Regnskabsmanipulation

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfatter: Mathias Kappel Cand.merc.aud. Studienr.: Erhvervsøkonomisk institut Vejleder: Morten Jakobsen Regnskabsmanipulation Fra et sociologisk synspunkt Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus University Juni 2015 Afleveringsdato: 1/ Antal anslag: Antal normalsider inkl. figurer: 57

2 Table of Contents English summary Indledning Problemfelt Problem formulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metodiske overvejelser Strukturen og opbygningen Videnskabsteoretisk og metodisk tilgang Kritisk realismes baggrund Kritisk realismes ontologi og epistemologi Den transitive dimension kontra den intransitive dimension De 3 domæner Niveaudelingen af mekanismer og strukturer Aktør-struktur dualisme Videnskabsteoretiske refleksioner Metodologi inkorporering af videnskabsteorien i afhandlingen Primær empiri Udvælgelse af cases Kritik af primær empiri Sekundær empiri PwC Economic crime: A threat to business globally, (2014) KPMG Who is the typical fraudster, (KPMG, 2011) KPMG Global profiles of the fraudster. (KPMG, 2013) Kritik af sekundær empiri Teori Præsentation af teoretikere Det sen-moderne samfund Karakteristika ved sen-moderniteten Adskillelse af tid og rum Udlejringsmekanismer Refleksivitet The Audit Society Inkorporering af valgte teorier Besvigelsesteori Definition af besvigelser: Besvigelsestyper Regnskabsmanipulation Besvigelsestrekanten Forståelse af virksomheden og dens omgivelser Professionelle skepsis Casestudier Nordisk Fjer Sådan fandt regnskabsmanipulationen sted Revisors rolle Nordisk Fjers indvirkning på revisionssamfundet IT Factory Sådan fandt regnskabsmanipulationen sted Skeptikere fra sidelinjen

3 4.2.3 Revisors rolle Analyse Strukturernes relevans for aktørerne Hvad ligger der i revisors professionel skepsis? Professionel skepsis i planlægningsfasen Professionel skepsis ved forståelsen af virksomheden og dens omgivelser Professionel skepsis med til at øge refleksiviteten Erosion af social tillid Sammenfatning af analysen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Eksterne undersøgelser Love og revisionsstandarder Internet sider Figur- og tabeloversigt

4 English summary This thesis revolves around the socioeconomic phenomena of accounting fraud. The purpose of this investigation is to look into the mechanisms, structures and tendencies leading to this phenomenon. As part of my investigation, I've conducted the thesis' theoretical part with two case studies. This uncovered how the audit society has routines and procedures, that supports the institutional credibility, while undermining productive learning. There's a visible link between the operational and normative frameworks where certain mechanisms, structures and tendencies either acts in a positive or negative direction. These situations leads to the audit society s collectively reproducing or redefining itself. While the participants are bound by the structures, the structures are bound by the participants. This forms a mutual dependency between the structures and the participants, causing a dynamic character in the auditing society. Furthermore, the auditing society seems to create a self-destructive behaviour, when ISA 240 is used as a mechanism for the purpose of creating a ritual of verification. This causes an increased chance of auditors not reflecting on their situations, making it difficult to maintain a professional scepticism throughout the audit process. It seems that these routines and procedures caused by a mechanical approach to auditing standards, that undermines the processional scepticism. The thesis will uncover how the professional scepticism in conjunction with a more retrospective and reflective approach to financial auditing, might lead to minimize the accounting fraud. The thesis indicates that financial scandals forces dialectic failure, as a mechanism or structures that leads to the phenomena of accounting fraud. This increases the distance between the operational and normative practices. 4

5 1 Indledning Mere end hver tredje (35 %) virksomhed i Vesteuropa udsættes for besvigelser, hvilket er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2011 (PwC, 2014: 7). Denne afhandling vil primært fokusere på regnskabsmanipulation, som er en gren indenfor besvigelser. Accounting fraud has always been one of the major crimes reported in our survey, and since 2005 it has been cited by over 20% of our respondents that experienced economic crime. This year was no exception, as 22% of respondents reported experiencing accounting fraud. (PwC, 2014: 36) Et årsregnskab er helt fundamental for mange beslutningsprocesser, denne evidente brug af årsregnskaber har berøringsflade med en lang række personer fx banker, kreditorer, investorer m.fl., som mere eller mindre er afhængige af tilliden til, at rengskabet giver et retvisende billede (Ibid.). Revisionsstandard ISA 240 er helt central i sammenhæng med besvigelser, da den behandler de problemstillinger, der opstår omkring besvigelser. Et element i denne standard, der går på revisors professionelle skepsis i forbindelse med besvigelser, kræver en særlig og kritisk tilgang til vurdering af revisionsbeviset (ISA240.12). Vi lever ganske vist i en apokalyptisk verden (Giddens, 1996: 155), hvor adskillelsen af tid og rum har rykket sig radikalt fra, hvad tidligere generationer oplevede. Samfundet og medierne kan muligvis have en indflydelse på fænomenet regnskabsmanipulation, og hvordan offentligheden præsenterer disse større erhvervsskandaler, som fx IT Factory og seneste i slutningen af 2014 OW Bunker (OW Bunker, 2014). Ideen til denne afhandling startede med en interesse for erhvervsskandaler, større begivenheder osv., dette med en naturlig nysgerrighed for samfundet, sociologien og ikke mindst en undren over tendenser/fænomener indenfor økonomi og samfundsstrukturer. Afhandlingens temaer cirklede omkring en lang række fænomener primært indenfor besvigelsesområdet, fx hvem der begår besvigelser, kapitalfondes aggressive metoder og indvirkning på besvigelses incitamentet. Hele 5

6 denne idégenereringsproces fik mig navigeret ind på det socioøkonomiske fænomen, der vedrører regnskabsmanipulation i det moderne samfund. Denne idé blev startskuddet til en større brainstorming, som på godt og ondt har medvirket til, at jeg til tider har famlet i blinde i forsøg på at konkretisere og skære mere ind til benet, men dette er blot en naturlig og lærerig proces. På baggrund af ovenstående problemstillinger, undrer det mig, at i de seneste ti år har mere end hver femte besvigelse berørt regnskabsmanipulation; hvad ligger til grund for, at dette antal er stagnerende? Hvilken rolle spiller den professionelle skepsis, når det kommer til større erhvervsskandaler? Og hvad gør revisionssamfundet for at komme disse skandaler til livs? 1.1 Problemfelt I forlængelse af ovenstående ses der et fænomen i dagligdagen, som hedder regnskabsmanipulation, hvilket ses blandt virksomheder, men det er ikke et dugfriskt og ukendt fænomen. I denne forbindelse ønsker jeg specifikt at undersøge denne regnskabsmanipulation, og hvorfor den fortsat spiller en betydelig rolle, når man taler om besvigelser (PwC, 2014: 36). Jeg har en formodning om, at ovenstående omstændigheder gør, at der er behov for proaktive tiltag, på trods af revisionsstandarden ISA 240, der påpeger, at revisor skal indtage en professionel skeptisk holdning (ISA240.12). Denne professionelle skepsis er svagt defineret i ISA 240, men denne egenskab bør ikke undervurderes, da den muligvis kan være den sidste udvej til at forhindre en skandale. Når en erhvervsskandale bliver bragt frem i lyset, på baggrund af en eller flere personer har begået regnskabsmanipulation, så er det bl.a. revisorerne, der står i skudlinjen i forhold til ansvar og erstatning, da de ofte er nemme ofre. Revisors dybe lommer bliver oftest jagtet i sagerne. Dette skyldes, at de skal være forsikret mod økonomiske krav i henhold til revisorloven jf. 3, stk. 1, nr. 6. Man går altså efter revisorens forsikring. Imidlertid er det nu blevet vanskeligere i dansk ret efter Memory Card -dommen. Højesteret fastslog, at der ikke var årsagsforbindelse mellem de ansvarspådragende fejl (revisors arbejde) og tabet (kreditorernes tab) (Memory Card, 2015). Det er i midlertidig ikke denne del, der har fanget min interesse. Jeg vil derimod kigge på revisionssamfundet helt 6

7 nøgternt, og hvorledes de kan reducere antallet af større sager eller skandaler, som forårsager økonomiske tab og skade på revisionssamfundets renomme osv. Jeg undrer mig over, hvorledes denne professionelle skepsis hænger sammen (eller ikke hænger sammen), og hvordan revisorerne forholder sig til denne skepsis i praksis. Hænger dette fænomen, regnskabsmanipulation, sammen med revisionssamfundets udvikling og tilpasning i det sen-moderne samfund? For at blive klogere på dette fænomen, besvigelser i form af regnskabsmanipulation, ønsker jeg at afdække, hvordan revisorers professionelle skepsis kan hjælpe til opdagelsen af besvigelser i sen-moderniteten. 1.2 Problem formulering Hovedproblemformulering: hvad forårsager fænomenet regnskabsmanipulation og hvordan kan revisor mindske dette fænomen? 1.3 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig til nøgternt at undersøge mekanismerne og strukturerne i revisionssamfundet. Dermed afgrænser jeg mig i afhandlingen fra at analysere hvorvidt revisorer/revisionshusene kan ifalde erstatningsansvar, spørgsmålet om disciplinærsager og så fremdeles. I afhandlingen vil der blive brugt empiriske tilfælde i form af case-virksomheder. Der vil ikke blive taget stilling til skyldsspørgsmål eller moralskspørgsmål i de konkrete sager. Disse skal blot statuere eksempler på revisors rolle i forhold til at analysere og belyse, hvilke mekanismer, strukturer og tendenser der findes relevant i forhold til afhandlingens problemfelt. Der vil endvidere ikke bliver undersøgt, hvilke typer mennesker der oftest begår besvigelser, da det vil blive for omfangsrigt. Da afhandlingen indbefatter empiriske tilfælde med to yderst karismatiske leder i form af Johannes Petersen og Stein Bagger, kan der forekomme eksempler i analysen, hvor disse bliver berørt. 7

8 I ISA 240 opererer man primært med to typer af besvigelser. Jeg vil afgrænse mig til kun at analysere den ene type regnskabsmanipulationen, og derfor vil der ikke blive gået i dybden med den anden type "misbrug af aktiver". Dog kan der være eksempler, der vedrører misbrug af aktiver, men der vil ikke blive gået nærmere i dybden med det, da det blot skal være hjælp til belysning af mekanismer eller strukturer. På baggrund af dette vil ISA 240 ikke blive analyseret fra ende til anden, men den vil blive brugt i det omfang, hvor den findes relevant for problemfeltet og den teoretiske forståelsesramme. Der vil ligeledes ikke være en slavisk og dybdegående analyse af hele revisionsprocessen eller revisors arbejdshandlinger. Der vil være et udpluk af revisionshandlinger til at analysere og eksemplificere mekanismer, tendenser og strukturer, som findes relevante for afhandlingens problemfelt Af hensyn til afhandlingens begrænset omfang på 60 sider og tidshorisonten sætter det en naturlig begrænsning på problemfeltet, hvorfor det har været nødvendigt at afgrænse mig fra ovenstående. 1.4 Begrebsafklaring Da flere af kilderne til denne afhandling er på engelsk, vil der være termer og ord, der fremgår på engelsk og nogle af de mere gængse, vil blive beskrevet nedenfor. The Audit Society eller revisionssamfundet, dette udtryk er hentet fra Michael Power og bruges mere eller mindre synonymt med den direkte oversættelse til dansk. Det skal forstås som en gruppe af aktører (revisorer), da de er knyttet sammen gennem organiseret fællesinteresse. Casestudier eller empiriske tilfælde disse to begreber bruges mere eller mindre synonymt med hinanden. Rutiner og ritualer er begreber, der er hentet fra både Giddens og Power, hvor rutiner beskriver situationer, som mere eller mindre er indlejret i revisorernes arbejdshandlinger. Ritualer er primært hentet fra Power og minder på mange måder om rutiner, men fx er en ritual handling mere af symbolsk karakter, end fx en rutinepræget handling. 8

9 Sen-moderniteten er ligeledes et begreb hentet fra Giddens, som beskriver den tid vi lever i på nuværende tidspunkt (Giddens, 1996: 11). Evaluering/refleksivitet Power benytter evaluation og Giddens bruger refleksiviteten. Besvigelser - begrebet er hentet fra ISA 240, som giver denne definition; Besvigelse - en bevidst handling udført af en eller flere personer blandt den daglige ledelse, den øverste ledelse, medarbejdere eller tredjeparter, der benytter vildledning til at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel (ISA240.11a). Yderligere uddybelse henvises til afsnit Regnskabsmanipulation begrebet er hentet fra ISA 240 og indebærer tilsigtet fejlinformation i regnskabet, herunder udeladelse af beløb eller oplysninger, for at vildlede regnskabsbrugerne. (ISA240.A2). For mere info ses afsnit Social tillid dækker over tilliden til de sociale systemer, som bl.a. er hentet fra Giddens. Desuden taler Power om erosion af social tillid, dette henviser til tilliden af revisionssamfundet som et socialt system. 1.5 Metodiske overvejelser De efterfølgende afsnit vil indeholde en redegørelse for de metodiske overvejelser i afhandlingen, som skal tydeliggøre arbejdsmetoden til, hvordan jeg vil komme en besvarelse af problemformuleringen nærmere. Dertil vil jeg redegøre for den videnskabsteoretiske overvejelse, prioriteringer og valg af empiri, årsagerne til valgene af primær og sekundær litteratur samt vurdering og konsekvenser ved de metodiske valg. Allerførst vil jeg kort beskrive selve tilblivelsen af den endelige problemformulering samt motivationen og baggrunden for problemformuleringen. Efterfølgende vil jeg kort introducere afhandlingens almene struktur og opbygning, hvorefter det valgte videnskabsteoretiske fundament vil blive introduceret og diskuteret, og dette fundament vil være gennemgående i hele afhandlingen. Dernæst vil jeg gennemgå overvejelserne om empiriapparatet og teoriapparatet, der i samspil med videnskabsteorien vil udgøre min forståelsesramme. Undervejs vil jeg diskutere de valg, jeg har foretaget samt konsekvenserne ved disse valg. 9

10 1.6 Strukturen og opbygningen Det følgende afsnit skal give læseren et overskueligt overblik over afhandlingens struktur og opbygning, der vil tage udgangspunkt i det videnskabsteoretiske fundament herunder den kritiske realismes ontologiske verdensanskuelse. Kritisk realisme illustrerer denne anskuelse som et isbjerg, hvorpå vi kun kan se toppen af isbjerget i form af de observerbare fænomener, men hvis man dykker ned under overfladen ligger utallige af strukturer og mekanismer, som understøtter og forårsager disse fænomener (Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 24-25). Det vil ikke kun være afhandlingens struktur og opbygning, der er bygget op omkring den kritiske realisme, men det vil desuden udgøre forståelsesrammen hele vejen igennem afhandlingen. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2 Videnskabsteoretisk og metodisk tilgang. Figur 1 Opgave struktur isbjerget jf. kritisk realisme nedenfor, illustrerer således opgavens kronologiske struktur, som den udmønter sig i et isbjerg. Figur 1 - "Opgave struktur isbjerget jf. kritisk realisme" Den første del af afhandlingen vil således danne isbjergets top, altså det empiriske og faktiske domæne. Dette symboliseres ved det observerbare fænomen og problemfeltets omdrejningspunkt, besvigelser i form af regnskabsmanipulation samt de erfaringer og viden, der allerede står til rådighed herunder teorier, undersøgelser, revisionsstandarder osv. Det er således denne del af afhandlingen, der skal fungere 10

11 som brændstof, men samtidig vil den frembragte viden også være det, jeg vil forsøge at bygge videre på. Den anden del, vil særligt bestå i samspillet og bearbejdningen imellem empiriapparatet og teoriapparatet, herunder vil der blive analyseret på de konkrete empiriske tilfælde (casestudier), der skal statuere praksis, og dette er den intransitive del af afhandlingen. Dette er hele essensen i afhandlingen, at forsøge og indtræde i det intransitive domæne. Det er her man dykker ned under havets overflade, hvorpå man forsøger at identificere de bagvedliggende strukturer og mekanismer, der er med til at forårsage det observerbare fænomen, besvigelser. Til sidst skal dette resultere i en konklusion, og jf. den kritiske realisme kan man blot give et øjebliksbillede af virkeligheden. 11

12 2 Videnskabsteoretisk og metodisk tilgang For at frembringe viden må man som undersøger have en række antagelser, hvori man tager sit udgangspunkt om verden, og hvorledes man vil anskue denne. I det kommende afsnit vil jeg redegøre og reflektere over de valg, der er taget i forbindelse med det videnskabsteoretiske ståsted. Dette vil gøres ved først at beskrive den kritiske realisme, som i afhandlingen vil være grundstenen sammen med valget af teori- og empiriapparat, i undersøgelsen af den valgte problemstilling. Efterfølgende vil jeg, beskrive inkorporering af kritisk realisme i denne afhandling sammen med det valgte empiriapparatet. Ved at anvende kritiske realisme, er det min forhåbning, at dette vil gøre mig i stand til at komme et spadestik dybere i problemfeltets bagvedliggende strukturer og mekanismer. En grundigere argumentation for dette valg vil følge i de efterfølgende afsnit. 2.1 Kritisk realismes baggrund I følgende afsnit vil der redegøres for tilblivelsen af den kritiske realisme. Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk retning, som blev til da Idéerne bag kritisk realisme er oprindeligt udviklet i et forsøg på at bryde den logiske positivismes dominans inden for naturvidenskaberne i efterkrigstidens dønninger (Jespersen, 2004: 145). Det er ingen hemmelighed at Roy Bhaskar betragtes som grundlæggeren af kritisk realisme, da den primære inspirationskilde er Roy Bhaskars værk A Realist Theory of Science fra 1975, hvori han udformede et nyt og anderledes syn på det samfundsvidenskabelige arbejde. Dette gjorde han gennem en forholdsmæssig afstandtagen og kritik af empirismen og positivismen og dennes fokus på at skabe empiriske regelmæssigheder via det konstruerede eksperiment i laboratoriet (Buch- Hansen & Nielsen, 2007: 14-15). Empirismen og positivismen forsøgte at generalisere og komme med regelmæssigheder om virkeligheden vha. det konstruerede videnskabelige eksperiment i laboratoriet, der betragtedes som naturvidenskabernes højdepunkt. Dette argumenterede Roy Bhaskar for, at det er selvmodsigende (Ibid.: 15). I realiteten er et sådan eksperiment, ifølge Roy Bhaskar, ikke repræsentativt for populationen, da disse eksperimenter netop foregår under overvågede og isolerede 12

13 forhold i laboratoriet, og derved ikke tager højde for eksterne faktorer. Faktorer der ellers ville kunne påvirke i virkeligheden (Ibid.: 14). Som en evident kontrast til empirismen og positivismen, tager den kritiske realisme med andre ord sit udgangspunkt i en tankegang om, at man ikke kan finde en endegyldig konklusion gennem pågældende analyser. Verden er evig foranderlig og kontinuerlig og i kritisk realisme anskues som et isbjerg, som vi kun kan se toppen af. Man bør dykke ned og undersøge, hvad der befinder sig under overfladen, fremfor udelukkende at kigge på isbjergets observerbare top. 2.2 Kritisk realismes ontologi og epistemologi Den transitive dimension kontra den intransitive dimension Sondringen imellem de to hoveddimensioner, det transitive og intransitive, er en af kerneantagelserne i den kritiske realisme. På den ene side er der den transitive dimension, der er kritisk realismes epistemologi og består af teorier, revisionsstandarder, paradigmer, modeller, begreber, beskrivelser, data, analysetekniker el.lign. (Ibid.: 21-22). Med andre ord er der tale om de ting, vi kan se og iagttage på et givet tidspunkt, de ting som vi allerede har opnået viden omkring, og som vi bruger til at frembringe ny viden omkring vores verden og vores væren i denne. Roy Bhaskar hævder, at den transitive dimension er videnskabens råmaterialer, hvilket vil sige, at vi som undersøger, skal udnytte muligheden for kontinuerligt, at bruge andres frembragte viden og erfaringer som brændstof til egne kritiske udforskninger og opnåelse af ny viden om verden (Ibid.: 22). Den transitive dimension giver os derfor de bedste forudsætninger og redskaber til at skabe ny viden om den verden, vi befinder os i på et tidspunkt. Men det vi skal forsøge at frembringe viden om, er i den kritiske realisme den intransitive dimension, det vi umiddelbart ikke kan se, altså den del af isbjerget vi ikke kan observere. Ontologi er teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan. (Ibid.: 12). Væren består i den intransitive dimension af mekanismer, normer, strukturer og lignende vedrørende fænomener, objekter mv., som vi dynamisk forsøger at opnå en mere klar viden om og forståelse igennem den transitive dimension. Derved er den intransitive dimension den kritiske realismes ontologi (Jespersen 2004: 149). 13

14 Det skal dog påpeges at væren [ ] eksistere uafhængigt af menneskers viden om den (Ibid.: 22). Desuden ændres de intransitive dimensioner sig ikke lineært med vores forståelse af videnskabens objekter, hvilket eksemplificeres af Sayer der påpeger, blev skiftet fra en opfattelse af, at jordkloden er flad, til opfattelsen af, at den er rund, var ikke ledsaget af en forandring i selve jordklodens form. (Sayer, 2000: 11, hentet fra Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 22). I et forsøg på at skabe viden omkring det intransitive er, som tidligere nævnt, en af den kritiske realismes grundtanker og hovedformål. Da verden er et åbent system, kan vi aldrig beskrive den intransitive dimension til fulde. (Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 26). Verden er kontinuerlig, som den græske filosof Heraklit sagde: [...] vi bader ikke to gange i den samme flod... (hentet fra Jespersen 2004: 147), da vandet og flodbunden evigt påvirkes af utallige faktorer. Den kritiske realisme grundlæggende ontologi har dermed en holdning til, at verden eksisterer uanset vores erkendelse af den, og at vores viden om denne derfor konstant ændrer sig, og dermed kan der kun gives et øjebliksbillede De 3 domæner I tråd med ovenstående påpeger (Buch-Hansen & Nielsen, 2007) at Det er ikke svært at kritisere empirisme og positivisme (Ibid.: 21), dog er det af afgørende betydning, at man i så fald udvikler en videnskabelig pendant til det kritiserede (Ibid.). Som før omtalt er sondringen imellem transitive og intransitive element af ontologien en klar adskillelse fra den positivistiske tankegang, hvor den intransitive dimension for kritiske realister betragtes som mere fundamental end den transitive dimension (Ibid.: 23). I forlængelse af disse ontologiske overvejelser skal jeg i det følgende kort opridse en anden grundlæggende dimension af kritisk realismes ontologiske standpunkt. Essentielt for denne måde at anskue verden på, ontologien, som tager afstand fra den positivistiske verdensanskuelse, hvor det der ikke kan iagttages eksisterer heller ikke (Ibid.: 13). I den kritiske realisme skelner man imellem de 3 domæner, der er kendetegnet som formen på et isbjerg. De 3 domæner også kaldet det virkelige, det faktiske og det empiriske domæne. 14

15 I stedet for at rette fokus isbjergets top (empiriske og faktiske domæne) bør en kritisk realist dykke dybere ned og udforske, hvad der befinder sig under havets overfladen. Man kan på denne måde, muligvis, men langtfra med sikkerhed, udforske de strukturer, mekanismer og tendenser i det givne problemfelt, som kan være med til at understøtte et fænomen og dermed udbygge viden i den transitive dimension. Der kan med andre ord argumenteres for, at kritiske realister forsøger at opnå en dybere forståelse og indblik i de underliggende faktorer af et fænomen. Dermed flyttes kernen væk fra det positivistiske og empiriske forholdsvis flade verdenssyn og forsøget på at opnå en endegyldig sandhed og hen på en langt mere omfavnende analyse af, hvilke strukturer og mekanismer der skaber begivenheder: Kritisk realisme anser således de strukturer og mekanismer, der generer fænomener, for at være videnskabens primære studieobjekter. (Ibid.: 31). Det empiriske og det faktiske domæne, toppen af isbjerget, udgør tidligere erfaringer og observationer dvs. data, teorier, revisionsstandarder, paradigmer, modeller, begreber, beskrivelser osv.; synlige begivenheder og viden, som vi allerede er bekendt med, og som kommer til udtryk på det faktiske og empiriske domæne. Disse to domæner er med andre ord kendetegnet ved den observerbare del af verden, og altså den kritiske realismes transitive del, svarende til den positivistiske verdensanskuelse. Det virkelige domæne består af et virvar af ikke-observerbare strukturer og mekanismer, altså den intransitive dimension, som tilknytter og forårsager begivenheder og fænomener på det faktiske og empiriske niveau. Dette domæne er omdrejningspunktet for kritisk realisme, hvilket endvidere adskiller denne videnskabsteoretiske retning radikalt fra positivismen og empirismen. (Ibid.: 22-26) I den kritiske realisme vil man stræbe efter at udforske det virkelig domæne og dykke dybere ned under overfladen for at bygge videre på vores allerede erfarede viden på det faktiske og empiriske niveau. Dette giver mulighed for at øge forklaringsevnen af de observerbare begivenheder, der iagttages på det empiriske og faktiske domæne. Denne aktive søgen efter strukturer og mekanismer på det virkelige domæne er en endeløs proces, som aldrig stopper, og man vil aldrig nå frem til et endegyldig resultat om vores fænomener og begivenheder. Ifølge kritisk realisme eksisterer verden uafhængigt af menneskets erkendelse, og den fungerer som tidligere nævnt som et 15

16 åbent og dynamisk system, og vores erfarede viden om en begivenhed vil dermed altid være kontekstuel (Jespersen 2004: 147). 2.3 Niveaudelingen af mekanismer og strukturer Når man som undersøgere forsøger at udforske det virkelige domæne, vil der konstant være mange komplekse kombinationer af strukturer og mekanismer, som kan påvirke hinanden på kryds og tværs. Disse forårsager de overliggende fænomener og begivenheder. Kritisk realisme hævder, at disse ikke eksisterer i et stort kaos, men tværtimod er ordnet og er hierarkisk opdelt i niveauer. I princippet er verdens niveaudeling ubegrænset, og kritiske realister hævder, at det derfor ikke er muligt at frem til et endegyldigt niveau. Oftest sondres der imellem 4 overordnede niveauer, hvis man tager den i kronologisk rækkefølge og starter øverste i hierarkiet: den sociale virkelighed, det biologiske, det kemiske og sidst i hierarkiet det fysiske niveau. (Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 28-29) Kompleksiteten øges lineært med niveauerne: [ ]Jo højere niveau, desto flere mekanismer og mulige kombinationer af mekanismer og emergens eksisterer der (Danermark m.fl., 2002: 67, hentet fra Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 39). Hvor naturvidenskaben koncentrerer sig om empiriske regelmæssigheder på virkelighedens lavere niveauer, fokuserer samfundsvidenskaberne sig på det højere liggende niveau, det sociale, som er kendetegnet ved stor kompleksitet; imellem samfund og kreative aktører, der interagerer og bevæger sig på kryds og tværs af strukturer. Derfor er det umuligt at undersøge det sociale som et lukket system (Buch- Hansen & Nielsen, 2007: 39). De sociale strukturer er dannet af den menneskelig aktivitet i samspil med de strukturer, som de befinder sig i. Denne sociale virkelighed består i den kritiske realisme af to grundlæggende niveauer i form af aktører og strukturer og interaktionen mellem disse over tid. Dette vil beskrives i det efterfølgende afsnit. 2.4 Aktør-struktur dualisme Kritisk realisme tror på en kompleks helhedsorienteret forståelse, der fastholder dualismens to poler som ikke-reducerbare, men som samtidig fokuserer på relationer, 16

17 samspil og dynamik mellem dem. Dette ses som et seriøst forsøg på at overskride de mange dualismer ved at tilbyde en nuanceret og kvalificeret både/og-tænkning som pendant til enten/eller-tænkning, som dualisme er udtryk for. En af samfundsvidenskabens allervigtigste temaer er, aktør-struktur dualisme, når kritisk realisme snakker om denne relation mellem aktør og struktur, henvises der til forholdet mellem individet/grupper, og den kontekst de indgår i. (Ibid.: 45-46) Som aktører bevæger vi os konstant rundt i strukturer i form af objektive fænomener, og disse begivenheder eller fænomener har en indvirkning på os som aktører uafhængigt af vores erkendelse af dem. Vi er i større eller mindre grad påvirket af strukturerne, men vores handlinger er blot farvet og ikke forudbestemt af disse strukturer; bare fordi loven f.eks. siger, at det er ulovligt at stjæle fra andre, forhindrer det ikke nødvendigvis mennesket i at udføre denne handling. Disse strukturer giver med andre ord aktørerne en lang række rammer i form af alternativer og restriktioner, men overlader også stillingtagen til aktøren selv. Denne aktør-struktur dualismen er en række endeløs cyklusser, hvor aktørerne er betinget af forskellige strukturer, men strukturerne er et produkt af tidligere aktørers sociale interaktion. Strukturerne omdannes eller reproduceres kontinuerligt: Selvom sociale strukturer på denne måde konfronterer aktører som et objektivt fænomen, som de ikke selv har skabt, er sociale strukturer ikke desto mindre produkter af menneskelige aktiviteter, og de eksisterer kun gennem sådanne aktiviteter. (Ibid.: 51). Med andre ord eksisterer aktørerne i en virkelighed af sociale strukturer, som er kontinuerligt skabt af tidligere menneskelige handlinger ud fra de muligheder og betingelser, de havde på et det givent tidspunkt. Hvad enten vi som individer vil det eller ej, så vil vi altid være påvirket i en eller anden grad af vores fortid, og disse strukturer er med til at påvirke vores ageren i verden (Ibid.: 50-51). Alle de døde generationers normer tynger de levende som et mareridt (Marx 1977: 10, hentet fra Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 54). 17

18 2.5 Videnskabsteoretiske refleksioner Omdrejningspunktet for problemfeltet er fænomenet regnskabsmanipulation, der kendetegnes ved at indebærer tilsigtet fejlinformation i regnskabet, herunder udeladelse af beløb eller oplysninger, for at vildlede regnskabsbrugerne. (ISA240.A2). Det er dét fænomen, der er observeret gennem erhvervsskandaler og publicerede undersøgelser fra bl.a. PwC, KPMG, som der ønskes at opnå en dybere forståelse af. For at komme dybere ned i forståelsen af denne afhandlings problemstilling vil det være nærliggende som bidrag til det empiriske aspekt at bruge empiriske tilfælde (casestudier), der statuerer og observerer konkrete eksempler. I forlængelse af ovenstående har den kritiske realisme fra starten været det videnskabsteoretiske fundament og omdrejningspunkt for afhandlingens opbygning. Ved at benytte kvalitativ metode i form af casestudier, får man mulighed for at dykke ned i den intransitive dimension og muligvis identificere de bagvedliggende strukturer og mekanismer, som skaber og forårsager det iagttaget fænomen regnskabsmanipulation. I og med at valget af videnskabsteoretiske retning er faldet på kritisk realisme, så er jeg som undersøger klar over, at dette resulterer i naturlige fravalg af andre forskningsmetoder, som der utvivlsomt kunne argumenteres for, var ligeså brugbare til at undersøge problemstillingen. Både den konstruktivistiske og diskursive videnskabsteoretiske retning ville være oplagte, da omdrejningspunktet for dette studie bl.a. beskæftiger sig med strukturer og tendenser, som er et produkt af aktørerne ved hjælp af tidligere aktørers handlinger osv. Jeg er trods alt ikke af den overbevisning, at alt i verden er socialt konstrueret. Jeg tror, at der eksisterer en verden uanset menneskers erkendelse af den, og at der findes en dybere virkelighed, som ikke nødvendigvis kan iagttages, men den findes. Da ikke alt vedrørende vores verden kan ses med det blotte øje, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke kan erkende, at det findes. Det er denne intransitive del af virkeligheden, som i samarbejde med kritisk realisme, vil udgøre hovedargumentet for valget af kritisk realisme som det videnskabsteoretiske fundament. 18

19 Normer, tendenser og mekanismer er tit og oftest, hvilket anerkendes, som et produkt af sproget sammenholdt med den sociale interaktion mellem aktører. Jeg ønsker dog i stedet at belyse, hvad det er for nogle normer, tendenser og mekanismer, som påvirker aktørerne, og hvad der ligger til grund for, at de tyer til en ulovlig handling i form af besvigelser. Dermed anerkendes det, at der er en række diskursive og konstruktivistiske træk i problemstillingen, men det er ikke disse, som ønskes undersøgt. I stedet vil det blive en nærmere undersøgelse af, hvad der påvirker og skaber fænomenet besvigelser, kendetegnet i den kritiske realisme som strukturer og mekanismer. 2.6 Metodologi inkorporering af videnskabsteorien i afhandlingen Omdrejningspunktet for den kritiske realisme er, som før nævnt, at bevæge sig fra at undersøge det flade verdensbillede til at kigge på toppen af isbjerget. Med andre ord, at gå fra det empiriske og faktiske domæne til at undersøge de underliggende og ikke observerbare mekanismer og strukturer i det virkelige domæne, som kan forårsage eller forklare fænomenerne. Til at muliggøre en analyse af fænomenet besvigelser og dermed bevæge sig fra den transitive dimension til den intransitive dimension vil den kritisk realismes retroduktions-begreb gøre sig gældende. Denne metode knytter sig til de mere traditionelle metodiske begreber, induktion og deduktion. Man vender blot argumentationen på hovedet eftersom fokus i stedet vægter, hvad der skaber fænomenet, som undersøges, fremfor hvad fænomenet er. Omvendt kan man argumentere for, at det er selve processen, hvad der har skabt og påvirket denne proces, som undersøges, og ikke fænomenet i sig selv. Fænomenet kommer dermed til udtryk i nogle allerede observerbare fænomener, hvor undersøgelsen af, hvad det er der skaber denne, er der, hvor alt arbejdet skal lægges (Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 60-61). Ved at gøre brug af kritisk realismes ontologiske overbevisning, tvinger man dermed sig selv til at reflektere over, hvad det er for nogle strukturer og mekanismer som er med til at konstruere de observerede fænomener. Denne afhandlings problemfelt, regnskabsmanipulation, kan betegnes som det socioøkonomiske fænomen, der er identificeret i den observerbare del af virkeligheden. For at kunne forstå hvad der forårsager fænomenet, må man jævnfør 19

20 den kritiske realisme benytte det brændstof, som bedst muligt kan belyse dette fænomen, og på denne måde bane vejen til at dykke dybere ned under fænomenets overflade og derved anskaffe en dybere forståelse om dette. Det er netop her, at jeg som undersøger finder kritisk realisme anvendelig i forhold til afhandlingens problemfeltet; skelnen imellem den transitive og intransitive dimension og udtrykket i form af isbjerget, der på sin vis udgør den verden, som vi kender den i dag. Fænomenet omkring regnskabsmanipulation, udspiller sig i et samspil mellem agenterne (fx ledelsen) og de strukturer, som agenterne indgår i. Men hvordan bliver man mere oplyst om det observerbare fænomen, regnskabsmanipulation? Først og fremmest må man gøre brug af den viden, der allerede eksisterer, og anvende denne til at infiltrere den intransitive dimension af fænomenet. Kritisk realisme anerkender epistemologisk overvejelser af, at al viden, medregnet den man som undersøger prøver at bygge ovenpå, er famlende i og med, at det er en socialkonstruktion indenfor nogle historiske rammer (Buch-Hansen & Nielsen, 2007: 58-59). Kritisk realisme pointerer, at videnskabsteorien ikke er vigtigere end videnskaben, med andre ord bør der være et åbent, dynamisk og ligeværdigt sammenspil mellem videnskabsteoretikere og videnskabelige praktikere (Ibid.: 57). Kritisk realisme påpeger, at det er karakteren af problemfeltet, altså fænomenets ontologi, der bør udgøre beslutningsgrundlag for det epistemologiske ståsted i form af de værktøjer, der skal danne rammerne for en analyse. Således vil de undersøgelser, rapporter, statistikker, revisionsstandarder m.fl., der allerede er udarbejdet vedr. besvigelser i form af regnskabsmanipulation, samt de valgte teoretikere, være brændstoffet i denne afhandling. Denne viden repræsenterer den transitive dimension, hvilket er det, der skal forsøges at bygges ovenpå. I følgende afsnit vil der være en mere detaljeret gennemgang og redegørelse af de empiriske rammer. 2.7 Primær empiri For at belyse og besvare denne afhandlings problemformulering må jeg anvende det værktøj som bedst muligt kan begribe genstandsfeltet jævnfør den kritiske realismes epistemologi (Ibid.: 56-57). Sagt på en anden måde, så er det fænomenets ontologi, som må være med til at afgøre det epistemologiske ståsted i form af hvilke redskaber, jeg vil benytte til at analysere afhandlingens problemfelt. 20

21 Afhandlingen har til formål at afdække det tidligere beskrevne socioøkonomiske fænomen. Grundet problemfeltets karakter, har jeg valgt at belyse denne problemstilling ved at arbejde kvalitativt. Fænomenet, regnskabsmanipulation, forklarer i sig selv ikke, hvad der forårsager eller skyldes dette fænomen. Afhandlingen og problemfeltet kunne derfor i princippet hænges alene op på en teoretisk diskussion, men uden denne inddragelse af de empiriske tilfælde ville diskussionen få et meget hypotetisk karakter og ville derfor reelt ikke gøre én klogere på den intransitive dimension, som er den kritiske realismes fornemmeste målsætning. Jeg ønsker dermed, at klarlægge fænomenet nærmere - hvad det er for nogle mekanismer, strukturer og tendenser, der gemmer sig bag regnskabsmanipulation. På baggrund af afhandlingens problemstilling, findes den kvalitative metode i form af casestudier mest anvendelig, da det er en empirisk undersøgelse af et udvalgt fænomen i en mere naturlig sammenhæng. Jeg mener derfor, at casestudiet er velegnet til at belyse fænomenet, regnskabsmanipulation, da casestudier er brugbart til dybdegående undersøgelser af mere komplekse, aktuelle eller enkeltstående fænomener, som forskeren ikke har kontrol med Udvælgelse af cases Jeg har valgt at medtage to cases henholdsvis Nordisk Fjer og IT Factory, hvilket der er flere årsager til. For det første er det danmarkshistoriens nok største og mest omdiskuterede sager, som omhandler regnskabsmanipulation, samtidig med har de lidt samme karakter og visse ligheder på trods af, de adskiller sig en smule set fra et revisionsmæssigt synspunkt. Der er ligeledes en tidsmæssig overvejelse i og med Nordisk Fjer er en ældre sag, hvilket har givet nogle strukturelle konsekvenser, hvor IT Factory stadig er under behandling i hvert fald set fra et retsligt perspektiv. Da afhandlingen laves i forbindelse med cand.merc.aud.-studiet og revision, og i sagens natur er en smule præget af diskretion, var det derfor vigtig for mig at vælge nogle cases, hvor der var adgang til empiri og materiale Kritik af primær empiri Casestudier bliver til tider kritiseret for at være afhængige af den enkelte kontekst, person eller situation, og dermed at være for individuel og snæver til at kunne levere generaliserbar viden. Denne afhandling stræber ikke efter at levere generaliserbar 21

22 viden, men at belyse de strukturer og mekanismer, der forårsager fænomenet regnskabsmanipulation, og grundet den videnskabsteoretiske tilgang kan man som undersøger kun give et muligt øjebliksbillede. Dermed bliver den kvalitative metode kritiseret for ikke at være videnskabelig og kvantitativ. Da casestudierne i denne afhandling bygger på mere subjektive beretninger af sagerne, er der valgte flere kilder til at underbygge og fremme objektiviteten. Jeg forholder mig desuden kritisk i forhold til kilderne, som de to empiriske tilfælde bygger på, da kilderne hver i sær afspejler en vis subjektivitet og farvet synspunkt. Ydermere hjælper casestudiet til at undersøge, hvilke begivenheder, der faktisk foregår, og hvad de fører med sig. Dette gør det ligeledes svært for mig som undersøger at forholde mig fuldstændig objektiv og upåvirket. 2.8 Sekundær empiri I følgende afsnit vil den sekundære empiri, der benyttes i afhandlingen, blive gennemgået kort, og afslutningsvis vil der være et afsnit med nogle kritikpunkter af den sekundære empiri. Den sekundære empiri består af publicerede rapporter og artikler. I præsentationen af den sekundære empiri vil jeg komme ind på følgende: PwC Economic crime: A threat to business globally, (2014) PwC er et større revisionshus og er en privat enhed, der er repræsenteret i mere end 150 lande. Rapporten, Economic crime: A threat to business globally er foretaget og udarbejdet af PwC og offentliggjort i I undersøgelsen var der repræsentanter fra over 95 lande over hele verden. Mere end halvdelen (54%) af deres respondenter var ansat i organisationer med mere end ansatte, og over en tredjedel (35%) af undersøgelsespopulationen repræsenterede børsnoterede selskaber (PwC, 2014: 5). Undersøgelsen koncentrer sig om en lang række af besvigelsestyper og i mere end 95 lande. Undersøgelsen er udarbejdet, da PwC mener, økonomisk kriminalitet kan have en stribe af trusler og konsekvenser (Ibid.) KPMG Who is the typical fraudster, (KPMG, 2011) Denne rapport er udgivet af KPMG, som ligesom ovenstående er et stort revisionshus og konkurrent til PwC. Rapporten, Who is the typical fraudster er udarbejdet af 22

23 KPMG og offentliggjort i Den er primært blevet brugt til inspiration og baggrundsviden. Formålet med undersøgelsen er at lave en samlet analyse af tendenser ved dem, der begår besvigelser og indsnævre den typiske svindler. KPMG s forskning er baseret på 348 reelle sager om besvigelser foretaget af KPMG medlemsfirmaer i 69 lande (KPMG, 2011: 1) KPMG Global profiles of the fraudster. (KPMG, 2013) Denne rapport er også udgivet af KPMG og lavet i forlængelse af deres tidligere rapport fra Who is the typical fraudster. Rapporten er foretaget og udarbejdet af KPMG og er offentliggjort i Der er ikke bemærkelsesværdige ændringer i denne rapport i forhold til den, KPMG foretog i 2011, men antallet af sager om besvigelser, som rapporten er bygget på, er steget fra 348 til Kritik af sekundær empiri Det skal pointeres, at disse sekundære datakilder er lavet til et andet formål og med et andet problemfelt end denne afhandling, hvilket man må medtage i sine betragtninger ved brugen af disse. De sekundære datakilder er ikke præciseret og konkrete, favner bredt, og der kan være tvivl om dataindsamlingen og forudsætningerne. Rapporterne er lavet af private og store revisionshuse, som jeg naturligvis forholder mig kritisk til, da de i sagens natur har indsamlet dataene til andre formål. Dette er en evident fejlkilde, som ikke bør overses, og derfor må tages i betragtning. 23

24 3 Teori Det nedenstående afsnit vil indeholde et overblik af det teoretiske forståelsesgrundlag. Først vil de respektive teorier blive præsenteret, som danner grundlag for min overbevisning ved forståelse af verden, og som udgør værktøjerne til at forstå og analysere problemfeltet i den senere analyse. Teorierne er hentet fra Anthony Giddens og Michael Power og vil først blive præsenteret i den givne rækkefølge og dernæst diskuteret i samspil. Årsagen er at fremhæve teoriernes hovedpointer, hvilket skal hjælpe til at anskueliggøre og danne rammerne. Desuden vil teorierne indgå i et samspil, da de dels kan supplere hinanden, men samtidig adskiller sig fra hinanden på flere områder. Det er teoriernes samspil, som skal bane vejen for, at den efterfølgende analyse kommer et spadestik dybere og hjælper med at infiltrere den intransitive dimension jf. kritisk realisme, som udgør det videnskabsteoretisk fundament. Afslutningsvis vil besvigelsesteorien blive behandlet for sig selv i afsnit Præsentation af teoretikere Den anerkendte britiske sociolog og rektor for London School of Economics & Political Science Anthony Giddens (Kaspersen, 2007: 426), vil udgøre den overordnede teoretiske forståelsesramme i afhandlingen. Årsagen hertil er Giddens` fokus på det, han kalder sen-moderniteten, den tidsperiode som vi lever i nu, og den øgede refleksivitet som konsekvens af sen-moderniteten. Ved inddragelse af Giddens teorier om livet i det sen-moderne samfund i form af adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, refleksivitet og risici, fås et teoretisk fundament, som skal bidrage til at analysere og forklare nogle af de tendenser og fænomener, som ses i det valgte problemfelt. Foruden Giddens teorier vil der til analysen blive suppleret med Michael Powers teorier. Måske ikke helt overraskende er Michael Power også tilknyttet London School of Economics & Political Science. Jeg har valgt at anvende den britiske professor Michael Powers teorier omkring revisionssamfundet ( The Audit Society ). Giddens og Power skal benyttes til at gå i dybden med hvilke årsager, der kan være til fænomenet, regnskabsmanipulation. På denne måde kan man komme nærmere en forklaring på, hvorfor dette fænomen ses blandt virksomheder, og hvilke mekanismer der kan være med til at forårsage det. 24

25 3.2 Det sen-moderne samfund Der vil ikke blive gået i dybden med baggrunden for sen-modernitetens historie, men ved at eksemplificere og henvise til tidligere perioder ønskes blot at illustrere, hvorledes de samfundsmæssige forandringer har skabt nye rammer for det senmoderne samfund. For at kunne forstå, hvad det er for en tid, vi befinder os i, vil det følgende kort opridse nogle af Giddens hovedargumenter og pointer, der er karakteriserende for sen-moderniteten. Ifølge Giddens lever vi i en verden, som er signifikant anderledes end præ-moderne samfund. Helt fundamentalt kan modernitet forstås som nogenlunde synonymt med tiden omkring og efter industrialismens og kapitalismens indtræden (Ibid.: 26). Disse to elementer har givet anledning til diskussion omkring, hvad der er dominerende for sen-moderniteten, men Giddens påpeger, at de forhold ikke gensidigt udelukker hinanden (Giddens 1994: 18-19). Dette har været med til at danne verdenen, som vi kender den i dag, og som adskiller sig signifikant fra tidligere generationer. Særligt den teknologiske udvikling har gjort os i stand til at interagere med mennesker og samfund på tværs af tid og rum - vi er dermed ikke længere bundet af geografiske forhold, og det teknologiske skred har i al almindelighed sat nye standarder og muligheder, men samtidig givet anledning til en række usikkerheder. Denne proces har bidraget til, at man har set specialiseringen vokse i takt med de abstrakte systemers ekspansion - dette resulterer i en forandringshastighed, der er ekstrem sammenlignet med, hvad man tidligere har set (Ibid.: 13) Karakteristika ved sen-moderniteten Det, der karakteriserer sen-moderniteten, er ifølge Giddens udviklingen af en række institutionelle dimensioner: nationalstaten, det sen-moderne politiske system, informationskontrol, kapitalisme mm. (Kaspersen, 2007: 433). Giddens påpeger, at det sen-moderne samfund er karaktiseret ved en ekstrem dynamik og foranderlighed, der ikke er set tidligere, og han sammenfatter det i tre aspekter som værende årsag til denne dynamiske karakter. Giddens skelner mellem følgende tre hovedelementer: 25

26 adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet. Disse tre elementer vil i det følgende blive beskrevet i givet rækkefølge Adskillelse af tid og rum Det første aspekt, Giddens omtaler, er adskillelsen af tid og rum. Tid og rum havde et meget indsnævret spillerum under det præ-moderne samfund. Tidsregningen i det præ-moderne samfund var tæt forbundet med et rum, og den sociale interaktion fandt sted ansigt-til-ansigt, det vil sige i hjemmet og lokalsamfundet. Tidligere hang tiden uløseligt sammen med rummet (sted) og var et éndimensionelt begreb, og rummet hang uløseligt sammen med en tilstedeværelse. (Giddens, 2004: 23-24) I takt med sen-modernitetens frembrud blev der stillet nye krav til individets forholden sig til tid og rum grundet adskillelsen af de to begreber. Giddens beskriver det som tidens- og rummets tømning. Tiden er i dag blevet standardiseret og globaliseret, hvilket betyder, at mennesker over hele verden, uanset lokaliteten og tidszoner, uden problemer kan interagere med hinanden (Ibid.). Adskillelsen af tid og rum i det sen-moderne har på mange måder gjort verden mindre, i og med det er muligt at komme i kontakt med folk fra den anden side af jordkloden, og den sociale interaktion ikke længere kun foregår inden for den nærmeste familie eller lokalsamfundet. Samtidig er verden også blevet større for de enkelte individer og fællesskaber, da sen-moderniteten påvirkes af viden fra hele verden, viden som man i større eller mindre grad skal tage stilling til blandt andet på grund af informationssamfundet. Den viden, der i dag er blevet åben for stort set alle, selv i de yderste kanter af verden, har som konsekvens både medført et væld af muligheder og spørgsmålstegn. Giddens påpeger, at sen-moderniteten herunder adskillelsen af tid og rum, ikke skal ses som en enkeltlineær udvikling. Tværtimod har denne udvikling som alle andre udviklinger dialektiske træk, der provokerer modsatrettede tendenser. (Ibid.: 24-25) I takt med med udviklingen og globaliseringen er der kommet nye risici til i form af miljømæssige katastrofer, økonomiske sammenbrud, boligbobler mm. Mange af det 26