leve-bomiljøer hvorfor ingen tr? kommunalreform hypermoderne køkken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "leve-bomiljøer hvorfor ingen tr? kommunalreform hypermoderne køkken"

Transkript

1 leve-bomiljøer hvorfor ingen tr? kommunalreform hypermoderne køkken nr oktober Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Skolemad en børneret Det er nødvendigt med noget ordentligt brændstof på tanken, hvis børn skal være vågne og lære noget. Hvor mange af os voksne vil være i stand til at udføre syv timers ordentligt arbejde på to poser chips, en halv liter cola og hvis det går højt et stykke pizza? Ikke desto mindre er det, hvad mange børn fortæller, når de bliver spurgt om deres frokostvaner. Diskussioner med politikere om mad til børn ender ofte med udmeldinger om, at det må være forældrenes ansvar, at det er for dyrt for samfundet eller andre bortforklaringer. Selvfølgelig har vi råd til at give vores børn et ordentligt måltid mad hver dag! De fleste virksomheder af en hvis størrelse har for længst indset det vigtige i, at medarbejderne har mulighed for at spise på arbejdspladsen. Mens langt de fleste skoler stadig kun har en skolebod med slik og måske æbler. På mange andre områder er kun det bedste godt nok til vore guldklumper, og derfor forstår jeg slet ikke, hvordan det kan gå til, at de i 2005 stadig er henvist til nærmeste købmand, grill og bager. Vi er ganske enkelt langt bagud i Danmark. I mange andre lande har de i årevis serveret mad for børnene. I England har regeringen for nylig besluttet, at der skal investeres mange flere penge i maden til skolebørn. I EU har de vedtaget nogle rigtig fornuftige mål for at modarbejde fedme. Hvad gør den danske regering? Fødevareog forbrugerministeren taler, men det får børnene ikke ordentlig mad af! Handling skal der til. De skal have mad, og det skal være hver dag. Der er holdt oceaner af foredrag om hverdagsmadens betydning, og der findes masser af undersøgelser og dokumentation for, at børn spiser forkert, og at stadigt flere børn bliver sløve og fede. Vi ved det alle sammen, men der sker ingenting. Vi skal stille krav om, at man i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler finder en løsning tilpasset den enkelte skoles virkelighed. Nogle steder vil man kunne lave maden på skolen, og måske oven i købet inddrage børnene. Andre steder leveres maden fra et køkken udenfor skolen. Tværfagligt samarbejde er oplagt, når opgaven handler om at samle børn og voksne om et godt måltid. Mit budskab er: se og kom i gang. Find den løsning der passer bedst på den lokale skole. Stil krav til kandidaterne til kommunalvalget og medlemmerne af skolebestyrelserne. Børn har ret til et ordentligt måltid på deres skole. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: claus haagensen Kølevakuum: I Kalundborg gik køkkenfolket i brechen for deres arbejdsplads hos politikerne og vandt et spritnyt, hypermoderne køkken. Side 12. EU s Ministerrråd: Stram op på skolemaden Skolemaden skal indgå mere direkte og aktivt i kampen mod fedme hos børn og unge, end den gør nu. Den melding kommer fra EU s Ministerråd, som anbefaler medlemslandende at stramme op på skolemaden. Blandt andet ved at de enkelte lande kortlægger praksis omkring skolemaden og undersøger, hvad der virker og ikke virker, skriver Altinget.dk. Ministerrådet har vedtaget en resolution, som bygger på anbefalinger fra Europarådets ekspertgruppe med speciale i skolemad. Og det politiske signal, som ligger i vedtagelsen, glæder ekspertgruppens danske formand, Bent Egberg Mikkelsen, seniorforsker ved Danmarks Fødvareforskning. I flere lande, heriblandt Norge, Danmark og England, kører der allerede en hed debat om skolekost. Nu sender man så fra højeste niveau et utroligt vigtigt politisk signal om, at der er brug for handling, siger han. Om anbefalingerne i praksis får betydning i Danmark, er tvivlsomt. Vi har allerede udarbejdet et forslag til retningslinjer for sund mad i skoler og institutioner, og der er mulighed for forældrebetalte madordninger i landets institutioner. Antallet af overvægtige børn i EU stiger med om året. 1 tegning: claus riis Skolemad til alle i København Sushi, gulerødder og lakselasagne vil fremover være til salg i langt de fleste af de københavnske folkeskoler. Skoleboderne, som udelukkende tilbyder økologisk mad, skal passes af eleverne. Med det nye skolemadskoncept lægger kommunen madpakkekulturen bag sig. Maden kommer fra centralkøkkenet i De Gamles By, et lunt måltid koster 15 kroner og dækker næsten udgiften til de råvarer, som bruges. Tanken bag prisen er, at alle skal have råd til maden. Foreløbig er 48 ud af kommunens 63 skoler med i ordningen. Håbet er at få resten med i løbet af

4 Sport & spinat hedder en ny udstilling, som åbnede på Experimentarium i København den 6. oktober. Her kan børn og barnlige sjæle lægge kalorier til en lang række aktiviteter, som får både pulsen og bevidstheden om sundhed i vejret. Sport & Spinat er bygget op om tre afsnit: en tegneseriepark, hvor man for eksempel støder på Sjip-obotten, som svinger armen utrætteligt og leverer fakta om, hvor meget energi, sjippeturen krævede. I Kropstjekket guides man gennem de mange tal, kroppen gemmer på (blodtryk, energibehov osv.). Og i det glade køkken-alrum bydes på en snak om mad- og motionsvaner og et indblik i kokkens hemmeligheder. Målet er gennem de finurlige aktiviteter og en humoristisk indgangsvinkel at inspirere de besøgende til den glade motion og det sanserige madunivers. 1 side Strukurreform på Påvirker strukturreformen min penisonsordning? Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, kan du nu få svaret på PKA s hjemmeside. Her sætter man fokus på pensionsordningerne og strukturreformen med information, svar på hyppige spørgsmål og links til andre hjemmesider. Det er også muligt at stille spørgsmål til PKA s pensionsrådgivere eller bestille informationsmøder om pension og strukturreform. Siderne bliver løbende udbygget i takt med, at vi får flere oplysninger om reformens konsekvenser. 1 Strammere regler for forurenet mad. Efter sagen om det inficerede hindbærsmuld (omtalt i Køkkenliv 15/05), indføres nu strammere regler for de procedurer, der gælder, når forurenet mad skal trækkes tilbage fra markedet. Derfor får danske fødevarevirksomheder inden længe en fast skabelon, som deres skrivelser om tilbagekaldelse skal leve op til. Med den håber myndighederne at gøre proceduren klar og præcis og dermed undgå lignende sager i fremtiden, skriver MetroXpress. foto: jens nielsen 4 køkkenliv

5 Bestik til alle n hen At kunne dække et bord, hvor også familiemedlemmet med gigt eller sclerose kan spise med bestik, som ikke skriger langt væk af handicap, men som hænger sammen med bordets øvrige bestik. Det er tanken bag den danske designer Karin Schou Andersens bestik AMEFA SELECT. Det vises nu på en international udstilling i Paris, ligesom det indgår i den permanente samling på New York Museum of Modern Art. Udstillingen i Paris viser, at designere er med til at løse reelle problemer og ikke blot tager ansvar for den æstetiske side af sagen. Set i det lys er jeg særlig glad for at blive vist på denne udstilling, siger Karin Schou Andersen, som primært arbejder med brugsredskaber og emballager. I bestikket har hun lagt vægten på funktionaliteten: Bestikket har for eksempel skafter i varierende tykkelse og let kantede for at give en præcis fornemmelse af retning. Knivene er med grillskær og kræver derved minimal kraft. Knivsbladene er buede, så man kan skære med hånden i forskellige vinkler. Laf (den brede, hule del af en ske, red.) på skeen er udformet, så man både kan spise forfra og fra siden, og spejlet på gaflen er udformet, så der både kan ligge ris og ærter, men samtidig kan stikke, forklarer Karin Schou Andersen. 1 Drengene elsker husholdningsskolen De unge er vilde med at tage 10. klasse på landets husholdnings- og håndarbejdsskoler ikke mindst drengene. På blot ét år et antallet af elever i skolernes 10. klasser steget med en fjerdedel og mere end en tredjedel af dem er drenge. Eleverne kommer for at afprøve en bestemt uddannelsesretning. De drømmer om at blive kok, designer, grafiker eller pædagog. I løbet af 10. klasse på en husholdnings- eller håndarbejdsskole finder de ud af, om drømmefaget er en retning, de skal videre i, siger Dorte Bondo, formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler. Drengene er vokset op med, at faderen går i køkkenet, og ser det ikke som en pigeting at lave mad. Desuden tilbyder skolerne sund livsstil i bred forstand og sætter ikke blot fokus på mad, men også på sport og motion. Det tiltrækker også drengene, fastslår hun. 13 af landets 18 husholdnings- og håndarbejdsskoler tilbyder 10. klasse kombineret med mad, motion, sund livsstil, håndarbejde, tekstil og design. I alt går 250 drenge på skolerne svarende til hver fjerde elev på en husholdningsskole i dag er af hankøn. 1 5

6 Sådan bygger man et storkøkken siden hen To nye hæfter fra Kroghs Forlag beskæftiger sig med Boligbyggeri for ældre. Det voksende behov for ældreboliger betyder, at samfundet står over for en stor opgave med at involvere mange parter i processen med at skabe nye boliger til fremtidens ældre. Den ene bog fokuserer på fælles arealerne, mens den anden ser på køkken-, omsorgs- og personaleområder. Heri er blandt andet et kapitel om de overvejelser, der bør ligge forud for opførelsen af et storkøkken lige som samspillet mellem café og køkken belyses. Hæfterne henvender sig til ledere, medarbejdere, politikere, planlæggere og andre, som er med i arbejdet med fremtidens ældreboliger. 1 Bonus for at ansætte nydanskere Ledere får en ekstra bonus for at ansætte nydanskere på de statslige arbejdspladser. Det har Finansministeriet besluttet for at hæve andelen af nydanskere i statens virksomheder til fire procent. Foreningen Nydansker, som arbejder for større integration på arbejdsmarkedet, er begejstret, skriver Politiken. Her har du krydset en grænse. Vi er stadig i afdelingen for frivillighed, men vi har nu gjort det konkret attraktivt for cheferne. Og det er spændende. Jeg forventer, at de bliver opfindsomme på en helt anden måde. Sådan har det i hvert fald virket i England, hvor de har brugt denne model med stor succes, siger direktør Torben Møller-Hansen. Begejstringen hos Dansk Folkeparti er imidlertid til at overse. Man ønsker ordningen standset med det samme, fordi det ikke skal være en særlig kvalifikation at være indvandrer, mener Peter Skaarup, næstformand i partiet. Det skal være 100 procent kvalifikationer, der afgør, hvem topcheferne ansætter. Man kan frygte, at der bliver ansat medarbejdere, som ikke er kvalificerede, ganske enkelt fordi chefen vil opnå en højere løn, siger han. 1 foto: søren hartvig 6

7 Flere elever, tak! Mange flere elever kunne være medlem af elevforeningen i Kost & Ernæringsforbundet. Derfor har foreningen sendt en ny folder og plakat på gaden. Heri opfordres eleverne til at melde sig ind og hvis man skaffer et nye elevmedlem, får man en gave: et lækkert grønt skærebræt og urtekniv. Materialet er blandt andet sendt til skolerne i hele landet. Minister undersøger ældremad I Århus Kommune er priserne på ældremaden steget med 13 procent på et år og 26 procent over de sidste fem år. Det får nu socialminister Eva Kjer Hansen (V) til at gå den kommunale madservice i hele landet efter i sømmene, skriver JP Århus. Vi vil undersøge, hvad de meget store forskelle skyldes, om der kan gøres noget ved det, og om de ældre betaler for meget, siger hun. Ældrerådmand Niels Erik Eskildsen frygter, at undersøgelsen vil betyde større udlicitering for at løse de økonomiske problemer. Det er et skoleeksempel på, at når regeringen skærer ned, så rammer det borgerne. Jeg opfatter ministerens initiativ som en erkendelse af, at regeringen er i gang med et sparetogt i kommunerne, og at problemet nu skal løses med mere udlicitering, siger han. Det afviser ministeren, men ser dog ikke noget problem i større privatisering. Jeg er indifferent overfor, om leverandøren er offentlig eller privat. Det afgørende er, at sammenhængen mellem pris og kvalitet er rigtig, samt at de ældre får den hjælp, de har brug for, siger Eva Kjer Hansen til JP Århus. 1 7

8 tegning: stinne jensen Køkkenerne på lan Med kommunalreformen følger store forandringer på landkortet også for de offentlige køkkener. Derfor er valgkampen op til kommunalvalget en god anledning til at præge dagsordenen i den politiske debat, er meldingen fra forbundet Det er ikke nok bag den lukkede køkkendør at fortælle hinanden, hvor dygtige madproffere vi er. Politikerne og borgerne skal også have at vide, at kost- og ernæringsfagligt uddannede kan deres kram. Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, er ikke i tvivl om, at det er nu, chancen skal gribes. Efterårets valgkamp og arbejdet med kommunalreformen giver nye muligheder, køkkenerne skal udnytte, fordi det er naivt at tro, at reformvindene blæser fuldstændig henover gryderne. Jeg bliver da meget overrasket, hvis kommuner ikke finder hinanden i et større samarbejde om køkkenerne. Og det kan godt betyde færre større køkkener og måske flere små enheder. Det har vi sagt i ti år, så det er jo ikke nyt. Men det er vigtigt, at vi nu er med til at sætte dagsordenen, siger Ghita Parry. Og i den forbindelse kan det være en risiko, at køkkenerne fremover bliver konkurrenter i kampen om arbejdspladserne, hvor de før var kolleger, mener formanden. Lav jeres forslag Kirsten Skovsby, arbejdsmarkedschef i forbundet, mener, at de køkkener, som allerede nu taler sammen i de nye storkommuner, har gode muligheder for at påvirke den politiske dagsorden og præge arbejdspladserne fremover. Hvis køkkenerne samarbejder om at lave et oplæg i stedet for at slås med hinanden, tror jeg, at køkkenerne får lov at påvirke beslutningerne. Der er så mange andre ting, der skal på plads i forbindelse med kommunalreformen, så hvis et område fungerer, tror jeg, at det får lov til at passe sig selv, siger Kirsten Skovsby. Hun tror også, at der fremover bliver færre og større produktionsenheder, fordi en hel del køkkener er nedslidte, og fordi der er en enorm køkkenkapacitet i Danmark. Udfordringen og mulighederne for kost- og ernæringsfaglige er nu at skabe sig nogle job tæt på brugerne, hvor de er med til at anrette og serve- 8

9 Køkkenerne og kommunalreformen Efter 1. januar 2007 ser Danmarkskortet anderledes ud. Kommunalreformen trækker nye grænser, små kommuner forsvinder ind i nye storkommuner, og amterne forsvinder ind i regionerne. Det får betydning også for de offentlige køkkener. Et billede kan være, at større kommuner vil betyde større, men færre køkkener mange steder. Og måske også færre hænder til at producere den hverdagsmad, der giver energi. Derfor er det vigtigt, at madprofferne kan samarbejde om at få det bedste ud af situationen. Og gøre det hårde benarbejde for at få politikerne til at forstå, at den gode hverdagsmad skal produceres af professionelle hænder. Med andre ord skal medlemmernes kvalifikationer være synlige. Ikke kun for os selv, men i allerhøjeste grad også for de politikere, der skal tage beslutningerne om, hvordan fremtidens kommuner bedst løser opgaven med den gode hverdagsmad til borgerne. Og de politikere skal vælges til efterårets kommunalvalg. dkortet re maden med til at sikre den gode ernæring og skabe det gode måltid, siger Kirsten Skovsby. Risikoen for uvenskab i forbindelse med den skærpede konkurrence køkkenerne imellem er reel, og sker det, er der kun en løsning, der kan anbefales: få hurtigst muligt konsulentbistand, så uvenskaber og uvilje kan blive ryddet af vejen. Ellers er køkkenerne de sikre tabere, er holdningen i Kost & Ernæringsforbundet. Men før der kaldes på konsulenterne, er det en ide at prøve at snakke med hinanden, mener konsulent i forbundet Morten Seerup. Eller at besøge hinanden, som ledere i nogle af de nye storkommuner har gjort det. Ledere tog på bustur og besøgte køkkenerne i de nye kommuner. Når man ser køkkenerne og lærer fortsættes næste side t Tekst: Susanne Zehngraff køkkenliv

10 køkkenerne på kortet t hinanden at kende, undgår man at opbygge fordomme og myter, siger han. Ghita Parry er enig: jo tidligere lederne får sat sig ned og talt sammen, jo bedre. Så er der en stor chance for at undgå, at krudttønden eksploderer. Jeg hører også rundt omkring, at lederne af køkkenerne på tværs af kommunerne er begyndt at sætte sig sammen. Og flere siger også: vi må være rationelle. Vi kan ikke bevare det hele. Og det er jo rigtigt, det kan vi ikke. Men lederne må i tide være opmærksomme på, hvad der er på vej. At have en vision og en mission som kostfaglig leder er nødvendig også for at sikre kvaliteten, siger Ghita Parry. Fakta ikke fordomme For at sikre at diskussionerne bygger på fakta, ikke fordomme og følelser vil Kost & Ernæringsforbundet fortælle om de forskellige produktionsformer deres fordele og ulemper skal beskrives helt konkret, men uden at anbefale hverken den ene eller den anden form, så debatten bliver saglig og reel. Det er også en udfordring for vores ledere og tillidsrepræsentanter at få aflivet nogle myter hos politikerne både lokalt og på Christiansborg. Når formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen (Dansk Folkeparti), for eksempel siger, at det ikke går med frostmad til pensionisterne, må vi træde til med oplysning, mener Ghita Parry. Det er nødvendigt, at lederne og de ansatte i køkkenerne er meget bevidste om, at de arbejder i en politisk ledet organisation, supplerer Morten Seerup. Evnen til at handle i det politiske felt bliver endnu vigtigere nu, hvor der samtidig skal samarbejdes med politikerne i flere kommuner, siger Morten Seerup. Og så er det vigtigt at have styr på økonomien og kunne lave korrekte beregninger. Det kan faktisk betyde forskellen mellem at lukke eller overleve som køkken. Et sted i landet betød et køkkens beregninger, at den høje pris gav startskuddet for kommunen til et udbud. Godt nok vandt køkkenet men først efter at have regnet rigtigt. Tæt på og længere væk Intern konkurrence i de nye kommuner er én ting, men med de større kommuner bliver der også et større marked for private firmaer. At kunne overskue det hele og bevare overblikket er en af de udfordringer, lederne af køkkenerne vil stå med udover det rent kostfaglige, spår Kirsten Skovsby. Men måske er den større centralisering i virkeligheden den allerstørste udfordring, siger Ghita Parry. De større systemer betyder jo, at man kommer længere væk fra maden. Og rigtig mange medlemmer vil gerne tættere på brugeren og tættere på maden. Hvordan kan vi gøre det spændende og nærværende at arbejde i et stort produktionskøkken og sikre den faglige interesse? For dem, der har valgt faget af lyst til at lave mad, er det ikke tilfredsstillende kun at lave sovsen, siger hun. Grib chancen og brug den til at være med til at udvikle faget i stedet for at se fremtiden som en trussel. For alt er langt fra besluttet på forhånd, opfordrer Morten Seerup: Mange steder er køkkenerne ikke det første, man kigger på, når kommunerne lægges sammen. Politikerne kan ikke gabe over alle serviceområder på samme tid. Nogle steder vil man på et senere tidspunkt vende tilbage til køkkenerne. Og indtil da har lederne tid og rum til at udtænke planer, som de kan præsentere konkret og udregnet for politikerne, når køkkenernes tid kommer, siger Morten Seerup. 1 Læs hvordan køkkenpersonalet i Kalundborg skrev til lokalpolitikerne for at være på forkant med udviklingen og vandt et supermoderne køkken. Side

11 PKA PKA + Tegn din supplerende pension hos PKA + Er du kommet sent ud i job? Har du arbejdet på deltid? Har du holdt orlov? Eller kunne du bare tænke dig en højere pension end den, du kan se frem til nu? Så er det klogt at oprette en supplerende pensionsordning, Jo før, jo bedre. Vidste du i øvrigt, at PKA-pensionskasserne har et livs- og pensionsselskab, som tilbyder supplerende pensionsordninger og livsforsikringer på særdeles konkurrencedygtige vilkår? Ring til PKA + Pension på tlf og hør nærmere, eller klik ind på og læs mere. Vi glæder os til at hjælpe dig....mere pension

12 Danmarks mest moderne køkken ligger i Kalundborg At de ældres mad laves i et industrikvarter i Kalundborg, skræmmer ikke de køkkenansatte væk. Tværtimod er det kommunale køkken blevet en populær arbejdsplads, fordi det er bygget op fra grunden med hypermoderne udstyr. Med en helt ny bygning og det nyeste materiel inden for kølevacuum-produktion laver 20 deltidsansatte hver dag mad til borgerne i Kalundborg, Gørlev og Bjergsted kommuner på Vestsjælland. Og begejstringen er stor. Det nye køkken med den topmoderne produktionsform betyder, at de ansatte nu kun behøver at arbejde på hverdage, og borgerne har fået et langt bredere udvalg på menuen end før. Samtidig er arbejdet blevet mere fleksibelt og mindre stressende. Den største gevinst er, at vi godt nok har lange arbejdsdage fra , men til gengæld har vi fri i weekender og helligdage, fortæller ledende økonoma Hanne Munk fra Madservice. En af fordelene ved kølevacuumproduktionen er, at maden kan holde sig i 16 dage, og at man derfor kan bringe en hel uges madbestillinger ud foto: henrik frydkjær på én gang. Det er billigere, og betyder også, at hverken borgere eller ansatte behøver at være afhængige af varm mad på bordet til middag hver dag. I stedet kan de ældre opvarme maden i mikroovn og spise maden, når de selv har tid og lyst. Vi er ikke mere styret af at skulle have alting færdigt og varmt til et bestemt tidspunkt. Noget af vores stress er kommet væk på den måde, siger tillidsrepræsentant Ena Frederiksen. Bedre teknik og arbejdsgange Maden i et kølevakuum-køkken produceres som normalt, men ved hjælp af blandt andet sous-vide-koger og hotfill er der skabt mere effektive arbejdsgange. Også bygningens indretning giver en optima arbejdsgang for at holde kølekæden, sikre maksimal hygiejne og forsøger i så høj grad som muligt at undgå ubekvemme arbejdsstillinger, tunge løft og skub. Det betyder, at produktiviteten er øget fra cirka portioner om da- 12 Tekst: Karen Kjærgaard

13 Vakuum. Det nye køkken er faktisk så teknisk, at ledende økonoma Hanne Munk ikke længere selv kan træde til i produktionen ved sygdom, og man heller ikke bare kan tage folk ind fra gaden som vikarer som tidligere. gen pr. ansat i det gamle, varme køkken, til at hver ansat i dag kan producere mad til 24 personer dagligt. Men den nye teknik har også budt på andre udfordringer: Det er endnu ikke blevet 100 procent rutine med vakuum, for selv om man kan lave mad, skal man lære maskinerne at kende, og det har været en stor mundfuld, fortæller Hanne Munk. Køkkenet er faktisk så teknisk, at hun ikke længere selv kan træde til i produktionen ved sygdom, og man heller ikke bare kan tage folk ind fra gaden som vikarer som tidligere. Stor indflydelse på byggeriet Køkkenet er indrettet og bygget med hjælp fra en økonomauddannet storkøkken-konsulent og en ingeniør, der også har bygget Madservice Kronjylland i Randers, som Madservice i Kalundborg er inspireret af. Men både ledende økonoma Hanne Munk, tillidsrepræsentant Ena Frederiksen og køkkenets sikkerhedsrepræsentant har været med til alle byggemøder og har haft stor indflydelse på byggeprocessen. En helt unik proces der blev startet, fordi køkkenets personale skrev et åbent brev til Kalundborgs byrådspolitikere med forslag om at bygge et nyt, lokalt køkken, da det gamle var nedslidt og stod til lukning, og madfunktionen dermed risikerede at blive udliciteret. Forslaget var så overbevisende, at fortsættes næste side t køkkenliv

14 t politikerne i samarbejde med de to nabokommuner Gørlev og Bjergsted bevilgede pengene til det spritnye køkken, som blev taget i brug i november sidste år. Personalegrupper slået sammen Inddragelsen af de to nabokommuner betød også, at køkkenpersonalet fra to køkkener i Gørlev er blevet overflyttet til det nye køkken. Dermed har forskellige køkkenkulturer skulle smeltes sammen samtidig med, at det nye køkken skulle indvies. At alle har været mere eller mindre med til at få køkkenet op at stå, har været en stor fordel og betydet meget for opbygning af en fælles ånd, blandt andet fordi ingen har kunnet slå hinanden oven i hovedet med her plejer vi, fortæller Hanne Munk og Ena Frederiksen samstemmende. Vi har endnu ikke haft nogen opsigelser, selv om to køkkener, kulturer og personalegrupper er slået sammen. Godt nok har nogle af de nye fået måske kilometer til arbejde, men de har selv valgt det, for det stod folk frit, om de ville overflyttes til et delproduktionskøkken i den gamle kommune eller flytte med til Kalundborg. Det betyder meget for jobtilfredsheden, mener Hanne Munk. Mere rengøring og opvask Med de mange avancerede maskiner og de høje krav til hygiejne er der dog betydeligt mere opvask og rengøring nikken, er der meget rengøring. Faktisk end før. er der mere rengøring, og den er Selv om det er smart med al tek- mere besværlig, jo mere avanceret Køkkenets nye udstyr: Gryder med tiltefunktion, automatisk røremaskine, termostat og vandafmåler. Hot fill-maskine, der laver afmålte portioner til opfyldning af madbakker eller poser. Bøf- og frikadelleformer, der automatisk afmåler og former frikadeller eller hakkebøffer. Sous-vide-koger, der langtidssteger kød i vakuumposer ved lav temperatur og automatisk køler det ned bagefter. Køkkenet leverer mad til 450 hjemmeboende og 350 på kommunernes plejecentre. Man kan hver uge vælge mellem 14 hovedretter og ni forretter/desserter og eventuelt frokostplatte, råkost, kage, øllebrød og diætretter. Fordele ved kølevakuum-produceret mad Flere retter og dermed flere valgmuligheder for borgerne. Tidligere var der en fast, daglig menu uden valgmuligheder. Mere fleksibelt med hensyn til spisetider. De ældre kan spise og varme maden, når de vil og er ikke tvunget til at spise varm mad midt på dagen. Mindre bundet til hjemmet. Borgerne er ikke tvunget til at være i hjemmet hver dag på et bestemt tidspunkt for at tage imod maden. Det giver dem bedre mulighed for at lave andre ting. For de borgere, der får hjemmeplejen til at anrette maden, giver dette også større fleksibilitet for hjemmeplejen. Bevarer vitaminer og mineraler bedre i maden end ved varmeholdt mad. Ulemper ved kølevakuum-produceret mad Borgerne skal have og kunne bruge en mikroovn. Kan få brug for hjælp af pårørende eller hjemmehjælp til at varme og åbne maden, hvis de er lidt demente. Det samme gælder udfyldning af bestillingsskemaet. Kølevakuum-produceret mad vil selvfølgelig aldrig være det samme, som når maden kommer lige fra gryden. Men flæskesværene var heller ikke sprøde før! Kilde: Madservice for Kalundborg, Gørlev og Bjergsted. 14

15 maskinerne er, fortæller tillidsrepræsentant Ena Frederiksen. Der er også elementer i arbejdet, der er blevet mere ensformige, for eksempel at stå ved udportioneringsbåndet. Det forsøger de at løse ved at skifte plads ved hver ny ret. Men en planlagt jobrotation efter det første halve år, er endnu ikke blevet til noget. Alle har noget overraskende ønsket at blive i deres respektive afdelinger, fordi de er glade for det, fortæller Hanne Munk. Ledelsen har alligevel besluttet at gennemføre jobrotation, fordi de enkelte funktioner er blevet langt mere specialiserede og dermed mere sårbare ved sygdom, ferie og lignende.1 De ansatte står selv bag nyt køkken Det nye kommunale storkøkken i Kalundborg ville formentlig aldrig være blevet bygget, hvis ikke det var for de ansatte. De gik i kødet på politikerne, da deres gamle, nedslidte køkken skulle lukkes. Tro på egne evner, en masse fornuftige beregninger og et brev til alle byens politikere. Det er, hvad de køkkenansatte i Madservice i Kalundborg brugte af kneb for at undgå, at byrådet lukkede deres gamle, nedslidte arbejdsplads og udliciterede madordningen. Gevinsten er et nyt, professionelt køkken bygget op fra grunden. Vi er meget stolte, og føler, at det er vores hus, fortæller Hanne Munk, ledende økonoma i Madservice. Fik støtte og råd fra foreningen foto: henrik frydkjær Hanne Munk var den, der først hørte udliciteringplanerne rumle omkring byens køkkener. Det skete ved et offentligt borgermøde i kommunen for et par år siden. Men i stedet for at afvente fremtiden med hovedet dybt begravet i kødgryderne, besluttede hun at skrive et brev til hver enkelt byrådspolitiker og foreslog, at man byggede et nyt, strømlinet storkøkken efter de mest moderne forskrifter. Hanne Munk kontaktede Kost & Ernæringsforbundet for at få gode råd og støtte, og her mente man også, at det var en god ide. Brevet blev brugt fortsættes næste side t Tekst: Karen Kjærgaard 15

16 t til at vise politikerne, hvad kommunens køkkenuddannede kan i forhold til for eksempel den lokale slagter eller store firmaer uden den lokale forankring og fleksibilitet. Hun lavede også beregninger på, hvad et moderne køle-vakuumkøkken kunne give af besparelser: mere rationelle arbejdsgange, at man kun skal køre ud en gang om ugen, og at man sparer søgne-helligdagstillæg til de ansatte. Specialister med lokalkendskab Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad man kan. For eksmpel at vi er specialister i at håndtere storkøkkener, specialkost og diætmad. Det har en slagter ikke check på, og de vil sjældent byde ind på det ved en udlicitering, mener Hanne Munk. Derfor er det også vigtigt i konkurrence med andre at opstille en oversigt over, hvad behovet blandt borgerne i kommunen er for henholdsvis almindelig mad og diætmad. For det sidste er ofte større, end man tror, siger hun. Så kan politikerne se, at de ikke blot kan nøjes med en almindelig madleverandør, selv om det ser billigere ud. Hanne Munk mener også, at det er vigtigt at slå på den lokale forankring ved et kommunalt køkken frem for madfirmaer, der måske bringer maden ud fra København. foto: henrik frydkjær Det er meget ufleksibelt, hvis der er fejl i leveringen. Så kan man ikke lige komme forbi med noget andet, og man kender ikke borgerne så godt, påpeger hun. Småkøkkener bør finde sammen Hanne Munks råd til andre køkkener, der føler sig truet på eksistensen for eksempel i forbindelse med kommunesammenlægningerne, er at komme politikerne i forkøbet med konstruktive forslag, som hun selv gjorde. Man må nok indstille sig på større enheder, og at små køkkener nok ikke får lov til at overleve på længere sigt. Altså bør man allerede nu gå sammen i småkommunerne og for eksempel foreslå, at delproduktionskøkkener kan lave skolemad eller sammen komme med forslag til politikerne om, Jeg tror, det er en fordel at mødes på tværs af køkkenerne i en kommune eller en fremtidig storkommune, frem for at holde på sit eget køkken og håbe på, at det bliver bevaret. Men det er selvfølgelig svært at tage fat på, for man er jo bange for at miste arbejdspladser, erkender Hanne Munk. hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere et eventuelt fremtidigt storkøkken, siger Hanne Munk. Fremover tror hun, at der vil blive mere brug for kostvejledning, hvilket man også kan slå på. Men blot at lade stå til, er en rigtig dårlig ide. Jeg tror, det er en fordel at mødes på tværs af køkkenerne i en kommune eller en fremtidig storkommune, frem for at holde på sit eget køkken og håbe på, at det bliver bevaret. Men det er selvfølgelig svært at tage fat på, for man er jo bange for, hvad der kan ske fremover og for at miste arbejdspladser, erkender Hanne Munk. 1 16

17 Hjemmesiden og din kreds wwww.kost.dk/netnyt september På kan du finde hjemmesiden for den kreds, du hører til i. Klik på Kredse øverste på siden, så du kommer videre til forsiden for alle kredsene. Her finder du din og kan blandt andet læse, hvad der sker i området, for eksempel hvilke kurser eller arrangementer, der finder sted. Det er din kreds, der skriver på siden. Netnyheder Til højre kan du se hvilke nyheder, du blandt andet kan læse på siden. Klik dig ind på Vi glæder os til, du kigger forbi. hjemmesiden til medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet 27. sep 2005 Danske forskere skal bekæmpe fedme Danske forskere skal stå i spidsen for et internationalt forskningsprojekt mod fedme. EU støtter sep 2005 Erstatninger for arbejdsskader bør være større siger professor Beløbet, der bliver givet i erstatning for en arbejdsskade, er alt for lavt. Det mener en juraprofessor sep 2005 Camilla Plum junior: Er det virkelig rigtigt Lørdag den 24. september flyver Aviaq Kleist til New York sammen med hendes Food Fighter-kolleger sep 2005 Forsker: Kostrådene er de bedste De officielle danske kostråd har været under hård kritik siden, de kom frem i en ny udgave lige før sep 2005 Madproffer vis hvem I er Et medlem af Kost & Ernæringsforbundet er en madprofessionel. En person, der er uddannet til at sep 2005 Atter problemer med polske hindbær 30 mennesker i Skanderborg er blevet ramt af roskildesyge efter at have spist hindbær fra Polen sep 2005 Debat skal skabe den gode skolemad EU vil have regler for den gode skolemad, der skal hjælpe med at bekæmpe fedme hos skoleelever. Men sep 2005 Børn skal være med til at skabe den gode skolemad Hvis skolemad skal blive en succes på alle måder, skal eleverne være med til at udvikle den mad, sep 2005 Vi mangler viden om skolemad Det er kommet frem i det arbejde, som en gruppe forskere laver for Europarådet. Formanden for gruppen... køkkenliv

18 :leve-bomiljø: På arbejde i de ældres hjem Leve-bomiljøer erstatter plejecentre rundt om i landet og stiller nye krav til beboerne, til de ansatte og til kommunerne. De nye krav og nødvendigheden af samarbejde på tværs var emnet på en konference for kost- og servicefolk. Borgerens behov og ønsker var i centrum en hel dag i Fredericia, hvor flere end 350 kostfaglige, social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere var mødt op fra hele landet for at bruge dagen på inspiration og input om leve-bomiljøer. Bag invitationen stod Kost & Ernæringsforbundet og FOA Fag og Arbejde. Ideen bag leve-bomiljøerne er at droppe institutionens rutiner og give de ældre mulighed for at leve, næsten som de ville have gjort i deres eget hjem.»servicering fra diverse rullende vogne overfor aktiv deltagelse i sin egen hverdag.«sådan karakteriserede socialdirektør Kirsten Tønnesen fra Vejle Kommune kort fortalt forskellen på plejehjem og leve-bomiljøer. Vejle Kommune har en stor plan for bygning og ombygning af plejehjemsstuer til leve-bolejligheder for at sikre personalet et godt arbejdsmiljø og beboerne en tidssvarende bolig. Selv om socialdirektøren erkender, at leve-bomiljøerne blot er én måde at forny nedslidte plejecentre på. Beboerne havde deres egne stuer, hvor de kunne opsøges som modtagere af pleje og service på hjul til faste tider, afstemt efter de forskellige personalegruppers arbejdstider og vagtplaner. Beboerne var det meste af tiden tildelt den passive rolle som modtager af opdelte doser pleje og service i stuen. Et traditionelt plejehjem er en blanding af arbejdsplads, offentlig servicecenter og et hjem med fast og regelmæssig betjening, sagde Kirsten Tønnesen blandt andet. Flest over 85 Men i Vejle vil man have miljøer med varme og nærvær. Og beboerne skal have mulighed for selv at være medbestemmende over indholdet i deres hverdag. De skal opleve at være en del af et fællesskab, hvor flest muligt bidrager med, hvad de nu kan magte. Og husenes rytme skal udspringe af beboernes behov og ikke personalets arbejdstider og vagtplan, sagde socialdirektøren. Reelt er der ikke ret mange, der kan deltage aktivt i madlavningen, men de kan måske skrælle lidt kartofler, lægge noget af tøjet sammen efter vask eller vande blomster, sagde Kirsten Tønnesen. Hun nævnte, at beboerne i plejeboliger fortrinsvis er gamle, stærkt fysisk og psykisk svækkede, herunder også demente. Aldersgruppen 85+ er klart dominerende. I dagens løb hørte deltagerne i øvrigt indlæg både af en filosof, en konsulent, en rådmand, en seniorforsker, en overlæge, en underviser og selvfølgelig repræsentanter for de to fagforbund, der havde arrangeret dagen. Det er deres liv Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry sagde blandt andet, at det er ekstra vigtigt, at vi husker hinanden på, at de ældre hele tiden skal være i centrum. Det er deres liv. Vi er bare redskaber, de er blevet tvunget af omstændighederne til at bruge, sagde hun. Ghita Parry nævnte, at hun selv forventer, når hun får brug for det, at blive modtaget med en respekt for hende som menneske. Ingen skal bestemme, hvad hun skal have lyst til og hvornår. Og hun lagde stor vægt på, at der skal arbejdes på tværs. I de tværfaglige løsninger bliver hver faggruppes særlige kompetencer yderst væsentlige. Det hele skal hænge sammen med, hvad den ældre har lyst til og behov for. I det professionelle hjem skal vi skabe et hjem, der er så 18 Tekst: Susanne Zehngraff

19 tæt på et almindeligt hjem som muligt, hvor de ældre har mulighed for at styre deres eget liv. I leve-bomiljøerne, som forbundet mener er et godt alternativ til de traditionelle plejehjem, kan ernæringsassistenterne meget andet end at stå og røre i en gryde, sagde Ghita Parry. Med ernæringsassistenten får I en medarbejder, der også er parat til mødet med de ældre. Vi slår hermed køkkendøren op og går selv ud blandt andre og inviterer andre indenfor i køkkenet. Ernæringsassistenten er helt uundværlig i arbejdet for at sikre, at de ældre får den rigtige mad den gode ernæring. Ernæringsassistenten kan sikre, at måltiderne er næringsberegnede, så vi kan dokumentere, om beboerne får den rigtige mad. Og ernæringsassistenten får selv mulighed for at komme tæt på beboeren. Mulighed for at nøde beboeren til at spise lidt mere. I øjenhøjde med nutiden Karen Stæhr, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Fag og arbejde, kaldte leve-bomiljøerne for én måde at bringe plejeboliger i øjenhøjde med nutiden. Fleksibilitet og frihed er forudsætningen for succes med et leve-bomiljø, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Men fleksibilitet og frihed til at handle kan hurtigt komme i konflikt med faglighedens regler og rutiner. Det så vi blandt andet, da de ældre ikke kunne deltage i madlavningen i køkkenet, fordi Fødevarestyrelsens krav om uddannelse i hygiejne ikke kunne opfyldes af de ældre. Det er man nu ved at finde løsninger på. Heldigvis. Men mange andre faglige regler og rutiner bliver også udfordret, sagde Karen Stæhr og slog fast: Man kan ikke have fastlåste regler Kost & Ernæringsforbundet har udgivet en pjece om at arbejde i leve-bomiljøer. Den kan findes på www. kost.dk/pjecer og rutiner for tandbørstning, musikhøjde og mellemmåltider, og så samtidig tage udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Endelig advarede Karen Stæhr mod den fare, der ligger i, at alle må, kan eller skal det samme. Udnyt forskelligheden konstruktivt og sørg for opkvalificering, når det er nødvendigt. 1 køkkenliv

20 Vi ved ikke hvad det kræver Tillidsrepræsentant eller ej? Det er et emne, som ofte bliver diskuteret i køkkenet, men ingen vil stille op, fortæller medarbejdere i to køkkener uden TR. Ikke tid og overskud i hverdagen Ved ikke præcis, hvad det indebærer. Tager for meget fritid. Sådan lyder de gennemgående forklaringer på, hvorfor to mellemstore køkkener, Køkkenliv har talt med, ikke har valgt en tillidsrepræsentant. Men det er ikke fordi, emnet ikke bliver diskuteret. Det er et punkt på dagsordenen, som kommer tilbage med jævne mellemrum. Men der er ingen, som synes, de kan overskue det eller har tid, siger Irene Hansen, køkkenassistent på Kildegården Omsorgscenter i Søborg ved København. Et køkken med cirka ti medarbejdere, der laver mad til 200 beboere og cafégæster hver dag. Samme svar giver køkkenassistent Birgit Larsen i køkkenet på Plejeomsorgsenheden Stenhusbakken i Holbæk til trods for, at alle i køkkenet endda mener, at behovet for en TR er stort. Ja, endda meget stort. Det er noget, vi diskuterer meget i køkkenet i øjeblikket, og vi arbejder på at få lokket en til at tage tjansen inden for en overskuelig fremtid. Det er jo vigtigt, at vi får informationer og har en at forhandle med i tilfælde af uoverensstemmelser, siger Birgit Larsen. Men indtil nu har ingen haft tid, lyst eller overskud til det. Selv er jeg uddannet køkkenleder og sidder som medarbejderepræsentant i MED-udvalget, men jeg regner med at gå på pension inden længe. Og det er jo ærgerligt at uddanne en TR, som forlader arbejdspladsen efter nogle måneder. Det skulle gerne være en, som kunne holde i mindst nogle år, siger Birgit Larsen, hvis leder heller ikke har undladt at opfordre medarbejderne til at vælge en. Vores leder vil meget gerne have, at vi får en TR, men hun kan jo ikke gøre andet end at opfordre til det, siger Birgit Larsen. Stenhusbakkens køkken tæller cirka 14 medarbejdere og laver mad til omkring 300 ældre hver dag. Går meget godt uden I begge køkkener er den konkrete viden ikke så stor, når det handler om, hvad en TR egentlig skal lave, og hvor meget tid det tager i hverdagen. Det erkender både Irene Hansen og Birgit Larsen. Vi forestiller os, at det er tidskrævende. At man skal på nogle kurser, gå med til møder rundt omkring osv. Men måske ville det være godt at få en herud og fortælle lidt mere om, hvad det handler om hvor meget tid, det tager, også fritid, siger Irene Hansen. 20 Tekst: Tina Juul Rasmussen

21 Vidste du, at knap halvdelen af de køkkener, som kunne vælge en TR, har ikke gjort det medlemmer er dermed ikke repræsenteret af en TR. Kost & Ernæringsforbundets har medlemmer på knap arbejdspladser. Omkring af arbejdspladserne har under fem medlemmer og er dermed for små til at kunne vælge en TR. Men to eller flere køkkener kan slå sig sammen og vælge en fælles TR. Skriv til os Køkkenliv opfordrer køkkener, som har erfaringer med den proces, det er at få udpeget og valgt en tillidsrepræsentant, til at skrive ind til os og øse ud af deres viden. Mange køkkener uden TR giver udtryk for, at de ikke ved nok om, hvad en TR skal og kan, eller hvad det ville betyde at have en i køkkenet. Skriv til redaktionen på Føler I, at I har behov for en tillidsrepræsentant? Indtil nu er det gået godt meget uden. Vi har en sikkerhedsrepræsentant, og jeg synes også, at vores leder er godt til at give os information og stå på vores side. Så vi har ikke sagt: sådan en må vi bare have. Vi er også nogle, som prøver selv at holde os orienteret om, hvad der sker, for eksempel i forhold til løn- og overenskomstforhold. Jeg har også været ude at arbejde i et andet køkken i otte måneder, hvor der var en TR, og jeg kunne ikke mærke den store forskel, mener Irene Hansen. Jeg tror, jeg vil foreslå på næste møde, at vi får en herud og fortælle lidt mere om, hvad det reelt indebærer, siger Birgit Larsen. 1 TR. Det er et punkt på dagsordenen, som kommer tilbage med jævne mellemrum. Men der er ingen, som synes, de kan overskue det eller har tid. køkkenliv

22 solskinssiderne Glæden ved faget foto: claus haagensen navn: Hanne Høj stilling: køkkenassistent og tillidsrepræsentant alder: 42 år arbejdssted: Silkeborg Kommunale Madservice produktion: kølevakuummad til 400 hjemmeboende pensionister kolleger: ca. 20 køkkenassistenter, økonomaer, ufaglærte og chauffører anciennitet i faget: 22 år. Uddannet fra Marselisborg Hospital i Arbejdet i Silkeborg Kommune siden. 22 køkkenliv

23 Maden kommer ikke op af gryden af sig selv Hvad er det lige, som får en køkkenassistent til at møde klokken fem om morgenen, stå med hænderne otte timer i en mere end travl produktion, have ansvar for at få alle ledene fra råvarer til pakkeri til at hænge sammen og være tillidsrepræsentant ved siden af? Det er tanken om, at nogle bliver glade ved at skulle spise maden, vi laver. Jeg synes, vi laver god mad, og så kan jeg godt lide at se resultatet fra start til slut, siger Hanne Høj, som selv valgte at følge med over i det nye kommunale køkken for fire år siden, da Silkeborg Kommune samlede produktionen her. Nogle af hendes tidligere kolleger fra plejecentret valgte at flytte med ud i de nye leve-bomiljøer. Jeg brændte for det nye køkken, fordi jeg selv havde siddet med i arbejdsgruppen og havde haft indflydelse på processen. Til daglig er jeg team-koordinator og skal få hænderne i produktionen til at gå op hver dag nogle gange noget af en udfordring. Tænker du på brugerne hver dag, mens du står og laver mad? Ja! Jeg tænker, at der er en person til hver portion, vi sender af sted. Og vi har en høj kvalitetssikring i den mad, vi sender ud af huset. Vi gør meget ud af, at brugerne får det, de har bestilt, at det er den samme person, de taler med i telefonen hver dag og at maden bliver pakket pænt i bakkerne. Vi lytter meget til vores brugere og prøver også hele tiden at forbedre vores opskrifter. Hvor kommer din glæde ved at lave mad fra? Jeg er opvokset på landet, hvor det betød meget, at der var god mad på bordet hver dag. Og min mor var meget dygtig til det, så der har aldrig været tvivl om, hvad jeg skulle. I producerer kølevakuummad betyder det, at I må gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten i maden, synes du? Nej, tværtimod vil jeg næsten sige. Den produktionsform stiller store krav til fagligheden. Vi har været på mange kurser for at lære det, og desuden skal vi kunne pakke maden, som faktisk kræver megen snilde. Vi skal kende til varebestilling, emballage osv. så jeg synes, at det stiller store krav til os i et fag, der ofte er præget af rutiner. Er der ikke noget rutinepræget ved den måde at arbejde på? Jo, for eksempel ude ved pakkebåndet, hvor der er koldt (12 grader, red.). Men vi har et utroligt lavt sygefravær, og det må jo være, fordi folk har det godt her. Er der slet ikke noget træls ved det, du laver? Jo, at man kan mærke, at kroppen slides ved arbejdet og de tunge løft selv om vi er godt hjulpet med udstyret i køkkenet. Men tingene kommer jo ikke op af gryderne af sig selv. Og jeg tænker da, at jeg ikke kan holde til det, indtil jeg skal på efterløn. Hvad vil du så forlade faget? Nej! Jeg er her for at blive. Men måske skal jeg på et tidspunkt ud i en leve-boenhed, hvor arbejdet er mere skånsomt. 1 Tekst: Tina Juul Rasmussen 23

24 3 4 Kredsformænd og kredskontorer 1 København og Frederiksberg kommuner Else Toft Jensen, , arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, kredskontor: Struenseegade 13A, 2., 2200 København N, , 2 Københavns Amt Birgitte Schaumburg-Muller, , arb: Broparken, Frederiksborg Amt Alice Linning, arb./priv: , 4 Vestsjælland og Roskilde amter Esther Bruus Midgley, , 5 Storstrøms Amt Gurli Lundgaard, , arb. Fjordgården Plejehjem, Fyns Amt Ulla Rosenfeldt, , 8 Nordjyllands Amt Lene Dahl Larsen, , kredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, , 9 Århus Amt Jette Nielsen, , kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, , 10 Viborg Amt Lise Lotte Bjerge, , arb: Produktionskøkkenet Møldrup, Ringkøbing Amt Ulla Møller Christensen, , arb: Aktivcenter Syd, Højbo, Vejle Amt Pia Løvschal, , arb: Danish Crown, Horsens, / , 13 Ribe Amt Karen Bruun Warnich, , kredskontor: Norgesgade 19, stuen, 6700 Esbjerg, Sønderjyllands Amt Anna Lajer, , arb: Plejecentret Åløkke, Bornholms Amt Michael Nielsen, , arb: Ø-mad, Færøerne Bente Else Kjær, (00298) ; arb: Landssjukrahusid, (00298) kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) Grønland Birgitte Nathanielsen, , arb.: Personalekantinen, Grønlands-fly-Box 1012, kredsene Nyt storkøkken i København Fra 1. februar 2006 samles produktionen af al mad til Københavns Kommunes ældre i et moderniseret og udbygget storkøkken i Bystævneparken uden for København. Her skal hver dag produceres mad til ældre, skriver Indblik, personaleblad for Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Køkkenet ledes af driftschef og økonoma Karin Bredgaard. Medarbejderne fra de i alt fire køkkener, som hidtil har delt produktionen imellem sig, tilbydes ifølge Karin Bredgaard alle tilsvarende jobs andre steder i kommunen. 1 De ældres næringsbehov undersøges Med den nye storkommune i horisonten har socialudvalget i Køge valgt kun at forlænge samarbejdsaftalen med KRAM Madservice a/s, der leverer mad til byens pensionister, med et år indtil udgangen af I mellemtiden skal det såkaldte sammenlægningsudvalg for den nye storkommune tage stilling til, hvem der fremover skal levere maden til de ældre. For at kunne vælge en leverandør vil socialudvalget have analyseret de ældres ernæringsbehov. Det skal give sammenlægningsudvalget det rigtige grundlag at stille krav på til en eventuel ny leverandør, skriver Dagbladet Køge. 1

25 3 600 madmødre, økonomaer og andre køkkenfolk fandt vej til Københavns Kommunes minimesse om økologi i september. Messen var et led i kommunens målsætning om, at mindst 75 procent af fødevarerne i de kommunale køkkener og kantiner skal være økologiske inden udgangen af Messen skulle derfor først og fremmest slå et slag for de indkøbsaftaler, kommunen tilbyder institutionerne, og vise hvor stort udbuddet af økologiske varer er i dag. De økologiske leverandører havde medbragt et stort udvalg af deres varer lige fra kål og æbler til gorgonzola og pasta. Det er imponerende at se, hvor stor opbakning økologien har i Københavns Kommune. Vi er jo i fuld gang med at omlægge vores omkring institutioner til 75 procent økologisk mad, og derfor er det utroligt opmuntrende at se, at så mange medarbejdere fra institutifoto: københavns kommune Minimesse om økologi for storkøkkener onerne havde sat tid af til at besøge Minimessen. Det tyder på, at der er masser af engagement i køkkenerne, og det er det engagement, der skal bane vejen for den videre udbredelse af økologien i København, siger Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson. Københavns Kommune bruger knap 200 mio. kroner på fødevarer om året. For at nå målet om 75 procent økologi har man iværksat Dogme Økologi Projektet, hvor køkkenerne tilbyder projekthjælp og undervisning til medarbejderne på dag- og døgninstitutioner, kantiner og plejehjem. Som noget nyt kommer fire ud af kommunens 50 kommunale idrætsanlæg også med på den økologiske vogn med en bevilling på kroner fra politikerne. Pengene skal bruges til at omlægge køkkener, til indkøb og uddannelse

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring :leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring Indhold: Forord: På arbejde i de ældres hjem....... side 3 Nye boligformer nye udfordringer........ side 5 På tværs af fagene................ side 8

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen ANALYSE AF KOMMUNERNES KVALITETSSTANDARDER FOR MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE ÆLDRE VISER, AT DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE. I 37 af landets kommuner

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Sundhedsafdelingens medlemmer, at de ikke blev tilbudt fuld tid ved ansættelsen.

Sundhedsafdelingens medlemmer, at de ikke blev tilbudt fuld tid ved ansættelsen. ARBEJDSTID TID ER PENGE Et arbejde på deltid koster på løn og pension, og mange offentligt ansatte ved ikke, at de faktisk kan have ret til at komme op i tid Foto: Mark Knudsen/Monsun Susanne Yesilmen,

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde Referat Faggruppelandsmøde 5.-6. maj 2015 5. maj 2015 1. Velkomst og præsentation kl. 10.00 10.20 Faggruppeformand Michael Magnussen bød velkommen til faggruppelandsmødet 2015. 2. Valg af mødeleder og

Læs mere

Danny & Victor GHO 27-01 / 2015. Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels

Danny & Victor GHO 27-01 / 2015. Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels Kok Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen Vejleder/underviser: Jytte Niels Afleveringsdato: 27. Januar 2015 Klokkeslæt: 14:10 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Emne/problemformulering...?

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 09:00 Sted: Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Møde slut: Kl. 13.30 Fraværende: Herluf Thomsen deltog ikke i punkt 119, 120, 121, 122, 123, 124,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere