivitetscenter Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn: Skanderborg Aktivitetscenter Adresse: Dyrehaven 10 Pav.4 Postnr. og by:

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere