KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER"

Transkript

1 KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER ET KULTURBILLEDE VED HENRY E. PEDERSEN. OLE TOPPENBERG, der er født i Gettrup i 1845, har til Historisk Aarbog fortalt følgende Erindringer, der særlig giver et godt Billede af en gammel thylandsk Studepranger og hans Oplevelser paa sine mange Rejser rundt omkring for at købe Kvæg og Heste: Min Far var Urmager og Guldsmed i Gettrup. Han kom i Lære hos en Urmager i Thisted, men da han havde været hos ham et halvt Aar, flyttede han til Hjørring og tog sin Lærling med. Far har selv fortalt, hvorledes han, naar han skulde en Tur hjem til Forældrene, gik paa sine Ben fra Hjørring til Sydthy, og naar Besøget var tilende, gik han til Hjørring igen. Efter at Mesteren var kommet til Hjørring, begyndte han ogsaa at drive Guldsmedevirksomhed, og saa lærte Far ogsaa dette Haandværk. Da han 19 Aar gammel var udlært, vendte han tilbage til Gettrup, hvor han lejede sig ind i en Stue, og her begyndte han sin Urmagerforretning. Nogle Aar senere fik han kgl. Bevilling som Urmager og Guldsmed, og det var noget ganske enestaaende dengang. Den nærmeste Guldsmed boede da i Holstebro. Far maatte dog ikke selv udøve Haandværket, men skulde dertil holde Svende. Det første, jeg kan huske fra min Barndom, er, at Far havde fire Svende paa Værkstedet. De blev alle indkaldt til Krigstjeneste i 1848, men da man dengang indstillede Fjendtlighederne i den værste Vinter, kom de hjem paa Orlov til Gettrup; det vil sige, der kom kun tre tilbage, den fjerde var faldet, og den ene af de tre hjemvendte var blevet saaret i Hovedet og døde et halvt Aar efter. Det var ligesom Menneskene var ærligere den Gang end nu om Stunder. En Gang skulde jeg saaledes sammen med en yngre Broder gaa til Købmanden i Agger. Lige over for mit Barndomshjem boede der en Høker, og da han hørte, at vi skulde til Agger, vilde han gerne have os til at tage 200 Specier med til Købmanden. Pengene var anbragt i en Sæk, og denne blev bundet til en Kæp, som vi Drenge tog fat i hver en Ende af, og paa denne Maade skulde vi saa bære de mange Penge til Agger. Nu gik det hverken værre eller bedre, end at min mindre Broder blev træt og satte sig paa Grøftekanten og gav sig til at græde. Tilfældigvis kom der en farende Svend forbi, og da han hørte, hvad der var i Vejen, tilbød han at bære Pengene til Agger. Og Købmanden fik sine Penge i god Behold. Far var den første Venstremand i Sydthy. Jeg husker tydeligt, da han efter at have siddet 12 Aar i Sogneraadet vilde trække sig tilbage. Da mødte Sognets Fattige op i stort Tal og opfordrede ham under megen Graad til at fortsætte. De vidste jo, at han var den eneste i Sogneraadet, der talte deres Sag. Ja, det var strenge Tider at være fattig i. De, der var paa Sognet, fik gerne deres Underhold udbetalt i Naturalier, og i de fleste Tilfælde var det fordærvede Fødevarer, der blev dem til Del. Som 9-Aars Dreng kom jeg ud at tjene, og det første Sted bestod Lønnen i, at jeg for Sommerens Arbejde fik Kosten om Vinteren. Senere tjente jeg hos Anders Hilligsø i Søndergaard i Flarup. Han var en meget alsidig Mand, sin egen Smed og Hustømrer, og han lavede saaledes den første Husmølle i Sydthy. Efter at være bleven konfirmeret kom jeg i Tjeneste hos Jakob Boel i Dover Vestergaard. Han drev Studehandel paa Tyskland, og da han paa denne Maade havde lært en Del af Sproget, var det ikke saa underligt, at nogle Tyskere, der paa denne Tid rejste rundt i Sydthy og solgte Leer, indlogerede sig hos ham. Her havde de saa Oplag af Leer, og naar de vendte hjem til Gaarden, afleverede de deres Penge til Jakob Boel, for at han skulde gemme disse, til Rejsen atter gik til Tyskland. Men da Rejsedagen kom, og Tyskerne vilde have de 700 Rigsdaler, Jakob Boel havde faaet til Opbevaring, erklærede denne, at han ingen Penge havde faaet, og de tyske Handelsmænd maatte drage tomhændede af Gaarde. Siden hen fortaltes der, at Tyskerne havde læst en Forbandelse over Gaarden og dens Beboere, og det gik da ogsaa rent skidt med Jakob Boel. I Vinteren 1861 var det kommet mig for Øre, at Studeprangeren Kræn Foged manglede en Karl til at køre for sig, og da jeg godt kunde lide at komme ud at se mig om, opsøgte jeg ham og fik ogsaa Pladsen. Kræn Foged var født i Dover Østergaard, men Forældrene døde, da han var seks Aar gammel, og han blev derfor opdraget hos en Faster i Dover Vestergaard. Efter at være blevet konfirmeret, blev Kræn Foged Studedriver, og det varede ikke længe, inden han viste sig som ægte Handelsmand. Paa sine Tysklandsture opkøbte han nemlig Kramvarer af forskellige Slags, som han saa efter Hjemkomsten gik rundt og solgte i Sydthy. Med sit fyldte 18 Aar fik han en Arv paa 600 Rigsdaler udbetalt, og saa tog han fat paa at handle med Stude og Heste. Da jeg fik Plads hos ham i 1861, var han 44 Aar, og han regnedes da for at være en særdeles velholden Mand. Straks efter, at jeg havde tiltraadt Pladsen, tog Kræn Foged ud paa Aarets første Opkøbstur. Han havde gerne en bestemt Rute, han fulgte hvert Aar, og han vidste saaledes næsten altid paa Forhaand, hvor der var gode Stude at købe. For gode Stude det skulde

2 det være, ellers var det ikke noget for Kræn Foged. Vi kørte i en stiv Vogn, og bag i denne stod der to mægtige, jernbeslaaede Kister, der gerne ved Turens Begyndelse indeholdt 20-30,000 Rigsdaler i klingende Mønt. Hvem der ikke kendte Kræn Foged, skulde nu ikke antage ham for at være en særlig velstaaende Mand, for han var klædt i almindeligt Vadmelstøj, der endda til Tider kunde være baade falmet og hullet, men det tog han ikke saa nøje. Men han var almindelig kendt for at være en Mand, der betalte kontant, og det betød ikke saa lidt, især naar det drejede sig om Studehandel. Kræn Foged begyndte gerne Studeopkøbet hos Eyber paa Ørumgaard. Her købte han hele Studebesætningen, der talte omkring 40 Stykker. Og det var fine Stude, som det ikke voldte Besvær at slippe af med paa de tyske Markeder, da Opkøberne dernede satte stor Pris paa Ørum-Stude, der gerne blev godt betalt. Fra Ørum kørte vi til Jens Jessen paa Lyngholm, hvor vi ogsaa købte hele Besætningen af Stude. En god 3-Aars Stud kostede den Gang omkring Rigsdaler, og paa hver Rejse købte Kræn Foged gerne et Par Hundrede Stude foruden et halvt Hundrede Heste, saa det er jo ikke til at undres over, at han skulde have saa mange Penge med. Fra Lyngholm kørtes til Søgaard i Nors, hvor vi hos Peder Holst fik 44 dejlige Stude. Her logerede vi i to Dage og kørte derefter til Hyldgaard i Hinding, hvor vi fik 16 Stude. Vi kørte aldrig om Natten, for det var jo alligevel mange Penge at færdes ude med. Og det første, der skete, naar vi kom til en Gaard, hvor der var Udsigt til, at vi skulde overnatte, var, at Pengekisterne blev baaret ind i Huset. Turen gik nu videre gennem Thy og Han Herred, og der opkøbtes Stude, naar Kvaliteten var efter Ønske. Vi kørte endog et Stykke op i Vendsyssel, men her gjorde vi dog ingen Handel, for som Kræn Foged sagde: Naar jen har Peng, vil jen da ha nøj fuer dem. Fra Vendsyssel kørte vi tilbage til Aggersund for at komme over til Himmerland. Her købte Kræn Foged i Næsborg Præstegaard 8 gamle Plovstude med gevaldige Horn. Kræn Foged var jo en Handelsmand af reneste Blod, og kunde han pudse nogen, gjorde han det selvfølgelig. Da han nu vidste, at Tyskerne satte stor Pris paa Ørum-Stude, saa klippede han et Ø paa de gamle Plovstude, men det kunde han godt have sparet sig, for Tyskerne var ikke længe om at pille de 8 Stude ud og erklære, at det ikke var noget for dem. Det var ægte Ørum-Stude, de vilde have. Fra Køreturen paa Himmerland husker jeg en morsom Oplevelse. Præsten i Næsborg havde givet Kræn Foged Anvisning paa Proprietær Holk i Holkasminde, der havde 26 Stude og 2 Heste til Salg. Saa kørte vi derover. To Gange var Studene og Hestene ude i Gaarden, men der blev ikke noget af Handelen, da Proprietæren vilde have 3200 Rigsdaler og Kræn Foged vilde kun give Lige før vi skulde ind for at spise til Middag, trækker Kræn Foged mig til Side og instruerer mig om, at jeg efter Middagsmaden skal spænde for, køre op foran Døren, og naar han giver mig et Puf køre ud af Gaarden saa rask, Hestene kan løbe. Saa holder jeg foran Døren, Kræn Foged sidder op og siger saa til Proprietæren: Slaa no te, bette Mand, je ved, do vil une mæ dem. Æ Peng er hær. I det samme faar jeg et Skub i Siden, og Hestene farer ud af Gaarden i fuldt Firspring. Der var en Alen op til Hovedvejen, og paa Kræn Fogeds Opfordring ser jeg tilbage, og dér staar Proprietæren og vinker. Kræn Foged tager dog ikke Hensyn til det, men opfordrer mig til at køre hurtigere. Lidt efter indhentes vi af en Rytter fra Gaarden, der beder Kræn Foged komme tilbage, men denne svarer blot, at hvis Manden vil ham noget, kan han træffe ham hos Sognefogden i Havbro. Da vi var ankommet hertil og havde faaet Pengekisterne slæbt op paa det Værelse, hvor vi skulde sove, vilde Sognefogden give Spise. Vi havde imidlertid ikke siddet ved Bordet ret længe, før der lød Vognrummel ude i Gaarden. No kommer æ Kæltringer, sagde Kræn Foged. Og ganske rigtig. Ude i Gaarden holdt Proprietæren fra Holkasminde. Han blev budt indenfor af Sognefogden, og nu kom det frem, at han godt vilde sælge for de 3100 Rigsdaler. Men nu var det Kræn Fogeds Tur til at være kostbar. Han fortalte, at nu havde han slet ikke Brug for Studene, da han paa Vejen til Havbro havde købt en Del, og desuden havde han vist ikke saa mange Penge tilbage. Men da Proprietæren begyndte at blive noget lang i Ansigtet, sagde Kræn Foged til mig: Wolle, dæ aa den aaen Knejt ka jo prøv aa skrab æ Bund i den bette Kist, de ku jo vær, der var saa manne Skillinger dær. Og saa blev de 3100 Rigsdaler stablet op paa Bordet med 10 Specier i hver Stabel. Og Handelen blev ordnet til begges Tilfredshed. Fra Havbro kørte vi over Bjørnsholm til Hvalpsund og derfra til Salling. Her sluttede Kræn Foged Opkøbet, og vi kørte derfra over Viborg til Herning, hvor vi traf Studedriverne og fulgte med disse paa Vejen sydover. Studene blev drevet 3 Mil om Dagen, og naar vi var ude paa Heden, blev der langs Studevejen kørt Hø ud til Dyrene. Der var gerne to Drivere til en Flok Stude paa 50 Stykker, og efterhaanden som vi naaede ned i Jylland, blev Flokkene talrige, og der kunde til Tider være samlet flere Tusinde Stude paa et Sted, naar der skulde overnattes. Det var jo forholdsvis tidligt paa Aaret, og Vejret var ikke altid det bedste. Indtil vi naaede til Sdr. Omme, overnattede vi gerne hos Bønderne, men i Sdr. Omme og syd derfor maatte vi benytte Kroerne. Saaledes var vi saa heldige paa min første Tur endogsaa at faa Kreaturerne i Stald i Kroen i Sdr. Omme, og da der denne Nat rasede en stærk Snestorm, var det en haard Tørn for Driverne at holde

3 sammen paa de mange Tusinde Stude, der var forsamlet i Kroens nærmeste Omegn. En af de største Kroer, vi overnattede i, var Søhollingbro Kro. Her holdt Flyveposten, den ridende Post, der besørgede Brevene mellem Byerne. Den Nat, vi overnattede her, boede der omkring 100 Studeprangere paa Kroen. Og da de fleste var Folk, der kunde tage en stor Dram, rørte der sig et broget Liv her. Blandt de mange Prangere var der ved den Lejlighed forsamlet ikke mindre end 16 Medlemmer af Familien Stokholm og Breinholdt, alle raske Fyre, der med mere eller mindre Kapital drev Studehandel. I Modsætning til de fleste nød Kræn Foged aldrig Spiritus, og da han tilmed ofte var temmelig luvslidt, var det ikke saa underligt, at de andre Prangere til Tider vilde gøre Grin med ham. Denne Aften havde de ovenfor nævnte hjemlige Studeprangere udset Kræn Foged som Skive for deres Morsomheder. Men da han en Tid havde fundet sig i Spøgen, sagde han tørt: Ja, I er no svær Kaal! I haar 800 Stude og 50 Heste, men I er saa manne om dem, at I ka hold dem i æ Haale. Men æ Dreng aa mæ vi haar 200 Stude aa 50 Heste, aa de er betaal! Saa var Munden lukket paa de storskrydende Prangere. Det var et ømt Punkt, Kræn Foged her rørte ved. De fleste af disse Prangere købte nemlig Studene paa Kredit og betalte først, naar de vendte tilbage fra de tyske Markeder. Maalet for Rej sen var Husum, hvor der gerne afholdtes 3 Markeder i Maj Maaned. Her var samlet mange Tusinde Stude, og det var ikke altid lige let at sælge, især da Markedet kun varede faa Timer. De tyske Opkøbere kom med Morgentoget og rejste igen ved Middagstid, og saa var Markedet forbi for den Gang. 14 Dage efter var der saa atter Marked, og fik man ikke solgt her, maatte man drage videre sydpaa til andre tyske Markeder. Paa det første Husum-Marked var der ikke rigtig Gang i Handelen. De tyske Opkøbere vilde ikke give Herrn Fogt de forlangte Priser. Efter Paaklædningen at dømme saa han jo ud til at trænge til Penge, saa de mente at kunne trykke Priserne. Men Kræn Foged belærte dem om noget andet, idet han sagde: I troer, æ trænger te Peng. Men barr æ skryver te Krebel Jørgen i Heltborg, ka æ faa 20-30,000 Rigsdaler, om det ska vær. Tyskerne forstod jo ikke Kræn Fogeds brede thylandske Sprog, og han maatte derfor oversætte det for dem. De var dog ikke synligt imponerede, for Studene vedblev at være Kræn Fogeds. Jeg tog mig selvfølgelig et billigt Grin, da Kræn Foged stak dette ud, for jeg kendte jo saa godt Krebel Jørgen hjemme i Heltborg Fattiggaard. Inden Markedet sluttede, kom Kræn Foged hen til mig og sagde: Vi ka et sælg her, men tror do et, vi sku køb saa? Dær staar en Dreng derhen fra Spøttrup me no gue Stude, aa han vil gjar sælg. Det kunde jeg selvfølgelig ikke have noget imod. Kræn Foged købte Studene, og 8 Dage efter solgte vi alle Studene og Hestene paa Markedet i Elmenshorn. Her var Priserne gode, og Kræn Foged tjente bl.a. 2 Specier paa hver af Spøttrup-Studene. Saa blev Driverne sendt hjem og fik forinden udbetalt deres Tilgodehavende. De tjente gerne 4 Mark om Dagen foruden Kosten, og paa Hjemturen kunde de faa Kosten i Kroerne, hvor Kræn Foged havde betalt for dem. Kræn Foged opkøbte ogsaa en Del magert Kvæg, som han Sommeren igennem lod græsse i Ditmarsken paa et Areal, han lejede hos Brødrene Hage. Disse to Brødre, Johan og Rolf Hage, drev Studehandel paa England, og Kræn Foged solgte ikke saa faa Stude til dem. En Gang boede vi her i 6 Uger, til de kom fra England. Brødrene, der var Ungkarle og omkring Aar, ejede udstrakte Arealer i Ditmarsken og en mægtig Gaard, der kun bestod af én Længe, 90 Alen lang og 30 Alen bred, bygget paa en 5 Alen høj Jordvold. Ud til Gaarden førte et Jernbanespor, som Brødrene selv havde bekostet anlagt for at kunne transportere deres store Pengekister til og fra Gaarden. En Gang, jeg var her med Kræn Foged, kom de to Studeprangere hjem til Gaarden, og de medbragte da to mægtige Pengekister, der ved Hjælp af et Spil blev hejset op til Huset. De to Kister indeholdt de fleste Penge, jeg nogen Sinde har set paa et Sted. Brødrene Hage havde en tysk Pige som Husholder, og Forholdene paa Gaarden var meget familiære, idet alle sov i det samme Værelse, der indeholdt 5-6 Senge. Her logerede ogsaa Kræn Foged og jeg, naar vi besøgte Gaarden. Under Hjemturen fra Tyskland, der gerne varede en 5-6 Dage, overnattede vi en Gang i Thim Kro. Kræn Foged vilde nu helst bo hos Bønderne, thi Renligheden paa Kroerne var ikke alle Vegne lige stor. Da vi kommer op paa Værelset i Thim Kro, siger Kræn Foged efter at have betragtet Sengestedet: Føj for Pokker, hvor hær er beskidt. Dær vil vi et leg. Vi ku jo gaa hen aa blyw luset, saa vi et ku vær bekind og kom te ordentlig Folk. Saa hentede jeg nogle Dækkener i Vognen, og heraf lavede vi saa et Leje for Natten. Naar vi naaede til Oddesund, hvor vi skulde over med Rofærgen, kunde det træffe sig, at vi maatte vente i flere Dage paa Grund af Storm. Jeg husker en Gang, vi ventede i Oddesund Nord paa, at Stormen skulde stilne af. I Kroen regerede Fru Kastberg. Hun havde forlist 2 af sine Ægtemænd i Sundet, men var en myndig Kvinde, der nok skulde holde Styr paa Gemytterne, naar Folk bedede i Kroen. Da vi paa Trediedagen sidder i Skænkestuen, siger Kræn Foged til mig, idet han nikker hen til Fru Kastberg: Ser du, Wolle, hende dær haar fried til mæ, men æ vil et ha hende, for vi ka et forliges bejer end Hund og Kat. Hun blev senere gift med en østrigsk Officer, Kvissan, der var her i Han holdt det dog kun ud i fire Aar. Saa gav hun ham 8000 Rigsdaler for at blive ham kvit.

4 Nogle Aar efter søgte hun Proces med Staten, der uden videre havde taget Færgeriet fra hende. Hun mente at have livsvarig Koncession paa Overfarten og vandt da ogsaa Processen og fik udbetalt 80,000 Kr. Efter en Tysklandstur hvilede Kræn Foged sig gerne lidt paa forskellige Gaarde i Sydthy. Da vi efter den første Tur, paa hvilken jeg var med, opholdt os i Gundtoftgaard, havde jeg en Dag ved Middagstid fortalt om, hvilket Indtryk det havde gjort paa mig, da jeg i Husum havde set det første Jernbanetog. Men det var nu mere, end de gode Folk vilde tro paa, og idet Kræn Foged og jeg gaar ud ad Døren, siger Manden: Æ ska lov fur, te Kræn Foged gør den Dreng taabele. Her fortaalle han om, at han ha sit Vogne, der ku renne uden Heste. Ved en anden Lejlighed traf vi i en Gaard paa Thyholm sammen med nogle af de Breinholter- Studeprangere, og som sædvanlig var de parate til at gøre Grin med Kræn Foged. De overgik hinanden i usandsynlige Pranger-Historier, indtil Kræn Foged sagde: Nej, saa sku i ha wæt med, da æ Dreng og mæ stod paa Husum Marked aa satte 15,000 Rigsdaler te. De ku I jo slet et ha holdt te. De vil ha pulveriseret jer te rød Aask allesammen. Overfor Smaafolk var Kræn Foged aldrig smaalig. Vi kørte en Gang over Dover Hede mellem Ydby og Boddum. Her laa et gammelt, forfaldent Hus, hvori Anders Oddershede boede. Da vi naaede hen til Huset, sad Anders udenfor, og Kræn Foged løftede Haanden som Tegn til, at jeg skulde standse, hvorefter han raabte over til Manden: Goddaw Anders, Goddaw Anders! Den Gamle saa op og sagde: Hvem er den her Mand? Hwa, ka du et kind Kræn Foged? Aa, Herregud, er et Kræn Foged, er et det, sagde den Gamle smaagrædende. Ja, siger Kræn Foged til mig, her ka do si ham og mæ, vi er begge to fød i Dover Vestergaard i 18 Tønder Hartkorn, aa no sidder han her i saan en ralt Hus, aa æ haar slet ingen. Inden vi kørte bort, gav han Anders Oddershede 2 Specier, og den Gamle græd af Glæde. Saa mange Penge havde han ikke set i mange Aar. Jeg tjente Kræn Foged i tre Aar, men besøgte ham dog flere Gange senere. Da havde han lagt Studehandelen paa Hylden og havde giftet sig. Hans Kone havde været Husholder hos Niels Edvardsen i Tilsted, efter hvem hun arvede Søndergaard. Kræn Foged vilde dog ikke bo i Gaarden, men byggede et lille Hus et Stykke derfra, og her sad han og levede af sine Penge. En af Kræn Fogeds Særheder var den, at han aldrig satte sine Penge i Banker eller Sparekasser. Han anbragte til de fleste Tider disse i forskellige Gaarde. Saaledes havde han en Gang 11,000 Rigsdaler staaende i Legindgaard i Nørhaa og 8000 Rigsdaler i Hørstedgaard. Og han fordrede ikke noget for, at Laantagerne var ham noget skyldig, men nøjedes med at skrive det op i en Lommebog. Saadan gaar det ikke nu om Stunder. Da jeg en Gang besøgte Kræn Foged i Tilsted, og vi kom hjem efter en Tur i Marken, stod der en fattig Mand ved Huset. Kræn Foged spurgte ham, om han havde faaet en Skilling, hvilket Manden indrømmede. Men Kræn Foged, der vidste, at Konen var særdeles paaholdende overfor Smaafolk, raabte nu ind til Konen: An Dorthe, du ska et gi Skillinger aa Mark, men Daaler aa Specier. Vi har jo Peng nok, aa vi ska jo et ha nuer mæ hærfra. Kræn Foged boede flot. Han havde købt det meste af sit Indbo i Hamborg, og naar nogen bebrejdede ham denne Flothed, svarede han: Vi ska jo kun være her jen Gang, aa saa ka vi jo lisaa godt hygge wos, men vi er her. Da Kræn Foged døde 3. Juni 1883 og blev begravet i Skjoldborg, var der i Følget et halvt Hundrede Tyskere og Herremænd fra Thy, Vendsyssel, Himmerland og Hardsyssel. Det var en af de største Begravelser paa den Tid, og Følget talte omkring 600 Deltagere. 1 ) Efter at have fratraadt Pladsen hos Kræn Foged arbejdede jeg en Tid i Sjørring Sø ved Kanalgravning. Det var jo efter den Tid et storslaaet Arbejde, der udførtes ved Udtørringen af Søen, og der rørte sig et broget Liv her, idet Folk kom langvejs fra for at bese dette fantastiske Projekt, om hvilket der gik saa mange Rygter. Kaptajn Jagd, der var Midtpunktet i det hele, var en flink Mand at arbejde for, selv om det til de fleste Tider kneb for os at faa vore Penge. Da vi hen paa Efteraaret blev afskedigede, havde jeg en god Slump Penge til Gode hos Kaptajnen, men da jeg rejste, sagde denne, at naar der kom Penge til Sjørring Sø, skulde jeg nok faa mit Tilgodehavende. Han fik saa min Adresse, og jeg drog hjem. Hen ved Kjørmistide hørte jeg, at der var kommet 900,000 Daler til Kaptajnen, og nogle Dage efter fik jeg Brev, at nu kunde jeg komme og hente mit Tilgodehavende. Og foruden at han beværtede mig paa bedste Maade, gav han mig Dagløn baade for Hen- og Hjemrejsen. I nogle Aar arbejdede jeg ved flere forskellige Jernbaneanlæg, saaledes ved Struer og Holstebro og senere i Vendsyssel, hvor der var 1600 Mand beskæftiget med Gennemgravning af Tolne Bakker. Her hjalp jeg Ingeniøren med Nivelleringsarbejder, og det gav Stødet til, at jeg senere begyndte paa Drænearbejde. 1 Kræn Fogeds Ægteskab var barnløst, og da Konen døde, blev der af hans efterladte Formue oprettet et Legat paa 40,000 Kr. Legatet, der bærer Navnet Christen Foged Jensen og Hustru Ane Dorthea Fogeds Legat, bestyres af Thisted Amtsraad og uddeler hvert Aar Portioner a 100 Kr., der fortrinsvis skal tilfalde Slægtninge af Legatstifterne.

5 - - - Fra 1873 til 1875 kørte jeg Person- og Fragtkørsel fra Gettrup over Vestervig, Bedsted, Koldby til Thisted. Jeg havde en lukket Vogn, der var lavet i Thisted og havde kostet 800 Kr. Bag i Vognen var der Plads til Fragt. I denne Periode stiftede jeg Bekendtskab med Digteren J. P. Jacobsen, der gentagne Gange var med mig som Passager, naar han skulde ud at besøge Pastor Jørgensen i Hassing, Lützhøft paa Tandrup, Jens Jessen paa Lyngholm eller K. Jessen i Morup Mølle. J. P. Jacobsen var da lige kommet meget syg hjem fra en Rejse i Syden og tog nu ud til sine Venner for at samle friske Kræfter. Han var overordentlig elskværdig og beskeden, men det var tydeligt at mærke, at Sygdommen allerede da havde stærkt Tag i ham. Naar Digteren var med mig som Passager, foretrak han at sidde foran paa Bukken frem for at sidde inde i Vognen, hvor Luften selvsagt ikke altid var lige god. Naar vi var kommet udenfor Byen, bad han gerne om Lov til at maatte køre Hestene, og naar jeg havde givet ham Tøjlerne, var han altid saa optaget af at passe Kørselen, at det aldrig blev til Samtaler af længere Varighed. Det var ikke saa faa Gange, jeg havde J. P. Jacobsen med som Passager. Han tilbragte gerne en 14 Dages Tid paa hvert Sted, saa tog han ind til Byen i nogle Dage, hvorefter han igen søgte ud til Vennerne paa Landet. (Historisk Årbog for Thisted amt 1935, side )

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hrimnir Nyt nr. 162. Juli 2010

Hrimnir Nyt nr. 162. Juli 2010 Hrimnir Nyt nr. 162 Juli 2010 Kalender Juli 03. Juli Bestyrelsesmøde og middag AFLYST August 10. August Bestyrelsesmøde hos Sandra 28. August Hrimnir Masters 2010 Opfordring! Redaktricen opfordrer ALLE

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere